Markinfo. Interview med Søren Tandhjul om kinesere, hyldevarer og dansk know-how. Meneta i overhalingsbanen med ProMark og SAP

Transkript

1 Markinfo Magasin fra Mark Information Danmark Interview med Søren Tandhjul om kinesere, hyldevarer og dansk know-how Meneta i overhalingsbanen med ProMark og SAP Hastighed og reaktionsevne i industrien med Demand Flow Technology

2 Markinfo 25 år i lønsomhedens tegn Markedsudviklingen de senere år har virkelig sat specielt fremstillingvirksomhedernes effektivitet og lønsomhed på en prøve. Kravene til øget overblik, og muligheden for konstant at optimere produktionsprocesserne, betyder at omstillings- og reaktionsevne er blevet elementære kompetencer. De overordnede krav er ganske vist uforandrede rettidige leverancer, lave produktionsomkostninger, minimale lagre og WIP men niveauet for acceptabel performance er steget markant. Forudsætningen herfor er ganske enkel, men ofte overset. Som Alfred P. Sloan Jr, fra General Motors udtrykker det: Det store arbejde ved at træffe forretningsmæssige beslutninger består i at finde og forstå fakta og omstændigheder... En række undersøgelser har på det seneste vist, at IT-investeringerne i de nærmeste år vil ændre sig til at fokusere betydeligt mere på områder, der understøtter netop effektivitet og produktivitet, og som kan retfærdiggøres gennem et væsentligt bedre afkast af investeringen (ROI). Nyheden kommer efter at 80% af IT-investeringerne i mange år stort set har været placeret der, hvor kun 20% af de værdiskabende processer foregår. Denne fordeling bør jo indlysende vendes på hovedet. IT-løsninger til produktionsgulvet er i stigende grad accepteret som et vitalt værktøj til at imødekomme udfordringer til øget effektivitet og produktivitet. Øget performance i produktionsstyringen betyder at ledere kan visualisere produktionsprocesserne i real-tid, og derved hurtigt reagere på uhensigtsmæssigheder og forandringer. Detaljeret og præcis produktionshistorik med information om hver enkelt proces, er ligeledes essentiel i forbindelse med sporing, årsagsanalyser etc. Flere mener med rette, at virksomhedens informationssystemer langsomt bevæger sig mod en ny struktur, hvor løsningerne sammensættes af basis standardsystemer (primært ERPsystemer) samt en række nichesystemer med mere dedikeret funktionalitet og konkurrencemæssige fordele. Løsningslandskabet har fået tilnavnet Joint Applications. Det er en udvikling, der vil ændre markedet radikalt, fordi der her åbnes for muligheder for at sammensætte lønsomme, stærke branche-/kundetilpassede løsninger baseret på niche-produkter fra flere leverandører. Hos Mark Information har vi i 25 år leveret konkurrencedygtige nichesystemer til forbedring af effektivitet og produktivitet i virksomheders missionskritiske processer, til gavn for vore kunders lønsomhed og konkurrenceevne og det har vi tænkt os at blive ved med. Steffen Meyer, Adm. dir. Mark Information, Danmark. Out April 2006 MARKinfo udgives af: Mark Information Danmark Maglebjergvej Lyngby T: F: M: salg@mark-info.dk Ansvarshavende redaktør: Steffen Meyer Tekst: Mark Information Hanne Hyldborg Foto: Bjarne Lüthcke Martin Boldsen Pernille Bering Layout/produktion: Blue Business A/S 2

3 Outsourcing er på alles læber. Nogle bruger ordet med begejstring, andre skælver ved tanken. Uanset om man kan lide det eller ej, er outsourcing og globalisering begreber, alle danskere er nødt til at forholde sig til. Russere, indere og kinesere kan producere varer til en brøkdel af lønomkostningerne i Danmark, og de gør det godt. Så billigt og så godt, at rigtig mange danske virksomheder allerede har flyttet hele eller dele af deres produktion østpå. Vi tog sammen med adm. direktør Steffen Meyer fra Mark Information Danmark på besøg hos Randers Tandhjulsfabrik til en snak med Søren Tandhjul Fischer, der i sin egenskab af både virksomhedsleder, lokalpolitiker og næstformand for Dansk Industri Østjylland har fingeren på outsourcingpulsen. sourcing For de mange eller de få? Fischer Gears, også kendt som Randers Tandhjulsfabrik, er en af de danske virksomheder, der har snuset til outsourcing, men trukket følerne til sig. Mød Søren Tandhjul Fischer til en snak om kinesere, hyldevarer og dansk know-how. Forelsket i besparelser Steffen Meyer (SM): Når man læser i medierne, får man indtryk af, at det meste af dansk erhvervliv er på vej til Kina. Store virksomheder som Danfoss flytter produktionen derud for at få foden inden for som leverandør til det lukrative kinesiske marked. Producenter som Thermo King følger efter, fordi containerproducenterne i Kina kræver, at underleverandørerne producerer lokalt. Og endelig er der den helt store gruppe af virksomheder, som flytter ud for at spare lønomkostninger. Hvad var årsagen til, at I hos Fischer Gears overvejede at flytte produktionen til Kina, og hvorfor valgte I at lade være? Søren Fischer (SF): Det er rigtigt, at jeg har været i både Vietnam, Korea og Kina for at undersøge, om vi med fordel kunne flytte produktionen derud. Jeg var som mange andre forelsket i tanken om at kunne skære en betragtelig luns af produktionsomkostningerne og den vej gøre os mere konkurrencedygtige. Jeg mødte mange dygtige folk, men ikke nogen som kan lave tandhjul i den kvalitet, vores kunder forventer. Du skal tænke på, at vi gennem mange år har opbygget en know-how her i virksomheden, som østlandene ikke umiddelbart kan matche. De er billige ja, men hvis tandhjulene er unøjagtige, går der ikke længe, før vores kunder forsvinder. Så jeg vendte hjem med uforrettet sag og har i stedet valgt at optimere produktionen på fabrikken her i Randers.

4 Markinfo Optimer på hjemmefronten SF: Der er ingen tvivl om, at globaliseringen er kommet for at blive, og at det vil få meget stor indflydelse på dansk erhvervsliv, og dermed på sigt også det danske samfund. Nogle virksomheder vil høste store fordele ved at flytte produktionen ud, andre og jeg vil påstå, at det er det store flertal skal tænke sig grundigt om. Hvis det alene er de lavere lønomkostninger, der trækker, bør man gå virksomheden efter i sømmene først. Enten effektiviserer vi, eller også lægger vi produktionen i Kina, eller vi drejer nøglen om Danske virksomheder har ufatteligt mange muligheder for at rationalisere, automatisere og optimere. Tag et grundigt tjek på, hvad tiden og ressourcerne bruges til i din virksomhed, og optimer fx dine produktionsprocesser og IT-integration. Her er ofte mange penge at spare, og besparelserne ligger lige uden for døren og ikke kilometer væk. Som du ved, har vi investeret i jeres ProMark-system, og det er et af de tiltag, mange virksomheder med fordel kan tage, før de outsourcer til fx Kina. Hyldevarer SM: Hvad er det så for nogle virksomheder, der vil få succes med at outsource? SF: Succeserne findes blandt producenter af hyldevarer. De kan spare mange penge ved at flytte masseproduktion til fx Kina. Det kræver en masse hænder og fødder, men ingen speciel know-how at producere fx klapstole. De er nemme at transportere, så hvorfor ikke få dem produceret i Kina til en tiendedel af de danske lønninger? Men inden du får julelys i øjnene, skal du huske på, at besparelserne skal kanaliseres tilbage i virksomheden til produktudvikling, kompetenceopbygning og innovation. Ellers bliver outsourcingprojektet en kortvarig affære. Kineserne bliver jo skrappere og skrappere, og hvis ikke de danske virksomheder hele tiden holder et forspring på know-how, bliver de overhalet inden om af kinesiske konkurrenter, som på lang sigt vil have medarbejdere, der er lige så dygtige som vores. Derfor skal de besparelser, der hentes på outsourcing, føres direkte tilbage i produktudviklingskassen. Kvalitet og kontrol SM: Det minder meget om den udvikling, der foregik i tekstilbranchen i 80 erne, da det blev muligt at få stangtøj syet først i Portugal og siden i Fjernøsten. I dag kan du jo stort set ikke købe en skjorte, uden der står made in China eller made in India i nakken. SF: Netop. Først pev alle over de billige portugisiske syersker, men se hvad udviklingen har ført til. De danske tekstilproducenter har med stor dygtighed investeret produktionsbesparelserne i produktudvikling og design. I dag er dansk design anerkendt på verdensplan, og Danmark har en blomstrende tekstilbranche med stor eksport. En anden ting, man kan lære af de danske tekstilvirksomheder, er vigtigheden af at have kontrol over produktionsprocessen. Det er jo ofte ufaglært arbejdskraft, der benyttes i lavtlønslandene. Ofte medarbejdere uden forudgående produktionskendskab og uden anelse om den vestlige verdens krav til kvalitet. Derfor er man nødt til at have veluddannede controllere til at styre produktionsprocessen. Der er jo ingen, der gider købe en skjorte til 39 kr., hvis alle knapper falder af efter den første tur i vaskemaskinen. Så selvom prisen er overordentlig vigtig, skal kvaliteten stadig være i orden, hvis man vil holde på kunderne. 360 graders perspektiv SM: Hvad er dit råd til virksomheder, der overvejer outsourcing? SF: Som sagt skal de allerførst vurdere, om deres produkt egner sig til outsourcing. Dernæst skal de gøre sig klokkeklart, hvorfor de vil flytte produktionen ud. Hvis det er af omkostningshensyn, skal de tage et 360 graders perspektiv på projektet. Med det mener jeg, at de skal huske at tælle ALLE omkostninger ved outsourcing med. Her tænker jeg fx på øgede transportomkostninger og øgede krav til IT-værktøjer, der kan skabe en gennemsigtig produktion på tværs af tidszoner og landegrænser. Et besøg i Kina koster euro og tager en uge, uanset hvordan man vender og drejer det. Og et besøg alene er jo ikke nok. Dernæst skal man regne med faste udgifter til danske controllere, som skal opholde sig mere eller mindre permanent i landet. SF: Man skal også huske på, at priserne i Kina og andre lavtlønsområder er på vej op med raketfart. I kystområderne i Kina, hvor alle de vestlige virksomheder har samlet sig, er både lønudgifter og ejendomspriser steget markant. I Shanghai koster en lejlighed kr. om måneden. Og der er ingen alternativer, for den dårlige infrastruktur betyder, at du lige nu kun kan distribuere dine varer med skib. Dyr logistik Infrastrukturen i lavtlønslandene er jo ikke efter vestlige forhold, hvilket gør logistikprocessen ganske kompliceret. Mange virksomheder har mistet hele outsourcingfortjenesten og mere til, fordi de overså de øgede udgifter til logistik. Mange af de varer, der produceres i Kina, skal jo direkte retur til Europa. Man skal også være klar over, at der i selv de mest udviklede erhvervsområder i Kina kun er strøm fem dage om ugen, og selvom infrastruktur og strømforsyning er et fokusområde i Kina, vil der nok gå mange år, inden vi ser vestlige forhold. Endelig er der de kulturelle forskelle, som er svære at gøre op i penge, men som alligevel har indflydelse på outsourcingprojektets succes. Det lyder som en kliché, men kinesere smiler og siger ja Først pev alle over de billige portugisiske syersker, men se hvad udviklingen har ført til hele tiden, men man aner ikke, hvor man har dem. Det er svært som vesterlænding at gøre forretninger med en kineser, med mindre man har erfaring med det. Så selvom man har danske medarbejdere ansat på nøglepositioner, er det ingen garanti for, at samarbejdet med lokale underleverandører bliver en succes. Nye holdninger SM: Du sagde tidligere, at danske virksomheder har mange muligheder for at optimere produktionen hjemme. Jeg har indtryk af, at det ikke er så lige til endda, for ellers ville flere vel gøre det frem for at kaste sig ud i et kinesisk eventyr? 4

5 SF: Virksomhederne har en altoverskyggende udfordring, og det er holdningsbearbejdelse. Hvis du skal ind og optimere på tids- og ressourceforbrug, kræver det nye arbejdsgange, måske nye arbejdstider og måske mere arbejde spørge, om der er noget, der halter erhvervspolitisk. Er der områder, hvor politikerne burde gribe ind og gøre noget? SF: Der findes ikke nogen erhvervspolitisk mirakelkur, som kan løse det hele Som jeg startede med at sige, er globaliseringen kommet for at blive. Det nytter ikke at stikke hovedet i sandet som en struds og lade som ingenting. Det nytter heller ikke noget at satse på, at kunderne vælger danske varer.? H H H H for pengene. Det er ikke populært, men pinedød nødvendigt, hvis vi vil bevare og udvikle danske arbejdspladser. Det er ubegribeligt for mig, at fagbevægelsen ikke er mere engageret i det her. Frem for at fokusere ensidigt på fælles aftaler om at få mere i lønposen, burde de tage aktivt del i, hvordan vi bedst sikrer danske arbejdspladser. Nogle fagforeninger som Dansk Metal har en meget progressiv ledelse, men det er svært for dem at få presset de nye holdninger ud i de yderste geledder på arbejdspladserne. Jeg mener, det er fatalt at pakke det her ind i vat. Både fagforeninger og virksomheder må melde klart ud om konsekvenserne ved globaliseringen, og hvad der skal til for at klare udfordringerne. Enten effektiviserer vi, eller også lægger vi produktionen i Kina, eller vi drejer nøglen om. Så kan den enkelte medarbejder selv tage stilling til, om han er med eller ej. Uddannelse SM: Du er jo stærkt engageret i politik, og jeg kunne her til slut tænke mig at i morgen. Men der er tre områder, hvor jeg gerne så regeringen gøre en mere helhjertet indsats, og det er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Det gælder både uddannelsen af vores børn, hvor jeg fx mener, at engelsk burde være obligatorisk fra 1. klasse, og det gælder efteruddannelse af de voksne. Sidstnævnte bør prioriteres meget højere end i dag Der er jo ingen, der gider købe en skjorte til 39 kr., hvis alle knapper falder af efter den første tur i vaskemaskinen og med respekt for det enkelte individ, og ikke mindst hvilke kompetencer vi har brug for. Vi skal jo ikke bare bevidstløst efteruddanne folk inden for jobs, hvor vi ingen chancer har for at konkurrere. Det giver både en dårlig oplevelse for medarbejderen, der har brugt tid på at efteruddanne sig uden resultat, og det er penge ud ad vinduet for samfundet. Vi skal fokusere på det, vi er dygtige til know-how, innovation og kvalitet. Og så skal vi alle være parate til at optimere og gøre tingene bedre og mere effektivt end i går, samtidig med at vi bibeholder den unikke danske, demokratiske arbejdsmarkedsmodel. Tandhjul i mere end 80 år Fischer Gears, Randers Tandhjulsfabrik A/S, er en ordreproducerende virksomhed med en stor produktion af specialtandhjul. Virksomheden blev grundlagt i 1920 med udgangspunkt i et mindre maskin- og reparationsværksted. I dag har Fischer Gears et højteknologisk fabriksanlæg på m 2 med over 200 værktøjsmaskiner. Men konceptet er uændret at drive en ordentlig virksomhed. 5

6 Markinfo Meneta i overhalingsbanen med ProMark og SAP Menetas bremsebagplader sidder på hver 6. bil i Europa. Konkurrenterne fra øst får baghjul i mødet med Odensevirksomheden, som satser på kvalitet, leveringssikkerhed og kundeservice. af bremsebagplader i Europa. Der ruller årligt 60 millioner bagplader ud af fabrikken i Odense, som er stærkt automatiseret. Markedsforholdene tvinger os til løbende at sænke priserne, og samtidig skal vi være i stand til at tjene penge. Vores produktion er stærkt automatiseret og derfor ikke særlig løntung. Så det er faktisk ikke på lønnen, vi konkurrerer, men snarere på vores evne til at drive produktionen smidigt og med et minimum af fejl. Vores mål er at reducere spildtid og fejlproduktion mest muligt, forklarer Jesper Desmareth. ProMark var ifølge Jesper Desmareth et oplagt valg, da Meneta skulle finde et system til tidsregistrering og produktionsplanlægning. Virksomheden kunne også have valgt SAPs tids- og planlægningsmodul, men ProMark har bedre funktionalitet, brugervenlighed og oppetid. Da det samtidig har en enkel og certificeret integration til SAP-systemet, var sagen afgjort. Opsamling af produktionsdata er nøglen til effektivisering og optimering i Meneta. Vi har valgt SAP som kernesystem og ProMark som støttesystem, og denne kombination sætter os i stand til at behandle data hurtigt og effektivt. Vi indhenter dataene fra ProMark-terminalerne, som er placeret i fabrikken. Herfra kanaliseres de automatisk over i vores SAP-system og lønsystemet, hvor de ligger til grund for produktionsplanlægning, logistik, vedligehold, indkøb af råvarer og lønberegning, siger Jesper Desmareth. Opsamling af produktionsdata er nøglen til effektivisering og optimering i Meneta, som har valgt SAP som kernesystem og ProMark som støttesystem. Meneta befinder sig på et marked i hastig udvikling. Knivskarp priskonkurrence fra nye aktører i øst presser de traditionelle leverandører til automobilbranchen og tvinger dem til at finde nye måder at fastholde kunderne på. Meneta har fra start valgt at satse på høj kvalitet, sikker levering og målrettet kundeservice understøttet af en effektiv IT-platform. Valget er faldet på en løsning, som kombinerer ProMark, SAP og lønsystemet Lessor, og det har fra dag ét givet resultat i den Odensebaserede virksomhed. De tre systemer passer perfekt sammen. ProMark leveres med standard plug & play-integration til SAP og Lessor, hvilket satte os i stand til at implementere den samlede løsning på blot tre måneder. Implementeringen forløb uden påvirkning af den øvrige forretning, som kørte videre med produktion, logistik, leverancer og lønudbetaling, fortæller logistikchef Jesper Desmareth fra Meneta. Toptrimmet produktion Meneta er den femtestørste leverandør Jobkortet følger medarbejderen Den grundlæggende regel i Meneta er, at ingen kan være på arbejde uden at være tilknyttet en produktionsordre. For at skabe overblik over hvilke medarbejdere, der er tilknyttet hvilke ordrer, overføres alle ordrer automatisk fra SAP til ProMark. Når medarbejderne møder på arbejde, melder de sig som det første ind på et job på en af ProMark-terminalerne. Denne kobling af medarbejderog ordredata spiller en central rolle i Meneta, og danner grundlag for en lang række optimerings- og servicetiltag i virksomheden: På lønadministrationsområdet har vi allerede høstet konkrete fordele. Godkendelsesprocessen hos værkførerne er blevet stærkt forenklet, så de kun skal tage stilling til afvigelserne i den enkelte medarbejders normale arbejdsmønster. Men de vigtigste gevinster henter vi på planlægnings- og analyseområdet. I ledelsen har vi fået et fintmasket indblik i de faktorer, der påvirker driften. Vores beslutninger hviler i dag på et pålideligt datagrundlag. Det har styrket vores forandringsvilje og evne til at tilpasse os de dynamiske markedsvilkår. Fokus på planlægning og kundeservice Her i startfasen har vi koncentreret os om at optimere produktionsplanlægningen og styrke effektiviteten. Via ProMark henter vi data, som fortæller os, hvordan produktionen har kørt, hvor mange enheder der er produceret, og hvor lang tid 6

7 det har taget at producere den enkelte ordre. Foreløbig måler vi kun på stykantal, men vores ambition er, at vi også skal samle data op om kassationsprocenter, produktionsstop osv. Det vil give os et helstøbt billede af produktionsforløbet, hvor vi kan se årsagen til udsving og gribe ind over for fejl, forklarer Jesper Desmareth. Ud over produktionsplanlægning, anvender Meneta også dataene fra ProMark til andre centrale formål. Et er beregning af træk på råvarelageret, som alene sker på baggrund af stykindmeldingerne i ProMark. Et andet område er logistik og kundeservice, som anvender dataene fra ProMark til beregning af leveringstider. Vi satser på god kundeservice, som er et stærkt konkurrenceparameter i vores marked. Vi har koblet ProMark sammen med vores logistiksystem, som fødes online med produktionsordre-dataene fra terminalerne. På den måde har logistikmedarbejderne et tidstro billede af, hvor langt vi er med den enkelte ordre, så de altid kan give en nøjagtig status til vores kunder, uanset hvornår de ringer. Det er en vigtig service at kunne yde og et område, hvor vi klart distancerer os fra konkurrenterne, forklarer Jesper Desmareth. Værktøj overvåges Meneta har egen værktøjsproduktion og er således et skridt foran mange af sine konkurrenter, fordi både fremstilling og vedligehold af værktøj ligger inhouse. Også her er ProMark i spil og gør det muligt for Meneta at se værktøjernes vedligeholdsdata i sammenhæng med den øvrige produktion. Skal et værktøj til reparation gentagne gange, er det et signal til os om, at vi har et kvalitetsproblem. Dårligt værktøj påvirker jo dels vores produktionsflow, dels vores omkostninger. Vi tjener ingen penge på vedligehold, så også ud fra en økonomisk betragtning gælder det om at minimere dette område, forklarer Jesper Desmareth. Han ser frem til at arbejde videre med ProMark og forventer at høste mange flere fordele, blandt andet på analyseområdet, hvor analyseværktøjet ProReport byder på nogle interessante muligheder for Meneta. Tids- og jobregistrering hos Meneta Meneta anvender modulerne ProReport til analyse, ProManagement til planlægning, ProJob til ordreregistrering og ProTime til komme/gå-registrering. Modulerne er implementeret på fire terminaler, som er opstillet i de fire produktionsafsnit. ProMark er også implementeret i Menetas datterselskab MAST. Meneta valgte ProMark i forbindelse med en større systemudskiftning, som også omfatter SAP og lønsystemet Lessor. IT-omlægningen kom i kølvandet på, at Meneta blev overtaget af amerikanske M.A.T. Group, som anvender SAP i hele koncernen. ProMark afvikles på en server hos Meneta i Odense, mens SAP-systemet driftes på en server hos Menetas amerikanske ejere i Chicago. Integrationen mellem de to systemer foregår uden problemer via internettet. Når en ordre afsluttes i Odense, overføres dataene automatisk til serveren i USA og er straks tilgængelige for ledelsen. Ud over produktionsplanlægning anvender Meneta også data fra ProMark til fx beregning af træk på råvarelageret samt logistik og kundeservice

8 Markinfo Hastighed og reaktionsevne i industrien med Demand Flow Technology v/ seniorkonsulent Kurt Hansen, Minerva Danmark A/S D C. Q. R H r. P = KANBAN H e (. s) D c = Tid Volumen = TAKT AT w TAKT = RESSOURCER D r. L H e = MENNESKER D r H e = FLOW RATE Hvorfor er Lean og flowproduktion interessant? For at overleve i den globale konkurrence stilles flere og flere krav til fremstillingsvirksomheder: Nye produkter og varianter introduceres hurtigere, produktlevetiden bliver kortere, krav om kortere leveringstider, efterspørgslen varierer fra periode til periode, kvalitetskravene stiger, omkostninger skal reduceres, etc Dansk industri har mange styrker og kan sagtens konkurrere, men det kræver at vi satser på produktionsformer, hvor den direkte lønandel ikke er markant, og at vi fokuserer på hastighed og reaktionsevne i vore forsyningskæder. Flowproduktion er en metode til at skabe et kontinuerligt materialeflow uden ventetid og kø i sin produktion og forsyningskæde. Samtidig må man eliminere kvalitetsfejl samt reducere de samlede fremstillingsomkostninger og al spild i produktionen. Lean-tankegangen kan give inspiration til dette. Mange danske virksomheder er allerede i gang med initiativer, typisk inspireret af Lean Manufacturing-filosofierne, hvor der fokuseres på spildreduktion og kvalitet. Men en stor del af disse virksomheder har ikke opnået afgørende målbare resultatforbedringer på kort tid. Virksomhederne har typisk ikke opnået tilstrækkeligt flow i forsyningskæden. Resultatet er, at der ikke er opnået afgørende forbedringer i leveringsperformance, fleksibilitet og kvalitet, som direkte kan læses på bundlinien. I Minerva har vi valgt at basere en væsentlig del af vores produktionsrådgivning på den internationalt velanskrevne metode Demand Flow Technology, forkortet DFT. DFT anvendes globalt med succes i mere end 3000 virksomheder, og er en struktureret, veldokumenteret matematisk baseret virksomhedsstrategi med de nødvendige metoder og værktøjer. I forhold til de gængse filosofier indeholder DFT konkrete anvisninger på at blive lean samt opnå flow i hele forsyningskæden. Dermed kan man opnå et decideret kvantespring som ses direkte på virksomhedens bundlinie. Hvad er Demand Flow Technology (DFT) Demand Flow Technology er en teknologi udviklet i USA af John Costanza, som for sit arbejde og sin bog The Quantum Leap in speed to market blev indstillet til en nobelpris i økonomi for sit enestående DFT-koncept. Metoden bliver i dag videreført af John Costanza Institute of Technology, forkortet JCIT, som efterhånden har uddannet mere end personer worldwide i DFT. 8

9 DFT giver konkrete matematiske værktøjer og praktiske anvisninger til at gennemføre intentionerne i Lean Manufacturing; f.eks: Behovsstyret produktion, hvor det er de konkrete kundeordrer, der trækker produkterne gennem forsyningskæden i stedet for at bruge forecasts, MRP og produktionsordrer. Eliminering af omkostninger til f.eks. lager, omstillingstid, ventetid, m.m. Hurtigt flow i hele forsyningskæden, så gennemløbstiden dramatisk kan reduceres. Anvendelse af visuelle signaler så som kanbans i stedet for EDB-genererede lister. Total Quality Control -fokus i alle procedurer. Produktorienteret layout på fabriksgulvet i stedet for traditionel funktionsorienteret layout med specialiserede afdelinger og arbejdscentre. Som tilføjelse til Lean Manufacturing tilbyder DFT et færdigt princip med praktiske guidelines, implementeringsplaner, uddannelsesprogrammer og værktøjer. DFT indeholder mange af de elementer, som ofte savnes i Lean, f.eks. hvordan man håndterer et mix af produktvarianter på en linie, hvordan man justerer for daglige udsving i efterspørgsel, hvordan man træner og certificerer operatører, hvordan man dimensionerer sine kanbans m.m. DFT indeholder endvidere flow-baserede kostprisprincipper samt en lang række konkrete matematiske formler og skabeloner til at standardisere arbejdsindhold, kvalitetsinstruktioner og taktberegninger. Med DFT kan man således opnå bedre resultater hurtigere end med de traditionelle Lean-filosofier. Mange DFT-referencer Mere end 3000 virksomheder på verdensplan bruger DFT-konceptet, bl.a. kan nævnes General Electric, John Deere og Ingersoll Rand. Af skandinaviske DFT baseres på matematik og praktiske anvisninger. referencer kan nævnes Intra Group Juvel, Munters, B&O Medicom, ABB Robotics og B-K Medical. Eksempler på udtalelser om DFT: Jack Welch, GE: Demand Flow Technology er en forretningsstrategi. Det er en disciplin for os alle i virksomheden, fra fabriksgulvet til kontoret. Det er en måde at simplificere virksomheden på og at få organiseret alt hvad vi gør. B-K Medical A/S: DFT giver helt konkrete værktøjer og anvisninger til, hvordan man forbedrer virksomhedens produktions- og logistikflow. Herved adskiller DFT sig fra de mange forskellige skoler og filosofier, som findes i dag. Resultater med DFT Erfaringerne med Demand Flow Technology viser, at mange virksomheder kan komme længere med sine kontinuerlige forbedringsbestræbelser end via traditionelle Lean-tiltag. Typiske resultater efter indførelse af DFT er: Dramatisk kortere leveringstider Større leveringssikkerhed Mere fleksibilitet over for kunder Hurtigere lageromsætning Frigørelse af gulvareal Bedre kvalitet og mindre spild Lavere produktomkostninger Bedre måleværktøjer (KPI) Mere fleksible medarbejdere Styrkede relationer til kunder og leverandører Et fælles sprog og strategi for gennemførelse af fortsatte forbedringer. varer-i-arbejde, 30% produktivitetsforbedring og reducerede vores produktionsareal med 30%. I DFT-miljøer anvender man typisk sine IT-systemer anderledes end i traditionelle virksomheder. Eksempelvis vil en stor del af MRP-faciliteterne være erstattet af behovsstyrede kanban-signaler, og der produceres uden egentlige produktionsordrer, ligesom en stor del af tilbagemeldingerne er erstattet af backflush-faciliteter. Tidsregistrering via systemer som ProMark anvendes stadig, men i stedet for at registrere på de enkelte produktionsordrer, registrerer man med DFT typisk blot den anvendte tid pr. produktionslinie. Værkstedsterminaler anvendes typisk til en opdateret præsentation af montage- og kvalitetsinstruktioner til operatører. Yderligere information om DFT Ovenstående er kun udpluk af de mange elementer, Demand Flow Technology omfatter. DFT er et stort emne, som ikke lader sig beskrive kort. En konkret måde at få indsigt i DFT på, er at deltage i en af de workshops, der arrangeres løbende worldwide, og nu også i Skandinavien. Mere end personer har eksempelvis deltaget i DFT Business Strategy Workshop, som er grundkurset i DFT. Denne workshop tilbydes i Skandinavien via Minerva. Yderligere information kan findes på Minervas hjemmeside Kurt Hansen DFT synkroniserer og balancerer produktionen. Citat fra ABB Robotics: DFT gav på blot 2 måneder en halvering af vores gennemløbstid i montagen, 60% reduktion af 9

10 Markinfo Mod Strømmen Dagen går med avanceret programmering hos Mark Information, men når natten falder på, griber han pensel og lærred og tryller de smukkeste malerier frem. Mød Mark Informations 33-årige systemudvikler Martin Boldsen. Mange opfatter systemudviklere som et kedeligt folkefærd, der kun tænder på bits & bytes. De har næppe mødt Martin Boldsen. Ved siden af jobbet som systemudvikler hos Mark Information har han én altoverskyggende passion han maler. I stuen på Amager står malergrejet permanent fremme, og langs væggene i den to-værelses lejlighed står det ene flotte, farverige lærred efter det andet, parat til at blive afhentet. Meget af det Martin maler, bliver solgt med det samme. Natteravn I øjeblikket maler han et til to malerier om ugen, typisk på tidspunkter hvor vi andre kun har billeder kørende for den indre skærm. Martin er nemlig typen, der får fornyet liv efter kl. 22. Når andre slukker lyset, tændes han af inspiration og griber malerpenslen. - Tre timers søvn er ikke udsædvanligt. Typisk går jeg i seng ved tre-tiden og er på benene igen kl Jeg er sådan én, der skal have så meget ud af døgnet som overhovedet muligt, og jeg klarer mig fint med ganske lidt søvn. Den kreative proces med at male giver ro og energi på samme tid og er helt uundværlig for mig, fortæller Martin Boldsen. Tilfældighedernes spil Martin har tegnet så længe han kan huske, men det var først i 1998, at han begyndte at eksperimentere med lærred og pensel. Han havde købt et lærred til Typisk går jeg i seng ved tre-tiden og er på benene igen kl sin daværende kone, som malede i fritiden, men lærredet kom aldrig videre. For sjov malede Martin et næsehorn, og det blev så vellykket, at hans ex-kone nægtede at male det over. - Jeg havde overhovedet ingen planer om at kaste mig over malerkunst, for det var min ex-kones område, mens jeg fokuserede på at tegne. Men hun blev så begejstret for billedet, at det fik lov at blive. Det er dog først inden for det seneste halvandet år, at jeg er begyndt at male systematisk. Nu maler jeg hele tiden. Jeg får konstant idéer til nye malerier, og jeg laver løbende skitser til fremtidige motiver. Fantastiske farver Martins malestil er naivistisk, hvis man kan tale om én stil. For i virkeligheden arbejder han med tre stilarter. Mest fremtrædende er dyremotiverne, som er utroligt fulde af liv, men der er Martin Boldsen har ikke nogen bestemt stil. Men hans sans for utroligt flotte farvekombinationer går som en rød tråd gennem alle malerier. 10

11 Martin Boldsen er 33 år. Han har været ansat som systemudvikler i Mark Information siden Af Mark Informations fem systemudviklere er Martin den kreative med fokus på design og brugeroplevelse. Martin er uddannet datamatiker og fik 13 i sin hovedopgave. også mere abstrakte billeder samt billeder med barnlige motiver i helt enkel streg. Fælles for dem alle er dog Martins enestående sans for farver, som giver hvert enkelt billede et unikt udtryk. - Farverne spiller en utroligt stor rolle for mig. Jeg laver altid først et omrids, som skal være så enkelt og tydeligt i sit udtryk, at man straks kan se, hvad motivet skal forestille. Og så begynder jeg at arbejde med farverne, som giver billedet liv og sjæl. Det er her min kreativitet virkelig får frit løb. Online galleri Der er mange, der har fået øje på Martins talent. Først venner og kollegaer, men efterhånden også købere uden for inderkredsen. Alle kan nemlig kigge med i Martins online billedgalleri, hvor fotos af malerierne publiceres, så snart det sidste penselstrøg er sat. - Jeg fotograferer malerierne, mens malingen endnu er våd og lægger dem straks på websiten. Mange af billederne bliver solgt inden for samme døgn eller i løbet af tre til fire dage, fortæller Martin og indrømmer, at han nok har et medfødt handelstalent Allerede i skolen oprettede jeg en lille tegne-geschäft. Jeg havde sådan et fast repertoire af motiver, jeg kunne tegne på under et minut, så i frikvartererne var der kø ved mit bord, hvor jeg tegnede helikoptere og biler til en krone stykket. Det var meget populært blandt de andre elever, men vores lærer blev tosset, da han fandt ud af det, og så stoppede det eventyr, fortæller Martin grinende. Kreativ IT Selvom Martin til daglig har IT helt inde under huden, har han aldrig overvejet at bruge PC en kunstnerisk. Men hans kreative talent får til gengæld frit løb, når han arbejder med systemudvikling. Decideret kodning har ikke hans interesse, men det har til gengæld design, hvor han har en naturlig force. - Der findes to typer systemudviklere. Hardcore kodefolk, som er dybt nede i alle kroge af systemerne, og de mere kreative der stiller spørgsmål, får idéer og tænker i design og brugergrænseflader. Jeg hører så afgjort til sidstnævnte kategori. Kombinationen af kreativ ildsjæl og systemudvikler lyder måske mærkelig, men kreativitet spiller faktisk en meget vigtig rolle i systemudvikling. Uden den ville softwareprogrammerne være som en østtysk betonblok uden det mindste gran af brugervenlighed. Besøg Martins online galleri på 11

12 I 1981 var teknologien en anden men målet var det samme: Optimering og effektivisering af produktionsprocesser. Mark Information har været med siden pc ens spæde barndom og er en af de ganske få danske softwareleverandører, der har overlevet IT-branchens turbulente udvikling gennem 25 år. Løbende produktudvikling og forståelse for kundernes behov har båret virksomheden frem siden På billedet ses de tre stiftere af Mark Information: Finn Kræmer, Anton Caspersen og Erik Maltby.