Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version august 2015

Transkript

1 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version august 2015

2 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende to strategier er fra 2008 og delvist realiserede nye skal til, der tager højde for udviklingen de seneste år. En række nye overordnede strategier som den nye skal understøtte: Udviklingsstrategiens satsning på bosætning, erhverv og branding. Et aktivt og moderne fritids- og frilufts-liv er et væsentligt grundlag for udviklingen. Udvikling af friluftsliv og natur er fokusområder i Udvikling Fyn, FMK s Erhvervs og turismestrategi og Naturturismes friluftsstrategi og formidlingsstrategi.

3 Udviklingen giver nye udfordringer i fritid- og friluftslivet Vi vil i stigende grad være ude i natur og byrum når vi dyrker idræt og motion/leger (voksne 60 % ude, børn 40 % ude) skal lære: Ny skolereform/den åbne skole og udeskoler har fokus på sundhed og genoptræning er på aktiv ferie ridning, dykning, kajak, vandring, sejlads, osv. Vi stiller krav om fleksibilitet i hverdagen. Det betyder bl.a. at Det organiserede/selvorganiserede fritids- og friluftsliv er stigende: I form af lokale gå-klubber, løbe- og/eller cykelhold, samt individuel træning Flere udbydere med udefitness, løbeinstruktører, event- og turoperatører, kajakkurser Flere udbydere af løb som MTB-løb, motions løb mv. Medlemstal i traditionelle forenings-turneringsidrætter (fodbold, håndbold, badminton) er faldende, men stigende i sportsgrene med fokus på motion og samvær (gymnastik, svømning mv) Den generelle idrætsdeltagelse er dog stigende hos såvel DGI og DIF lige som flere børn og voksne er begyndt at dyrke regelmæssig idræt fra 2007 til 2011 (organiseret og selvorganiseret) Friluftsliv er stadig at tage på tur/gå (90 %), cykle en tur (60%), bade (55 %), men jogging (30%), kano/kajak (10%) og mountainbike (9%) er en hastig voksende aktivitet, sammen med nicheaktiviteter som kitesurfing, dykning mv.

4 Nye udfordringer og muligheder Målet om at blive Danmarks førende friluftsdestination stiller krav til udvikling af tilgængelighed og friluftsfaciliteter/støttepunkter både Blå og Grønne samt målrettet udvikling af udvalgte temaer (ridning, vandring, MTB, Naturturismes blå temaer). Understøtte en voksende efterspørgsel efter udendørs motion og leg med bynære stier, lokale støttepunkter og uderum. Sikre tidssvarende idræts- og foreningsfaciliteter hvordan sikres en fortsat positiv udvikling og god kapacitetsudnyttelse når: flere voksne vil være ude, hovedgruppen af brugere af haller og baner (børn og unge) falder i kommunen, samt en generel flytning fra land til by (urbanisering) nye idrætsgrene og aktiviteter stiller andre krav til faciliteterne Hvordan understøttes et bredt udbud af aktivitetsmuligheder i borgernes fritids- og friluftsliv i dynamisk verden med større krav til mere fleksible tilbud, nye aktivitets- og organiseringsformer, aktivt medborgerskab og kommercielle udbydere? Hvordan udnyttes synergi bredt i kommunen: sundhed, skoler, turisme mv. der understøtter/bruger fritids- og friluftstilbud

5 De nye udfordringer peger på fælles strategi for fritids- og friluftslivet

6 Fokusområder sådan gør vi det Udviklingen af indsatserne hænger sammen og kan indledningsvis organiseres på 4 fokusområder. Fokusområderne, samt deres overskrifter og underpunkter, kan i den videre proces udvides/ændres/justeres. Det er foreløbigt forslag som ramme for processen. F1 Adgang i form af stier og besøgssteder mv. F2 Udvikling af faciliteter og støttepunkter F3 Gang i tingene: Udvikling af forenings- og aktivitetstilbud, samt samarbejde på tværs. F4 Formidling og branding: Både borgere og turister skal kende tilbuddene

7 F1 Adgang i form af stier og besøgssteder mv. Udbygning af det lokale som bynære lokale stinet til daglige motion, lokal naturrum i naturen og i byerne, (kan være lokal aftaler, Spor i Landskabet mv) sammenhæng til lokale idræts- og friluftsfaciliteter/støttepunkter (haller, foreningshuse mv) Herunder f.eks. deltagelse i projekt NatureMoves, som nytænker indretning og brug af uderum målrettet børn og unge. Udbygning af det særlige, som grundlag for dagsture og tematurisme havkajak, øhavsstien, riderute sydfyn, naturnyderen mv. stier og arealer af mere permanent karakter, der kan formidles/markedsføres

8 F2 Udvikling af faciliteter og støttepunkter De eksisterende idræts- og foreningsfaciliteter Udvikle idrætshaller, boldbaner, øvige faciliteter og bynære områder, så fortsat flere og andre aktiviteter kan benytte faciliteterne: Herunder f.eks. streetsport/gadeidræt eller andre nye aktiviteter, der fokuserer på nye muligheder for børn og unge Sikre bedre kritisk masse og drift i faciliteter ved at åbne for flere brugergrupper. F.eks. nye aktiviteter, nye foreninger, kommercielle aktører, oplevelsesturisme. Udendørsmotionsgruppers adgang til faciliteter i haller, samarbejde spejderhuse og børnehave, skoler, gå-klubber mv. Skabe flere fælles og samlende faciliteter med høj kvalitet for borgere - Afprøve nye organisering omkring drift og fordeling af faciliteter (halordninger, brugergrupper, klyngesamarbejder, sammenlægninger mv) Nye støttepunkter med flere funktioner og brugere: Pipstorn skov, Gåsebjergsand, Bittenhus, Tarup-Davinde mv. til glæde for foreninger, skoler, turister, professionelle. Udvikle Grønne Støttepunkter efter samme koncept som De blå Støttepunkter (tre niveauer og udfordrende arkitektur)

9 F3 Gang i tingene: Udvikling af forenings- og aktivitetstilbud, samt samarbejde på tværs Foreningsudvikling, samt udvikling af nye tilbud og aktiviteter i en foranderlig verden nytænke stagnerende/faldende idrætsgrene gennem ny organisering og tilpasning af aktiviteter/nye aktiviteter. Samarbejde med bl.a. idrættens organisationer. Aftenskoler kan udvikle tilbud, undervisningsformer, samt tværgående samarbejde sikre at flere borgere deltager i tilbud i FMK Kompetenceudvikling kursusaktivitet i forhold til foreninger, frivillige mv. Skabe attraktive forhold for frivillige Den åbne skole og synergier i samarbejde ml. foreninger/borgere og offentlige institutioner f.eks. sundheds- og ældreområdet, skole og børnehaver. Fokus på brugergrupper med faldende/ringe brug af fritids- og friluftstilbud: udsatte borgere, samt børn og unge Stor sammenhæng med Folkeoplysningsområdet og ny folkeoplysningspolitik

10 F4 Formidling og branding. Både borgere og turister skal kende tilbuddene. En fritids- og friluftsformidling, der gør borgerne stolte og turister nysgerrige (f.eks. naturturisme formidlingsstrategi som FMK bakker op om) Friluftstilbud indarbejdes i fritidsportalen Naturturismes friluftsapp. Det selvorganiserede skal gøres synligt (mange gå-klubber, streetsport) del af branding og bosætning Oplevelsesøkonomi gennem lokale tilbud og faciliteter i såvel byer som lokalsamfund Øge formidling, koordinering og facilitering af aktiviteter og samarbejdet mellem foreninger/grupper og andre (kendes bl.a. fra andre kommuner gennem Playmaker-ordning og parallel til Pipstorn Skov projektet). Eliteidræt potentialet og muligheder findes for at understøtte og dermed også brande kommunen? Event inden for idræt- og friluftsliv Faaborg Outdoor Event, nationale løb mv. F.eks. events/arrangementer/stævner baseret på klynger af flere foreninger og faciliteter baseret på bæredygtig økonomi, mv.

11 Rationaler for kommunal fritidsog friluftspolitik hvorfor? Oplysning vi skal lære blive klogere på os selv, vores historie, alm. læring (folkeoplysning og nordiske friluftstradition) Social forandring skaber fællesskab og engagement, motion og sundhed og sociale færdigheder. Foreningsdanmark som væsentlig medspiller i vores demokrati. Sundhed fællesskaber i fritiden og motion i idrætsfaciliteter og naturen er afgørende for folkesundheden Oplevelser aktiviteter, underholdning og adrenalin osv. (den kontinentale friluftstradition) oplevelsesøkonomi Økonomisk vækst bosætning, naturturisme, arbejdspladser Æstetisk og kin-æstetisk (bevægelsesglæde) erfaring: glæden ved naturen i sig selv, solnedgangen, fuglesangen mv. (den nordiske friluftstradition har vægten her)

12 Proces og tidsplan Indledende drøftelser i Det Grønne Råd ( ), Kultur- og fritidsudvalget samt Folkeoplysningsforbundet ( ) opbakning til fælles strategi Faglig workshop særlige videnspersoner ( ) Politisk behandling i TMU/KFU af oplæg til rammer for det videre arbejde samt tidsplan (september 2015) Kick-off konference/workshop for bred vifte af interessenter og politikere (24. september 2015) Workshops om centrale indsatsområder involvering af centrale interessenter (oktober-december 2015) Politisk vedtagelser af forslag i TMU/KFU, samt ØU og KB (marts-april 2016) Offentlig høring (maj-juni 2016) Udarbejde hvidbog og endeligt forslag (august 2016) Endelige politisk vedtagelse af strategi (september oktober 2016)