Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger Litteraturstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger Litteraturstudie"

Transkript

1 Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger Litteraturstudie Teknik og Administration Nr

2 Forord Nærværende rapport er et litteraturstudie af transport af gasformig forurening i den umættede zone samt i bygninger. Litteraturstudiet er udført af COWI A/S for Fyns Amt som en del af et større projekt om poreluftforurening under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening. Litteratstudiet vil senere blive indarbejdet i den samlede afrapportering af projektet og udgivet i serien af projekter under Teknologiprogrammet. Projektet er medfinansieret af Amternes Videncenter for Jordforurening.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING INDSAMLEDE ERFARINGER TRANSPORT AF GASFORMIG FORURENING I UMÆTTET ZONE KONCEPTUEL MODEL FOR GASMIGRATION I UMÆTTET ZONE Diffusion og advektion/konvektion Væsentlige betydende faktorer Gaspermeabilitet Temperatur Variationer i atmosfæretrykket ERFARINGER MED VARIATION I PORELUFTSKONCENTRATION I UMÆTTET ZONE Kilder og udbredelse af en poreluftsforurening Betydningen af vandindholdet og diffusionen Effekten af trykændringer Modelsimulationer af gasmigration i umættet zone TRANSPORT AF FORURENING IND I BYGNINGER KONCEPTUEL MODEL FOR GASTRANSPORT OMKRING BYGNINGER INFLUENSRADIUS OG AFDRÆNING OMKRING BYGNINGER Betydning af befæstning omkring en bygning BYGNINGSMÆSSIGE FAKTORER Kapillarbrydende lag, terrændække og hulmur BETYDNINGEN AF TRYKFORSKELLE OG TEMPERATUR TRANSPORT AF GASFORMIG FORURENING INTERNT I BYGNINGER KONCEPTUEL MODEL FOR INTERN TRANSPORT VARIATION I GASKONCENTRATION I INDEKLIMA Variationer i korttidsmålinger i indeklimaet Variation i langtidsmålinger i indeklimaet SAMLET VURDERING - VARIATIONER I GASMIGRATION KILDER TIL MÅLEUSIKKERHED VED PORELUFTMÅLINGER FEJLKILDER VED PRØVETAGNING ANALYTISKE FEJLKILDER FOREBYGGELSE AF FEJL LITTERATUR... 42

4 1. Indledning Der er i de seneste 5-10 år kommet øget fokus på gasformig forurening i miljøet. Den øgede fokus skyldes dels, at der er et ønske om at kunne foretage mere retvisende risikovurderinger i forhold til f.eks. indeklima og grundvandsressourcen, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt kun at have kendskab til koncentrationer af forureningsparametre i jord og grundvand, dels at flere og flere afværgeløsninger er målrettet processerne i den umættede zone og dermed kræver indgående viden om den gasformige forurening i poreluften. I de følgende kapitler er der foretaget en overordnet gennemgang af de processer og faktorer, som har indflydelse på poreluftsforureningernes transport i miljøet (gasmigrationen) såvel under jorden som over jorden i bygninger. Det er valgt at opdele gennemgangen i 3 dele: I kap. 3 beskrives gasmigrationen i den umættede zone overordnet. De variationer, som kan forventes i forbindelse med poreluftsmålinger i den umættede zone beskrives ud fra forsøgsresultater og modelberegninger. I kap. 4 gives en beskrivelse af de processer og faktorer, som har betydning for indtrængningen af gasformig forurening i bygninger samt spredning og ophobning af gasformig forurening i bygninger. Også her er vægten lagt på de variationer i koncentrationer, som naturligt kan forventes i forbindelse med gasmålinger, baseret på erfaringer fra litteraturen. Endelig beskrives de styrende principper for transport internt i bygninger i kap. 5. Foruden litteraturstudiet om gasmigration i den umættede zone og bygninger er der udarbejdet en introduktion til usikkerheder ved poreluftsmålinger, se også kap. 7. 4

5 2 Indsamlede erfaringer I det følgende beskrives de variationer i gasmigrationen såvel i umættet zone som i bygninger. Der er i det følgende anvendt erfaringer fra såvel undersøgelser af transport af miljøfremmede stoffer i poreluften tillige med resultater fra undersøgelse af radontransport og lossepladsgas. Tabel 2.1 Radons karakteristika Radon dannes naturligt i undergrunden. Radon er en farveløs, lugtløs, inert og radioaktiv gas. Halveringstiden er 3,82 dage og ved henfaldet afgiver atomet 5,48 MeV α-partikler. Det kan forventes, at der er mange lighedspunkter mellem radons/lossepladsgas transport i den umættede zone og transporten af de mere gængse forureningskomponenter. Resultater fra både radon og lossepladsgas skal dog anvendes med forsigtighed, idet der kan forventes væsentlige forskelle i stoffernes (om)dannelse og spredning, som følge af forskelligheder i stoffernes fysiskkemiske egenskaber, fordeling i jordmatricen samt biologiske, kemiske og fysiske nedbrydelighed. I tabel 2.1 er karakteristika for Radon-gas opsummeret. Ved litteraturgennemgangen er det konstateret, at der ikke findes mange feltforsøg, hvor gastransportens afhængighed er undersøgt for alle de involverede faktorer. De manglende feltdata skyldes sandsynligvis, at fuldstændige målinger er kostbare og tidskrævende at udføre. Det er forsøgt at inddrage såvel feltforsøg som modelberegninger i materialet. I litteraturen anvendes termerne advektion og konvektion for transport styret af trykforskelle. Det er i nærværende studie valgt kun at anvendes termen advektion. 5

6 3 Transport af gasformig forurening i umættet zone 3.1 Konceptuel model for gasmigration i umættet zone Den umættede zone består ud over mineralske og organiske korn af vand og poreluft. De typiske andele af hhv. vand og poreluft i almindelige danske jordtyper fremgår bl.a. af Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/1998. Forurenes undergrunden med et miljøfremmet stof, vil der desuden kunne forekomme en fjerde fase, hvor forureningen forefindes som fri fase. Forureningens fordeling mellem de fire faser (mineralske og organiske korn, poreluft, porevand og fri fase) og forureningens udbredelse og bevægelse i jorden vil være afhængig af forureningens fysiske-kemiske egenskaber og miljøet i jorden. Det er væsentlig at erindre, at poreluftforurening kan opstå som et resultat af f.eks. en grundvandsforurening, ligesom en grundvandsforurening kan skyldes en poreluftsforurening. Med andre ord der kan både føres forurening til og fra poreluften via grundvandet. På lignende vis kan der tilføres og fraføres forurening fra terræn eller indeklimaet til poreluften. Der udveksles således forureningsmasse imellem grundvand/mættet zone, poreluft/umættet zone, bygninger og udeluft, ligesom forureningsmasse transporteres inden for hvert af systemerne. I figur 3.1 er nævnt de processer, som styrer gasmigrationen sammen med de faktorer, der har betydning for omfanget af gasmigrationen i den umættede zone. For at opnå en gasmigration skal der være en drivende kraft og en eller flere strømningsveje. Gravitation spiller oftest kun en ubetydelig rolle som drivende kraft ved gasmigration og strømningsvejene er i princippet alle 3 dimensioner. Gassen vil principielt lige så gerne bevæge sig vertikalt som horisontalt, afhængig af hvor den drivende krafts størrelse og retning samt hvilken strømningsvej, der er den letteste. De væsentligste drivende kræfter i relation til den umættede zone er diffusion og advektion. 6

7 Metologiske faktorer Tryk Nedbør Temperatur Geologiske faktorer Sprækker og revner Permeabilitet Diffusivitet Porøsitet Umættet zone Spild Processer Diffusion Advektion Fortynding Vandindhold Mættet zone Figur 3.1 Processer og faktorer, som påvirker transporten af miljøfremmede stoffer i den umættede zone. I det følgende beskrives de processer og faktorer, der umiddelbart har den største betydning for poreluftsspredningen. Disse er diffusion, advektion, gaspermeabilitet, temperatur og trykvariationer. Der henvises til anden litteratur for så vidt angår de øvrige processer og faktorer Diffusion og advektion/konvektion Diffusion er transport som følge af koncentrationsforskelle mellem 2 områder. Diffusionen vil ud over stofspecifikke parametre også afhænge af jordens porøsitet og vandindhold. Diffusionen kan normalt beskrives ved Ficks lov: (1) F = -D dc/dx, hvor F D C X Fluxen pr. arealenhed Diffusionskooeficienten Koncentrationen Afstanden i flowretningen 7

8 Den advektive transport i porøse medier er styret af trykforskelle mellem 2 områder, idet transporten vil foregå fra områder med højt tryk mod områder med lavere tryk. Advektionen vil ud over de stofspecifikke parametre som f.eks. viskositet også afhænge af jordens gaspermeabilitet, dvs. porøsitet og vandindhold. Trykforskelle, der kan forårsage advektiv transport kan skyldes flere forhold, bla. variationer i atmosfæretrykket, temperaturforskelle, fluktuationer i grundvandsstanden og undertryk i bygninger. Den advektive transport kan beskrives ved Darcy s lov: (2) Q = -C k/µ p/l, hvor Q C k Fluxen fra et areal Gaskoncentrationen Gaspermeabiliteten µ Viskositeten p Trykforskellen over længden L Væsentlige betydende faktorer I det følgende er belyst nogle af de væsentlige betydende faktorer i relation til gasmigration som følge af diffusion eller advektionen. Disse er gaspermeabilitet, temperatur og atmosfæretrykket Gaspermeabilitet For såvel diffusionen som for advektionen har jordens permeabilitet for gasser (gaspermeabiliteten) væsentlig betydning. Permeabiliteten kan jf. Miljøstyrelsen vejledninger 6 og 7 fra 1998 variere med op 2-4 størrelsesordener afhængig af jordtypen, permeabilitet er lavest i lerede jorde og størst i sandjorde. Permeabiliteten af lerjorde skyldes i væsentligt omfang tilstedeværelsen af sprækker og sandslirer. Dermed bliver gaspermeabiliteten af lerjorde meget afhængig af vandindholdet og porøsiteten i jorden, idet eksempelvis et regnskyl kan lukke alle spredningsveje i jorden. I den umættede zone under bygninger vil jorden ofte være udtørret og opstrækket, hvorfor gaspermeabiliteten under bygninger kan være forholdsvis stor selv i lerede jorder. 8

9 Fyldmaterialer omkring installationer og trækrør til installationrør kan sammen med ormehuller og hulrum efter omdannet organiske materiale udgøre væsentlige spredningsveje, særligt i lerede jorde Temperatur En række af de stofspecifikke parametre, der indgår i diffusionsligningerne, se også ligning 1 er temperaturafhængige. Generelt vil gasmigrationen stige med stigende temperatur. Undersøgelser viser, at temperaturen i de øverste ca. 100 m af lavserierne som udgangspunkt har en temperatur, der er 1-2 C højere end den gennemsnitlige årlige lufttemperatur (Freeze & Cherry 1979). Selvsagt er variationen i temperaturen størst i de terrænnære lag, men allerede ca. 1 m under terræn kan det antages, at temperaturen kun varierer få grader. Dette betyder, at i den umættede zone får temperaturændringer kun mindre betydning Variationer i atmosfæretrykket Variationen i atmosfæretrykket bevirker, at der i perioder opstår trykforskelle mellem atmosfære og de terrænnære jordlag. Ved lavtrykspassage kan der derfor forventes en opadrettet poreluftsstrømning. I Miljøstyrelsen (2001) er en måleserie af atmosfæretrykket målt over 3 år på Forskningscenter Risø behandlet. Resultaterne viser, at der i perioden forekom i alt 400 sammenfaldende trykfald og -stigninger og at der er i 47 % af tiden var tale om trykfald og i 53 % af tiden er tale om trykstigninger. Ydermere viser resultaterne, at Gennemsnitstrykket er 1012,4 hpa. I 14 % af tilfældene er trykket lavere end 1000 hpa. Fordelingen af tryk er ikke normalfordelt. Omkring 18 % af trykfaldene varer længere end 50 timer, mens 2,7 % af alle trykfald varer længere end 100 timer For 14 % af trykfaldene er trykfaldet sammenlagt mere end 20 hpa eller mere. I 1,5 % af tilfældene er trykfaldet over 40 hpa I 24 % af tilfældene er ændringshastigheden større end 0,5 hpa/time. I 4 % af tilfældene er hastigheden over 1 hpa/time. Variationer i atmosfæretryk vil også bevirke, at der sker fluktuationer i grundvandsspejlet. Ved øget atmosfærisk tryk falder grundvandsspejlet (Freeze & Cherry 1979). Disse fluktuationer i grundvandsspejlet påvirker gasmigrationen, dels direkte ved at grundvandsspejlet virker som et stempel, dels indirekte ved at eventuelle højpermeable lag kan blotlægges ved et lavt grundvandsspejl. 9

10 3.2 Erfaringer med variation i poreluftskoncentration i umættet zone For tolkning af poreluftsresultater, særligt i relation til en risikovurdering i forhold til grundvandsressourcen eller indeklimaet er det afgørende at kende den naturlige variation i koncentrationsniveauerne i poreluften som følge af de nævnte processer og faktorer i figur Kilder og udbredelse af en poreluftsforurening Kilden til poreluftsforurening kan være såvel en forurening i den umættede zone som en forurening i den mættede zone. Kildestyrken kan variere over tid. I det tilfælde, hvor man har grundvandsforureninger med fri fase på grundvandspejlet skal man være opmærksom på, at kildestyrken kan variere meget over tid som følge af fluktuationer i grundvandsspejlet og dermed varierende blotlægning af den frie forureningsfase. 10

11 Figur 3.2 Normaliserede poreluftskoncentrationsprofil i den umættede zone fra en LNAPL forurening (Wilson 1997). Første figur illustrerer iso-koncentrationslinier for en forurening, der flyder på grundvandet, mens den anden figur viser iso-koncentrationslinier for en forurening i den umættede zone Som inspiration til den konceptuelle forståelse af udbredelsen af poreluftsforurening i forbindelse med forskellige typer af spild henvises til Wilson (1997). Wilson udførte en række modelberegninger af gasmigrationen fra forskellige geometriske spildtyper, se også figur 3.2. Beregninger viser, at poreluftskoncentrationen i et givet punkt er afhængig af geometrien af forureningsspildet og de fysiske og biologiske tab til omgivelserne. Ved et feltforsøg udført på Værløse Flyvestation blev der indbygget kunstig jetfuel i den umættede zone (Christoffersen, 2000 og Christoffersen et al 2002). Umiddelbart efter installationen blev der gennemført sampling i poreluften radialt fra kilden. Resultaterne af målingerne fremgår af figur 3.3, hvor det ses, at der henover en ca. 60-dages periode var væsentlig variationen i den koncentration, som man ville måle i et givet undersøgelsespunkt. Således kan det konstateres, at en tidslig variation på op til 2-3 størrelsesordener i et undersøgelsespunkt f.eks. 6 m fra kilden ikke er overraskende. Resultaterne afspejler i starten af forsøget den dynamiske udvikling af en poreluftsforurening efter et "pludseligt"spild. For den sidste del af forsøget afspejler resultaterne den naturlige dynamik og variation i en poreluftsforurening, hvor atmosfæriske, geologiske, fysiske og biologiske faktorer og processer indgår. 11

12 - 1 Day Methyl-cyclo-hexane Day Day Figur 3.3 Feltforsøg til bestemmelse af udbredelse af poreluftsforurening efter indbygning af kunstig jetfuel i umættet zone på Værløse Flyvestation. Kilden er indbygget ved 0 og samplingen er foretaget radialt herfra. Resultater for methyl-cyclohexane. Christoffersen (2000) Betydningen af vandindholdet og diffusionen Ved en række målinger i umættet sand på en ejendom, der var forurenet med TCE fandt man, at den samlede opadrettede flux almindeligvis var 1-4 størrelsesordener større end den flux, der alene kunne forklares ud fra diffusionen. Det blev således vurderet, at fluxen primært skyldtes advektion (Smith et al 1996). Ved samme forsøg blev fluxen bestemt i forbindelse med et regnskyl. Resultaterne er gengivet i figur 3.4 og det fremgår, at som følge af regnskyllet steg fugtigheden af jorden med 5 % samtidig med at fluxen af TCE faldt med en faktor ca. 4. En række undersøgelser har diskuteret betydningen af vandindholdet i relation til gasmigrationen (se bl.a. Christoffersen 2000 og Smith et al 1996). Det kan således konkluderes, at Ved infiltration kan gasformig forurening opløses i det infiltrerende vand, hvorved forureningsmasse fjernes fra poreluften Forøget fugtighed i jorden fører til reduceret gasflux, idet den effektive gaspermeabilitet for det porøse medie reduceres. 12

13 Ydermere kan det konstateres, at gasfluxen varierer over året, bl.a. som følge af variationer i vandindhold. Generelt er topjordens vandindhold højere om vinteren end om sommeren. Dette medfører: forholdsvis lavere vertikal gasflux om vinteren end om sommeren samt at gasspredningen i horisontal retning ofte kan konstateres større om vinteren end om sommeren. Figur 3.4 Fugtighed og flux af TCE bestemt i den umættede zone i forbindelse med et regnskyl. Regnskyllet begyndte ved t = 1 time. Fra Smith et al (1996) Effekten af trykændringer Atmosfæriske trykvariationer er belyst i bl.a. Pirkle et al (1992). Undersøgelser af poreluftskoncentrationen af propan som funktion af barometer trykket og regnhændelser viser, at poreluftskoncentrationen af propan i meter under terræn i store træk stiger med faldende tryk og falder med øget barometrisk tryk, se også figur

14 Figur 3.5 Afhængigheden mellem barometrisk trykvariationer og variationer i poreluftskoncentrationen af propan m u.t ( Pirkle et al 1992). Pirkle et al (1992) referer yderligere en række forsøg med barometrisk pumpning, herunder forsøg med måling af methan i en losseplads, se også figur 3.6. Figur 3.6 Eksempel på effekten af barometrisk pumpning på poreluftskoncentration af methan i 3 fods dybde i losseplads (Pirkle et al, 1992). 14

15 I figur 3.7 er gengivet resultater af methanmålinger på Skellingsted Losseplads under en lavtrykspassage. Ved målingerne konstaterede man variationer i methanog CO2-koncentrationen på op til 2 størrelsesordner inden for 1-2 døgn (Christoffersen 2000). Figur 3.7 Methankoncentrationen målt i lossepladsfyld under en lavtrykspassage på Skellingsted Losseplads (Christoffersen 2000). Som det fremgår af figur kan der forholdsvis hurtigt og kun med ringe forsinkelse konstateres en effekt af trykvariationerne på poreluftskoncentrationerne. Det fremgår yderligere af figurerne, at variationer i poreluftskoncentrationerne på op til ca. 2 størrelsesordener kan forventes. I Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 805 fra 2003 refereres erfaringer fra 4 passive ventilationsanlæg, der anvender barometrisk pumpning. Det anføres, at der foregår udstrømning af poreluft fra de passive ventilationsboringer i % af tiden, svarende til at differenstrykket (forskellen mellem det absolutte tryk i atmosfæren og den umættede zone under dæklaget) statistisk set er positivt i 50 % af tiden. Det maksimale differenstryk, der er konstateret på anlæggene er +/- 11 mbar, hvilket blev registeret i forbindelse med et ekstremt hurtigt faldende atmosfæretryk. Den længste registrerede sammenhængende udsivningsperiode er 4,5 dage (Miljøstyrelsen, 2003). I Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 648, 2001 er foretaget en vurdering af gasmigration i den umættede zone uden for en losseplads. Det anføres, at fluxen af 15

16 jordluft gennem jordoverfladen udover at være afhængig af jordens gaspermabilitet også er afhængig af den umættede zones mægtighed. Jo længere, der er til grundvandsspejlet, jo større gasflux vil observeres ved en given trykændring. Det anføres ligeledes, at udover trykændringens størrelse, vil gasfluxen op af jorden, også afhænge af hvor længe trykændringen kan opretholdes. Dette skyldes, at trykændringerne i atmosfæren ikke momentant overføres til poreluften i jorden, men bl.a. vil afhænger af jordens porøsitet og permeabilitet. Efterhånden som trykket forplanter sig gennem jorden vil større og større dele af jordvolumen bidrage til den ekspansion, som sker i jorden, indtil trykket har forplantet sig til hele den umættede zone. Dette bevirker, at gasopsivningen vokser med tiden indtil en vis maksimal værdi. Christoffersen (2000) peger på, at ændringer i trykket har større betydning end det absolutte tryk. Christoffersen (2000) og Nilson et al (1991) peger på, at selv små trykgradienter kan resultere i advektiv flux, der er væsentlig større end diffusionen. Nilson et al (1991) peger på, at den barometriske pumpeeffekt har en forholdsmæssig større betydning for størrelsen af transporten i opsprækkede formationer sammenlignet med homogene porøse medier Modelsimulationer af gasmigration i umættet zone Thomson et al (1997) har foretaget en række modelsimulationer, som udmærker sig ved at forsøge at skille de enkelte effekter fra hinanden, således at størrelserne kan vurderes. Thomson et al (1997) opstiller en numerisk model, der antager 2-fase-flow for gasog vandfasen, opløsning, fordampning samt advektive og dispersiv transport af VOC i begge faser. Med modellen undersøgte man betydningen af sæsonvariationer i form af fluktuationer i infiltration, temperatur og grundvandsspejl. I modellen er det antaget, at der er sket et spild af TCE i umættet zone, ca. 5 m over vandspejlet. Mættet og umættet zone består af sandet materiale med en porøsitet på 0,35, se også figur 3.8 for nærmere beskrivelse af modelopsætningen. Bemærk, at Thomson et al (1997) ikke medtager atmosfæriske trykvariationer i modelberegningerne. 16

17 Figur 3.8 Modelopsætning i simulationer af Thomson et al (1997). Modelsimulationer, under antagelse af temperatur- og nedbørsforhold, der til en vis grad minder om danske forhold, viste variationer i poreluftskoncentrationen på mere end 40 % kunne forklares alene ved temperaturforskelle, se også figur 3.9. Den store afhængighed af temperaturen skyldes primært Henry s konstants temperaturafhængighed, men også molekylær diffusivitet og gas- og vandviskositet afhænger af temperaturen, dog ikke i samme omfang. Figur 3.9 Modelsimulation, der viser de tidslige variationer i poreluftskoncentrationen i pkt. B under hhv. konstant og sæsonvariation af temperatur (Thomson et al, 1997). Temperaturvariationen mellem kilden og terræn er fastsat lineært ud fra den varierende terræntemperatur og en antagelse om konstant temperatur ved kilden: Ved modelkørslen med fluktuerende temperatur ved terræn blev fordampningen og opløsningen af TCE fra spildet bestemt under antagelse af en konstant temperatur ved forureningskilden på 10 C med en lineær afhængig til terræntemperaturen, idet sæsonvariationer på terræn svarende til 20 C om sommeren og -5 C om vinteren. Ved modelkørslen med den konstante termperatur,blev en med en gennemsnitlig temperatur på 7 C 17

18 anvendt. Ved begge modelkørsler var infiltrationen. Nedbøren blev sat til 300 mm/år. Bemærk, at resultaterne angivet for de første ca. 750 dage repræsenterer indkøring af modellen. Ved en modelkørsel blev betydningen af sæsonvariationer i infiltrationen vurderet såvel hvad angår koncentrationen af TCE i grundvandet som i poreluften. Simuleringerne viste, at sæsonvariationer i infiltrationen kun har begrænset effekt på koncentrationernen i poreluften, men større effekt på grundvandskoncentrationen. Af resultaterne fremgik det, at man ved anvendelse af gennemsnitbetragtninger for infiltrationen over året risikerer at underestimere grundvands- og poreluftskoncentrationen med op til 20 %. Det er muligt, at resultaterne ville være anderledes, såfremt atmosfæriske trykvariationer var medtaget i beregningerne. Ved en anden modelkørsel blev betydningen af permeabiliteten af terrændækket vurderet. Det blev antaget, at terrænet 2 måneder årligt var dækket af et impermeabelt is/snedække. Isdækket førte til et signifikant fald i opløsning og fordampning af TCE fra spildet (fald til ca. 1/3 af niveauet for opløsningen og fordampningen uden det impermeable dække). Dette skyldes, at gaskoncentrationen stiger til et øvre kritisk niveau, som følge af at forurening ikke kan slippe ud til atmosfæren. Endvidere øges masseoverførslen af forurening til grundvandet med højere vandkoncentration til følge. Ved gentagelse af simuleringen med tilføjelse af sæsonvariationer i temperatur og infiltration kunne det konstateres, at den dominerende sæsoneffekt på opløsningen og fordampningen er temperaturvariationerne. I figur 3.10 er gengivet resultatet af en modelkørsel, der viser de samlede effekter af sæsonfluktuationer i temperatur, infiltration og terrændække og deres betydning hver for sig og samlet for poreluftskoncentrationen i et punkt B nedstrøms hot spottet (se figur 3.8). Som det fremgår af figur 3.10, viser modelsimulationerne, at særligt variationer i temperatur og terrændække kan give anledning til store variationer i poreluftskoncentrationen. Ydermere viser simulationerne, at tidslige variationer i poreluftskoncentrationen på en faktor 2-3 var forventelige. Det er overraskende, at Thomson et al.'s (1997) undersøgelser ikke giver anledning til variationer, der kan sammenlignes med de variationer, som ses ved feltmålinger (se afsnit ). Det formodes, at forskellene bl.a. skyldes, at de atmosfæriske trykvariationer ikke er medtaget i Thomson et al.'s (1997) modelleringer. Yderligere simulationer viste, at koncentrationen af VOC i grundvandet stiger, jo tættere den residuale VOC ligger på grundvandsspejlet. 18

19 Figur 3.10 Modelsimulation, der viser de tidslige variationer i poreluftskoncentrationen i pkt. B med angivelse af effekten af sæsonvariation af temperatur, infiltration og terrændække hver for sig samt den samlede effekt (Thomson et al, 1997). Bemærk, at resultaterne angivet for de første ca. 750 dage repræsenterer indkøring af modellen. 19

20 4 Transport af forurening ind i bygninger 4.1 Konceptuel model for gastransport omkring bygninger Gastransport i og omkring bygninger er tilsvarende gastransporten i den umættede zone afhængig af en lang række af processer og faktorer, se også figur 4.1. Processerne diffusion og advektion følger formlerne i ligning 1 og 2. For transporten ind i bygninger er det almindeligvis advektionen, der udgør den væsentligste transportproces. I simplificeret form kan bidraget fra jord-, poreluft- og grundvandsforurening til indeklimaet under stationære forhold bestemmes som (3) C = A F/Q (4) N = Q/V Svarende til, at (5) C = A F/N V, hvor A Arealer af forureningen under bygningen, m 2 F Q Fluxen af forurening ind i bygning, f.eks. mg/m 2 * time Luftflow gennem bygningen, f.eks. m 3 /time N Luftskifte, t -1 V Rumvolumen, m 3 De væsentlige variable for den resulterende koncentration i indeklimaet som følge af optrængende forurening gennem gulv er således luftskiftet og fluxen gennem terrændækket. Ønskes reduceret bidrag i indeklimaet fra den underliggende forurening er det således muligt at reducere fluxen f.eks. ved afskærming eller afskæring, alternativt ved at forøge luftskiftet. 20

21 Processer i/ved bygningen Meteologiske faktorer Tryk Nedbør Temperatur Geologiske faktorer Sprækker og revner Permeabilitet Diffusivitet Porøsitet Vandindhold Figur 4.1 Diffusion Advektion Fortynding Opløsning Sorption/desorption Bygningsmæssige faktorer Placering i landskabet Byggematerialernes egenskaber Bygningskonstruktion Processer og faktorer af betydning for transporten af gasformig forurening i og omkring en bygning. Miljøstyrelsens JAGG-model åbner mulighed for at beregne på fluxen af forurening igennem den umættede zone og igennem terrændækket. I det følgende beskrives en række erfaringer med gastransport omkring bygninger og ind i bygninger. 4.2 Influensradius og afdræning omkring bygninger Jorden under bygninger adskiller sig fra gastransporten i de omkringliggende jordlag på grund af primært to forhold: en såkaldt influenszone under bygningen og ændret gaspermeabilitet som følge af afdræning omkring bygningerne, se figur 4.2. Betragtningerne omkring jordgassers opførelse i den umættede zone omkring bygninger tager udgangspunkt i erfaringer fra forskning omkring radon, idet der er foretaget radonmålinger på et relativt stort antal huse fordelt over hele landet, samt foretaget numeriske modelberegninger. Når en bygning etableres, vil de umættede jordlag under bygningen med tiden udtørre som følge af, at nedbør ikke længere infiltrerer ned i jordlagene. Udtørring af jordlagene bevirker, at gaspermeabiliteten øges, hvilket ligeledes bevirker, at gasmigrationen øges. Erfaringer fra Irland bekræfter dette, idet målinger af radon påvirkningen af bygninger viser en væsentligt forøgelse 5 til 7 år efter at 21

22 bygningen er opført. Specielt for jorde med en lav permeabilitet vil udtørringen have betydning, mens effekten ved sandede/grusede jorde vil være mindre. Bl.a. Andersen et al (1996) refererer, at indendørs-udendørs temperaturforskelle, vind og drift af mekanisk ventilation normalt frembringer et lille undertryk i bygningen i størrelsesordenen 1-3 Pa i forhold til den omgivende atmosfære. Dette undertryk giver almindeligvis anledning til en indtrægningsrate i et almindeligt dansk enfamiliehus på omkring 0,1-1 m 3 /time. Indtrægningsraten er afhængig af bl.a. jordens gaspermeabilitet, tilstedeværelsen af kapilarbrydende lag, trykforskellen mellem jorden og huset samt tætheden af terrændækket. Undertrykkets størrelse varierer igennem døgnet normalt med maksimum tidligt om morgnen, og igennem året normalt med maksimum om vinteren. Denne trykforskel giver anledning til, at jordluft suges ind i huset, hvilket danner et strømningsfelt i en zone i jorden umiddelbart under og omkring huset. Zonen kaldes for husets indflydelseszone, se også figur 4.2, idet man som udgangspunkt kan påregne, at enhver gaspartikel (VOC'er, radon m.v.), som af en eller anden grund kommer ind i denne zone, vil blive ført ind i huset af gasstrømningen. Indflydelseszonen er ligeledes beskrevet af Little et al (1982). 22

23 Sprække Kapillar brydende lag Revne i beton Figur 4.2 Illustrering af afdræning under bygning, influensradius og betydningen af sprækker i terrændækket hhv. med og uden kapillarbrydende lag. Umiddelbart kunne man forestille sig, at en bygning vil virke som et impermeabelt terrændække, med deraf øgede poreluftkoncentrationer (jf. forrige afsnit). Indflydelseszonen bevirker, at en bygning ofte ikke virker som en forsegling af jorden, men tværtimod sikrer, at forurening stort set uhindret kan slippe ud til atmosfæren/indeluften. Samtidigt bevirker influenszonen, at der til stadighed sker en gennemskylning af jordlagene under bygningen med poreluft og atmosfærisk luft, der trænger ned i jorden i umiddelbar nærhed af bygningen. Dette bevirker at poreluftkoncentrationerne i influenszonen normalt vil være lavere end i de omkringliggende jordlag Betydning af befæstning omkring en bygning Såfremt en terræn omkring en bygning befæstes med impermeable materialer såsom asfalt eller fliser vil influenszone påvirkes: En permenent eller periodisk forsegling af terræn omkring bygningen vil hindre nedsivning af vand og dermed vil permeabiliteten med tiden stige. Jf. erfaringerne fra Thomson et al modelkørsler (1997) vil poreluftskoncentrationen stige når permeabiliteten øges. Dette betyder alt andet lige at influenszonens størrelse øges, dvs. bygningen kan 23

24 "trække" forurening fra et større område og at forureningskoncentrationen i den indtrængende jordgas vil være forholdsmæssig højere. 4.3 Bygningsmæssige faktorer Jf. figur 4.1 er der en række bygningsmæssige faktorer, som har indflydelse på indtrængningen af poreluft til bygninger. I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om undersøgelse af lufttæthed i bygningskonstruktioner (1994) er der foretaget en detaljeret gennemgang af mulighederne for jordlufts indtrængning i bygninger, herunder bl.a. betydningen af bygningens udformning i relation til kælder, krybekælder, terrændæk mm.. I Miljøprojekt nr. 648 (2000) er forskellige forhold omkring bygningskonstruktionen og deres betydning for gasindtrængningen beskrevet. Ud fra oplysningerne i de nævnte gennemgange kan det konstateres, at transport af forurening ind i bygninger og internt i bygninger fortrinsvis styres af bygningskonstruktionen herunder - tilstedeværelsen af kapillarbrydende lag under terrændækket - materialevalg i terrændækket (f.eks. brædder, beton, ler, sten el lign) - sætning og revnedannelse i terrændække - tilstedeværelsen af hulmur - gennemføringer i terræn og i bygningen - placering af bygningen i terræn indendørs-udendørs tryk- og temperaturforskelle ændringer i det atmosfæriske tryk I de følgende afsnit gennemgås disse forhold Kapillarbrydende lag, terrændække og hulmur Wang & Ward (2002) peger på, at den mest kritiske faktor for indtrængning af jordgas er udformningen af bygningsdelene mod jorden, idet det er disse, som er bestemmende for jordgassen indtrængningsveje og fordeling. Er der utætheder i terrændækket er der iflg. Wang & Wards modelforsøg en tendens til at andre faktorer såsom vind, temperatur og vindhastighed har mindre betydning. Et kapillarbrydende lag af gruslignende materialet øger indtrængningen af poreluft til indeklimaet som følge af en stabilt inde-ude trykdifference (Revzan & Fisk, 1992; Robinson & Sextro, 1995b). Robinson et al (1997) viser med modellen, at et 24

25 gruslag under et kældergulv af beton med en revne langs facaden medfører op til en 3 gange større indtrængning af gas sammenlignet med den situation, hvor der ikke var udlagt permeabelt materiale under betongulvet. Forøgelsen afhænger af gruslagets permeablitet sammenlignet med permeabiliteten af det omkringliggende jord. Årsagen hertil er, at det kapillarbrydende lag skaber en permeabel forbindelse mellem revnerne i terrændækket og de porer, som transporterer forureningskomponenterne i jordmatricen, se også illustrationen i figur 4.2. Jo lavere porøsitet der er i jorden, desto mindre er sandsynligheden for, at der er en permeabel forbindelse mellem revnerne i terrændækket og porerne i jordmatricen, hvis terrændækket er etableret uden kapillarbrydende lag. Derfor har det kapillarbrydende lag større betydning for jorder med en lav permeabilitet end for jorder med en høj permeabilitet. Indtrængningen af radon i bygninger har vist sig at være afhængig af tykkelsen af bygningsmaterialerne, idet radonkoncentrationerne aftager med tykkelsen af materialerne (Chauhan & Chakarvarti, 2002; Johner & Surbeck, 2001). Førstnævnte undersøgelse viser, at jo lavere porøsitet og jo højere densitet, des bedre hæmmes transporten af radon igennem materialerne. Andersen et al. (1994) har vist, at tilstedeværelsen af et kapillarbrydende lag er afgørende for indtrængningen af jordgasser til bygninger, se også figur 4.3. Beregningerne viser, at uanset om der er et kapillarbrydende lag eller ej opnås en maksimal gasindtrængning allerede for revner med en revnebredde på 0,5 mm. Gasindtrængningshastigheden er dog en faktor 4 større i den situation, hvor der er etableret et kapillarbrydende lag sammenlignet med den situation, hvor der ikke er etableret et kapillarbrydende lag. Beregningerne er lavet for en sandet jordtype og der er grund til at formode, at for lerede jordlag vil betydningen af et kapillarbrydende lag være større end i sandede lag, idet det kapillarbrydende lag medvirker til at fordele forureningen jævnt under terrændækket. Væsentlige spredningsveje fra den umættede zone til bygningen er gennemføringer i terrændækket, f.eks. kloakledninger og andre installationsrør. Miljøstyrelsen (2002) viste i forbindelse med bestemmelse af sinkbidrag, at hulmure kan være en spredningsvej for forurening. Undersøgelser af radonindtrængningen i forskellige huse, placeret f.eks. på en skråning eller en sadel, under forskellige vindpåvirkninger viser, at placeringen af husene i relation til vindpåvirkningen har betydning (Riley et al 1996, Riley et al 1995, Riley et al 1999 og Keskikuru et al, 2001). 25

26 Figur 4.3 Beregning af indtrængningshastigheden af jordluft (b) til modelhuset (a), når der er et konstant undertryk i huset på 3 Pa i forhold til omgivelserne. Jorden antages at være homnogen med en permeabilitet på m2. Der er antaget 10 m til grundvandsspejlet (Andersen et al 1997). Om vinden påvirker radonindtrængningen afhænger i høj grad af bygningens udformning af naturlig og aktiv ventilation, utætheder mm. Det er således næppe placeringen af bygningen, som får afgørende betydning, men derimod hvorvidt trykforskelle omkring huset som følge af vinden får mulighed for at udligne sig inden i huset. 4.4 Betydningen af trykforskelle og temperatur Robinson & Sextro (1995a) og Robinson et al (1997) påpeger, at der ikke behøver at være en stabil trykforskel mellem inde og ude for at opnå en væsentlig transport af poreluft ind i bygninger. Ved feltmålinger af Robinson & Sextro (1995) blev det eftervist, at selv en lille amplitude (ca. 10 Pa) og hurtige fluktuationer (ca. 20 min.) 26

27 i det atmosfæriske tryk var en væsentlig drivkraft for indtrængningen af poreluft til boliger, se også figur 4.4. Dette begrundes i, at den tid, det tager for en trykforstyrrelse at forplante sig i jorden typisk er ca. 2 min, inden for hvilken tid der kan ske væsentlige strømninger. Det fremgår af figur 4.4, at variationer i retning og på op til en størrelsesorden inden for kort tid ikke er unormalt. Figur 4.4 Samtidige målinger af jordgasindtrængningen, atmosfæretryk (absolut), ændring i atmosfæretryk samt trykdifferens mellem bygning og kapillarbrydende lag (Robinson & Sextro 1995a) I litteraturen om gasindtrængning i bygninger af VOC'er og/eller gasindtrængning af lossepladsgas i bygninger er det en udbredt opfattelse, at de periodiske variationer i lufttrykket i atmosfæren har stor betydning for gasindtrængningen i bygninger, hvilket bl.a. underbygges af feltobservationer. Den sammen entydighed ses ikke for undersøgelser af radonindtrængning (jf. Radon 95, Andersen et al 1997). 27

28 I Miljøprojekt 648 forklares dette bl.a. ved forskelle i variationen i poreluftkoncentrationerne. Koncentrationen af radon i jorden er forholdsvis homogent fordelt, medens poreluftkoncentrationen af både lossepladsgas og VOC'er ofte i den umættede zone vil være stigende over dybden (i det mindste for de øverste jordlag). Som nævnt vil et trykfald i atmosfæren bevirke, at der sker en opsivning af poreluft. Hvis poreluftkoncentrationen af VOC'er er højere i de dybereliggende jordlag, bevirker gasopsivningen, at der observeres en stigning i poreluftkoncentrationen i de øvre poreluftlag. For radon, hvor gaskoncentrationen er mere homogen ses ikke samme vertikale udvikling i poreluftkoncentrationen. Det, der således reelt sker ved et trykfald i atmosfæren, er ikke alene, at indsivningen af jordgasser til bygningen ændres væsentligt, men også at koncentrationen af f.eks. VOC'er i den gas, der siver ind i bygningen er stigende. Robinson et al (1997) har foretaget en sammenligning mellem gasindtrængningen som følge af periodiske ændringer i atmosfæretrykket og de konstante indendørsudendørs trykforskelle. Sammenligningen viser, at atmosfæretrykket dominerer som drivkraft for jordtyper med lave permeabiliteter. For høje permeabiliteter er det derimod indendørs-udendørs trykforskel, som er den vigtigste drivkraft. 28

29 5 Transport af gasformig forurening internt i bygninger 5.1 Konceptuel model for intern transport Ved vurdering af gasformig forurening i indeklimaet skal man være opmærksom på, at den umættede zone ikke nødvendigvis er den eneste kilde til forurening. I figur 5.1 er givet et eksempel på de kilder til forurening af indeklimaet med tetrachlorethylen, som bør medtages i vurderingerne. En af de ofte oversete kilder til intern forurening i bygninger er sinkeffekter, dvs. adsorption og desorption af forurening på bygningsmaterialer. Kilder til forurening med tetrachlorethylen i indeklimaet Bidrag fra nærliggende renserier i drift Bidrag fra andre tetrachlorethylenforbrugende virksomheder via udeluften Øvrige bidrag via udeluften Bidrag fra personer via udåndingsluft eller tøj Bidrag fra jord-, poreluft- og/eller grundvandsforurening Adsorption/desorption til/fra Bygningsdele, møbler mm., der virker som sinks Madvarer, der virkser som sinks Øvrige sinks Bidrag fra renset tøj i lokalerne Bidrag fra rengøringsartikler indeholdende tetrachlorethylen Bidrag fra vedligeholdelsesaktiviteter Bidrag fra hobby-aktiviteter Figur 5.1 Kilder til forurening i indeklimaet. Størrelsen af kasserne er ikke et udtryk for størrelsen af forureningskilden. Ser man på de styrende ligninger for transporten af forurening i indeklimaet har Guo (2000) opsummeret disse som følger, se figur 5.2.

30 Interne kilder Bidrag fra udeluft Bidrag fra k te zone Tab til k te zone Tab til sorption Tab til filter o.lign Bidrag fra sorption Nedbrydning/omsætning Figur 5.2 Styrende ligning til bestemmelse af koncentrationen C som funktion af tiden i et givet volumen under hensyntagen til tab og bidrag fra omkringliggende rum/zoner, sinkeffekter, fysisk og biologisk fjernelse mm. (Guo 2000). Transport af forurening ind i bygninger styres fortrinsvis af advektion. Utætheder i bygningen, f.eks. ved hulmure, gennemføringer, trappeskakter, udluftningskanaler mm. medvirker til, at udligne trykforskelle og dermed sprede forureningen advektivt. Der er udviklet en række multizone modeller, som kan beskrive transporten af luft, fugt og forureningskomponenter i en bygning. Eksempler herpå er BREEZE og CLIM2000 som bl.a. anvendes af Planthner og Woloszyn (2002). Disses undersøgelser omfattede forsøg med sporgassen SF 6 og resultaterne viste god overensstemmelse mellem modellerne og forsøgsresultaterne, dog med det forbehold at de nævnte modeller ikke medtager adsorption på bygningsmaterialer. En anden model er IAXQ udviklet af Guo (2000). IAXQ er bl.a. anvendt i Miljøstyrelsen (2002). 5.2 Variation i gaskoncentration i indeklima Variationer i korttidsmålinger i indeklimaet I forbindelse med Radon-95 undersøgelserne blev der ved en række korttidsmåling for radon i et dansk enfamiliehus konstateret mellem Bq/m 3 under gulvet, mens der i indeklimaet kunne konstateres mellem ca. 0 og Bq/m 3, se også figur 5.3. Terrændække, ventilation mm. medførte således en reduktionsfaktor på ca , periodevis skønsmæssigt op til ca Målingerne viste videre, at der var store variationer over dagen. Variationerne i radonkoncentrationen over dagen udgjorde således 2-3 størrelsesordener og

31 resultaterne viste, at den målte koncentration i væsentligt omfang var korreleret til temperaturforskellen mellem inde og ude (Andersen et al 1997). Figur 5.3 Radon-målinger i et dansk enfamiliehus (Andersen et al 1997) Variation i langtidsmålinger i indeklimaet Målinger over 14 dage med ATD-rører til bestemmelse af tetrachlorethylenkoncentrationen i 20 renserier og overliggende lejligheder blev udført af Kampsax for en lang række danske kommuner. Resultaterne viste, at en utætnet etageadskillelse af brædder, bjælker og indskud af f.eks. ler førte til en reduktion af tetrachlorethylenkoncentrationen i luften på en faktor 2-5. En etageadskillelse af beton førte generelt til en reduktion på en faktor I alle tilfælde viste målingerne, at tætningen af etageadskillelsen, antallet af gennemføringer og eventuelle udluftningskanaler mellem etagerne havde betydning for reduktionsfaktoren. Som følge af renseriproblematikken har Miljøstyrelsen stillet krav om tætning af renserier i forhold til de omkringliggende lejligheder som udeluften. Tætningerne omfatter bl.a. tætningslister ved alle døre og vinduer, tætning af lofter som øget ventilation i renseriet. De foreløbige målinger viser, at det herved er muligt at øge reduktionsfaktoren væsentligt. 31

32 Sinkeffekter må formodes at have stor betydning for luftkoncentrationen af forureningskomponenter i indeklimaet. Er store forureningsmængder bundet i sinkeffekter, f.eks. bygningsmaterialer, møbler mm. vil disse medvirke til at "stabilisere" forureningskoncentrationen i indeklimaet: Fjernes forurening fra indeklimaet ved f.eks. ventilation, vil en forholdsvis større andel afgives fra sinks, hvorved effekten af ventilationen vil mindskes. Undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen (2002) viser, at sinks kan afgive forurening som f.eks. tetrachlorethylen i måneder/år efter at kilden til forurening fjernes. Der er muligt at beskrive stoftransporten i en given periode fra et givent rum til et andet ved sporgasmetoder. Eurofins og Kampsax/COWI har for Miljøstyrelsen udviklet en sporgasmetode, som er testet med succes i miljøer, hvor der er høje koncentrationer af forureningskomponenter. Metoden blev afprøvet på 3 lokaliteter og resultaterne viste, at der kan forventes variationer på op til en faktor 6, når målinger over 14 dage blev foretaget med 14 dages mellemrum. Det oplyses i forbindelse med forsøgene, at erfaringerne fra By og Byg samt Risø indikerer, at der ikke er tale om urealistiske variationer i koncentrationsniveauerne i indeklimaet (Miljøstyrelsen 2003). Wang & Ward (2002) undersøgelser viste, at ved etablering af naturlig ventilation af en kælderen frem for en aktiv ventilation opnåedes et forholdsvis lavere undertryk i kælderen. Det mindre undertryk førte til lavere indtrængning af radon til kælderen, og dermed lavere koncentration i kælderluften. Erfaringerne med reduktionsfaktorer over hhv. terrændække og etageadskillelser er gengivet i figur

33 Reduktionsfaktor over terrændække: MST vejl 6/98: Tommelfingerregel : 100 JAGG (Standard 8-10 cm beton, 12 m2, 2,5 m): Radon-95: ca 100 T (Andersen et al 1997) Reduktionsfaktor over etageadskillelse: Beton: Brædder: 2-3 (Kampsax ) Forurening Figur 5.4 Forventelige reduktionsfaktorer over hhv. terrændæk og etageadskillelser. 33

34 6 Samlet vurdering - variationer i gasmigration Jf. ovenstående er det således ikke atypisk, at de ydre faktorer såsom geologi, atmosfæriske forhold mm. kan føre til koncentrationsforskelle på op til flere størrelsesordener såvel i den umættede zone som i indeklimaet. Variationen mindskes jo længere tidsrum målingen foretages over. De gennemgåede undersøgelser viser videre, at da der er mange processer og parametre som påvirker målesituationen er der yderst kompliceret at forudsige effekten af ændrede måleforhold - såvel i indeklimaet som i poreluften. Litteraturstudiet indikerer således, at man ved tolkning af data fra poreluft og indeklima skal tage højde for en mulig betydelig naturlig variation. 34

35 7 Kilder til måleusikkerhed ved poreluftmålinger Poreluftsmålinger gennemføres normalt ved, at man ved feltarbejde indsamler en række prøver, som siden analyseres på et laboratorium. Direkte visende udstyr anvendes i mindre omfang til poreluftmålinger, men som følge af blandt andet manglende akkreditering af disse metoder, er de ikke så udbredte. Dette afsnit vil belyse måleusikkerheden ved førstnævnte metoder. En række af de usikkerhedsbidrag som nævnes senere er imidlertid også relevante for direkte visende målemetoder. Poreluftmålinger anvendes typisk til et af tre formål: Kvalitativ afgørelse af hvorvidt en given grund er forurenet Afgrænsning af en kendt forurening Vurdering af behov for samt projektering af afhjælpende tiltag Den kvalitet, hvormed en poreluftmåling skal gennemføres, er ikke nogen fast størrelse men vil afhænge af formålet med den enkelte måling. Et måleresultats kvalitet afhænger af en lang række parametre. Disse parametre kan opdeles i følgende forhold: Målestrategiske forhold Prøveudtagningsforhold Analytiske forhold Målestrategiske valg og prøvetagningsforhold påvirker primært resultatets repræsentativitet, mens den måletekniske udførelse af opgaven påvirker resultatets præcision og usikkerhed. Tabel 7.1 viser en række eksempler på områder, hvor de målestrategiske valg i forbindelse med en kommende måleopgaver påvirker resultatets repræsentativitet. Antallet af målepositioner og deres placering har f.eks. stor betydning i samspil med forureningsudbredelsen, ligesom de planlagte prøveudtagnings- og analysemetoder vil have afgørende betydning for det enkelte resultat. Målestedets geologi har f.eks. betydning for modtrykket under prøvetagningen og dermed for om det overhovedet er muligt at udtage reelle prøver på lokaliteten. Til prøvetagningsmetoden hører parametre som anvendt flow, anvendt prøvetagningstid, type af pumper etc. 35

36 Tabel 7.1 Målestrategiske valg af betydning for repræsentativiteten af en poreluftmåling Målestedets geologi Antal målepositioner Målepositionernes horisontale placering Målepositionernes vertikale placering Planlagte prøveudtagningsmetode Planlagte analysemetode Måletidspunkt på året Meteorologisk forhold før og under måling Betydningen af en række disse målestrategiske valg er pt. dårligt belyst og nærværende projekt har blandt andet til formål at tilvejebringe ny viden på dette område. Udover punkterne i tabel 7.1 vil målestrategiske fejlkilder ikke blive yderligere omtalt i dette afsnit. I afsnit 7.1vil prøveudtagningens betydning for præcision og usikkerhed bliver beskrevet mere indgående. I afsnit 7.2 beskrives de analytiske fejlkilder, men der i afsnit 7.3 gives anbefalinger med henblik på forebyggelse af fejl. 7.1 Fejlkilder ved prøvetagning Måleopstillinger til brug for udtagning af prøver fra jordluft er normalt relativ simpel. En måleopstilling består typiske af følgende dele: en sonde en pumpe slanger diverse fittings Prøven udtages ved, at sonden placeres i den ønskede dybde. Herefter tilsluttes pumpen vha. de valgte slanger og fittings. Efter renpumpning af måleopstillingen tilsluttes den valgte opsamlingsenhed, som normalt vil være et adsorptionsrør, en gastæt pose eller i sjældne tilfælde en vaskeflaske. Den opsamlede luftmængde bestemmes enten som et produkt af flow og måleperiodens længde eller ved direkte måling af den opsugede luftmængde. Til sidstnævnte anvendes f.eks. et gasur eller en masseflow-controller, mens førstnævnte metode indebærer brug af flowmeter og ur. I en række publikationer fra bl.a. Amternes Videncenter for Jordforurening (1998 og 2002) er egnetheden af forskellige typer udstyr beskrevet. I det følgende har vi derfor ikke omtalt fejl, som skyldes brug af udstyr, som ikke er egnet. 36

37 Kilder til fejl og usikkerheder kan opdeles i tre grupper (EURACHEM/CITAC): Tilfældige fejl: Denne type fejlkilder skyldes en stokastisk og uforudsigelig variation i et udstyrs funktion f. eks. variationer i en pumpes flow eller variationer i et stopurs gang Systematiske fejl: Denne type fejl defineres som fejl af en konstant størrelse eller med en forudsigelig variation f.eks. en unøjagtig kalibreringskurve for et flowmeter. Egentligt fejlbehæftede resultater. Denne type skyldes ofte enkeltstående hændelser, hvor et eller andet er gået galt. Der kan både være tale om apparatfejl (funktionssvigt), fejlbetjening af udstyr, forhold på målestedet etc. Det er karakteristisk for denne type fejl, at det er fejl, som vanskeligt lader sig spore efter, at en måling er gennemført. I tabel 7.2 er en række fejlkilder i forbindelse med en poreluftmåling anført. Variationen ved måling af volumen, flow og tid vil normalt være bestemt i forvejen som led i kalibreringen af udstyret. Kvalitetsflowmetre og gasure vil normal have variationer på 5% (RSD) eller mindre i deres måleområde. På tilsvarende vis vil bestemmelse af tid normalt kunne foretages med variationer på nogle få procent. Man skal være opmærksom på, at variationen på tidsbestemmelse kan blive af betydning ved korte måleperioder (minutter), med mindre der anvendes stopure, som tillader en stor tids-opløsning. Placeringen af det volumetriske måleudstyr i måleopstillingen har betydning, idet der ofte arbejdes under relativt store undertryk. Hvis udstyret er placeret på sugesiden (før pumpen) vil det således arbejde i et undertryk, som kan påvirke apparaternes funktion. Korrektion til f.eks. 1 bar kan i disse tilfælde være nødvendigt. Det er således muligt at reducere usikkerheden som følge af tilfældige og systematiske fejl til nogle få procent ved at anvende kvalitetsinstrumenter, som holdes kalibrerede. Egentlig fejlbehæftede resultater kan udgøre fejlkilder af betydelig større størrelse. Det er karakteristisk for denne type fejl, at effekten på resultatet kan være alt fra nogle få procent til fuldstændigt misvisende resultater. 37

Transportprocesser i umættet zone

Transportprocesser i umættet zone Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING

DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING Miljøtekniker Christian Buck COWI A/S Civilingeniør Henriette Kerrn- Jespersen Civilingeniør Pernille Palstrøm Region

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.

Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon. 10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften

Læs mere

Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Nye metoder til risikovurdering af indeklima Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens

Læs mere

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen? Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Sporing af indtrængningsveje

Sporing af indtrængningsveje Sporing af indtrængningsveje ATV Jord og Grundvand Temadag Indeklima 7. marts 2011 Kilde: Radon og enfamilieshuse. Erhvervs- og byggestyrelsen Winnie Hyldegaard 1 Baggrund for udviklingsprojekt Sporing

Læs mere

Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker

Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker Poul Larsen 1, Nanna Muchitsch 1, Per Loll 1, Dorte Jakobsen 2 1 Dansk Miljørådgivning A/S 2 Region Hovedstaden Problemstilling:

Læs mere

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE

Læs mere

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr. 3 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning... 5 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger...

Læs mere

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Status, erfaring og udviklingsmuligheder Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Trine Skov Jepsen ATV-møde nr. 57 Indeklimaafværge 26. November Hvad skal jeg vide? Etagebyggeri Kælder/ krybekælder Gulvkonstruktion Fundament Mulige spredningsveje

Læs mere

Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse

Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse Trine Skov Jepsen 1, Per Loll 1, Martin Flyhn 1, Maria Hag 2, Sine Thorling Sørensen 2, Niels Døssing Overheu 2 1 Dansk

Læs mere

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

RADON: FORURENING OG LØSNINGER RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde

Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde Hovedrapport Torben Højbjerg Jørgensen, Dorte Glensvig, Christian Buck, Tage

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Indeklimaforbedrende energirenovering

Indeklimaforbedrende energirenovering 1 Indeklimaforbedrende energirenovering Jens-Ole Petersen, civilingeniør, kontorleder ATV Vintermøde, Vingsted 11-12. marts 2014 2 Indeklimaforbedrende energirenovering Indhold Baggrund for OPI-projektet.

Læs mere

RADONSIKRING I NYBYGGERI

RADONSIKRING I NYBYGGERI RADONSIKRING I NYBYGGERI Nu er det lovpligtigt at radonsikre alt nybyggeri i Danmark Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. Citat: BR15 kap. 6.3.3.2, stk. 2

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07 ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk

Læs mere

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen

Læs mere

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft

100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft ATV Jord og Grundvand Vintermøde 2019 100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft Bjarke Hoffmark, Tage V. Bote, Morten

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S

Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje Kresten Andersen Orbicon A/S Indhold Bygning og spredningsveje Indeklimasikring Indeklimaundersøgelser Formål med undersøgelserne Undersøgelsesmetoder inkl.

Læs mere

Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted

Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Susanne Boje Mogensen, civilingeniør, DMR Anja Melvej, Region Midtjylland Per Loll, DMR ATV Vintermøde,

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje

Læs mere

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Adskillelse af bidrag.

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Adskillelse af bidrag. Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Adskillelse af bidrag. Trine Skov Jepsen ATV-vintermøde 7-8. marts 207 Hvad skal jeg mon høre om nu? Lokaliteten og jordforureningen Bestemmelse af dæmpningsfaktor

Læs mere

Intelligent styring af afværgeanlæg

Intelligent styring af afværgeanlæg Intelligent styring af afværgeanlæg Jette Karstoft, NIRAS For øget effekt og reduktion af driftsomkostninger (Indeklima) 6. MARTS 2019 Lokalitet Tidligere fyldplads Fyld mellem 2-5 m u. t. 2 PCE og TCE

Læs mere

Sporing af indtrængningsveje

Sporing af indtrængningsveje Marts 2011 Sporing af indtrængningsveje ATV Jord & Grundvand, temadag 2011 Jesper Bruun Petersen Sporings af indtrængningsveje, Vingsted, marts 2011 1 / 26 Sporing af indtrængningsveje Vingsted temadag,

Læs mere

FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA

FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA VIA University College Horsens efteråret/vinteren 2010/2011 FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA med radon som sporgas afgangsprojekt pro b12 bygningsingeniøruddannelsen KATRINE OEST RAPPORT Titel: Institution:

Læs mere

Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning

Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning (Obduktionsprojektet i Region Syddanmark) Per Loll, DMR A/S Poul Larsen og Claus Larsen, DMR A/S Hanne Nielsen, Kristian Raun, Kim Thygesen

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger

8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger Envina årsmøde for jord og grundvand, 4. oktober 2018 8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger Julie Nyrop Albers, specialkonsulent Miljø & Byggesag By, Kultur & Miljø, Roskilde Kommune

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger

Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger ATV Gå-hjem-møde 9. oktober 2018, Roskilde Børge Hvidberg, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Konklusion ORSA-rør ORSA-rør: Vinylchlorid

Læs mere

Status for indeklimaprojekter i Region Midtjylland

Status for indeklimaprojekter i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Status for indeklimaprojekter i Region Midtjylland ATV Jord og Grundvand Risikovurdering 18. juni 2013 Børge Hvidberg Variationer i indeklimamålinger Er data til at stole på? Ja!

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad?

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad? Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad? Per Loll, udviklingsleder, Ph.D, DMR A/S Mariam Wahid, chefkonsulent, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, Vingsted

Læs mere

Måling for vinylchlorid i indeklima

Måling for vinylchlorid i indeklima Måling for vinylchlorid i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 9. OKTOBER 2018 Problemformulering I efteråret 2016 rejst tvivl om ORSA-rør kan anvendes til måling for vinylchlorid

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker

Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker Hvad er de styrende processer? Kaspar Rüegg, Per Loll og Susanne Pedersen www.regionmidtjylland.dk Indhold Introduktion Konceptuel forståelse Styrende

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler

Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk) samspil mellem:

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Prøvetagning af poreluft

Prøvetagning af poreluft Fyns Amt 12. september 2004 Miljø- og Arealafdelingen HSK/BLO/LNS/TKO Jordforureningskontoret Revideret 11. jan. 2005/HSK-DGL Revideret 21. marts 2005 MCP-TVB Prøvetagning af poreluft 1. Indledning...

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Foreløbige resultater af et TUP-projekt Vintermødet d. 6. marts 2018, spor 4, modul 3 Sine Thorling Sørensen (RH), Henriette Kerrn-Jespersen (RH),

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Intelligent ventilation

Intelligent ventilation Intelligent ventilation ATV-Vintermøde Winnie Hyldegaard 7. MARTS 2018 Billede lånt fra ing.dk Intelligent ventilation som indeklimasikring ift. radon- og forureningsindtrængning Arbejdsgruppe: Børge Hvidberg,

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger

Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger Retningslinjer og krav til planlægning og gennemførelse Indhold 1.1 Indmåling... 1 1.2 Meteorologiske forhold... 2 1.3 Byggeteknisk gennemgang... 2 1.4 Feltblindprøve...

Læs mere

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus

Læs mere

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Sag 1 Pesticider i et dansk opland Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre

Læs mere

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018 Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018 Som opfølgning på møder mellem FORS og Vandgruppen den 3. august og 16. oktober 2017, hvor en mulig Rambøll

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

RADON. Albertslund Rådhus. Jesper Bruun 13. november Radon, Albertslund Rådhus, Jesper Bruun - NIRAS, / 33

RADON. Albertslund Rådhus. Jesper Bruun 13. november Radon, Albertslund Rådhus, Jesper Bruun - NIRAS, / 33 RADON Albertslund Rådhus Jesper Bruun (jpn@niras.dk) 13. november 2013 Radon, Albertslund Rådhus, Jesper Bruun - NIRAS, 2013 1 / 33 Oversigt 1. Hvad er radon? 2. Sådan trænger radon ind 3. Forekomst af

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Vinylchlorid måling i indeklima

Vinylchlorid måling i indeklima Vinylchlorid måling i indeklima Jette Karstoft, NIRAS Forsøgsopstilling og resultater 6. MARTS 2018 Dagsorden Oplysninger om lokalitet Tidligere resultater Oversigt over feltforsøg Resultater Afværge 2

Læs mere

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft Erfaringer med volumenpumpning i poreluft, Udviklingsleder, Ph.D. Opblandet konc. (µg/l) Volumenpumpning vs. masseflowtest Jeg bruger betegnelsen masseflowtest (US: Mass Discharge). Vi ser både på koncentrationer

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere