Byggematerialer og indeklima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggematerialer og indeklima"

Transkript

1 Byggematerialer og indeklima spillet om viden i byggeriet Dorthe da Silva Anja Neiegaard Roskilde Universitetscenter Speciale TekSam 2004 Vejledere: Bo Elling & Bent Søndergård

2 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA FORORD Forord Projektets idé og udvikling er inspireret af vores tidligere projektarbejde, hvor vi undersøgte miljøforståelsen blandt danske typehusproducenter. Dette vakte vores interesse for at kigge på byggebranchens manglende miljøperformance og uvilje mod gennemgribende miljøomstillingsprocesser. I forbindelse med specialets tilblivelse vil vi gerne takke alle de, som villigt åbnede op for beretninger om miljøarbejdet generelt og specifikt i forhold til indeklimaproblemerne i byggeriet. Uden deres deltagelse var projektets form ikke mulig. En tak skal der lyde for den faglige sparring undervejs i projektforløbet med vores opponentgruppe, Katja Asmussen og Anders Lorenzen. Tak til Uffe Sæbye for de diskussioner vi har haft om arbejdsmiljø og indeklimaproblemer i byggeriet og for kommentarer til kapitlet Miljøproblemets karakter. Lise Drewes Nielsen skal have tak for inspiration på GKIII s metodekursus til udviklingen af specialets metodiske overvejelser og teoretiske fundament. Samtidig vil vi takke vores vejledere for deres lyst til at sætte spørgsmålstegn til specialet og diskutere dets form, indhold og vores vurderinger. Derudover sender vi en tanke til hjemmefronternes V.I.P ere for opbakning af moralsk karakter og de daglige påmindelser om hjemmets eksistens. Roskilde Universitetscenter September 2004 Dorthe da Silva & Anja Neiegaard I

3 FORORD SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET II

4 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA ABSTRACT Abstract The purpose of this project is to discuss how to establish greening processes in the construction industry in Denmark. Furthermore, the project aims to describe missing greening processes and more specifically, securing the health of the people using the buildings in relation to Sick Building Syndrome and indoor air problems. The project argues that some of the most important explanations for the lack of greening processes relate to the economic, knowledge-based and regulatory structures of the building industry. Also discussed is the lack of greening processes as a result of interactions between the different key players in the building industry. In analysing the barriers which do not allow greening process changes in the building industry, this project discusses economic, knowledge-based and regulatory problems, all of which make it easier for firms to ignore the fact that the users of a building are taking risk by using the building. At first, the building material manufacturers are backing away from health issue discussions concerning the users of buildings. The building material manufacturers also have a great influence on the regulation of the industry in general. Secondly, the regulation of the building industry is not taking care of the indoor air problems. The understanding here is that the indoor air problem and Sick Building Syndrome are solved by ventilation of the building. Therefore any indoor air problem is only a matter of getting a better ventilation system. The nature of interaction between key players is another possible reason for the lack of greening processes. III

5 ABSTRACT SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET IV

6 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Metode og Teori Strukturer Byggeriets organisering Informationsstrømmen De økonomiske strukturer Analysestrategi Dynamik i interaktionen Privilegerede aktører Dataindsamling Omstillingsideal Opsamling Indeklimaproblemet Problematisering af indeklimaet Indeklimaproblemets karakter By og Bygs definition Luftkvalitet Indeklimaforskning i dansk sammenhæng Løsning af indeklimaproblemet Byggevareproducenternes miljøviden Farve- og lakindustrien Cement- og betonbranchen Mineraluldsbranchen Delkonklusion Byggeriets organisering De udøvende erhverv Udviklingsstrategier Rådgiverne Byggevareproducenterne Byggeriets kunder Forskellige bygherreroller Delkonklusion Aktørernes interaktion Samarbejdet i styringskæden 42 V

7 INDHOLDSFORTEGNELSE SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Samarbejde mellem bygherre og de udøvende erhverv Bygherren som privilegeret aktør Den offentlige sektor som privilegeret bygherrer Rådgiverens funktion Manglende krav fra byggeriets brugere Samarbejdet i produktionskæden Delkonklusion Reguleringsstrategier Byggevareproducenterne Normer og standarder Løsning af indeklimaproblemet Udvidet produktansvar Kommunerne og de udøvende erhverv Kommunen som kravstiller Arbejdsmiljø som fokus Et dominerende udviklingsspor Etablering af andre udviklingsspor Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Avisartikler Love og Bekendtgørelser Hjemmesider 76 Bilag A. Interview A.1 Interviewoversigt a A.2 Aktører i produktkæden b A.2.1 Byggevareproducenter b A.2.2 Grossistleddet c A.2.3 De store entreprenører c A.3 Aktører relevante for projektets problemstilling d A.3.1 Byggebranchens kunder d A.3.2 Erfaringerne fra 1990 ernes projekter d A.3.3 Informationsstrømmen i byggebranchen e A.3.4 Lovgivningsmæssige barrierer for miljøomstilling f a VI

8 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDHOLDSFORTEGNELSE A.3.5 Indeklimaproblemer f Bilag B. Ulovlige konkurrenceaftaler g VII

9 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDLEDNING 1. Indledning Dette projekt udspringer i en undren over tingenes tilstand i byggebranchen. Til trods for viden om byggematerialers betydning for dårligt indeklima syntes det ikke at være et tema, som er på dagsorden hos byggeriets aktører. Dette er grundlaget for vores undren. Hvorfor fokuserer byggeriets aktører ikke på at sikre et godt indeklima i det færdige byggeri. I 1996 lancerede Miljøstyrelsen den produktorienterede miljøstrategi, med opstarten af UMIP 1 projektet, hvor bl.a. Aalborg Portland deltog. Den produktorienterede miljøstrategi er karakteriseret ved at have fokus på de enkelte produkter i et livscyklusperspektiv. Dette fokus bunder i en forståelse af, at produkterne er årsagen til miljøproblemerne, som følge af produktionen af produkterne og forbruget af dem. Et statsligt reguleringstiltag var f.eks. uddeling af tilskudsmidler til renere teknologi, som Miljøstyrelsen forvaltede gennem Miljørådet. Miljørådet oprettede forskellige brancherelaterede produktpaneler, hvis formål var at diskutere mulighederne for etablering af renere produktion i de specifikke brancher. Byggepanelet 2 bestod af repræsentanter for de forskellige aktører i branchen: rådgivere, byggematerialeproducenter, entreprenører, bygherrer, men også forskellige interesseorganisationer og forskningsinstitutioner var repræsenteret [Byggepanelet 2000]. Reguleringsindsatsen var således rettet mod at fremme dialog mellem byggeriets aktører og miljøforvaltningen. Formålet var at få byggeriets aktører til at formulere løsningsforslag, til etablering af miljøomstillingsprocesser, med det formål at minimere miljøbelastningen fra byggeproduktionens aktiviteter. Byggepanelet formåede dog ikke at komme frem til forslag til løsning af miljøproblemerne. Et eksempel på et afledt problem ved produktionen af byggeriet er indeklimaproblemer. Indeklimaproblemer er, på linje med andre miljøproblemer, et fysisk stofligt problem. Dårligt indeklima har betydning for brugeres sundhed. Indeklimaproblemerne er et sundhedsproblem i den vestlig industrialiserede verden, da vi typisk opholder sig os 90% af vores levetid indendørs [Ole Fanger i DR2, Viden Om, ]. Indeklimaproblemerne kan have karakter af: slimhindeirritationer (dvs. øjne-, næse-, hals- og hudirritationer), træthed, hovedpine og tung i hovedet, svimmelhed eller utilpashed. Endvidere mistænkes et dårligt indeklima for give koncentrationsbesvær og åndedrætsbesvær [Pjetersen 2002]. De langsigtede følger af et dårligt indeklima er 1 UMIP metoden er en forkortelse for Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter. Formålet med UMIP er, at udregne de potentielle sundheds- og natureffekter fra et specifikt produkt, ud fra opstillede normalisering og vægtningsfaktrorer [da Silva et a. 2002]. 2 Byggepanelet var Miljørådets produktpanelet på byggeområdet [da Silva et al. 2002]. 1

10 INDLEDNING SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET ikke klarlagt. Undersøgelser af indeklimaet peger i retning af, at der er en sammenhæng mellem det stigende antal astma- og allergitilfælde i den vestlige verden og forekomsten af phthalater i husstøv, som stammer fra f.eks. vinylgulve og plastmaling [Bornehag et al. 2004]. Forekomsten af skimmelsvampe og radon i indeklimaet har ligeledes effekt på brugernes helbred på længere sigt. Andre undersøgelser viser, at eksponering af radon og skimmelsvampe i indeklimaet øger risikoen for udvikling af forskellige kræftformer [Assouline-Dayan et al. 2002, Hansen 1981]. Indeklimastudier af skolers luftkvalitet viser, at den dominerende forureningskilde til dårlig indeluft ikke skyldes de personer, der opholder sig i bygningen, men forurening fra byggematerialer og ventilationsanlæg [Pejtersen 2002:19]. Byggebranchens aktører argumenterer for, at indeklimaproblemet er løst gennem udvikling af de mekaniske ventilationssystemer. Det bunder i en forståelse af, at indeklimaproblemerne forsvinder ved øget luftudskiftning. Der er imidlertid eksempler på, at de mekaniske ventilationssystemer har forværret indeklimaet i byggeriet. Et eksempel er i Dan-ejendommes administrationslokaler, på Tuborg Boulevard 12 i Hellerup, hvor medarbejderne klager over dårligt indeklima. Det på trods af, at det centrale klimaanlæg fungerer optimalt [Dan-ejendomme ]. Undersøgelser af arbejdsmiljøet i nyt kontorbyggeri, fra 1980 erne og frem til i dag, viser at indeklimaproblemer er en væsentlig kilde til dårligt arbejdsmiljø [Christiansen et al. 2001]. Branchens egen løsning har således kun formået at afbøde effekter af et dårligt indeklima. Vores kritik af byggebranchen går derfor på byggeriets aktørers manglende vilje til produktionsomlægning, således at de fysiske og stoflige effekter (miljøproblemerne) fra byggeproduktionen forsvinder. Det handler om at få igangsat en omstillingsproces, hvor de utilsigtede og direkte sundhedstruende effekter på byggeriets brugere bliver inddraget som parameter i byggeriets udvikling. På et møde i foråret 2002 inviterede Selskabet for Grøn Teknologi byggeriets aktører til en åben diskussion af, hvorfor det ikke var lykkedes for Byggepanelet at nå frem til løsningsforslag. På mødet var der uenighed om, hvilke aktører i byggeriet som skulle trække udviklingen henimod etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet. Undersøgelser af miljøomstillingsprocesser i produktionskæder peger på, at nogle af de vigtigste og ofte mest vanskelige barrierer for etablering af miljøomstillingsprocesser er organisatoriske-, økonomiske- og informationsstrukturer. Barriererne inkluderer manglende konsensus hos branchens aktører om prioriteringen af miljøproblemer, aktørers manglende viden om miljø- og sundhedsproblemer knyttet til specifikke produkter, risiko og omkostninger forbundet med progressive miljøforbedringer hos 2

11 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA INDLEDNING virksomhederne i produktkæden, samt mangelfuld kommunikation og interessekonflikter mellem aktører [Heiskanen et al. 1998]. Omdrejningspunktet for vores undersøgelse er den manglende miljøomstilling blandt aktører i byggeriets produktionskæde. Derfor vil vi analysere barrierer og muligheder for etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet. Det leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke barrierer og muligheder er der i byggebranchen for etablering af miljøomstillingsprocesser, med fokus på løsning af indeklimaproblemerne til gavn for helbredet hos byggeriets brugere? I projektet er indeklimaproblemerne afgrænset til at være et arbejdsmiljøproblem og et sundhedsproblem for byggeriets brugere. Byggeriet refererer til aktørerne der bidrager til produktionen og byggeproduktionen refererer til aktiviteter og materialer, som indgår i produktionen af bygninger. 3

12 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET 2. Metode og Teori I dette afsnit vil vi begrunde vores metodiske valg, samt redegøre for projektets design og analysestrategi. Projektets omdrejningspunkt er at blotlægge barrierer og muligheder for etablering af miljøomstilling, der sikrer et godt indeklima i byggeriet. Vi vil forsøge at forstå, hvorfor hidtidige forsøg på at etablere miljøomstillingsprocesser i byggeriet ikke er lykkedes. Vi vil bruge denne forståelse til at diskutere mulighederne for en etablering af miljøomstillingsprocesser. I dette projekt vil vi fokusere på strukturer, som kan blokere for etablering af miljøomstillingsprocesser med henblik på at fremme et bedre indeklima i byggeriet. Heiskanen et al. (1998) påpeger i denne sammenhæng, at organisatoriske, økonomiske og informationsstrukturer ofte er de vigtigste og mest vanskelige barrierer for etablering af miljøomstillingsprocesser i produktkæder. Vi vil derfor analysere byggeriets organisatoriske strukturer, informationsstrukturer og økonomiske strukturer. Analysens fokus er på aktørernes samarbejdsrelationer. Samarbejdet mellem aktørerne etablerer over tid rutiner for hvordan man samarbejder med hinanden. Disse rutiner kan være en lock-in mekanisme til at opretholde status quo i en branche og være en effektiv stopklods for krav om forandring fra forbrugere eller aftagere længere fremme i produktkæden. Ofte begynder miljøomstillingsprocesser i brancher ved, at en aktør eller grupper af aktører med magt eller særlig motivation presser miljømæssige forbedringer igennem på brancheniveau [Heiskanen 1998]. Derfor vil vi undersøge om byggebranchens organisering åbner muligheder for, at privilegerede eller motiverede aktører etablerer miljøomstillingsprocesser med henblik på sikring af godt indeklima Strukturer Vi vil i det følgende gennemgå, hvordan vi forstår organisatoriske- informations- og økonomiske strukturer, idet denne forståelse er udgangspunktet for vores analyse af byggeriets manglende miljøomstilling. Vores forståelse tager afsæt i forskellige teoretiske tilgange til henholdsvis byggeriets organisering, informations- og økonomiske strukturer Byggeriets organisering I dette afsnit vil vi introducere til byggebranchen og byggeriets aktører. Figur 2.1 giver et overblik over sammenhængen mellem byggeriets to produktionskæder, dvs. byggematerialernes produktionskæde og byggeprocessens styringskæde. Figuren illustrerer, hvilke aktører og aktiviteter, som bidrager til produktionsprocessen. Organiseringen af produktionskæden og styringskæden, herunder valg af byggematerialer og samarbejdspartnere, afhænger af det specifikke byggeprojekt. 4

13 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI Denne forståelse af byggeriets organisering er udgangspunkt for vores analyser af aktørernes interaktioner og aktiviteter, fordi en barriere for at løse indeklimaproblemerne kan være byggeriets organisering. Det er begrundet i, at materialevalg og selve udformningsprocessen har betydning for indeklimaproblemernes karakter, derfor er forståelsen af de to produktionskæders samspil central. S T Y R I N G Projek id, Bygherre Udredning Forprojektering RŒdgiver PRODUKTION Projektering Grus, sten m.v. uden videre forarbejdning Arbejdets udf relse, Ud vende erhverv RŒmateriale, Leverand rer Fremstilling af byggevare, Producent Fremstilling af pr¾fabrikata, Producent Distribution, Grossist Vedligeholdelse, Slutbruger/driftsherre Figur 2.1 Oversigt over byggeriets organisering Informationsstrømmen En analyse af byggebranchens informationsstrøm eller vidensflow er analytisk interessant, fordi viden og information er vigtig i forhold til de enkelte virksomheders muligheder for at agere optimalt på markedet [Andersen 2000]. Dertil kommer, at informationsstrømmen er asymmetrisk og aktørerne i et samarbejde ikke vil have den sammen informationsmængde til rådighed [Alchain og Woodward 1988:68]. Viden bliver derved et redskab til at styre andre aktørers handlinger i produktionskæden, fordi hver af aktørerne har en specifik viden, der ved udveksling mellem parterne, øger informationen om markedets muligheder. Derved kan information bruges til at få andre aktører til ikke at handle. 5

14 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Vidensfordelingen mellem aktørerne har betydning for magtforholdet mellem dem, fordi information og viden dermed bliver et strategisk gode til at få andre aktører i byggeriet til at handle anderledes end de ellers ville have gjort. Endvidere bruges viden som en vare i transaktionerne mellem aktørerne. Denne form for vidensformidling og magtproduktion mellem aktørerne, kan være en barriere for etablering af fora, hvor aktørerne satser deres viden på gensidige læringsprocesser for i fællesskab at løse byggeriets indeklimaproblemer. Byggeriets aktører har ikke umiddelbart interesse i at indgå i fora, hvor der udveksles erfaringer, idet al information er omkostningsfuld at skaffe, og ingen får noget uden at betale. Vi vil bruge denne forståelse af vidensflow til at karakterisere, hvilke måder byggeriets aktører anvender og bruger viden, som strategisk redskab til at styre vidensflowet i produktkæden og over andre aktører f.eks. regulerende myndigheder. Denne karakteristik er en vigtig analyse til forståelse af barriere og muligheder for etablering af miljøomstillingsprocesser De økonomiske strukturer Teorierne om virksomheders organisering bygger på empiriske studier, der viser at virksomheder prioriterer længerevarende relationer mellem udbyder og efterspørger, for at kunne håndtere markedets systemiske usikkerhed ved at fordele risikoen mellem sig [Grabher 1993, Lundvall 1993, Håkansson og Johanson 1998, Poter og van der Linde 1996, Alchian og Woodward 1988, Andersen 2000]. Den systemiske usikkerhed bunder i, at aktørerne ikke har fuld information om det marked de agerer på. Markedet er karakteriseret ved en stadig voksende informationsmængde og mulighederne og kompleksiteten i kapaciteten på markedet forandres og udvikles derfor konstant. For at håndtere denne voksende informationsmængde bliver virksomheder nød til hele tiden at deltage i forskellige fora for vidensudveksling [Andersen 2000]. Denne forståelse af økonomiske strukturer er udgangspunktet for vores analyse af de økonomiske strukturer i byggeriet Analysestrategi Vi vil i dette afsnit redegøre for de valg var vi foretaget undervejs i arbejdet med vores problemstilling, herunder indsamling af empiri. Gennem aktørernes interaktion vil vi blotlægge og analysere, organisatoriske strukturer, samt videns- og økonomiske strukturer i byggeriet. Forandringsmuligheder og barrierer for etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet bliver skabt gennem måden, hvorpå aktørerne interagerer, fortolker omverdenens krav og hvordan de agerer i forhold til disse krav. Hvordan aktørerne agerer i forhold til omverdens krav, er afhængig af hvem der stiller krav og hvordan kravene stilles. Derfor vil vi i 6

15 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI analysen diskutere, hvordan omverdens krav til byggeriets aktører har haft og kan have indflydelse på etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet Dynamik i interaktionen Informationsstrømmen i byggeriet er tæt knyttet til virksomhedernes aktiviteter. F.eks. sidder producenterne med kontrol over (og indsigt i) aktiviteterne knyttet til deres produkter og dermed kan de styre informationsstrømmen til de andre aktører, med hensyn, til hvad de ønsker at fortælle om deres produkter. Fordelingen af aktiviteter er en afgørende faktor i magtfordelingen og interaktionen mellem aktører, ikke kun i forhold til at opnå indflydelse på informationsstrømmen i byggeriet. En bestemt form for aktiviteter leder til en specifik ressourcefordeling, da f.eks. bygherrerådgivning har betydning for, hvilke krav bygherre er i stand til at stille til entreprenør og byggematerialeproducent. Ressourcefordelingen er svær at ændre på, fordi aktører med mange ressourcer ikke nødvendigvis vil være med til at fremme aktiviteter, der kan være med til at ændre ressourcefordelingen. Relationerne mellem aktørerne kan medføre, at aktørerne kæmper for at få kontrol over aktiviteterne i byggeriet for på den måde at sikre egne interesser [inspireret af Håkansson og Johanson 1998]. De aktører som forstår at etablere fordelagtige strategiske relationer, som bringer flest ressourcer til samarbejdet, eller har kontrol over flest/mest væsentlige aktiviteter, har mulighed for at styre aktiviteter, der er udført af andre aktører i produktkæden. Sådanne aktører kan karakteriseres som magtfulde. De magtfulde aktører kan fastholde bestemte udviklingsspor, men også igangsætte en udvikling, der bryder med de etablerede udviklingsspor hvis de ser en fordel heri. En ændring af magtbalancen blandt aktører i byggeriet kan blive aktuel ved, at der i byggeriet dannes nye aktøralliancer eller ved, at der bringes nye aktører ind i den etablerede del af branchen. F.eks. kan bygherrer vælge at bruge samarbejdspartnere og leverandører af materialer og byggevarer, som på nuværende tidspunkt ikke er etablerede aktører i byggeriet. Aktører kan også ændre magtbalancen ved at udvikle aktiviteter og dermed ressourcer, der kan konkurrere med etablerede strategisk vigtige aktiviteter. Det kan f.eks. være ved, at aktører bringer nye konkurrenceparametre i spil (f.eks. sikring af godt indeklima) [Ibid.]. I vores analyse af i byggeriet vil vi tage udgangspunkt i Alchain og Woodward (1988), Håkansson og Johansons (1998), samt Andersen (2000) forståelse af aktørernes interaktion og forandringsdynamikker i interaktionen mellem aktørerne og deres omverden. Et valg der er begrundet i, at de giver os redskaber til at forstå dynamikken i interaktionen mellem aktørerne i byggeriet (hvad karakteriser magtfulde aktører og hvordan fordeles og omfordeles magten mellem aktørerne). 7

16 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Etablering af miljøomstillingsprocesser med henblik på at fremme godt indeklima, kan være et spørgsmål om ændring af magtfordelingen blandt aktørerne i byggeriet. F.eks. kan etablering af gode indeklimaegenskaber, som konkurrenceparameter indenfor byggevarer, true etablerede byggevareproducenters markedsandele og medføre en omfordeling af ressourcerne blandt aktørerne. F.eks. hvis nye byggevareproducenter få markedsandele på de respektive markeder for byggevarer, kan det medføre omfordeling af aktiviteter og udviklingsfokus som ændrer magtfordelingen blandt aktørerne, fordi nye aktiviteter bliver vigtige og andre konkurrenceparametre kommer i fokus. Udtrykket magtfulde aktører får derved en dobbelt betydning, idet de både kan være privilegerede aktører til at fremme omstilling, men samtidig være med til at blokere for miljøomstillingsprocesser, såfremt disse miljøomstillingsprocesser indebærer en risiko for at egne aktiviteter og ressourcer bliver forringet. Pejtersen viser med sin gennemgang af nyere indeklimaforskning, at en væsentlig kilde til dårligt indeklima er byggematerialer [Pejtersen 2002]. Derfor bliver byggematerialeproducenternes handlemåde og refleksion i forhold til indeklimaproblematikken central i vores analyse Privilegerede aktører I vores analyse af byggeriet bliver indkredsning af privilegerede aktører centrale, fordi de er vigtige til at forstå, hvilke barrierer og muligheder der er for etablering af miljøomstillingsprocesser i byggeriet. Manglende krav fra forbrugeren er et argument, byggeriets aktører bruger, når de forklarer, hvorfor de ikke arbejder på at løse indeklimaproblemerne [BI , Danske Trælast , Skanska ]. Hall har undersøgt forbrugerens rolle i omstillingsprocesser i forskellige produktkæder. Han peger på, at miljøinnovation kan tage sin begyndelse som følge af ude fra kommende pres fra højt profilerede forbrugerne på virksomheder, der befinder sig i slutningen af en produktionskæde [Hall 2000]. I Halls terminologi vil forbrugernes krav, alt efter deres karakter, presse virksomheder i slutningen af produktionskæden til at stille krav til deres leverandører, som derefter vil stille krav videre i produktionskæden. Forbrugerkrav er tit fokuseret på en bestemt problemstilling og udsprunget af etiske og moralske holdninger, som virksomheder overtræder og hvor ansvaret for problemets opståen kan føres tilbage til bestemte virksomheder. Hvorvidt der opstår et forbrugerpres afhænger af, hvor tætte relationerne er mellem forbrugere og leverandører [Ibid.]. Vi vil med udgangspunkt i Halls terminologi derfor diskutere muligheder og barrierer for etablering forbrugerkrav til byggeriet, som kan udløse omstillingsprocesser med indeklimaet som omdrejningspunkt. 8

17 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI Gunningham og Sinclair har en lignende pointe. De argumenterer for, at placering af ansvar (i den offentlige debat) for en konkret problemstilling på en specifik virksomhed eller branche er et effektivt instrument til at etablere omstillingsprocesser i en virksomhed eller branche [Gunningham og Sinclair 2002]. Denne pointe vil vi løbende bruge i diskussionen af allerede etablerede omstillingsprocesser, idet byggeriets aktører ofte henviser til konkrete problemer eller katastrofer som har fået de enkelte virksomheder til at ændre deres handlemåde. F.eks. oplevede Skanska, at deres underentreprenører fra Jylland ikke overholdte diverse miljø- og arbejdsmiljøregler ved byggeriet af Fisketorvet ( ) i Københavns Kommune. Dette afstedkom adskillige påbud og en konfliktfyldt dialog med Miljøkontrollen i Københavns Kommune. I Skanska var det særligt alvorligt, fordi virksomheden gerne vil slå sig op på at have styr på ressourceforbruget og arbejdsmiljøet i byggeprocessen [Skanska ] Dataindsamling Det empiriske materiale i vores projekt er hovedsageligt kvalitative interviews, med aktører i byggebranchen og med andre aktører som har relationer til byggeriet. Det kvalitative interview er valgt, da vi mener at aktørernes fortolkninger af omverdenen er vigtige til at blotlægge strukturere for aktørernes handlen, herunder hvilke krav aktørerne finder relevante. Viden om aktørernes fortolkninger af indeklimaproblemerne er ikke tilgængelig i eksisterende undersøgelser, eller kortlagt på anden måde. derfor vi ser vi det som vores eneste mulighed, for at få indsigt i dette, at foretage interviews. Vi har valgt at interviewe hovedsageligt store aktører eller virksomheder, som står for en stor del af omsætningen inden for et specifikt led i produktionskæden. Begrundelsen herfor er, at identificering af magtfulde aktører er vigtig for at forstå dynamikken i interaktionen mellem aktørerne og dermed mulighederne for forandring på brancheniveau. F.eks. har store virksomheder i kraft af deres størrelse væsentlig flere økonomiske ressourcer end mindre aktører, hvilket kan være en indikator for, at de er magtfulde på deres respektive marked. Vi har desuden valgt at interviewe store virksomheder i alle led i produktionskæden, fordi f.eks. kontrol over strategisk vigtige aktiviteter i byggeproduktion, kan give visse led i produktionskæden indflydelse på aktiviteter som andre aktører i byggeriet udføre. Derudover har vi udvalgt virksomhederne efter, hvorvidt de profilerer sig på miljø. Dette udvælgelseskriterie er først blevet relevant, såfremt der har været flere store aktører at vælge imellem. I den forbindelse diskutere vi i interviewet aktørernes erfaringer med miljøarbejde (Hvad er mulighederne for etablering af miljøopstillings- 9

18 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET processer i branchen og hvordan forholder de andre aktører i byggeriet sig til en aktiv miljøprofil). Desuden er flere af interviewene foretaget, som led i en opfølgning og uddybning af specifikke problemstillinger, vi har identificeret gennem projekt processen. Det gælder bl.a. interview med aktører, som ikke direkte er en del af produktionskæden, herunder personer fra myndighedsinstanser, fagforeninger m.v. (Begrundelse for valg af de specifikke interviewpersoner og virksomheder i produktionskæden, se bilag A: oversigt over interviewede personer). De optagede interview har vi kondenseret til tekst, hvor vi har fokuseret på beskrivelser af aktørernes interaktion med omverdenen og deres fortolkninger af indeklimaproblemerne i byggeriet. Dette tekstmateriale er udgangspunktet for vores analyser. Til at supplere det empiriske materiale fra interviewene har vi brugt love og bekendtgørelser på byggeområdet, litteratur om byggeriet og avisartikler til at understøtte vores argumentationer og analytiske pointer. Desuden indgår vores erfaringer fra vores praktikophold og arbejde i FSBbolig som en del af empirien. Særligt i forhold til en karakteristik af indeklimaproblemerne, har det været relevant at foretage et omfattende litteraturstudie, til at vise at indeklimaproblemer er et problem og give overblik over indeklimaproblemernes karakter og omfang. Selve problemernes karakter og omfang er en afledt effekt af byggeproduktionen, som har en fysisk effekt på brugerne, uafhængigt af om byggeriets aktører fortolker det som et problem. Derudover diskuterer vi, i forbindelse med blotlæggelse af indeklimaproblemernes karakter, hvordan aktørerne forholder sig til indeklimaproblematikken. Dette er centralt for vores forståelse, fordi barriererne for ændring af aktørernes handlen bl.a. skabes ud fra, hvordan aktørerne fortolker omverdenens krav. I denne sammenhæng er vores videnskabsteoretiske udgangspunkt en forståelse af, at virkeligheden eksistere uafhængigt af iagttageren. Der eksisterer således naturvidenskabelige sammenhænge (f.eks. indeklimaproblemet), som fortolkes, værdisættes og løses afhængig af betragterens fortolkning af omverdenen. Det betyder, at byggeriets aktørers tolkninger af omverdenen danner baggrund for deres måde at agere. Det er deres handlen, som har indflydelse på indeklimaproblemernes karakter. Forklaringsrammer for den manglende miljøomstillingsproces kan derfor kun forklares ud fra den forståelse, der ligger bag. En forståelse der er inspireret af kritisk realisme [inspireret af Pedersen og Land 2000]. Set i vores perspektiv er det en forudsætning for etablering af miljøomstillingsprocesser at finde forklaringsrammer for den manglende miljøomstilling i byggeriet, gennem aktørernes fortolkning og værdisætning af indeklimaproblemerne. 10

19 BYGGEMATERIALER OG INDEKLIMA METODE OG TEORI Valg af cases Vi har i analysen af indeklimaproblemets karakter været nødsaget til at afgrænse vores analyse ved at udvælge ét eksempel på et indeklimaproblem, fordi indeklimaproblemerne er mange og komplekse. Vi vil gennem blotlæggelsen af dårlig luftkvalitets effekter på brugernes helbred vise indeklimaproblemets relevans og kompleksitet. I analysen af indeklimaproblemerne har vi valgt at fokusere på luftkvalitet, da dette indeklimaproblem kan knyttes til byggebranchens aktiviteter. Vi har tre gennemgående cases i projektet, når vi diskuterer og analyserer byggevareproducenterne som aktørgruppe, fordi byggevareproducenterne som aktørgruppe er forforskellig i deres aktiviteter og status i byggeriet, til at vi kunne betragte dem som en samlet aktørgruppe. Valgt af hhv. varmeisoleringsindustrien, beton og cementindustrien, samt farve-lakbranchen bunder først og fremmest i, at disse brancher forholder sig aktivt til diskussioner i deres omverden vedrørende sundheds- og miljøproblemer knyttet til deres produkter. Vores forundersøgelse har vist, at de tre cases er eksempler på brancher, hvor aktørerne har forholdt sig forskelligt i forhold til omverdenens krav om indsigt i og forbedring af produkternes miljø- og sundhedsegenskaber. Yder mere er overfladebehandlingsmidler, varmeisolering, samt beton og cement eksempler på byggevarer, der anvendes i et typisk byggeri. Interviewguide Overordnet tager alle interviewene afsæt i temaer, som vi udarbejdede før selve interviewet. Temaerne kredser om, hvordan aktørerne opfatter omverdenskrav, samarbejdsrelationer og hvilken miljøforståelse og miljøkapacitet aktørerne bisidder. Vi har forsøgt at fastholde en stringens gennem interviewforløbene ved at udarbejde en interviewguide og ved at fastholde samtalens fokus på de konkrete temaer i interviewet. Under selve interviewene spurgte vi ind til eksempler på konkrete handlinger hos aktørerne. Denne interviewmetode anvendte vi for at få viden om, hvordan de agerer ud fra deres overordnede fortolkninger af omverdenen, herunder andre aktørers handlemåde. Temaer for interviewene Miljøforståelsen i virksomheden eller organisationen Eksempler på konkret arbejdsmiljø- og miljøarbejde Karakteristik af samarbejdsrelationerne Hvad er relevant viden og hvor kommer viden fra Håndtering af krav fra omverdenen 11

20 METODE OG TEORI SPILLET OM VIDEN I BYGGERIET Hvad er relevante krav og fra hvem/hvor kommer de Særligt specifikt i forhold til myndighedskrav Karakteristik af samarbejdet/dialogen med offentlige myndigheder Hvordan forholder den enkelte aktør sig til indeklimaproblemer Hvordan oplever den interviewede virksomhed eller organisation, at de andre aktører i byggeriet agerer Ud over at interviewe aktører i byggeriet, har vi interviewet en repræsentant fra en fagforening, en forsker, en medarbejder i en bedriftssundhedstjenesten og en embedsmand. Vi har brugt disse interview til at diskutere den manglende miljøomstilling i byggeriet med aktører, der har relationer til byggebranchen Omstillingsideal Vi har valgt at opstille et omstillingsideal for eksplicit at redegøre for, hvordan vi ser mulighederne for miljøomstilling i byggeriet. Det gør vi for at kunne pege på miljøomstillingsperspektiverne. Etableringen af omstillingsprocesser kræver, at der hos aktørerne sker en kapacitetsopbygning gennem en vidensspredning mellem byggeriets aktører, herunder opbygning af viden om hvordan virksomhederne kan inddrage hensyn til brugernes sundhed. En systematisering af viden og erfaringer kan bruges i andre byggeprojekter og ny viden kan blive spredt og adopteret af andre virksomheder. Samtidig vil kapacitetsopbygning gøre aktørerne i stand til at stille krav til deres underleverandører [Dræbye 1997, Sahlin.-Andersson 1998, Debois og Gadde 2000, Gann og Salter 2000, Bønnelykke 2003]. Hver enkel af byggeriets aktører sidder inde med en viden/ressourcer, som er en nødvendig brik i forhold til at løse indeklimaproblemet. Set i dette lys ville det ideelle være, hvis byggeriets aktører gennem fora for erfaringsudveksling og via gensidige læringsprocesser i fællesskab går sammen om at løse indeklimaproblemet. Porter og van der Linde argumenterer for, at reguleringsmæssige krav til en branche kan skabe det fornødne pres, der skal til for at etablere en omstillingsproces med et specifikt formål. De bruger deres analyse af miljøomstillingsprocesser i den hollandske blomsterproduktion, som et eksempel herpå. Den enkelte virksomhed i en produktionskæde ændrer ikke sin produktion uden at føle et pres fra andre aktører i eller uden for produktionskæden. Det er krav til virksomheden fra omverdenen, som er den udløsende faktor for en omstillingsproces [Porter og van der Linde 1996]. Vi analyserer derfor mulighederne og barriererne for, at reguleringen af byggeriet kan fremme etablering af miljøomstillingsprocesser. Da de regulerende myndigheder har 12

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Definitioner WHO har defineret sundhed således:

Læs mere

Helbredsgener fra indeklimaforurening

Helbredsgener fra indeklimaforurening Helbredsgener fra indeklimaforurening Hvad er helbredsrisikoen ved luftforurening? De fleste mennesker opholder sig i hovedparten af deres tid indendørs. Helbredsgener, der skyldes luftforurening, kan

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om INDEKLIMA på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere Når ansatte arbejder med tømning og inspektion af containere, der har været brugt til transport af varer, kan de blive udsat for sundhedsfarlige

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 1. Indeklimagener Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen,

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef

Odense. OBH Indeklima. Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima. Århus Kolding. Hillerød. Niels Skals, Biolog PhD Produktchef Ny DNA-teknologi til vurdering af arbejdspladsens indeklima Århus Kolding Odense Hillerød, Biolog PhD Produktchef Dagens Danmark - en ny arbejdsplads bliver til! Der er gener men.. årsagen? Luftprøver

Læs mere

Orienteringsmøder 2008

Orienteringsmøder 2008 Orienteringsmøder 2008 Byggeskadeforsikring Nøgletal for almene byggerier Indeklimaforskning - Vejledning om projektgranskning v/ole Bønnelycke Totaløkonomi v/henrik Funch, Morten Hjorslev Hansen og Dorte

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Direktør Søren Stjernqvist Teknologisk Institut Et godt indeklima har stor betydning for de ansattes trivsel. Senior og Arbejdsliv

Direktør Søren Stjernqvist Teknologisk Institut Et godt indeklima har stor betydning for de ansattes trivsel. Senior og Arbejdsliv Senior og Arbejdsliv - De ældre vil behandles individuelt efter kvalifikationer Mænd fyres for at gå på barsel - en tendens der er stigende En uddannelse i trivsel SONOFON fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser F O A F A G O G A R B E J D E Indeklima i skoler Status og konsekvenser Udarbejdet af: Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Præsentation Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Baggrund Kendte problemer med mineraluld: Hudirritation Øjenirritation Irritation øvre luftveje Erkendte

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM »Lidt om mig Fagleder Indeklima og seniorrådgiver indenfor energi og indeklima Underviser i Indeklima på Civilingeniør-uddannelsen

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere