Indhold. kapitel 1. kapitel 2. kapitel 3. kapitel 4. kapitel 5. Forord 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. kapitel 1. kapitel 2. kapitel 3. kapitel 4. kapitel 5. Forord 5"

Transkript

1 årsberetning 2006

2

3 Indhold Forord 5 kapitel 1 Temaartikler 7 Covered Bonds/Særligt dækkede obligationer 7 Konsekvenser af MiFID 11 kapitel 2 Udvikling og initiativer på den danske markedsplads 15 Obligationsmarkedet 15 Aktiemarkedet 16 Ny markedsplads for investeringsforeningsbeviser 18 Sanktionssystem i VP 18 kapitel 3 Regulering - nationalt og EU 21 EU-harmonisering af clearing og afvikling 21 Code of Conduct 21 TARGET2-Securities 21 EU-reglerne for værdipapirhandel 22 MiFID 22 Selskabers oplysningsforpligtelser og storaktionærers flagning 24 Markedsmisbrug 25 kapitel 4 Skatteforhold 27 Forenkling af værdipapirbeskatning 27 Beskatning af derivater 28 kapitel 5 Medlemsfortegnelse, bestyrelse, sekretariat, udvalg og ekstern repræsentation 31 Børsmæglerforeningen 31 Repræsentation i eksterne udvalg 32

4 forord 4

5 Forord Værdipapirmarkederne gennemgår i disse år en betydelig internationalisering, og det er også en udvikling, der involverer det danske marked. På det regulative område er det især MiFID 1, som er i fokus. MiFID er også i den danske debat blevet omtalt som en lille børsreform. Reglerne vil især sætte nye, høje standarder for investorbeskyttelse. Børsmæglerne skal efterleve de nye regler fra 1. november Det er en betydelig opgave for virksomhederne at blive klar til at overholde de nye regler inden for denne tidsfrist. Alle lande er næppe klar den 1. november, hvilket giver betydelig usikkerhed for værdipapirhandlere med grænseoverskridende aktiviteter. Direktivet vil betyde en væsentlig liberalisering af markedsadgang og en nedbrydning af kendte nationale monopoler. Med en betydelig udenlandsk deltagelse på det danske marked har de danske aktører allerede vænnet sig til den internationale konkurrence og til markedsåbningen. Det vil nok i første omgang mærkes mere markant i lande, som indtil nu har haft mere lukkede markeder. Især handels- og informationsmarkedet liberaliseres, og det vil ændre spillereglerne mellem markedsdeltagerne, hvor deltagerne, herunder børserne, ikke længere kan læne sig op ad en lovgivning, som i vid udstrækning har virket beskyttende. I det kommende år står vi også over for at skulle have ny lovgivning om særligt dækkkede obligationer (SDO er), hvormed der sker en liberalisering af markedet for funding af boliglån. Denne lovgivning har også baggrund i ændrede EU-regler. Det er selvsagt vanskeligt at spå om, hvilken indvirkning det vil få på det danske obligationsmarked, men at vi vil komme til mærke en vis ændring og en yderligere internationalisering, er der næppe tvivl om. God læselyst 1 Direktivet om Markeder i Finansielle Instrumenter 5

6 kapitel 1 kapitel 1

7 Temaartikler Covered Bonds/ Særligt dækkede obligationer I Danmark er der i længere tid arbejdet på et lovforslag om indførelse af covered bonds eller særligt dækkede obligationer/særligt dækkede realkreditobligationer (SDO-/SDRO er) for at bruge det danske ord. Lovforslaget, der snart forventes fremsat, er en implementering af visse dele af EU-direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, som tager sit udgangspunkt i Basel II om kapitaldækning. Af dette direktiv fremgår blandt andet, hvilke aktiver, herunder fordringer, fast ejendom og skibe, der kan anvendes som sikkerhed for udstedelsen af SDO er. Lovforslaget giver endvidere banker og sparekasser samme muligheder for at finansiere lån med pant i fast ejendom, som realkreditten hidtil har haft eneret til. Lovforslaget ventes at muliggøre anvendelse af SDO er i Danmark med samme opbygning som i en lang række af de øvrige EU-lande. Internationale investorer formodes at være interesseret i at investere i SDO er, idet obligationerne vil være genkendelige for en international investorkreds på grund af de fælles EU-rammebetingelser, som regulerer SDO en. Hvorfor særligt dækkede? Status som særligt dækkede er først og fremmest en fordel for investorerne. Det giver dem en række fordele og dermed også en billigere finansieringsmulighed for kreditinstitutterne end ved at udstede obligationer, som ikke er særligt dækkede. Den privilegerede behandling af SDO er på de europæiske markeder består af højere investeringsrammer og lavere risikovægte. For obligationer med SDO-status har institutionelle investorer og investeringsforeninger højere investeringsgrænser på henholdsvis 40 og 25 pct. på investering i obligationer fra en enkelt udsteder i forhold til de normale 5 pct. For obligationer med SDO-status får kapitalbelastede investorer ved anvendelse af standardmetoden for opgørelse af kapitalkrav en lavere risikovægtning på 10 pct. på deres investering i modsætning til 20 pct. på investering i tilsvarende obligationstyper uden covered bond-status. SDO er er ikke nyt set med danske øjne, idet de danske realkreditobligationer er covered bonds i henhold til eksisterende lovgivning. Det nye i lovforslaget består først og fremmest i, at man åbner op for en liberalisering af finansiering af lån med pant i fast ejendom og opdaterer den danske lovgivning i henhold til nye skærpede krav til covered bond-status fra EU. Realkreditobligationer udstedt efter 1. januar 2008 vil derfor ikke være covered bonds. Løbende overholdelse af beløbsgrænser Til forskel fra det, som vi i dag kender fra realkreditobligationer, hvor låneloftet kun skal være opfyldt på långivningstidspunktet, skal låneloftet for SDO er løbende overholdes. Bliver låneloftet overskredet, skal udstederen af obligationen, dvs. kreditinstituttet, stille supplerende sikkerhed for obligationsudstedelsen. Balanceprincippet Institutter med tilladelse til at udstede SDO er skal overholde et balanceprincip. Balanceprincippet sætter grænser for kreditinstituttets markedsrisiko i forlængelse af asymmetri mellem udlån og obligationsudstedelse. Der vil før lovens ikrafttræden blive udstedt en bekendtgørelse, som fastlægger de nærmere regler for et nyt dansk balanceprincip. I forbindelse med, at der åbnes op for bankernes udstedelse af SDO er, er der udtrykt ønske om at tilpasse det eksisterende danske balanceprincip, således at adskillelse af lån og finansiering i højere grad muliggøres. Det eksisterende danske balanceprincip sikrer en direkte sammenhæng mellem lån og funding gennem snævre grænser for de markedsrisici, som det udstedende kreditinstitut må påtage sig. De forskellige obligationstyper I det kommende lovforslag forventes der at komme to typer covered bonds, nemlig de særligt dækkede obligationer (SDO er) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO er). Bankerne kan kun udstede

8 SDO er, mens realkreditinstitutter kan udstede både SDO er og SDRO er. Samtidig lægger lovforslaget op til, at det fortsat vil være muligt for realkreditinstitutter at udstede realkreditobligationer efter de eksisterende regler. Realkreditobligationer udstedt efter 1. januar 2008 vil ikke have status som covered bonds, mens realkreditobligationer udstedt før 1. januar 2008 vil have status som covered bonds til udløb (hvis disse lukker for udstedelse før 1. januar 2008 og bliver omfattet af en grandfathering klausul under CRD). Endelig vil den seniorgæld, som kreditinstitutterne forventes at få lov til at optage i forbindelse med supplerende sikkerhedsstillelse, repræsentere endnu en ny obligationstype. Som det fremgår ovenfor, er der ingen reelle lovgivningsmæssige forskelle på de to varianter af særligt dækkede obligationer SDO er og SDRO er, udover at det kun er realkreditinstitutter, som må udstede SDRO er, og at SDRO er ikke kan udstedes mod pant i skibe, ligesom kun pengeinstitutter og skibsfinansieringsinstitutter må udstede SDO er mod pant i skibe. Markedsmæssige aspekter Adgangen til at udstede SDO er har flere facetter. Set fra et børsmæglersynspunkt er det især påvirkningerne af det eksisterende obligationsmarked, som er interessante. Man må selvfølgelig regne med, at der vil være en vis effekt på det danske obligationsmarked, når der indføres skærpede betingelser for obligationsudstedelse, og udstederkredsen udvides. Det vil formentlig have en vis betydning for et velfungerende dansk obligationsmarked, at der fortsat sker udstedelse i Danmark, og at der også fortsat sker udstedelse i DKK. Helt overordnet er valget af udstedelsesvaluta dog næppe afgørende for, at det indenlandske obligationsmarked er velfungerende, idet man allerede i dag handler obligationer udstedt i blandt andet euro i stor udstrækning. I dag har vi i Danmark et stort velfungerende obligationsmarked. Det danske realkreditobligationsmarked er i dag det næststørste i Europa i absolutte tal og på størrelse med det tyske covered bond-marked baseret på ejendomsfinansiering. Det må forventes, at vi også efter skærpelsen af kravene til SDO er og udvidelsen af udstederkredsen vil have et velfungerende obligationsmarked i Danmark. Internationaliseringen af de tidligere nationale covered bonds-markeder i Europa begyndte med indførelsen af Jumbo Pfandbriefe i Tyskland. Den tyske Jumbo blev introduceret for at opnå en stor og likvid standardudstedelse, der kunne tiltrække internationale institutionelle investorer, og bevirkede en dramatisk forøgelse i den samlede udstedelse af Pfandbriefe. Med introduktionen af euro i 1999 har Jumbo-begrebet bredt sig til en lang række europæiske lande og vundet international anerkendelse. Som følge af den direkte sammenhæng mellem lån og funding i den eksisterende danske realkreditfinansiering har det ikke hidtil været mulig at koble udstedelse af danske realkreditobligationer på denne udvikling. Udstedelse af danske Jumbo er vil blive muligt, hvis der i den kommende SDO-lovgivning åbnes op for et mere fleksibelt balanceprincip end det nuværende. Betydning for udbud og forskelligartethed på kapitalmarkedet Det øgede produktudbud de seneste 10 år, [ ], er blandt andet i kraft af balanceprincippet og obligationsbekendtgørelsen i øvrigt, [ ], blevet afspejlet i forskellige typer af realkreditobligationer. Antallet af fondskoder er således vokset betydeligt på Københavns Fondsbørs. Med det udgangspunkt vil indførelsen af særligt dækkede obligationer næppe i sig selv medføre mange flere fondskoder på markedet, end der ellers ville være kommet. Det skyldes de fordele, der er ved at have serier med en vis volumen. En stor volumen kan bidrage til en mere effektiv handel med obligationerne. Det vil samtidig mindske sandsynligheden for at skabe indlåsningseffekter i de tilfælde, hvor en låntager ønsker at indfri sit lån før tid. Der findes allerede i dag et velfungerende europæisk SDOmarked. Danske realkreditobligationer svarer ikke til standarden på dette marked som følge af den danske tradition for lange, konverterbare, fastforrentede lån og den i praksis direkte sammenhæng mellem lån og funding. Danske låntagere har på den baggrund adgang til indfrielse af lån ved fx opkøb af de bagvedliggende obligationer i markedet. Hvis markedet efterspørger det, vil denne indfrielsesform også kunne være tilgængelig fremover ved siden af muligheden for adskilt lån og funding. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Nationalbankens rapport om SDO er

9 For at udnytte de fordele, der kunne være ved at have en dansk SDO med samme karakteristika som i resten af Europa og derved kunne tiltrække flere internationale investorer, vil det formentlig betyde, at udstedelsesmåden må forventes at blive mere europæisk orienteret, end vi kender fra de danske realkreditobligationer i dag, dvs. blokemission i stedet for daglige tapudstedelser. Der vil derfor formentlig komme til at køre to sideløbende udstedelsessystemer, et for SDO er til finansiering af variabelt forrentede lån baseret på fastforrentede, inkonverterbare, stående obligationer, og et for SDO er til finansiering af traditionelle, danske, fastforrentede, konverterbare lån baseret på lange, fastforrentede, konverterbare obligationer. Der er ikke regler for, hvordan man skal udstede SDO er i den kommende lov, men det er utvivlsomt, at nogle af udstederne på linje med udstedelserne på euro-markedet vil vælge at anvende blokemissioner 1 men der vil også være mulighed for, at udstederne kan benytte andre metoder som fx løbende tapudstedelser 2 og auktioner 3, som benyttes af realkreditinstitutterne i dag. Såfremt der åbnes for en mere fleksibel adskillelse af lån og finansiering, kan det forventes, at en række udstedere vil vælge at finansiere deres udlån helt eller delvist ved standard-europæiske Jumbo-udstedelser. Denne finansieringsform vil især være velegnet til lån med variabel rente og fleksibilitet med hensyn til løbetid og afdragsprofil. Lån baseret på lange renter eller lange rentelofter må fortsat forventes at ske med tæt kobling til obligationsudstedelsen. Det må derfor forventes, at kreditinstitutternes funding vil blive baseret på to ben. Det første ben forventes at bestå af udstedelse af lange, fastforrentede, konverterbare obligationer og variabelt forrentede obligationer med renteloft til udløb. Det andet ben skal forstås på den måde, at udstedelsen af SDO er til finansiering af variabelt forrentede lån formentlig primært vil foregå som stående obligationsudstedelser med en løbetid på omkring to til 10 år. Herudover vil andre egenskaber ved de fundede lån blive afdækket på derivatmarkedet. Dette kan fx være et renteloft. I modsætning til i dag, hvor realkredittens balanceprincip medfører, at der er en tæt sammenhæng mellem udlån og funding fx ved, at et renteloft skal afspejles i den udstedte obligation forventes obligationsmarkedet at blive mere simpelt fremover. Kompleksiteten vil således findes på derivatmarkedet, som må forventes at vokse over de kommende år. Det vil sandsynligvis blive sådan, at derivathandlen fortrinsvis kommer til at foregå på engrosmarkedet. SDO-udstedelser til finansiering af fleksible, variabelt forrentede lån vil typisk ske i store blokudstedelser i et tilpasset, standardiseret, europæisk format, dvs. med udstedelser med størrelse af 1 til 3 mia. euro i fast eller variabelt forrentede, stående obligationer med løbetider to til 10 år. Et andet element er, at udstederne af SDO er kan vælge lige den obligationstype og udstedelsesmodel, som markedet efterspørger. Hertil må man derfor regne med, at der vil blive udstedt en del børsnoterede serier, men at der også er mulighed for at målrette hele serier på enkelte investorer, såkaldt private placement. De nuværende market maker-ordninger for realkreditobligationer vil uden tvivl fortsætte, men vil kunne komme under pres, hvis likviditeten i de enkelte serier bliver væsentligt forringet, eller hvis udstederne i stort omfang vælger SDO-/SDRO er i stedet for realkreditobligationer. Dette er en udvikling, som allerede i dag kendes fra statsobligationsmarkedet, hvor den manglende likviditet gør det vanskeligt for market makerne. 1 Udbudsform, der benyttes ved udbud, hvor investorerne afgiver ikke-bindende bud om erhvervelse af de udbudte værdipapirer. Investor bindes først af sit bud ved sin accept, efter at prisfastsættelse og allocation har fundet sted. Udstedelsesmængden og likviditeten kan udbygges ved efterfølgende større enkeltstående tapudstedelser. 2 Løbende emission, dvs. en finansieringsform, hvor der løbende på daglig basis udstedes en vis mængde obligationer svarende til lånudbetalingerne. Lange obligationer vil typisk være åbne for udstedelse i en periode på 3 år, hvor udstedelsesmængde og likviditet løbende kan opbygges. Korte obligationer er typisk åbne for udstedelse i hele deres løbetid. 3 Ved auktionskurs fastsættes lånets rente eller renteloft ud fra en auktion over obligationerne.

10 Hvorvidt der vil være et incitament til at lave indenlandske market maker-ordninger for SDO-/SDRO erne, vil afhænge af flere ting, herunder blandt andet hvilken valuta der udstedes i, og eventuelt hvor og om de enkelte serier er noteret. 10

11 Konsekvenser af MiFID De nye EU-regler regler for værdipapirhandel, som træder i kraft 1. november 2007, er blevet kaldt alt fra en minibørsreform, big bang til en revolution. Hvilke konsekvenser EU-reglerne ender med at få for det europæiske kapitalmarked, kan man naturligvis ikke vide med sikkerhed, men man kan forudsige flere ændrede tendenser som følge af reglerne. De nye regler er indeholdt i direktivet om Markeder i Finansielle Instrumenter (MiFID) 4. De tendenser, som følger af MiFID, er et europæisk kapitalmarked præget af større konkurrence på grund af den øgede liberalisering af de nationale markeder. Der er også grobund for flere konsolideringer mellem børser, men også mellem værdipapirhandlere. Værdipapirhandlerne står over for en kæmpeopgave med at få implementeret MiFID i deres respektive organisationer, men når denne opgave er løst, vil værdipapirhandleren forhåbentlig også kunne få gavn af de ændringer af det europæiske kapitalmarked, som MiFID sætter skub i. Der hvor kunderne primært kommer til at mærke de nye værdipapirhandelsregler, bliver i form af de høje standarder for investorbeskyttelse. Opgaver for de danske værdipapirhandlere For de danske værdipapirhandlere vil MiFID indebære en række nye opgaver i form af udarbejdelse af en række forretningsgange, ændringer af forretningsbetingelser og kundeaftaler, IT-udvikling, omfattende krav til opbevaring af information, og uddannelse af personale. Værdipapirhandlerne skal imidlertid også overveje en række forretningsmæssige muligheder: skal man være systematisk internaliser 5 ønsker man selv at offentliggøre sin egen efterhandelsinformation, eller vil man offentliggøre informationen via et reguleret marked, en MHF eller en tredjepart hvor mange handelspladser (execution venues) 6 skal man anvende for at kunne give investorerne best execution ønsker man at give sine kunder mulighed for at vælge en anden kategorisering, som giver enten et højere eller lavere investorbeskyttelsesniveau i hvilket omfang ønsker man at anvende adgangen til at give oplysninger til investorerne via sin hjemmeside. Flere markedspladser Implementeringen af MiFID vil umiddelbart indebære slid, slæb og omkostninger for værdipapirhandlerne. Til gengæld vil der også være mulighed for at høste frugterne af et integreret europæisk værdipapirmarked, når MiFID er implementeret i EU. De nye regler vil komme til at indebære en række ændringer på kapitalmarkederne i EU. Værdipapirhandlere vil eventuelt i fællesskab kunne etablere og drive en MHF 7 og dermed konkurrere med børserne. Børser vil kunne etablere MHF er og operere ud fra en mere OTC-lignende markedsstruktur 8. Ophævelsen af koncentrationsreglerne, hvorefter børserne ikke som tidligere har mulighed for at få monopol på et nationalt værdipapirmarked, vil betyde, at konkurrencen vil blive intensiveret, og ordrer vil i langt større omfang blive eksekveret på forskellige handelspladser inkl. eksekvering af værdipapirhandleren mod egen bog. Flere værdipapirhandlere har allerede set de forretningsmæssige muligheder. Project Turquoise, som projektet i skrivende stund kaldes, er syv internationale investment-bankers initiativ med at skabe en MHF. Initiativet er først og fremmest en konsekvens af de høje priser for handel og informationsdistribution, som de eksisterende børser afkræver i kraft af deres monopolsituation. Til sammenligning har investmentbankerne i de seneste 10 år været under hårdt pres på kurtagen som følge af den betydelige konkurrence bankerne imellem. 4 Direktivet beskrives nærmere i kapitel 3. 5 Værdipapirhandlere, der systematisk gennemfører visse aktiehandler med kunder over egen bog. 6 En execution venue kan være et reguleret marked, en MHF eller en værdipapirhandler 7 En MHF er en multilateral handelsfacilitet. 8 På en MHF er oplysningsforpligtelserne lempeligere end på en børs. 11

12 Samtidig vil det forhåbentligt blive lettere at foretage grænseoverskridende værdipapirhandel enten direkte eller via filial på grund af de ens (eller nok snarere ensartede) regler. Der vil opstå en øget konkurrence, dels mellem værdipapirhandlerne og de traditionelle børser, dels børserne imellem samt mellem børserne og MHF erne. Øget konkurrence på markedet for efterhandelsinformation Et andet område, hvor der vil opstå konkurrence på et marked, som hidtil har været forbeholdt børserne, er indhentelse og offentliggørelse af efterhandelsinformation. I flere landes lovgivning skal værdipapirhandleren sende information om værdipapirhandler indgået uden om en børs matchsystem til børsen og betale herfor. Det er eksempelvis situationen i Danmark. Ligeledes betaler de efterfølgende børserne for at modtage den samlede efterhandelsinformation. Efter 1. november 2007 vil værdipapirhandlerne selv blive ejere af information om handler indgået uden om en børs. Det betyder, at værdipapirhandlerne kan vælge, om de vil offentliggøre denne information via et reguleret marked, en MHF, en tredjepart eller selv offentliggøre information via deres egne hjemmesider. Værdipapirhandlerne skal offentliggøre efterhandelsinformationen i konsoliderbar form og på rimelige, kommercielle vilkår. Markedet for data om efterhandelsinformation bliver dermed åbnet for konkurrence, hvilket rammer en væsentlig indtægtskilde for børserne. Projekt Boat, som har til formål skabe en paneuropæisk facilitet for offentliggørelse af før- og efterhandelsinformation, er allerede i støbeskeen. Konsolidering i markedet Liberaliseringen af de europæiske kapitalmarkeder vil skabe øget konkurrence primært i forholdet mellem børser og værdipapirhandlere. En anden konsekvens af liberaliseringen kan blive flere konsolideringer, dels mellem børser, dels mellem værdipapirhandlere. For en mindre værdipapirhandler vil de fordele, som liberaliseringen indebærer, måske ikke stå mål med de omkostninger, der vil være ved at skulle efterleve MiFID s krav, hvilket kan danne baggrund for konsolidering/fusioner. Nyt rådgivningsregime For kunderne vil MiFID primært få indvirkning i forhold til de øgede krav til investorbeskyttelsen. MiFID s investorbeskyttelsesregime består af tre ben, information til kunderne, rådgivning og best execution (dvs. hvordan ordrer fra kunderne bliver udført). Omfanget af grundlæggende informationer, som skal gives til kunderne indledningsvist, øges betydeligt. Formålet er, at kunderne kan opnå den fornødne viden til at kunne foretage en underbygget beslutning. MiFID introducerer et nyt investeringsrådgivningsbegreb, som omfatter værdipapirhandlerens anbefaling til en kunde personligt om køb eller salg af et konkret værdipapir. En værdipapirhandlers investeringsrådgivning til en kunde må kun ske på baggrund af en såkaldt egnethedsvurdering. Det betyder, at investeringen alene må anbefales til kunden, hvis værdipapirhandleren vurderer, at kunden har den relevante erfaring, investeringsformål og profil samt finansielle midler. I forhold til det gældende rådgivningsbegreb i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder er MiFID s koncept for investeringsrådgivning et mere snævert og præcist begreb for rådgivning. For kunderne vil dette medføre, at hvis kunden anmoder om investeringsrådgivning, er det ikke længere tilstrækkeligt for værdipapirhandleren at anbefale en allokering af midlerne i fx 70 pct. investeringsforeningsbeviser og 30 pct. obligationer. Værdipapirhandleren vil skulle anbefale specifikke værdipapirer for, at der er tale om investeringsrådgivning. MiFID regulerer også selvstændige investeringsrådgivere, som bliver omfattet af de regler, som kommer til at gælde for værdipapirhandleres investeringsrådgivning. MiFID giver imidlertid også adgang for at tilbyde kunden execution only, hvilket vil sige, at det bliver muligt at gennemføre kundeordrer uden forudgående rådgivning. Rådgivningspligten ophæves hermed. Dette vil formentlig indebære, at man vil se en skarpere adskillelse mellem rene execution only-værdipapirhandlere og værdipapirhandlere, som tilbyder en bredere palet af serviceydelser. Dette kan medføre større prisforskelle, idet ydelserne er forskellige. Best execution En anden væsentlig ændring af investorbeskyttelsesreglerne i forhold til gældende regler er reglerne om best execution. Dels fastslår MiFID, at det samlede vederlag bliver den mest afgørende faktor ved udførelse af detailkunders ordrer, dels indeholder MiFID ikke regler om fast prissætning. Det sidstnævnte betyder, 12

13 at det nuværende krav om, at kunden skal have samme eller bedre pris end prisen på en børs ved en handel uden om en børs handelssystemer, fjernes. Kravene til værdipapirhandlernes forpligtelse til at levere best execution skærpes blandt andet ved, at værdipapirhandlerne skal have en ordreudførelsespolitik, som kunderne skal informeres om og give deres samtykke til. Ordreudførelsespolitikken skal blandt andet angive værdipapirhandlerens valg af handelspladser, og værdipapirhandlerne skal løbende vurdere og overvåge, om de handelspladser, der er omfattet af disses politik for ordreudførelse, giver det bedst mulige resultat for kunden. til denne problemstilling. Der må sikres et level playing field for at undgå, at de værdipapirhandlere, som er underlagt den skærpede lovgivning via rettidig national implementering af MiFID, ikke stilles konkurrencemæssigt ringere. De nye krav til ordreudførelse vil indebære, dels at værdipapirhandlerne bliver mere fokuseret på, om de ved deres valg af handelspladser sikrer kunderne det bedst mulige resultat, dels at værdipapirhandlere, som modtager ordrer fra andre værdipapirhandlere, og selv eksekverer ordrerne eller formidler disse videre, vil gøre mere ud af at kunne dokumentere, at ordrerne udføres bedst muligt. En sådan dokumentation vil kunne anvendes til at tiltrække ordrer fra andre værdipapirhandlere, når disse skal vurdere, hvilke handelspladser der skal være omfattet af deres ordreudførelsespolitik. I teorien er der således et betydeligt konkurrencefremmende element i best execution-bestemmelsen. Forsinkelse i implementeringen Afslutningsvis er det værd at nævne, at MiFID langt fra er up and running pr. 1. november 2007 i alle medlemslandene. Langt de fleste medlemslande er forsinket i implementeringen af EU-reglerne i national lovgivning. Det betyder, at værdipapirhandlerne i disse lande ikke får den lovede ni-månedersfrist til at opfylde MiFID s krav. Formentlig vil flere lande blive så forsinkede med den nationale lovgivning, at en stor del værdipapirhandlere ikke er MiFID-klar pr. 1. november Det vil bidrage til uklarhed om, hvordan værdipapirhandlerne skal forholde sig. Hvilke krav er der fx efter 1. november 2007 til før- og efterhandelsgennemsigtighed, hvis en værdipapirhandler i et land, som ikke har den nationale lovgivning på plads til tiden, foretager grænseoverskridende værdipapirhandel ind i Danmark, hvor den relevante lovgivning vil være på plads inden 1. november Børsmæglerforeningen mener, at EU-kommissionen må forholde sig 13

14 kapitel 2

15 Udvikling og initiativer på den danske markedsplads Obligationsmarkedet Statsobligationer På linje med 2005 har 2006 været stille i forhold til 2003 og 2004, hvor Danmarks Nationalbank etablerede den nuværende primary dealer-ordning i danske statsobligationer i forbindelse med, at man indførte elektronisk handel og market making på handelsplatformen MTSdk. Der har således ikke været de markante udviklingstiltag på statsobligationsmarkedet, ligesom aktiviteten i markedet fortsat er for nedadgående i takt med den samlede likviditet i markedet. Status på market maker-ordningerne på realkreditobligationer Børsmæglerforeningens market maker-ordning Quote on Request omfatter alene realkreditobligationer. Antallet af market makere i ordningen har i de seneste år været på ni deltagere, og det samlede antal af omfattede realkreditobligationer ligger stabilt på 15 ligesom i I boks 1 vises status for market maker-ordningerne for realkreditobligationer. Realkreditobligationer omfattet af ordningen Handelskomiteen for realkreditobligationer og Obligationsudvalget vurderer løbende, hvorvidt der bør optages nye realkreditobligationer i market maker-ordningen Quote on Request. Efterhandelsgennemsigtighed for realkreditobligationer Selvom efterhandelsgennemsigtighed på obligationsmarkedet ikke er et krav i MiFID-direktivet, giver direktivet mulighed for at fastsætte nationale regler på området. Efterhandelsgennemsigtighed dvs. offentliggørelse af handler med obligationer er velkendt for de danske markedsdeltagere, idet dette længe har været et krav i Danmark. Selvom efterhandelsgennemsigtighed ikke er særlig udbredt i europæisk sammenhæng, har Finanstilsynet valgt, at der fortsat skal være danske regler på området. Rammerne for de fremtidige regler findes i den ændring af værdipapirhandelsloven, som blev vedtaget den 30. januar Finanstilsynet har derfor udarbejdet en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at der stadig skal ske offentliggørelse af handler med realkreditobligationer (og erhvervsobligationer). Børsmæg- Boks 1 Market maker-ordningen for realkreditobligationer Realkreditobligationer omfattet af market maker-ordningen 2% % % % IO % % IO % % IO % % IO % % 2035 (farvespecifik) 5% CF IO % CF % CF Rentemax Deltagere i ordningen Carnegie Bank A/S - Danske Bank - Fionia BankA/S - Jyske Bank - Nordea Bank - Nykredit Bank A/S - SEB Merchant Banking - Spar Nord Bank A/S - Sydbank A/S 15

16 lerforeningen og Realkreditrådet har udarbejdet et fælles oplæg til Finanstilsynet med forslag til en række ændringer for efterhandelsgennemsigtigheden i forhold til i dag. Efter 1. november 2007 vil alle handler med realkreditobligationer fortsat skulle offentliggøres. Tidsfristen er sat ned fra fem til tre minutter (som for aktier). Endvidere vil offentliggørelsen af store handler på over 100 mio. kr. kunne udskydes til end of day. For at sikre et højt gennemsigtighedsniveau har Børsmæglerforeningen og Realkreditrådet aftalt, at de handler, som ellers har udskudt offentliggørelse, vil komme til at indgå i beregningen af en løbende gennemsnitskurs. Aktiemarkedet Nordisk liste OMX lancering af den nordiske børs den 2. oktober 2006 indebar, at der for investorerne blev introduceret en fællesnordisk liste, hvorefter alle de svenske, finske og danske selskaber bliver vist på én liste. Derudover introducerede OMX en fælles hjemmeside til erstatning af de lokale hjemmesider. Det hedder nu ikke længere Københavns Fondsbørs, men OMX (Copenhagen). For medlemmerne af OMX er der fortsat tale om adskilte markeder, dvs. at der stadig kræves medlemskab af fx OMX Copenhagen for at få handelsadgang til det danske værdipapirmarked. Siden Københavns Fondsbørs blev sammenlagt med OMX i december 2004, er der sket en betydelig harmonisering af de nordiske værdipapirmarkeder først og fremmest mellem Finland, Sverige og Danmark. Det er Børsmæglerforeningens opfattelse, at der nu er opnået den harmonisering, der kan forventes foreløbigt. Foreningen har haft en række drøftelser med OMX og de andre nordiske børsmæglerforeninger om, hvor grænsen skal gå. Der er enighed om, at harmoniseringen ikke må være af en sådan karakter, at det går ud over det enkelte markeds funktionalitet og likviditet. Rent strategisk har OMX heller ikke en interesse i at presse markederne og medlemmerne for hårdt. Pr. 1. november 2007 træder MiFID (direktivet om Markeder i Finansielle Instrumenter) i kraft, og dermed varsles nye toner for børsernes hidtidige monopol, jf. kapitel 1. First North Tilblivelsen af den alternative markedsplads First North i København i december 2005 har uden tvivl ramt et stort behov, da en række selskaber, der ikke har den fornødne størrelse eller profil til en egentlig børsnotering, har vist interesse for First North. I december 2006 var der således 10 selskaber optaget til handel på First North i København, hvilket må siges at være ganske pænt. First North-konceptet er ligeledes introduceret i Sverige og Island. I alt er der på nuværende tidspunkt 84 selskaber på First North. I Danmark er handelsinteressen imidlertid koncentreret hos de private investorer. De institutionelle investorer tøver, formentlig fordi investering i selskaber på First North er karakteriseret ved at være væsentligt mere risikofyldt end investering på den traditionelle børs, hvilket de private investorer også bør være opmærksomme på. Det synes således at været en udbredt opfattelse i det professionelle marked, at markedet er præget af en høj volatilitet. Hvis de bange anelser viser sig at holde stik, kan det gå hårdt ud over de private investorer, som kan få vanskeligt ved at komme ud af deres investeringer som følge af markedets ringe likviditet. Fjernelse af børspause Efter implementering af transparensdirektivet (se også kapitel 3) vil det ikke være muligt for OMX at bevare børspauser. Årsagen hertil er følgende: Implementeringen af transparensdirektivet resulterer i harmoniserede regler om børsnoterede selskabers løbende og periodiske oplysningsforpligtelser. Det indebærer, at kriterierne for, hvornår oplysninger anses for offentliggjort, ændres. I dag anses oplysningsforpligtelserne for at være opfyldt, når oplysningerne er offentliggjort via en Fondsbørsmeddelelse. Denne bestemmelse ophæves, da udstederen fremover skal sikre sig, at oplysningerne udbredes i hele EU fx ved brug af Reuters, Bloomberg etc. OMX vil kræve, at de får oplysningerne senest samtidig med andre medier. OMX har ligeledes peget på, at ophævelsen af bestemmelsen om Fondsbørsmeddelelser gør det meget vanskeligt for OMX at nå at bevare børspauser, idet brugen af andre medier kan gøre, at markedet kan nå at handle på informationerne, inden OMX kan nå at lave en børspause. 16

17 Imidlertid har flere medlemmer valgt automatisk at fjerne kunders ordrer fra handelssystemet, når der iværksættes en børspause. På baggrund heraf har der været et bredt ønske om alternativer, der kan hjælpe investorerne, som er vant til denne service. Børsmæglerforeningen og OMX har drøftet alternativer til børspausen. I den forbindelse henledes opmærksomheden blandt andet på indførelse af Circuit Breakers (se nedenfor) efteråret 2007, som givetvis vil være en god beskyttelse for markedsdeltagerne og ikke mindst de private investorer. Derudover drøftes andre tiltag. Circuit Breakers og Trading Safeguards I sommeren 2006 sendte OMX et forslag vedrørende Circuit Breakers (børspause ved markante kursudsving) og Trading Safeguards (centralt filter) i høring. Foreningen var positiv over for initiativet og havde kun enkelte bemærkninger. Det forventes, at Trading Safeguards bliver implementeret i foråret 2007, mens Circuit Breakers bliver indført i efteråret Baggrunden for forslaget om brug af Circuit Breakers i Saxess var først og fremmest den stigende anvendelse af stop loss-ordrer, anden algoritmisk handel samt menneskelige fejl i ordreindlæggelsen. Circuit Breakers kan både fungere under kontinuert handel og under auktioner, hvis et predefineret kursspænd overskrides. Forslaget om Trading Safeguards skyldes de relativt mange, meget skæve ordrer, som ofte lægges ind i Saxess og dermed er årsag til en række uheldige fejlhandler. Ved at implementere Trading Safeguards i Saxess sorteres de værste skæve ordrer væk, idet ordrer, der afviger fra en given procentsats fra senestbetalt kursen, afvises. I lyset af markedets udvikling, hvor flere og flere ikkeprofessionelle investorer handler direkte på Saxess, er det Børsmæglerforeningens opfattelse, at initiativerne generelt set er fornuftige. Der henvises tillige til afsnittet om fjernelse af børspause som følge af transparensdirektivet. Buy-in Foranlediget af det stigende problem på nordisk plan med manglende levering har OMX fra de nordiske børsmæglerforeninger oplevet et pres for at indføre en nordisk standard, der kan fremme rettidig levering. Fra OMX side har man derfor arbejdet videre med en buy-in model efter europæisk standard, som blev sendt i høring blandt OMX medlemmer og de nordiske børsmæglerforeninger i december Foreningen har peget på en række forhold, der bør overvejes nærmere. Den endelige tidshorisont for implementering af buy-in regler i regi af OMX er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Påtaler I foråret 2006 var der en del presseomtale af Fondsbørsens anonymiserede påtale til en børsmægler, hvoraf det fremgik, at mægleren havde gennemført en række systemhandler (til markedskurs) uden bagvedliggende kundeordrer. Omtalen indebar et generelt ønske om en drøftelse af, hvornår en påtale til et medlem bør indeholde oplysninger om medlemmets navn. Baggrunden for ønsket var, at presseomtalen af den anonymiserede påtale efter medlemmernes opfattelse indebar en mistænkeliggørelse af branchen generelt, hvilket branchen fandt uacceptabelt. Fondsbørsens tiltag om offentliggørelse af medlemspåtaler var et tiltag i ønsket om at skabe mere åbenhed om konsekvenser ved regelovertrædelser. Efter drøftelser med OMX blev proceduren for offentliggørelse af medlemmers overtrædelse af Fondsbørsens regler således, at afgørelser og udtalelser i relation til Fondsbørsens handelsregler for børsmedlemmer (Norex Member Rules og de Børsetiske regler) bliver offentliggjort i publikationen Afgørelser og Udtalelser og som udgangspunkt med offentliggørelse af børsmedlemmets identitet. For mindre alvorlige sager eller i sager, hvor der er truffet en afgørelse, der ikke går medlemmet imod, kan Fondsbørsen på baggrund af en konkret bedømmelse undlade at offentliggøre medlemmets identitet. Opgavefordeling mellem Finanstilsynet og OMX Med virkning fra 1. september 2006 havde Finanstilsynet tilbagekaldt myndigheden til at godkende prospekter og behandle sager om overtagelsestilbud. Fra medlemsside var der umiddelbart en vis betænkelighed ved den nye arbejdsdeling, idet der havde været tilfredshed med Fondsbørsens arbejde på området og ikke mindst den opbyggede kompetence, Fondsbørsens fleksible tilgang til arbejdet samt forståelse for 17

18 branchens tidspres. På baggrund heraf havde Børsmæglerforeningen haft en dialog med Finanstilsynet om parternes forventninger til den nye arbejdsdeling, herunder afklaring af eventuelle tiltag, der kunne gøre overgangen så smidig og uproblematisk som muligt. Overgangen har vist sig at fungere tilfredsstillende for alle parter. Certificering Bestyrelsen besluttede på sit møde i juni 2006 at indføre krav om certificering af nye medarbejdere hos medlemsvirksomhederne inden for aktie- eller erhvervsobligationsområdet på engrosmarkedet, og som er ansat som sales, sales tradere, tradere eller analytikere. Formålet med certificeringen er blandt andet at understøtte tilliden til Børsmæglerforeningens medlemmer og til værdipapirmarkedet generelt. Børsmæglerforeningen har siden da arbejdet med den præcise udformning af certificeringen, herunder indgåelse af aftale om undervisning og certificering med advokatvirksomheden Kromann Reumert. Allerede i 1992 etablerede Børsmæglerforeningen en obligatorisk autorisationsordning for medlemmer af Børsmæglerforeningen. I 1997 blev autorisationen erstattet af et frivilligt børsmæglerkursus. Dette kursus blev revideret i 2002 og målrettet aktie- og obligationshandlere, kundefolk og analytikere. Kravene til finansielle medarbejderes kompetencer skærpes løbende. Det skyldes blandt andet internationaliseringen af værdipapirmarkedet, udviklingen i omfanget og kompleksiteten af finansielle instrumenter samt den massive og fortsat stigende regulering på området. Målet med en obligatorisk certificering er dermed at udvikle nye medarbejderes kompetencer blandt andet inden for lovgivningen og regler ved handel med værdipapirer. Annullering af fejlhandler Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs nåede i 2006 til enighed om en model for annullering af visse større aktiehandler på Københavns Fondsbørs. Modellen indebærer, at Københavns Fondsbørs ud fra en række kriterier og inden for nærmere fastsatte frister kan annullere aktiehandler, som beror på en fejl. Finanstilsynet har accepteret modellen, som ventes at træde i kraft på Københavns Fondsbørs i april Ny markedsplads for investeringsforeningsbeviser Vedtagelsen af den nye aktieavancebeskatningslov har betydet, at der ikke er den store skattemæssige forskel på børsnoterede og unoterede, aktiebaserede investeringsforeninger. Dog kan underskud på unoterede, aktiebaserede investeringsforeningsbeviser trækkes fra i den almindelige skattepligtige indkomst. Derfor har det siden 1. januar 2006 ikke længere været nødvendigt for aktieafdelingerne at være børsnoterede for at opnå en bestemt skattemæssig status. De nye skatteregler blev dermed startskuddet til en drøftelse blandt markedsdeltagerne, herunder InvesteringsForenings- Rådet og Børsmæglerforeningen, om den fremtidige markedsplads for handel med investeringsforeningsbeviser. Drøftelserne indebar i juni 2006, at OMX blev valgt til at drive en ny markedsplads for investeringsforeningsbeviser rettet mod private investorer. Der har siden da været en drøftelse af handelsregler mv. og rammerne for markedspladsen. På baggrund af it-tekniske problemer hos OMX blev etableringen udskudt til ultimo februar For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af markedspladsen vil der blive etableret et governance board i regi af OMX med deltagelse af repræsentanter fra InvesteringsForeningsRådet, Børsmæglerforeningen, FundCollect og OMX. Sanktionssystem i VP Det nuværende sanktionssystem i Værdipapircentralen (VP) blev etableret i 1999, hvor de fleste professionelle deltagere i markedet var direkte medlemmer i VP. I dag er situationen en anden, idet mange professionelle investorer afvikler deres handler via et kontoførende institut i VP. Disse private professionelle er ikke omfattet af det eksisterende sanktionssystem, da de ikke har et direkte aftaleforhold med VP. Antallet af private professionelle er stigende, og leveringsdisciplinen hos disse er lavere end hos andre markedsdel- 18

19 tagere. Dette kan skyldes, at de ikke er omfattet af sanktioner ved manglende levering. En sektorarbejdsgruppe er derfor i gang med at designe et nyt sanktionssystem, der også skal virke adfærdsregulerende over for private professionelle. Det nye sanktionssystem vil medføre sanktion både ved manglende levering af penge og papirer i modsætning til det nuværende system, der kun sanktionerer pengeovertræk, samt når en manglende papirlevering har forårsaget pengeovertræk hos en anden deltager. Med det nye sanktionssystem sikres større retfærdighed og rettidighed i VP-afviklingen, mens systemet sandsynligvis også kompletteres af de buy-in regler, som OMX barsler med. Således er der udsigt til, at der både strammes op på handels- og afviklingssiden, hvilket gerne skulle resultere i forbedret handels- og afviklingsdisciplin. 19

20 kapitel 3 20

21 Regulering nationalt og EU EU-harmonisering af clearing og afvikling Omkostningerne for grænseoverskridende afvikling af værdipapirhandler i EU er langt større end omkostningerne på nationalt niveau. EU-Kommissionen har som målsætning at få fjernet barriererne mellem EU-landene på området for post trading-aktiviteter. Harmonisering af post-trade aktiviteterne anses som meget vigtig i forbindelse med at få omkostningerne ned og at opnå EU s mål om et integreret kapitalmarked, hvor grænseoverskridende handler kan afvikles på standardiseret vis og uden problemer. Den seneste udvikling har især været præget af Code of Conduct og TAR- GET2-Securities. Code of Conduct I modsætning til, hvad der var ventet, har Kommissionen valgt ikke at lovgive inden for post-trade området. I stedet besluttede Kommissionen i juli 2006 at udstede en kodeks (Code of Conduct), som udarbejdes i samarbejde med branchen. Sammen med Kommissionen har de omfattede infrastrukturselskaber, bestående af børser, centrale modparter og værdipapircentraler, i løbet af efteråret 2006 udarbejdet kodeksen. Den 7. november 2006 blev Code of Conduct offentliggjort. Kodeksen er inddelt i tre hovedområder: Pristransparens, adgang og interoperabilitet og adskillelse af services samt regnskabsmæssig separering af clearing- og afviklingsaktiviteter. De tre områder har forskellige deadlines, og i forbindelse hermed kører en løbende monitoreringsproces, der skal identificere effekterne af Code of Conduct. Allerede 31. december 2006 var der deadline for pristransparens, hvilket betød, at alle de omfattede infrastrukturselskaber senest denne dag på deres respektive hjemmesider skulle gøre deres priser offentligt tilgængelige. I første omgang omfattes kun aktier specifikt af kodeksen, men andre aktivklasser skal så inddrages efterføl- gende. Mange af Europas infrastrukturselskaber, heriblandt VP, har dog valgt at medtage alle finansielle instrumenter fra første dag. Monitoreringsprocessen pågår, og indtil videre har effekterne været begrænsede, men når alle elementer af Code of Conduct er blevet implementeret, ventes effekten at blive øget konkurrence og lavere priser. TARGET2-Securities Den Europæiske Centralbank bekendtgjorde i sommeren 2006, at den overvejer at udvikle et system til afvikling af handler med euro-denominerede værdipapirer. Systemet, kaldet TARGET2-Secrities (T2S), skal drives af ECB og centralbankerne i eurolandene. T2S skal som udgangspunkt udelukkende omfatte afvikling, mens fx clearing, corporate actions og udstedelser stadig skal gå igennem den værdipapircentral, hvor et givet papir er registreret. Betalingsafviklingen vil gå gennem TARGET2-betalingssystemet. ECB har offentliggjort resultater fra sine analyser af T2S-projektet. Den gennemsnitlige omkostning pr. settlement-transaktion forventes at blive omkring 28 euro-cent på T2S, hvilket er betragteligt under det nuværende niveau. Især på de grænseoverskridende handler vil afviklingsomkostningerne blive reduceret markant, men de 28 euro-cent er også lavere end, hvad noget eksisterende nationalt eller regionalt system kan præstere. ECB anser estimatet for konservativt, men detaljerne og forudsætningerne bag de offentliggjorte estimater er begrænsede, så hvorvidt ECB s vurderinger er realistiske, er et åbent spørgsmål. Efter planen træffer ECB s styrelsesråd i marts 2007 beslutning om, hvorvidt T2S-projektet skal sættes i søen. Beslutningen kan imidlertid blive forhalet, idet en række finansministre fra EU-landene har udtrykt bekymring for, at T2S skal udvikle sig til et offentligt, selvstyrende monopol. 21

22 Såfremt det besluttes at sætte gang i projektet, vil den overordnede plan for systemdesignet ligge klar inden sommeren T2S-projektet, der naturligt vil få vidtrækkende konsekvenser for strukturen på hele post-trade området, kan ifølge ECB være klar til drift i EU-reglerne for værdipapirhandel 2006 har været præget af det høje tempo for arbejdet med og gennemførelsen af de nye EU-værdipapirhandelsregler, som er en følge af EU-Kommissionens finansielle handlingsplan for et indre værdipapirmarked fra Ambitionerne for et indre værdipapirmarked er høje, men tiden knap, hvilket har været med til at præge den politiske dagsorden i medlemslandene og givet anledning til frustration hos de berørte værdipapirhandlere. Konsekvensen af uklarhederne er, at Finanstilsynet herhjemme ligesom myndighederne i en række andre lande i EU ikke har villet tage stilling til en række centrale fortolkningsspørgsmål, som nødvendigvis må afklares, før virksomhederne kan indrette sig efter reglerne. Det skyldes, at der langt hen ad vejen skal være enighed i CESR, før Finanstilsynet vil udtale sig om fortolkninger og virksomhederne må derfor vente på afklaringerne, til Finanstilsynet udsteder vejledninger til bekendtgørelserne. Måske klog af erfaring har Kommissionen efter arbejdet med den finansielle handlingsplan bebudet reguleringspause, så medlemslandene får den nødvendige ro til at gennemføre de nye regler. Næste projekt for EU-Kommissionen ventes dog at blive en harmonisering af clearing- og afviklingsområdet, hvor markedsdeltagerne indtil videre har fået chancen for at opnå den nødvendige harmonisering og gennemsigtighed gennem selvregulering. Der henvises i øvrigt til temaartiklen om MiFID i kapitel 1. Status ved udgangen af 2006 er, at de sidste detailregler fra EU til direktivet om Markeder i Finansielle Instrumenter (MiFID) og gennemsigtighedsdirektivet (transparensdirektivet) først sent er kommet på plads, og myndighederne er forsinket med gennemførelsesreglerne. Dette gælder i et vist omfang også Finanstilsynet, hvilket betyder, at de danske værdipapirhandlere bliver presset i forhold til den ni-månedersfrist, som er lovet efter MiFID. Fokus i det danske arbejde er nu på at få gennemført diverse direktiver i love og bekendtgørelser. Dette sker sideløbende med, at CESR organisationen af børstilsyn i Europa samarbejder om fælles standarder for håndhævelse af EU-reglerne. Efter den særlige beslutningsprocedure, Lamfalussy-proceduren, er disse fælles standarder bedre kendt som niveau 3-standarderne. Det lyder enkelt, men faktum er, at standarderne for fælles håndhævelse i højere grad har vist sig at handle om fælles fodslag blandt myndighederne for, hvordan reglerne i det hele taget skal fortolkes. Det har på en række områder været vanskeligt at nå til enighed blandt medlemslandende om nogle af de overordnede rammebestemmelser, og fortolkningsuklarheder er blevet skubbet videre til detailreguleringen og igen videre til de fælles standarder for håndhævelse. MiFID Børsmæglerforeningen har i 2006 været involveret i at præge Kommissionen og medlemslandene i forbindelse med udstedelse af detailreglerne til MiFID. Desuden har foreningen været dybt involveret i den danske implementering af MiFID. Rammedirektivets regler bliver implementeret i dansk ret ved ændringer i værdipapirhandelsloven og lov om finansiel virksomhed. Detailreglerne og en række af rammedirektivets regler bliver implementeret i bekendtgørelsesform udstedt af Finanstilsynet. Investorbeskyttelse Implementeringen af MiFID s regler om investorbeskyttelse har optaget en stor del af Børsmæglerforeningens tid i 2006 i og med, at foreningen har deltaget i Finanstilsynets arbejde med at udforme en bekendtgørelse om investorbeskyttelse. MiFID s investorbeskyttelsesregime er bygget op af tre elementer: Generel information til kunderne, kenddin-kunde/god skik-reglerne samt best execution. Investorbeskyttelsesreglerne indebærer blandt andet et mere snævert rådgivningsbegreb end det eksisterende i god skik-bekendtgørelsen. Investeringsrådgivning vil fremover alene omfatte anbefalinger om transaktioner i specifikke værdipapirer, som gives til kunden person- 22

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Indberetning af transaktioner, der er gennemført med værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked

Indberetning af transaktioner, der er gennemført med værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked Finanstilsynet Att.: Kristine Sachmann Høring om bekendtgørelse om indberetning af transaktioner med værdipapirer og bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Bind 2 Indholdsfortegnelse

Bind 2 Indholdsfortegnelse Bind 2 Indholdsfortegnelse Forord 11 Indledning 15 Bekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 af lov om værdipapirhandel m.v. 27 afsnit i Indledende bestemmelser kapitel 1 Værdipapirhandel 27 kapitel 1A Kommunikation

Læs mere

Politik for Best Execution /ordreudførelsespolitik

Politik for Best Execution /ordreudførelsespolitik Politik for Best Execution /ordreudførelsespolitik Gældende fra og med den 1. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål og lovgrundlag... 3 2 Best Execution... 3 3 Faktorer for valg af handelssteder...

Læs mere

Ordreudførelses- politik

Ordreudførelses- politik Ordreudførelses- politik Gældende pr. 1. januar 2018 1. Formål Denne ordreudførelsespolitik beskriver de principper, vi følger, når vi udfører ordrer med finansielle instrumenter for vores detailkunder

Læs mere

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det

Læs mere

Politik for Best Execution/ordreudførelsespolitik

Politik for Best Execution/ordreudførelsespolitik Politik for Best Execution/ordreudførelsespolitik Gældende fra og med den 18. maj 2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål og lovgrundlag... 3 2 Best Execution... 3 3 Faktorer for valg af handelssteder... 4

Læs mere

Investorbeskyttelse. Resumé. Høringssvar. Finanstilsynet. Att.: Carsten Stege Rasmussen. Århusgade København Ø

Investorbeskyttelse. Resumé. Høringssvar. Finanstilsynet. Att.: Carsten Stege Rasmussen. Århusgade København Ø Finanstilsynet Att.: Carsten Stege Rasmussen Århusgade 110 2100 København Ø Investorbeskyttelse Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær implementering og proportionalitet Finanstilsynet

Læs mere

Nordeas Ordreudførelsespolitik

Nordeas Ordreudførelsespolitik Nordeas Ordreudførelsespolitik Januar 2017 Koncernledelsen har ved den administrerende direktør for Nordea Bank AB (publ) og koncernchef (CEO) godkendt denne politik for udførelse og videregivelse af ordrer

Læs mere

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1) BEK nr 1178 af 11/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Ordreudførelsespolitik

Ordreudførelsespolitik J.nr. 76-16780 Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 CVR-nr. 31843219 Ordreudførelsespolitik 1. Indledning Nærværende ordreudførelsespolitik ( politikken ) indeholder en beskrivelse af,

Læs mere

Handelsgennemsigtighed og muligheder for at fritage og udsætte offentliggørelse af oplysninger

Handelsgennemsigtighed og muligheder for at fritage og udsætte offentliggørelse af oplysninger 27. juni 2017 Handelsgennemsigtighed og muligheder for at fritage og udsætte offentliggørelse af oplysninger EU ønsker at fremme handelsgennemsigtigheden på de finansielle markeder i Europa. Med en større

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Investeringsservicedirektivet et nyt grundlag for den europæiske værdipapirhandel.

Investeringsservicedirektivet et nyt grundlag for den europæiske værdipapirhandel. 77 Investeringsservicedirektivet et nyt grundlag for den europæiske værdipapirhandel. Birgitte Bundgaard og Anne Reinhold Pedersen, Kapitalmarkedsafdelingen. INDLEDNING Rådet af Økonomi- og Finansministre

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af værdipapirhandelsloven og andre love med henblik på gennemførelse af MiFID og gennemsigtighedsdirektivet

Høring over forslag til lov om ændring af værdipapirhandelsloven og andre love med henblik på gennemførelse af MiFID og gennemsigtighedsdirektivet D E N D A N S K E B Ø R S M Æ G L E R F O R E N I N G Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C 18. august 2006 Finansrådets Hus Høring over forslag til lov om ændring af værdipapirhandelsloven

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Finanstilsynet Mikkel Chislett Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Vi har modtaget Finanstilsynet udkast til bekendtgørelser om henholdsvis investorbeskyttelse

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF vedrørende registreringskrav

Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF vedrørende registreringskrav Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 314 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. marts 2006 Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigten indeholder en henvisning til den lov og/eller bekendtgørelse, som gennemfører et EU-direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39EF vedrørende registreringskrav

Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39EF vedrørende registreringskrav Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 298 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. juni 2006 Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar Finanstilsynet Att.: Susanne Møller Svenssen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

1. Regler for handel med værdipapirer

1. Regler for handel med værdipapirer 1. Regler for handel med værdipapirer Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. De nye regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer i EU. De nye regler stiller skærpede

Læs mere

Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet

Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Dagsorden Hvorfor er vi her i dag? Nye EU-regler om handelsgennemsigtighed Finanstilsynet kan give fritagelser Målet

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Att.: Christina Thorup Sand Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk ctn@ftnet.dk Dato: 16. januar 2017 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Nye regler i 4. kvartal 2010

Nye regler i 4. kvartal 2010 Kvartalsnyt, marts 2011 Nye regler i 4. kvartal 2010 Vedtagne love I 4. kvartal 2010 er der vedtaget følgende love på Finanstilsynets område: Lov nr. 1553 af 21. december 2010 om ændring af lov om betalingstjenester,

Læs mere

Betingelser for handel med finansielle instrumenter

Betingelser for handel med finansielle instrumenter Betingelser for handel med finansielle instrumenter 1. Indledning Følgende betingelser gælder for handel med finansielle instrumenter i Spar Nord Bank A/S, herefter kaldet Spar Nord. I øvrigt gælder Spar

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

1. Betingelser for handel med værdipapirer

1. Betingelser for handel med værdipapirer 1. Betingelser for handel med værdipapirer Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. De nye regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer i EU. I det efterfølgende følgende

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev REGULERING AF INVESTERINGS RÅDGIVERE 31.5.2017 Folketinget har den 30. maj 2017 vedtaget et lovforslag, hvorefter reguleringen af investeringsrådgivere

Læs mere

Regler for værdipapirhandel

Regler for værdipapirhandel Regler for værdipapirhandel 1. Indledning Følgende regler gælder, når du handler værdipapirer gennem Sparekassen. Ved værdipapirer forstås de instrumenter, der er nævnt i lov om værdipapirhandel 2, stk.

Læs mere

BankNordiks regler for handel med værdipapirer

BankNordiks regler for handel med værdipapirer BankNordiks regler for handel med værdipapirer Indledning Følgende regler gælder, når du handler finansielle instrumenter herunder værdipapirer gennem BankNordik. Handel med værdipapirer er underlagt Lov

Læs mere

Lån & Spar Bank A/S's regler for handel med værdipapirer

Lån & Spar Bank A/S's regler for handel med værdipapirer Lån & Spar Bank A/S's regler for handel med værdipapirer Indledning Følgende regler gælder, når du handler finansielle instrumenter herunder værdipapirer gennem Lån & Spar Bank A/S. Handel med værdipapirer

Læs mere

Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. (Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug)

Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. (Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug) Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Sendt til: Ministerbetjening@ftnet.dk bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk Postboks 1140 DK-1010 København K Tlf. 45 82 15 91 Fax 45 41 15 90 e-mail daf@shareholders.dk

Læs mere

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet 20. september 2007 J.nr. 6371-0006 /CMM Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet har i forbindelse med implementeringen af systemet til transaktionsindberetning (TRS) løbende

Læs mere

Kort om de nye regler

Kort om de nye regler Kort om de nye regler Fra 1. november 2007 gælder nye regler for investeringsrådgivning og handel med værdipapirer. Reglerne tager udgangspunkt i et EU-direktiv, Markets in Financial Instruments Directive,

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Regler for handel med værdipapirer

Regler for handel med værdipapirer Indledning Følgende regler gælder, når du handler finansielle instrumenter herunder værdipapirer igennem BankNordik. Handel med værdipapirer er underlagt Lov om Værdipapirhandel mv. samt NASDAQ OMX Nordic

Læs mere

1. Betingelser for handel med værdipapirer

1. Betingelser for handel med værdipapirer 1. Betingelser for handel med værdipapirer I det følgende kan De læse om de betingelser, der gælder for handel med de værdipapirer, som fondsmæglerselskabet tilbyder handel med. Kundekategorier Selskabet

Læs mere

Finansielt tilsyn. Ulrik Nødgaard Christiansborg 25. januar Konference om forbrugernes investeringer og opsparing

Finansielt tilsyn. Ulrik Nødgaard Christiansborg 25. januar Konference om forbrugernes investeringer og opsparing Finansielt tilsyn Ulrik Nødgaard Christiansborg 25. januar 2011 Konference om forbrugernes investeringer og opsparing Disposition Investorbeskyttelse i dag Finanstilsynets tilgang til investorbeskyttelsesområdet

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Undersøgelsesrapport: Totalbanken A/S salg af Kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital

Undersøgelsesrapport: Totalbanken A/S salg af Kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital Totalbanken A/S Att.: Direktionen Bredgade 95 5560 Aarup 26. juni 2013 Ref. csr J.nr. 6252-0105 Undersøgelsesrapport: Totalbanken A/S salg af Kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital Resumé Som led

Læs mere

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at:

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at: Risikomærkning af investeringsprodukter Fanø Sparekasse har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule

Læs mere

Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. Disse regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer i EU.

Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. Disse regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer i EU. BLS Capital Fondsmæglerselskab A/S 1. Regler for handel med værdipapirer Den 1. november 2007 trådte nye EU-regler i kraft. Disse regler (MiFID-regelsættet) skal sikre ensartet beskyttelse af investorer

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 2 og 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) 18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR")

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE (EMIR) FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR") 1 Formål Den 16. august 2012 trådte forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ("EMIR")

Læs mere

Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet FOCOFIMA

Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet FOCOFIMA Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet FOCOFIMA Jesper Lau Hansen Professor i kapitalmarkedsret dr. jur., LL.M. Leder af FOCOFIMA Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Jesper.Lau.Hansen@jur.ku.dk

Læs mere

BETINGELSER FOR HANDEL MED VÆRDIPAPIRER

BETINGELSER FOR HANDEL MED VÆRDIPAPIRER BETINGELSER FOR HANDEL MED VÆRDIPAPIRER 1. INTRODUKTION I Basisbank tilbyder vi handel med stort set alle former for værdipapirer, herunder obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser. Du kan

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer 1) Bekendtgørelse nr. 1069 af 4. september 2007 Bekendtgørelse om betingelserne for officiel af værdipapirer 1) I medfør af 22, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Formuepleje A/S, Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S Almindelige

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter BEK nr 553 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0028 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til 139 i lov om investeringsforeninger m.v.

Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til 139 i lov om investeringsforeninger m.v. VEJ nr 9017 af 05/01/2015 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-01-2015 Erhvervs- og Vækstministeriet Ændrer i/ophæver VEJ nr 35 af 03/05/2010 Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel 1)

Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel 1) Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel 1) I medfør af 43, stk. 2, 43, stk. 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, 103, stk.

Læs mere

Notat. Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer

Notat. Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer 1 Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer I medfør af 3, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. marts 2001, fastsættes:

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser 1. Indledning Finanstilsynet har med hjemmel i 27, stk. 7, 30 og 93, stk. 3 og 5, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Omkostninger bestående af bl.a. kurtage og udenlandske omkostninger er ikke inkluderet i markedskursen.

Omkostninger bestående af bl.a. kurtage og udenlandske omkostninger er ikke inkluderet i markedskursen. Pengeinstituttets regler for handel med værdipapirer 1. Indledning Følgende betingelser gælder for handel med finansielle instrumenter i Pengeinstituttet. I øvrigt gælder Pengeinstituttets "Almindelige

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R

N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R 28. juni 2016 N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R I forbindelse med at Europa-Parlamentet og

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 15. juli 2015 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

Orientering om Finanstilsynets fortolkning af MiFID II s regler om provisionsbetalinger vedrørende porteføljeplejeordninger

Orientering om Finanstilsynets fortolkning af MiFID II s regler om provisionsbetalinger vedrørende porteføljeplejeordninger Dansk Aktionærforening FinansDanmark Forbrugerrådet Tænk Fondsmæglerforeningen Investeringsfondsbranchen 24. januar februar 2017 Ref. MEST J.nr. Orientering om Finanstilsynets fortolkning af MiFID II s

Læs mere

Bekendtgørelse om depotselskaber 1

Bekendtgørelse om depotselskaber 1 Bekendtgørelse om depotselskaber 1 I medfør af 106, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 og 221, stk. 3, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om

Læs mere

Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter

Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser hos rådgivere i danske pengeinstitutter Finanstilsynet, februar 2010 1 1. Resume og konklusion Finanstilsynet har været på inspektion i filialer af 12 udvalgte

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Agenda og budskaber Globalisering og teknologisk udvikling vil påvirke sektoren i stort omfang de

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

børsmæglerforeningens årsberetning 2004 udgivet af layout tryk oplag issn: 1399-2376

børsmæglerforeningens årsberetning 2004 udgivet af layout tryk oplag issn: 1399-2376 børsmæglerforeningens årsberetning 2004 udgivet af Børsmæglerforeningen Finansrådet hus Amaliegade 7 1256 københavn k layout Finansrådet tryk Litotryk København A/S oplag 500 stk. issn: 1399-2376 Årsberetning

Læs mere

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter 2 April 2017 Nyhedsbrev Bank & Finans MiFID II og implementeringen i Dansk ret Nyhedsbrevet giver et overblik over implementeringen af MiFID II 1 i Danmark, der sker ad flere tempi og gennem flere lag af

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er?

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Covered bonds Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Af Martin Hagelskjær Nielsen, marn@nykredit.dk, 33 42 11 56

Læs mere

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit SDO er danske covered bonds Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit Finansanalytikerforeningen, 29. maj 2007 1 Disposition Lovgivningen næsten i hus Betydning for udlånet Konsekvenser

Læs mere