Kano- og kajakturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Transkript

1 Kano- og kajakturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

2 Titel: Kano- og kajakturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Juli 2014 Forfattere: Leif kobsen, Teknologisk Institut, og Jørgen Haller, Jysk Analyse, i samarbejde med Eskild Hansen, EHSB. Billedmateriale: VisitDenmark, DenmarkMediaCenter.com

3 Indhold 1. Indledning Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning Hvem sejler i kano og kajak Vandsportsturister i Region Syddanmark en profilanalyse Rejsemønster Stor forskel på Vestkysten og Østkysten Efterspørgselstendenser inden for kano og kajak Forskellige typer af roere Medlemmer af kano- og kajakforbund Markedstendenser...18 Referencer...21 Interviewpersoner...22 Bilagstabeller: Profilbeskrivelse...23

4 1. Indledning Aktiv tematurisme i Region Syddanmark sætter fokus på seks temaer inden for aktiv tematurisme nemlig cykling, vandring, lystfiskeri, lystsejlads, kano & kajak samt dykning. Denne analyse har fokus på kano og kajak og på turister, der sejler i kano og/eller kajak. Projektet har til formål at tilvejebringe viden, som strategisk kan understøtte udviklingen af den aktive ferieturisme eller tematurismen i Region Syddanmark. Der skal kort og godt sættes ord og tal på udviklingen og på de tendenser, som præger temaerne på Region Syddanmarks vigtige nærmarkeder som Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Denne strategiske markedsovervågning undersøger for hvert af de seks temaer følgende: Hvem er de nuværende aktive turister i regionen og opdelt på hhv. øst- og vestkysten? Hvem er de potentielle aktive turister, hvilke (internationale) tendenser vil påvirke efterspørgslen, og hvilken effekt kan det forventes at få for Region Syddanmark? Der bliver således givet et bud på udviklingstendenser, som turismeaktører i Region Syddanmark kan tage med i deres strategiske overvejelser om udvikling af aktive ferieformer. Det er op til de regionale turismeaktører efterfølgende at vurdere de forskellige udviklingsmuligheders økonomiske bæredygtighed. Hvert tema er belyst efter samme fremgangsmåde. Dvs. ved hjælp af data fra VisitDenmarks turistundersøgelser, indsamling af materiale i Danmark og i udlandet og interview med personer i berørte lande, der har indsigt i hvert af disse temaer. Alle de seks temarapporter er sammenfattet i en tværgående rapport. En gennemgående udfordring for alle seks analyser er, at der ikke findes data, der muliggør sammenligninger på tværs af lande og aktive ferieformer. De fleste data er baseret på spørgeskemaundersøgelser med forskelligt fokus og forskellige målgrupper. Hertil kommer mere kvalitative vurderinger, som ofte ser det enkelte tema ud fra én indfaldsvinkel uden nødvendigvis at have et samlet overblik. Hvert notat tegner et statistisk billede af turister i Region Syddanmark, som på denne eller anden måde udøver en af de seks aktiviteter ofte uden at være inkarnerede udøvere. Kort og godt er der givet en profil af de turister i Region Syddanmark, der fx cykler uanset om det er hen til bageren eller på længere ture. For turister, der sejler i ka- 4

5 no og kajak, er det dog ikke muligt at opdele dem i forskellige typer af udøvere i den statistiske profil. Herudover er der søgt efter udviklingstendenser, der præger de mere inkarnerende udøvere ud fra en antagelse om, at disse udøvere er med til at forme den fremtidige udøvelse for de mange. 2. Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning 5 procent af turisterne dyrker vandsport på ferien i Region Syddanmark, hvilket svarer til ca af alle turisterne. Tilsammen svarer det til i alt overnatninger. I VisitDenmarks Turistundersøgelse betragtes alle typer vandsportsaktiviteter under ét. Kano og kajak er en af dem. Vi antager her, at deres adfærd på mange måder ligner de andre former for vandsport. Der findes imidlertid ingen oplysninger, der kan danne grundlag for et estimat af, hvor stor gruppen af kano- og kajakudøvere er. Kano- og kajakklubber har i Skandinavien haft en markant fremgang i medlemstallet de seneste år. Udviklingen skønnes noget mere beskeden i Tyskland og i Holland. Hertil kommer, at der er mange udøvere udenfor klubregi. Kano- og kajakudøvere repræsenterer dog forskellige typer af udøvere så som: Turkanofolket, som rejser med eget udstyr deres kano er deres campingvogn. Fritidskajakroerne, som er på tur med eget udstyr. Nogle af disse opsøger farvande med store/større udfordringer som fx større bølger, tidevand, spændende lokaliteter (Atlanterhavskyst, Grønland eller lignende). Sommerhus-kajakroerne er dem, der har kajakker liggende i deres sommerhus eller hvor man nu overnatter på ferier for at bruge dem på dagsture. Performeren, som går op i det tekniske og i det udfordrende. Dette er den nørdede gruppe, der går op i træning, performance og specialudstyr. Denne gruppe findes inden for flere af de teknisk krævende former for kajakroning. Denne opdeling af udøverne indikerer en opdeling i de mere dedikerede, hardcoreudøvere og i bredere grupper, som finder, at det er en interessant fritidsaktivitet. VisitDenmark har også undersøgt, hvor mange der regelmæssigt på deres ferie inden for de seneste to år har været ude at ro kano eller kajak. Og her viser det sig, at det er tilfældet for 5-9 procent af turisterne fra Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Dette er langt større end medlemstallet altså end de som er tilknyttet miljøer med mulighed for træning/uddannelse under kyndig vejledning. Kano- og kajakroerne og dermed også turister repræsenterer både dem, som fx benytter en havkajak til en hyggetur, og dem, der er på langtur og/eller opsøger mere udfordrende farvande eller floder. Feriemarkedet kano og kajak består således af forskellige segmenter, som vist i nedenstående figur

6 Figur 2.1: Markedssegmenter markedets størrelse og krav til produktet Ud fra en række skriftlige kilder (rapporter, hjemmesider mv.) og interview med aktører indenfor kano og kajak tegner der sig følgende tendenser, som især relaterer sig til Heavy-usere og de mere dedikerede udøvere: Markedstendenser Medlemstallet i kano- og kajakklubber er siden 2006 steget med 36 procent i Danmark til godt medlemmer. Tilsvarende vækst er set i medlemstallet i Norge og Sverige, mens medlemstallet er mere stabilt i Tyskland og Holland. Muligheder for fortsat vækst vurderes som gode, da kano og kajak flugter behov i tiden for sundhed, fleksibilitet og økonomisk tilbageholdenhed. Uden for klubregi skønnes det, at ca danskere dyrker kano og kajak i deres fritid. 5-9 procent af turisterne i vores nabolande har været ude at ro i kano eller kajak indenfor de seneste to år. I Sverige svarer det til en halv mio. turister. Motiver og ønsker Interesse for natur og friluftsliv. Motion og fitness som drivkraft. Frihed til selv at udforske naturen herunder fleksibilitet til at bestemme hvornår. Høj grad af selvorganisering få krav og ønsker til faciliteter. Sejle i spændende og interessante farvande (fysisk udfordrende og/eller særlig natur). Markedets reaktioner på nye efterspørgselstendenser Den høje grad af selvorganisering skaber kun få særlige tilbud inden for kano og kajak. 6

7 Udfordringer og trusler i forhold vækst i dansk kano- og kajakturisme Vandturister herunder kano og kajak er ikke kun i Danmark for at sejle. Andre fritids- /sportsaktiviteter er også vigtige motiver. I forhold til at sejle har Region Syddanmark, Vesterhavet og det sydfynske øhav også interessante farvande især for kajak. Og disse områder er også kendte i Tyskland og i Holland. Turister synes også at benytte disse farvande, men primært ved at de selv medbringer deres båd. Det selvorganiserede er flest, hvilket betyder, at der ikke er anledning til en egentlig kano- og kajakrelateret turistomsætning. Endelig synes de mere dedikerede udøvere at søge mere fysisk udfordrende og/eller naturmæssigt mere spændende farvande i andre lande. Nordmænd og svenskere synes at have sådanne præferencer, og her er Danmark set i forhold til hvad deres hjemland eller andre turistmål kan tilbyde i en svær konkurrence. For Region Syddanmark peger efterspørgselstendenserne på en række trusler og muligheder: Trusler Muligheder En selvorganiseret fritids- og ferieaktivitet man medbringer sin egen kano eller kajak. Udøves ofte sammen med andre natur- eller sportsaktiviteter. Få muligheder for at leje kajakker. Et naturprodukt (farvande) som har begrænset interesse blandt de mere dedikerede udøvere, som søger floder, store bølger eller klipper. Spinkelt turistøkonomisk grundlag. En fritidsaktivitet i vækst. Et stort voksent segment af kerneudøvere hvoraf mange også vil efterspørge mindre udforende farvande. Det sydfynske øhav er et spændende alternativ til floder og søer, ligesom Vadehavet med tidevand er attraktivt. Gør havkajak til en reason to go med tilbud om organiserede kajakture med overnatning gør det synligt på de udenlandske markeder. Interessen og aktivitetsniveauet inden for kano og kajak er steget markant de senere år, og vækst ser ud til at være en fortsat tendens. Kano og kajak er en aktivitetsmulighed i ferielandet. Udfordringen også i Region Syddanmark er at udvikle det til et egentligt ferieprodukt, som man vil rejse efter. 3. Hvem sejler i kano og kajak I oplægget til denne undersøgelse var opgaven at tegne en profil af turister, der sejler kano og kajak såvel i fersk- som i saltvand. Der findes ikke tal for disse hverken for Danmark som helhed eller for Region Syddanmark. I VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011 findes der en gruppe med aktiviteten Øvrig Vandsport fx kano/kajak. En for- 7

8 holdsvis stor del af denne aktivitet formodes at bestå i kano- og kajakroning. Ved at udnytte data fra VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011, som omfatter både Region Syddanmark og Region Midtjylland, bliver det muligt at opstille en turistprofil, der omfatter de samme områder som de øvrige profiler for aktive turister se bilagstabeller. Da det ikke er muligt at skelne kano/kajakturisterne fra de øvrige turister, som dyrker vandsport, vil segmentet i det følgende blive omtalt som vandsportsturister. Vi definerer her en vandsportsturist som én, der har dyrket/planlagt at dyrke vandsport mindst én gang i løbet af ferien. Segmentet spænder således fra turister, der ofte dyrker vandsport, til turister, der blot prøver det en enkelt gang. Vandsportsturisterne udgør 5 procent af alle turister i Region Syddanmark. Figur 3.1 illustrerer en generel sammenhæng mellem markedets størrelse og forbrugets karakter hvordan og hvor meget man i givet fald sejler i kano eller kajak. I denne profilbeskrivelse er det ikke muligt at underopdele dem, som sejler i kano og kajak. En antagelse kunne være, at de fleste udøvere vil befinde sig i den højre siden af figuren på grund af krav til køb af udstyr og til dels uddannelse. Masseforbrug kan forekomme gennem fx udlejning, men markedet synes ikke stort. Figur 3.1: Sammenhængen mellem efterspørgslens størrelse og krav til produktet I det følgende tegnes en profil af vandsportsturister og herunder de turister, der sejler kano og kajak i Region Syddanmark. Profilen bygger på data fra VisitDenmark, som er sammenstillet i et omfattende tabelbilag til denne rapport. I afsnit 5 ses der på udviklingstendenser, der kendetegner vandsportsturister. 4. Vandsportsturister i Region Syddanmark en profilanalyse 5 procent af turisterne dyrker vandsport på ferien i Region Syddanmark. I Region Syddanmark udgør de ca af alle turisterne. De fordeler sig med 42 procent ved vestkysten, og 58 procent er at finde på østkysten. 8

9 Den typiske vandsportsturist i Region Syddanmark Nationalitet. Den typiske vandsportsturist kommer fra Danmark eller Tyskland. Vi finder især den tyske vandsportsturist på vestkysten, mens vi møder den danske vandsportsturist på østkysten. Alder. Vandsportsturisten er mellem 30 og 49 år. VDK-målgruppe. Godt halvdelen af vandsportsturisterne tilhører målgruppen Sjov, Leg og Læring. Det betyder, at over halvdelen af vandsportsturisterne holder ferie med børn. Døgnforbrug. Vandsportsturisten har et døgnforbrug på 440 kr., hvilket er noget højere end gennemsnittet. Ophold. Vandsportsturisten har 9-10 overnatninger under opholdet og bor i feriehus eller på campingplads. Antal. Der er knap vandsportsturister i Region Syddanmark. Omregnet til overnatninger har vandsportsturisterne i alt overnatninger, hvoraf der er flere på vestkysten ( ) end på østkysten ( ). Flertallet af vandsportsturister kommer fra Danmark. Nationalitetsfordelingen mellem vandsportsturisterne ligger tæt op ad fordelingen for alle turisterne i regionen. Figur 4.1: Vandsportsturisternes oprindelsesland Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Danske og tyske turister udgør tilsammen 80 procent af vandsportsturisterne. Hollændere og svenskere udgør hver 6 procent, mens vandsportsturister fra Norge kun udgør en lille del. Over halvdelen af vandsportsturisterne har en indkomst, som ligger i den øvre ende af skalaen. Det er flere end for samtlige turister. Lidt over halvdelen af vandsportsturisterne tilhører VisitDenmark-målgruppen Sjov, Leg og Læring. Det er således vandsportsturister, som rejser med børn. 9

10 Figur 4.2: Fordeling på VisitDenmarks målgrupper Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Rejsemønster Omkring halvdelen af vandsportsturisterne er en del af en rejsegruppe på 4 personer eller flere. Derudover rejser 17 procent af dem alene på ferien 1, hvilket er en ret stor andel sammenlignet med de øvrige turister. Vandsportsturisterne har i gennemsnit flere overnatninger end de øvrige turister. Antallet af overnatninger pr. ophold ligger for vandsportsturister omkring Næsten halvdelen af dem har 8 eller flere overnatninger, mens ret få af dem har korte ophold (1-2 overnatninger). Figur 4.3: Antal overnatninger Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Rejser alene betyder, at der ikke er andre i selskabet, som turisten har fælles økonomi med på turen. Men turisten kan reelt godt rejse sammen med andre fx venner. Dette fremgår ikke direkte af Turistundersøgelsen. 10

11 Vandsportsturisterne har et højere døgnforbrug end gennemsnittet i regionen. Vandsportsturisternes døgnforbrug er på 440 kr. Når vandsportsturisterne holder ferie i Region Syddanmark, overnatter de i feriehus eller på campingplads. Næsten halvdelen af dem overnatter i feriehus og en fjerdedel på campingplads. De er generelt underrepræsenterede på hoteller og feriecentre. Figur 4.4: Overnatningsform blandt vandsportsturister Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Vandsportsturisterne har holdt ferie i Danmark før. Dette gælder for 89 procent af dem, og på den måde ligner de andre turister. Overnatningen bookes forud for opholdet. 85 procent af alle vandsportsturister har booket indkvartering forud for opholdet, og lige over halvdelen gør det via Internettet. Transportmidlet, som næsten alle turister benytter for at komme til feriestedet, er bil eller mobile-home/camper. Det gælder også for vandsportsturisterne. Destinationens hjemmeside og generel internetsøgning anvendes hyppigst til informationssøgning. 62 procent søger oplysninger om overnatning, seværdigheder etc. inden afrejsen. Det finder de ofte på destinationens hjemmeside (38 procent) og/eller på en generel søgning på internettet (46 procent). Den bredere søgning kan skyldes, at der ønskes mere information end det, der findes på destinationens hjemmeside. I forhold til alle turister, anvender vandsportsturister i større omfang kataloger, rejsebeskrivelser og rejseportaler. Måske steder med specifik information om vandsport. Når vandsportsturisterne selv skal beskrive deres ferie, er det begreberne Strand-naturferie (67 procent), Familieferie (60 procent) eller Aktiv ferie (58 procent), der oftest anvendes. Næsten halvdelen angiver, at de er på ferie med venner. Vandsportsturisterne er alt i alt tilfredse med deres ferieophold i regionen. På ét punkt er over halvdelen (57 procent) imidlertid utilfredse forholdet mellem pris og kvalitet generelt. Det er en højere andel end for samtlige turister. 11

12 Strand, kyst og hav samt naturoplevelser er væsentlige motiver for at vælge Danmark for vandsportsturisterne. Derudover adskiller vandsportsturisterne sig især ved ønsker om at fiske, cykle, sejle samt besøge forlystelser, zoo og akvarier. Da en ret stor andel er danskere, nævner mange den billige transport som årsag til at vælge Danmark. Figur 4.5: Motiv for at vælge Region Syddanmark som feriedestination Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Figur 4.6: Ferieaktiviteter Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Vandsportsturisterne er generelt aktive i løbet af deres ferieophold. De er aktive i byerne, hvor de fx vil på restaurant og på shopping. Derudover er de aktive, når det gælder fysiske aktiviteter og i særdeleshed andre vandaktiviteter som at bade i sø/hav eller lystfiskeri. 12

13 Figur 4.7 Ferieaktiviteter Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Stor forskel på Vestkysten og Østkysten Af de godt vandsportsturister i regionen finder vi 42 procent på vestkysten og 58 procent på østkysten. Der er store forskelle på vandsportsturisternes sammensætning på henholdsvis østkysten og vestkysten. På vestkysten er turisterne i høj grad fra Tyskland, hvilket også gør sig gældende for vandsportsturisterne. Figur 4.8: Oprindelseslande for vandsportsturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Aldersmæssigt ses en række forskelle mellem østkysten og vestkysten. Der er en betydelig større andel yngre på vestkysten end på østkysten. På vestkysten finder vi 20 procent i alderen år, og lige knap halvdelen er under 39 år. Hvorvidt dette skyldes, at der i temaet vandsport også indgår andre typer af vandsport end kano/kajak fx windsurfing er en mulig forklaring, men det foreligger der ikke data for. 13

14 På østkysten møder vi betydeligt flere børnefamilier, hvilket ses på, at 61 procent tilhører VisitDenmarks målgruppe Sjov, Leg og Læring. På vestkysten overnatter to tredjedele af vandsportsturisterne i feriehus, og en femtedel overnatter på camping. På østkysten er camping den primære overnatningsform med ca. en tredjedel, mens knap en fjerdedel bor i feriehus. Vandsportsturisterne på vestkysten opholder sig på destinationen dobbelt så lang tid som vandsportsturisterne på østkysten. I gennemsnit har de på vestkysten overnatninger, mens de på østkysten har 6-7 overnatninger. 28 procent af vandsportsturisterne på østkysten har korte ophold med 3 eller færre overnatninger. Figur 4.9: Antal overnatninger for vandsportsturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Døgnforbruget hos vandsportsturisterne på østkysten er lidt højere (på 470 kr.) end døgnforbruget for turisterne på vestkysten (426 kr.). Vandsportsturisterne på vestkysten har i højere grad søgt information før afrejsen end turisterne på østkysten, og de anvender primært destinationens hjemmeside og internettet generelt til informationssøgningen. Desuden anvender en femtedel kataloger og brochurer. Når vandsportsturisterne skal beskrive deres ophold, angiver hver femte turist på østkysten, at det er byferie. Knap hver tredje angiver, at de besøger familie eller venner. På vestkysten er der forholdsvis mange, der anfører strand- og naturferie, hvilket ikke er overraskende lokaliteten taget i betragtning. Derudover nævnes især ferie med venner. På tilfredshedsparameteren viser vandsportsturisterne på østkysten sig mere utilfredse med spisestederne. 30 procent angiver dette, hvilket er betydeligt mere end for turisterne generelt. En stor andel af vandsportsturisterne er utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Dette kommer især til udtryk på vestkysten, hvor 71 procent angiver, at de er utilfredse med pris/kvalitet-forholdet. 14

15 Vandsportsturisterne på østkysten efterspørger i højere grad udflugter i naturen og vandreture end vandsportsturisterne på vestkysten. Her er det shopping og besøg i byer, der efterspørges. Det er også blandt vandsportsturisterne på vestkysten, at der er den største andel, der efterspørger at kunne gå i byen/nattelivet. Næsten hver fjerde vandsportsturist på vestkysten har eller forventer at gøre det under ferieopholdet. Det er betydeligt flere end blandt samtlige turister, hvilket kan hænge sammen med, at vandsportsturisterne på vestkysten er yngre. Figur 4.10: Ferieaktiviteter - vandsportsturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Figur 4.11: Ferieaktiviteter - vandsportsturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen

16 5. Efterspørgselstendenser inden for kano og kajak En række mere overordnede udviklingstendenser har været med til at løfte de aktive ferieformer frem. Det drejer sig bl.a. om et stigende fokus på sundhed, velvære (wellness) og til dels også bæredygtighed, som trækker i retning af, at mange og stadig flere vil lægge vægt på, at der er mulighed for fysisk aktivitet i ferien 2. Denne mere generelle mega-trend slår bredt igennem ved, at turister på deres ferie ofte udøver forskellige former for aktiviteter. Turisterhvervet har set denne tendens, og for at imødekomme tendensen skyder stadig flere koncepthoteller op fx sportshoteller. Endelig ses også tilbud til de mere øvede og specialiserede udøvere i form af events eller særlige turismeprodukter, som er tilpasset den enkelte aktivitet. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der sideløbende med enhver tendens ofte også vil være én modtendens fx udtrykt som et ønske om at slappe af og oplade batterierne i ferien 3. Sådanne overordnede og mere langsigtede tendenser vil også være med til at sætte (nye) rammer for kano og kajak. I denne undersøgelse har det imidlertid ikke været sigtet at indfange modtendenser, men derimod at se på hvilke tendenser, der kan drive de enkelte aktive ferieformer frem. I det følgende vil fokus derfor være på de korte og mellemlange tendenser, som ses inden for kano og kajak Forskellige typer af roere Aktiviteterne kano- og kajaksejlads har lighedspunkter men naturligvis også betydelige forskelle. En kano er typisk let at sejle og anvendes primært på åer og søer. Kajakker findes i forskellige typer lige fra meget smalle kajakker til konkurrence over kajaksurfing, stand-up-paddling og kajakpolo til de mere brede havkajakker 4. Kajaksurfing vil eksempelvis kunne åbne op for brug af de store bølger i Vesterhavet. White water kayaking i mere kraftige strømfald ses ikke i Danmark, men er udbredt i andre mere bjergrige egne. Der mens det også ifølge ekspertinterview ses også Holland, hvor der er etableret kunstige strømfald. For at sejle i klubregi er det typisk en forudsætning, at man gennemgår kursus både af sikkerhedshensyn og for at lære teknikken. Dansk Kano og Kajak Forbund står for udstedelse af certifikater for gennemført uddannelse på forskellige niveauer 5. Kano (åer og søer) og kajakker (primært af typen havkajak på det åbne hav) bliver anvendt til tursejlads både til endagsture og til ture, der kan strække sig over flere dage med overnatning undervejs på naturpladser (shelter-pladser) og camping, men også på B&B samt kro/hoteller. 2 Ud over sådanne generelle tendenser, som har direkte indvirkning på de aktive ferieformer, har andre generelle tender også indflydelse på udviklingen inden for turisme. Det drejer sig bl.a. om demografiske forhold, politiske forhold, teknologi mv. (Eurostat, 2008)

17 Bådtypen afspejler sig således også i en række forskellige typer af udøvere, som interviewpersoner klassificerer som: Turkanofolket, som rejser med eget udstyr deres kano er deres campingvogn. Fritidskajakroere, som er på tur med eget udstyr. Nogle af disse opsøger farvande med store/større udfordringer som større bølger, tidevand og spændende lokaliteter (Atlanterhavskyst, Grønland eller lignende). Sommerhus-kajakroere er dem, der har kajakker liggende i deres sommerhus eller hvor man nu bor for at bruge dem på dagsture. Performeren den der går op i det tekniske og det udfordrende. Dette er den nørdede gruppe, der går op i træning, performance og specialudstyr. Denne gruppe findes inden for flere af de teknisk krævende former for kajakroning. Ovenstående gruppering kan også ses i spændingsfeltet mellem hygge og det adrenalinkrævende, men fælles for dem er, at de tilhører et fælleskab. I de senere år er nyskabelserne sket inden for kajakroning, og det er her, væksten især er fundet sted. Enkelte interviewpersoner mener, at kanoen er ved at vinde frem igen Medlemmer af kano- og kajakforbund Gennem de senere år har Dansk Kano og Kajak Forbund haft en markant medlemstilgang svarende til en stigning på 36 procent siden 2006, se figur 5.1. Kano og kajak er primært en voksensport, hvor 72 procent af medlemmerne er mellem 25 og 60 år. I de senere år har der tillige været en større tilgang af kvinder, end der ses i andre idrætsforeninger (, 2011). Den store medlemstilgang er også fulgt af en stor gennemstrømning af medlemmer, idet 40 procent af de nye medlemmer kun er medlem for en sæson (, 2011). Et interviewudsagn bekræfter denne tendens ved at påpege, at mange ofte kun er i klubberne i 2-3 år, før de melder sig ud. Figur 5.1: Udviklingen i medlemstal i Dansk Kano og Kajak Forbund Kilde: Dansk Kano og Kajak Forbund vurderer ud fra tal fra Idrættens Analyseinstitut, at ca danskere dyrker kano og kajakroning fordelt med ca på kajak- og på kanosejlads (Dansk Kano og Kajak Forbund, 2011). Dette er noget mere end antallet af registrerede medlemmer. Det skyldes bl.a., at mange ror i ikke-klubber så som private netværk i regi af virksomheder eller beboerforeninger. 17

18 Idrættens Analyseinstitut har spurgt danskerne om hvilke former for sport/motion, de har dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder. Og her svarede 2 procent, at de havde dyrket kano/kajaksejlads (Idrættens Analyseinstitut, 2013). I Sverige og Norge har der også været en tilgang til kano- og kajakklubberne, således at der i Sverige i 2012 var ca medlemmer 6 og i Norge ca medlemmer i I Tyskland er medlemstallet mere stabilt og udgjorde i 2013 ca En hollandsk interviewperson oplyser, at der er i størrelsesordenen kajakroere, og at det antal formodentlig ikke er steget de seneste år. Kano og kajak øjensynligt især kajakroning begyndte for alvor at få tag i befolkningen for godt 20 år siden. Denne tendens til vækst i antallet af udøvere er fortsat siden da, og det tyder på, at væksten vil holde ved. Årsagen hertil er bl.a., at det er en teknisk relativt let tilgængelig og fleksibel fritidsaktivitet, som samtidig er billig at udøve. Hertil kommer, at den ældre del af befolkningen har interesse i at holde sig i form, og her er kajakroning et godt tilbud. I Sverige anslår man, at op mod en halv million svenskere er ude at padle hvert år (Sweboat - Båtbranchen Rigsförbund, 2014) Markedstendenser Spørger man på de udenlandske markeder, om man her har roet kano eller kajak på sin ferie indenfor seneste to år, ses det, at andelen varierer mellem 5 og 9 procent se Figur 5.2. I forhold til antal medlemmer i kano- og kajakforbund er der således mange, der er ude at ro på egen hånd. Denne tendens stemmer overens med det billede, som er tegnet af de danskere og af det anslåede antal svenskere, som er ude at padle hvert år se ovenfor. Figur 5.2: Andelen (procent) af udenlandske turister, der på deres ferie inden for de seneste to år regelmæssigt har roet kano eller kajak på ferien Kilde: VisitDenmark Brandmåling

19 Motiver for at ro kano og kajak Der er forskellige tendenser, som udgør de væsentligste motiver for at ro kano eller kajak, og som ifølge interviewene går igen på tværs af lande: Interesse for natur og friluftsliv Motion og fitness som drivkraft Frihed til selv at udforske naturen herunder fleksibilitet til at bestemme hvornår. Endelig peger flere på, at det er en billig sports-/fritidsaktivitet. Disse motiver flugter med flere grundlæggende tendenser i tiden om sundhed, ønsker til fleksibilitet og i de senere år økonomisk tilbageholdenhed. Det øgede medlemskab af klubber er ikke i strid hermed. Ud over at få adgang til udstyr og faciliteter kan klubberne også tilbyde uddannelse i teknik og øvelser i sikkerhed samt et forum for at møde andre, man kan tage på tur med Organisering af ture Langt de fleste organiserer selv deres ture dette gælder på tværs af lande enten med udgangspunkt i boligen eller klubben. Rejser man med kano/kajak (på taget af bilen), er det typisk indenfor en kortere afstand (dagsture). Denne tendens til selvorganiserede ture synes at være meget fremherskende. Flere interviewpersoner fremhæver dog, at når kajakroere søger mere udfordrende farvande fx en tur rundt om Fanø vil mange gerne have en lokal guide med. 6. Teknologi og udstyr Gennem de senere år er der kommet flere forskellige typer af kajakker frem til forskellige formål, men samtidig også kajakker, der er lettere at styre. Forskellige typer af dragter er udviklet, så man ikke kun benytter våddragter men også tørdragter. Med hensyn til navigation vinder GPS-navigation indpas. Nogle former for fx kajakroning udøves af relativt små grupper, som holder sammen via de sociale medier. 7. Rejsemønstre og tilbud Som udgangspunkt kan kano- og kajakroning som fritidsaktivitet kombineres med ferien i almindelighed og typisk ved, at man selv medbringer sin kano eller kajak. Ifølge interviewudsagn er der ikke ordentlige regler for udlejning af kajakker, hvilket er en hæm- 19

20 sko for udvikling af et egentligt turistmarked 9. For tursejlere bliver adgang til overnatningsmuligheder også en udfordring fx i forhold til allemandsretten i Sverige. Ifølge de gennemførte interview finder hollændere og tyskere Danmark interessant fx Vadehavet og det sydfynske øhav mens nordmænd og svenskere i ringe grad finder det danske område interessant. I takt med at man bliver mere øvet/rutineret, er der en tendens til, at man vil søge flere udfordringer, som enten kan være i form af egentlige ture fx i Sverige og Norge eller ved at opsøge ekstraudfordringer. Disse ekstraudfordringer kan være steder med mere tidevand end i Danmark (fx Canada eller Irland) eller ved at tage til Grønland. Det kan også være ved at prøve de mere teknisk udfordrende former for kajakroning i miljøer med flere bølger eller andre strømforhold end i Danmark Alt i alt er kano- og kajakmarkedet præget af stor individualisme, hvor udøveren har egen båd, som vedkommende selv medbringer. Som sportsgren eller fritidsaktivitet har området været i fremdrift og kan også være det fremover men der synes ikke at være tendenser til, at der er noget egentligt selvstændigt turistmarked for kano og kajak. Kanoudlejning finder sted ved de få større danske åer/søer, mens kajakudlejning (for tiden) er meget begrænset bl.a. ud fra den risiko, der kan være forbundet med kajakroning (et sikkerhedsspørgsmål). 9 ) Efter sejleulykken på Præstø Fjord i 2011 er der kommet yderligere fokus på sikkerhed for små både, hvilket bl.a. betyder, at udlejere (den ansvarlig for sejladsen) skal udarbejde en sikkerhedsinstruktion. Sikkerhedsinstruktionen omfatter fx krav til bådenes standard, krav til viden om sejlads for dem, der sejler, og retningslinjer for håndtering af ulykker. Reglerne er generelle, og indtrykket fra interviewene er, at reglerne er omfattende. Det er åbenbart vanskeligt at få hånd på, hvordan de skal implementeres især i forhold til kajakområdet. 20

21 Referencer Bundesministerium für Wirtshaft und Technologie. (2013). Wassertourismus in Deutschland. Dansk Kano og Kajak Forbund. (2011). Udviklingsprojket for Dansk Kano og Kajak Forbund. Eurostat. (2008). Panorama on tourism. HIRD & KO og Kvistgaard Consulting. (2013). Oplæg til Turisme- og potentialeoplan for Det Sydfynske Øhav ; Bilag: De syv special interst områder. Idrættens Analyseinstitut. (2013). Danskernes motions- og sportsvaner Simonsen, S. (2002). Aktiv ferie. Danmarks Turistråd, Aktiv Ferie Alliance: Desk research Sweboat - Båtbranchen Rigsförbund. (2014). Fakta om Båtlivet i Sverige

22 Interviewpersoner Interviewperson Organisation Land Brian Justesen Kajak Freaken Danmark Steen Slot-Nielsen Havkajakroerne Danmark Peter Holland KajakFanø Danmark Irene Lauridsen Dansk kano og kajak forbund Danmark Mikael Nilsson Nordic Discovery Sverige Asgeir Meland Fjordkajakk Norge Nico Middelkoop Zee Kayak Holland 22

23 Bilagstabeller: Profilbeskrivelse Tabel 0 Hvor ofte har du på denne rejse foretaget/planlægger du at foretage følgende aktiviteter? Kano/kajak Hvor ofte på denne rejse har du foretaget eller planlægger du At vandsport f.eks. kano eller kajak Vandret %beregning KØN ALDER INDKOMST NATIONALITET VDK-segment REGION Total Mand Kvinde år år år år år 70 år eller mere 1. Den lave ende Den høje ende Danmark Tyskland Holland Norge Sverige Øvrige DGL SLL Midjylla Syddanma 1. Aldrig 2. En enkelt gang 3. Ind i mellem 4. Ofte 5. Meget ofte Uvejet antal 94% 2% 1% 1% 1% 0% % 2% 1% 0% 2% 0% % 1% 2% 8% 0% % 2% 2% 0% 2% % 4% 2% 1% 2% 0% % 1% 1% 0% 0% 1% % 1% 0% 0% 1% 0% % 1% 0% 2% % 0% 76 97% 1% 0% 0% 1% 1% % 2% 1% 0% 2% 0% % 2% 1% 1% 2% 1% % 3% 2% 1% 1% 0% % 2% 0% 1% % 2% 1% 1% 2% 0% % 2% 1% 0% 1% 1% % 2% 4% 1% 3% 2% % 1% 0% 0% 2% % 1% 1% 0% 5% % 3% 2% 1% 2% 0% % 1% 1% 1% 2% 0% % 3% 1% 0% 2% 0% % 3% 2% 1% 2% 0% % 1% 0% 0% 2% 0% % 2% 1% 1% 2% 0%

24 TABEL 1 Profilbeskrivelse Sociodemografi Lodret %-beregning KØN ALDER CIVILSTAND HJEMMEBOENDE BØRN Børn 0-6 år Børn 7-12 år Børn år INDKOMST NATIONALITET VDK-segment REGION Mand Kvinde år år år år år 70 år eller mere Gift eller samlevende Enlig Vil ikke svare (læses ikke op) 1. Den lave ende Den høje ende Danmark Tyskland Holland Norge Sverige Øvrige DGL SLL Midjylla Syddanma Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 65% 56% 75% 62% 35% 44% 25% 38% 11% 2% 20% 6% 25% 22% 28% 21% 42% 53% 31% 25% 11% 7% 15% 21% 7% 11% 4% 21% 3% 6% 1% 5% 86% 94% 77% 90% 14% 6% 23% 10% 0% 39% 30% 47% 54% 61% 70% 53% 46% 30% 31% 28% 24% 70% 69% 72% 76% 42% 54% 30% 25% 58% 46% 70% 75% 20% 20% 20% 14% 80% 80% 80% 86% 0% 0% 4% 3% 4% 2% 6% 39% 44% 34% 49% 45% 40% 50% 32% 10% 9% 12% 8% 2% 2% 2% 0% 49% 74% 25% 50% 31% 11% 51% 34% 6% 4% 9% 4% 2% 2% 3% 3% 6% 5% 7% 5% 5% 5% 5% 4% 46% 39% 54% 50% 54% 61% 46% 50% 57% 51% 64% 43% 49% 36% 100%

25 TABEL 2 Profilbeskrivelse Ophold Lodret %-beregning ERFARING MED DK TRANSPORTFORM ANTAL OVERNAT OVERNATNINGSFORM Rejsegruppe KØBT PAKKEREJSE Ingen gange 1 gang 2-4 gange 5 gange eller flere Fly Bil med@u færge Tog Cykel Bus Motorbåd / sejlbåd Mobile-home /camper Motorcykel Færge Andet 1 overnat. 2 overnat. 3 overnat. 4 overnat. 5-7 overnat overnat. 15 eller flere Camping Feriecen Feriehus HotelL Vandrerh Alene 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 pers. eller flere /ved ikke Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 11% 11% 10% 8% 10% 2% 19% 6% 39% 28% 51% 28% 40% 59% 21% 58% 0% 3% 5% 0% 2% 77% 76% 77% 79% 5% 5% 5% 5% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 13% 11% 15% 12% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 2% 2% 5% 7% 9% 6% 15% 9% 18% 0% 8% 3% 4% 1% 7% 32% 34% 30% 40% 35% 23% 48% 20% 12% 10% 13% 5% 26% 32% 19% 22% 11% 18% 5% 16% 45% 23% 68% 39% 14% 20% 7% 20% 5% 7% 2% 3% 17% 10% 25% 6% 26% 22% 29% 41% 10% 9% 10% 13% 31% 36% 26% 21% 13% 18% 8% 7% 4% 4% 3% 12% 7% 5% 8% 17% 93% 95% 92% 83%

26 TABEL 3 Profilbeskrivelse Købt eller booket inden afrejse Lodret %-beregning Booket inden afrejse Booket på internet Booket på anden vis Indkvartering Flytransport Færgetransport Bil-, buscykelleje Forplejning på ophold Billetter til attrak. Andet, indenfor1 måned før, 3-6 måneder før, 6-12 måneder før, 12 til 24 måneder før mere end 2 år før, ikke booket/oplyst På Internettet Andet (telefonopkald / rejsebureau o.lign) Har ikke købt / booket inden afrejsen På Internettet Andet (telefonopkald / rejsebureau o.lign) Har ikke købt / booket inden afrejsen På Internettet Andet (telefonopkald / rejsebureau o.lign) Har ikke købt / booket inden afrejsen På Internettet Andet (telefonopkald / rejsebureau o.lign) Har ikke købt / booket inden afrejsen På Internettet Andet (telefonopkald / rejsebureau o.lign) Har ikke købt / booket inden afrejsen På Internettet Andet (telefonopkald / rejsebureau o.lign) Har ikke købt / booket inden afrejsen På Internettet Andet (telefonopkald / rejsebureau o.lign) Har ikke købt / booket inden afrejsen Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 17% 30% 4% 14% 30% 31% 30% 30% 32% 26% 38% 36% 5% 3% 7% 7% 1% 2% 1% 15% 9% 21% 11% 60% 58% 62% 58% 40% 42% 38% 42% 31% 40% 22% 33% 69% 60% 78% 67% 54% 52% 55% 56% 31% 39% 22% 32% 16% 8% 24% 12% 4% 8% 0% 2% 1% 96% 92% 100% 97% 7% 8% 6% 5% 0% 0% 1% 1% 92% 92% 93% 94% 4% 8% 1% 0% 0% 0% 96% 92% 100% 99% 4% 8% 5% 1% 0% 2% 2% 95% 92% 98% 93% 12% 11% 14% 8% 0% 0% 0% 1% 87% 88% 86% 90% 7% 5% 8% 1% 1% 93% 95% 92% 98%

27 TABEL 4 Profilbeskrivelse Søgt information om Danmark op til rejsen Lodret %-beregning 58. Har du i perioden op til afrejse søgt oplysninger om Danmark (f.eks. om overnatning, seværdigheder, transport, pris Internet, generelt Dest. hjemmeside Transp. hjemmeside Bookingsider (last minute) Rejseportaler Rejsebeskrivelser Kataloger, brochurer Rejse arrangør/ -bureau Avise, magasiner mv Tv radio Rejsemesser, kilder nedenfor Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 62% 56% 68% 52% 38% 44% 32% 48% 46% 38% 54% 30% 54% 62% 46% 70% 28% 19% 36% 14% 72% 81% 64% 86% 38% 25% 51% 40% 62% 75% 49% 60% 3% 4% 2% 2% 97% 96% 98% 98% 0% 1% 0% 1% 100% 99% 100% 99% 3% 1% 4% 1% 97% 99% 96% 99% 6% 11% 1% 94% 100% 89% 99% 15% 7% 22% 7% 85% 93% 78% 93% 1% 0% 2% 1% 99% 100% 98% 99% 4% 3% 4% 2% 96% 97% 96% 98% 1% 2% 0% 0% 99% 98% 100% 100% 5% 10% 1% 95% 100% 90% 99%

28 TABEL 5 Profilbeskrivelse Type af af aktuelle ferieophold Lodret %-beregning Byferie Rundrejse Dk Rundrejse flere lande Familieferie Par ferie Strand-naturferie Festival/event Aktiv ferie Privat begivenhed Besøg familie/venner Ferie med venner Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 13% 20% 5% 9% 87% 80% 95% 91% 24% 25% 23% 9% 76% 75% 77% 91% 4% 4% 4% 4% 96% 96% 96% 96% 60% 65% 55% 58% 40% 35% 45% 42% 31% 29% 33% 35% 69% 71% 67% 65% 67% 63% 72% 46% 33% 37% 28% 54% 9% 9% 9% 3% 91% 91% 91% 97% 56% 53% 58% 19% 44% 47% 42% 81% 16% 19% 14% 7% 84% 81% 86% 93% 24% 30% 18% 15% 76% 70% 82% 85% 46% 27% 64% 32% 54% 73% 36% 68%

29 TABEL 6 Profilbeskrivelse Tilfredshed med aktuelle ferieophold Lodret %-beregning ALT I ALT tilfredshed med ophold Overnatningssted alt i alt Service på overnatning Information på overnatning Aktivitetsmuligheder på overnatning Pris/kvalitet på overnatning Aktiviteter iøvrigt Spisesteder Attraktioner/seværdigheder Serviceniveau Information og skiltning Pris/kvalitet generelt Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Lav til acceptabel Tilfreds eller meget tilfreds Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 2% 2% 3% 6% 98% 98% 97% 94% 0% 10% 5% 15% 10% 90% 95% 85% 90% 0% 3% 5% 2% 5% 53% 76% 29% 57% 44% 20% 69% 38% 5% 5% 4% 9% 55% 75% 35% 61% 40% 20% 61% 30% 23% 14% 32% 24% 53% 66% 39% 60% 24% 20% 29% 16% 26% 21% 32% 24% 53% 65% 39% 69% 21% 14% 28% 7% 10% 16% 4% 13% 76% 67% 86% 65% 13% 17% 9% 23% 18% 30% 6% 17% 59% 44% 74% 43% 23% 26% 20% 40% 12% 18% 5% 12% 68% 69% 67% 65% 20% 13% 28% 24% 24% 22% 26% 19% 65% 62% 68% 59% 11% 16% 6% 22% 11% 13% 9% 14% 83% 79% 87% 72% 6% 8% 5% 14% 57% 44% 71% 41% 32% 38% 27% 37% 10% 18% 3% 23%

30 TABEL 7 Profilbeskrivelse Indflydelse på beslutning oml at vælge Danmark Lodret %-beregning Tidligere erfaring med DK Anbefaling fra venner/familie Information om DK på nettet Blogs, rejsebeskriv, Facebook Anbefalet rejseportaler Omtale af DK i medier Reklame for DK Anbefalet rejsebureau Rejsemesse ol. Rejsekataloger turoperatører mv Andet Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 72% 76% 67% 72% 28% 24% 33% 28% 65% 52% 78% 40% 35% 48% 22% 60% 41% 23% 58% 25% 59% 77% 42% 75% 16% 7% 25% 4% 84% 93% 75% 96% 7% 2% 11% 2% 93% 98% 89% 98% 17% 10% 24% 10% 83% 90% 76% 90% 19% 9% 29% 10% 81% 91% 71% 90% 3% 2% 4% 1% 97% 98% 96% 99% 20% 8% 33% 7% 80% 92% 67% 93% 16% 5% 27% 8% 84% 95% 73% 92% 29% 30% 29% 26% 71% 70% 71% 74%

31 TABEL 8 Profilbeskrivelse Årsager til at vælge Danmark Lodret %-beregning Befolkningen Trygt at være i DK Rent land Børnevenligt Miljøvenligt Prisniveau Billig transport til DK Naturoplevelser Strand, kyst og hav Gode overnatningsmuligheder Interesante byer Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 36% 33% 40% 38% 64% 67% 60% 62% 65% 61% 69% 54% 35% 39% 31% 46% 54% 51% 57% 49% 46% 49% 43% 51% 56% 63% 49% 50% 44% 37% 51% 50% 46% 46% 46% 41% 54% 54% 54% 59% 26% 37% 15% 17% 74% 63% 85% 83% 46% 46% 45% 31% 54% 54% 55% 69% 76% 73% 78% 62% 24% 27% 22% 38% 72% 57% 88% 64% 28% 43% 12% 36% 68% 55% 81% 57% 32% 45% 19% 43% 36% 33% 38% 37% 64% 67% 62% 63%

32 TABEL 9 Profilbeskrivelse Årsager til at vælge Danmark Lodret %-beregning Kulturelle oplevelser Forlyst., zoo, akvarier Begivenhed/events Shoppingmulighed Gastronomisk Godt natteliv Mulighed for at vandre Mulighed for at cykle Mulighed for at fiske Mulighed for at sejle Mulighed for golf Wellness Besøge venner/familie Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 26% 29% 23% 26% 74% 71% 77% 74% 40% 42% 37% 28% 60% 58% 63% 72% 18% 13% 22% 9% 82% 87% 78% 91% 22% 19% 26% 23% 78% 81% 74% 77% 21% 15% 28% 17% 79% 85% 72% 83% 5% 4% 6% 2% 95% 96% 94% 98% 35% 31% 38% 36% 65% 69% 62% 64% 40% 39% 42% 26% 60% 61% 58% 74% 41% 43% 39% 17% 59% 57% 61% 83% 39% 34% 45% 3% 61% 66% 55% 97% 9% 5% 14% 10% 91% 95% 86% 90% 9% 3% 16% 21% 91% 97% 84% 79% 28% 31% 25% 24% 72% 69% 75% 76%

33 TABEL 10 Profilbeskrivelse Aktiviteter under ferieophold Lodret %-beregning Vandretur a min 5 km Korte gåture Cykeltur min 10 km Kort cykeltur Bade i hav/sø Badeland Spille golf Kur, spa wellness Lystfiskeri Lystsejllads Kano/kajak/vandsport Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 55% 63% 47% 45% 44% 37% 51% 54% 1% 2% 1% 87% 92% 82% 83% 13% 8% 18% 17% 0% 53% 53% 53% 19% 45% 47% 43% 81% 2% 4% 0% 61% 63% 59% 23% 37% 37% 37% 77% 2% 5% 0% 79% 82% 76% 23% 14% 15% 14% 73% 6% 3% 10% 4% 46% 41% 51% 39% 48% 52% 44% 56% 6% 6% 5% 5% 34% 38% 31% 9% 64% 61% 66% 90% 2% 1% 3% 1% 45% 39% 52% 29% 51% 57% 44% 66% 4% 4% 4% 4% 64% 67% 60% 16% 36% 33% 39% 83% 0% 0% 1% 41% 35% 47% 3% 59% 65% 53% 97% 0% 100% 100% 100% 3% 96% 0%

34 TABEL 11 Profilbeskrivelse Besøg under ferieophold Lodret %-beregning Forlystelse/oplevelsepark Dyrepar, zoo, akvarie Museer udstillinger Historiske attrak, bygn. mv Koncert, festival events Udflugt i natur Restaurantbesøg Shopping Besøge byer Gå i byen/natteliv Antal svar Antal turister Vandsport Østkysten Vestkysten Population 63% 66% 61% 28% 35% 33% 37% 70% 2% 1% 2% 2% 53% 56% 50% 20% 41% 41% 42% 76% 5% 3% 8% 4% 47% 49% 44% 36% 45% 47% 42% 60% 9% 3% 14% 4% 40% 46% 33% 33% 50% 50% 49% 64% 11% 4% 18% 3% 25% 27% 23% 8% 67% 69% 64% 91% 8% 4% 12% 1% 76% 85% 67% 59% 22% 14% 30% 39% 2% 1% 3% 2% 93% 95% 91% 73% 7% 5% 9% 27% 0% 84% 77% 91% 68% 16% 23% 9% 32% 0% 80% 74% 87% 67% 20% 26% 13% 33% 0% 0% 0% 20% 16% 24% 4% 79% 84% 74% 96% 1% 1% 0%

35 35

36 36