vi tog skraldet renholdning i københavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vi tog skraldet renholdning i københavn 1898-2011"

Transkript

1 vi tog skraldet renholdning i københavn

2 1 forord: vi tog skraldet renholdning i københavn Privatiseringsbølgen og koncessionen 7 Tidslinje 8 1. Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til 1972 fra nat- til dagrenovation 14 Natrenovationens modernisering de private vognmænd 16 Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 17 Koncessionsvilkår 18 Natmændene 19 KGR s nye teknologi 21 Byen, natmændene og det nye samfund 25 Verdenskrigen Dagrenovationen 27 Koncessionen forlænges 32 Verdenskrigen Efterkrigstid Dagrenovationskoncession Ny direktør Nyt regulativ Dagrenovation i hele København Det nye KGR 46 Fra losseplads til forbrændingsanstalt 49 Fra forurening til miljø 53 Arbejdsmiljøet 57 Renovationsarbejdernes Fagforening Renholdningsselskabet af 1898 fra 1972 til 1993 fra vognmandsforretning til højteknologisk virksomhed 66 Fra KGR til R98 68 Frederiksberg kommer med 69 Miljø, genbrug og tidsstuderede akkorder 71 Den danske affaldsmodel 73 Teknologiske landvindinger 76 Ny direktør nye selskaber 77 Aktieselskaberne 78 Denne bog er blevet til i samarbejde med R98 s medarbejdere, ledelse nuværende og tidligere og interessenter. Uden deres store beredvillighed til at give interview, besvare spørgeskemaer og drøfte diverse problemstillinger ville projektet ikke have kunnet gennemføres. HR- og Kommunikationsafdelingen skal have en særlig tak for frugtbar og konstruktiv sparring. Det skal understreges, at ansvaret for indholdet alene påhviler undertegnede. Søren Federspiel April Det nye R den erhvervsdrivende fond 84 Nye horisonter nye vedtægter 85 Erhvervsdrivende fond 85 Renoflex 88 Råstof og Genanvendelses Selskabet af 1990 RGS90 89 Det hahnske system 92 Den nyliberale fortælling vs. miljøfortællingen 92 Bæredygtig udvikling 93

3 25. R til 2011 på vej mod enden 100 Med 100 år på bagen 101 Fortællingen om en mønstervirksomhed 102 Renovationskrigen 103 Processens første fase Konkurrencestyrelsen 105 Branchen 107 Klagenævnet for Udbud 109 Koncessionsaftalen 110 Erhvervsaffaldet 113 Strategiplan 114 Benchmarking 114 Processens anden fase / De kommunale embedsmænd R98 under forandring i flere henseender 126 Ny koncessionsdirektør og ny struktur 128 Generationsskifte og nye holdninger 131 R98 gøres klar til konkurrence 133 Regeringens affaldsstrategi 137 Koncessionsaftalen under frontalt angreb 138 Fællesfronten vakler 140 RenHold 142 Den gamle virksomhedskultur Koncessionens ophør 150 Renovationsarbejdernes Fagforening 3F Kastrup 154 Oplæg til en aftale 156 Afviklingsprocessen 158 Udbudsrunderne 159 Forhandlingsresultat 160 Guldfuglen RGS90 og Stigsnæs-aktiviteterne 161 Visionen, der brast 162 Helgardering? 164 RGS90 og koncessionen 168 RenHold Renoflex 170 Betinget ophørsaftale 172 Nye problemer 173 Virksomhedsoverdragelse 174 Lønsystemer og lønforhandlinger 176 Udbudsmaterialet 179 Begyndende implementering R98 som arbejdsplads 188 Visioner for afviklingen 189 Skiftende stemninger 190 Medarbejdertilfredshedsundersøgelser 192 Funktionærerne 194 Driftsfunktionærerne 199 Skraldemændene R98 lukker, punktum 201 Glimt fra livet og arbejdet som skraldemand før og nu 202 Kvindelig skraldemand 209 Bilværkstedet 210 En autoelektriker Udliciteringen 220 Første udbudsrunde første omgang 222 Første udbudsrunde anden omgang 224 De private vognmænd 224 Gensidige forestillinger 228 Renovationskonflikter på vestegnen en afledt effekt? 229 Parternes synspunkter 231 Entreprisen for drikkevareemballager M. Larsen 238 Entrepriserne for dagrenovation, storskrald, elskrot, pap og papir City Renovation 241 Det var på Frederiksberg 245 Anden udbudsrunde 250 Tredje udbudsrunde 254 City Renovations overtagelse 255 Overtagelse af andet udbuds opgaver afskedsreception 262 Overtagelsen af tredje udbuds opgaver 262 Materiel med mere 263 R98-skraldebiler til Afrika Sammenfatning 272 KGR-R Sporskifte 275 Renovationskrigen 278 Systemet 278 Ophørsforhandlingerne 280 Ledelse og ansatte 280 Udbudsrunderne 281 Strejkerne i juni og oktober Kontrafaktiske scenarier 284 Litteratur og kilder 290 Litteratur 291 Kilder 293 Erindringer 293 Interview 293 Rapporter mv. 293

4 6 r Dagrenovationskoncession forord vi tog skraldet renholdning i københavn kan du ikke blive andet, kan du blive skraldemand sagde min skolelærer Fællestillidsmand Palle Nissen R98, november 2009 I 2006 besluttede politikerne i København og på Frederiksberg, at Renholdningsselskabet af 1898 skulle afvikles i perioden frem til Dermed satte kommunerne punktum for et velfungerende affaldshåndteringsselskab og for mere end 110 års historie. Punktummet markerede også afslutningen på den store fortælling, som R98 er en del af fortællingen om Danmarks industrialisering og teknologiske udvikling samt udviklingen af en dansk erhvervs- og affaldsmodel med en stor grad af offentlig involvering. Afviklingen var led i en omfattende liberaliseringsproces og indebar, at R98 s koncession på indsamling af husholdningsaffald, der løb frem til 2020, skulle i EU-licitation blandt private vognmænd. Det kan synes som historiens ironi, at implementeringen af liberaliseringsprocessen fra 2009 fandt sted under en finanskrise, der for alvor var sat ind fra efteråret Finanskrisen satte spørgsmålstegn ved visdommen i udlicitering. Professor Carsten Greve, CBS, udtalte således: Finanskrisen har ikke kun stukket en kæp i hjulet på regeringens privatiseringsplaner Krisen får i stigende grad også politikere og eksperter til at stille spørgsmålstegn ved, om en fortsat privatisering af alt fra jernbaner til postselskaber nu også er en god ide. 1 Betydningen af 2008-krisen sættes i historisk perspektiv af britisk histories Eric Hobsbawm, der i artiklen 20 år efter Murens fald: Hinsides den fri markedsøkonomi 2 sammenligner Berlin-murens fald i 1989, der blev set som symbol på Sovjet-systemets opløsning og kommunismens sammenbrud, med finanskrisen i 2008 og ser den som symbol på den anglo-amerikanske markedsfundamentalismes kollaps. Afviklingen af R98 og koncessionen finder med andre ord sted samtidig med, at privatiseringsbølgen er ved at blive rullet tilbage, idet staten holder igen med eller ligefrem standser udliciteringen af en række af sine virksomheder, bl.a. fordi det ikke kan betale sig i den aktuelle økonomiske konjunktur. Samtidig pumper staten penge i finanssektoren og bliver medejer af en række banker for at undgå kollaps der. Privatiseringsbølgen og koncessionen Privatiseringsbølgen satte for alvor ind i 1990 erne under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og fortsatte i 2000-tallet under de borgerlige regeringer med Anders Fogh Rasmussen (V) ( ) og Lars Løkke Rasmussen (V) (2009-) som statsministre. Privatiseringen blev hovedsagelig drevet af to motiver, et økonomisk det skæppede i de offentlige kasser ved salg til private virksomheder og et ideologisk-politisk markedet kunne gøre det bedre end det offentlige og skabe lige betingelser for de private aktører. Det ideologisk-politiske argument var funderet i en økonomisk teoridannelse, der gik tilbage til den industrielle revolution i England i 1700-tallet og blev fornyet i det 20. århundrede med økonomer som Milton Friedman, der argumenterede for markedet som den eneste fælles regulator for økonomisk aktivitet i et samfund, hvor alle forudsattes at agere økonomisk rationelt som homo oeconomicus. Denne fremstilling søger at afdække hændelsesforløbet i afviklingen af R98 s koncession og se processen i en større samfundsmæssig sammenhæng. I forsøget på at finde svar på, hvorfor og hvordan afviklingsprocessen blev sat i værk, vil søgelyset blive rettet mod det politiske pres, som koncessionen og koncessionsparterne R98 og Københavns og Frederiksberg Kommuner blev udsat for fra sidst i 1990 erne, men også mod den rolle, statslige myndigheder og affaldsbranchen spillede. I centrum vil stå den interne udvikling i R98 og i datterselskaberne. Det er antagelsen, at R98 fra 1990 erne og frem udgjorde et stadigt mere udbygget og sammenhængende system kaldet det hahnske system 3 at dette system genererede innovative tiltag, der kunne honorere nye miljømæssige og teknologiske krav på affaldsområdet at dette system var usynligt udadtil som sammenhængende system og som sådant kun kendt internt af en snæver kreds i R98 at omverdenen branchen, konkurrenterne og offentlige myndigheder, inklusive kommunerne (København og Frederiksberg) alene opfattede R98 som bestående af to adskilte områder: et koncessioneret og et kommercielt område at det hahnske system først for alvor blev synligt for de to kommuner i forbindelse med ophørsforhandlingerne, og at denne omstændighed fik afgørende indflydelse på forhandlingsforløbet og -resultatet Det skal anføres, at researchprocessen finder sted sideløbende med afviklingsprocessen, hvilket gør undersøgelsen til en slags aktionsforskning. Det indebærer, at de mange scenarier, der har foreligget for aktører og beslutningstagere undervejs, vil blive søgt fastholdt. Som baggrund og forståelsesramme for afviklingsprocessen vil R98 s historie fra 1898 og frem blive beskrevet med henblik på at identificere relevante udviklingslinjer for de aktuelle problemstillinger.

5 TIDSLINJE natrenovation Teknologisk eksperimentarium dagrenovation på prøve Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab etableres og får koncession på natrenovation med Københavns Kommune. Moderne rensestation på Kløvermarken står færdig med damprensning af latrintønderne. KGR anskaffer sin første lastautomobil med faste ringe og latrintønder i to etager. KGR sælger sine sidste heste og køber to nye lastbiler Danmarks besættes af tyske tropper hestene vender tilbage. R98 får 50-årig koncession frem til R98 får koncession på dagrenovation på Frederiksberg og flytter til et nyt domicil på Kraftværksvej 25. R98 begynder at udvikle nye biler og beholdere. KGR får sine første dagrenovationsdistrikter på prøve. KGR får sin første koncession på dagrenovation i en række distrikter i København. KGR får koncession på dagrenovation i hele København. R98 s erhvervsaffaldsafdeling skifter navn til Renoflex. Råstof og Genanvendelses Selskabet af 1990, RGS90, oprettes. R98 etableres som erhvervsdrivende fond med to ben et koncessionsben og et kommercielt ben. Renovationskrigen bryder ud. R98 fejrer 100-års-jubilæum. Klagenævnet for Udbud underkender koncessionen. R98 kåres til årets arbejdsplads af fagforbundet SiD. Forlig i retssag om koncessionen. Konkurrencestyrelsen åbner ny sag vedrørende R98 s koncession. RenHold etableres som holdingselskab for rækken af kommercielle datterselskaber. R98 tager efter politisk pres initiativ til forhandlinger om at ophæve koncessionen, der løber til Frivillig ophørsaftale mellem R98 og Københavns og Frederiksberg Kommuner godkendes af Konkurrencestyrelsen. Forberedelse af det førtidige ophør. Implementering af ophørsaftalen R98 lukker og slukker renovationskrigen ny direktør nye horisonter AFviklingen

6 10 r Dagrenovationskoncession

7 12 r Dagrenovationskoncession Del 1: Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab står for ny teknologi i håndteringen af natrenovationen i konkurrence med private vognmænd og med wc- og kloaksystemet. I 1972 bliver KGR til R98 med håndtering af både natrenovation og dagrenovation i København og på Frederiksberg. Selskabets kendemærke er stadig udvikling af ny teknologi og nye organisationsformer og virksomhedskoncepter.

8 14 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til kapitel 1 Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til 1972 fra nat- til dagrenovation Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab (KGR) blev oprettet som led i industrialiseringen af København i årene omkring 1900 som en selvejende institution med koncession på indsamling og bortskaffelse af natrenovation. Den selvejende institution, der skulle hvile i sig selv, minder om en fond en form for virksomhed, der blev udviklet under den tidlige kapitalisme, ofte med udgangspunkt i en familieejet virksomhed eller i en koncession. Fondsejet slog rod i Danmark og Nordeuropa, men ikke i Sydeuropa og kun delvist i Tyskland. Den omstændighed er blevet forklaret med henvisning til den tyske sociolog Max Webers begreb om den protestantiske etik præget af hårdt arbejde og askese. Det skulle forklare ikke alene kapitalismens tidlige gennemslag i de ikke-katolske områder af Europa, men også de særlige organisationsformer, der opstod og foldede sig ud her. 4 Det første industrielle gennembrud i Danmark begyndte med en højkonjunktur midt i 1890 erne. Højkonjunkturen blev ledsaget af et politisk-demokratisk gennembrud med indførelsen af parlamentarismen i KGR får koncession på natrenovation i København og fornyer og effektiviserer bortskaffelsen med moderne teknologi og nye metoder og af et arbejdsmarkedsmæssigt gennembrud med septemberforliget af 1899, der blev en grundlov for arbejdsmarkedet og førte til udviklingen af den danske model for løsning af konflikter mellem arbejdsmarkedets parter. En række af det moderne samfunds institutioner var på plads omkring århundredskiftet, og KGR s etablering må ses som led i denne samfundsmæssige moderniseringsproces. Natrenovationens bortskaffelse blev moderniseret på to forskellige måder omkring år Den ene bestod i etablering af ét selskab, der fik koncession og skulle indføre nyt materiel og nye håndteringsteknikker. Den anden bestod i en helt ny teknologi, der med tiden ville overflødiggøre natrenovationshåndteringen, nemlig wc et og kloaksystemet, der repræsenterede en ny urban infrastruktur. De to systemer skulle få afgørende indflydelse på hinanden og på Københavns udvikling. Allerede i 1857 havde København vedtaget at etablere et kloaksystem, men det blev forbudt at tilslutte vandklosetter. Forbuddet forsinkede udviklingen af den nye urbane infrastruktur i hen ved et halvt hundrede år. Vandklosettet eller wc et blev først indført i

9 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Manden med skralden annoncerer skraldevognens ankomst i 1800-tallets København. København i 1894 som forsøg. Kort efter, i perioden fra 1897 til 1903, etableredes et moderne kloaksystem med pumpestation og samleledning, der førte latrinen ud i Kongedybet og ikke som tidligere i havnen og kanalerne. Kombinationen af wc er og kloaksystemer revolutionerede bortskaffelsen af latrin, og frem for alt honorerede den nye teknologi tidens krav til hygiejne. 5 Men der var et stort spillerum fra introduktionen af træk og slip til systemets almindelige udbredelse. I det spillerum trådte KGR ind og videreudviklede den traditionelle natrenovationshåndtering. Natrenovationens modernisering de private vognmænd KGR afløste en række private vognmænd, der frem til 1898 havde haft kontrakt på natrenovationen. Kontraktsystemet var blevet indført i Københavns Kommune, efter at det gamle Natførerlaug, der havde haft eneret på håndteringen af natrenovation, mistede sine privilegier i Kontraktsystemet blev systematiseret efter indførelsen af magistratsstyre i København i 1857, hvorved renovationen kom under fjerde magistratsafdeling. Dermed forsvandt de sidste rester af privilegier som led i afskaffelsen af lavssystemet. Markedssystemet blev udbygget ved lov af 19. februar 1861 om omordning af de kommunale skatter, der dog kun delvist inddrog renovation, så den særlige renovationsskat på dagrenovation kom til at bestå helt frem til Andre nyskabelser, der gav kommunen hånd i hanke med renovationen, var en sundhedsvedtægt af 1860 og sundhedspolitiet af Sundheden var kommet på den politiske dagsorden efter koleraepidemien, der havde ramt København i En ny sundhedsvedtægt af 1886 fastsatte regler for, hvor ofte latrintønderne skulle tømmes, og pålagde en fast tømningsafgift. Sundhedspolitiet fik efterhånden reduceret antallet af latrinkuler, så der i 1889 kun var tre tilbage i Lersøen, på Rådmandsmarken og ved Kløvermarken på Christianshavns Fælled. Vognmændene svarede igen på den kommunale opstramning ved at slutte sig sammen. Den første sammenslutning kom i forbindelse med det industrielle opsving i årene omkring I 1870 havde otte vognmænd kontrakt på natrenovationskørsel; en del af dem dannede i 1872 Københavns Renovationskompagni, der i 1884 blev fulgt af Nyt Renovationskompagni. Det reducerede enkeltvognmændenes antal til to og mindskede konkurrencen, hvilket skabte stigende irritation hos grundejere og kommunale myndigheder. Et væsentligt problem var at komme af med natrenovationen, efter at der kun var tre latrinkuler tilbage. Problemet blev løst, da kommunen i 1889 indgik en overenskomst med Københavns Renovationskompagni om en kontrakt med Statsbanerne om transport af latrinen til to sjællandske landstationer ved Hedehusene og Lillerød, hvorfra bønderne kunne købe den naturlige gødning. Kunststykket bestod i at formindske mængden af latrin i København, samtidig med at befolkningstallet voksede til det dobbelte i sidste halvdel af 1800-tallet, så der i 1901 boede i Københavns Kommune. Byens stærkt stigende latrinmængde kunne ikke håndteres effektivt via kontraktsystemet. Det var vanskeligt for kommunen at få de private vognmænd og selskaber til at indføre en ensartet ny teknologi i form af ståltønder og damprensning, og det var vanskeligt at få vognmændene til at overholde forbuddet mod omhældning før udtømningen i latrinkulen. Klagerne fra borgere over overfyldte latriner og natrenovationsfolk, der ikke tog det så nøje, hvis der blev spildt lidt hist og her, vedblev at strømme ind til kommunen. Det kneb ligeledes for kontrakthaverne at få afsat latrinen til omegnens bønder, som det var forudsat. Det førte til, at kommunen i 1890 erne begyndte at sondere mulighederne for en anden, mere stabil og hensigtsmæssig måde at organisere natrenovationshåndteringen på. Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab KGR udsprang af en konflikt, kommunen havde med Københavns Renovationskompagni i 1892 om forhøjelse af taksterne i forbindelse med en arbejdsnedlæggelse. Kompagniet beskæftigede 90 mand i 1892 og fik presset en takstforhøjelse igennem, hvilket førte til forhandlinger mellem kommunen og Kjøbenhavns Grundejerforening, der i december 1893 foreslog kommunen at danne et selskab til overtagelse af både dag- og natrenovation. En sådan ordning, der blev realiseret i 1960 erne, var for vidtgående for

10 18 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Hestevogn med trætønder til natrenovation. KGR fik udskiftet de gammeldags uhygiejniske trætønder med ståltønder, der blev dampspulet og tjæret. KGR s hestevogn med de nye tjærede ståltønder med skruelåg. Natmændene Natmændene var blevet organiseret i 1892, i hvert fald de af dem, der kørte i Københavns Renovationskompagni. Organiseringen hang dels sammen med, at det københavnske Arbejdsmandsforbund i 1891 havde fået en ny dynamisk formand, M. C. Lyngsie, dels med, at kompagniet og kommunen kom på kant med hinanden i forbindelse med takstforhøjelsen i Lyngsie benyttede lejligheden til at få natmændene organiseret. Han fortæller her hvordan: I marts måned [1892] havde forbundet ved et rent kup fået Københavns Renovationskompagnis arbejkommunen i 1890 erne. En medvirkende årsag både til grundejernes vidtgående forslag og til kommunens tøven var den nye wc- og kloakteknologi, som blev introduceret i byen midt i 1890 erne. Den nye teknologi bevirkede, at der først i sommeren 1897 kom forhandlinger i gang mellem de københavnske grundejeres renovationsudvalg og Københavns Kommune om en langsigtet løsning på den traditionelle natrenovationshåndtering. Løsningen blev en 40-årig koncessionsaftale, som parterne indgik i juni Aftalen gav KGR eneret på indsamling af latrin fra natten mellem den 31. oktober og 1. november 1898 og frem til På det tidspunkt ville de sidste lokummer være blevet udskiftet med wc er mente man. Ved behandlingen i Borgerrepræsentationen opstod imidlertid problemer. De to fremtrædende socialdemokrater partiformand P. Knudsen og fagforeningsformand Jens Jensen var gået ind for kommunal drift og havde fået flertal for en sådan ordning ved førstebehandlingen. De socialdemokratiske ledere havde ikke bare fået en fiks ide. Kommunal drift var en velovervejet politisk strategi som led i at erobre kommunerne for Socialdemokratiet den såkaldte kommunesocialistiske strategi. Kommunesocialismen var en international strømning i de europæiske socialdemokratier og tog sigte på at overtage en række kommunale funktioner og opgaver og gøre dem til mønstereksempler på, hvordan et fremtidigt socialistisk samfund kunne indrettes og fungere. 8 Kommunesocialismestrategien blev under forskellige betegnelser videreført af kommunister og folkesocialister. Andenbehandlingen i Borgerrepræsentationen gik socialdemokraterne imod og resulterede i vedtagelsen af et forslag fra Fællesudvalget mellem grundejernes renovationsudvalg og kommunen om, at KGR skulle være entreprenør, og sådan blev det. Koncessionsvilkår KGR skulle overtage materiel og mandskab fra de eksisterende renovationsselskaber og vognmænd, og folkene skulle aflønnes efter kommunale tariffer. Senest tre år efter overtagelsen skulle alle trætønder være erstattet med ståltønder, der skulle damprenses og tømmes 36 gange i løbet af et år en tømningshyp- pighed, der levede videre helt frem til afviklingen af ordningen i KGR skulle overholde politi- og sundhedsvedtægterne og følge Magistratens anvisninger. Magistraten kunne med et års varsel til 1. januar overtage driften ved misligholdelse. KGR fik ret til med kommunens garanti at optage et lån på 1 mio. kr., der skulle afdrages med 1/40 hvert år af det oprindelige beløb. De første 10 år skulle der yderligere afdrages 2 pct. årligt af det oprindelige lån. Til dækning af udgifterne kunne KGR opkræve en årlig afgift af de ejendomme, der blev betjent af selskabet. Ændringer af taksten skulle godkendes af Magistraten. Dermed var natrenovationshåndteringen sporet ind på en udviklingslinje, der skulle få betydning langt ud i fremtiden også for dagrenovationshåndteringen. KGR blev etableret som en selvejende institution, der skulle hvile i sig selv, med egne statutter, med et repræsentantskab på 36 og en direktion på to, valgt for seks år af repræsentantskabet. Repræsentantskabet valgtes ligeledes for seks år af og blandt københavnske skødehavere. En sjettedel afgik hvert år. Det årlige repræsentantskabsmøde valgte formand og næstformand, der sammen med fem andre repræsentanter udgjorde bestyrelsen kaldet Det stående Udvalg. Koncessionen var givet på betingelse af, at KGR gennemførte grundige hygiejniske reformer. Det krævede investeringer i både materiel, mandskab og teknisk viden. Selskabet blev med andre ord sat på skinner som et teknologiorienteret udviklingsselskab. Det koncept og den organisatoriske opbygning skulle vise sig at være langtidsholdbar. M. C. Lyngsie Forbundsformand M. C. Lyngsie på Dansk Arbejds mands Forbunds kontor i 1890 erne. Lyngsie var en ilter agitator og fantasifuld i valg af aktionsformer. I 1892 var han drivkraften i natmændenes organisering (Arbejdermuseet).

11 20 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Hestene strigles i kørehallen hos KGR i 1908 (KBM). Tonnys bedstefar Emil var også lortemand her foreviget ved de tjærede tønder i Lortemøllen i 1948 (privateje). dere indmeldt, og da Renovationskompagniet straks gik til angreb og afskedigede syv arbejdere, ligesom de forlangte, at samtlige arbejdere skulle udmelde sig af organisationen, tog forbundet imod kampen, og kompagniets mange vogne blev standset alle som en. Man søgte straks skruebrækkere og da der virkelig var en del, der lod sig hverve som sådanne, måtte forbundsledelsen ty til en ganske særlig foranstaltning, nemlig den at beordre et par og tredive særligt udsøgte jord- og betonarbejdere til at gå op på kompagniets kontor og lade sig hverve, og da disse forlorne skruebrækkere virkelig alle blev antagne til at køre ud samme nat sammen med en flok ægte skruebrækkere, blev resultatet for Renovationskompagniet det lidet lystelige, at de forlorne skruebrækkere ud på natten nedlagde arbejdet og fik de ægte skruebrækkere til at gøre det samme. Da Renovationskompagniets ledelse dagen efter fik sagens sammenhæng at vide, blev den så forfjamsket, at den slet ikke turde antage nye folk I de 20 år, renovationskompagniet havde bestået, havde dets arbejdere været rene slaver og aldrig erholdt nogen lønforhøjelse. Nu, efter at arbejderne havde været organiseret i forbundet i 8 dage, opnåede de ovenstående fremskridt [lønforhøjelse med 6 kr. ugentlig]. Dette vakte opsigt over hele byen og blev en god agitation for Arbejdsmændenes Forbund. 9 Lyngsies kontante usentimentale metoder var effektive og blev et forbillede for senere faglige aktioner. Det hører med til billedet, at strejken i 1892 foregik på et arbejdsmarked uden regler, og at de natmænd, KGR overtog fra de private vognmænd, var en broget flok. Nogle var organiseret og havde allerede været ude i konflikter; andre var uorganiseret og kendte ikke til strejkevåbnet. Både strejker og lockouter blev brugt efter forgodtbefindende af fagforeninger og arbejdsgivere indtil storlockouten i 1899 og det efterfølgende septemberforlig, hvor parterne anerkendte hinandens ret til henholdsvis at forhandle kollektivt og til at lede og fordele arbejdet. LO og DA var blevet etableret året før, i 1898, og arbejdsmændene havde organiseret sig landsdækkende i Dansk Arbejdsmands Forbund i Arbejdsmarkedets parter var ved at finde deres ben, men storkonflikten fra maj til september 1899 kom ikke til at omfatte natmændene i det nydannede KGR. Natrenovationen blev vurderet som et livsvigtigt område for samfundet måske med tanke på natmandsstrejken i 1892, hvor byen reverenter talt var ved at svømme over af lort. Alligevel kunne KGR i 1899 indgå overenskomst med natmændene 27 kr. om ugen blev det til efter aftale med Magistraten, foruden ulykkesforsikring og pensionsordning, og der blev fastsat normer for, hvor mange tønder der skulle tømmes i løbet af den 10-timers arbejdsdag. Lønniveauet var højt i KGR i sammenligning med gennemsnitslønnen for københavnske arbejdere, der lå på 18 kr. om ugen. Den gode løn og pensions- og forsikringsordningen bidrog til at højne natmændenes status og deres selvværd, men også selskabets omdømme. Denne første overenskomst skabte grundlag for en virksomhedskultur præget af en konstruktiv vekselvirkning mellem ledelsen og natmændene. Og det var tiltrængt med et løft. Natmandserhvervet gik ofte i arv gennem flere generationer en tradition, der stammede tilbage fra lavstiden og som tenderede til at fastholde erhvervet og den enkelte på et lavsagtigt niveau. Tonny Nielsen, der begyndte på lortevognen i 1966, fortalte i et interview i en særudgave af R98 s blad Skralden, som blev udgivet i 1998 i forbindelse med virksomhedens 100-års-jubilæum, om traditionen og erhvervet: Min oldefar Johan var lortemand helt tilbage omkring 1. verdenskrig. Han hjalp også med at passe direktør Melhedes [ ] bil, der skulle vaskes hver søndag. Direktøren boede i et bindingsværkshus ved Kløvermarken, det ligger der endnu på Kløvermarksvej 32. På sine gamle dage gjorde Johan rent på kontorerne og fyrede op i kakkelovnene. Bedstefar Emil var også lortemand. Det var dengang, de kørte med heste. Han mødte kl. 22 hver aften det har min faster fortalt og kørte så om natten. Engang kom han til skade. Det var nede i Nyhavn. Han skulle lægge et dækken over hesten; den blev bange, og det endte med, at bedstefar fik begge ben kørt over af vognen. Han holdt op, da de begyndte at køre med biler. Under krigen passede han heste, som Seruminstituttet havde staldet op for KGR. 10 Beretningen vidner om, at KGR tidligt viste social ansvarlighed og tog hånd om sine gamle veltjente arbejdere. KGR s nye teknologi Koncessionen med Københavns Kommune satte KGR i stand til at bringe natrenovationsindsamlingen op på Tonny Nielsen Tonny blev en af de sidste natmænd i R98.

12 22 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Transportør for rene beholdere. Grosserer H. C. Holm Grosserer H. C. Holm, der blev KGR s anden direktør ( ), rationaliserede driften og fik bl.a. udvirket, at der kom et jernbanespor over den nye Langebro, så latrinen kunne føres med tog direkte fra lortemøllen på Kløvermarken til oplagspladserne i Lillerød, Måløv og Hedehusene, hvor den naturlige gødning blev solgt til egnens bønder. et niveau, der svarede til borgernes og kommunens forventninger til det nye 20. århundrede. Fra 1899 begyndte selskabet at udskifte de gamle trætønder med ståltønder, der kunne lukkes med tætsluttende låg, og i 1901 åbnede selskabet sin rensestation ved Kløvermarken på Christianshavns Fælled. Placeringen var ingen tilfældighed. Den nordøstlige del af Kløvermarken kaldet Fladerne havde fungeret som oplagsplads for natrenovation i perioden 1851 til Herefter blev latrinkulen flyttet til et område syd for Kløvermarksvej mellem Raffinaderivej og Forlandet. Kystlinjen fulgte midt i 1800-tallet Amager Strandvej, og hele området øst for Strandvejen blev fra omkring århundredskiftet 1900 opfyldt med dagrenovation og erhvervsaffald. KGR s rensestation blev med andre ord placeret i naturlige omgivelser. Rensestationen var et teknologisk og miljømæssigt gennembrud med hestestalde, smedje, kørehal, badeanstalt og rensningsanlæg med en dampmaskine og to dampkedler til rensning af tønder. Natrenovationshåndteringen blev industrialiseret. Senere kom en administrationsbygning til. Det stærkt mekaniserede og automatiserede rensningsanlæg med et transportbånd for tønderne repræsenterede også et miljømæssigt, hygiejnisk løft i håndteringen af natrenovation men folkeviddet var uimponeret og døbte anlægget lortemøllen. KGR s anden direktør ( ), grosserer H. C. Holm, der blev enedirektør i 1904, var manden bag den nye teknologiske udvikling og rationalisering. I sine erindringer opregner han de reformer, han fik gennemført ikke altid uden gnidninger med folkene : Rensestationens mandskab blev drenge i halvdagsarbejde i stedet for hidtil arbejdsmænd Stalden havde for hver 12 heste 1 mand til strigling, som alle afskedigedes, efter at jeg havde anskaffet tvende striglemaskiner, én til fri luft og én til vinterarbejde inden døre Ved anskaffelse af fejemaskine reduceredes det til pladsens renholdelse hidtil anvendte mandskab med 3-4 mand Vognene forandredes først fra 32 tønder til 40, så til at folkene hjemførte 120 tønder fra de nærmeste bydele i stedet for som hidtil 96 stk. Derefter forandredes vognene til at føre 60 tønder, således at folkene også på de større afstande kunne hjemføre i 2 læs 120 tønder Siden jeg blev enedirektør, er der ikke bygget nogen ny vogn på fremmed værksted, alle forandringer eller fornyelser ere udførte på eget værk og absolut på det mest økonomiske. Karetmagerværkstedet, som fandtes, nedlagde jeg straks. Alle nye hjul købes gennem kommissionær til en meget lav pris fra en hjulfabrik i Sverige Ved sneføre forlangte folkene firspand og en ekstra mand. Jeg konstruerede trespand og fik efter nogen modstand indført, at der ikke skulle nogen tredjemand med. Der sparedes herved 5-6 mand og lige så mange heste pr. nat. Vognene var fuldstændig opslidte ved min tiltræden som leder af driften Samtlige transportørvogne måtte derefter omtrent helt fornyes. Der indhentedes tilbud herpå fra Titan, som havde fabrikeret transportørerne, men da der forlangtes 24 kr. pr. vogn, og der i alt fandtes 450 vogne, foretrak jeg at lade arbejdet udføre på selskabets eget værk ved maskinpasseren og en særlig dertil antaget smed. Der forfærdigedes på denne måde 6 stk. pr. uge, hvilket viste sig at koste ca. det halve af, hvad Titan forlangte Belysningen i stalden forandredes til elektrisk, da gasrørene vare fortærede af rust og delvist forstoppede. Elektriske lamper på rensestationen reduceredes ca. 50 pct. Reformen af belysningsudgiften var herved så betydelig, at kommunens revision forlangte oplysning gennem Magistratens 4. afdeling, om der ikke her forelå en fejl i regnskaberne 11 Den løbende innovative bestræbelse skulle blive et spor, KGR/R98 bevægede sig ad til det sidste. Og KGR s indsats bidrog til at gøre København til en moderne storby. Større blev byen netop i 1901 og 1902, da kommunen voksede til det tredobbelte areal ved indlemmelse af de gamle landsbyer Vanløse, Brønshøj, Husum, Utterslev, Emdrup, Vigerslev, Valby og Sundbyerne. KGR udvidede også i 1902 beskæftigede selskabet 180 mand, havde 70 hestevogne, 150 heste, 25 jernbanevogne og beholdere. I 1899 havde selskabet opkøbt en grund ved Maaløv station til oplagring af latrin, og i 1901 blev de kommunale oplagspladser i Lillerød og Hedehusene opkøbt. I 1906 købte KGR Allerødgård, der fik tilnavnet Møggården, som latrindepot. De udenbys latrindepoter fungerede dels som alternativ til de københavnske latrinkuler, dels som steder for salg af naturlig gødning til de lokale bønder. Interiør fra KGR s rensestation, der åbnede i Trods den moderne teknologi med ståltønder, dampspuling og transportbånd undgik rensestationen ikke den folkelige betegnelse lortemøllen. Tønderne renses under opsyn af manden på broen.

13 24 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Latrintoget eller kongetoget på vej fra KGR til de sjællandske oplagspladser. Salget af naturlig gødning blev under både 1. og 2. verdenskrig, da importen af kunstgødning stoppede, en betydelig indtægtskilde for KGR, indtil salget blev forbudt i 1944 på grund af den smitte, tyske flygtninge bar med sig. Latrinens bortskaffelse fra byen blev i sig selv industrialiseret fra begyndelsen af 1900-tallet ved en udbygning af jernbaneanlæggene i og ved København, herunder Amagerbanen (1907) og et jernbanespor over den nye Langebro (1903), hvorefter latrinen fra KGR s rensestation ved Kløvermarken kunne føres med tog fra Amager direkte til udleveringsstederne på Sjælland. Latrintogene lugtede ikke bare af lort, de lød også af lort, men skulle ikke stå tilbage for det nye wcsystem, der via kloakrør sendte latrinen ud i Kongedybet. De nye jernbeholdertogvogne blev derfor døbt kongetogene. KGR s direktør var manden, der fik lobbyet et banespor over Langebro igennem myndighedsjunglen. Direktør Holms beretning giver et interessant indblik i datidens lobbyvirksomhed og påvirkningsteknikker: Da Statsbanerne eksproprierede den del af Lersøen, hvor oplaget og selskabets rensestation lå, indtrådte en for gødningssalget meget farlig situation. Der fandtes intet banespor til Amager-stationen. Dersom gødningssalget til Sjælland skulle fortsættes, måtte dette skaffes, men hvorledes? Jeg rejste Sjælland rundt og agiterede på steder, hvor der tidligere var solgt gødning, holdt møder og foredrag om latringødningens betydning og nytte. Det lykkedes mig på denne måde at samle delegerede fra 15 forskellige steder, som jeg formåede til at samles i København for at overbringe et af mig forfattet andragende til ministeriet og finansudvalget om at få banespor fra Christiansgade over Langebro til Kløvermarksvej. Andragendet modtoges med velvilje af alle partier, men da der i den pågældende samling hverken ved finanslovens første eller anden behandling fremkom forslag om banens anlæggelse, viste det sig, at sagen var blevet stikkende, formentlig hos Statsbanerne, så her var gode råd dyre. Jeg henvendte mig da til hr. folketingsmand Sigurd Berg, som ved et af de tidligere møder havde vist sagen stor velvilje og interesse, gav ham en afskrift af det til finansudvalget fremsendte andragende med bilag, og herved lykkedes det at få sagen ind på finanslovforslaget til tredje behandling og gennemført trods den store modstand både fra generaldirektør Ambt, fra Københavns Kommune og fabrikant Holmblad, over hvis arealer ved Kløvermarksvej banens skulle føres. Dersom det ikke var lykkedes at få banen vedtaget i det pågældende finanslovforslag, ville der være gået et eller flere år, hvori der ikke kunne sælges gødning til Sjælland, hvilket ville have medført betydeligt indtægtstab for selskabet, ja, muligen helt fordærvet fremtidig salg til denne landsdel, idet kunstgødning muligen ville have fået så megen indpas, at latringødningen ikke blev anvendt mere. Jeg flyttede hele stationen fra Lersøen til Amager, hvor der nu er 4 spor, alt uden synderlig bekostning for selskabet, idet salg af bygninger til nedrivning m.m. indbragte omtrent, hvad det nye anlæg kos t ede Selskabet betalte staten kr. som sin andel i statsbaneanlægget fra Langebro. I forbindelse hermed skal jeg anføre, at der anskaffedes 4 nye banevogne, og 11 af de gamle tøndevogne forandredes til tankvogne af jern. Byen, natmændene og det nye samfund Det nye århundrede indvarslede et nyt moderne samfund. I 1901 sluttede den langvarige forfatningskamp ( ) mellem Højre og Venstre med indførelsen af parlamentarismen, og et nyt parti gjorde sin entré i Rigsdagen og i kommunalbestyrelserne. Socialdemokratiet havde fået sine to første folketingsmedlemmer i 1884, og i København blev partiet repræsenteret i Borgerrepræsentationen fra 1893 ved bl.a. Jens Jensen. Maleren, som han blev kaldt efter sin profession, var i 1898 med til at grundlægge Landsorganisationen og blev den første formand for LO. I 1903 blev han tillige den første socialdemokratiske borgmester i København oven i købet finansborgmester svarende til vore dages overborgmester og kunne flytte ind på Københavns nye rådhus, der blev taget i brug samme år. Som sådan gik Jens Jensen i spidsen for den socialdemokratiske strategi om at erobre magten i samfundet nedefra via kommunerne. Kommunesocialismen, der sigtede mod kommunal drift, skulle i mange år fremover blive Socialdemokratiets strategi på renovationsområdet. I det nye København blev natmændene som skygger, der uset befolkede gader og stræder i den natlige by. Men skyggerne kunne pludselig træde i karakter og forvandle byen som i august 1905, da KGR s natmænd trods gode arbejdsforhold kastede sig ud i den første større strejke i selskabet. Gennem tre nætter holdt skyggerne sig borte, der blev ikke indsamlet latrin, og presset på selskabet og kommunen voksede

14 26 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Tjæring af tønder i Herjedalsgade i 1908 (KBM). KGR s første lastautomobil med faste ringe og tønder i to lag blev anskaffet i 1912 af direktør Holm. I 1916 måtte de to biler tages ud af drift på grund af mangel på reservedele og olie, der ikke kunne importeres under krigen ( ). for hver nat ligesom latrinstanden i de tønder, der ikke blev tømt. Strejken viste atter engang, at natmandsarbejdet var vitalt for byens overlevelse og borgernes sundhed. De overfyldte stinkende tønder var en potentiel bombe under hygiejnen, og sprang den, kunne det få uoverskuelige epidemiske følger. Det var ikke første gang, natmændene trådte ud af deres skyggeagtige tilværelse og viste faglig styrke og det blev heller ikke sidste. Allerede i 1906 var KGR-natmænde ne i strejke igen, denne gang for 8-timers-dagen, der siden 1. maj 1890 havde været fagbevægelsens hovedkrav. Strejken endte i et forlig, der fastsatte en norm på tre læs à 40 tønder eller to læs à 80 tønder pr. vogn pr. døgn, men 8-timers-dagen blev ikke indført. Indlemmelsen af nye bydele i København betød, at KGR fik lange transportruter. Det sled på hestene, og i 1912 anskaffede selskabet to lastautomobiler forsynet med faste gummiringe. Direktør Holm fortæller: For at hjemføre 2 læs à 60 tønder fra de yderste distrikter var det nødvendigt at holde ca. 5 heste til hver vogn. Der anskaffedes derfor tvende automobiler til hjemføring af 200 beholdere pr. nat ved vogn nr. 1 og 300 beholdere ved vogn nr. 2. Herved sparedes ca. 9 heste og 3 mand Bilerne repræsenterede et teknologisk fremskridt ligesom den dieselmotor, selskabet havde anskaffet i 1911 som afløser for dampmaskinen: Dampmaskinen, som drev værket, viste sig at være alt for uøkonomisk og trængte til en betydelig reparation uden derved at skabe synderlig bedre økonomi. Jeg foreslog derfor, at der anskaffedes en ny dieselmotor, 40 hestes, som opstillet ville koste ca kr., og dette vedtoges. Den gamle maskine behøvede pund kul pr. dag og et meget betydeligt kvantum maskinolie. Den nye maskine bruger for ca. 1½ kr. brændselsolie og kun et ringe kvantum smøreolie Den nye teknologi medvirkede til at styrke KGR s ry som et moderne selskab og København som en fremskridtsvenlig by. Og direktør Holm var ikke kun manden, der rationaliserede og erstattede arbejdsmænd med drenge. I hans direktørtid skete der betydelige forbedringer for natmændene. Selv fortæller han: Jeg skal tilføje: Folkenes løn er nu [1916] over kr. højere årlig end i 1904 for et tilsvarende antal. Der må hensættes kr. til en pensionsfond, foruden at der udredes ca kr. i årlig understøttelse, udgifter, som ikke eksisterede, da jeg blev enedirektør Verdenskrigen Fremskridtet blev bremset af 1. verdenskrig. Selv om Danmark var neutralt, forblev landet ikke uberørt af krigen. Hest og vogn fik en renæssance, efterhånden som importen af biler, reservedele og olie gik i stå. I 1916 måtte KGR tage de to lastbiler ud af drift, men også heste blev en mangelvare, efterhånden som krigen trak ud. Det samme gjorde kunstgødning, og KGR nød godt af en forøget efterspørgsel efter den hjemlige produktion af naturlig gødning, som selskabet til tider havde haft svært ved at afsætte. I 1918 var indkomsterne fra gødningssalget steget til over 50 pct. af de samlede indtægter, resten stammede fra grundejernes afgifter. 12 Afgifterne var ved en dom i 1903 blevet sidestillet med skatter, hvorefter KGR ikke længere havde problemer med opkrævningen. De stigende gødningsindtægter tegnede et positivt økonomisk billede, men blev snart udlignet af lønstigninger og prisstigninger på heste, og taksterne kunne ikke forhøjes i samme tempo som stigningerne. Samtidig var antallet af beholdere faldende i takt med, at antallet af wc er steg. Alt i alt gav det KGR et underskud på driften allerede under krigen. Det aktualiserede spørgsmålet om, hvordan den formue, der var oparbejdet i det non-profit-baserede selskab med henblik på investering i nyt udstyr, skulle anvendes ved koncessionens ophør i Resultatet blev en beslutning om at etablere en fond, der efter 1938 bl.a. skulle virke for Københavns forskønnelse, hvilket blev indskrevet i overenskomsten mellem Magistraten og KGR i Wc ernes sejrsgang aktualiserede også spørgsmålet om selskabet og dagrenovationen, noget, som havde været på tapetet allerede i 1890 erne. Dagrenovationen Dagrenovationshåndteringen forblev på private hænder i et markedsbaseret system frem til efter 1. verdenskrig. Den første betænkning om dagrenovation stammede fra Dagrenovationen var opdelt i to fraktioner, gadefej og egentlig dagrenovation, og indsamlingen foregik efter et klassificeringssystem med tre typer af gader første-, anden- og tredjeklassesgader. Kommunen foretog indsamling og bortkørsel af gadefej og dagrenovation fra førsteklassesgaderne og af gadefejet fra de andenklassesgader, der var offentlige veje. Alt andet husholdningsaffald og gadefej påhvilede det husejerne at indsamle og bortskaffe.

15 28 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Hestetrukket dagrenovationsvogn med bomlæs, dvs. overdækket læs, i På bukken skraldemændene N. Chr. Petersen og Valdemar Jørgensen. Latrinens bortskaffelse fra København blev industrialiseret omkring år 1900 og det på to måder. Den ene, wc-teknologien og kloaksystemet, repræsenterede en ny urban infrastruktur. Den anden, KGR s overtagelse af den traditionelle natrenovationshåndtering, repræsenterede en organisatorisk og teknologisk innovation. Det hele foregik ved kommunal licitation, hvor private vognmænd bød ind. Dagrenovationsarbejdernes arbejdsforhold omkring århundredskiftet var ikke noget at råbe hurra for. Det kunne skraldemand Jens Jensen, født 1875, skrive under på. Han begyndte at køre med skrald i 1902 for en vognmand, der også drev flytteforretning: Det gik til på den måde, vi kørte ud klokken 4, så lavede vi et læs, som vi satte hjem i gården og tog en anden vogn til det næste læs. Når så vognmanden kom og sagde, at nu måtte der køres ud at flytte, så havde vi en snaps- og ølmand, som tog det andet læs. Så fik han lidt for det men der var jo meget ekstra, vi tog med om dagen på vognen, og det fik vi penge for så der kunne vi klare huslejen, så det var slet ikke så lille en ugeløn på den tid. Dengang var jo skraldemændene en klasse for sig selv, vi drak for meget brændevin, så mange næsten aldrig fik vasket sig rene, vi kørte jo både nat og dag og om søndagen Det var et meget strengt arbejde at være skraldemand om morgenen og flyttemand om dagen og somme tider til langt ud på aftenen, det føler man nu i benene Man ringede bare, om skraldemanden var kommet hjem, så skulle han komme med det samme. Det fik jeg ekstra betaling for. Det varede til 1911, da Vognmandsforeningen og jeg blev uvenner 14 Dagrenovationsvognmændene havde organiseret sig omkring århundredskiftet, og i 1902 vandt Den frie Vognmandsforretning, der var etableret samme år, entreprisen på kørsel med dagrenovation i København. Konkurrencen fortsatte frem til 1915, da Centralorganisationen af Vognmænd i København og Omegn tog styringen, og der kun fremkom ét bud ved licitationen i Københavns Kommune forsøgte at presse prisen, men Centralorganisationen havde styr på tropperne, og vognmændene rokkede sig ikke. Danmark havde endnu ingen konkurrencelovgivning, den kom først i 1931 med prisaftaleloven. Derfor gik Magistraten en anden vej og opkøbte i 1916 en større vognmandsforretning med henblik på selv at stå for indsamlingen. Centralorganisationen af Vognmænd tilbød nu forhandling i flere omgange, men kommunen stod fast og indledte i stedet forhandlinger med KGR

16 30 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Interiør fra KGR s kontor i Dalslandsgade i Skraldevogn fra KKKA (Københavns Kommunes Kørsels Afdeling, oprettet i 1918) med indkast til støvfri tømning. Støv fra gadefej og aske blev frem til efter 2. verdenskrig anset som den værste forureningsgene, og kommunen lagde sig i selen for at mindske støvproblemerne, først ved at indføre skraldevogne med bomlæs, siden ved forskellige typer af lukkede tromlevogne. Denne type tromlevogn blev indført sidst i 1930 erne her en vinterdag i Nyhavn og kørte til midt i 1950 erne. om overtagelse af dagrenovationen. Forhandlingerne var ikke afsluttet, da Socialdemokratiet i 1917 fik absolut flertal i Borgerrepræsentationen og lagde sig fast på den kommunesocialistiske linje, der tog sigte på kommunal overtagelse og drift af offentlige opgaver. Det førte til, at kommunen i 1918 etablerede sin egen kørselsafdeling. Københavns Kommunes Kørselsafdeling (KKKA) overtog indsamlingen i 22 distrikter ud af 77 frem til 1923, mens de resterende 55 distrikter fortsat blev udbudt i licitation, men nu til vognmænd, der var godkendt af kommunen. Socialdemokratiet og Kuskenes Fællesforbund af 1890, der organiserede dagrenovationsarbejderne, gik hånd i hånd som led i den kommunesocialistiske strategi. Kuskene oprettede den 1. november 1917 deres egen klub, og Dagrenovationsarbejdernes Klub for København og Frederiksberg fik gennemført betydelige forbedringer af løn og arbejdsforhold, særlig i KKKA. I 1923 kom det alligevel til en ulovlig strejke blandt medhjælperne i kommunens distrikter. Konflikten endte med, at kommunen overlod indsamlingen til de ikke-strejkende kuske som selvstændige vognmænd under KKKA. Jens Jensen var blandt de kuske, der fik borgerskab. I 1927 købte han sin egen vogn og kørte sammen med sønnen: Nu begyndte vi to at køre for egen regning, det vil sige, kommunens kørselsafdeling var jo den egentlige kontrahent. Så kørte vi for dem og hentede vores penge der. Men der var det ved det hele, at vi havde det kun for et år ad gangen fra april til næste april, og de bestemte selv, hvad vi skulle have for det Nu var der kommet en helt anden type skraldemand. Det var ikke de beskidte mennesker som før i tiden, det var pæne folk Det kneb for os at komme i gang, jeg var imidlertid blevet 52 og havde kørt med den slags i 15 år, men efter at vi havde set os om, så kom vi i gang. Min søn var kun 22 år, og han havde aldrig haft med det arbejde at gøre. Men tid efter anden fik vi jo skik på det hele, og så gik det jo meget godt. Men det kneb med at få skillingerne til at slå til. Mor derhjemme hentede pengene, og så havde vi sat os for, at alt skulle betales, når vi fik pengene, og så dele, hvad der blev til rest. Det gik så til 1938, så kunne jeg ikke mere. Så fik jeg lavet det sådan, at min søn fik det hele, og han betalte min part 15 I 1936 dannede vognmændene Vognmandsforeningen af 1936, hvis medlemmer som de eneste bød under de årlige licitationer. Dermed stod kommunen over for en lignende monopolagtig mur som i De tilbagevendende dagrenovationsproblemer var blevet taget op i dagrenovationsudvalget af 1921 under Magistratens 4. afdeling. Udvalget afgav frem til 2. verdenskrig ( ) tre betænkninger, der identificerede en række problemer. Et af problemerne var, at kommunens oprindeligt fire lossepladser to i Lersøen på Østerbro, en ved Kløvermarksvej på Amager og en ved Enghavevej/Vesterfælledvej på Vesterbro var ved at være opfyldt. Udvalget foreslog indretning af to nye kommunale lossepladser på Amager Fælled og i Kagsmosen i Husum. Et andet problem var indsamlingsmåden. Betænkningen fra 1928 indeholdt et krav om støvfri tømning. Det krav blev indledningen til en helt ny udvikling på dagrenovationsområdet, hvor kommunen selv begyndte at eksperimentere med kørsel med bomlæs, dvs. overdækkede vogne, hvor kulstøv og ovnaske fra de mange kakkelovne støvede mindre under kørslen. KKKA gjorde også forsøg med tromlevogne både med hesteforspand og som automobiler. Tromlevognen var påmonteret en tromle, der øverst var forsynet med et indkast svarende til beholderens diameter, hvilket hindrede eller mindskede støv ved indkast. Selve tromlen kværnede affaldet sammen ved hjælp af en skruegang i et lukket system. I forlængelse heraf fik kommunen udvirket en lov gennemført (lov nr. 138 af 2. maj 1934), der gav Magistraten ret til at træffe overenskomst med grundejerne og de facto anvise alle grundejere på hvilken måde og på hvilke vilkår dagrenovationens bortskaffelse fra gader og husejendomme skal foregå. Loven blev udgangspunkt for udvalgets tredje betænkning fra 1938, der søgte at skabe ensartede forhold i hele byen både for dagrenovationen og for natrenovation noget, KGR s fædre havde plæderet for allerede i 1890 erne. Ideen blev taget op igen forud for udløbet af KGR s koncession i 1938, da selskabet indledte forhandlinger med kommunen om at forlænge koncessionen på natrenovation og foreslog at kombinere forlængelsen med en koncession på dagrenovation. Det sidste blev ikke til noget, men indsamlingen af dagrenovation blev standardiseret i kommunalt regi. Husholdningsaffaldet skulle indsamles i ensartede runde tønder med tætsluttende låg, og gadefejet skulle straks indbæres i tønderne. Bortkørslen skulle

17 32 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Lastmotorvogn med latrinbeholdere ved R98 s rensestation i Herjedalsgade i Da KGR s koncession på natrenovation udløb i 1938, var der fortsat godt latrintønder i brug, og derfor blev koncessionen forlænget men kun i fem år til Endnu efter 2. verdenskrig var to værelser med lokum i gården udbredt, især i brokvartererne. R98 s fællestillidsmand Palle Nissen mindes sin barndom i 1950 ernes Ryesgade: Danmarks tættest befolkede gade med baggårde og korridorlejligheder. Der var lokummer i gården, jeg har aldrig læst Anders And på lokum, for jeg skulle ned fra 4. sal også om vinteren der var en flagermuslygte, for at det ikke skulle fryse til. Og når natmændene kom og tømte, stod der ind imellem en bajer, for at de ikke skulle spilde. gradvist overtages af tromlebiler. Denne nye teknologi var kostbar, og for at kunne udnytte bilernes kapacitet optimalt måtte kommunen overtage udførelsen i de private distrikter. Det førte igen til en lovændring, der gav kommunen ret til at opkræve en afgift for arbejdet i de private distrikter. Koncessionen forlænges Koncessionens ophørstidspunkt var baseret på en vurdering af, at kommunen i 1938 ville have udfaset de sidste latrinbeholdere. Det så i begyndelsen ud til at skulle lykkes, hvis tempoet fra 1898 fortsatte det gjorde det imidlertid ikke. De godt latrinbeholdere i 1898 var i 1933 blevet reduceret til godt 7.000, men 1. verdenskrig ( ) havde betydet et afbræk i udbygningen af den nye urbane infrastruktur, og udfasningen i sidste ende gik langsomt med det resultat, at der i 1938 stadig var godt latrinbeholdere i København. KGR kunne derfor ikke bare afvikles. Det stigende antal wc er stillede nye og store krav til kloaksystemet. Det var i 1930 erne fordelt på fire større udløb ved Kløvermarken, ved Svanemøllen, ved Kalvebod Strand og ved Italiensvej. Udløbene forurenede, hvilket både kunne ses, lugtes og mærkes ved badning. Generne startede en debat om forureningen af Øresund. Debatten førte til undersøgelser, der konstaterede, at den bakteriologiske forurening var betænkelig, mens den biologiske ikke rummede risiko, idet vandgennemstrømningen i Øresund var så stor, at problemerne kunne løses ved at forlænge de eksisterende kloakudløb. Øresund var så at sige selvrensende, mente man. Denne optimistiske vurdering blev grundlag for planlægningen frem til etableringen af Lynetten-anlægget i begyndelsen af 1970 erne. En væsentlig medvirkende grund til, at wc-teknologien ikke helt fortrængte latrinbeholderne i 1930 erne, var den krise i byggeriet og særlig nybyggeriet, som det store krak på børsen i New York i 1929 udløste. Den almindelige økonomiske krise ramte Danmark i begyndelsen af 1930 erne med stigende arbejdsløshed og dyrtid, og både nybyggeriet og renoveringsbyggeriet gik hurtigt i stå. Dermed forblev 2 værelser med lokum i gården dagligdag for mange københavnere, særlig i brokvartererne. Krisen var dog godt for noget, nemlig gødningssalget. KGR s gødningssalg var næsten gået i stå i løbet af 1920 erne, da landmændene igen kunne købe kunstgødning, der var nemmere at håndtere end den naturlige. Samtidig udløb flere af KGR s kontrakter med oplagspladserne for latrin. I 1925 blev Møggården i Allerød solgt, og i Maaløv ville sognerådet ikke forlænge aftalen af hygiejniske grunde. Krisen i 1930 erne ramte imidlertid også importen af kunstgødning, idet stramme valutarestriktioner satte importen i stå. Det åbnede igen markedet for den naturlige gødning, og KGR eksperimenterede med gødningsblandinger bestående af humleaffald fra bryggerierne og latrin. Blandingen blev solgt under navnet Drivtrin. De øgede indtægter fra salget af gødning satte sammen med afgiften fra grundejerne selskabet i stand til at fortsætte, da koncessionen blev forlænget fra 1938 til Et andet økonomisk grundlag for KGR lå i den kapital, der var oparbejdet i pensionsfonden. Pensionsmidlerne skulle udbetales ved koncessionens ophør i 1938, men ved forlængelsen til 1943 fik selskabet en aftale med fagforeningerne om, at 2/3 af pensionsindbetalingerne blev indsat på en bankbog til hver enkelt medarbejder, der kunne hæve pengene ved ansættelsens ophør. Den sidste 1/3 blev udbetalt til selskabet og blev stående der, så længe den enkeltes ansættelse varede. På den måde fik KGR en ret anselig kapital, der blev af afgørende betydning for udfaldet af forhandlingerne efter krigen om KGR s overtagelse af dagrenovationen. Verdenskrigen Udbruddet af 2. verdenskrig den 1. september 1939 afbrød forhandlingerne mellem KGR og Københavns Kommune om selskabets overtagelse af dagrenovationen. Krigen gik i første omgang uden om det neutrale Danmark, og udviklingen tegnede til at blive en gentagelse af 1. verdenskrig indtil tyske tropper besatte Danmark den 9. april Krig og besættelse førte igen til mangel på importerede varer som olie, benzin, biler og reservedele. KGR havde solgt sine to lastautomobiler i 1922 i forbindelse med den finansielle krise. Den kulminerede netop i begyndelsen af 1920 erne med en række bankkrak, hvoraf krakket i Nordens største bank, Landmands-

18 34 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Kørsel med hestevogn med bomlæs under besættelsen vendte hestene tilbage i gadebilledet. Opslag i baggård på Ndr. Fasanvej i juli banken (Danske Bank), blev det mest spektakulære. Krisen forlængede hestenes renæssance, også i KGR, men i 1938 anskaffede selskabet to nye lastbiler i forbindelse med koncessionens forlængelse. Bilerne kunne hver især køre ca. 45 km. pr. nat og betjene yderdistrikterne uden problemer. Som under 1. verdenskrig blev salg af naturlig gødning igen en god forretning for KGR under besættelsen, men kun frem til 1944, da departementschefstyret forbød anvendelsen af latrinen til gødning. Departementscheferne var trådt ind i tomrummet efter samarbejdspolitikken ( ). Samarbejdspolitikken ophørte brat den 29. august 1943, da regeringen i forbindelse med uantagelige krav fra den tyske besættelsesmagt og de første folkestrejker opgav at arbejde sammen med de tyske myndigheder. I den meget turbulente situation fik KGR uden videre forlænget koncessionen i yderligere fem år til Både i sommeren 1943 og 1944 kom det til omfattende arbejdsnedlæggelser som følge af provokationer fra besættelsesmagten. Arbejdsnedlæggelserne udviklede sig i København og andre større byer til generalstrejker såkaldte folkestrejker, der fik de tyske myndigheder til at erklære undtagelsestilstand med udgangsforbud på bestemte tidspunkter, lukning for vand, gas og elektricitet m.m. I arbejderkvartererne tog befolkningen sagen i egen hånd på Nørrebro blev der således bygget barrikader over Nørrebrogade og andre indfaldsgader til bydelen for at forhindre tyskernes adgang, og Vesterbro blev berømt på sloganet Istedgade overgiver sig aldrig. Helmer Søndergaard, født 1911, arbejdede som skraldemand under krigen på Frederiksberg. Han fortæller om de særlige forhold under den tyske besættelse: Under besættelsen havde vi nogle hårde isvintre, så var det koldt at sidde på bukken. Vanter fik vi ikke, mutter måtte strikke noget sammen af gamle klude, men de holdt ikke på varmen. Den fik vi til gengæld, når vi slæbte bøtterne op de måtte veje op til 100 kg, og under besættelsen var de særlig tunge af aske og jord. Man fyrede med tørv og brunkul, formbrændsel kaldte de det, noget af det bestod mest af jord, og det vejede godt til i skraldebøtten. Jeg kan huske under folkestrejken i Jeg havde tur ud til Nørrebro Station for at hente et læs brunkul, det kørte vognmanden med om dagen. Da jeg havde fået læs og skulle til at køre hjem, kom strejkevagterne og sagde du kører ingen steder, spænd fra vent nu lige lidt sagde jeg, men der var ingen diskussion vi kapper skaglerne sagde de og havde allerede kniven fremme. Jeg spændte så fra, satte mig op på den ene hest og red hjem til stalden. Vi havde ikke vrøvl med tyskerne før 1944, vi skraldemænd havde Ausweiss, så vi kunne begynde tidligt om morgenen og passere de tyske patruljer uden at blive skudt. Under folkestrejken lukkede tyskerne for vandet, og det værste var, at vi ikke kunne vande hestene. Men vi fik så lov til at hente vand i Søerne. Det kneb også med foder, og efterhånden som besættelsen varede ved, blev hestene udmarvede. Vi gav dem det brød, vi fandt på ruten, men det hjalp kun lidt. Til sidst var det nogle magre øg at se til. Det var også vanskeligt at klare den, især for de gamle. Der boede mange gamle her i kvarteret, og de sad tit oppe hos min kone og varmede sig ved ovnen. Jeg kunne jo skaffe alt muligt til at fyre med. Det styrkede sammenholdet. 16 Departementschefstyrets forbud mod latringødning var foranlediget af de mange tyske flygtninge, der ved krigens slutning strømmede til landet og bar alskens smitsomme sygdomme med sig, herunder tyfus. Mange af flygtningene blev indkvarteret i lejre i og omkring København og i stort tal på Kløvermarken. De primitive sanitære forhold gjorde KGR s indsamling vanskelig, og natmændene måtte lade sig vaccinere. Frygten for at få flygtningenes sygdomsbefængte afføring spredt over de sjællandske marker førte til forbuddet mod anvendelse af naturlig gødning. KGR s mistede indtægtskilde blev kort efter befrielsen den 5. maj 1945 kompenseret, da selskabet endelig fik fodfæste inden for dagrenovationen. Efterkrigstid Efter krigen blev de i 1939 afbrudte forhandlinger om dagrenovation genoptaget mellem KGR og kommunen. Borgmesteren for Magistratens 5. afdeling, som dagrenovationen hørte under, Arne Sundbo (S), og KGR s direktør ( ), Knud Degn, blev enige om en aftale, der indebar, at KGR i 1947 overtog sit første dagrenovationsdistrikt på prøve. Prøven blev bestået, og i 1949 gav KGR tilbud på overtagelsen.

19 36 vi tog skraldet Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 til Skraldemændene får en lille en anden juledag 1972 i et køkken i Nyboder med briller og forklæde er det Peter Alfred Rasmussen kaldet Hesten. Arbejdet og den hyppige kontakt med den københavnske befolkning bidrog til at udvikle en side af skraldemandskulturen præget af selvstændighed og social forståelse. Skraldemændenes fraternisering med beboerne bidrog til at skabe goodwill for R98. Peter Alfred Rasmussen med tømmerne og en flok unger på bukken. Det sociale var en vigtig del af skraldemandens funktion, og de fleste skraldemænd gav sig tid til det. noter Støvfri tømning på Frederiksberg i Skraldemandens uniform var fra gammel tid forklæde og bærevest af læder. Vesten beskyttede skulder og nakke. 1 Jyllands-Posten, 9. november Sundhedsvedtægterne regulerede væsentlige dele af miljøområdet helt frem til 1973/74, da en egentlig miljølovgivning blev vedtaget. 7 KGR blev oprettet den 10. maj 1898 af københavnske grundejere fra Nørrebros Grundejerforening, Vesterbros Grundejerforening, Christianshavns Grundejerforening, Østerbros Grundejerforening og Østerbros Nye Grundejerforening. KGR overtog de tre oplagspladser i Lersøen, på Rådmandsmarken og på Kløvermarken samt 50 latrinvogne, latrintønder og 106 heste. KGR påbegyndte opførelsen af en rensestation på Kløvermarken, og der blev indrettet styrtebadeanstalt for de 150 natmænd som led i at øge hygiejnen. 8 Jf. Kolstrup (1996). 9 Lyngsie (1909), s R år for miljøet, s H. C. Holms erindringer, i R98 s arkiv. 12 Gødningssalgets stigning under krigen fremgår af følgende tal fra KGR: 1904: kr., 1917: kr., 1925: kr., 1929: kr. Samtidig var antallet af latrinbeholdere faldende fra godt i 1898 til godt i Tillæg til overenskomst af 19. juli 1898 mellem Københavns Magistrat og Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab, i R98 s arkiv. Koncessionen blev ikke ophævet i 1938, hvorfor fonden aldrig blev til virkelighed. 14 R år for miljøet, s R år for miljøet, s R år for miljøet, s Betingelserne var, at KGR moderniserede dagrenovationen, indførte vekselbeholdersystemet, der blev anvendt i natrenovationen, og overtog alle kommunens rettigheder og pligter, herunder overenskomsterne med Kuskenes Fællesforbund. De forpligtelser, KGR således overtog fra kommunen, blev et mønster for fremtidige koncessioner og for de kontrakter, kommunen udbød i forbindelse med den frivillige ophørsaftale af Den omfattende modernisering kunne kun gennemføres ved, at KGR satte sin opsparede formue ind bl.a. pensionsmidlerne. Men KGR s indtog på dagrenovationsområdet stødte også på andre forhindringer. Vognmandsforeningen ville oprette et andelsselskab, hvor andelshaverne indskød kr. hver med henblik på at kunne konkurrere med KGR. Magistraten gik dog ind for, at KGR skulle overtage den offentlige dagrenovation. Et forslag herom kom til behandling den 26. januar 1950, men fik kun støtte af Magistraten. I Borgerrepræsentationen gik de borgerlige partier ind for vognmændene, mens venstresiden var delt. Kommunisterne ønskede kommunal overtagelse. Socialdemokraterne var indbyrdes splittet og henviste sagen til et nedsat dagrenovationsudvalg. Efter to års behandling i udvalget vandt borgmester Sundbo (S) i juni 1952 Borgerrepræsentationen for sin sag om KGR som entreprenør. Forudsætningerne var bl.a.: At KGR ikke kunne få tilsagn om lån eller kaution fra kommunen At Magistraten kunne indgå aftale med de hidtil beskæftigede vognmænd om, at de enten kunne fortsætte i 10 år fra 1. oktober 1952 som vognmænd for KGR eller overgå som medhjælpere med et løntillæg på 5 pct. eller indgå i et andelsselskab, der kunne overtage 40 distrikter At selskabet skulle overtage kommunens overenskomster med medhjælperne Betingelserne viste sig til dels at spænde ben for Magistratens intentioner, selv om vognmændene opgav at danne et andelsselskab og i stedet indgik som vognmænd under KGR. Men omsider underskrev parterne en overenskomst den 24. september Løbetiden var på 25 år frem til Information, november Betegnelsen det hahnske system vil blive anvendt i det følgende for det kompleks af selskaber, der blev opbygget i Niels Jørn Hahns direktørtid ( ) ved siden af det koncessionerede selskab og samlet under den erhvervsdrivende fond R98 i 1993/94. Systemet bestod i en vekselvirkning mellem de koncessionerede og de kommercielle aktiviteter jf. nedenfor under afsnittet: Det hahnske system af de 100 største danske selskaber var omkring 2000 fondsejede, mens det for Tysklands vedkommende er fem af de 100 største selskaber jf. Thomsen (2002), s. 1 og Federspiel (2003), s Hygiejne blev som problem drøftet intenst i lægekredse sidst i 1800-tallet, hvor tidligere teorier om, at smitsomme sygdomme stammede fra dårlig luft bl.a. fra latrinkuler og lossepladser efterhånden blev forkastet til fordel for teorier om, at smitten var vandbåret. Disse teorier blev videnskabeligt underbygget af bakteriologien, der udvikledes i samme periode og fandt praktisk anvendelse omkring århundredskiftet De dårlige hygiejniske forhold i København kan aflæses af gennemsnitslevealderen i byen, der omkring 1850 var under 40 år, og af spædbørnsdødeligheden (0-1 år), der indtil år 1900 var over 20 pct. I hygiejnediskursen blev den menneskelige afføring af lægerne betegnet som sundhedsfarlige ekskrementer, mens grundejere og landmænd så latrinen som en gødningsressource. De nye diskurser ændrede ikke ved den folkelige betegnelse: lort.

20 38 r Dagrenovationskoncession

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Indstilling. Ophør af aftaler med Århus MiljøCenter. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 16.

Indstilling. Ophør af aftaler med Århus MiljøCenter. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 16. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. december 2013 Ophør af aftaler med Århus MiljøCenter Ophør af aftaler mellem Århus MiljøCenter og Aarhus Kommune om pligtlejemål og

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke Tårnby Kommune Regulativ for Tømningsordning for samletanke 1 Indhold: side 1 Formål 3 2 Gyldighedsområde 3 3 Grundejerens forpligtelser 3 4 Tømning 5 5 Tilmelding og afmelding 5 6 Økonomi 6 7 Henvendelser,

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2 Teknik- og Miljøforvaltningen 18. august 2015 Sagsnr.: 2015-0161277 Dokument: 2015-0161277-7 Sagsbehandler Ilonka Domela Svarskrivelse nr. 2 Udbud af indsamling af husholdningsaffald i Indre By i Københavns

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15.

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. 1. Resume På baggrund

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 I sag nr. AR2013.0151: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for Lind & Risør A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik-

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

BILAG 1 HAVESELSKABET ENGEN SKRIFTLIG BERETNING 2013. Den 14. september blev Henny Christensen valgt ind som formand. VANDÅBNING

BILAG 1 HAVESELSKABET ENGEN SKRIFTLIG BERETNING 2013. Den 14. september blev Henny Christensen valgt ind som formand. VANDÅBNING På generalforsamlingen februar 2013: BILAG 1 HAVESELSKABET ENGEN SKRIFTLIG BERETNING 2013 Valgte formand Henny Christensen, at trække sig formand, idet Kasserer Nina Ziegler og næstformand ikke ønskede

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser.

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. VEDTÆGTER FOR DANSK BETON 1 Navn Foreningens navn er DANSK BETON. 2 Formål Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. Foreningen er den fælles organisation for betonindustrivirksomheder.

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Læsø Forsyning Rekruttering af Forsyningsdirektør

Læsø Forsyning Rekruttering af Forsyningsdirektør 26.09.2014. Læsø Forsyning Rekruttering af Forsyningsdirektør Job- og personprofil Læsø Forsyning A/S Læsø Forsyning A/S og de 5 datterselskaber Læsø Elnet A/S, Læsø Vand A/S, Læsø Varme A/S, Læsø Spildevand

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Historien om Boldklubben Hellas

Historien om Boldklubben Hellas Historien om Boldklubben Hellas BK Hellas blev stiftet 23. Juni 1926 af Carl Matzen. Carl Matzen, som var vicevært for kommunens ejendom Carl Langesvej, var meget sportsinteresseret og derfor var det for

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for Vejlavet for XX-vej

Vedtægter for Vejlavet for XX-vej Note: Disse vedtægter er udarbejdet for et vejlav, men kan også anvendes for en grundejerforening eller enhver anden forening hvis der ændres i 1, 2, 6 og 11. Der er markeret med rødt i teksten, hvor vejnavn

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune.

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Reg syd møde Odense 2/3 2015 referat Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Konkurrenceudsættelse 38 timer arbejdsaftale Flexaftale... Stillepladsaftale Problem med

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VELKOMMEN TIL AAB-KLUBBEN

VELKOMMEN TIL AAB-KLUBBEN T VELKOMMEN TIL T AAB-KLUBBEN 1 Klubben har ca. 125 medlemmer. Boligforeningen AAB 2 Boligforeningen AAB Velkommen som medlem i AAB- Klubben. Dit medlemskab giver tryghed og hjælp fra klubben, hvis der

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i XXXXX (for kortvarigt udlån udleje til private samt eksterne myndigheder)

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i XXXXX (for kortvarigt udlån udleje til private samt eksterne myndigheder) Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Lokalstøtteelement XXXXX STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i XXXXX (for kortvarigt udlån udleje til private samt eksterne myndigheder)

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Kørselsanalyse i Ishøj Kommune

Kørselsanalyse i Ishøj Kommune Kørselsanalyse i Ishøj Kommune AFRAPPORTERING December 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 3 2 KØRSELSANALYSEN - OVERORDNEDE RESULTATER OG SAMMENFATNING... 4 3 KØRSELSANALYSEN MERE DETALJERET...

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S.

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S. Greve Kommune Solrød Kommune Ejerstrategi for alle de af Greve Kommune hhvs. Solrød Kommune hver for sig og i fællesskab stiftede selskaber inden for spildevand og renovation, herunder det fælles serviceselskab

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

2006-10-25: Anmeldelse af aftale om ophør af R98's koncession

2006-10-25: Anmeldelse af aftale om ophør af R98's koncession 2006-10-25: Anmeldelse af aftale om ophør af R98's koncession Rådsmødet den 25. oktober 2006 Journal nr. 4/0102-0400-0017/ISA/ULS Resumé 1. Renholdningsselskabet af 1898 (herefter R98) samt Københavns

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i KirsebærParken 6. august 2012 Dagsorden: Ad. 1 1. Valg af dirigent. 2. Aftale om hegn/hæk i skel mod Fasanvej 6. 3. Skure i fælles hæk og fælles værktøj. 4.

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0120 aq. København, den 25. januar 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg

Klager. J.nr. 2010-0120 aq. København, den 25. januar 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg 1 København, den 25. januar 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Søren Bregnhøj Borgergade 14 8600 Silkeborg Nævnet har modtaget klagen den 20. maj 2010. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere