Rapport om mpsyk projekt OPI Platform. Produktion, Forskning og Innovation Juni 2015

Transkript

1 Rapport om mpsyk projekt OPI Platform Produktion, Forskning og Innovation Juni 2015

2 Rapport om mpsyk projekt OPI Platform Indholdsfortegnelse 1 Resume 3 2 Hvorfor og hvordan 5 3 Resultater 7 4 Kravspecifikation 11 5 Ønsker 14 6 Procesevaluering 15 7 Konklusion 18 Bilag 1: Produktbeskrivelse 20 Bilag 2: Resultater af gennemført test 29 Bilag 3: Præsentation fra virksomhedsseminar 59 Rapporten er udarbejdet af Marlene Schneekloth og Erik Rishøj Jensen, PFI. Der er modtaget bidrag fra Psykiatrien Syd og BridgeIT, der har medvirket til at gennemføre projektet. 2

3 1. Resume Målgruppen for mpsyk projektet er patienter, der har udfordringer med at mestre egen hverdag, oplever hukommelsesbesvær og mangler sygdomsindsigt på den ene side, og det sundhedsfaglige personale på den anden side, der ofte træffer beslutninger uden tilstrækkelig tilgængelig indsigt i patientens konkrete hverdag. Behandlerne har behov for at sætte fokus på det positive arbejde med at opbygge gode vaner, der skal understøtte patienter i at behandle psykoser og medvirke til at reducere hyppighed og omfang samt intensitet i psykoser ved at støtte til at mestre egen sygdom. Psykiatrien Syd og Sundhedsinnovation i Region Sjælland satte sig sammen med virksomheden BridgeIT for at skabe en mobil platform, der kunne give mening for patienter og behandlere i Psykiatrien. Der er blevet udviklet en app med 4 hovedfunktioner: 1) Selvmonitorering. 2) Dagbog. 3) Hjælp til krisesituationer. 4) Fokus på vaner. Dertil er udviklet en tilhørende webbaseret backend, hvor behandlere kan følge med i patientens daglige målinger og registreringer. 12 patienter og 4 behandlere testede Day Tracker i 3 uger. Inden testopstart blev der stillet 5 baseline spørgsmål, der skulle fungere som indikator for, om Day Tracker app en havde gjort en synlig forskel for patienterne. Disse spørgsmål blev stillet igen, da testen var slut. Det viste sig, at der var minimal eller slet ingen ændring i scoren sammenlignet med udgangspunktet. En stor del af grunden til dette var, at der var en del opstartsproblemer, og dermed kortere funktionel testperiode, flere af funktionerne kom ikke rigtigt i funktion i den korte testperiode. Eksempelvis kunne statistikken ikke nå at vise mønstre, der kunne danne grundlag for dialog med behandler. En af erfaringerne er, at der skal arbejdes med vaner og krisehjælp over en længere periode for at tilpasse det til patientens situation. En viderudvikling af løsningen skal bl.a. tage afsæt i forhold som: At udvikle en introduktion til Day Tracker til brugere og behandlere At arbejde mere med motivation, vaner og pop up beskeder til brugerne. At der formuleres arbejdsgange for brugen af app en, så patienter og behandlere anvender app- og web-løsningens potentiale. 3

4 At involvere patienter, der bruger app en aktivt. Disse patienter har set meningen med løsningen og skabt inspiration til hvad der kan udvikles og forbedres. Resultatet af projektet tyder på, at med nogle enkelte tilretninger er der her mulighed for at tilbyde patienterne en vedkommende, meningsfyldt og individualiserbar app, der kan hjælpe patienten i hverdagen med at mestre egen situation. Testen giver behandleren overblik og indsigt i patientens udvikling baseret på data, der kan bruges konkret og aktivit til at kvalificere samarbejdet med patienten. Det er derfor interessant, at afprøve setup et yderligere for at afgøre, om det kan have en positiv effekt på patienternes behandlingsforløb. 4

5 2. Hvorfor og hvordan Hvorfor Patienter med psykiatriske lidelser kan af mange grunde have ekstra svært ved at tage imod de behandlingstilbud, der tilbydes centralt i Psykiatriens enheder, og det kan være en udfordring for Psykiatrien rent ressourcemæssigt at tilbyde disse behandlingstilbud ude ved patienten på grund af de geografiske afstande mellem patienter og behandlingstilbud. Der er derfor behov for at en løsning, der øger tilgængeligheden eller effekten af de eksisterende behandlingstilbud ved at flytte en del af behandlingen hjem til patienten gennem en mobil løsning. En ændring, der samtidig giver behandlerne betydelig bedre indsigt i patientens tilstand. En indledende undersøgelse blandt behandlere og patienter viste, at de havde en sammenfaldende interesse i at der udvikles en løsning, der kunne hjælpe patienterne i hverdagen, hvor der skulle være fokus på struktur, indsigt og viden. Hvad Projektets mål var at udvikle en mobil løsning, der kunne understøtte patientens hverdag, tryghed og livskvalitet. Løsningen skulle samtidig bidrage til at reducere hyppighed, omfang og intensitet i psykoser gennem støtte til mestring og læring om egen sygdom. Samtidig ønskede vi, at øge behandlerens indsigt i patientens tilstand, som grundlag for øget dialog. Der er udviklet app en Day Tracker til patienterne og en tilhørende webbaseret backend til behandlerne. App en har følgende funktioner: 1) Selvmonitorering. Består af 6 standard spørgsmål til patienten, som i opstarten kan til eller fravælge efter aftale med behandleren: 2) De 6 spørgsmål omfatter: Humør, håndtering af hverdagen, kost, motion, søvn og medicin. Alle spørgsmålene kan besvares på en skala fra 1-5 eller med ja/nej. Derudover er der et spørgsmål om, at patienten har brug for kontakt som aftalt, kontakt før aftalt eller kontakt nu. Denne mulighed skal gøre det nemmere for patienten at få hjælp, når de har brug for det. Samtidig giver det behandleren indsigt i, om der er noget galt. Der er desuden mulighed for at tilføje spørgsmål, der er aktuelle og vigtige for patienten, fx har du talt med X? eller har du haft flip i dag? Spørgsmålene sætter fokus på parametre, der er vigtige for patientens sindstilstand, og indikerer om det er en god eller dårlig dag. Vi antager, at det på sigt vil være muligt at aflæse statistikken i forhold til patientens almene sindstilstand. Oplysningerne gøre det muligt for behandleren at reagere på de registreringer og mønstre, der opstår ved at bruge app en. Patientens statistik og behov for kontakt bliver vist i et skærmbillede, der er synligt i behandlerens web-del. 5

6 3) Elektronisk dagbog. Denne del er patientens egen og deles ikke med behandleren. Her kan tilføjes, tekst, links, video, billede og lyd. Det rummer mulighed for patienten gør sine notater i forhold til eget helbred og opfattelse af sin situation. 4) Hjælp til krisesituationer. App en kan anvendes til at oprette en handleplan i de situationer, der er svære at takle for patienten. Fx hvis patienten skal til fest eller har svært ved at komme op om morgenen. Der kan oprettes flere situationer og tilknyttes så mange handlinger som ønsket. Dette kan illustreres med et eksempel: Situationen er at skulle handle ind til hjemmet: 1) Gør det tidligt på dagen. 2) Skriv indkøbsliste. 3) Medbring musik. 4) Hæv kontanter på vejen osv. Situationen kan deles op i bidder, så opgaven bliver overkommelig at udføre. Disse handleplaner oprettes sammen med behandleren og kan justeres efterhånden. 5) Fokus på vaner. I første version af app en er situationerne blot fokuspunkter, der dukker op på forsiden af app en altså remindere om, at man skal huske at købe ind, rydde op eller gå en tur. Situationerne er helt individuelle og oprettes sammen med behandleren. Ved behov kan de ændres og/eller vinkles anderledes eksempelvis kan det tænkes at vanen, der handler om at gåe en tur, kan ændres fra gå en tur på 10 minutter til gå en tur på 15 minutter, så man langsomt opbygger og udfordrer patienten, og langsomt ændrer vaner. Behandlerens web-del er enkel, nem og overskuelig at anvende, og bruges til at oprette patienternes selvmonitorering, handleplaner ved kriser og vaner. Behandleren kan få et overblik over sine patienter, følge med i statistik og behov for kontakt. Hvordan Til at løse denne udviklingsopgave blev valgt et OPI-koncept, som er en anerkendt metode 1 for samarbejde om udvikling mellem offentlige og private parter, til at nå i mål med at skabe et holdbart produkt. I samarbejde med virksomheden BridgeIT er der udviklet og testet en mobil applikation rettet mod patientens styrkede anvendelse af mestringsstrategier og en større sygdomsindsigt samt for behandleren en forbedret indsigt i patientens tilstand. Processen var tilrettelagt og styret af Sundhedsinnovation Sjælland (SIS). Projektet har givet rum til, at sundhedsfagligt personale (socialpædagoger, læger og sygeplejersker) og private aktører (indehaveren, udviklere og researchere) har kunnet skabe og udvikle en løsning, der bl.a. var baseret på brugernes oplevelse og erfaringer med at anvende løsningen i løbet af testperioden. 1 OPI er en forkortelse af Offentlig Privat Innovation, der er udviklet i regi af OPI Lab under Erhvervs- og Vækstministeriet. Se også OPI guide. Projektet indgår i Region Sjællands OPI Platform. 6

7 3. Resultater Den i perojektet udviklede app Day Tracker er testet af 12 patienter (én faldt dog fra i løbet af testperioden) og 4 behandlere fra distriktspsykiatrien i Vordingborg, Nykøbing Falster og Maribo. Testperoden var 3 uger. Ligeledes har 2 konsulenter fra SIS afprøvet app en i samme testperiode. Nedenfor er de væsentligste fund angivet fra henholdsvis behandlere og patienter. En fuld version af testresultaterne er vedlagt som bilag 2. Inden testopstart blev der stillet 5 baseline spørgsmål, der skulle fungere som indikator for, om Day Tracker havde gjort en synlig forskel for patienterne. Disse spørgsmål blev stillet igen, da testen var slut. Det viste sig, at der var minimal eller slet ingen ændring i scoren sammenlignet med udgangspunktet. En stor del af grunden til dette var, at der var en del opstartsproblemer, og dermed kortere funktionel testperiode, flere af funktionerne kom ikke rigtigt i funktion i den korte testperiode. Eksempelvis kunne statistikken ikke nå at vise mønstre, der kunne danne grundlag for dialog med behandler. En af erfaringerne er, at der skal arbejdes med vaner og krisehjælp over en længere periode for at tilpasse det til patientens situation. Det primære sigte med testen er at belyse, om et setup med app og web fungerer i denne kontekst, og om det giver mening at bruge det for patienter og behandlere. Derfor er der indledningsvis opsat nogle kvalitative spørgsmål, der belyser anvendelse og mening. Dernæst er listet de succeskriterier og krav, der er fastlagt ved projektets start. Her følger en beskrivelse af resultaterne inden for de forskellige opstillede parametre: a) Anvendelse for patienter Enkelhed: Det har været en væsentlig driver i projektet, at både app og web skulle være så nem at gå til som muligt. Direkte adspurgt svarer alle behandlere og patienter, at både app og web er utroligt nemt at bruge. Dette er samtidig påskønnet og fundet væsentligt at bibeholde i fremtidige udgaver af Day Tracker. Selvmonitorering: 4 af de 11 patienter fortæller, at de brugte statistikken til refleksion over hverdagen. Alle patienterne har brugt selvmonitoreringsdelen, men 4 af dem havde rigtig svært ved at gøre det til en vane det blev enten for kedeligt eller de glemte det. Dagbog: 7 ud af de 11 patienter brugte dagbogen. Enkelte foreslår, at man kan dele den med behandleren, hvor andre er glade for, at det er deres egen. De kan dog se et potentiale i, at man i dialogen med behandleren støtter sig til sine noter i dagbogen. Eksempelvis siger en patient, at Det kunne godt tænkes, at den kunne være god at bruge som oplagring af tanker, når man skulle snakke med sin behandler. Kriseplaner: 3 af patienterne har brugt handleplanerne, men der var tekniske problemer, der forhindrede anvendelsen. De patienter, der klarede sig godt i hverdagen havde selvsagt ikke meget brug for den, men det kunne gøres mere vedkommende gennem yderligere arbejde med handleplaner. 7

8 Vaner: Vaner blev ikke rigtig brugt. Det var sjældent, at de dukkede op på startskærmen, og de havde ringe effekt. Der hvor det blev interessant var, når patienterne havde formuleret et monitoreringsparameter, hvor de dagligt skulle tage stilling til at løse bestemte opgaver eller situationer. Kontaktbehov: Alle var glade for app ens muligheder på dette punkt. Kun 3 afprøvede det i perioden, men det gav en tryghed for patienten at vide, at muligheden var til stede. Specielt én af patienterne var glad for, at han ikke selv skulle tage kontakt, da det kunne være svært for ham. Forbedringer: Der efterspørges mere motivation, pop-up beskeder, mulighed for stikord til monitoreringen og bedre tilbagemeldinger/feedback fra app en. Der blev også efterspurgt mere brug af app en sammen med behandleren, fx til dialog omkring statistik, noter og handleplaner. 3 efterspørger også mere information i app en om egen sygdom og strategier i forbindelse med symptomer. Der er også ønske om at kunne individualisere app ens udtryk. Tekniske udfordringer forhindrede denne del i testperioden. Informationsdeling: Kun 2 ud af de 11 patienter nævnte, at overvågning i forbindelse med app en, hvor andre patienter direkte adspurgt ikke synes det var et problem og enkelte ville gerne dele mere information med behandleren. Refleksion mod læring: 3 ud af de 11 patienter havde stor nytte af at få mulighed for at reflektere over sin hverdag, vante handlemønstre og kunne afprøve alternative handlemåder. Eksempelvis siger en patient: Jeg laver selvmonitoreringen om morgenen, så sidder jeg og reflekterer over dagen i går. Så kan jeg bruge det jeg lærte i går i dag og evt. prøve at gøre tingene på en anden måde. En behandler er sikker på, at hvis app en udvikles og testes igen og med de justeringer, der nævnes ovenfor vil det vise flere positive tilkendegivelser fra patienter og behandlere. Det er vigtigt, er at de medarbejdere, der skal bruge app en overfor patienterne er helt skarpe på hvordan den virker. Dermed er der bedre mulighed for at kunne videregive de muligheder, der er for patienten, ved at bruge app en. Behandlere vurderer, at der er virkelig gode muligheder for dette produkt og de muligheder, der er for at udvikle den i samarbejde med patienterne b) Mening for patienter Værdi: Direkte adspurgt om det giver mening at bruge app en svarer 4 ud af 11 Ja, 4 ud af 11 Nej og 2 ud af 11 Ved ikke, mens der ikke kom svar fra den sidste patient. Positiv mening: At dømme ud fra de tilknyttede historier fra patienterne, har de patienter, der svarer Ja forstået meningen med app en, herunder specielt selvmonitoreringen og dagbogen. Negativ eller ingen mening: De 4 der svarer Nej eller Ved ikke har ikke helt fået den samme forståelse for, hvorfor, hvordan og hvad det egentlig går ud på. To af patienterne var meget påvirkede af deres sygdom, og det er derfor svært at sige, om app en kunne have givet mere mening for dem, hvis de havde været i en bedre periode af deres sygdom. Historien de fortæller, giver indtryk af, at hvis app en havde 8

9 været brugt mere aktivt i deres dialog med behandler og over en længere periode, kunne det have givet rigtig god mening for 4 af patienterne i denne gruppe. Eksempelvis er der en af deltagerne, der siger: Hvis behandler brugte den noget mere og reagerede mere på statistikken kunne det godt give mening. Ellers giver det ikke så meget mening. Og en anden deltager siger: Det giver ikke rigtig mening at bruge app en, når det går godt. c) Anvendelse for behandlere Behandlervurdering: Det er vurderingen, at det er lykkedes at skabe et produkt, der overvejende er meget let at anvende og ikke føles som en belastning eller ekstra byrde at anvende. 2 af de 4 behandlere mener, at det har haft en gavnlig effekt på behandlingsalliancen med patienter, hvor de andre 2 synes det er svært at konkludere noget på den korte testperiode. Behov for kontakt: Der er enighed om, at behov for kontakt ikke har været en belastning for behandlerne, da kun 3 ud af 11 patienter har brugt den i testperioden. Faciliteten opleves som en rar og tryg mulighed. Der er også enighed om, at tekstbeskeder ikke skal tilføjes som en mulighed. Det skal ikke være et chatroom. Oplevet selvindsigt: På spørgsmålet om brugen af app en har givet patienterne større indsigt i egen sygdom svarer de fire behandlere, at det enten har givet større indsigt eller at det vil give større indsigt ved brug i længere tid. Det vil også gælde når app en tilføjes psykoedukation og strategier for symptomer, som der har været talt om. 3 af de 4 behandlere mener, at vaner også skal indeholde muligheden for at oprette handleplaner, så det kan blive et mere aktivt bidrag til behandlingen. d) Mening for behandlere Værdi: Direkte adspurgt, svarer alle behandlerne klart ja, at de vil bruge app en fremover. Behandlerne siger, at app en giver mening og ro, at få overblik over patienterne via de daglige statistikker, at have noget konkret at tale om med patienterne og kunne se sammenhængen mellem indsats og behandling. Generelt er behandlerne meget overbeviste om, at app- og webløsningen vil kunne gøre en forskel i deres arbejde og i patienternes liv. e) Succeskriterier Projektet skal efter 1 år kunne belyse, om det er muligt: Anvendelse og resultater: Målet er for patienterne at anvende og opnå resultater med en mobil løsning. App ens platform er ideel for en stor del af brugerne, men der vil fortsat være en del patienter, der ikke kan anvende mobile løsninger. Motivation og udbredelse: Det virker oplagt at bruge app en til andre målgrupper i Psykiatrien. Behandlere og konsulenter har selv testet løsningen, og det har for ca. halvdelen af disse givet mening at bruge selvmonitoreringsdelen, da det sætter fokus på gode vaner og øger indsigt og refleksion. Dog lader det til, at patienten skal have et behov og ønske om at forbedre sin situation, da det ellers ikke giver mening, og det gør det svært at motivere sig selv til at bruge app en. Dette blev også oplevet af 2 af patienterne. 9

10 Kognitiv adfærdsterapi: Projektet kan bruges i forhold til udvikling af internetbaseret kognitiv adfærdsterapi. Det arbejde man kan lave med kriseplaner og gode vaner i app en understøtter kognitiv adfærdsterapi. Patienternes pararthed: 50 pct. af målgruppen kan/vil anvende løsningen. Direkte adspurgt om patienterne vil bruge app en i fremtiden, svarer 5 patienter Ja og 5 Nej. Behandlernes pararthed: 100 pct. af behandlerne kan og vil anvende løsningen. Alle fire behandlere er meget positivt stemte overfor mulighederne i Day Tracker, og der er enighed om, at de rigtig gerne vil anvende løsningen. Fagligt løft og rekruttering: Ydermere ventes projektet at bidrage til et attraktivt arbejdsmiljø og åbne op for flere rekrutteringsmuligheder. Det har ikke været muligt at teste dette inden for projektets løbetid, men mulighed for at udføre sit job fagligt godt, bidrager i høj grad til et attraktivt arbejdsmiljø. f) Krav til løsningen Løsningen skal afhjælpe følgende fire forhold: Tættere på: Behandlingen skal tættere på patienten. Hvis psykoeduktion og strategier for symptomer også føjes til app en, vil muligheden for at få hjælp både via handleplanerne i krisesituationer og behov for kontakt i selvmonitoreringsdelen øge tryghed, indsigt og viden hos patienten. Aktiv inddragelse: Patienten skal have større indsigt i sin lidelse. 3 ud af 11 patienter oplevede denne øgede indsigt i forsøgsperioden. Det vurderes, at ved at arbejde med udviklinga af app en og ved at gøre brug af app en i dialogen og planlægningen af behandlingen, vil flere patienter får en øget indsigt. Aktiv patientstøtte: Patienterne skal i øget grad aktiveres i eget sygdomsforløb. Fire af patienterne nævner uopfordring, at brug af selvmonitorering har fået dem til at reflektere mere over deres hverdag, og hvordan de kan handle anderledes. Kvalificeret dialog: Dialogen mellem behandler og patient skal styrkes. Behandlerne og en stor del af patienterne mener, at app en har haft eller kan få en gavnlig rolle i dialogen mellem behandler og patient. 10

11 4. Kravspecifikation Projektet har medvirket til at konkretisere kravene til, hvad en løsning skal kunne for at opfylde patienter og behandleres krav. Generelt skal løsningen kunne følgende: Mobilløsningen skal fungere i patientens hjem. Løsningen skal give mulighed for at registrere en subjektiv vurdering af sin egen psykiske tilstand. Løsningen skal automatisk kunne registrere og formidle patientens tilstand ved målinger gennem telefonens sensorer, eks. søvn- og aktivitetsmålinger. Brugerfladen skal være tilrettelagt efter de betingelser, som målgruppen har til løsningen, eksempelvis kognition og brugssituationer, jf. kapitel 3. Alle data skal kunne lagres lokalt uden krav om netadgang. Løsningen skal kunne tilgå sine data på en let tilgængelig og umiddelbar forståelig form. Løsningen skal efter patientens godkendelse kunne afsende data til behandleren. Løsningen skal kunne udbygges med elementer for kognitiv adfærdsterapi. Mere specifikt er det vigtigt at app en omfatter følgende funktionaliteter: Reminder: Der skal være en funktion, der husker patienten på at bruge app en, men også pop-up beskeder om status og forslag til handlinger. (eksempelvis i forbindelse med vaner: Hvis patienten gerne vil gå flere ture, så kan der komme en pop up besked om, hvornår patienten vil ud og gå) Vaner: App en skal have fokus på vaner for patienten med indbyggede steps, så vanen er brudt op. Vanerne skal være listet under hinanden ude på forsiden eksempelvis: Husk at gå en tur Åben posten Tag din medicin Det bør omfatte muligheden for at arbejde kognitivt. 11

12 Kontaktbehov: Under selvmonitorering skal der være en mulighed for at krydse af, om patienten har brug for kontakt som aftalt, kontakt før aftalt eller Kontakt nu. Statistik: Der skal kunne vises grafer af enkelte eller flere af monitoreringspunkter, der kan printes ud fra web en. Info-center: Der bør være et info-center med Psykoedukation og Symptomer, der også omfatter information om strategier. Tilgængelighed: Samle adgangen til akutte hjælpefunktioner under strategier/kriseplaner/handleplaner, herunder lægge links, telefonnumre med direkte opkald/afsendelse af sms til nummeret, tekst og billede. Private noter: Funktionen med at patienten skriver private noter bevares, og skal ikke deles til web en. Skal være patientens egen og behandleren kan evt. se noterne sammen med patienten på patientens telefon. Selvmonitorering: Selvmonitoreting er fundet værdifuldt med de nuværende standardspørgsmål samt mulighed for at stille yderligere 5-6 individuelle spørgsmål. Den kan evt. suppleres med en mulighed om at skrive en note om monitoreringen, fx om patientens egen tilstand. Opsætning: Mulighed for at personalisere app en med profilbillede, farver og andet. Kamera og lagring: Mulighed for at kunne tage et billede af seneste behandlingsplan og medicinliste, og lagre det i app en. Hjælp nu: Mulighed for at tilføje telefonnumre på behandler og socialpsykiatri, bostøtter og andre i listen i Hjælp nu. Mere specifikt er det vigtigt, at Web en rummer følgende funktionalitet: Design: App en skal designes, så den er nem og overskuelig at betjene. Den skal give et naturligt arbejdsflow ved oprettelse af patienter, overblik over patienterne og en prioriteret rækkefølge i forhold til patienternes selvmonitoreringsresultater, for de patienter, som behandleren eller behandlergruppen har i behandling. Dvs. at patienter, der scorer dårligt står øverst i listen. Statistik: Der skal være en grafisk præsentation af statistikken, hvor enkelte, flere og alle monitoreringspunkter kan vises og printes. Fleksibel styring: Der skal være en fleksibel styring af egne patienter, så de kan overføres i tilfælde af sygdom eller ferie til andre behandlere eller behandlingsgrupper. Der bør kunne arbejdes med begrebet favoritter i app en, hvor alle har adgang til alle, og hvor behandlerne har fået tildelte patienter. 12

13 Manualer: Der skal udarbejdes en pixibog til patienten og en pixibog til behandleren, der tager hånd om app en og web en. 13

14 5. Ønsker I forbindelse med projektet og testperionden er der fremsat ønsker til videreudvikling af funktionaliteten. Det omfatter følgende elementer: For at kunne give patienten et indtryk af, hvor meget motion og aktivitet patienten har, kunne det være interessant at forbinde app en med fx Endomondo, en skridttæller, et monitorerings-armbånd eller andre monitorerings muligheder. Det kunne give mulighed for at måle fx puls, blodtryk og søvn. Der kunne med fordel arbejdes med en mere automatiseret monitorering af patienten. Eksempelvis ved at gøre brug af telefon, sociale medier og andre løsninger. Løsningen kunne med fordel udvikles til også at fungere på tablets og Iphone. 14

15 6. Procesevaluering I figur 1 er vist, hvordan processen for projektet oprindeligt blev designet. Dette projekt stopper efter testning af den første prototype. Nedenfor er der under hver fase nævnt de 3 væsentligste opmærksomhedspunkter for hver fase. Herefter en ultrakort beskrivelse af disse. Figur 1: Design af OPI projektet mpsyk. FORUNDER SØGELSE OPSTART AF OPI FORLØB EKSPERT PANEL VIRKSOM HEDS SEMINAR UDVIKLING OG SPRING BOARD TEST OG BUSINESS CASE UDBUD OG INDKØB Opstart af OPI-forløb Opstart af O-gruppen: Det er i opstarten, at man har mulighed for at sætte et godt hold. Hvis man får trukket meningen med de forskellige deltageres bidrag frem og sikrer dialog, involvering og indflydelse, kommer det til udtryk i resten af projektet. Brugerundersøgelse: Det er væsentligt for resultatet, at man får det rette udgangspunkt fra starten. Dette sikres bl.a. ved, at undersøge behov, problemer og ønsker i den virkelighed produktet efterfølgende skal fungere i. Spørgeguide og interviews blev lavet af SIS konsulenter, og behandlerne var med til interviewene. Det har sikret en fælles indsigt, der har været gældende igennem hele forløbet. Research: Der var inden opstart af projektet lavet solidt research på området, og det har været med til at bringe projektet længere på kortere tid. De væsentlige eksperter på området blev lokaliseret og adspurgt, og en stor del af de virksomheder, der allerede arbejdede på området kunne inviteres. Ekspertpanel Mange perspektiver: Ekspertpanelet skal sikre, at man får bred indsigt i det projekt, man står overfor. Det er derfor væsentligt at komme så bredt omkring som muligt. 15

16 Der blev inviteret projektledere fra lignende projekter, læger, behandlere og regionale IT-eksperter. Der er enighed om, at ekspertpanelet var interessant i opstartsperioden, og der blev tilføjet værdifuld viden. Start i god tid: Det er en langsommelig proces at få lokaliseret og inviteret eksperter. I god tid betyder minimum 2 måneder før ekspertpanelet. Få hjælp af O-gruppen: O-gruppen har på baggrund af deres faglighed, erfaring og brugerundersøgelsen indsigt i, hvilke eksperter der er eller de kan spørge nogen i deres netværk. Dette letter arbejdet med at finde og invitere eksperter markant. Virksomhedsseminar Vis behov, problemer og ønsker: Træk på brugerundersøgelsen og øvrig research for at sikre at både behov, problemer og ønsker bliver vist. Vedhæftet denne rapport er en del af den præsentation (bilag 3) der blev lavet til virksomhedsseminaret. Behovene og problemerne giver et indblik i hvilke løsninger, der kunne være relevante, mens ønsker kan vise, hvor målgruppen, behandlerne og organisationen er løsningsmæssigt. Dette er ikke ensbetydende med, at det er det man skal vælge, men det giver virksomhederne en indsigt i niveauet for en løsning. Virksomhederne har desuden brug for en redegørelse for præmisserne for projektet. Der blev for dette projekt indleveret 9 interessetilkendegivelser. Invitér interessante virksomheder: Virksomhederne dukker ikke op af sig selv, og det er derfor vigtigt, at undersøge, hvilke virksomheder, der kunne have en interesse i at lave udviklingsarbejde på dette område. Disse bør inviteres til seminaret. Det har i høj grad øget antallet af interessetilkendegivelser. Præsentationer og kontraktskrivning: Der blev afholdt møder med hver enkelt virksomhed med én repræsentant fra O-gruppen. Efterfølgende har det vist sig, at alle medlemmer af O-gruppen ville have nytte af at være med til virksomhedspræsentationerne, da det giver en øget indsigt i mulighederne. Virksomhedspræsentationerne gav rigtig god indsigt i virksomhedens formåen, krav til proces og ideer. Efterfølgende gennemgik en investeringsmanager de 9 virksomheder. På baggrund af disse input og input fra behandlere og projektejer, valgte projektledelsen at involvere BridgeIT. Der blev brugt meget tid på at klarlægge muligheden for indledende udbud, og efterfølgende blev der brugt yderligere et par mdr på at involvere et andet regionalt projekt, der valgte at trække sig kort før underskrift af kontrakt, der så igen førte til yderligere brug af tid på at genskrive kontrakten. Alt i alt gik der 6 mdr, hvilket er for lang tid. Optimalt set skal det maksimalt tage 6 uger af hensyn til at holde momentum. En model kunne være 2 uger til valg af virksomhed, 3 uger til skrivning af kontrakt og 1 uge til underskrift. Udvikling af løsning Rum til udvikling: Idéen med at lave et OPI-projekt er primært, at få skabt et produkt, der bygger på den nyeste viden og teknologi, og at løsningen samtidig er skabt til den virkelighed, det skal fungere i. Derfor er det vigtigt at gemme idéudviklingen og den efterfølgende proces til den offentlige og private part er samlet, så der kan opstå synergi, spørgsmål og afklaringer. 16

17 Ligeværdige partnere: I dette OPI-projekt valgte den overordnede projektleder, at betale for en del af udviklingsopgaven. Dette har bevirket, at det har haft karakter af et bestillingsprojekt. Den private partner har i sammenligning med tidligere OPIprojekter ikke i lige så høj grad gået ind i projektet og været med til at påvirke retning og metode. Hav fokus på det hele produkt 2 : Ofte udvikler virksomheder et produkt til sundhedsvæsenet. Eller sundhedsvæsenet beder om, at få udviklet et specifikt produkt. I dette projekt har vi gjort nogle indledende øvelser i forhold til at se på ikke bare hvad, der skulle udvikles, men også hvorfor og hvordan. Dvs. vi har set på arbejdsgange, beslutnings- og indkøbsstrukturer, og har derved ikke bare set på hvorfor (brugerundersøgelse blandt behandlere, patienter og organisation), hvad (skabt et produkt), men også hvordan dette produkt skal fungere, når det bliver introduceret i organisationen blandt behandlere og patienter. Det er blevet klart, at der i et implementeringsprojekt skal fastlægges nye arbejdsgange inden opstart. Test af løsning Gør det muligt: Der er afholdt indledende møder mellem O- og P-parterne for at sikre, at testen giver svar på vedkommende spørgsmål, holder sig til det oprindelige opdrag samt er muligt at gennemføre både i forhold til tid, aktører og organisation. Der kunne dog godt have været afholdt ugentlige møder i testperioden. Det ville give mulighed for at arbejde med fejl og mangler, samt at procedurer kort blev gennemgået. Start ikke før produktet er testet: Pga. flere forsinkelser og allerede fastlagte møder med patienter og behandlere, blev testen startet op til trods for at app en ikke var helt færdig. Dette afstedkom mange frustrationer hos testpersonerne. Det må anbefales, at man ikke starter en test op, før produktet er testet og vurderet til at være fejlfrit. I denne test har behandlere og konsulenter også selv været testpersoner. Det kan stærkt anbefales, da det giver indsigt i, hvad det er vi beder patienterne om, hvor fejlene er, og hvad det vil kræve af tilrettelser før produktet virker tilfredsstillende. Testpersoner: I forløbet blev der involveret adskillelige patienter til idégenerering og feedback. Det ville være en styrke, hvis de samme patienter havde været med til at teste løsningen samtidig med, at der indgik nye og helt udenforstående patienter i testen. Dette var ikke muligt i dette projekts setup. 2 Inspireret af Geoffrey A. More, Crossing the Chasm (1991) om at introducere et produkt på markedet ved at skabe det hele produkt (fortolket i forhold til offentlige behov og ikke den gængse forbruger). 17

18 7. Konklusion Det primære sigte med testen er at belyse, om et setup med app og web fungerer for patient og behandler i den beskrevne kontekst. Inden testopstart blev der stillet 5 baseline spørgsmål, der skulle fungere som indikator for, om Day Tracker app en havde gjort en synlig forskel for patienterne. Disse spørgsmål blev stillet igen, da testen var slut. Det viste sig, at der var minimal eller slet ingen ændring i scoren sammenlignet med udgangspunktet. En stor del af grunden til dette var, at der var en del opstartsproblemer, og dermed kortere funktionel testperiode, flere af funktionerne kom ikke rigtigt i funktion i den korte testperiode. Eksempelvis kunne statistikken ikke nå at vise mønstre, der kunne danne grundlag for dialog med behandler. En af erfaringerne er, at der skal arbejdes med vaner og krisehjælp over en længere periode for at tilpasse det til patientens situation. Testen har ikke i den korte testperiode haft til formål at afdække en længerevarende mærkbar effekt på patienterne, men blot teste om arbejdsformen er relevant i denne kontekst. Behandlernes vurdering af dette er, at specielt de yngre og nydiagnosticerede patienter vil have stor gavn af Day Tracker. Testen giver et overblik og en indsigt for behandleren, der kan bruges i samarbejde med patienten. Det er derfor interessant, at afprøve setup et yderligere for at afgøre, om det kan have en positiv effekt på patienternes behandlingsforløb. Kravspecifikationen er dækkende, men der mangler et stort stykke arbejde i forhold til at indarbejde brugen af app og web i både patienternes og behandlernes hverdag. Ligeledes ville det være interessant, at lave en undersøgelse af, hvordan brugen af app en påvirker patienternes hverdag, sygdom og sygdomsforståelse. Det forudsætter et længere testforløb. Det vil samtidig være interessant at se, om statistikken kan påvise sammenhæng mellem de parametre, som den kan forudse psykoser (tidlig opsporing), samt om det på den baggrund er muligt at sætte ind i tide, så en psykose kan afværges eller mindskes, fx så tilbagefald kan undgås eller forebygges. Anbefalinger fra projektet, der er værd at bringe videre: Der skal udvikles en grundig introduktion til Day Tracker til brugere og behandlere, der beskriver hvordan, hvorfor og hvornår man skal bruge den, tilretning vaner og handleplaner til kriser. Beskrivelsen skal også omfatte det tekniske ved brug af løsningen. Først ved en god indføring, kan det give mening for patienten at bruge Day Tracker. Det vil gavne brugerne, hvis der bliver arbejdet mere med motivation, vaner og pop up beskeder. 18

19 Der skal laves et grundigt arbejde med at lave en arbejdstilrettelæggelse og nogle arbejdsgange, der involverer brugen af app en mest muligt. Patienter og behandlere har efter testperioden gjort opmærksom på, at implementeringen af app- og web-løsninger kræver, at det bliver brugt. Ellers mister det sin relevans. I den forbindelse vil det være interessant at afprøve om indførsel af app en samtidig med den indledende psykoedukation kan motivere patienterne til at bruge og fortsætte brugen af app en. Det foreslås at involvere patienter, der bruger app en aktivt. Disse patienter har set meningen med løsningen og skabt inspiration til hvad der kan udvikles og forbedres. Resultatet af projektet tyder på, at med nogle enkelte tilretninger er der her mulighed for at tilbyde patienterne en vedkommende, meningsfyldt og individualiserbar app, der kan hjælpe patienten i hverdagen med at mestre egen situation. Testen giver behandleren overblik og indsigt i patientens udvikling baseret på data, der kan bruges konkret og aktivit til at kvalificere samarbejdet med patienten. Det er derfor interessant, at afprøve setup et yderligere for at afgøre, om det kan have en positiv effekt på patienternes behandlingsforløb. 19

20 Bilag 1: Produktbeskrivelse 1. Produktbeskrivelse Nedenstående beskriver kernefunktionerne i appen. Bemærk, at alle eksemplerne er testdata konstrueret til at illustrere funktionaliteten og altså ikke stammer fra en reel patient Forsiden Fra forsiden kan brugeren tilgå alle appens hovedområder. Nederst på skærmen får brugeren en feedback-tekst, der genereres på baggrund af hvordan brugeren har vurderet forskellige parametre i selvmonitoreringssektionen Hvordan går det? Al feedback er positivt formuleret og der gives derfor ikke feedback på negative registreringer. Hvis der ikke er nogen positive registreringer, mindes brugeren i stedet om de gode vaner, der er formuleret i samarbejde med behandleren. Illustration 1: Forsiden 20

21 1.2. Selvmonitorering/Hvordan går det? Brugeren vælger i samarbejde med sin behandler, hvilke parametre, det er relevant at monitorere. Standardparametrene er Kontaktbehov, Håndtering af hverdagen, Humør, Kost, Motion, Medicin og Søvn. Brugeren og behandleren kan desuden tilføje individuelle parametre. De tilvalgte parametre vil optræde i sektionen Status, hvor brugeren kan angive dagens status på hver parameter på en skala fra 1 til 5 ved et enkelt tryk på skærmen. Illustration 2: Selvmonitorering/Hvordan går det? 21

22 1.3. Historik Under Historik vises alle de registreringer, brugeren har lavet under Hvordan går det. Data vises i en graf med to valgfrie parametre ad gangen, så brugeren kan får indsigt i, om der er korrelation mellem fx forskellige parametre. Grafen viser en uge og brugeren kan navigere tilbage i tid ved hjælp af pilene. Telefonen kan vendes horisontalt for månedsvisning. Ved tryk på en dato i grafen vises alle brugerens registreringer for den pågældende dag. Illustration 3: Graf med valgte parametre: Håndtering af hverdagen og Humør Indeværende uge 22

23 Illustration 4: Graf med valgte parametre: Håndtering af hverdagen og Humør Sidste uge 23

24 Illustration 5: Graf med valgte parametre: Håndtering af hverdagen og Humør Horisontal månedsvisning 24

25 1.4. Noter Noter er en slags dagbogsfunktion, hvor brugeren kan beskrive dagens oplevelser eller tanker eller lægge billeder, video eller links ind. Illustration 6: Lydoptagelse til Noter 25

26 1.5. Hjælp nu I hjælp nu har brugeren adgang til handlingsanvisninger for kritiske situationer. Både situationer og handlinger er defineret individuelt af brugeren og behandleren. Handlinger kan fx være at sende en sms med en bestemt ordlyd til en eller flere personer. Denne vil så være forudfyldt, så brugeren blot skal trykke send og ikke behøve at tænke over formuleringen. Illustration 7: Brugerens individuelle kritiske situationer 26

27 Illustration 8: Brugerens individuelle handlemuligheder for en udvalgt situation 27

28 Illustration 9: Individuel handlemulighed i form af tekstuel beskrivelse. 28

29 Bilag 2 Resultater af gennemført test Før de indsamlede svar fra patienter og behandlere præsenteres for hver enkelt deltager, præsenteres spørgerammen for hhv. patienter og behandlere, som har indgået i testen af løsningen. Spørgsma l Patienter: Baseline spørgsmål Dag 1 Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler Hvor godt håndterer du din hverdag Hvor godt er din behandling tilpasset din situation Hvor godt er din sygdom behandlet i dag Hvordan er din livssituation Hverdagsspørgsmål Giver det mening at bruge app en? (gerne med uddybende kommentarer) Hvordan virker notifikationerne? (den positive feedback og påmindelser) Afsluttende spørgsmål Først skal baseline spørgsmålene stilles igen! Hvad synes du om at bruge app en? Hvad har været nemt/svært? Har app en haft effekt på, hvordan din hverdag forløber? Giver det mening at bruge app en? Er app en nem at finde rundt i? Er der noget i app en du savner? Har app en gjort noget ved snak/møde med behandler? Vil du bruge app en fremover 29

30 Spørgsma l behandlere: Hverdags spørgsmål Giver det mening af bruge app en Hvor mange bruger behov for kontakt -knappen? Noter gerne, hvor mange per dag Noter gerne udfordringer og muligheder Afsluttende spørgsmål Har app en givet patienterne større indsigt i egen sygdom? Har app en bidraget til en bedre behandlingsalliance? Er app en nem at bruge? Er web en nem at bruge? Skal vaner udbygges til også at indeholde steps? Skal man kunne registrere x flere dagligt? Skal tekstbeskeder til behandler inkoopereres? Er der behov for guidning/manual til app/web? Vil du bruge værktøjet fremover? Her følger svarende fra de inddragede pateinter og behandlere, som indgik i testen. Spørgsma l Patient 1: Baseline spørgsmål Dag 1 Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler 6 ret dårligt. Ses kun 1 gang om måneden synes ikke rigtig der er noget hjælp at hente. Der bliver ikke rigtig bragt nyt på banen det er meget det samme. Hvor godt håndterer du din hverdag 7 bliver hurtigt hylet ud af den. Der skal ikke så meget til at blive dårligt, hvor der kommer tanker om ikke at have lyst til at være her har lyst til at dø. Hvor godt er din behandling tilpasset din situation 30

31 8 - Har bo-støtter. Bliver frustreret nogle gange og kan ikke forstå, hvorfor han ikke kan have det bedre end han har det. Hvor godt er din sygdom behandlet i dag 8 jeg får det medicin der hjælper mig med alt. Har droppet noget medicin han ikke synes det virkede Hvordan er din livssituation 7-8 Har det egentlig ok, er glad for sin familie, men der kan være gode dage. Der er ikke noget han er lykkelig for har netop fået job og håber det kan give ham noget at stå op til. u Hverdagsspørgsmål Giver det mening at bruge app en? (gerne med uddybende kommentarer) Hvordan virker notifikationerne? (den positive feedback og påmindelser) Afsluttende spørgsmål Først skal baseline spørgsmålene stilles igen! Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler 8 når han har det dårligt ville han ønske, at der skete noget mere, men når han har det fint så er det egentlig fint nok. App en har gjort at kontakten sker hurtigere Hvor godt håndterer du din hverdag 7 men har ikke haft så mange dårlige tanker er gået lidt væk fra dem og tænker lidt anderledes. Har snakket mere om sine problemer. Hvor godt er din behandling tilpasset din situation 7-8 Føler lidt at han er i dvale at han ikke kan føle, glæde sig til noget eller interessere sig for noget. Hvor godt er din sygdom behandlet i dag 8 samme som sidst Hvordan er din livssituation 8-9 Har genfundet fiskeriet har fået noget at se frem til og er ved at spare op til en metaldetektor 31

32 Hvad synes du om at bruge app en? Han synes ikke det har givet ham noget. Det har nogle gange været lidt irriterende at skulle udfylde. Har brugt monitoreringen lige inden søvn. Brugte ikke noter. Brugte hjælp nu et par gange, men lukkede bare for den og gjorde ikke det, der stod. Tog den ikke op i løbet af dagen, men gjorde det mere af pligt. Forstod ikke helt statistikken og kunne ikke bruge det. Hvad har været nemt/svært? Det blev en kedelig pligt. Bostøtten er tæt på ham hver dag, så han tænker at det ikke ville være interessant for at have app en i den relation. Har app en haft effekt på, hvordan din hverdag forløber? Nej Giver det mening at bruge app en? Ikke rigtigt Er app en nem at finde rundt i? Nem at bruge Er der noget i app en du savner? Måske skulle der være et mere fast tidspunkt for, hvornår man skal monitorere. Flere popup-beskeder med motivation eks ved middagstid bliver spurgt om hvornår man vil gå en tur og når det så er, så bliver man mindet om, at nu skal man ud og gå. Ville gerne have at hvis man håndterer dagen dårligt, så kommer der automatisk forslag til, hvordan den kunne blive bedre Har app en gjort noget ved snak/møde med behandler? Ville gerne kontaktes bare ud fra monitoreringen fx hvis der var røde parametre så ville det være rart at blive ringet op. Har afprøvet kontakt nu og det virkede så der var der god dialog omkring app en Vil du bruge app en fremover Nej ikke rigtig den blev lidt en kedelig pligt Det kunne have været motiverende at starte ud med noget han gerne vil og kan lide eksempelvis med at starte op med at fiske. Få en til at lave nogle sjove ting og komme ud af døren. 32

33 Flere popup beskeder noget feedback og nye ting, der kunne være interessant Spørgsma l Patient 2: Baseline spørgsmål Dag 1 Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler 10 -> 10 Hvor godt håndterer du din hverdag 7 -> 10 Hvor godt er din behandling tilpasset din situation 7 -> 7 vil godt have lidt mere medicin Hvor godt er din sygdom behandlet i dag 8 -> 6 Hvordan er din livssituation 7-8 -> 7-8 Hverdagsspørgsmål Giver det mening at bruge app en? (gerne med uddybende kommentarer) Hvordan virker notifikationerne? (den positive feedback og påmindelser) Afsluttende spørgsmål Først skal baseline spørgsmålene stilles igen! Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler Hvor godt håndterer du din hverdag Hvor godt er din behandling tilpasset din situation Hvor godt er din sygdom behandlet i dag Hvordan er din livssituation 33

34 Hvad synes du om at bruge app en? Den er ok men nogle ting fungerede ikke. Det visuelle udtryk kunne man ikke ændre. Tekniske detaljer. Direkte opkald fra hjælp fungerede ikke! Dagbogen fungerede godt men fik det ikke rigtigt brugt Go ide med Appen Brugte den altid efter kl 22 efter at have taget nat-medicin. var inde og kigge på den nogle gange i løbet af dagen Hvad har været nemt/svært? Den er nem at bruge, hvis nu den virker Har app en haft effekt på, hvordan din hverdag forløber? Når jeg endelig brugte den var det spændende at se statistikken Giver det mening at bruge app en? ja Er app en nem at finde rundt i? Ærgerlig over at han ikke kunne justere udtrykket på app en med profilbillede, farver m.v. Er der noget i app en du savner? Numre til flere dele af behandlingssystemet Det kunne være fedt hvis man kunne se lidt mere udfra de forskellige diagnoser som man måske har Beskeder som ringetomer (påmindelser) når man skal tage sin medicin. Har app en gjort noget ved snak/møde med behandler? Med at dataen indtastet kunne man bruge det til at få et godt overblik sammen. Men det gjorde de selv sagt ikke 34

35 Vil du bruge app en fremover Det vil jeg helt bestemt! Det giver mening at bruge app en. Men skiftede til en Iphone undervejs i test perioden efter 14 dage Spørgsma l Patient 3: Baseline spørgsmål Dag 1 Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler 7 Det kan være lidt svært at fange hinanden, men selve kontakten er rigtig god når det lykkes. Plejer dog at kunne få fat i hende vha hovedkontoret. Hvor godt håndterer du din hverdag 7 - Har søvnapnø har rigtig meget brug for søvn og det kan være svært at få styr på hverdagen, når man er træt. Hvor godt er din behandling tilpasset din situation 8-9 Medicinen er velreguleret kan godt acceptere der hvor medicinen ligger nu, det er ganske fornuftigt. Hvor godt er din sygdom behandlet i dag 8-9 Der er sket en stor udvikling fra før han var i behandling. Tænker ikke over, hvornår det er slut. Hvordan er din livssituation 7 Vil gerne indoperere nogle flere praktiske gøremål i hverdagen, oprydning, rengøring, opvask. Hverdagsspørgsmål Giver det mening at bruge app en? (gerne med uddybende kommentarer) Hvordan virker notifikationerne? (den positive feedback og påmindelser) Afsluttende spørgsmål Først skal baseline spørgsmålene stilles igen! Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler 35

36 7 har prøvet at komme igennem til sin behandler og har ikke kunnet få fat i hovedkontoret Hvor godt håndterer du din hverdag 7 - Det kommer an på humøret. Hvis der er noget der generer, så daler humøret. Hvor godt er din behandling tilpasset din situation Måske noget andet medicin Hvor godt er din sygdom behandlet i dag 8 - Fint behandlet Hvordan er din livssituation 8 Er tilfreds med at det går som det går, men ville gerne have lave noget mere Hvad synes du om at bruge app en? Glemmer det men det har været fint. Bruger den mest om aftenen inden han skal i seng. Har monitoreret, men har ellers bare kigget lidt rundt i app en har ikke brugt noter eller hjælp nu Hvad har været nemt/svært? Statistikken har ikke været så nem at bruge. Notifikationerne har været sådan lidt underlige sådan lidt for pædagogisk og dog bare en indkodet ting. Har app en haft effekt på, hvordan din hverdag forløber? Har ikke fået gjort noget ved de gode vaner, det ville have været godt med noget mere fokus på det Giver det mening at bruge app en? Mener ikke der er så meget brug for den i hans behandling Er app en nem at finde rundt i? Den er sat fint op og er nem at bruge Er der noget i app en du savner? Kan ikke lige komme i tanke om det. Der skal være en grund til at åbne den, hvis man er inde i en god periode. Har app en gjort noget ved snak/møde med behandler? Er blevet ringet op af Gitte som kunne se at han ikke havde brugt den et par dage. Det var fint at blive ringet op af Gitte. Er glad for lige at blive ringet op og hørt om der er noget i vejen. 36

37 Vil du bruge app en fremover Vil ikke kunne finde ud af at bruge den fast har svært ved at se, at den kan blive en vane Har ikke været generet af at der var nogle der fulgte med og synes det var fint, at han blev ringet op kunne også være en sms. Spørgsma l Patient 4: Baseline spørgsmål Dag 1 Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler 10 kan altid få fat i Gitte, ser hende 1 gang om ugen synes det er rigtig fint. Hvor godt håndterer du din hverdag 3 Får kun gjort nogle af tingene, men ville gerne gøre nogle flere ting. Hvor godt er din behandling tilpasset din situation 8 man ser ikke Thomas nok ville gerne have mere psykiaterkontakt. Hvor godt er din sygdom behandlet i dag 10 Medicinen virker rigtig godt Hvordan er din livssituation 4 kunne godt være bedre. Hverdagsspørgsmål Giver det mening at bruge app en? (gerne med uddybende kommentarer) Hvordan virker notifikationerne? (den positive feedback og påmindelser) Afsluttende spørgsmål Først skal baseline spørgsmålene stilles igen! Hvor god (ofte/tæt) kontakt har du med din behandler 10 kan stadig få fat i hende app en har ikke ændret ved dette Hvor godt håndterer du din hverdag 37

38 1 får slet ikke gjort nogen ting har lagt mærke til at hun altid svarer 1, så app en har hjulpet til at lægge mærke til at hun ikke får gjort tingene. Hvor godt er din behandling tilpasset din situation 9 vil fortsat gerne have mere psykiaterkontakt ville gerne også have psykiaters nummer så hun kunne sms e til ham. App en har hjulpet til mere refleksion så behandlingsmæssigt hjælper den med at få tænkt over tingene Hvor godt er din sygdom behandlet i dag 10 den er blevet bedre med app en husker medicinen og får tænkt over ting Hvordan er din livssituation 5 - Det er rart at kunne få skrevet tanker og følelser så det ikke fylder i hovedet. Det har givet større indsigt. Hvad synes du om at bruge app en? Rigtig godt i sær med noter det har hun brugt rigtig meget. Har skrevet ting ned der irriterede eller oplevelser eller når hun skal huske noget. Hvis der er noget der skal forklares eller siges til behandleren/bostøtten, så har hun noteret det i noter. Tidligere har hun ikke brugt noget og det har været et problem fordi hun til tider glemmer rigtig meget. Spørgsmålene er meget gode for at få reflekteret over dagen Nogle ting der ikke virkede historikgrafen og nogle spørgsmål der ikke virkede Hvad har været nemt/svært? Den er så let så selv et 4-årigt barn kan bruge den. Det har været fint at bruge den hver dag og det har været fint at bruge funktionen i går og i forgårs. Bruger den lige inden hun går i seng eller bruger den når der dukker et eller andet op hun skal huske så skriver hun i noter. Laver noter til ridning, når hesten laver nøkker eller skal behandles på en bestemt måde. Har ventet lidt på en dagbogsfunktion på telefonen. Har brug for at få tankerne ned på skrift, så man ikke skal bruge energi på at huske på ting. Har kigget på hjælp nu, men har ikke rigtig haft brug for det men det er rigtig rart at det er der. Det er rart at der er kode på telefonen Det er rigtig interessant med statistikken Har app en haft effekt på, hvordan din hverdag forløber? 38