EINAR KORNERUP A/S Søren Federspiel Kurt Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EINAR KORNERUP A/S 1907-2007. Søren Federspiel Kurt Jacobsen"

Transkript

1 EINAR KORNERUP A/S Søren Federspiel Kurt Jacobsen

2 EINAR KORNERUP A/S Søren Federspiel Kurt Jacobsen Udgivet af Einar Kornerup A/S

3 Einar Kornerup A/S Einar Kornerup A/S 1. udgave, 1. oplag trykt 2007 Forfattere: Cand. phil. Søren Federspiel, ph.d. Professor, dr. phil. Kurt Jacobsen Tryk og indbinding: JP Trykservice / Prinfo Køge Redigering og lay-out: Charlotte Møller Rasmussen, Einar Kornerup A/S Omslag: Korneruphus er tegnet af grafiker John Anphin, 1987 Foto: Hvor intet andet er angivet, er fotos fra Einar Kornerup A/S eget arkiv.

4 Indholdsfortegnelse Forord 11 Indledning 13 Del 1: Einar Kornerup - murermester og entreprenør 1. Kornerupslægten 19 Håndværket under opbrud 19 Tømrermesterfamilien i Roskilde 20 Fra Roskilde til København En hovedstad med vokseværk 25 Brokvartererne og de nye bydele 25 Byggeriet i hovedstaden Einar Kornerup fra lærling til mester 29 Svend med sølvmedalje På valsen Mester på bevilling Einar Kornerups personlige netværk 34 Einar Kornerup og forsvarssagen Selvstændig murermester 39 Aldersro Kirke 39 Rigshospitalets børneafdeling J. P. Arnung & E. Kornerup 43 Kompagniskabet med Jens Peter Arnung 43 Byggerier under krisen 45 Bryllup og familie 47 Krig og efterkrigstid 50 8 timers arbejdsdag 51 Arnung & Kornerup 52 Frimurerlogen på Blegdamsvej 56 Kompagniskabets ophør og verdenskrise 58 Gamle og nye netværk 58

5 6. Økonomisk krise, boligpolitik og boligbyggeri 61 Almennyttige boliger og kooperative byggeselskaber Firmaet Einar Kornerup 65 Nationalmuseets udvidelse 65 Boligbyggeri 69 På kant med samarbejdspolitikken Frederiksberg Rådhus 79 Byggemøder et vendepunkt 84 Rådhusbyggeriet lægges stille Efterkrigsår 89 Boligbyggeri og planlægning 90 Rådhusbyggeriet genoptages 91 Bellahøj-byggeriet: Fire års mareridt Einar Kornerups sidste tid Jubilarer Del 2: Povl Kornerup - civilingeniør og entreprenør 12. Povl Kornerup 117 Ejgild Bindner Jensen Opbrud i samfundet 125 Byggeriet industrialiseres Fra Valby til Glostrup Einar Kornerup A/S 135 Initus A/S 135 Einar Kornerup A/S 136 Venskabshusene 139

6 16. Nye metoder og forsøgsbyggeri 143 Muret elementbyggeri 143 Vangede Børnehospital 144 Muret Forsøgsbyggeri 146 Jersie Strand: Einar Kornerups hidtil største byggeri Einar Kornerup A/S som produktionsvirksomhed 153 Jørgen Heick og smedeværkstedet 153 Aluplader begyndelsen 158 International Aluminium Compagni A/S 163 og Intalbyg K/S 163 Peter Larsen og Snedkerafdelingen 166 Produktion af plastvinduer 168 Altaneventyr Ny generation, ny ledelse 179 Vigtigt, at man ikke bliver en skrivebordsgeneral 180 Generationsskifte forberedes 181 Bent Albin Bang 183 Fremtidens mand Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S 189 Krise i EK 189 Økonomisk nedtur 191 Bygningsrenovering og byfornyelse 192 Udlandseventyr 198 Totalentrepriser 200 Betonrenovering Povl Kornerup 1985 in memoriam 205 Kornerupfonden Jubilarer

7 Del 3: Tre brødre og en professionel ledelse 22. Generationsskifte 219 Tredje generation 219 Ejerskab og ledelse 223 Ny generation af ingeniører og kommende ledere Svingende byggekonjunkturer 231 Opsving og ny afmatning 231 Bangs Plads 233 Fra Jylland til Tyskland Ny struktur og ledelse 243 Svingende byggekonjunkturer igen, igen 243 EK-Viktoria A/S 244 Ny koncernstruktur Forandringer i byggeriet 251 Partnering 251 Ny skole i gamle lokaler 252 Det Digitale Byggeri 255 Ny byggeelite Kornerup-ånden 261 Dengang 261 Byggepladsernes konger 263 Kornerup-ånden og fremtiden Jubilarer Udvalgte byggeopgaver

8 Forord Denne bog er udgivet af Einar Kornerup A/S som en markering af firmaets 100-års jubilæum i november Formålet er at give en skildring af virksomhedens begivenhedsrige historie i samspil med samfundsudviklingen gennem 100 år. Det er en fortælling om firmaets udvikling og dets tilpasning til konstante teknologiske, økonomiske og politiske forandringer, der i perioder åbnede nye muligheder og til andre tider skabte vanskeligheder, som skulle overvindes. Men det er også en beretning om, hvordan firmaet under vejs selv skabte forudsætningerne for fortsat udvikling, vækst og beskæftigelse. Vi ønsker, at bogen skal læses som en beretning om og en hyldest til firmaets stifter Einar Kornerup og hans efterkommere, som nu i tre generationer har været knyttet til firmaet og været med i driften og ledelsen. Det er også en beretning om og en hyl dest til de mange hundrede ansatte på byggepladserne, i pro duk tionsafdelingerne, i administration og i ledelsen, der gen nem alle årene har været med til at føre virk som heden frem til dét, den er i dag. Bogen er skrevet af to faghistorikere og bygger på firmaets egne arkiver og på interviews med medlemmer af Kornerupfamilien, pensionerede medarbejdere samt en række medarbejdere i firmaet. Hensigten har været at give en populær og levende fremstilling, som på samme tid er seriøs og let læst. God læselyst! Hans Christensen Adm. direktør 11

9 Indledning Det hører til sjældenhederne, at private virksomheder bliver 100 år ikke mindst i byggebranchen. Bygge- og entreprenør virk somheder efterlader sig varige og synlige monumenter i form af bygninger og anlæg, men selv forsvinder de fleste ret hurtigt igen. I et langt historisk perspektiv kan byggebranchens virk somheder derfor i en vis forstand sammenlignes med døgn fluer: De lyser op i en kort periode, men mister så livskraften og dør. Einar Kornerup A/S er en af de få danske byggevirksomheder, der har overlevet i 100 år. Stiftet i 1907 har firmaet gennem hele det 20. århundrede medvirket til opbygningen af det moderne Danmark og den danske velfærdsstat. Ikke mindst i anden halvdel af århundredet gennemlevede firmaet og den øv rige byggebranche en turbulent udvikling med op- og nedture fremkaldt af økonomiske konjunkturudsving og politiske indgreb. Mange byggevirksomheder er gennem årene bukket under, men Einar Kornerup A/S har formået at overleve, selvom firmaet ligesom alle andre mærkede konsekvenserne af konjunkturudsvingene og skiftende regeringers regulering af byggebranchen med bygge stop som det ultimative indgreb. Og firmaet har ikke kun formået at overleve, men også at gennemføre en langsigtet kontrolleret vækst, der op til 100-års jubilæet er øget betydeligt samtidig med at rentabiliteten er bevaret og de seneste år endog forøget. Spørgsmålet er, hvordan det har kunnet lade sig gøre? Hvorfor og under hvilke omstændigheder har Einar Kornerup A/S over levet, og hvorledes har virksomheden sat sit præg på det Danmark, vi kender i dag? Disse spørgsmål er søgt besvaret i det følg ende. Firmaet Einar Kornerup blev grundlagt i 1907 af murermesteren af samme navn. Det har eksisteret siden i form af en række forskellige firmaer og selskabskonstruktioner, men trods alle forandringer og nyskabelser er hele virksomhedens historie tæt forbundet med slægten Kornerup, der stadig er hovedaktionær og med i ledelsen af virksomheden. Efter 100 år kan der identificeres tre faser i virksomhedens udvikling repræsenteret ved de tre generationer af slægten Kornerup. Etableringsfasen ( ) med murermester Einar Kor nerup ved roret som personlig ejer og leder. Det er en periode præget af 13

10 14 økonomiske kriser, to verdenskrige og den tyske besættelse af Danmark samt de vanskelige år efter 2. verdenskrig. Flere gange var Einar Kornerups firma i krise og næsten tvunget i knæ, men han kæmpede sig hver gang ud af vanskelighederne, og firmaet fremstod ved hans død som en velkonsolideret virk som hed. Konsoliderings- og udbygningsfasen ( ) med sønnen, civilingeniør Povl Kornerup, som leder og ejer og murermester Ejgild Bindner Jensen som hans højre hånd og direktør fra Det er en periode, der frem for alt var præget af den økonomiske højkonjunktur i 1960 erne efterfulgt af en dyb økonomisk krise fra midten af 1970 erne med store konsekvenser for bygge branch en. I hans tid blev ejerformen ændret fra personligt ejet virksomhed til aktie selskab med ham selv som hovedaktionær, samtidig med at ledel sen blev overladt til civilingeniør H.D. Bent A. Bang som administrerende direktør. Det er også i Povl Kornerups tid, at firmaet udvidede aktiviteterne og gik ind i en ræk ke tilstødende brancher. Den tredje fase, ekspansionsfasen, strækker sig fra 1985 og frem til i dag med de tre sønner, murermester og teknikumingeniør Niels Kornerup, civilingeniør Hans Kornerup samt snedker og teknikumingeniør Jens Kornerup som hovedaktionærer og direktører. Perioden har været præget af både gode og vanskelige år med en række forskydninger i byggebranchen, der kostede en lang række danske og ikke mindst familieejede bygge- og entreprenørfirmaer livet, mens udenlandske koncerner fra især Sverige trængte ind på det danske marked. Einar Kornerup klarede sig igennem og øgede over tid omsætning og overskud. Samtidig blev ejerskabet udbredt til at omfatte den administrerende direktør og en række ledende med arbejdere, så firmaet fik en helt unik ejer- og organisationsstruktur. Det er netop i denne løbende forandring og tilpasning af virksomheden til nye tiders ændrede vilkår, at man skal finde den væsentlige årsag til, at Einar Kornerup med sin levedygtighed gennem 100 år skiller sig ud i byggebranchen.

11 15

12 16

13 Del 1 EINAR KORNERUP murermester og entreprenør 17

14 18

15 1. Kornerupslægten Slægten Kornerup stammer fra den sjællandske landsby af samme navn. Historien kan føres tilbage til midten af 1600-tallet, og slægten bestod oprindeligt af bønder, senere også af købmænd, håndværkere og en enkelt præst. Egnen omkring Lejre, det gamle kongesæde, var slægtens hjemsted, hvor mine forfædre sandsynligvis fra Arilds tid har dyrket jorden, som Einar Kornerup skrev i en levnedsbeskrivelse i Kornerupslægten brød op fra landet for at blive købmænd i forbindelse med det samfundsmæssige opbrud, der førte til de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Peder Kornerup ( ) etablerede sig som købmand i Roskilde og blev én af byens otte deputerede borgere i stænderforsamlingen. Familelinjen frem mod Einar Kornerup og hans murerfirma stammer fra det trettende i rækken af Peder Kornerups i alt 21 børn, Rasmus Kornerup ( ), der blev student, før han gik i faderens fodspor og blev købmand i Præstø. Han fik seks børn, hvoraf det tredje, Hans Jacob Bruun Kornerup ( ), ligeledes blev student, men ikke købmand. I stedet tog han en teologisk embedseksamen for i 1832 at blive præst i Aadum i Ribe stift. Det erhvervsmæssige, sociale og geografiske opbrud, Hans Jacob Bruun Kornerup kom til at repræsentere i slægten, lagde ikke grunden til en teologisk eller akademisk gren, men til et blivende erhvervsmæssigt skifte fra købmandskab til håndværk. Det blev den gren af slægten, der senere lagde grunden til firmaet Einar Kornerup. Det begyndte, da Hans Jacob Bruun Kornerups ottende barn, som blev opkaldt efter faderen, ikke gik i dennes fodspor. I stedet blev den unge Hans Jacob Bruun Kornerup ( ) tømrermester først i Roskilde i 1876, siden i København. Hans fjerde og yngste barn, Einar Kornerup ( ) kom i murerlære, blev svend og mester og grundlægger af murerfirmaet Einar Kornerup. Silhuet af Hans Jacob Bruun Kornerup ( ). Håndværket under opbrud Håndværkergrenen i slægten Kornerup slog rod i anden halvdel af 1800-tallet, da håndværket var under opbrud fra laugstidens 19

16 traditioner. Disse traditioner blev lidt efter lidt undergravet af indu strialiseringen, der erstattede det traditionelle håndværk med maskiner, nye arbejdsprocesser og nye måder at organisere både arbejde og virksomheder på. Nogle fag blev forvandlet til ukendelighed, mens andre helt og holdent forsvandt. Industrialiseringsprocessen og den indre udvikling i håndværket blev fulgt op fra statslig side i 1857 med Næringsfrihedsloven, der ophævede de gamle laugsprivilegier og indførte fri næring fra De gamle laug, der for manges vedkommende havde eksisteret siden middelalderen, mistede dermed formelt den status og det fællesskab, som industrialiseringen allerede var begyndt at udhule. Det gjaldt også det patriarkalske fællesskab, der havde bundet mester, svend og lærling sammen både fagligt og socialt. Det manifesterede sig organisatorisk i en begyndende dannelse af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Den første faglige sammenslutning var Internationales sektion for murere, der blev dannet 15. oktober Hvad arbejdet angik, forblev byggefagene imidlertid, i modsætning til de fleste andre fag, mærkeligt uberørte af den første industrialisering. Byggepladsen og dens traditioner levede videre næsten, som om intet var hændt. Først efter 1. verdenskrig ( ) oplevede byggepladsen et begyndende opbrud med indførelse af maskiner og nye materialer, der også førte til ændringer i arbejdsdeling og arbejdsprocesser. Den ringe indu s tri aliseringsgrad betød også, at byggefagene længere end andre håndværk opretholdt traditionen med at gå på valsen. Det kom Einar Kornerup til gode. Tømrermesterfamilien i Roskilde Hans Jacob Bruun Kornerup som ung og nygift tømrermester i Roskilde 1876/77. Byernes bærende befolkningslag har fra gammel tid været købmænd og håndværkere, der var organiseret i gilder og laug. I 1800-tallet, da indvandringen til byerne begyndte at tage fart, var Kornerup etableret som en af Roskildes gamle købmandsslægter. Forfatteren Lise Nørgaard, selv Roskildeborger af fødsel, skildrer i bogen Volmer miljøet med indlevelse og ironisk distance. Grunden til slægtens håndværkergren blev lagt, da Hans Jacob Bruun Kornerup i 1876 etablerede sig som tømrermester i Roskilde med tømmerplads i Hersegade 7. Dermed havde den unge mester 20

17 kvalificeret sig til ægtestanden, og han virkeliggjorde samme år sit forehavende, da han giftede sig med Anna Egidia, født Errebo. I 1870 erne var gruppen af tømrermestre den økonomisk bedst aflagte blandt byens håndværksmestre, og Hans Jacob Bruun Kornerup var ikke nogen undtagelse. Om sin fars virksomhed og sin opvækst har Einar Kornerup fortalt: Min faders store tømmer plads med den gamle have op ad Gråbrødre Kirkegård og Roskildes historiske omegn var herlige tumlepladser for os børn, hvis fantasi her kunne sættes i levende bevægelse. Ved folketællingen den 1. februar 1890 bestod husstanden af 11 personer, der omhyggeligt blev registret: Husfaderen Hans Jacob Bruun Kornerup på 42 år; husmoderen Anna Egidia Kornerup på 34 år; datteren Johanne Henriette Caroline Kornerup, der var 11 år; sønnen Hans Jacob Bruun Kornerup på 10 år; datteren Karen Marie Margrethe Kornerup, 7 år; og sønnen Einar Kornerup, 6 år. Familien havde desuden to logerende, Fredericia Sick på 30 år og Thora Ane Margrethe Jensen på 25 år, samt to tjenestepiger, Ane Kirstine Andersen, 26 år, og Emilia Andersen på 17 år. Endelig var Hans Jacobs søster, Petra Dorthea Elisabeth Kornerup, 46 år, på besøg den dag, hvilket også blev noteret. I 1896, året før familien brød op fra Roskilde, blev tømre r- mesteren sat i skat af en årlig indtægt på kr. Det lå i den højeste ende af indtægtsskalaen for borgerne i Roskilde på den tid. Til sammenligning blev en skrædder i samme nabolag beskattet af 700 kr., en murermester af kr., en bankdirektør af kr. og en sagfører af kr. Hjemmet var præget af en levende religiøsitet og politisk konservatisme, fortæller Einar Kornerup, der blev sat i pogeskolen og siden i Latinskolen, hvor han udgik fra realklassen efter konfirmationen i Han bevarede livet igennem sin hengivenhed for egnen: Mange var de udflugter, vi gjorde med egen befordring til de omliggende skove i Boserup og Ledreborg og til egnens herregårde, hvor min far ofte havde byggearbejder. Fra den tid har jeg bevaret en stærk kærlighed til min fødeby, domkirken, den gamle latinskole og byens kønne omegn og ikke mindst den del, der omfatter mine forfædres ældgamle bosted den sagnagtige Lejre egn. Anna Egidia Kornerup, født Errebo, som ung nygift tømrermesterfrue 1876/77. Tømrermesterfamilien omkring 1882/83. Hans Jacob Bruun Kornerup og Anna Egidia har fået tre børn. Fra venstre Hans Jacob, født 1879, Johanne Henriette Caroline, født 1878, og Karen Marie Margrethe, født Familiens yngste søn Einar kommer til verden den 20. maj

18 Einar Kornerup ville gerne have fortsat i skolen, fortæller hans yngste datter Anna Havning: Far gik ud af Roskilde Katedralsko le, selvom han vist i virkeligheden gerne ville have læst videre. Han elskede at læse og læste mange skønlitterære bøger. I sted et blev det en brat omvæltning i den 14-årige Einar Kornerups verden, da han i 1898 blev sat i murerlære i København. Fra Roskilde til København Einar i matrostøj hos fotografen i Roskilde sidst i 1880 erne. Samme år, som Einar Kornerup kom i lære som murer, blev den ældre broder, Hans Jacob Bruun Kornerup ( ), udlært som tømrer. Begge sønner fulgte dermed i faderens fodspor som bygningshåndværkere. Kontinuiteten blev repræsenteret ved, at faderen, Hans Jacob Bruun Kornerup, også flyttede fra Roskilde til København, hvor hele familien inklusive Einar flyttede ind hos enkefrue H. A. Jørgensen i en villa på Sortedamsdosseringen 69. Flytningen vidner om et stærkt familiesammenhold og om en fornemmelse for, hvor forretningerne og fremtiden lå. Arbejdet på herregårdene blev stadig mere pauvert, mens byerne og særlig København oplevede et sandt byggeboom i årene omkring 1900 og derfor tiltrak bygningshåndværkere fra nær og fjern. Roskilde-tømrermesteren havde blik for mulighederne og erhvervede i 1898 en grund på Gadekærvej i det gamle Valby, der end nu var en del af Hvidovre Kommune. Dér etablerede han sammen med sin ældste søn en tømmerplads over for et af de store garverier, Valby var så velforsynet med. Den kraftige vækst i hovedstadens byggeri ansporede far og søn, Hans Jacob Bruun Kornerup senior og junior, til at udnytte byggeboomet ved at indgå kompagniskab under navnet H. J. Bruun Kornerup & Co. 22

19 Tømrermester H. J. Bruun Kornerup senior poserer ved et af sine arbejder i København omkring Gadekærvej i begyndelsen af tallet, hvor den endnu var præget af let forfalden landsbyidyl. 23

20 24

21 2. En hovedstad med vokseværk Da Kornerup-familien flyttede til København befandt hovedstaden sig i et stærkt økonomisk boom, som fulgte efter en lang stagnationsperiode fra midt i 1870 erne til midt i 1890 erne. Nye investeringer satte gang i hjulene, og byen blev som en magnet både for industrielle iværksættere, bygningshåndværkere og arbejdsløse landboere. Befolkningstallet voksede fra i 1850 til op mod i 1900 og væksten fortsatte. I årene før 1890 var stigningstakten kraftigere end i årene efter, men alene fra 1896 til 1914 voksede byens befolkning med næsten Det voksende indbyggertal krævede nye huse først og fremmest til beboelse, men også til erhverv, til undervisning, kirkelige handlinger m.v., og der blev bygget som aldrig før. Brokvartererne og de nye bydele Københavns vokseværk begyndte, da bestemmelserne om, at der ikke måtte bygges mellem Søerne og Jagtvejs-linien, blev ophævet i Dét og sløjfningen af de gamle volde, der blev påbegyndt 1857, åbnede byen og gav plads til en permanent bebyggelse af brokvartererne Nørrebro, Vesterbro og Østerbro uden for de gamle byporte. Det københavnske bystyre, der var blevet moderniseret i 1857 som en konsekvens af den demokratiske forfatning fra 1849, benyttede sin nye uafhængighed af kongemagten til at udvide og modernisere byen. Ekspansionen fortsatte omkring århundredskiftet ikke kun ud over voldene, men også ud over kommunegrænsen. Til den ende blev der indledt forhandlinger med omegnskommunerne om køb af arealer, så hovedstaden kunne udvides. I februar 1899 nedsatte Borgerrepræsentationen et udvalg til at forhandle med Rødovre-Brønshøj Sogneråd. Det viste sig mere end villig til at sælge næsten det hele, men København begrænsede sig til de nærmest liggende områder Brønshøj, Husum og Vanløse. I april 1899 indledte udvalget forhandlinger med Hvidovre Kom mune. København, der igen fik tilbudt det meste, nøjedes også her med nærområderne: Valby, Vigerslev og Kongens Eng- 25

22 have. Den sidste store erhvervelse var Sundbyerne, der hørte under Tårnby Kommune. Indlemmelserne blev godkendt ved tre love, hvorved Brønshøj og Valby blev en del af København i 1901 og Sundbyerne i For Hans Jacob Bruun Kornerup betød ind lemmelsen af Valby i København, at erhvervelsen af grunden steg kraftigt i værdi, men den blev bibeholdt som tømmerplads. Indlemmelsespolitikken lå på linie med udviklingen i andre europæiske storbyer som Hamburg, Berlin og Wien. I København hvilede den på en politisk alliance mellem liberale venstrefolk og socialdemokrater, der tilsammen havde fået flertal ved valgene til Borgerrepræsentationen i 1898, mens der i Magistraten fortsat var konservativt flertal. Alliancen mellem liberale og socialdemokrater i København hvilede på en fælles modstand mod de konservative, men de to alliancepartnere var ikke enige i alt og slet ikke i spørgsmålet om boligbyggeri. Socialdemokraterne satsede på boligbyggeri i kommunalt regi, mens de liberale kræfter ønskede boligbyggeri i privat regi. Socialdemokratiets position styrkedes imidlertid gevaldigt, da den konservative finansborgmester Borup afgik ved døden og blev afløst af den socialdemokratiske leder, maler Jens Jensen. Han fik mange til at se rødt og rød var han, men også besindig. Jens Jensen havde bevist sine organisatoriske evner som hovedmanden bag oprettelsen af De samvirkende Fagforbund/LO i 1898, men nu opgav han formandsposten i LO for at blive finansborgmester i København i Finansborgmesteren var hovedstadens ledende borgmester, svarende til vore dages overborgmester, og malersvenden blev modtaget med dyb skepsis især af de konservative, der ikke havde megen fidus til opkomlingen. Kunne sådan én mon styre kommunens finanser? Den nye finansborgmester gjorde hurtigt betænkelighederne til skamme. Han viste sig som en effektiv administrator og blev frem for nogen primus motor i udbygningen både af brokvartererne og de indlemmede områder. Byggeriet i hovedstaden Boligbyggeriet i hovedstaden lå frem til 1899 på omkring nye lejligheder om året. Herefter fulgte imidlertid en kraftig 26

23 vækst, som kulminerede i årene med en tilgang af ca nye lejligheder pr. år. En voldsom og bevidst spekulation resulterede i et mættet og siden et overophedet boligmarked, hvilket medførte et stigende antal ledige lejligheder. Til flyttedagen i april 1907 stod mere end lejligheder ledige i København. Det dæmpede byggeaktiviteten, men i årene blev der stadig bygget ca lejligheder pr. år. I forbindelse med en almindelig økonomisk nedgang i 1908 førte det til noget nær et sammenbrud i byggebranchen med betalingsstandsninger og fallitter blandt håndværksmestre og entreprenører og banker, der havde satset på byggeri. Det fremkaldte dramatiske overskrifter i aviserne som Grundejerbanken standser sine betalinger. Aktiekapitalen på 20 mio. kr. tabt flere aktionærer ruinerede. Boligbyggeriet faldt i 1909 til under 2000 lejligheder, og i blev bunden nået med 823 og 645 lejligheder pr. år. Det stærkt faldende boligbyggeri førte efterhånden til mangel på boliger, og fra 1912 gik det atter fremad. I 1914 blev der udstedt attester på 3200 nye lejligheder. Krisen i boligbyggeriet blev ikke kompenseret hverken ved offentligt byggeri eller ved erhvervsbyggeri. Byggeriet af er hvervslokaler og butikker kulminerede som det øvrige byggeri i 1908, hvilket havde sammenhæng med den sanering, der havde fundet sted i dele af den indre by Grønnegade-kvarteret, Regne gadekvarteret, Farvergade-kvarteret og dele af St. Strandstræde. De nedrevne bygninger blev erstattet af blandet beboelse og erhverv. I årene omkring århundredskiftet skete der gennemgående en kvalitetsforbedring af byggeriet. Lejlighederne blev større med et gennemsnitligt større antal værelser pr. lejlighed og et gennemsnitligt større areal i de almindelige lejlighedstyper. Udbygningen af kloaksystemet fra 1897 betød, at det blev tilladt at installere WC med træk og slip i hele byen. WC blev standard i nybyggeri, og mange ældre ejendomme fik indlagt den moderne bekvemmelighed. I 1906 var der indlagt ca WC er, og ved udgangen af 1913 var tallet over Opvarmningsanlæg med radiatorer begyndte også at blive almindeligt i erhvervsbyggeri og offentligt byggeri, hvor også elevatorer indgik som noget nyt. 27

24 28

25 3. Einar Kornerup fra lærling til mester Københavns industrialisering og vækst blev den afgørende ramme for Einar Kornerup og hans muligheder som murer og entreprenør og på langt sigt skulle hovedstadsområdet vise sig at være både hans og hans efterkommeres faste, forretningsmæssige domæne. Foreløbig handlede det dog for Einar Kornerup om at få et svendebrev. Da han kom i lære i 1898, var det hos selveste oldermanden for Kjøbenhavns Murer- og Stenhuggerlaug, Vilhelm Køhler. Det kendte og ansete københavnske murer mesterdynasti var blevet grundlagt af Vilhelm Køhler den ældre og fortsat af sønnen, Vilhelm Køhler den yngre. Køhler den ældre var en af tidens mange iværksættere. I 1864 havde han efter en årrække i Tyskland etableret sig som murermester i København, hvor han i 1871 grundlagde Frederikholms Tegl- og Kalkværker. Han havde stået for opførelsen af Det kongelige Teater, Kunstindustrimuseet ved Tivoli og en række kirker og skoler. Dertil engagerede han sig fagligt og var oldermand for lauget. Sønnen overtog i den periode firmaet og førte det videre. Einar Kornerup arbejdede for dem begge. Han fik en grundig og alsidig mureruddannelse og blev formentlig også inspireret til at gå på valsen for at videreuddanne sig. Tiden omkring århundredskiftet var præget af faglig og politisk turbulens. Storkonflikten på arbejdsmarkedet fra maj til september 1899 var den hidtil mest omfattende, både hvad angik længde, antal involverede arbejdere og virksomheder også i europæisk målestok. Konflikten ramte også byggepladserne, der i sommermånederne 1899 blev lagt så godt som øde og det i en situation, hvor byggeriet ellers var gået for fuld kraft. Situationen var særlig alvorlig i hovedstaden og førte til, at bygningsarbejderne oprettede deres egne kooperative virksomheder. De tre fra 1899, Murersvendenes Aktieselskab, Bygningssnedkernes Aktieselskab og Tømrersvendenes Aktieselskab, repræsenterede arbejdernes forsøg på at omgå lockouten og sikre beskæftigelsen ved at udnytte de gunstige byggekonjunkturer. Konflikten omfattede ikke lærlinge, men Einar Kornerup må være blevet berørt af den indirekte. Netop i 1899 arbejdede han med på opførelsen af Brorsonskirken i den nuværende Rantzaus- Einar Kornerup foreviget i sit stiveste puds den 7. november 1901 som nyudlært murersvend. 29

26 Bygningshåndværkerne, der op - førte Brorsonskirken, foreviget i december 1898 foran kirken med stillads og murværk. Stående yderst til venstre murerformand Ludvig Olsen, siddende forrest midt for på vandkanden, yngste lærling, den 16-årige Einar Kornerup. Han var tidligere på året kommet i lære hos Vilhelm Køhler. Billedet er det første af Einar i murerantræk. gade på Nørrebro. Kirken blev indviet i januar Storkonflikten mundede ud i Septemberforliget af 1899, hvor arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig og fagforeningernes ret til at forhandle kollektive overenskomster, mens arbejderne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Svend med sølvmedalje 1901 I 1901 blev Einar Kornerup udlært, og den 15. oktober stod han med sit svendebrev i hånden. Svendestykket skaffede ham svendeprøvekommissionens udmærkelse for efter forud antagen tegning at opmure en spidsbue, og i december samme år gav Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn den nyslåede svend en sølvmedalje den højeste udmærkelse, man kunne få. Den fine bedømmelse og udmærkelse gav Einar Kornerup blod på tanden til at komme i gang for sig selv, men han var kun 18 år og kunne ikke gøre sig håb om at blive selvstændig, før han nåede myndighedsalderen på 25 år. Han måtte slå sig til tåls med at arbejde som svend. Det gjorde han i to år bl.a. i samarbejde med broderen og faderen, der den 3. januar 1903 lod sig beskikke som kurator for sønnen. Det skete ved bevilling fra Frederiksberg Birks Skifteret, hvorved Einar Kornerup i faderens navn kunne påtage sig entrepriser. 30

27 Einar Kornerup som selvbevidst murer foran sit svendestykke, en opmuret spidsbue, der blev antaget den 15. oktober 1901 og skaffede ham svendeprøvekommissionens udmærkelse. I hånden har han den forud antagne tegning. På valsen 1903 Efter et par år besluttede Einar Kornerup i 1903 at gå på valsen. Drivkraften var formentlig en blanding af faglig nysgerrighed, udlængsel og eventyrlyst. Det nye og spændende inden for faget skete i udlandet, og verden lå åben for en farende svend med mod på livet og trang til at lære andre kulturer og skikke at kende. Tradi tionen med at gå på valsen havde dybe rødder i håndværkerkulturen. Det var håndværkerens dannelsesrejse, der forberedte ham til mesterværdigheden. Den farende svend repræsenterede det universelle og transnationale ved håndværket, og traditionen forblev levende indtil 1. verdenskrig ( ). Krigen satte en stopper for den frie bevægelighed mellem de europæiske lande, og efter krigen var den vanskelig at genoplive. Byggefagene holdt imidlertid længere end andre fast i traditionerne, ligesom de gamle skikke blev holdt i hævd, hvilket må forstås i sammenhæng med den ringe industrialiseringsgrad af byggeriet. Einar Kornerups sølvmedaljebevis udstedt af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn i december

28 Den farende svend, der drog på valsen, blev fra gammel tid medlem af et broderskab, Zünften, med egne ritualer og skikke. Den zünftige svend skulle være ugift, borte fra hjemmet et vist antal år og have arbejdet på en række forskellige pladser, før han kunne optages som medlem af broderskabet og opnå mesterværdigheden og laugsmedlemsskabet. Selvom laugene havde dalende betydning, og de farende svendes broderskab var under opløsning, levede de gamle traditioner videre bl.a. i de skandinaviske foreninger rundt om i de større europæiske byer, hvor naverne færdedes. Traditionerne fik udtryk i sange som denne: Einar Kornerup som farende svend med knækfl ip og overskæg, foreviget den 1. januar 1904 i Hamburg i Theodor Petersens fotografi ske atelier, St. Pauli, Reeperbahn 9. Når somren er til ende med al sin herlighed, så gå vi raske svende i skandinavisk ned. Der modersmålet klinger pokalerne de ringer så dejligt sødt og blødt når sammen de bli r stødt. :: Og derfor kling kling klang Vi er de raske naver, Kling kling klang alverden rundt vi traver kling kling klang tøm ud dit glas min ven, du aner ej hvornår igen du skal på landevej. Einar Kornerup, der var opdraget i et traditionsbundet bygningshåndværkermiljø, havde ikke vanskeligt ved at efterleve hverken de skrevne eller de uskrevne regler for farende svende, men han var også i stand til at tilpasse dem det nye 20. århundrede. Sammen med kammeraten Poul Barfod, der var tømrersvend, tog han den klassiske rute sydpå gennem Europa. I Tyskland arbejdede han i foråret 1904 bl.a. på en fabrik i Hamburg, der udførte etageadskillelser i beton. Det var en ny teknologi, der slog igennem også i Danmark omkring århundredskiftet, og den unge vide- 32

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956

Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956 Ved dette blev deres liv Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956 Hanne og Jens Aage Dalgaard er begge fødte i Feldborg og gifter sig i 1948. Ved den

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

MURSTEN GØR DANMARK DEJLIGERE

MURSTEN GØR DANMARK DEJLIGERE Vi præsenterer her et uddrag af avisen der blev udgivet i forbindelse med Murerfagets kampagne 2000-2002 DANMARK DEJLIGERE Gennem de sidste mange år er jeg ofte blevet mødt med ønsket om, at murerfaget

Læs mere

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 DHS 2009 nr. 5 Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 Tidligere forstander i Reformert Menighed i Fredericia Knud Hermann Tobaksdyrkningen i den franskreformerte koloni i Fredericia Forsidefoto ved Jens

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Murerfirmaet Erik Andersen ApS 100 års jubilæum 1915-2015 3 generationer gennem 100 år fortalt i ord og billeder

Murerfirmaet Erik Andersen ApS 100 års jubilæum 1915-2015 3 generationer gennem 100 år fortalt i ord og billeder Murerfirmaet Erik Andersen ApS 100 års jubilæum 1915-2015 3 generationer gennem 100 år fortalt i ord og billeder Laurits, 1915-1956 Erik, 1953-1982 Det er med stolthed, at vi 5. december i år kan fejre

Læs mere

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1.

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen]

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen] Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Apr. 28 1933 i Skt. Pauls Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt og døde den Jul. 10 2007 i Lynge Sogn, Allerød. Andre begivenheder i s liv Dåb

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse Starten på det hele De store epidemier Terrordrab på to overlæger Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Første sygehus med talegenkendelse VEJLE SYGEHUS FEJRER 125 ÅRS JUBILÆUM Jubilæet bliver markeret med denne

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930)

Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Den spæde start (- fra 20-års Jubilæumsskriftet i 1930) Selv om der ingen dagbog findes, kender vi alligevel navnene på de 14 drenge, der var de føste medlemmer. De fremgår af kontingentindbetalinger og

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere