Artikel til BUPL. Deltagerstyring i voksenundervisning flere eksperimenter og lidt mere vildskab, tak. Øjebliksbillede 1:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel til BUPL. Deltagerstyring i voksenundervisning flere eksperimenter og lidt mere vildskab, tak. Øjebliksbillede 1:"

Transkript

1 Artikel til BUPL Deltagerstyring i voksenundervisning flere eksperimenter og lidt mere vildskab, tak Øjebliksbillede 1: 10 voksne mennesker er netop startet på en billedkunstskole, som ligger i en tidligere fabriksbygning, med nøgne og rå lokaler. De har hver deres arbejdsplads et rum eller et indhak som arbejdssted. Første dag får de stillet en opgave af deres lærer, som er uddannet billedkunster- skab et værk over temaet prisen er det højeste bud. De 1o voksne får en uge til at løse denne opgave kunstnerisk. De har meget forskellige forudsætninger og erfaringer, og de får ingen egentlig undervisning undervejs, de bliver vejledt, får gode råd, men er ellers overladt til sig selv. Da ugen er gået er der opstået vidt forskellige svar og kunstneriske løsninger fra oliemalerier til installationer Hvad har det så med voksenundervisning og voksenpædagogik at gøre? Øjebliksbilledet stammer ganske vist fra en anden verden, men alligevel synes jeg, at der er nogle grundlæggende pointer om deltagerstyring af læreprocesser på spil her i en meget radikal udgave. Jeg vil bruge eksemplet som et modbillede i forhold til den meget lærer-emne-planlægningsstyrede tænkning, som vi ofte støder i undervisningssammenhænge. Så modbilledet kan siges at repræsentere et eksempel på en deltagerstyret læreproces. Altså her ud fra en opgave stillet af læreren. Den ultimative udgave kunne være at deltagerne selv stillede læringsopgaven. Lad os kigge ind i en anden verden, kursus- og uddannelsesverdenen. Jeg har gjort den iagttagelse, at kurser, der er meget lærer- emne- og planlægningsstyrede kan udvikle sig til en rituel opvisning, som man kunne kalde det striglede kursus, hvor alt er forudsigeligt og afvikles efter nogle bestemte kulturelle koder, som hæmmer deltagerstyringen. Øjebliksbillede 2 Kurset starter kl og der er sat kaffe frem, det starter med en obligatorisk introduktion med navnerunde og de sidste deltagere dukker op, mens underviseren er i gang med at gennemgå programmet. Undervisningen starter så med et oplæg, hvorefter der er dialog. Dialogen bliver en konkurrerende monolog, som afløses af et længerevarende gruppearbejde. Og så er der frokost, for mange af

2 deltagerne højdepunktet på kursusdagen. Energien vender tilbage og der foregår en intens snak og erfaringsudveksling det andet kursus er startet dvs. det kursus som ligger ved siden af det officielle Efter frokost en ny omgang dialog, herefter nogle opgaver, og så et nyt oplæg. Alt er styret og organiseret af den professionelle og venlige underviser, der har en omfattende voksenpædagogisk uddannelse og behændigt sørger for at eftermiddagens højdepunkt kaffepausen afvikles smidigt, så alle får sin tørkage. Man føler sig velbetjent og trygt som på et plejehjem. Afslutningsvis er der evaluering, alle er tilfredse og har fået noget med hjem, en anden har fået overskredet sine grænser. Alt er godt og klokken er Okay, det er næsten for let ikke? At idealisere pædagogikken eller manglen på samme på billedkunstskolen overfor karikaturen af kursus. Der findes vel også gode kurser, der veksler mellem lærerstyring og deltagerstyring, og som er nyttige og relevante for deltagerne. Jo så sandelig gør der det, og det skal der blive ved med at være. Men det er min påstand, at der findes flere kurser af den type, der svarer til mit ovenstående billede. Hvor konventioner og ritualer blokerer for deltagernes styring og engagement, og hvor der simpelthen mangler vildskab, noget uforudsigeligt, overraskende, overrumplende ja, bare lidt. Vi må kunne gøre bare lidt bedre. Indledning den formelle I denne artikel vil jeg diskutere, hvad der ligger i begrebet deltagerstyring, og hvordan det er muligt at arbejdet efter denne målsætning i forhold til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Hensigten med artiklen er at skærpe bevidstheden om deltagerstyrede læreprocesser med henblik på at udvikle den enkelte undervisers praksis: Min hovedpointe er, at det er nødvendigt at dekonstruere og skrælle den konventionelle kursusramme væk, hvis det skal være muligt for deltagerne at arbejde med deltagerstyring i mere eller mindre radikale udgaver. Det skal ægte forstyrrelser til. Forstil dig at obligatoriske kande med isvand, som sættes ud på bordene, var fyldt med akvariefisk I denne artikel vil jeg definere deltagerstyring som det forhold, at deltagerne styrer processer i undervisningen både i henseende til indhold, metoder og målet med læringen. Målet med deltagerstyring er, at udvikle den enkeltes ansvar og bevidsthed i forhold til læreprocessen. Deltagerstyring kan være såvel kollektiv som individuel

3 Deltagerstyring lidt historie Deltagerstyring vil sige at tage del i, der er altså forskel på at være kursist og deltager. Men deltagerstyring udtrykker mere end det. Det handler ikke blot om medbestemmelse i undervisningen. Deltagerstyring udtrykker et ideal om, at undervisningen skal medvirke til demokratisk dannelse og frigørelse hos de voksne, der er i et uddannelsesforløb. Sådan har man tænkt om begrebet i arbejderoplysningen og den kritiske pædagogik i 1970` erne. Derfor er idealet om deltagerstyret undervisning også tæt knyttet til opgøret den disciplinopdelte og læreplanstyrede undervisning. Et eksempel på dette opgør er projektorienteret undervisning. Så projekt- og problemorienteret undervisning er konkrete bud på en deltagerstyret undervisning. Folkeoplysningen er en anden traditionslinje, som også er forbundet med tanken deltagerstyring. Tanken om at sand oplysning udøves af og ved folket livsoplysning hvor målet er den enkelte deltagers udvikling og vækst. Daghøjskolebevægelsen fra 1980 erne brugte også konsekvent ordet deltagere om de mennesker, som kom på daghøjskolerne. Det viste sig imidlertid, at folkeoplysningens og den kritiske pædagogiks idealer om deltagerstyring i praksis ofte udviklede sig til meget lærerstyret pædagogik deltagernes forskellighed og skismaet mellem en vis form for faglig basisviden, manglende kompetencer til selv at styre og tilrettelægge ens læreproces har vist sig at være nøglefaktorer og har gjort billedet af deltagerstyring mere nuanceret. Det er et flot ideal, mens straks sværere at arbejde med i praksis. I den klassiske voksenpædagogik bruges begrebet selvstyring og selvstyret læring. Disse begreber er i familie med deltagerstyring om end i mere radikal udgave de udtrykker gradsforskelle. Argumenter for deltagerstyring Nestoren voksenpædagogik M. Knowles argumenterer for, at deltagerstyring og selvstyring er et nødvendigt svar på den voksnes modenhed og udvikling. Den voksne er, siger Knowles, kendetegnet ved:

4 en udvikling fra afhængighed mod selvstyring en modenhed og erfaringer at have et læringsberedskab rettet mod udviklingsopgaver og de sociale roller personen indgår i et ønske om at anvende det hun lærer i forhold til at håndtere konkrete problemer. Ovenstående antagelse har i mange sammenhænge været synonym med god voksenpædagogik og opfattet som en god praksis særligt fordi deltagerstyring og selvstyring blevet fremhævet som essentielt. Voksnes forskellighed Fra mange sider har der dog været rejst kritik overfor disse antagelser. Var der tale om ønsketænkning, som lå langt fra virkeligheden jf. erfaringerne fra folkeoplysningen og den kritiske pædagogik? Erfaringen viser også, at nogle voksne kan have stor tillid til egne evner, mens andre måske har lav tillid til deres egen formåen i en læringssituation, og derved have brug forskellige former for støtte og styring i læringssituationen. Vi ved også, at voksne opfatter målet med den undervisning, som de deltager i udfra hver deres kort over verden. Min egen opdeling i tre arketyper af kursister: den motiverede, turisten og modstanderen er et forsøg på at billedliggøre nogle af de forskelle. Pointen er så her, at det handler om at forhandle midlertidige kontrakter om undervisningens mening i forhold til de forstillinger som deltagerne har. Det er jo også åbenlyst, at deltagerstyring giver helt forskellig mening for hver af disse deltagertyper. Så deltagerstyring må oversættes og italesættes forskelligt alt efter hvem deltagerne er og det er ikke sikkert, at det altid kan lykkes at skabe meningsfulde kontrakter om deltagerstyring indenfor rammer af det officielle kursus. En vidende forandringsagent og en dygtig kommunikator TR -rollen

5 Hvis vi vil tale meningsfyldt om deltagerstyring, må vi også tale om kontekst. Hvad er formålet med TR-uddannelsen, hvilke visioner og værdier er knyttet til denne uddannelse? Hvilke kompetencer skal en TR besidde? Når vi kan svare på nogle af disse spørgsmål, kan vi også svare mere meningsfyldt på, hvad det vil sige arbejde med deltagerstyring i TR-uddannelse centralt og lokalt i de enkelte fagforeninger. En TR i BUPL skal både være vidende og kunne bevæge sig i situationer præget af forandringer, og af til turbulens. Samtidig skal TR kunne kommunikere og handle i disse situationer og være politisk tænkende. Men vi må naturligvis kunne svare mere præcist på dette spørgsmål om kompetencer. Og allerede her kan deltagerstyringen starte, ved at vi bygger kursets indhold op omkring de kompetencer, som de enkelte TR har brug for et værktøj til dette kunne være kompetencespillet, som er udviklet af TR-centret. Hvad bør der gøres? I det følgende vil jeg komme med nogle bud på, hvordan den enkelte underviser kan fremme deltagerstyring i praksis i undervisningen. Jeg forestiller mig, at deltagerstyret undervisning foregår side om side med lærerstyret undervisning og ser arbejdet med deltagerstyring som et ideal om et politisk dannelsesprojekt, som den enkelte underviser kan arbejde hen mod. 1) Eksperimenterende læringslandskaber Det traditionelle set-up for kurser virker sløvende og ikke befordrende for deltagerstyring, det ender i ritualer af servering. Der skal udvikles eksperimenter og andre iscenesættelser. Første skridt kan være at arbejde med de fysiske rammer, finde andre steder at undervise, gallerier, fabrikshaller, udendørs lokaliteter mv., eller hvis det ikke er muligt så lave om på de eksisterende rammer. Smid borde og stole ud eller møbler om på den sædvanlige bordopstilling. Næste skridt kan være at arbejde med kreative og musiske udtryksformer, som en del af undervisningsprocessen. Det kan fx være fortællinger, maleri og tegning mv.

6 I andre situationer handler det om at skabe læringsrum midt i hverdagen tæt knyttet til arbejdet, som gør det muligt at arbejde med konkrete problemer og udfordringer. 2) Skab forstyrrelser Bed deltagerne om at aflevere deres ure og mobiltelefoner før undervisningen starter marker at det er deltagerne der skal styre efter indhold og læreproces og ikke tiden. Afskaf frokosten mv. meningen med disse forstyrrelser er dekonstruere og skrælle kursusfedtet fra. Et første lille skridt kunne være at stille maden frem i køkkenet frit tilgængeligt. 3) Arbejde med læringskontrakter I stedet for det tætpakkede kursus bør deltagernes læringskontrakter, deres forventninger og tilbud være styrende for, hvad der arbejdes med for dele af undervisningsforløbet. Det er underviserens rolle at formulere spørgsmål, der kan hjælpe deltagerne til at formulere læringskontrakten. Spørgsmålene kan handle om hvilket mål de gerne vil sætte, hvad der kan hjælpe dem til at nå målet, hvad der kan være første skridt i retning af at realisere målet. Alt sammen coachende spørgsmål. Coachende spørgsmål vil sige, at hjælpe deltagerne til selv at formulere svar og løsninger gennem en særlig dialogform. ( se Coaching læring og udvikling ) 4) Underviseren som facilitator Præcise og skarpe overgange fra den traditionelle underviserrolle, der formidler viden, holder dialogen i gang og styrer processerne, til den coachende rolle, hvis opgave det er at facilitere deltagernes læreproces vil være tydelige signaler til, hvornår der er tale om deltagerstyring. 5) Kom op i helikopteren Refleksioner på metaniveau over undervisningens processer og indhold vil også være medvirkende til at deltagernes styring af læreprocessen kan fremmes. Brug af reflekterende team undervejs i undervisningen eller coaching deltagerne indbyrdes kan fremme denne proces.

7 6) Lad deltagerne opnå indsigt i egen læreproces Hvad hæmmer og hvad fremmer deltagernes egen styring af deres læringsarbejdet helt konkret han logbøger være værktøjer i en sådan proces. Det kan også være korte sekvenser med højttænkende deltagerobservatører hvor de trækkes ud og placeres i en metaposition i forhold til det, der foregår. Sammenfatning Hvis TR skal blive en vidende forandringsagent og dygtig kommunikator, så er der megen fornuft i at udvikle deltagerstyrede læringsforløb Men hvis deltagerstyret undervisning ikke alene skal blive et ideal, må deltagernes forskellighed og mødet med den faglig basisviden tages op som udfordringer. Ligesom der bevidst må arbejdes med at ændre ved den traditionelle kursusramme, som på mange måder hæmmer deltagerne styring af mål, indhold og metoder i forhold til læringen. Vejen frem mod udvikling af deltagerstyret undervisning handler i høj grad om eksperimenter, overraskelser, forstyrrelse og lidt vildskab kunstens verden kan give os inspiration til dette arbejde. Gert Rosenkvist, februar 2004 Litteratur: Christiansen, M. og Rosenkvist, G. (2000). Voksenundervisning formidling i praksis. København: Gyldendal Stelter, R. (red) (2002). Coaching læring og udvikling. København: Psykologisk forlag Wichmann-Hansen, G. (1999) Andragogiske antagelser om selvstyring og ansvarlighed. I: Om voksenundervisning. Carsten Nejst Jensen (red.). Værløse: Billesø og Baltzer

8

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

Coaching for den konsultative behandler. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere

Coaching for den konsultative behandler. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere Coaching for den konsultative behandler Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet cand. Psych. Efter-følgende uddannet på

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE

PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE Et inspirationshæfte Udkast Marts 2013 Bjarne Wahlgren 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Forhold der fremmer motivation... 7 Motivation og

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere Coaching i en organisatorisk sammenhæng Coaching af ledere et træningsforløb Formål Det overordnede formål er at styrke konsulenternes evne til at gennemføre

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Indledning Artiklen handler om et af de mere oversete fænomener i forbindelse med læring hos voksne nemlig modstand mod læring.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere