EINAR KORNERUP A/S Søren Federspiel Kurt Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EINAR KORNERUP A/S 1907-2007. Søren Federspiel Kurt Jacobsen"

Transkript

1 EINAR KORNERUP A/S Søren Federspiel Kurt Jacobsen

2 EINAR KORNERUP A/S Søren Federspiel Kurt Jacobsen Udgivet af Einar Kornerup A/S

3 Einar Kornerup A/S Einar Kornerup A/S 1. udgave, 1. oplag trykt 2007 Forfattere: Cand. phil. Søren Federspiel, ph.d. Professor, dr. phil. Kurt Jacobsen Tryk og indbinding: JP Trykservice / Prinfo Køge Redigering og lay-out: Charlotte Møller Rasmussen, Einar Kornerup A/S Omslag: Korneruphus er tegnet af grafiker John Anphin, 1987 Foto: Hvor intet andet er angivet, er fotos fra Einar Kornerup A/S eget arkiv.

4 Indholdsfortegnelse Forord 11 Indledning 13 Del 1: Einar Kornerup - murermester og entreprenør 1. Kornerupslægten 19 Håndværket under opbrud 19 Tømrermesterfamilien i Roskilde 20 Fra Roskilde til København En hovedstad med vokseværk 25 Brokvartererne og de nye bydele 25 Byggeriet i hovedstaden Einar Kornerup fra lærling til mester 29 Svend med sølvmedalje På valsen Mester på bevilling Einar Kornerups personlige netværk 34 Einar Kornerup og forsvarssagen Selvstændig murermester 39 Aldersro Kirke 39 Rigshospitalets børneafdeling J. P. Arnung & E. Kornerup 43 Kompagniskabet med Jens Peter Arnung 43 Byggerier under krisen 45 Bryllup og familie 47 Krig og efterkrigstid 50 8 timers arbejdsdag 51 Arnung & Kornerup 52 Frimurerlogen på Blegdamsvej 56 Kompagniskabets ophør og verdenskrise 58 Gamle og nye netværk 58

5 6. Økonomisk krise, boligpolitik og boligbyggeri 61 Almennyttige boliger og kooperative byggeselskaber Firmaet Einar Kornerup 65 Nationalmuseets udvidelse 65 Boligbyggeri 69 På kant med samarbejdspolitikken Frederiksberg Rådhus 79 Byggemøder et vendepunkt 84 Rådhusbyggeriet lægges stille Efterkrigsår 89 Boligbyggeri og planlægning 90 Rådhusbyggeriet genoptages 91 Bellahøj-byggeriet: Fire års mareridt Einar Kornerups sidste tid Jubilarer Del 2: Povl Kornerup - civilingeniør og entreprenør 12. Povl Kornerup 117 Ejgild Bindner Jensen Opbrud i samfundet 125 Byggeriet industrialiseres Fra Valby til Glostrup Einar Kornerup A/S 135 Initus A/S 135 Einar Kornerup A/S 136 Venskabshusene 139

6 16. Nye metoder og forsøgsbyggeri 143 Muret elementbyggeri 143 Vangede Børnehospital 144 Muret Forsøgsbyggeri 146 Jersie Strand: Einar Kornerups hidtil største byggeri Einar Kornerup A/S som produktionsvirksomhed 153 Jørgen Heick og smedeværkstedet 153 Aluplader begyndelsen 158 International Aluminium Compagni A/S 163 og Intalbyg K/S 163 Peter Larsen og Snedkerafdelingen 166 Produktion af plastvinduer 168 Altaneventyr Ny generation, ny ledelse 179 Vigtigt, at man ikke bliver en skrivebordsgeneral 180 Generationsskifte forberedes 181 Bent Albin Bang 183 Fremtidens mand Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S 189 Krise i EK 189 Økonomisk nedtur 191 Bygningsrenovering og byfornyelse 192 Udlandseventyr 198 Totalentrepriser 200 Betonrenovering Povl Kornerup 1985 in memoriam 205 Kornerupfonden Jubilarer

7 Del 3: Tre brødre og en professionel ledelse 22. Generationsskifte 219 Tredje generation 219 Ejerskab og ledelse 223 Ny generation af ingeniører og kommende ledere Svingende byggekonjunkturer 231 Opsving og ny afmatning 231 Bangs Plads 233 Fra Jylland til Tyskland Ny struktur og ledelse 243 Svingende byggekonjunkturer igen, igen 243 EK-Viktoria A/S 244 Ny koncernstruktur Forandringer i byggeriet 251 Partnering 251 Ny skole i gamle lokaler 252 Det Digitale Byggeri 255 Ny byggeelite Kornerup-ånden 261 Dengang 261 Byggepladsernes konger 263 Kornerup-ånden og fremtiden Jubilarer Udvalgte byggeopgaver

8 Forord Denne bog er udgivet af Einar Kornerup A/S som en markering af firmaets 100-års jubilæum i november Formålet er at give en skildring af virksomhedens begivenhedsrige historie i samspil med samfundsudviklingen gennem 100 år. Det er en fortælling om firmaets udvikling og dets tilpasning til konstante teknologiske, økonomiske og politiske forandringer, der i perioder åbnede nye muligheder og til andre tider skabte vanskeligheder, som skulle overvindes. Men det er også en beretning om, hvordan firmaet under vejs selv skabte forudsætningerne for fortsat udvikling, vækst og beskæftigelse. Vi ønsker, at bogen skal læses som en beretning om og en hyldest til firmaets stifter Einar Kornerup og hans efterkommere, som nu i tre generationer har været knyttet til firmaet og været med i driften og ledelsen. Det er også en beretning om og en hyl dest til de mange hundrede ansatte på byggepladserne, i pro duk tionsafdelingerne, i administration og i ledelsen, der gen nem alle årene har været med til at føre virk som heden frem til dét, den er i dag. Bogen er skrevet af to faghistorikere og bygger på firmaets egne arkiver og på interviews med medlemmer af Kornerupfamilien, pensionerede medarbejdere samt en række medarbejdere i firmaet. Hensigten har været at give en populær og levende fremstilling, som på samme tid er seriøs og let læst. God læselyst! Hans Christensen Adm. direktør 11

9 Indledning Det hører til sjældenhederne, at private virksomheder bliver 100 år ikke mindst i byggebranchen. Bygge- og entreprenør virk somheder efterlader sig varige og synlige monumenter i form af bygninger og anlæg, men selv forsvinder de fleste ret hurtigt igen. I et langt historisk perspektiv kan byggebranchens virk somheder derfor i en vis forstand sammenlignes med døgn fluer: De lyser op i en kort periode, men mister så livskraften og dør. Einar Kornerup A/S er en af de få danske byggevirksomheder, der har overlevet i 100 år. Stiftet i 1907 har firmaet gennem hele det 20. århundrede medvirket til opbygningen af det moderne Danmark og den danske velfærdsstat. Ikke mindst i anden halvdel af århundredet gennemlevede firmaet og den øv rige byggebranche en turbulent udvikling med op- og nedture fremkaldt af økonomiske konjunkturudsving og politiske indgreb. Mange byggevirksomheder er gennem årene bukket under, men Einar Kornerup A/S har formået at overleve, selvom firmaet ligesom alle andre mærkede konsekvenserne af konjunkturudsvingene og skiftende regeringers regulering af byggebranchen med bygge stop som det ultimative indgreb. Og firmaet har ikke kun formået at overleve, men også at gennemføre en langsigtet kontrolleret vækst, der op til 100-års jubilæet er øget betydeligt samtidig med at rentabiliteten er bevaret og de seneste år endog forøget. Spørgsmålet er, hvordan det har kunnet lade sig gøre? Hvorfor og under hvilke omstændigheder har Einar Kornerup A/S over levet, og hvorledes har virksomheden sat sit præg på det Danmark, vi kender i dag? Disse spørgsmål er søgt besvaret i det følg ende. Firmaet Einar Kornerup blev grundlagt i 1907 af murermesteren af samme navn. Det har eksisteret siden i form af en række forskellige firmaer og selskabskonstruktioner, men trods alle forandringer og nyskabelser er hele virksomhedens historie tæt forbundet med slægten Kornerup, der stadig er hovedaktionær og med i ledelsen af virksomheden. Efter 100 år kan der identificeres tre faser i virksomhedens udvikling repræsenteret ved de tre generationer af slægten Kornerup. Etableringsfasen ( ) med murermester Einar Kor nerup ved roret som personlig ejer og leder. Det er en periode præget af 13

10 14 økonomiske kriser, to verdenskrige og den tyske besættelse af Danmark samt de vanskelige år efter 2. verdenskrig. Flere gange var Einar Kornerups firma i krise og næsten tvunget i knæ, men han kæmpede sig hver gang ud af vanskelighederne, og firmaet fremstod ved hans død som en velkonsolideret virk som hed. Konsoliderings- og udbygningsfasen ( ) med sønnen, civilingeniør Povl Kornerup, som leder og ejer og murermester Ejgild Bindner Jensen som hans højre hånd og direktør fra Det er en periode, der frem for alt var præget af den økonomiske højkonjunktur i 1960 erne efterfulgt af en dyb økonomisk krise fra midten af 1970 erne med store konsekvenser for bygge branch en. I hans tid blev ejerformen ændret fra personligt ejet virksomhed til aktie selskab med ham selv som hovedaktionær, samtidig med at ledel sen blev overladt til civilingeniør H.D. Bent A. Bang som administrerende direktør. Det er også i Povl Kornerups tid, at firmaet udvidede aktiviteterne og gik ind i en ræk ke tilstødende brancher. Den tredje fase, ekspansionsfasen, strækker sig fra 1985 og frem til i dag med de tre sønner, murermester og teknikumingeniør Niels Kornerup, civilingeniør Hans Kornerup samt snedker og teknikumingeniør Jens Kornerup som hovedaktionærer og direktører. Perioden har været præget af både gode og vanskelige år med en række forskydninger i byggebranchen, der kostede en lang række danske og ikke mindst familieejede bygge- og entreprenørfirmaer livet, mens udenlandske koncerner fra især Sverige trængte ind på det danske marked. Einar Kornerup klarede sig igennem og øgede over tid omsætning og overskud. Samtidig blev ejerskabet udbredt til at omfatte den administrerende direktør og en række ledende med arbejdere, så firmaet fik en helt unik ejer- og organisationsstruktur. Det er netop i denne løbende forandring og tilpasning af virksomheden til nye tiders ændrede vilkår, at man skal finde den væsentlige årsag til, at Einar Kornerup med sin levedygtighed gennem 100 år skiller sig ud i byggebranchen.

11 15

12 16

13 Del 1 EINAR KORNERUP murermester og entreprenør 17

14 18

15 1. Kornerupslægten Slægten Kornerup stammer fra den sjællandske landsby af samme navn. Historien kan føres tilbage til midten af 1600-tallet, og slægten bestod oprindeligt af bønder, senere også af købmænd, håndværkere og en enkelt præst. Egnen omkring Lejre, det gamle kongesæde, var slægtens hjemsted, hvor mine forfædre sandsynligvis fra Arilds tid har dyrket jorden, som Einar Kornerup skrev i en levnedsbeskrivelse i Kornerupslægten brød op fra landet for at blive købmænd i forbindelse med det samfundsmæssige opbrud, der førte til de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Peder Kornerup ( ) etablerede sig som købmand i Roskilde og blev én af byens otte deputerede borgere i stænderforsamlingen. Familelinjen frem mod Einar Kornerup og hans murerfirma stammer fra det trettende i rækken af Peder Kornerups i alt 21 børn, Rasmus Kornerup ( ), der blev student, før han gik i faderens fodspor og blev købmand i Præstø. Han fik seks børn, hvoraf det tredje, Hans Jacob Bruun Kornerup ( ), ligeledes blev student, men ikke købmand. I stedet tog han en teologisk embedseksamen for i 1832 at blive præst i Aadum i Ribe stift. Det erhvervsmæssige, sociale og geografiske opbrud, Hans Jacob Bruun Kornerup kom til at repræsentere i slægten, lagde ikke grunden til en teologisk eller akademisk gren, men til et blivende erhvervsmæssigt skifte fra købmandskab til håndværk. Det blev den gren af slægten, der senere lagde grunden til firmaet Einar Kornerup. Det begyndte, da Hans Jacob Bruun Kornerups ottende barn, som blev opkaldt efter faderen, ikke gik i dennes fodspor. I stedet blev den unge Hans Jacob Bruun Kornerup ( ) tømrermester først i Roskilde i 1876, siden i København. Hans fjerde og yngste barn, Einar Kornerup ( ) kom i murerlære, blev svend og mester og grundlægger af murerfirmaet Einar Kornerup. Silhuet af Hans Jacob Bruun Kornerup ( ). Håndværket under opbrud Håndværkergrenen i slægten Kornerup slog rod i anden halvdel af 1800-tallet, da håndværket var under opbrud fra laugstidens 19

16 traditioner. Disse traditioner blev lidt efter lidt undergravet af indu strialiseringen, der erstattede det traditionelle håndværk med maskiner, nye arbejdsprocesser og nye måder at organisere både arbejde og virksomheder på. Nogle fag blev forvandlet til ukendelighed, mens andre helt og holdent forsvandt. Industrialiseringsprocessen og den indre udvikling i håndværket blev fulgt op fra statslig side i 1857 med Næringsfrihedsloven, der ophævede de gamle laugsprivilegier og indførte fri næring fra De gamle laug, der for manges vedkommende havde eksisteret siden middelalderen, mistede dermed formelt den status og det fællesskab, som industrialiseringen allerede var begyndt at udhule. Det gjaldt også det patriarkalske fællesskab, der havde bundet mester, svend og lærling sammen både fagligt og socialt. Det manifesterede sig organisatorisk i en begyndende dannelse af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Den første faglige sammenslutning var Internationales sektion for murere, der blev dannet 15. oktober Hvad arbejdet angik, forblev byggefagene imidlertid, i modsætning til de fleste andre fag, mærkeligt uberørte af den første industrialisering. Byggepladsen og dens traditioner levede videre næsten, som om intet var hændt. Først efter 1. verdenskrig ( ) oplevede byggepladsen et begyndende opbrud med indførelse af maskiner og nye materialer, der også førte til ændringer i arbejdsdeling og arbejdsprocesser. Den ringe indu s tri aliseringsgrad betød også, at byggefagene længere end andre håndværk opretholdt traditionen med at gå på valsen. Det kom Einar Kornerup til gode. Tømrermesterfamilien i Roskilde Hans Jacob Bruun Kornerup som ung og nygift tømrermester i Roskilde 1876/77. Byernes bærende befolkningslag har fra gammel tid været købmænd og håndværkere, der var organiseret i gilder og laug. I 1800-tallet, da indvandringen til byerne begyndte at tage fart, var Kornerup etableret som en af Roskildes gamle købmandsslægter. Forfatteren Lise Nørgaard, selv Roskildeborger af fødsel, skildrer i bogen Volmer miljøet med indlevelse og ironisk distance. Grunden til slægtens håndværkergren blev lagt, da Hans Jacob Bruun Kornerup i 1876 etablerede sig som tømrermester i Roskilde med tømmerplads i Hersegade 7. Dermed havde den unge mester 20

17 kvalificeret sig til ægtestanden, og han virkeliggjorde samme år sit forehavende, da han giftede sig med Anna Egidia, født Errebo. I 1870 erne var gruppen af tømrermestre den økonomisk bedst aflagte blandt byens håndværksmestre, og Hans Jacob Bruun Kornerup var ikke nogen undtagelse. Om sin fars virksomhed og sin opvækst har Einar Kornerup fortalt: Min faders store tømmer plads med den gamle have op ad Gråbrødre Kirkegård og Roskildes historiske omegn var herlige tumlepladser for os børn, hvis fantasi her kunne sættes i levende bevægelse. Ved folketællingen den 1. februar 1890 bestod husstanden af 11 personer, der omhyggeligt blev registret: Husfaderen Hans Jacob Bruun Kornerup på 42 år; husmoderen Anna Egidia Kornerup på 34 år; datteren Johanne Henriette Caroline Kornerup, der var 11 år; sønnen Hans Jacob Bruun Kornerup på 10 år; datteren Karen Marie Margrethe Kornerup, 7 år; og sønnen Einar Kornerup, 6 år. Familien havde desuden to logerende, Fredericia Sick på 30 år og Thora Ane Margrethe Jensen på 25 år, samt to tjenestepiger, Ane Kirstine Andersen, 26 år, og Emilia Andersen på 17 år. Endelig var Hans Jacobs søster, Petra Dorthea Elisabeth Kornerup, 46 år, på besøg den dag, hvilket også blev noteret. I 1896, året før familien brød op fra Roskilde, blev tømre r- mesteren sat i skat af en årlig indtægt på kr. Det lå i den højeste ende af indtægtsskalaen for borgerne i Roskilde på den tid. Til sammenligning blev en skrædder i samme nabolag beskattet af 700 kr., en murermester af kr., en bankdirektør af kr. og en sagfører af kr. Hjemmet var præget af en levende religiøsitet og politisk konservatisme, fortæller Einar Kornerup, der blev sat i pogeskolen og siden i Latinskolen, hvor han udgik fra realklassen efter konfirmationen i Han bevarede livet igennem sin hengivenhed for egnen: Mange var de udflugter, vi gjorde med egen befordring til de omliggende skove i Boserup og Ledreborg og til egnens herregårde, hvor min far ofte havde byggearbejder. Fra den tid har jeg bevaret en stærk kærlighed til min fødeby, domkirken, den gamle latinskole og byens kønne omegn og ikke mindst den del, der omfatter mine forfædres ældgamle bosted den sagnagtige Lejre egn. Anna Egidia Kornerup, født Errebo, som ung nygift tømrermesterfrue 1876/77. Tømrermesterfamilien omkring 1882/83. Hans Jacob Bruun Kornerup og Anna Egidia har fået tre børn. Fra venstre Hans Jacob, født 1879, Johanne Henriette Caroline, født 1878, og Karen Marie Margrethe, født Familiens yngste søn Einar kommer til verden den 20. maj

18 Einar Kornerup ville gerne have fortsat i skolen, fortæller hans yngste datter Anna Havning: Far gik ud af Roskilde Katedralsko le, selvom han vist i virkeligheden gerne ville have læst videre. Han elskede at læse og læste mange skønlitterære bøger. I sted et blev det en brat omvæltning i den 14-årige Einar Kornerups verden, da han i 1898 blev sat i murerlære i København. Fra Roskilde til København Einar i matrostøj hos fotografen i Roskilde sidst i 1880 erne. Samme år, som Einar Kornerup kom i lære som murer, blev den ældre broder, Hans Jacob Bruun Kornerup ( ), udlært som tømrer. Begge sønner fulgte dermed i faderens fodspor som bygningshåndværkere. Kontinuiteten blev repræsenteret ved, at faderen, Hans Jacob Bruun Kornerup, også flyttede fra Roskilde til København, hvor hele familien inklusive Einar flyttede ind hos enkefrue H. A. Jørgensen i en villa på Sortedamsdosseringen 69. Flytningen vidner om et stærkt familiesammenhold og om en fornemmelse for, hvor forretningerne og fremtiden lå. Arbejdet på herregårdene blev stadig mere pauvert, mens byerne og særlig København oplevede et sandt byggeboom i årene omkring 1900 og derfor tiltrak bygningshåndværkere fra nær og fjern. Roskilde-tømrermesteren havde blik for mulighederne og erhvervede i 1898 en grund på Gadekærvej i det gamle Valby, der end nu var en del af Hvidovre Kommune. Dér etablerede han sammen med sin ældste søn en tømmerplads over for et af de store garverier, Valby var så velforsynet med. Den kraftige vækst i hovedstadens byggeri ansporede far og søn, Hans Jacob Bruun Kornerup senior og junior, til at udnytte byggeboomet ved at indgå kompagniskab under navnet H. J. Bruun Kornerup & Co. 22

19 Tømrermester H. J. Bruun Kornerup senior poserer ved et af sine arbejder i København omkring Gadekærvej i begyndelsen af tallet, hvor den endnu var præget af let forfalden landsbyidyl. 23

20 24

21 2. En hovedstad med vokseværk Da Kornerup-familien flyttede til København befandt hovedstaden sig i et stærkt økonomisk boom, som fulgte efter en lang stagnationsperiode fra midt i 1870 erne til midt i 1890 erne. Nye investeringer satte gang i hjulene, og byen blev som en magnet både for industrielle iværksættere, bygningshåndværkere og arbejdsløse landboere. Befolkningstallet voksede fra i 1850 til op mod i 1900 og væksten fortsatte. I årene før 1890 var stigningstakten kraftigere end i årene efter, men alene fra 1896 til 1914 voksede byens befolkning med næsten Det voksende indbyggertal krævede nye huse først og fremmest til beboelse, men også til erhverv, til undervisning, kirkelige handlinger m.v., og der blev bygget som aldrig før. Brokvartererne og de nye bydele Københavns vokseværk begyndte, da bestemmelserne om, at der ikke måtte bygges mellem Søerne og Jagtvejs-linien, blev ophævet i Dét og sløjfningen af de gamle volde, der blev påbegyndt 1857, åbnede byen og gav plads til en permanent bebyggelse af brokvartererne Nørrebro, Vesterbro og Østerbro uden for de gamle byporte. Det københavnske bystyre, der var blevet moderniseret i 1857 som en konsekvens af den demokratiske forfatning fra 1849, benyttede sin nye uafhængighed af kongemagten til at udvide og modernisere byen. Ekspansionen fortsatte omkring århundredskiftet ikke kun ud over voldene, men også ud over kommunegrænsen. Til den ende blev der indledt forhandlinger med omegnskommunerne om køb af arealer, så hovedstaden kunne udvides. I februar 1899 nedsatte Borgerrepræsentationen et udvalg til at forhandle med Rødovre-Brønshøj Sogneråd. Det viste sig mere end villig til at sælge næsten det hele, men København begrænsede sig til de nærmest liggende områder Brønshøj, Husum og Vanløse. I april 1899 indledte udvalget forhandlinger med Hvidovre Kom mune. København, der igen fik tilbudt det meste, nøjedes også her med nærområderne: Valby, Vigerslev og Kongens Eng- 25

22 have. Den sidste store erhvervelse var Sundbyerne, der hørte under Tårnby Kommune. Indlemmelserne blev godkendt ved tre love, hvorved Brønshøj og Valby blev en del af København i 1901 og Sundbyerne i For Hans Jacob Bruun Kornerup betød ind lemmelsen af Valby i København, at erhvervelsen af grunden steg kraftigt i værdi, men den blev bibeholdt som tømmerplads. Indlemmelsespolitikken lå på linie med udviklingen i andre europæiske storbyer som Hamburg, Berlin og Wien. I København hvilede den på en politisk alliance mellem liberale venstrefolk og socialdemokrater, der tilsammen havde fået flertal ved valgene til Borgerrepræsentationen i 1898, mens der i Magistraten fortsat var konservativt flertal. Alliancen mellem liberale og socialdemokrater i København hvilede på en fælles modstand mod de konservative, men de to alliancepartnere var ikke enige i alt og slet ikke i spørgsmålet om boligbyggeri. Socialdemokraterne satsede på boligbyggeri i kommunalt regi, mens de liberale kræfter ønskede boligbyggeri i privat regi. Socialdemokratiets position styrkedes imidlertid gevaldigt, da den konservative finansborgmester Borup afgik ved døden og blev afløst af den socialdemokratiske leder, maler Jens Jensen. Han fik mange til at se rødt og rød var han, men også besindig. Jens Jensen havde bevist sine organisatoriske evner som hovedmanden bag oprettelsen af De samvirkende Fagforbund/LO i 1898, men nu opgav han formandsposten i LO for at blive finansborgmester i København i Finansborgmesteren var hovedstadens ledende borgmester, svarende til vore dages overborgmester, og malersvenden blev modtaget med dyb skepsis især af de konservative, der ikke havde megen fidus til opkomlingen. Kunne sådan én mon styre kommunens finanser? Den nye finansborgmester gjorde hurtigt betænkelighederne til skamme. Han viste sig som en effektiv administrator og blev frem for nogen primus motor i udbygningen både af brokvartererne og de indlemmede områder. Byggeriet i hovedstaden Boligbyggeriet i hovedstaden lå frem til 1899 på omkring nye lejligheder om året. Herefter fulgte imidlertid en kraftig 26

23 vækst, som kulminerede i årene med en tilgang af ca nye lejligheder pr. år. En voldsom og bevidst spekulation resulterede i et mættet og siden et overophedet boligmarked, hvilket medførte et stigende antal ledige lejligheder. Til flyttedagen i april 1907 stod mere end lejligheder ledige i København. Det dæmpede byggeaktiviteten, men i årene blev der stadig bygget ca lejligheder pr. år. I forbindelse med en almindelig økonomisk nedgang i 1908 førte det til noget nær et sammenbrud i byggebranchen med betalingsstandsninger og fallitter blandt håndværksmestre og entreprenører og banker, der havde satset på byggeri. Det fremkaldte dramatiske overskrifter i aviserne som Grundejerbanken standser sine betalinger. Aktiekapitalen på 20 mio. kr. tabt flere aktionærer ruinerede. Boligbyggeriet faldt i 1909 til under 2000 lejligheder, og i blev bunden nået med 823 og 645 lejligheder pr. år. Det stærkt faldende boligbyggeri førte efterhånden til mangel på boliger, og fra 1912 gik det atter fremad. I 1914 blev der udstedt attester på 3200 nye lejligheder. Krisen i boligbyggeriet blev ikke kompenseret hverken ved offentligt byggeri eller ved erhvervsbyggeri. Byggeriet af er hvervslokaler og butikker kulminerede som det øvrige byggeri i 1908, hvilket havde sammenhæng med den sanering, der havde fundet sted i dele af den indre by Grønnegade-kvarteret, Regne gadekvarteret, Farvergade-kvarteret og dele af St. Strandstræde. De nedrevne bygninger blev erstattet af blandet beboelse og erhverv. I årene omkring århundredskiftet skete der gennemgående en kvalitetsforbedring af byggeriet. Lejlighederne blev større med et gennemsnitligt større antal værelser pr. lejlighed og et gennemsnitligt større areal i de almindelige lejlighedstyper. Udbygningen af kloaksystemet fra 1897 betød, at det blev tilladt at installere WC med træk og slip i hele byen. WC blev standard i nybyggeri, og mange ældre ejendomme fik indlagt den moderne bekvemmelighed. I 1906 var der indlagt ca WC er, og ved udgangen af 1913 var tallet over Opvarmningsanlæg med radiatorer begyndte også at blive almindeligt i erhvervsbyggeri og offentligt byggeri, hvor også elevatorer indgik som noget nyt. 27

24 28

25 3. Einar Kornerup fra lærling til mester Københavns industrialisering og vækst blev den afgørende ramme for Einar Kornerup og hans muligheder som murer og entreprenør og på langt sigt skulle hovedstadsområdet vise sig at være både hans og hans efterkommeres faste, forretningsmæssige domæne. Foreløbig handlede det dog for Einar Kornerup om at få et svendebrev. Da han kom i lære i 1898, var det hos selveste oldermanden for Kjøbenhavns Murer- og Stenhuggerlaug, Vilhelm Køhler. Det kendte og ansete københavnske murer mesterdynasti var blevet grundlagt af Vilhelm Køhler den ældre og fortsat af sønnen, Vilhelm Køhler den yngre. Køhler den ældre var en af tidens mange iværksættere. I 1864 havde han efter en årrække i Tyskland etableret sig som murermester i København, hvor han i 1871 grundlagde Frederikholms Tegl- og Kalkværker. Han havde stået for opførelsen af Det kongelige Teater, Kunstindustrimuseet ved Tivoli og en række kirker og skoler. Dertil engagerede han sig fagligt og var oldermand for lauget. Sønnen overtog i den periode firmaet og førte det videre. Einar Kornerup arbejdede for dem begge. Han fik en grundig og alsidig mureruddannelse og blev formentlig også inspireret til at gå på valsen for at videreuddanne sig. Tiden omkring århundredskiftet var præget af faglig og politisk turbulens. Storkonflikten på arbejdsmarkedet fra maj til september 1899 var den hidtil mest omfattende, både hvad angik længde, antal involverede arbejdere og virksomheder også i europæisk målestok. Konflikten ramte også byggepladserne, der i sommermånederne 1899 blev lagt så godt som øde og det i en situation, hvor byggeriet ellers var gået for fuld kraft. Situationen var særlig alvorlig i hovedstaden og førte til, at bygningsarbejderne oprettede deres egne kooperative virksomheder. De tre fra 1899, Murersvendenes Aktieselskab, Bygningssnedkernes Aktieselskab og Tømrersvendenes Aktieselskab, repræsenterede arbejdernes forsøg på at omgå lockouten og sikre beskæftigelsen ved at udnytte de gunstige byggekonjunkturer. Konflikten omfattede ikke lærlinge, men Einar Kornerup må være blevet berørt af den indirekte. Netop i 1899 arbejdede han med på opførelsen af Brorsonskirken i den nuværende Rantzaus- Einar Kornerup foreviget i sit stiveste puds den 7. november 1901 som nyudlært murersvend. 29

26 Bygningshåndværkerne, der op - førte Brorsonskirken, foreviget i december 1898 foran kirken med stillads og murværk. Stående yderst til venstre murerformand Ludvig Olsen, siddende forrest midt for på vandkanden, yngste lærling, den 16-årige Einar Kornerup. Han var tidligere på året kommet i lære hos Vilhelm Køhler. Billedet er det første af Einar i murerantræk. gade på Nørrebro. Kirken blev indviet i januar Storkonflikten mundede ud i Septemberforliget af 1899, hvor arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig og fagforeningernes ret til at forhandle kollektive overenskomster, mens arbejderne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Svend med sølvmedalje 1901 I 1901 blev Einar Kornerup udlært, og den 15. oktober stod han med sit svendebrev i hånden. Svendestykket skaffede ham svendeprøvekommissionens udmærkelse for efter forud antagen tegning at opmure en spidsbue, og i december samme år gav Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn den nyslåede svend en sølvmedalje den højeste udmærkelse, man kunne få. Den fine bedømmelse og udmærkelse gav Einar Kornerup blod på tanden til at komme i gang for sig selv, men han var kun 18 år og kunne ikke gøre sig håb om at blive selvstændig, før han nåede myndighedsalderen på 25 år. Han måtte slå sig til tåls med at arbejde som svend. Det gjorde han i to år bl.a. i samarbejde med broderen og faderen, der den 3. januar 1903 lod sig beskikke som kurator for sønnen. Det skete ved bevilling fra Frederiksberg Birks Skifteret, hvorved Einar Kornerup i faderens navn kunne påtage sig entrepriser. 30

27 Einar Kornerup som selvbevidst murer foran sit svendestykke, en opmuret spidsbue, der blev antaget den 15. oktober 1901 og skaffede ham svendeprøvekommissionens udmærkelse. I hånden har han den forud antagne tegning. På valsen 1903 Efter et par år besluttede Einar Kornerup i 1903 at gå på valsen. Drivkraften var formentlig en blanding af faglig nysgerrighed, udlængsel og eventyrlyst. Det nye og spændende inden for faget skete i udlandet, og verden lå åben for en farende svend med mod på livet og trang til at lære andre kulturer og skikke at kende. Tradi tionen med at gå på valsen havde dybe rødder i håndværkerkulturen. Det var håndværkerens dannelsesrejse, der forberedte ham til mesterværdigheden. Den farende svend repræsenterede det universelle og transnationale ved håndværket, og traditionen forblev levende indtil 1. verdenskrig ( ). Krigen satte en stopper for den frie bevægelighed mellem de europæiske lande, og efter krigen var den vanskelig at genoplive. Byggefagene holdt imidlertid længere end andre fast i traditionerne, ligesom de gamle skikke blev holdt i hævd, hvilket må forstås i sammenhæng med den ringe industrialiseringsgrad af byggeriet. Einar Kornerups sølvmedaljebevis udstedt af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn i december

28 Den farende svend, der drog på valsen, blev fra gammel tid medlem af et broderskab, Zünften, med egne ritualer og skikke. Den zünftige svend skulle være ugift, borte fra hjemmet et vist antal år og have arbejdet på en række forskellige pladser, før han kunne optages som medlem af broderskabet og opnå mesterværdigheden og laugsmedlemsskabet. Selvom laugene havde dalende betydning, og de farende svendes broderskab var under opløsning, levede de gamle traditioner videre bl.a. i de skandinaviske foreninger rundt om i de større europæiske byer, hvor naverne færdedes. Traditionerne fik udtryk i sange som denne: Einar Kornerup som farende svend med knækfl ip og overskæg, foreviget den 1. januar 1904 i Hamburg i Theodor Petersens fotografi ske atelier, St. Pauli, Reeperbahn 9. Når somren er til ende med al sin herlighed, så gå vi raske svende i skandinavisk ned. Der modersmålet klinger pokalerne de ringer så dejligt sødt og blødt når sammen de bli r stødt. :: Og derfor kling kling klang Vi er de raske naver, Kling kling klang alverden rundt vi traver kling kling klang tøm ud dit glas min ven, du aner ej hvornår igen du skal på landevej. Einar Kornerup, der var opdraget i et traditionsbundet bygningshåndværkermiljø, havde ikke vanskeligt ved at efterleve hverken de skrevne eller de uskrevne regler for farende svende, men han var også i stand til at tilpasse dem det nye 20. århundrede. Sammen med kammeraten Poul Barfod, der var tømrersvend, tog han den klassiske rute sydpå gennem Europa. I Tyskland arbejdede han i foråret 1904 bl.a. på en fabrik i Hamburg, der udførte etageadskillelser i beton. Det var en ny teknologi, der slog igennem også i Danmark omkring århundredskiftet, og den unge vide- 32

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger brud på eller omgåelse af overenskomsten

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Emne: Interesser (hobbyer)

Emne: Interesser (hobbyer) Afsnit 1 Smukt og grimt Emne: Interesser (hobbyer) Skriv om en interesse (en hobby), du har. Det kan være en sport, du dyrker, noget du samler på, noget du kan lide at lave, fx: sy, male, spille guitar,

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Murer Murerske og håndbræt

Murer Murerske og håndbræt Murer Murerske og håndbræt Som ved andre håndværk var arbejdsopgaverne fordelt mellem mændene på en murerarbejdsplads: De faglærte svende udførte selve arbejdet med at lægge stenene. De brugte murerskeen

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Randbøl Sogns første missionshus, Bethesda, bygget i Frederikshåb i 1892. Omkring 1870 gik Indre Mission

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Man skal ikke samle gods eller guld man skal. samle erfaring. beboermagasinet BoDanmark

Man skal ikke samle gods eller guld man skal. samle erfaring. beboermagasinet BoDanmark Man skal ikke samle gods eller guld man skal samle erfaring Friheden, fagligheden og lysten til eventyr er nogle af de kerneværdier, der binder Karl-Heinz, Jens og de andre navere sammen i et helt særligt

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere