KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET

Transkript

1 KORSØR ROKLUB Januar 2007 KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Lov og ret på vandet side 4 Himmel og hav side 6 Kuldepåvirkning side 8 Påklædning side 11 Sikkerhed side 12 Redningsveste side 12 Hvor må du ro side 13

3 INDLEDNING Korsør Roklub har med sin særlige beliggenhed ved så forskellige farvande som Noret, havnen og Storebælt valgt at opdele uddannelsen af havkajakroere i 2 separate afsnit, nemlig Den frigivne havkajakroer, som har lært alle grundlæggende regler om ro-teknikker, om manøvrering af kajakken, om personlig sikkerhed herunder især teknikker for makkerredning og selvredning. og Havkajakroeren med kajakret, som har erhvervet sig en vis erfaring med ovenstående grundlæggende færdigheder og desuden har fået viden om de vigtigste omstændigheder, der påvirker det heldige udfald af enhver tur i det frie hav, alene eller sammen med andre om sommeren eller om vinteren. De rettigheder, der følger med hvert trin nævnt ovenfor, fremgår af klubbens til enhver tid gældende Reglement for roning i kajakker. Det er vigtigt for klubben at understrege, at enhver kajakroer er ansvarlig for sig selv, og at kajakroerne derfor i egen interesse bør erhverve sig al den forhåndskendskab til færdsel i aktuelle farvande, som det er muligt at skaffe sig. Nedenstående kompendiemateriale er i hovedsagen hentet ud af Dansk Kano og Kajak Forbund s uddannelsesmateriale, der i sin helhed kan hentes fra internettet via adressen Da klubben imidlertid ikke uddanner instruktører, er nærværende stof uddraget som det, der findes relevant for den almindelige havkajakroer.

4 LOV OG RET PÅ VANDET Hvem har ansvaret? I enhver båd skal der være en fører, som er ansvarlig for sejladsen og de ombordværendes sikkerhed. Det siger sig selv i en éner kajak! Hvis der sker en skade eller ulykke, kan ejeren eller føreren af en indblandet båd blive gjort erstatningspligtig for ulykken, og føreren kan straffes for overtrædelse af de bestemmelser, som ikke er blevet overholdt. Selv dét at udvise dårligt sømandskab kan være en lovovertrædelse så det er ikke ligegyldigt, hvem der er den ansvarlige fører af en fritidsbåd. For at kunne sejle en båd betryggende og udvise godt sømandskab, skal man have lært at sejle i fornødent omfang. Og man skal også kende søens almindelige love. Kun praktisk kunnen og teoretisk viden i forening giver den nødvendige sikkerhed til søs. Vigeregler I havneløb, snævre farvande og trafiksepareringer må mindre skibe og både ikke vanskeliggøre passagen for de større skibe. Fritidssejlere skal vise hensyn over for erhvervstrafikken. Derfor skal en fritidssejler altid tænke på, at situationen, hvor et fritidsfartøj og et stort skib kommer i nærheden af hinanden, tager sig meget forskelligt ud set fra et lille fartøj og set fra styrehuset i store skibe. På et stort skib har man ikke nogen mulighed for at vurdere, hvilke hensigter fritidsfartøjet har, og hvilke manøvrer det har til hensigt at foretage. Derfor skal føreren af et fritidsfartøj så vidt muligt tilrettelægge sin sejlads sådan, at faren for sammenstød ikke opstår, og vigereglen derfor ikke kommer til anvendelse. Når det gælder de nye højhastighedsfærger (katamaranfærger o.lign.), er situationen imidlertid en anden. Disse skibe sejler så hurtigt, at det kan være vanskeligt at bedømme, om der er tid og plads til at vise det hensyn, som ellers er generelt gældende. Derfor skal fritidsfartøjer ved et møde med en højhastighedsfærge fortsætte deres normale sejlads under hensyn til de almindelige vigeregler, der er angivet i de internationale søvejsregler og desuden være opmærksomme på færgernes bølger. Men igen: Pas på dig selv!!! Både motorbåde og sejlbåde skal gå af vejen for robåde, - men hold øje og husk, hvem der er den lille!

5 Lanterner / lygteføring Er bådens længde under 7 meter (det er havkajakker!), og er det ikke praktisk muligt at føre lanterner, skal der i stedet vises et hvidt lys (elektrisk lygte). Pandelampe er en udmærket løsning til formålet. Lydsignaler / Manøvre- og advarselssignaler Manøvresignaler er kun påbudt for maskindrevne skibe, når de er i sigte af hinanden. En kort tone varer ca. et sekund. En lang tone varer 4-6 sekunder. Hvor det er formålstjenligt, kan de korte signaler også blinkes med en lygte. 1 kort tone (.) Jeg drejer til styrbord. 2 korte toner (..) Jeg drejer til bagbord. 3 korte toner (...) Jeg bakker med maskinen. Mindst 5 korte toner (...)Advarselssignal til en anden båd, som f.eks. har vigepligt, men som ikke ser ud til at ville vige. Signalet kaldes også Vågn op eller Skrub af signalet. En lang tone (-) Her kommer jeg. Dette signal skal afgives, når et skib nærmer sig en krumning i et løb eller et havneindløb, hvor andre skibe kan være skjult af mellemliggende hindringer. Skibe på den anden side af krumningen eller havnemolen skal svare med samme signal. Nødsignaler Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme.

6 Orangefarvet røgsignal Røde raketter, håndblus el. faldskærmsblus (én ad gangen) Mobiltelefon - nr. 112 Morsesignalet (SOS) = 3 korte, 3 lange og 3 korte signaler, der kan afgives med lys eller lyd. HIMMEL OG HAV Vejret har indflydelse på al sejlads. Derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, inden du sejler ud og så vidt muligt også, at vejret bliver ved med at være godt nok, så længe sejlturen varer. Vejret er et begreb, som omfatter mange ting: Vindretning, vindstyrke, skyer, sigtbarhed, nedbør, lufttryk og temperatur. Alt dette samt havets tilstand - dvs. bølgernes størrelse og strømmens retning og fart, som jo skabes af vejret - bør du orientere dig om. Først derefter kan du afgøre, om det er forsvarligt at sejle ud, eller om det er klogest at blive på land, i havn eller til ankers i læ. I vores farvande forekommer især om sommeren og i godt vejr landbrisen, som om natten blæser fra land over søen - og søbrisen, som om dagen blæser fra søen ind over land. Landbrisen begynder som regel få timer efter solnedgang og kan blæse indtil en time eller to efter solopgang. Så flover den af, og søbrisen begynder. Søbrisen, som flover af omkring solnedgang, er den kraftigste og kan undertiden mærkes mere end 20 sømil til søs. For at søbrisen kan komme, skal forskellen mellem lufttemperaturen over land

7 og havtemperaturen være mindst 5 grader. Havtemperaturen kan du selv måle. Landtemperaturen kan du få fra vejrudsigterne. Byger med torden, vind og regn kan forekomme, selv om vejret virker godt og stabilt. En lokal byge viser sig ved en meget mørk sky i hastig bevægelse. Vinden blæser først mod det optrækkende uvejr. Når skyen nærmer sig, kommer der pludselig kraftig vind fra den stik modsatte retning, og når uvejret evt. med torden passerer, kan der komme kraftige vindstød (kastevinde). Dis og tåge kan hurtigt og uventet opstå og forringe sigtbarheden. Varsel herom kommer ofte i form af faldende temperatur. Langs kyster med fralandsvind forekommer ofte vindstød, mens pålandsvind blæser mere jævnt. Ved næs og odder kan der - især hvis de er høje og stejle, og hvis vinden blæser tværs på landet - være ringe vind på læsiden, men særdeles kraftig, ja farlig vind rundt om selve landpynterne. I snævre sunde kranset af høje kyster kan vinden, hvis den blæser ind i sundet, tiltage kraftigt i forhold til vindstyrken uden for snævringen. Oversigt over vindhastigheder og vindens virkninger

8 Vejrmeldinger En god kilde er DMI s hjemmeside hvor man kan uddrage landsvejr, byvejr, og vejrudsigter for landsdelenes farvande. Desuden opgivelser af strøm-, vind- og bølgeforhold. Vandtemperaturer er også opgivet. KULDEPÅVIRKNING

9 Mennesket har i hjernen indbygget en termostat, der er sådan indstillet, at kroppen og især hjernen altid har en temperatur på 37ºC. Når vi trues af kulde, det vil sige når temperaturen i legemets indre dele og helt specielt i hjernen falder blot omkring 1/10 ºC under det niveau termostaten er indstillet til, så træder kroppens forsvarsmekanismer i aktion. Symptomer ved faldende legemstemperatur Det er ikke muligt at angive nøjagtigt hvornår, i hvilken rækkefølge og ved hvilken indre temperatur de enkelte symptomer optræder. De fleste anser, at død som følge af kulde skyldes hjertestop eller hjertekrampe. Disse tilstande synes at true ved en legemstemperatur omkring 20-25ºC. Men der er mange stadier inden da: Kulderystelser Kulderystelser er kroppens måde at skabe varme i musklerne, men kulderystelser er energikrævende. Kulderystelser synes at ophøre omkring en legemstemperatur på ca ºC. En person med denne legemstemperatur har brugt alle sine reserver. Især vil vedkommende have et meget lavt blodsukkerniveau. Det viser sig typisk ved kramper og svingende bevidsthedstilstand. Hukommelsestab Ved en hjernetemperatur omkring 30-33ºC optræder der hukommelsestab. Det betyder, at den underafkølede (= den hypoterme) ofte ikke kan fortælle, hvad der skete, medens legemstemperaturen var lav. I nogle tilfælde vil vedkommende heller ikke kunne huske, hvad der skete inden temperaturen faldt. Nedsat førlighed Et fald i legemstemperaturen medfører næsten omgående en nedsættelse af temperaturen i arme og ben. Herved nedsættes funktionen i takt med den faldende temperatur. Det får ganske hurtigt alvorlige, praktiske konsekvenser. Afkølingen i arme og ben kan lede til fuldstændig invaliditet. Den kolde person kan ikke længere gå. Vedkommende kan kun sidde eller ligge og derved åbnes der for yderligere afkøling. Den hypoterme kan ikke hjælpe sig selv. Opholder vedkommende sig i koldt vand, vil det være umuligt at holde fast i en tovende, hjælpe sig selv op ad en redningsstige eller op i en redningsflåde. Overlevelsen er nu afhængig af, at redningsvesten kan holde luftvejene oven vande og det er kun en redningsvest altså med krave der har muligheden for at gøre dette. En svømmevest har ingen krave og kræver derfor, at man selv kan medvirke til at holde sig på ret køl og holde hovedet oven vande. Når kulden tager førligheden i arme og ben, vil man vende rundt på maven og drukne hvis/når man kun er iført en svømmevest. Nedsat dømmekraft Kulde sløver og fjerner lysten til at tage initiativer. Et fald i legemstemperaturen påvirker hjernen og nedsætter evnen til at tænke klart og træffe rigtige beslutninger. Hypotermi = underafkøling Kroppens blodgennemstrømning styres af nogle særlige blodkar (kaldet AVA er) i fingre og tæer. Når de er åbne, strømmer varmt blod fra arterierne gennem disse blodkar over i de overfladiske vener, hvor blodet holder underarme og ben oppe på normal temperatur. Kroppens reaktioner på afkøling er de samme, uanset hvordan afkølingen sker. Når kroppen trues af afkøling, lukkes der for blodgennemstrømningen i hænder og fødder. Temperaturen vil falde med samme hastighed, som hvis man lukker fuldstændigt for blodgennemstrømningen ved at anlægge et knebelpres om armen.

10 Blodtilførslen til huden, specielt i hænder, underarme, fødder og underben nedsættes så meget, at disse dele af legemet ikke længere holdes varme. Temperaturen her falder ned mod omgivelsernes. Der kommer tiltagende muskelspænding, hvorved varmeproduktionen i musklerne øges. Fortsætter afkølingen, det vil sige at kroppens temperatur falder yderligere, så indtræder kulderystelser og begyndende hypotermi.

11 Afkøling i vand En person, der opholder sig i vand, er udsat for en meget stor afkøling. Teoretisk køler vand 25 gange så hurtigt som luft. Dette betyder ikke, at en person, der er faldet i koldt vand vil køle 25 gange så hurtigt, som hvis vedkommende havde opholdt sig i luft ved samme temperatur. Huden og de fedtlag, der ligger lige under den, udgør en isolationsbarriere, der vil begrænse varmetransporten til en værdi, der er omkring 4-5 gange så stor som i luft. Overlevelse i koldt vand Ved afkøling i vand spiller vandets bevægelse hen over huden en stor rolle. Ligesom man kan tale om isolationsevnen af stillestående luft, kan man også tale om isolationsevnen af stillestående vand. Det er det princip, der udnyttes i våddragten, hvor et meget tyndt lag vand lukkes ind, opvarmes til kropstemperatur og derved isolerer kroppen fra kulden udefra. Overlevelsestid i vand Overlever en overbordfalden de første minutter, og holdes hovedet oven vande, kan det vare lang tid (timer), før legemstemperaturen falder til en livstruende værdi.

12 De første, vigtige minutter De første minutter efter en person er faldet i koldt vand, er af meget stor betydning for overlevelsen. Ved helikopterstyrt i Nordsøen har man set, at trods anvendelse af vandtætte og isolerende dragter synes nogle af de omkomne at være døde næsten samtidigt med at være faldet i vandet. Det skyldes, at en person, der kommer til at sluge blot en teskefuld koldt vand, risikerer et kraftigt hosteanfald, der meget let kan føre til at yderligere vand sluges og kommer i lungerne. Det er altså en drukneproces, der er indledt. Man ved også, at koldt vand i ansigtet eller på kroppens hud udløser en kraftig uimodståelig indånding. Sluges der herunder blot en smule saltvand er drukningen påbegyndt. Man ved, at der er en stærk kobling mellem kuldesansen i huden specielt i ansigtet og vejrtrækningen. Det er kendt af enhver jordmoder, at et barn, der ikke straks efter fødslen trækker vejret frit, kan vækkes med koldt vand i ansigtet. De fleste kender også den meget stærke reaktion et spædbarn udviser, når man puster det ind i ansigtet. Disse forskellige forhold indicerer, at kulden er en medvirkende faktor, men drukning er den egentlige trussel. Forsøg i den engelske Royal Navy har vist, at hvis man falder i koldt vand må man ikke straks begynde at svømme, men man skal vente indtil vejrtrækningen er under kontrol. Forsøgene blev foretaget med konkurrencesvømmere, som man lod springe i 5 ºC koldt svømmebassin og som havde fået besked på straks at begynde at svømme. Disse trænede svømmere nåede knap igennem en banelængde, før de måtte reddes op. Herefter lod man i et andet forsøg de samme svømmere springe i det kolde vand, men lod dem vente med at svømme til vejrtrækningen var kommet under kontrol. Nu kom de ikke i problemer, men kunne svømme længe og effektivt. For kajakroeren Læg mærke til, at de helt afgørende legemsdele for selvredning hænder, arme og ben er de første, der sættes ud af spillet, hvis man alligevel vælter i koldt vand! Hvor hurtig den enkelte er til at bjærge sig selv op bliver dermed afgørende for valget: Vil jeg ro alene? Vil jeg ro gennem havnen og forbi molerne med de krabbe bølger? Vil jeg ro kystnært og hvor kan jeg bunde? Selv Noret er farligt nær havnebroen i kraftig østenvind! Vinterroning Der henvises til Korsør Roklub s Reglement for roning i kajakker Specielt gøres opmærksom på, at alene-roning om vinteren kun må finde sted efter særlig skriftlig aftale med bestyrelsen derom! PÅKLÆDNING - SPECIELT I KOLDT VEJR Det er vigtigt at skabe ligevægt mellem varmeproduktion og varmetab. Så bevæg dig. Varmeproduktionen øges ved muskelarbejde. En god beklædning kan ikke varme op, men kun beskytte mod varmetab. Muskelarbejde, gode energireserver fra kosten og varme drikkevarer er de bedste midler til at få en kold krop gjort varm igen. Rigtig beklædning er altid den allerførste forudsætning for at forebygge kuldeskader. I det følgende beskrives en beklædning med vægt på sejlads i koldt vejr.

13 I varmt og tørt vejr, kan man ofte klare sig med mindre, men man må ikke glemme, at selv ved relativt høje lufttemperaturer i land, vil det altid være koldere ude på vandet. Generel vejledning til valg af beklædning På havet opnår man en god og varm beklædning ved at klæde sig på efter 3-lagsprincippet: 1. en inderste hygiejnedel (undertøj) 2. en mellemste våddragt + varmeisolerende del 3. en yderste vand- og vindbeskyttende del. Ad 1: Den inderste hygiejne del Almindeligt bomuldsundertøj kan anvendes, men til kajaksejlads anvendes i stor udstrækning termoundertøj i særligt kunststof. Det udmærker sig bl.a. ved at have en god svedtransporterende effekt, så undertøjet ikke føles vådt, selvom man sveder. Ad 2: Den mellemste termiske del af beklædningen Våddragten er et must! Den skal i én eller to dele dække hele kroppen samt arme og ben for at give tilstrækkeligt gode kuldeisolerende egenskaber både over og under vand. Som yderligere underlag uden på våddragten kan suppleres med uld- eller fleecemateriale, specielt til overkroppen. Under roning med sprayskirt vil benene som regel være tilstrækkeligt isolerede af våddragt + støvler inkl. sokker. Ad 3: Den yderste vand- og vindbeskyttende del af beklædningen Denne del skal beskytte mod gennemblødning fra hav- og regnvand. Yderbeklædningen kan bestå af en tæt regnjakke eller en særlig ro-jakke til formålet. Hovedbeklædning er en vigtig detalje, idet et ubeskyttet hoved taber en stor mængde varme. SIKKERHED Der henvises til Korsør Roklub s Reglement for roning i kajakker Gængse sikkerhedsregler forudsættes bekendt fra kursus vedr. frigivelse som havkajakroer. Særlige forhold vedr. sejlads i Korsør Havn Jfr. afsnit om vigeregler holder kajakroeren passende afstand til andre fartøjer! Sædvanligvis sejles i højre side af havnebassinet under ud- og indfart. Der gøres opmærksom på, at der under indflydelse af vind og strøm kan dannes uventet høje og uberegnelige bølger i havnebassinet såvel som ved passagen af broen mellem havnen og Noret. Samme fænomen gælder omkring ydermolerne. Det anbefales at studere skitsen, der viser placeringen af stiger fra vand til land og navnlig fraværet af stiger langs hele Amerikakajen! REDNINGSVESTE Der henvises til Korsør Roklub s Reglement for roning i kajakker

14 HVOR MÅ DU RO? Der kan være begrænsninger for kajaksejlads i særlige ind-vande og åer. Ligeledes kan der være dyrebeskyttelseshensyn, der skal tages. Læs nærmere på hjemmesiden hvor må du ro. Udgivet Korsør Roklub / Bestyrelsen