Byggematerialer og indeklima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggematerialer og indeklima"

Transkript

1 Byggematerialer og indeklima spillet om viden i byggeriet Dorthe da Silva Anja Neiegaard Roskilde Universitetscenter Speciale TekSam 2004 Vejledere: Bo Elling & Bent Søndergård

2 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA FORORD Forord Projektets idé og udvikling er inspireret af vores tidligere projektarbejde, hvor vi undersøgte miljøforståelsen blandt danske typehusproducenter. Dette vakte vores interesse for at kigge på byggebranchens manglende miljøperformance og uvilje mod gennemgribende miljøomstillingsprocesser. I forbindelse med specialets tilblivelse vil vi gerne takke alle de, som villigt åbnede op for beretninger om miljøarbejdet generelt og specifikt i forhold til indeklimaproblemerne i byggeriet. Uden deres deltagelse var projektets form ikke mulig. En tak skal der lyde for den faglige sparring undervejs i projektforløbet med vores opponentgruppe, Katja Asmussen og Anders Lorenzen. Tak til Uffe Sæbye for de diskussioner vi har haft om arbejdsmiljø og indeklimaproblemer i byggeriet og for kommentarer til kapitlet Miljøproblemets karakter. Lise Drewes Nielsen skal have tak for inspiration på GKIII s metodekursus til udviklingen af specialets metodiske overvejelser og teoretiske fundament. Samtidig vil vi takke vores vejledere for deres lyst til at sætte spørgsmålstegn til specialet og diskutere dets form, indhold og vores vurderinger. Derudover sender vi en tanke til hjemmefronternes V.I.P ere for opbakning af moralsk karakter og de daglige påmindelser om hjemmets eksistens. Roskilde Universitetscenter September 2004 Dorthe da Silva & Anja Neiegaard I

3 FORORD SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET II

4 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA ABSTRACT Abstract The purpose of this project is to discuss how to establish greening processes in the construction industry in Denmark. Furthermore, the project aims to describe missing greening processes and more specifically, securing the health of the people using the buildings in relation to Sick Building Syndrome and indoor air problems. The project argues that some of the most important explanations for the lack of greening processes relate to the economic, knowledge-based and regulatory structures of the building industry. Also discussed is the lack of greening processes as a result of interactions between the different key players in the building industry. In analysing the barriers which do not allow greening process changes in the building industry, this project discusses economic, knowledge-based and regulatory problems, all of which make it easier for firms to ignore the fact that the users of a building are taking risk by using the building. At first, the building material manufacturers are backing away from health issue discussions concerning the users of buildings. The building material manufacturers also have a great influence on the regulation of the industry in general. Secondly, the regulation of the building industry is not taking care of the indoor air problems. The understanding here is that the indoor air problem and Sick Building Syndrome are solved by ventilation of the building. Therefore any indoor air problem is only a matter of getting a better ventilation system. The nature of interaction between key players is another possible reason for the lack of greening processes. III

5 ABSTRACT SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET IV

6 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Metode og Teori Strukturer Byggeriets organisering Informationsstrømmen De økonomiske strukturer Analysestrategi Dynamik i interaktionen Privilegerede aktører Dataindsamling Omstillingsideal Opsamling Indeklimaproblemet Problematisering af indeklimaet Indeklimaproblemets karakter By og Bygs definition Luftkvalitet Indeklimaforskning i dansk sammenhæng Løsning af indeklimaproblemet Byggevareproducenternes miljøviden Farve- og lakindustrien Cement- og betonbranchen Mineraluldsbranchen Delkonklusion Byggeriets organisering De udøvende erhverv Udviklingsstrategier Rådgiverne Byggevareproducenterne Byggeriets kunder Forskellige bygherreroller Delkonklusion Aktørernes interaktion Samarbejdet i styringskæden 42 V

7 INDHOLDSFORTEGNELSE SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Samarbejde mellem bygherre og de udøvende erhverv Bygherren som privilegeret aktør Den offentlige sektor som privilegeret bygherrer Rådgiverens funktion Manglende krav fra byggeriets brugere Samarbejdet i produktionskæden Delkonklusion Reguleringsstrategier Byggevareproducenterne Normer og standarder Løsning af indeklimaproblemet Udvidet produktansvar Kommunerne og de udøvende erhverv Kommunen som kravstiller Arbejdsmiljø som fokus Et dominerende udviklingsspor Etablering af andre udviklingsspor Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Avisartikler Love og Bekendtgørelser Hjemmesider 76 Bilag A. Interview A.1 Interviewoversigt a A.2 Aktører i produktkæden b A.2.1 Byggevareproducenter b A.2.2 Grossistleddet c A.2.3 De store entreprenører c A.3 Aktører relevante for projektets problemstilling d A.3.1 Byggebranchens kunder d A.3.2 Erfaringerne fra 1990 ernes projekter d A.3.3 Informationsstrømmen i byggebranchen e A.3.4 Lovgivningsmæssige barrierer for miljøomstilling f a VI

8 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDHOLDSFORTEGNELSE A.3.5 Indeklimaproblemer f Bilag B. Ulovlige konkurrenceaftaler g VII

9 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDLEDNING 1. Indledning Dette projekt udspringer i en undren over tingenes tilstand i byggebranchen. Til trods for viden om byggematerialers betydning for dårligt indeklima syntes det ikke at være et tema, som er på dagsorden hos byggeriets aktører. Dette er grundlaget for vores undren. Hvorfor fokuserer byggeriets aktører ikke på at sikre et godt indeklima i det færdige byggeri. I 1996 lancerede Miljøstyrelsen den produktorienterede miljøstrategi, med opstarten af UMIP 1 projektet, hvor bl.a. Aalborg Portland deltog. Den produktorienterede miljøstrategi er karakteriseret ved at have fokus på de enkelte produkter i et livscyklusperspektiv. Dette fokus bunder i en forståelse af, at produkterne er årsagen til miljøproblemerne, som følge af produktionen af produkterne og forbruget af dem. Et statsligt reguleringstiltag var f.eks. uddeling af tilskudsmidler til renere teknologi, som Miljøstyrelsen forvaltede gennem Miljørådet. Miljørådet oprettede forskellige brancherelaterede produktpaneler, hvis formål var at diskutere mulighederne for etablering af renere produktion i de specifikke brancher. Byggepanelet 2 bestod af repræsentanter for de forskellige aktører i branchen: rådgivere, byggematerialeproducenter, entreprenører, bygherrer, men også forskellige interesseorganisationer og forskningsinstitutioner var repræsenteret [Byggepanelet 2000]. Reguleringsindsatsen var således rettet mod at fremme dialog mellem byggeriets aktører og miljøforvaltningen. Formålet var at få byggeriets aktører til at formulere løsningsforslag, til etablering af miljøomstillingsprocesser, med det formål at minimere miljøbelastningen fra byggeproduktionens aktiviteter. Byggepanelet formåede dog ikke at komme frem til forslag til løsning af miljøproblemerne. Et eksempel på et afledt problem ved produktionen af byggeriet er indeklimaproblemer. Indeklimaproblemer er, på linje med andre miljøproblemer, et fysisk stofligt problem. Dårligt indeklima har betydning for brugeres sundhed. Indeklimaproblemerne er et sundhedsproblem i den vestlig industrialiserede verden, da vi typisk opholder sig os 90% af vores levetid indendørs [Ole Fanger i DR2, Viden Om, ]. Indeklimaproblemerne kan have karakter af: slimhindeirritationer (dvs. øjne-, næse-, hals- og hudirritationer), træthed, hovedpine og tung i hovedet, svimmelhed eller utilpashed. Endvidere mistænkes et dårligt indeklima for give koncentrationsbesvær og åndedrætsbesvær [Pjetersen 2002]. De langsigtede følger af et dårligt indeklima er 1 UMIP metoden er en forkortelse for Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter. Formålet med UMIP er, at udregne de potentielle sundheds- og natureffekter fra et specifikt produkt, ud fra opstillede normalisering og vægtningsfaktrorer [da Silva et a. 2002]. 2 Byggepanelet var Miljørådets produktpanelet på byggeområdet [da Silva et al. 2002]. 1

10 INDLEDNING SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET ikke klarlagt. Undersøgelser af indeklimaet peger i retning af, at der er en sammenhæng mellem det stigende antal astma- og allergitilfælde i den vestlige verden og forekomsten af phthalater i husstøv, som stammer fra f.eks. vinylgulve og plastmaling [Bornehag et al. 2004]. Forekomsten af skimmelsvampe og radon i indeklimaet har ligeledes effekt på brugernes helbred på længere sigt. Andre undersøgelser viser, at eksponering af radon og skimmelsvampe i indeklimaet øger risikoen for udvikling af forskellige kræftformer [Assouline-Dayan et al. 2002, Hansen 1981]. Indeklimastudier af skolers luftkvalitet viser, at den dominerende forureningskilde til dårlig indeluft ikke skyldes de personer, der opholder sig i bygningen, men forurening fra byggematerialer og ventilationsanlæg [Pejtersen 2002:19]. Byggebranchens aktører argumenterer for, at indeklimaproblemet er løst gennem udvikling af de mekaniske ventilationssystemer. Det bunder i en forståelse af, at indeklimaproblemerne forsvinder ved øget luftudskiftning. Der er imidlertid eksempler på, at de mekaniske ventilationssystemer har forværret indeklimaet i byggeriet. Et eksempel er i Dan-ejendommes administrationslokaler, på Tuborg Boulevard 12 i Hellerup, hvor medarbejderne klager over dårligt indeklima. Det på trods af, at det centrale klimaanlæg fungerer optimalt [Dan-ejendomme ]. Undersøgelser af arbejdsmiljøet i nyt kontorbyggeri, fra 1980 erne og frem til i dag, viser at indeklimaproblemer er en væsentlig kilde til dårligt arbejdsmiljø [Christiansen et al. 2001]. Branchens egen løsning har således kun formået at afbøde effekter af et dårligt indeklima. Vores kritik af byggebranchen går derfor på byggeriets aktørers manglende vilje til produktionsomlægning, således at de fysiske og stoflige effekter (miljøproblemerne) fra byggeproduktionen forsvinder. Det handler om at få igangsat en omstillingsproces, hvor de utilsigtede og direkte sundhedstruende effekter på byggeriets brugere bliver inddraget som parameter i byggeriets udvikling. På et møde i foråret 2002 inviterede Selskabet for Grøn Teknologi byggeriets aktører til en åben diskussion af, hvorfor det ikke var lykkedes for Byggepanelet at nå frem til løsningsforslag. På mødet var der uenighed om, hvilke aktører i byggeriet som skulle trække udviklingen henimod etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet. Undersøgelser af miljøomstillingsprocesser i produktionskæder peger på, at nogle af de vigtigste og ofte mest vanskelige barrierer for etablering af miljøomstillingsprocesser er organisatoriske-, økonomiske- og informationsstrukturer. Barriererne inkluderer manglende konsensus hos branchens aktører om prioriteringen af miljøproblemer, aktørers manglende viden om miljø- og sundhedsproblemer knyttet til specifikke produkter, risiko og omkostninger forbundet med progressive miljøforbedringer hos 2

11 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDLEDNING virksomhederne i produktkæden, samt mangelfuld kommunikation og interessekonflikter mellem aktører [Heiskanen et al. 1998]. Omdrejningspunktet for vores undersøgelse er den manglende miljøomstilling blandt aktører i byggeriets produktionskæde. Derfor vil vi analysere barrierer og muligheder for etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet. Det leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke barrierer og muligheder er der i byggebranchen for etablering af miljøomstillingsprocesser, med fokus på løsning af indeklimaproblemerne til gavn for helbredet hos byggeriets brugere? I projektet er indeklimaproblemerne afgrænset til at være et arbejdsmiljøproblem og et sundhedsproblem for byggeriets brugere. Byggeriet refererer til aktørerne der bidrager til produktionen og byggeproduktionen refererer til aktiviteter og materialer, som indgår i produktionen af bygninger. 3

12 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET 2. Metode og Teori I dette afsnit vil vi begrunde vores metodiske valg, samt redegøre for projektets design og analysestrategi. Projektets omdrejningspunkt er at blotlægge barrierer og muligheder for etablering af miljøomstilling, der sikrer et godt indeklima i byggeriet. Vi vil forsøge at forstå, hvorfor hidtidige forsøg på at etablere miljøomstillingsprocesser i byggeriet ikke er lykkedes. Vi vil bruge denne forståelse til at diskutere mulighederne for en etablering af miljøomstillingsprocesser. I dette projekt vil vi fokusere på strukturer, som kan blokere for etablering af miljøomstillingsprocesser med henblik på at fremme et bedre indeklima i byggeriet. Heiskanen et al. (1998) påpeger i denne sammenhæng, at organisatoriske, økonomiske og informationsstrukturer ofte er de vigtigste og mest vanskelige barrierer for etablering af miljøomstillingsprocesser i produktkæder. Vi vil derfor analysere byggeriets organisatoriske strukturer, informationsstrukturer og økonomiske strukturer. Analysens fokus er på aktørernes samarbejdsrelationer. Samarbejdet mellem aktørerne etablerer over tid rutiner for hvordan man samarbejder med hinanden. Disse rutiner kan være en lock-in mekanisme til at opretholde status quo i en branche og være en effektiv stopklods for krav om forandring fra forbrugere eller aftagere længere fremme i produktkæden. Ofte begynder miljøomstillingsprocesser i brancher ved, at en aktør eller grupper af aktører med magt eller særlig motivation presser miljømæssige forbedringer igennem på brancheniveau [Heiskanen 1998]. Derfor vil vi undersøge om byggebranchens organisering åbner muligheder for, at privilegerede eller motiverede aktører etablerer miljøomstillingsprocesser med henblik på sikring af godt indeklima Strukturer Vi vil i det følgende gennemgå, hvordan vi forstår organisatoriske- informations- og økonomiske strukturer, idet denne forståelse er udgangspunktet for vores analyse af byggeriets manglende miljøomstilling. Vores forståelse tager afsæt i forskellige teoretiske tilgange til henholdsvis byggeriets organisering, informations- og økonomiske strukturer Byggeriets organisering I dette afsnit vil vi introducere til byggebranchen og byggeriets aktører. Figur 2.1 giver et overblik over sammenhængen mellem byggeriets to produktionskæder, dvs. byggematerialernes produktionskæde og byggeprocessens styringskæde. Figuren illustrerer, hvilke aktører og aktiviteter, som bidrager til produktionsprocessen. Organiseringen af produktionskæden og styringskæden, herunder valg af byggematerialer og samarbejdspartnere, afhænger af det specifikke byggeprojekt. 4

13 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI Denne forståelse af byggeriets organisering er udgangspunkt for vores analyser af aktørernes interaktioner og aktiviteter, fordi en barriere for at løse indeklimaproblemerne kan være byggeriets organisering. Det er begrundet i, at materialevalg og selve udformningsprocessen har betydning for indeklimaproblemernes karakter, derfor er forståelsen af de to produktionskæders samspil central. S T Y R I N G Projek id, Bygherre Udredning Forprojektering RŒdgiver PRODUKTION Projektering Grus, sten m.v. uden videre forarbejdning Arbejdets udf relse, Ud vende erhverv RŒmateriale, Leverand rer Fremstilling af byggevare, Producent Fremstilling af pr¾fabrikata, Producent Distribution, Grossist Vedligeholdelse, Slutbruger/driftsherre Figur 2.1 Oversigt over byggeriets organisering Informationsstrømmen En analyse af byggebranchens informationsstrøm eller vidensflow er analytisk interessant, fordi viden og information er vigtig i forhold til de enkelte virksomheders muligheder for at agere optimalt på markedet [Andersen 2000]. Dertil kommer, at informationsstrømmen er asymmetrisk og aktørerne i et samarbejde ikke vil have den sammen informationsmængde til rådighed [Alchain og Woodward 1988:68]. Viden bliver derved et redskab til at styre andre aktørers handlinger i produktionskæden, fordi hver af aktørerne har en specifik viden, der ved udveksling mellem parterne, øger informationen om markedets muligheder. Derved kan information bruges til at få andre aktører til ikke at handle. 5

14 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Vidensfordelingen mellem aktørerne har betydning for magtforholdet mellem dem, fordi information og viden dermed bliver et strategisk gode til at få andre aktører i byggeriet til at handle anderledes end de ellers ville have gjort. Endvidere bruges viden som en vare i transaktionerne mellem aktørerne. Denne form for vidensformidling og magtproduktion mellem aktørerne, kan være en barriere for etablering af fora, hvor aktørerne satser deres viden på gensidige læringsprocesser for i fællesskab at løse byggeriets indeklimaproblemer. Byggeriets aktører har ikke umiddelbart interesse i at indgå i fora, hvor der udveksles erfaringer, idet al information er omkostningsfuld at skaffe, og ingen får noget uden at betale. Vi vil bruge denne forståelse af vidensflow til at karakterisere, hvilke måder byggeriets aktører anvender og bruger viden, som strategisk redskab til at styre vidensflowet i produktkæden og over andre aktører f.eks. regulerende myndigheder. Denne karakteristik er en vigtig analyse til forståelse af barriere og muligheder for etablering af miljøomstillingsprocesser De økonomiske strukturer Teorierne om virksomheders organisering bygger på empiriske studier, der viser at virksomheder prioriterer længerevarende relationer mellem udbyder og efterspørger, for at kunne håndtere markedets systemiske usikkerhed ved at fordele risikoen mellem sig [Grabher 1993, Lundvall 1993, Håkansson og Johanson 1998, Poter og van der Linde 1996, Alchian og Woodward 1988, Andersen 2000]. Den systemiske usikkerhed bunder i, at aktørerne ikke har fuld information om det marked de agerer på. Markedet er karakteriseret ved en stadig voksende informationsmængde og mulighederne og kompleksiteten i kapaciteten på markedet forandres og udvikles derfor konstant. For at håndtere denne voksende informationsmængde bliver virksomheder nød til hele tiden at deltage i forskellige fora for vidensudveksling [Andersen 2000]. Denne forståelse af økonomiske strukturer er udgangspunktet for vores analyse af de økonomiske strukturer i byggeriet Analysestrategi Vi vil i dette afsnit redegøre for de valg var vi foretaget undervejs i arbejdet med vores problemstilling, herunder indsamling af empiri. Gennem aktørernes interaktion vil vi blotlægge og analysere, organisatoriske strukturer, samt videns- og økonomiske strukturer i byggeriet. Forandringsmuligheder og barrierer for etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet bliver skabt gennem måden, hvorpå aktørerne interagerer, fortolker omverdenens krav og hvordan de agerer i forhold til disse krav. Hvordan aktørerne agerer i forhold til omverdens krav, er afhængig af hvem der stiller krav og hvordan kravene stilles. Derfor vil vi i 6

15 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI analysen diskutere, hvordan omverdens krav til byggeriets aktører har haft og kan have indflydelse på etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet Dynamik i interaktionen Informationsstrømmen i byggeriet er tæt knyttet til virksomhedernes aktiviteter. F.eks. sidder producenterne med kontrol over (og indsigt i) aktiviteterne knyttet til deres produkter og dermed kan de styre informationsstrømmen til de andre aktører, med hensyn, til hvad de ønsker at fortælle om deres produkter. Fordelingen af aktiviteter er en afgørende faktor i magtfordelingen og interaktionen mellem aktører, ikke kun i forhold til at opnå indflydelse på informationsstrømmen i byggeriet. En bestemt form for aktiviteter leder til en specifik ressourcefordeling, da f.eks. bygherrerådgivning har betydning for, hvilke krav bygherre er i stand til at stille til entreprenør og byggematerialeproducent. Ressourcefordelingen er svær at ændre på, fordi aktører med mange ressourcer ikke nødvendigvis vil være med til at fremme aktiviteter, der kan være med til at ændre ressourcefordelingen. Relationerne mellem aktørerne kan medføre, at aktørerne kæmper for at få kontrol over aktiviteterne i byggeriet for på den måde at sikre egne interesser [inspireret af Håkansson og Johanson 1998]. De aktører som forstår at etablere fordelagtige strategiske relationer, som bringer flest ressourcer til samarbejdet, eller har kontrol over flest/mest væsentlige aktiviteter, har mulighed for at styre aktiviteter, der er udført af andre aktører i produktkæden. Sådanne aktører kan karakteriseres som magtfulde. De magtfulde aktører kan fastholde bestemte udviklingsspor, men også igangsætte en udvikling, der bryder med de etablerede udviklingsspor hvis de ser en fordel heri. En ændring af magtbalancen blandt aktører i byggeriet kan blive aktuel ved, at der i byggeriet dannes nye aktøralliancer eller ved, at der bringes nye aktører ind i den etablerede del af branchen. F.eks. kan bygherrer vælge at bruge samarbejdspartnere og leverandører af materialer og byggevarer, som på nuværende tidspunkt ikke er etablerede aktører i byggeriet. Aktører kan også ændre magtbalancen ved at udvikle aktiviteter og dermed ressourcer, der kan konkurrere med etablerede strategisk vigtige aktiviteter. Det kan f.eks. være ved, at aktører bringer nye konkurrenceparametre i spil (f.eks. sikring af godt indeklima) [Ibid.]. I vores analyse af i byggeriet vil vi tage udgangspunkt i Alchain og Woodward (1988), Håkansson og Johansons (1998), samt Andersen (2000) forståelse af aktørernes interaktion og forandringsdynamikker i interaktionen mellem aktørerne og deres omverden. Et valg der er begrundet i, at de giver os redskaber til at forstå dynamikken i interaktionen mellem aktørerne i byggeriet (hvad karakteriser magtfulde aktører og hvordan fordeles og omfordeles magten mellem aktørerne). 7

16 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Etablering af miljøomstillingsprocesser med henblik på at fremme godt indeklima, kan være et spørgsmål om ændring af magtfordelingen blandt aktørerne i byggeriet. F.eks. kan etablering af gode indeklimaegenskaber, som konkurrenceparameter indenfor byggevarer, true etablerede byggevareproducenters markedsandele og medføre en omfordeling af ressourcerne blandt aktørerne. F.eks. hvis nye byggevareproducenter få markedsandele på de respektive markeder for byggevarer, kan det medføre omfordeling af aktiviteter og udviklingsfokus som ændrer magtfordelingen blandt aktørerne, fordi nye aktiviteter bliver vigtige og andre konkurrenceparametre kommer i fokus. Udtrykket magtfulde aktører får derved en dobbelt betydning, idet de både kan være privilegerede aktører til at fremme omstilling, men samtidig være med til at blokere for miljøomstillingsprocesser, såfremt disse miljøomstillingsprocesser indebærer en risiko for at egne aktiviteter og ressourcer bliver forringet. Pejtersen viser med sin gennemgang af nyere indeklimaforskning, at en væsentlig kilde til dårligt indeklima er byggematerialer [Pejtersen 2002]. Derfor bliver byggematerialeproducenternes handlemåde og refleksion i forhold til indeklimaproblematikken central i vores analyse Privilegerede aktører I vores analyse af byggeriet bliver indkredsning af privilegerede aktører centrale, fordi de er vigtige til at forstå, hvilke barrierer og muligheder der er for etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet. Manglende krav fra forbrugeren er et argument, byggeriets aktører bruger, når de forklarer, hvorfor de ikke arbejder på at løse indeklimaproblemerne [BI , Danske Trælast , Skanska ]. Hall har undersøgt forbrugerens rolle i omstillingsprocesser i forskellige produktkæder. Han peger på, at miljøinnovation kan tage sin begyndelse som følge af ude fra kommende pres fra højt profilerede forbrugerne på virksomheder, der befinder sig i slutningen af en produktionskæde [Hall 2000]. I Halls terminologi vil forbrugernes krav, alt efter deres karakter, presse virksomheder i slutningen af produktionskæden til at stille krav til deres leverandører, som derefter vil stille krav videre i produktionskæden. Forbrugerkrav er tit fokuseret på en bestemt problemstilling og udsprunget af etiske og moralske holdninger, som virksomheder overtræder og hvor ansvaret for problemets opståen kan føres tilbage til bestemte virksomheder. Hvorvidt der opstår et forbrugerpres afhænger af, hvor tætte relationerne er mellem forbrugere og leverandører [Ibid.]. Vi vil med udgangspunkt i Halls terminologi derfor diskutere muligheder og barrierer for etablering forbrugerkrav til byggeriet, som kan udløse omstillingsprocesser med indeklimaet som omdrejningspunkt. 8

17 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI Gunningham og Sinclair har en lignende pointe. De argumenterer for, at placering af ansvar (i den offentlige debat) for en konkret problemstilling på en specifik virksomhed eller branche er et effektivt instrument til at etablere omstillingsprocesser i en virksomhed eller branche [Gunningham og Sinclair 2002]. Denne pointe vil vi løbende bruge i diskussionen af allerede etablerede omstillingsprocesser, idet byggeriets aktører ofte henviser til konkrete problemer eller katastrofer som har fået de enkelte virksomheder til at ændre deres handlemåde. F.eks. oplevede Skanska, at deres underentreprenører fra Jylland ikke overholdte diverse miljø- og arbejdsmiljøregler ved byggeriet af Fisketorvet ( ) i Københavns Kommune. Dette afstedkom adskillige påbud og en konfliktfyldt dialog med Miljøkontrollen i Københavns Kommune. I Skanska var det særligt alvorligt, fordi virksomheden gerne vil slå sig op på at have styr på ressourceforbruget og arbejdsmiljøet i byggeprocessen [Skanska ] Dataindsamling Det empiriske materiale i vores projekt er hovedsageligt kvalitative interviews, med aktører i byggebranchen og med andre aktører som har relationer til byggeriet. Det kvalitative interview er valgt, da vi mener at aktørernes fortolkninger af omverdenen er vigtige til at blotlægge strukturere for aktørernes handlen, herunder hvilke krav aktørerne finder relevante. Viden om aktørernes fortolkninger af indeklimaproblemerne er ikke tilgængelig i eksisterende undersøgelser, eller kortlagt på anden måde. derfor vi ser vi det som vores eneste mulighed, for at få indsigt i dette, at foretage interviews. Vi har valgt at interviewe hovedsageligt store aktører eller virksomheder, som står for en stor del af omsætningen inden for et specifikt led i produktionskæden. Begrundelsen herfor er, at identificering af magtfulde aktører er vigtig for at forstå dynamikken i interaktionen mellem aktørerne og dermed mulighederne for forandring på brancheniveau. F.eks. har store virksomheder i kraft af deres størrelse væsentlig flere økonomiske ressourcer end mindre aktører, hvilket kan være en indikator for, at de er magtfulde på deres respektive marked. Vi har desuden valgt at interviewe store virksomheder i alle led i produktionskæden, fordi f.eks. kontrol over strategisk vigtige aktiviteter i byggeproduktion, kan give visse led i produktionskæden indflydelse på aktiviteter som andre aktører i byggeriet udføre. Derudover har vi udvalgt virksomhederne efter, hvorvidt de profilerer sig på miljø. Dette udvælgelseskriterie er først blevet relevant, såfremt der har været flere store aktører at vælge imellem. I den forbindelse diskutere vi i interviewet aktørernes erfaringer med miljøarbejde (Hvad er mulighederne for etablering af miljøopstillings- 9

18 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET processer i branchen og hvordan forholder de andre aktører i byggeriet sig til en aktiv miljøprofil). Desuden er flere af interviewene foretaget, som led i en opfølgning og uddybning af specifikke problemstillinger, vi har identificeret gennem projekt processen. Det gælder bl.a. interview med aktører, som ikke direkte er en del af produktionskæden, herunder personer fra myndighedsinstanser, fagforeninger m.v. (Begrundelse for valg af de specifikke interviewpersoner og virksomheder i produktionskæden, se bilag A: oversigt over interviewede personer). De optagede interview har vi kondenseret til tekst, hvor vi har fokuseret på beskrivelser af aktørernes interaktion med omverdenen og deres fortolkninger af indeklimaproblemerne i byggeriet. Dette tekstmateriale er udgangspunktet for vores analyser. Til at supplere det empiriske materiale fra interviewene har vi brugt love og bekendtgørelser på byggeområdet, litteratur om byggeriet og avisartikler til at understøtte vores argumentationer og analytiske pointer. Desuden indgår vores erfaringer fra vores praktikophold og arbejde i FSBbolig som en del af empirien. Særligt i forhold til en karakteristik af indeklimaproblemerne, har det været relevant at foretage et omfattende litteraturstudie, til at vise at indeklimaproblemer er et problem og give overblik over indeklimaproblemernes karakter og omfang. Selve problemernes karakter og omfang er en afledt effekt af byggeproduktionen, som har en fysisk effekt på brugerne, uafhængigt af om byggeriets aktører fortolker det som et problem. Derudover diskuterer vi, i forbindelse med blotlæggelse af indeklimaproblemernes karakter, hvordan aktørerne forholder sig til indeklimaproblematikken. Dette er centralt for vores forståelse, fordi barriererne for ændring af aktørernes handlen bl.a. skabes ud fra, hvordan aktørerne fortolker omverdenens krav. I denne sammenhæng er vores videnskabsteoretiske udgangspunkt en forståelse af, at virkeligheden eksistere uafhængigt af iagttageren. Der eksisterer således naturvidenskabelige sammenhænge (f.eks. indeklimaproblemet), som fortolkes, værdisættes og løses afhængig af betragterens fortolkning af omverdenen. Det betyder, at byggeriets aktørers tolkninger af omverdenen danner baggrund for deres måde at agere. Det er deres handlen, som har indflydelse på indeklimaproblemernes karakter. Forklaringsrammer for den manglende miljøomstillingsproces kan derfor kun forklares ud fra den forståelse, der ligger bag. En forståelse der er inspireret af kritisk realisme [inspireret af Pedersen og Land 2000]. Set i vores perspektiv er det en forudsætning for etablering af miljøomstillingsprocesser at finde forklaringsrammer for den manglende miljøomstilling i byggeriet, gennem aktørernes fortolkning og værdisætning af indeklimaproblemerne. 10

19 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI Valg af cases Vi har i analysen af indeklimaproblemets karakter været nødsaget til at afgrænse vores analyse ved at udvælge ét eksempel på et indeklimaproblem, fordi indeklimaproblemerne er mange og komplekse. Vi vil gennem blotlæggelsen af dårlig luftkvalitets effekter på brugernes helbred vise indeklimaproblemets relevans og kompleksitet. I analysen af indeklimaproblemerne har vi valgt at fokusere på luftkvalitet, da dette indeklimaproblem kan knyttes til byggebranchens aktiviteter. Vi har tre gennemgående cases i projektet, når vi diskuterer og analyserer byggevareproducenterne som aktørgruppe, fordi byggevareproducenterne som aktørgruppe er forforskellig i deres aktiviteter og status i byggeriet, til at vi kunne betragte dem som en samlet aktørgruppe. Valgt af hhv. varmeisoleringsindustrien, beton og cementindustrien, samt farve-lakbranchen bunder først og fremmest i, at disse brancher forholder sig aktivt til diskussioner i deres omverden vedrørende sundheds- og miljøproblemer knyttet til deres produkter. Vores forundersøgelse har vist, at de tre cases er eksempler på brancher, hvor aktørerne har forholdt sig forskelligt i forhold til omverdenens krav om indsigt i og forbedring af produkternes miljø- og sundhedsegenskaber. Yder mere er overfladebehandlingsmidler, varmeisolering, samt beton og cement eksempler på byggevarer, der anvendes i et typisk byggeri. Interviewguide Overordnet tager alle interviewene afsæt i temaer, som vi udarbejdede før selve interviewet. Temaerne kredser om, hvordan aktørerne opfatter omverdenskrav, samarbejdsrelationer og hvilken miljøforståelse og miljøkapacitet aktørerne bisidder. Vi har forsøgt at fastholde en stringens gennem interviewforløbene ved at udarbejde en interviewguide og ved at fastholde samtalens fokus på de konkrete temaer i interviewet. Under selve interviewene spurgte vi ind til eksempler på konkrete handlinger hos aktørerne. Denne interviewmetode anvendte vi for at få viden om, hvordan de agerer ud fra deres overordnede fortolkninger af omverdenen, herunder andre aktørers handlemåde. Temaer for interviewene Miljøforståelsen i virksomheden eller organisationen Eksempler på konkret arbejdsmiljø- og miljøarbejde Karakteristik af samarbejdsrelationerne Hvad er relevant viden og hvor kommer viden fra Håndtering af krav fra omverdenen 11

20 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Hvad er relevante krav og fra hvem/hvor kommer de Særligt specifikt i forhold til myndighedskrav Karakteristik af samarbejdet/dialogen med offentlige myndigheder Hvordan forholder den enkelte aktør sig til indeklimaproblemer Hvordan oplever den interviewede virksomhed eller organisation, at de andre aktører i byggeriet agerer Ud over at interviewe aktører i byggeriet, har vi interviewet en repræsentant fra en fagforening, en forsker, en medarbejder i en bedriftssundhedstjenesten og en embedsmand. Vi har brugt disse interview til at diskutere den manglende miljøomstilling i byggeriet med aktører, der har relationer til byggebranchen Omstillingsideal Vi har valgt at opstille et omstillingsideal for eksplicit at redegøre for, hvordan vi ser mulighederne for miljøomstilling i byggeriet. Det gør vi for at kunne pege på miljøomstillingsperspektiverne. Etableringen af omstillingsprocesser kræver, at der hos aktørerne sker en kapacitetsopbygning gennem en vidensspredning mellem byggeriets aktører, herunder opbygning af viden om hvordan virksomhederne kan inddrage hensyn til brugernes sundhed. En systematisering af viden og erfaringer kan bruges i andre byggeprojekter og ny viden kan blive spredt og adopteret af andre virksomheder. Samtidig vil kapacitetsopbygning gøre aktørerne i stand til at stille krav til deres underleverandører [Dræbye 1997, Sahlin.-Andersson 1998, Debois og Gadde 2000, Gann og Salter 2000, Bønnelykke 2003]. Hver enkel af byggeriets aktører sidder inde med en viden/ressourcer, som er en nødvendig brik i forhold til at løse indeklimaproblemet. Set i dette lys ville det ideelle være, hvis byggeriets aktører gennem fora for erfaringsudveksling og via gensidige læringsprocesser i fællesskab går sammen om at løse indeklimaproblemet. Porter og van der Linde argumenterer for, at reguleringsmæssige krav til en branche kan skabe det fornødne pres, der skal til for at etablere en omstillingsproces med et specifikt formål. De bruger deres analyse af miljøomstillingsprocesser i den hollandske blomsterproduktion, som et eksempel herpå. Den enkelte virksomhed i en produktionskæde ændrer ikke sin produktion uden at føle et pres fra andre aktører i eller uden for produktionskæden. Det er krav til virksomheden fra omverdenen, som er den udløsende faktor for en omstillingsproces [Porter og van der Linde 1996]. Vi analyserer derfor mulighederne og barriererne for, at reguleringen af byggeriet kan fremme etablering af miljøomstillingsprocesser. Da de regulerende myndigheder har 12

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

Arkitektonisk Belysning til Gyptone kant D2. Nyt design og inspiration til lofter

Arkitektonisk Belysning til Gyptone kant D2. Nyt design og inspiration til lofter Arkitektonisk Belysning til Gyptone kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Et nyt integreret design af lys og lofter En følelse af velvære Et loft er meget anderledes end ethvert andet område i et

Læs mere

og sundhed i boliger 2012

og sundhed i boliger 2012 Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet Indeklima og sundhed i boliger 2012 Tirsdag 17. april kl. 9.00 til 16.00 Aalborg Universitet

Læs mere

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius)

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius) mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius) Formål Det overordnede formål er at forbedre danskernes

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt

Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Malerens håndtering af skimmelvækst og fugt Undervisningsministeriet, Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med faglærer Jill Valsgard,

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner

Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner Strategi for håndtering af skimmelsvamp i kommunale bygninger og institutioner 1. Baggrund og formål Kommunen har de seneste år oplevet et øget ressourceforbrug til udbedring af skimmelsvamp i kommunens

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE CITY M LUFTRENSER FRA CAMFIL Camfil Clean Air Solutions 1 I løbet af få timer (afhængig af størrelsen på rummet) vil en CITY luftrenser

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Master i Bygningsfysik

Master i Bygningsfysik Master i Bygningsfysik 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk København Danmark mangler bygningsfysikere Over en tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Det forbrug skal

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Hvordan sikrer vi indeklimaet? Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken 4 7100 Vejle Att.: Hans Theil Hansen 6. kontor Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 72208585 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Tilstrækkeligt

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere