Radonsikring ved nybyggeri - Afsætningsmuligheder for rådgivningsydelser i EU

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FIGURLISTE TABELLISTE BILAGSLISTE FORORD INDLEDNING NIRAS OG RADON HVEM ER NIRAS HVAD ER RADON DELPROJEKT FELTMETODIKKEN VED FORSØG MED DOSEMAN Udstyr anvendt til forsøget Lokaliteten Indledende tests Opstilling og konfiguration af måleudstyr BESKRIVELSE AF FORSØGET MED DOSEMAN Alternative radonmålere FELTMETODIKKEN VED FORSØG PÅ VITUS BERING Udstyr anvendt til forsøget Lokaliteten Beskrivelse af forsøget på Vitus Bering Lokalebeskrivelser Målinger GEOLOGISK BESKRIVELSE VED SKOLEN Geologien under blok a Geologien under blok f Dybe boringer KRAVSPECIFIKATION RADON VIEW Formål Systemudviklingsmodellen Faser forud for SPU modellen Regel 2 Udarbejd en kravspecifikation DISKUSSION AF DELPROJEKT DELPROJEKT MARKEDSUDVÆLGELSE Første udvælgelsesrunde Anden udvælgelsesrunde Tredje udvælgelsesrunde DISKUSSION AF DELPROJEKT DELPROJEKT INDTRÆNGNINGSSTRATEGI Rådgivningsydelsen Markedsandelen Distributionsform PRISFASTSÆTTELSE DISKUSSION AF DELPROJEKT KONKLUSION LITTERATURLISTE REFERENCER Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 1

2 1 FIGURLISTE Figur 1 - Niras organisation... 8 Figur 2 - Radonets vej op i boligerne... 9 Figur 3 - DOSEman fra SARAD Figur 4 - BaroDiver DI Figur 5 - Vejrstation La Crosse Figur 6 - Situationsplan over byggepladsen Figur 7 - Rustfri håndvask over borehullet Figur 8 - BaroDiveren nedsænkes Figur 9 - Vejrstationen på Peder Kællers Vej Figur 10 - SARADs Soil Gas Probe Figur 11 - Analogous Radon Sensor Figur 12 - Pylon Electronics Inc.'s AB-5 og AB-5R Figur 13 - Durrdige RAD Figur 14 - Ramon Figur 15 - Sporfilm placeret i kapsel Figur 16 - Luftbillede af Vitus Bering CVU Figur 17 - Sporfilm og Ramon 2.2 i blok A Figur 18 - Sporfilm og Ramon 2.2 i blok F Figur 19 - Samling i gulvet i blok A Figur 20 - Revne i gulv og væg i blok F Figur 21 - Fotos taget i landmålingsrummet Figur 22 - Ramon 2.2 ved henholdsvis ind- og udblæsning i blok F Figur 23 - Oversigtsfoto Figur 24 - Oversigt over fyldområdet Figur 25 - Jordartskort med skolens placering Figur 26 - Ustruktureret/Struktureret forløb Figur 27 - SPU-UML konceptets 8 elementer Figur 28 - Typiske faser ved programudvikling til kendt hardware Figur 29 - SPU-UML udviklingsmodellens perspektiver Figur 30 - S-model for styring (ROPES) Figur 31 - U-model for udviklingsaktiviteter Figur 32 - Oversigt over implementeringsaktiviteterne Figur 33 - Sammenhæng mellem SPU-UML og SPU aktiviteter Figur 34 - Iterativ udvikling over kravspecifikationen Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 2

3 2 TABELLISTE Tabel 1- Prisoversigt for udvalgte Dosimetre Tabel 2 - De 10 udvalgte EU-lande Tabel 3 - De fravalgte EU-medlemslande Tabel 4 - Antal af nybyggede huse i Finland og Sverige Tabel 5 - Størrelsen af det effektive marked i finland og Sverige Tabel 6 Niras andel af det effektive marked i Finland og Sverige Tabel 7 - Forventet timeforbrug of timeløn Tabel 8 - Robusthedsanalyse af omsætningen Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 3

4 3 BILAGSLISTE Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 2 Procesrapport Bilag 3 Mødereferater Bilag 4 Kubens projektbeskrivelse Bilag 5 Dosimeter Bilag 6 DOSEman Bilag 7 BaroDiveren Bilag 8 Vejrstation Bilag 9 Indledende tests Bilag 10 Tjekliste for DOSEman og WS 2300 Bilag 11 Boreudstyr Bilag 12 Quick Guide BaroDiver DI250 Bilag 13 Vejrstationens brugermanual Bilag 14 Quick Guide Vejrstation Bilag 15 E mail fra SARAD Bilag 16 Dosimetre på markedet Bilag 17 SARAD Selection Guide Bilag 18 Producenternes Prisliste. Bilag 19 E mail fra Pylon Electronics Bilag 20 E mail fra Durridge Bilag 21 Ramon 2.2 Bilag 22 Sporfilm Bilag 23 Tegning over blok A Bilag 24 Tegning over blok F Bilag 25 Detaljetegning Bilag 26 Resultatskema for A & F blokken Bilag 27 Resultater fra Dansk Radonanalyse Bilag 28 Vejrforholdene, DMI Bilag 29 Oversigtsplan blok A Bilag 30 Boreprofil B4 (Blok A) Bilag 31 Situationsplan Bilag 32 Boreprofil B3 (Blok F) Bilag 33 Snittegning af IH1,VB3,IH2 Bilag 34 Boreprofil af IH1,VB3,IH2 Bilag 35 Kravspecifikation Bilag 36 SPU UML Bilag 37 Radonoversigt Bilag 38 Fravaelgelse af EU lande Bilag 39 Beskrivelse af de 10 lande Bilag 40 Markedsandel og Prisfastsættelse Bilag 41 Radon den osynliga hälsorisken Bilag 42 DOSEman Observationer Papir Papir CD CD Papir Papir Papir Papir CD CD CD CD CD CD CD Papir CD CD CD CD Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir Papir CD CD CD CD Papir CD CD Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 4

5 Bilag 43 Quick Guide DOSEman Bilag 44 DOSEman manual Bilag 45 Anvendt måleudstyr Bilag 46 Radonkort over Europa Bilag 47 Radon i inomhusluft Bilag 48 Projektjournal og Tidsforbrug Louise Bilag 49 Projektjournal og Tidsforbrug Kristina Bilag 50 Projektjournal og Tidsforbrug Armin Bilag 51 E mail fra European Statistical Data Service CD CD CD CD CD CD CD CD CD Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 5

6 4 FORORD Dette projekt er udarbejdet for Niras A/S, der fungerer som rådgivende ingeniører på det danske, såvel som på det internationale marked. Vi vil gerne sige stor tak til vores vejledere, der har hjulpet os gennem hele projektforløbet. Samtidig skal der også lyde en tak til pedellerne på Vitus Bering, fordi det med kort varsel, har været muligt at anvende deres lokalefaciliteter, til opstilling af diverse måleapparater. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 6

7 5 INDLEDNING Niras gennemfører i øjeblikket et udviklingsprojekt i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Kuben Byg A/S med henblik på at optimere den måde, dansk boligbyggeri i fremtiden skal sikres mod indtrængning af radon 1. Årsagen til dette er, at selvom der alene i Danmark årligt dør op i mod 300 mennesker af radonpåvirkningerne, findes der ingen velbegrundede krav i bygningsreglementet til, hvordan danske boliger radonsikres optimalt. Det eneste krav, der på nuværende tidspunkt forefindes i bygningsreglementet er, at alt byggeri, der udføres mod undergrunden, skal udføres lufttæt. Problemet med denne løse formulering er, at det endnu ikke er konstateret, om denne sikring i alle tilfælde er tilstrækkelig, når det ønskes, at holde indeklimaets radonkoncentration under den anbefalede grænseværdi som ligger på 200 Bq/m 3 ved nybyggeri og 400 Bq/m 3 ved eksisterende byggeri. På baggrund af ovenstående, ønsker Niras blandt andet, at muligheden for, at måle de danske byggegrundes radonkoncentrationer inden boligerne opføres, forbedres. Formålet med dette er, at det allerede inden boligen opføres, ved hjælp af en rådgivningsydelse, skal være muligt at give bygherre en indikering af, hvor stor risikoen er, for at hans bolig kommer til at overskride den fastsatte grænseværdi. Med sådanne målinger i hånden, kan bygherren derfor allerede i planlægningen af byggeriet, implementere tilstrækkelige sikringer i form af udluftning og membraner og derved reducere de fremtidige omkostninger, der ellers måtte være forbundet med dette. Eftersom der på nuværende tidspunkt ikke forefindes krav i bygningsreglementet om, at der efter en boligs opførelse skal udføres kvalitetssikring, der sikrer at radon niveauet er under den anbefalede værdi, sætter dette sine begrænsninger i forhold til, at udbyde den omtalte rådgivningsydelse på det danske marked. Dette projekt vil derfor hovedsageligt beskæftige sig med, hvordan der bedst muligt foretages radon målinger i jorden, samt hvilke andre forhold, der skal tages med i betragtning, når den forventede radonkoncentration i indeklimaet skal bestemmes. Ligeledes vil der til dette formål være udviklet en kravspecifikation til et softwaresystem, der i fremtiden skal kunne varetage analysen af de indsamlede data. Eftersom fokus på radon herhjemme, på baggrund af det førnævnte, må vurderes til at være relativ lav, vil dette projekt give læseren et indblik i, hvordan situationen er i de resterende EU lande. Baggrunden for dette er, at give Niras et overblik over, hvilke EU markeder, der på nuværende tidspunkt, har tilstrækkelig fokus på problematikken omkring radon, til at disse lande kan have et vist potentiale, når der er tale om at udbyde den pågældende rådgivningsydelse. Derfor vil projektet ligeledes indeholde en analyse af, hvordan de mest favorable lande bedst muligt penetreres. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 7

8 6 NIRAS OG RADON I det efterfølgende vil der være en beskrivelse af, hvem Niras er og hvordan deres virksomhedsstruktur er opbygget 2. Ligeledes vil der være en beskrivelse af, hvad radon er samt hvilke problemer, der forbindes med radon i inde- klimaet. 6.1 HVEM ER NIRAS 3 Niras A/S er et rådgivende ingeniørfirma, der har hovedkontor i Allerød i Danmark. Niras koncernen er på nuværende tidspunkt, hvad der kaldes for en global virksomhed, eftersom de har flere datterselskaber placeret i henholdsvis Grønland, Polen, Sverige, Finland, Bulgarien, Zambia og Ukraine. Disse datterselskaber varetager, som det ses af nedenstående figur, hver især rådgivningsydelser indenfor forskellige områder. I Danmark, Grønland, Sverige, Polen, Bulgarien og Ukraine ydes der ingeniørrådgivning indenfor konstruktion, miljø og infrastruktur. I Finland, Tanzania og Zambia er det hjælp til planlægning og opbygning af ulande, der her bliver varetaget. FIGUR 1 - NIRAS ORGANISATION 4 I 1956 dannede civilingeniørerne J.K. Nielsen og Konrad Rauschenberger Niras A/S, der i dag alene i Danmark beskæftiger mere end medarbejdere. Ses der på situationen i Danmark har Niras afdelinger i Allerød, Århus, Aalborg og Odense, hvor de yder rådgivning indenfor anlæg, byggeri, miljø og energi. På kontoret i Århus, er der en stor miljøafdeling, der blandt andre opgaver varetager diverse rådgivningsydelser indenfor radon. Dette projekt var fra start af, udarbejdet for denne specifikke afdeling. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 8

9 6.2 HVAD ER RADON Radon er en naturlig forekommende radioaktiv luftart, der er et henfaldsprodukt af henholdsvis uran og radium. I modsætning til både uran og radium, der begge er faste grundstoffer og er en naturlig del af jordlagene, er radon en gasart, der trænger op igennem jordlagene og ud i den luft, der indåndes. FIGUR 2 - RADONETS VEJ OP I BOLIGERNE 5 Problemet med radon er, at det ved indånding giver anledning til bestråling af luftveje og dermed øger risikoen for lungekræft. I Danmark formodes det, at radon er den næststørste årsag til udvikling af lungekræft, hvilket kun overgås af tobaksrygning 6. Flere undersøgelser har nemlig vist, at der årligt dør omkring 300 danskere 7 på grund af, at de er udsat for høje radon koncentrationer i de indeklimaer de opholder sig i. Der findes radonkoncentrationer overalt i verdenen, både udendørs og indendørs. Hvor skadeligt radon er, afhænger af koncentrationen i det miljø, vi opholder os i. Generelt kan det siges, at den udendørs radonkoncentration typisk er meget lav, og derfor ikke betragtes som værende sundhedsskadelig, da radon meget hurtigt bliver fortyndet, når den kommer i kontakt med luften. Det tidspunkt, hvor radon bliver et sundhedsskadeligt problem er, når gasarten trænger ind i boligerne. Når radon trænger ind i boligerne, som er et lukket område, kan det hurtigt opbygge sig til en sundhedsskadelig koncentration. Tiden en person opholder sig i en bolig med høj radonkoncentration er en anden risikofaktor. Jo længere tid personen er i boligen, jo større er sundhedsfaren. Måden hvorpå radon trænger ind i vores boliger, er typisk gennem revner og sprækker i fundament og gulv. Da der ofte er lavere lufttryk inde i boligen, end der er under boligen, bliver radonet nærmest suget op i boligen igennem revner og andre utætheder i konstruktionen. Ligesom lufttrykket kan give et sug, er dette også situationen, når der er forskel i ude og inde temperatur. Derfor er det mest optimalt, at måle radonkoncentrationen om vinteren, da forskellen på ude og inde temperaturen her er størst. I et forsøg på at reducere antallet af boliger med høje koncentrationer af radon, er der i EU lavet anbefalinger om, at radonkoncentrationen i boliger ikke bør overstige 200 Bq/m 3 i nybyggeri og 400 Bq/m 3 i eksisterende byg- Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 9

10 geri 8. Enheden Bq/m 3 indikerer, at der i hver kubikmeter af indendørsluften, i et nybyggeri, maksimalt må udsendes stråling fra 200 radonatomer per sekund 9. Danmark følger EU med at have en anbefaling, der har de samme værdier. Da radonkoncentrationen i undergrunden varierer over hele verdenen, og også indenfor bare små områder, er det en fordel, at radonkoncentrationen kendes på den specifikke byggegrund, inden den påtænkte bolig opføres. Årsagen til dette er, som tidligere nævnt, at det på denne måde er muligt, at tage de nødvendige foranstaltninger mod for høje radon koncentrationer i indeklimaet, på et meget tidligt stadie i byggeprocessen. Ifølge det danske bygningsreglement er den fornødne radonsikring, der skal være i en bolig, at der skal bygges lufttæt mod undergrunden. Denne foranstaltning er ofte den eneste, der bliver benyttet, da der ikke er andre krav fremsat. Hvis denne lufttætte membran ikke forbliver tæt eller ikke er tilstrækkelig sikring mod radonet i det specifikke område, er det nødvendigt at tage andre metoder i brug. Disse metoder kan eksempelvis være ventilation i boligen eller radonsug. Hvis disse foranstaltninger først skal indbygges efter boligen er opført, vil omkostningerne blive større end, hvis foranstaltningerne havde været indbygget fra starten af. Ligeledes kan bygherren risikere, at de sikringer han vælger at installere ikke reducerer radonkoncentrationen tilstrækkelig, så han er nødt til endnu engang, at foretage yderligere foranstaltninger. Derved giver en kendt radonkoncentration på byggegrunden bygherren mulighed for, at vælge den mest optimale radonforanstaltning, allerede inden byggeriet opføres. Måden hvorpå Niras påtænker, at kunne udbyde denne rådgivningsydelse, er ved at sammenholde de målte radonkoncentrationer i jorden med geologien såvel som med de forskellige meteorologiske forhold, der er målt under hele måleperioden. På denne måde skulle det være muligt at bestemme den forventede indendørs radonkoncentration, uanset hvornår på året målingerne foretages. Den påtænkte bolig skal ud fra disse målinger sikres mod den højest forventede radonkoncentration, der kan opstå i indeklimaet. Måden hvorpå man bedst muligt sikrer mod radon er endnu uvist. I det projekt som Niras udfører for Kuben, er dette endnu en af de problemstillinger der bliver sat fokus på. Når dette projekt er færdig skulle Niras derfor være i stand til, at måle radonkoncentrationen i jorden og derudfra give bygherren et veldokumenteret argument for, hvilken radonsikring der er nødvendig at bruge i lige netop hans situation. For at få den danske bygherre til overhovedet at ville købe denne rådgivningsydelse, er det nødvendigt, at der bliver skabt mere fokus omkring radon problematikken, ligesom der skal fremsættes nogle strengere krav i bygningsreglementet omkring radon i indeklimaet. Dette vil dog ikke blive behandlet i dette projekt, men det er selvfølgelig relevant at holde i baghovedet når Niras påtænker at udbyde en sådan rådgivningsydelse. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 10

11 7 DELPROJEKT 1 Jf. projektbeskrivelsen skal der i delprojekt 1 foretages undersøgelser af radonindholdet i jordluften på byggegrunden i Boller Skov ved Horsens. Målingerne skal sammenholdes med vejrforholdene samt geologien på samme lokalitet, for at kunne konkludere hvilken påvirkning disse to faktorer har på radonkoncentrationen. På grund af tekniske komplikationer med radonmåleren, DOSEman, har det ikke været muligt at færdiggøre disse målinger. Det har derfor heller ikke været muligt, at vurdere hvilke forhold, der spiller ind, når radonkoncentrationen skal bestemmes. For at give læseren en dybere beskrivelse af de komplikationer, der i løbet af processen er opstået, henvises der til den vedlagt procesrapport 10. I det efterfølgende vil der dog være en beskrivelse af det planlagte forløb. Det eneste der i realiteten mangler, er selve dataindsamlingen samt analysen af disse. For at tilgodese den oprindelige projektbeskrivelse på bedste vis, er det derfor, med godkendelse fra projektets vejledere 11, blevet besluttet, at igangsætte et alternativt forsøg. Dette forsøg vil dog ikke være baseret på radonmålinger i jorden med derimod på radonkoncentrationen i indeklimaet på Vitus Bering i Horsens. Dette alternative forsøg vil være at finde efter beskrivelsen af forsøget med DOSEman en. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 11

12 7.1 FELTMETODIKKEN VED FORSØG MED DOSEMAN Det forsøg, der i det efterfølgende vil blive behandlet, er som tidligere nævnt et forsøg, der har til formål, at måle radonkoncentrationen i jorden på en specifikt udvalgt lokalitet. De data, der indsamles fra dette forsøg, skal efterfølgende sammenlignes med forskellige meteorologiske forhold, der i samme tidsrum er målt på omtalte lokalitet. Herigennem skulle det være muligt, at se hvilke vejrmæssige forhold, der spiller ind på radonkoncentrationen. De meteorologiske forhold, der ønskes undersøgt, er; temperatur, lufttryk, vindhastighed og jordfugtighed. Grunden til at det netop er disse fire forhold, der ønskes undersøgt, er at Niras på nuværende tidspunkt har en formodning om, at det er disse fire forhold der påvirker radonkoncentrationen. Når der laves målinger som disse i naturen, er det vigtigt at lave en præcis og grundig metodebeskrivelse, så selve baggrunden og dokumentationen af forsøgene er i orden. Dette muliggør, at undersøgelserne i fremtiden vil kunne anvendes til sammenligninger og vurderinger af forhold i lignende forsøg. Der vil derfor i det efterfølgende være en beskrivelse af hele feltmetodikken omkring forsøget med dosimeteret 12 DOSEman og de andre måleinstrumenblevet ter, der er anvendt UDSTYR ANVENDT TIL FORSØGET Til at starte med, vil der i dette afsnit være nogle billeder, der har til formål at visualisere det udstyr, der er anvendt i forsøgene. Ved hvert af de tre måleinstrumenter vil der være en slutnote, der refererer til et bilag, hvori der kan findes yderligere oplysninger om det specifikke måleinstrument. Til at måle radonkoncentrationen i jorden med, er der blevet anvendt en SARAD DOSEman. 13 Til at måle lufttrykket med, er der blevet anvendt en BaroDiver DI250 fra Van Essen Instruments 14. Til at måle vejrforholdene med, er der blevet anvendt en vejrstation WS-2300 fra La Crosse Technology Ltd 15. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 12

13 Alle apparater er venligst udlånt af Vitus Bering og er illustreret på efterfølgende billeder. FIGUR 4 - DOSEMAN FRA SARAD FIGUR 3 - BARODIVER DI250 FIGUR 5 - VEJRSTATION LA CROSSE Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 13

14 7.1.2 LOKALITETEN Feltarbejdet i dette projekt vil foregå i området Boller Skov, på Peder Kællers Vej i udkanten af Horsens 16. I dette område er Kuben Byg A/S i gang med at opføre 21 arkitekttegnede ejerboliger på en grund af størrelsen m 2. Selve byggeprojektet befinder sig på nuværende tidspunkt i etape III, dvs. at de fleste boliger allerede er opført. På nedenstående situationsplan er husenes placering på byggepladsen illustreret. Den røde ring illustrerer det område, hvor dette forsøg vil blive foretaget. Denne lokalitet er blevet udvalgt, i samarbejde med pladsformanden på hele byggepladsen, da det mere eller mindre var den eneste byggegrund, hvor forsøget kunne blive lavet uden forstyrrelser. Det har derfor ikke været muligt, at opstille udstyret ved det hus, der ikke har fået ilagt en radonsikring, som det står beskrevet i projektbeskrivelsen. FIGUR 6 - SITUATIONSPLAN OVER BYGGEPLADSEN Eftersom projektet er tidsbegrænset og der ligeledes kun rådes over én DO- SEman, er det jf. projektbeskrivelsen blevet besluttet, kun at foretage målinger i én boring. Denne beslutning er blevet taget i samarbejde med Niras, da de har efterspurgt en radonmåling af længere varighed i stedet for flere målinger af kortere varighed. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 14

15 7.1.3 INDLEDENDE TESTS 17 Inden de endelige målinger kunne begynde, var det nødvendigt, at foretage en del indledende tests, for at lære de forskellige måleapparater at kende. I det efterfølgende vil der være et kort resumé af, hvilke tests, der er blevet udført. Den første af de indledende tests blev lavet indendørs, og havde til formål at afprøve DOSEman en samt at få et indblik i, hvordan målingerne foretages og hvordan dataene udtrækkes fra apparatet. Denne test varede 3 døgn og fungerede efter hensigten. Dernæst blev vejrstationen testet, på en udendørsplads ved Vitus Bering. Denne test havde mere eller mindre samme formål, som de indendørs tests, der blev foretaget med DOSEman en. Testen skulle give et billede af, hvordan vejrstationen og dens sensorer virker, samt hvordan dataene udtrækkes derfra. Vejrstationens hygrometer blev under denne test modificeret en lille smule. Ledningerne skulle udskiftes, fordi de ikke var lange nok, da hygrometeret skulle nedsænkes i det hul, hvori DOSEman en skulle placeres. Eftersom både vejrstationens hygrometer og BaroDiveren skulle nedsænkes i det samme hul som DOSEman en, var det oplagt at undersøge om disse 3 apparater havde en effekt på hinanden. Derfor blev de sidste tests foretaget ude på lokaliteten i det borehul, der var lavet til formålet. Først blev DO- SEman en sænket ned i hullet alene, hvor den indsamlede data i lidt over 24 timer. Disse målinger viste en radonkoncentration på Bq/m 3. Umiddelbart herefter blev hygrometeret også sænket ned i det pågældende hul, så der både blev målt radonkoncentration og fugtighed i samme tidsrum, hvilket igen var over en 24 timers måleperiode. Radonmålingerne viste på dette tidspunkt, at koncentrationen nu var faldet til Bq/m 3. Til sidst blev også BaroDiveren sænket ned til DOSEman en og hygrometeret, hvor der igen skulle tages målinger over en periode på et døgn. Da denne måleperiode var færdig, blev radonkoncentrationen målt til kun at ligge på Bq/m 3. På baggrund af ovenstående 3 indledende tests, måtte det konkluderes, at både hygrometeret og BaroDiveren hver især påvirker DOSEman ens målinger. Umiddelbart vurderes det, at det enten må være måleinstrumenternes materialeopbygning eller deres elektronik, der påvirker DOSEman en. Det blev derfor bestemt, at der skulle laves et separat borehul, hvori hygrometeret og BaroDiveren kunne nedsænkes, så de ikke kunne forstyrre DOSEman ens målinger. Efter at alle indledende tests var blevet udført og dokumenteret blev vi således opmærksomme på de komplikationer, der kunne opstå med de forskellige måleudstyr, og fik derfor udviklet en tjekliste, der skal anvendes, når måleudstyret tilses i måleperioden 18. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 15

16 7.1.4 OPSTILLING OG KONFIGURATION AF MÅLEUDSTYR I det efterfølgende vil der være en kort beskrivelse af, hvordan de 3 måleinstrumenter hver især er blevet opstillet og klargjort til at foretage målinger på lokaliteten. Dette er gjort på baggrund af, at der derigennem kunne opnås viden om, hvordan måleudstyret anvendes samt sikre at den samme fremgangsmåde vil blive benyttet til fremtidige målinger DOSEMAN Eftersom der kun skal anvendes et borehul af 1 meters dybde til forsøget med DOSEman en, er dette blevet lavet med et håndboreudstyr, der kan betjenes af en enkelt person 19. DOSEman en indstilles som nævnt i de indledende tests 20. Tidspunktet synkroniseres og samplingstiden konfigureres. Standard samplingstid er 80 min, hvilket er blevet fastsat ud fra de målinger, der er udført i de indledende tests. For at beskytte apparaterne mod regnvand, samt for at undgå unødig udluftning af radonkoncentrationen i borehullet, hvori DOSEman en er nedsænket, er der blevet placeret en modificeret rustfri håndvask herover. Dette ses illustreret på efterfølgende billede. FIGUR 7 - RUSTFRI HÅNDVASK OVER BOREHULLET Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 16

17 BARODIVEREN Først og fremmest skulle BaroDiveren indstilles, som anvist i Quick Guide BaroDiver 21, inden den kunne nedsænkes i borehullet. I de indledende tests, hvor BaroDiveren blev testet sammen med DOSEman en, blev det, som tidligere nævnt, konkluderet, at BaroDiverens materiale samt elektronikken den består af, forstyrrede DOSEman ens målinger. Derfor blev det bestemt, at der skulle foretages en ny boring i nærheden af den oprindelige boring, hvori BaroDiveren skulle nedsænkes. Dette ses illustreret på nedenstående billede. FIGUR 8 - BARODIVEREN NEDSÆNKES VEJRSTATIONEN Til opstillingen af vejrstationen var det især vejrstationens brugermanual 22, der blev anvendt. Dog var der i Quick Guide Vejrstation 23 også nævnt nogle generelle retningslinjer fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) for placeringen af en vejrstation. Som det også er nævnt i Quick Guiden, kan disse retningslinjer være svære at følge. Dette gælder især den meteorologiske standardhøjde for vindmåleren, eftersom der står skrevet, at den skal placeres hele 10 m.o.t. Dette har ikke været muligt, da vindmåleren er forbundet med en ledning ned til hygrometeret og der ved lokationen ikke er et 10 meter høj mast der kan anvendes. Derfor vil opstillingen være den samme, som de to tidligere studerende anvendte i deres tid. De to tidligere studerende har fremstillet en mast, hvor sensorerne var påmonteret. Vindmåleren er placeret øverst, ca. 2 m.o.t, hygrometer i midten og regnmåleren nederst. Og som nævnt i de indledende tests 24, så er forbindelsen fra vindmåleren og nedbørsmåleren til hovedenheden (displayet) sket med de modificerede telefonkabler. Det er også vigtigt, at vejrstationen orienteres efter verdenshjørner og opstilles i lod. Vejstationens vindmåler skal vende Øst-Vest, for at måle korrekt vindretning. Dette gøres ved at vende forsiden af vindmåleren, der er markeret med E (East) mod ØST. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 17

18 Vejrstationens hygrometer blev nedsænket i det samme borehul som Baro- Diveren. På efterfølgende billede ses vejrstationen opstillet på byggegrunden. FIGUR 9 - VEJRSTATIONEN PÅ PEDER KÆLLERS VEJ Efter vejrstationen var sat op, var det vigtigt at kontrollere vejrstationens software opsætning. Den korrekte samplingstid skal være på 60 min. og den målte vindhastighed skal måles i m/s. Efter det, skal displayet placeres i den modificerede kasse. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 18

19 7.2 BESKRIVELSE AF FORSØGET MED DOSEMAN Efter de sidste indledende tests, hvor alle instrumenterne var placeret i borehullet på samme tidspunkt, slukkede DOSEman en af sig selv, da dataene skulle overføres til computeren. Det lykkedes dog efter et par dage, igen at tænde apparatet og få hentet dataene. Årsagen til at apparatet gik ned på denne måde, var formentlig, at det var blevet udsat for fugt. Som det står nævnt i projektbeskrivelsen, var vi allerede ved projektstart klar over, at DOSEman en ikke kunne tåle at blive udsat for større mængder af fugt, men eftersom dette var det eneste apparat, vi havde til rådighed, var vi nødsaget til at give det et forsøg. Vi havde dog bestilt et beskyttelseshylster fra SARAD, der kunne beskytte DOSEman en mod fugt. Det lå dog klart, at hylsteret ville være så længe undervejs, at vi i sidste ende ikke kunne nå at få færdiggjort målingerne inden projektafslutning. Det blev derfor i samarbejde med Inga Sørensen besluttet at tilbagetrække ordren på dette beskyttelseshylster 25. Selvom det nok allerede på forhånd var dømt til at gå galt, blev det i samarbejde med Inga Sørensen bestemt, at forsøget skulle genoptages, selvom der ikke var nogen form for beskyttelse af DOSEman en. Det gik som forventet, og apparatet gik ud igen efter kun 2 dages målinger 26. Alt dette har derfor betydet, at det ikke har været muligt at færdiggøre forsøget, som det står beskrevet i projektbeskrivelsen. Derfor er geologien ikke blevet beskrevet for lokaliteten, da det vurderes at være irrelevant, når der ikke foreligger nogle data for radonkoncentrationen. For stadig at kunne give Niras noget at arbejde videre med, er der i stedet blevet lavet en undersøgelse af de forskellige måleinstrumenter, der findes på det internationale marked, for at få klarlagt, hvilket instrument Niras i fremtiden skal investere i, hvis de vælger at ville udbyde en rådgivningsydelse omkring radonstrålinger i jorden ALTERNATIVE RADONMÅLERE 27 Eftersom DOSEman en ikke egner sig til at måle radonkoncentrationen i jorden uden beskyttelseshylsteret, er det blevet besluttet at undersøge det internationale marked for, om der er andre dosimetre på markedet, der er bedre egnet til dette formål. I det efterfølgende vil kun de dosimetre, som vi vurderer som værend e bedst egnet, blive kort beskrevet SOIL GAS PROBE WITH ANALOGOUS RADON SENSOR Dette dosimeter er, som DOSEman en, produceret af den tyske producent SARAD GmbH. Ses der på SARAD s Selection Guide 28, anbefaler SA- RAD, at det er dette instrument, der bruges til radonmålinger i jorden. Det næste billede viser instrumentets beskyttelseskapsel, som er den del, der nedsænkes i jorden, når målingerne foretages. Selve kapslen er lavet af rustfrit stål og acetalplast, hvilket gør, at instrumentet kan anvendes i ekstreme forhold, som for eksempel i områder med seismisk eller vulkansk aktivitet. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 19

20 Ligeledes er det med dette instrument også muligt, at måle i vand, op til 1 meters dybde. FIGUR 10 - SARADS SOIL GAS PROBE Inde i kapslen, er selve strålingsdetektoren placeret. Strålingsdetektoren forbindes med et 10 meter langt kabel, med den del, der kaldes for Analogous Radon Sensor, som er illustreret hernedenfor. FIGUR 11 - ANALOGOUS RADON SENSOR Analogous Radon Sensor beregner radonkoncentrationen på baggrund af de data, som indsamles af strålingsdetektoren. Disse data gemmes i sensorens interne hukommelse, så det på et senere tidspunkt er muligt at downloade målingerne og derefter analysere dem. Prisen for det samlede måleapparat ligger på 6.431,00 EUR 29, hvilket omregnet svarer til omkring DKK 30. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 20

21 AB 5R OG AB 5 Hvis der skal måles radon i jordluften, så anbefaler Pylon Electronic Inc. at der anvendes deres AB-5R eller AB-5 instrument 31. De to instrumenter, er under kategorierne monitorer, og skal derfor tilsluttes til en ekstern radondetektor, for at kunne foretage radonmålingerne. FIGUR 12 - PYLON ELECTRONICS INC.'S AB-5 OG AB-5R Forskellen på de to modeller er kun den kasse, som de kommer i. AB-5R s kasse er mere robust end AB-5 s kasse. Prisniveauet for disse to apparater ses af nedenstående skema. Model Pris Radondetektor Samlet pris Samlet pris i DKK 32 Pylon Electronics AB-5R Pylon Electronics AB ,00 $ 707,00 $ ,00 $ ,30 DKK ,00 $ 707,00 $ ,00 $ ,65 DKK TABEL 1- PRISOVERSIGT FOR UDVALGTE DOSIMETRE Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 21

22 DURRDIGE C OMPANY INC. Durridge Company Inc. er en lille amerikansk virksomhed med 6 medarbejdere, der også har et bredt udvalg af instrumenter til målinger af radon. Til måling af radon i jorden, anbefaler de deres RAD7 model, som er en komplet løsning (monitor og radon detektor) 33. Virksomheden har solgt ca RAD7 instrumenter på det internationale marked, til diverse miljøvirksomheder, mine- og kulindustrier samt til den offentlige sektor etc. FIGUR 13 - DURRDIGE RAD7 RAD7 kan også bruges til måling af radonkoncentrationen indendørs, men instrumentet indeholder også alle de vigtige egenskaber, der skal til, når skal laves jordluftsmålinger. Nedenunder er nogle af disse egenskaber nævnt: Måler både radon- og thoronhenfald Alt i en løsning, der er kompakt og bærbar, lavet af robuste materialer Brugervenligt selvom det er et professionelt udstyr Måler i real-time og viser dataene for brugeren efter brugerens valg Indbygget printer, så målingerne kan printes med det samme Målingerne kan overføres til computeren, så brugeren kan analysere og bearbejde data med det medfølgende software (CAPTURE) Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 22

23 RAD 7 er et instrumentet, der kan leve op til næsten alle de krav, der kan stilles til sådan et produkt. Instrumentets egenskaber gør den til et af de bedste produkter på markedet. RAD 7 koster 5.865,00 $, hvilket svarer til ,65 DKK U DVÆLGELSE AF BEDST EGNET RADONMÅLER De tre producenter SARAD GmbH, Pylon Electronics Inc. og Durridge Company udvikler og producerer instrumenter til måling af radon. Fælles for dem er, at de alle har et produkt, der kan bruges til at måle radon i jordluften, men de anvender alle forskellige teknikker. SARAD og Durridge bruger næsten den samme teknologi, men produkternes implementering er forskellige 34. Durridges RAD7 er en komplet løsning, med et rør, der nedsænkes, hvor der skal måles og målingerne bliver foretaget i real time. Målingerne og resultaterne bliver vist med det samme, og rapporterne kan printes ud med den indbyggede printer. Soil Gas Probe fra SARAD nedsænkes også det sted, der skal måles, og er tilsluttet en ekstern radondetektor, der bearbejder, analyserer og gemmer data. Men produktet kan ikke måle indendørs og kan heller ikke måle thoronhenfald. Derimod kan SARADs instrumentet måle i vand, og begge instrumenter fra de to producenter kan bruges under og i ekstreme forhold og områder. Med en ekstra komponent, RADLINK, kan RAD7 indstilles til at kunne fjernstyres, fordi RADLINK har indbygget modem. Dette er en fordel, når der foretages langtidsmålinger, idet data kan hentes med et klik 35. De to nævnte instrumenter fra Pylon Electronics, er kun monitorer, der skal tilsluttes en radondetektor, før de kan foretage målinger. Pylon Electronics bruger også en meget ældre teknologi til at måle radon i forhold til de to andre producenter, som bruger de nyeste målemetoder indenfor radon måling. Ved at bruge den gamle teknologi, kaldet Lucas cells, kan det risikeres, at ikke alle henfald bliver registreret 36. Som det ses, så er løsningen fra Durridge med RAD7 den billigste og nok det bedste køb, da instrumentet indeholder mange gode egenskaber og kan bruges til mange forskellige formål. Til måling af radon i jordluften, anbefales det derfor Niras at investere i en Durridge RAD 7. Hvis Niras vil købe produktet fra en producent i EU, så er SARADs løsning også et godt valg. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 23

24 7.3 FELTMETODIKKEN VED FORSØG PÅ VITUS BERING Som tidligere nævnt, vil der blive udført et alternativt forsøg, der skal måle radonkoncentrationen i to bestemte lokaler, i henholdsvis blok A og F, på Vitus Bering Denmark. Formålet med dette forsøg er, at undersøge hvorvidt vejrforholdene påvirker de indendørs radonkoncentrationer. Ligeledes skal det undersøges, om der er forskel på radonkoncentrationen i de to bygninhvis der er, hvad skyldes denne eventuelle forskel ger, og så UDSTYR ANVENDT TIL FORSØGET Til dette forsøg vil der blive anvendt to forskellige slags dosimetre, der begge kan måle radonkoncentrationen i indeklimaet. Det primære måleinstrument, der vil blive anvendt til forsøget, er det aktive dosimeter Ramon , som ses på nedenstående billede. FIGUR 14 - RAMON 2.2 Ligeledes vil der til at verificere Ramon 2.2 s målinger blive anvendt en Sporfilm 38, der modsat Ramon 2.2 er et passivt dosimeter. Sporfilmen ses på nedenstående billede. FIGUR 15 - SPORFILM PLACERET I KAPSEL Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 24

25 Til at bestemme vejrforholdene er der ikke blevet anvendt noget specifikt udstyr, eftersom det viste sig, at vejrstationen ikke havde indsamlet de ønskede data 39. De vejrmæssige forhold er derfor blevet hentet fra Dansk Meteorologisk Institut LOKALITETEN Som førnævnt vil målingerne blive foretaget på Vitus Bering, Chr. M. Østergårdsvej i Horsens. Målingerne vil blive foretaget i henholdsvis blok A og F, der begge er illustreret på nedenstående luftfoto. Heraf ses det, at de to blokke ligger placeret et godt stykke fra hinanden. FIGUR 16 - LUFTBILLEDE AF VITUS BERING CVU Grunden til, at det netop er disse 2 blokke, der ønskes undersøgt, er primært på grund af, at de er opført med 37 års mellemrum, samtidig med, at de som sagt ligger med ganske stor afstand fra hinanden. Blok A blev opført tilbage i 1967 og blok F blev opført i 2004, hvilket kan betyde, at der er forskel i konstruktionsopbygningen af de to blokke. Dette vil dog blive undersøgt nærmere i det efterfølgende. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 25

26 7.3.3 BESKRIVELSE AF FORSØGET PÅ VITUS BERING I både blok A og i blok F placeres der en Ramon 2.2 samt en sporfilm i et af blokkenes kælderrum. Grunden til at måleinstrumenterne placeres i kælderrummene er, at det er her radonkoncentrationen må vurderes at være højest, da det er tættest på den underliggende jord. Dosimetrene skal måle fra den 22. oktober 2007 til den 13. november 2007, hvor resultaterne fra Ramon 2.2 hver dag noteres. Efter måleperioden er overstået, sendes sporfilmene til laboratorium, så den gennemsnitlige radonkoncentration kan bestemmes, hvilket forventes at tage ca. 10 dage. Opstillingen af måleinstrumenterne i de to blokke, er illustreret på nedenstående billeder. FIGUR 17 - SPORFILM OG RAMON 2.2 I BLOK A FIGUR 18 - SPORFILM OG RAMON 2.2 I BLOK F Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 26

27 7.3.4 LOKALEBESKRIVELSER I det efterfølgende vil de to anvendte lokaler i de to blokke blive beskrevet, med henblik på fundament, revner og sprækker samt ventilation. Hver blok vil blive beskrevet separat, for at give et bedre overblik BLOK A Blok A blev som tidligere nævnt bygget i Det lokale, der anvendes til disse målinger er et todelt lagerlokale i kælderen, hvor der står en masse stålreoler med gamle studieprojekter placeret. Det er et lokale, der sjældent bliver brugt, og da der ingen ventilation er i rummet, betyder dette, at luften er meget stillestående. I og med, at blok A er af ældre dato, ses der enkelte revner i gulvet. Den væsentligste revne er en samling mellem de to dele af rummet. Denne ses på nedenstående billede. Samlingen vurderes at gå dybt ned, da den sikkert har været der siden bygningen blev opført. Igennem denne og de andre små revner kan radon trænge fra jorden og op i lokalet. FIGUR 19 - SAMLING I GULVET I BLOK A Da blokken blev bygget i 1967, blev der udlagt en plastikfolie ifølge bygningstegningen 40. Hvis denne plastikfolie ikke er gået i stykker under støbningen af gulvet, burde den stadig være tæt. Dog kan der være usikkerhed omkring samlingen ved ydervæggen, da der ikke kunne findes bevis for, at denne er ud ført, så den er tæt BLOK F Blok F blev færdigbygget i Det lokale, der bruges her, er ligeledes et lagerlokale, men dette bliver, til forskel fra det i blok A, brugt flere gange dagligt. Dette lokale indeholder en masse forskellige ting, da det er pedellernes lager, som de bruger adskillige gange dagligt. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 27

28 Med henblik på ventilationen i lokalet er der installeret automatisk indblæsning og udluftning, med en luftudskiftning på 164 m 3 /h. 41. Selvom blok F er en forholdsvis ny bygning, så forefindes der allerede revner i både gulv og vægge. I lageret, hvor målingerne er foretaget, er der i et hjørne revner i gulvet. Disse vurderes til at være fremkommet enten under tørringen af betongulvet eller ved en sætningsskade. Ligeledes er der i det modsatte hjørne, mod nordvest, en revne i væggen, der løber lige i samlingen og mere eller mindre strækker sig fra loft til gulv. Efter en snak med en af pedellerne på skolen, blev det oplyst, at der i november 2006 havde stået vand i dette hjørne, hvilket var trængt ind gennem sprækken. Ud fra dette må det konkluderes, at når der kan sive vand ind, så kan der også sive radon ind i lokalet, eftersom kældervæggene er placeret under terræn. I bilag 24 findes der en tegning, der illustrerer, hvor de to revner i henholdsvis gulv og væg, forefindes i lokalet. Ligeledes ses revnerne illustreret på nedenstående billeder. FIGUR 20 - REVNE I GULV OG VÆG I BLOK F Ud fra tegningsdetaljen FD04 B, ses det, at der er udlagt en membran 42, hvilket også ifølge bygningsreglementet fra 1998, afsnit er påkrævet. Der kan dog godt være tvivl om, hvorvidt at membranen er helt tæt ved ydervæggen, da der ikke kan ses nogen silikonefuge, der sørger for en tæt samling, eller at membranen går ind over soklen. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 28

29 7.3.5 MÅLINGER I det efterfølgende vil der være en beskrivelse af de forskellige målinger, der er blevet foretaget i henholdsvis blok A og F, i perioden fra den 22. oktober 2007 til den 13. november altså en tre ugers måleperiode. Målingerne bliver foretaget med en Ramo n 2.2 og en sporfilm i hvert lokale MÅLINGER I BLOK A I blok A lå den målte gennemsnitlige radonkoncentration på 57,9 Bq/m 3 for hele måleperioden 43, hvilket ligger langt under den anbefalede grænseværdi, som er 400 Bq/m 3 for eksisterende bygninger. Dette tal stammer fra Ramon 2.2, der under hele måleperioden har målt svingninger fra 49 Bq/m 3 til 77 Bq/m 3. Det skal hertil siges, at målingerne startede med 77 Bq/m 3, og efter måleperioden lå målingerne kun på 49 Bq/m 3. Hvad dette nedadgående resultat betyder, er vanskeligt at sige, men det kan være et resultat af, at døren ind til rummet er blevet åbnet hver dag i måleperioden, hvilket normalt ikke sker i dette rum. Dette kan have givet anledning til en smule udluftning i rummet, som kan forklare faldet i radonkoncentrationen. Resultatet fra sporfilmen 44 var <50 Bq/m 3 +/- 20 Bq/m 3, hvilket stemmer overens med det, der blev målt på Ramon 2.2. De vejrforhold, der er blevet indhentet fra måleperioden, er blevet sammenlignet med de radonkoncentrationer, der er blevet målt. Umiddelbart kan der ikke ud fra, hverken lufttry k, nedbør og vind ses nogen sammenhæng MÅLINGER I BLOK F Den gennemsnitlige radonkoncentration i blok F er målt til at ligge på 113,5 Bq/m 3 i måleperioden. Målingerne startede med at vise 64 Bq/m 3, hvilket under hele perioden var den lavest målte koncentration. Den andensidste måling viste 139 Bq/m 3, hvilket var den højeste af de målinger, der blev foretaget. Det kan tyde på, at radonet har ophobet sig i lokalet siden koncentrationen er blevet større med tiden. Dette er dog på samme tid lidt svært at forestille sig, da lageret som sagt bliver benyttet ret ofte i løbet af en dag. Sporfilmens gennemsnitlige radonkoncentration 46 lå på 129 Bq/m 3 +/- 30 Bq/m 3, hvilket også er i overensstemmelse med den gennemsnitlige målte radonkoncentration foretaget af Ramon 2.2. Der skal også ses på vejret i forhold til radonkoncentrationen i blok F. Her ser det ud til, at de dage, hvor det har regnet, ses der en lidt større radonkoncentration. Der er ikke til at se nogen sammenhæng ud fra hverken temperaturen, vinden eller lufttrykket 47. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 29

30 A LTERNATIVE MÅLINGER I BLOK F Efter at have foretaget målinger i henholdsvis blok A og F, lå det klart, at det lokale, der ville være mest interessant at arbejde videre med, var lagerrummet i blok F. Derfor blev det bestemt, at der skulle foretages nogle mindre undersøgelser, der skulle være med til at klarlægge, hvilken effekt lokalets ventilation samt inventar har på den målte radonkoncentration. Disse to undersøgelser vil derfor være beskrevet i de to følgende underafsnit VENTILATION Efter at sporfilmene blev sendt ind til analyse, blev Ramon 2.2 nulstillet og gjort klar til nye målinger på samme lager. Ligeledes blev der opsat endnu en Ramon 2.2 i det lokale, der støder op til lageret, hvor alle måleinstrumenter til landmåling opbevares. FIGUR 21 - FOTOS TAGET I LANDMÅLINGSRUMMET Grunden til at denne Ramon 2.2 blev sat op var, at det måske kunne være med til at give et indblik i, hvor meget de omkringstående ting afgiver af radon i det lagerrum, hvor hovedparten af målingerne er foretaget. Dette lille forsøg blev kun aflæst en enkelt gang, da der desværre ikke var tid til flere målinger. Resultatet viste 48, at der i landmålernes lokale var en koncentration på 103 Bq/m 3 og i det eksisterende lager var der en koncentration på 88 Bq/m 3. Ud fra dette kan det ses, at radonniveauet var højere i landmålingslokalet end i lageret, og det kan dermed skønnes, at det ikke er de omkringstående ting i lageret, der påvirker radonkoncentrationen. Den høje radonkoncentration i landmålernes lokale kan skyldes, at det ikke bliver brugt særligt ofte, og luften i lokalet derfor er forholdsvis stillestående, trods den installerede ventilation. Sideløbende med dette lille forsøg, med de to tilstødende lokaler i blok F, blev der ligeledes opstillet en Ramon 2.2 ved udsugningsluften i det oprindelige lokale, samt en Ramon 2.2 ved den udvendige indsugningen. Dette blev gjort for at afdække, om ventilationsanlægget er med til at tilføre det målte Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 30

31 radon i lokalet. Disse målinger blev også kun aflæst en enkelt gang, på grund af tidsmangel. Ved indsugningen, dvs. udendørs, var radonkoncentrationen på 16 Bq/m 3 og ved udblæsningen i lokalet var radonkoncentrationen 67 Bq/m 3. Der blev yderligere samtidig målt i 1,5 meters afstand fra udsugningen 49, i samme højde, og her var radonkoncentrationen kun 29 Bq/m 3. Dette giver en indikation af, at når radonet kommer ind igennem ventilationen og ind i lokalet, stiger koncentrationen, men at denne radonkoncentration hurtigt bliver mindre igen, efter det er kommet ind i lageret. FIGUR 22 - RAMON 2.2 VED HENHOLDSVIS IND- OG UDBLÆSNING I BLOK F I weekenden november blev der ligeledes målt i lageret, hvor ventilationsanlægget ikke kørte 50. Dette resulterede i en koncentration på 194 Bq/m 3, hvilket er den højeste måling, der er for hele perioden. Dermed kan det konkluderes, at det ikke er ventilationsanlægget, der bevirker radonkoncentrationen, men at radonet akkumulerer sig op, når der ikke sker et luftskifte. Da de nye målinger kun bliver aflæst en enkelt gang kan de tal, der fremkommer, kun være vejledende. Der ville kunne opnås bedre resultater, hvis der kunne blive målt over en længere periode, men dette er desværre ikke muligt, da vi er så langt i projekt forløbet, at tiden er en mangelfaktor. Men målingerne er foretaget i håb om, at de kan give en indikation af, hvad der påvirker radonkoncentrationen i lokalet. Der kan ud fra begge bygninger konkluderes, at radonkoncentrationen er forskellig i de to bygninger, men ikke overdrevet høj. Koncentrationen overskrider ikke på noget tidspunkt den anbefalet værdi, der hedder 400 Bq/m 3 for eksisterende byggeri, dvs. A blokken, og 200 Bq/m 3 for nybyggeri, som F blokken hører under. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 31

32 De sammenligninger, der er blevet foretaget mellem radonkoncentrationen og vejret har ikke givet noget entydigt resultat. Derfor kan der ikke i dette måleforsøg konkluderes, hvilken påvirkning vejret har haft på radonkoncen- trationen. 7.4 GEOLOGISK BESKRIVELSE VED SKOLEN I det efterfølgende vil geologien blive beskrevet, da det er en vigtig parameter at tage med i betragtning, når der snakkes om radon. De forskellige jordlag afgiver forskellige mængder af radon, hvilket ud fra forskellige boreprofiler vil blive beskrevet i det nedenstående. Da det er tale om to forskellige bygningsdele, hvor radonmålingerne er udført, er det derfor vigtigt, at forsøge at afdække, om der forekommer nogen større variation af geologien under de to bygninger. I sammenhæng med radon er det meget essentielt at vide, hvilke jordlag, der ligger under de bygningsdele, der måles i, samt dybden til undergrunden, da geologien formodes at have indflydelse på den indendørs radonkoncentration. Der vil blive set på flere boreprofiler, fordi der inden for kort afstand kan være variatio- såvel som i ner i geologien radonkoncentrationen GEOLOGIEN UNDER BLOK A I oversigtsplanen, der er udformet tilbage i 1964, ses de boringer, der er foretaget i området omkring blok A 51. Boreprofilen B4 udvælges i det denne ligger direkte under blok A 52. Som det ses af boreprofilet, er moræneler den dominerende jordart i hele profilets længde. Dog må det antages, at det er nødvendigt at komme cirka 3,5 meter ned for få et nøjagtigt billede af, hvilken jordart, der er under kældergulvet, idet kælderhøjden i blok A er 3 meter plus selve konstruktionen af gulv og terrændæk, der er cirka 0,5 meter tyk. Boringen starter i kote +19,5, hvorefter den ender i kote +16, hvor der står moræneler, sandet grågult. Desværre går boringen kun til kote +15,5, så der bliver kun afdækket 0,5 meter under gulvniveau, hvilket består af moræneler, sandet GEOLOGIEN UNDER BLOK F Situationsplanen viser de boringer, der er udført i forbindelse med opføringen af blok F 53. Ud fra denne er boring B3 valgt som reference for bestemmelse af geologien herunder 54. Boringen starter i kote +14,03, og slutter i kote +8,0. Det er angivet på boreprofilet, at kældergulvet ligger i kote +10,3, og igen er moræneler den dominerende jordart. Boringen slutter 2 meter under kælderniveau, hvilket igen kun giver et meget ringe billede af, hvad der befinder sig under bygningen. Afgangsprojekt PROX1, University College Vitus Bering Denmark Side 32