KonjunkturNYT - uge 48

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge. november 9. november Danmark Fremgang i BNP i. kvartal Ny metode opjusterer opgørelsen af offentlig produktion Bruttoledigheden er stort set uændret i oktober Stigende beskæftigelse og faldende ledighed ifølge den månedlige AKU Konjunkturbarometrene lå fortsat på et højt niveau i november Lille fald i lønstigningstakten i den private sektor i. kvartal Det samlede udlån til erhverv faldt svagt i oktober Internationalt USA: Stigning i boligpriserne Euroområdet: Fald i ledigheden, højere inflation Tyskland: Lille stigning i ledigheden Sverige: Fremgang i BNP Japan: Uændret ledighed Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Fremgang på aktiemarkederne Styrkelse af den danske krone over for den amerikanske dollar Fald i olieprisen (i USD) Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fremgang i BNP i. kvartal Den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet frem til. kvartal viste en stigning i BNP på, pct. i forhold til. kvartal, jf. tabel.. Dermed er BNP steget to kvartaler i træk for første gang siden. Fremgangen i efterspørgslen i. kvartal blev trukket af vækst både i eksporten og i den indenlandske efterspørgsel, herunder især investeringerne og det offentlige forbrug, mens privatforbruget faldt svagt. Tabel. Det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, august (sk.) Kvt./kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. År/år ). kvt. (ØR) Realvækst i pct BNP, -,,,,,, BVT, -,,,,,, Privat forbrug,,,, -,,, Offentligt forbrug,, -,,,,, Faste bruttoinvesteringer -,, -,,,9,, - Boligbyggeri -, -, -, -, -, -,9 -, - Erhvervsinvesteringer -,, -,,, 9,, - Offentlige investeringer -,, -,,,, -, Lagerinvesteringer, pct. af BNP -, -,, -,9,,, Indenlandsk anvendelse i alt -,,, -,,,, Eksport -,9 -,,,,9,, Import -, -,,,,,9, Samlet efterspørgsel -, -,,,,,, Ændring i. personer Beskæftigelse privat offentlig - Arbejdsstyrke ) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. ) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Ifølge det foreliggende nationalregnskab er BNP vokset med knap pct. i løbet af årets første tre kvartaler. Udviklingen i løbet af i år afspejler især en kraftig fremgang i den private produktion målt ved bruttoværditilvæksten (BVT). Ser man på den private sektor eksklusive råstofudvinding (som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgængelige ressourcer i Nordsøen), er produktionen steget med,9 pct. i forhold til. kvartal sidste år og med, pct. i. kvartal i forhold til kvartalet forinden, jf. figur.. Den private beskæftigelse eksklusive orlov steg med. personer i. kvartal efter en omtrent tilsvarende stigning kvartalet forinden, jf. figur.. Det er væsentligt mere end udviklingen ifølge lønmodtagerbeskæftigelsen. Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner, mens nationalregnskabets opgørelse af lønmodtagerbe-

3 skæftigelsen (eksklusive orlov) tæller antal personer i beskæftigelse uanset timetal for den enkelte. Det kan medvirke til at forklare forskellen mellem de to opgørelser. Også AKU-statistikken, som ligesom nationalregnskabet opgør beskæftigelsen i antal hoveder, peger mod en mindre privat beskæftigelsesfremgang i. kvartal. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse var påvirket af lærerlockouten. Lærerne, som var ramt af lockouten, registreres som beskæftigede på orlov, og eksklusive personer på orlov steg den offentlige beskæftigelse med. personer i. kvartal efter et fald på. kvartalet forinden. Ser man på den offentlige beskæftigelse inklusive orlov, var der en stigning på. personer, hvilket giver et mere retvisende billede af udviklingen i kvartalet. Lærerlockouten påvirkede også udviklingen i det offentlige forbrug i. kvartal, hvor der var en stigning på, pct. En del af dette skal ses i lyset af en normalisering efter lærerkonflikten i. kvartal. Danmarks Statistik vurderer, at konflikten i sig selv trak det offentlige forbrug ned med pct.-point i. kvartal. Der var en fremgang i de faste bruttoinvesteringer på knap pct. i. kvartal. Det afspejler især en kraftig stigning i skibsinvesteringerne, som trak væksten i de samlede investeringer i maskiner og transport op på, pct. Ses der bort fra skibsinvesteringerne, steg de samlede investeringer med mere beskedne, pct. Investeringerne i skibe afspejles i vareimporten, der steg med, pct. i kvartalet. Tjenesteimporten steg kun meget lidt (, pct.), så væksten i den samlede import var, pct. Eksporten steg med,9 pct., hvilket dækker over fremgang i vareeksporten (, pct.), mens tjenesteeksporten var omtrent uændret. Det private forbrug faldt med, pct. i. kvartal. En lille stigning i anskaffelsen af køretøjer trak op, mens forbruget af øvrige varer faldt med, pct. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. fra kvartal til kvartal, og Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. Figur. BNP og privat BVT eksklusive råstofudvinding Figur. Ændring i privat beskæftigelse (eksklusive orlov) Indeks (9K=) Indeks (9K=). personer. personer K K K K K K - BNP Privat BVT ekskl. råstof Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Ny metode opjusterer opgørelsen af offentlig produktion Danmarks Statistik har offentliggjort de seneste resultater af en ny opgørelsesmetode til at måle udviklingen i den offentlige produktion og produktivitet. Opgørelsen viser en større vækst i den offentlige produktion, når der tages afsæt i mængdebaserede oplysninger i stedet for ressourceanvendelsen, som nationalregnskabet for øjeblikket bygger på, jf. figur.. Det indikerer, at realvæksten i det offentlige forbrug og dermed også væksten i BNP og produktivitet er undervurderet i den nuværende opgørelse i nationalregnskabet. Overgangen til den nye metode sker som led i implementeringen af EU s retningslinjer for beregning af nationalregnskabet i faste priser, og metoden er udviklet i samarbejde med Finansministeriet. Danmarks Statistik oplyser, at metoden fortsat er genstand for debat. Den nye metode implementeres i nationalregnskabet i forbindelse med hovedrevisionen i september, hvor der også foretages en række andre ændringer, som kan påvirke BNP mv. Det samlede billede af, hvad den nye opgørelsesmetode samt andre revisioner kommer til at betyde for BNP, bliver dermed først offentliggjort om knap et års tid. Den nye opgørelse af offentlig produktion ændrer ikke ved billedet af genopretningen af dansk økonomi, som hovedsageligt knytter sig til udviklingen i den private sektor. Samtidigt påvirker metodeændringen ikke det offentlige forbrug eller BNP målt i løbende priser, der er betydende for de finanspolitiske mål for offentlig og strukturel saldo. Figur. Ikke-markedsmæssige offentlige tjenesteydelser ifølge de to opgørelser Indeks (=) Indeks (=) 9 Baseret på ressourceanvendelse Baseret på mængdeindikatorer Kilde: Danmarks Statistik.

5 Bruttoledigheden er stort set uændret i oktober Bruttoledigheden steg med personer i oktober til. personer, jf. figur.. Det kommer efter en tilsvarende stigning i september, men set over de seneste tre måneder er ledigheden faldet med knap. personer. Ledigheden har generelt været aftagende gennem og er i alt reduceret med godt. personer i perioden januar-oktober. Ledighedsprocenten har ligget uændret på, pct. af arbejdsstyrken de seneste fem måneder, hvilket er den laveste ledighedsprocent i fire år. Ledigheden er blandt andet påvirket af dagpengereformen. Ledige, der vælger den særlige uddannelsesydelse, opgøres i statistikken som kontanthjælpsmodtagere og tæller således med i bruttoledigheden. I oktober faldt antallet af bruttoledige dagpengemodtagere med godt personer, mens antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere steg med knap personer. I Økonomisk Redegørelse, august, er det lagt til grund, at ledigheden vil falde svagt gennem resten af året, mens beskæftigelsen gradvist vil stige. Ledigheden i oktober er på niveau med det forventede i augustredegørelsen, jf. figur.. Figur. Bruttoledighed. personer. personer 9 Danmarks Statistik Skøn ØR august Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august.

6 Stigende beskæftigelse og faldende ledighed ifølge den månedlige AKU Beskæftigelsen steg med ca.. personer i oktober i forhold til juli ifølge den månedlige AKU-statistik, jf. figur.. I samme periode faldt AKU-ledigheden med ca. 9. personer, jf. figur.. Tallene er baseret på tremåneders glidende gennemsnit (sæsonkorrigeret) for perioden september-november, hvor september og oktober afspejler indsamlede data, mens november er et forecast over udviklingen. Den månedlige, stikprøvebaserede AKU-statistik er behæftet med betydelig usikkerhed. Usikkerheden på beskæftigelsen er opgjort til +/-. personer i oktober, mens usikkerheden på ledigheden er opgjort til +/-. personer. Ledighedstallet for september er således også blevet revideret ned med. personer i forhold til den første offentliggørelse for en måned siden, mens beskæftigelsen er revideret ned med. personer. Ser man på udviklingen i AKU-beskæftigelsen i den forløbne del af året (januaroktober) i forhold til samme periode sidste år, er beskæftigelsen steget med knap. personer. Til sammenligning viste lønmodtagerbeskæftigelsen et fald på knap. personer i årets tre første kvartaler sammenlignet med samme periode i. Udviklingen i den månedlige AKU-ledighed kan ikke sammenlignes med udviklingen i den registerbaserede bruttoledighed, da der er tale om to helt forskellige opgørelsesmetoder, og som følge af den betydelige stikprøveusikkerhed i AKU-ledigheden. De store udsving i AKU-ledigheden i den forløbne del af året genfindes ikke i den registerbaserede bruttoledighed, men ser man på udviklingen gennem det seneste år, viser de to statistikker dog samme tendens. AKU-ledigheden er reduceret med ca.. personer fra oktober til oktober, mens bruttoledigheden er reduceret med ca.. personer i samme periode. Figur. AKU-beskæftigelse Figur. AKU-ledighed. personer. personer... personer. personer Anm.: Tallene er baseret på tre måneders glidende gennemsnit og afspejler sæsonkorrigerede serier. Kilde: Danmarks Statistik.

7 Konjunkturbarometrene lå fortsat på et højt niveau i november Konjunkturbarometeret for industrien steg fra indeks til indeks i november det højeste niveau siden maj, jf. figur.. Udviklingen dækker over uændrede forventninger til produktionen, mens ordrebeholdningen (ikke sæsonkorrigeret) steg markant. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg var omtrent uændret på indeks - i november, jf. figur.. Indikatoren har været stabil det seneste år, hvilket både afspejler uændret vurdering af ordreindgangen og af beskæftigelsesforventningerne. Konjunkturbarometret for bygge og anlæg ser dermed endnu ikke ud til at være påvirket af stormen i oktober. Traditionelt har indikatoren for bygge og anlæg ligget lavt og i gennemsnit udgjort -, pct. i perioden siden 99. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene faldt i november fra indeks til indeks (sæsonkorrigeret), jf. figur.. Det ændrer dog ikke ved, at indikatoren overordnet set er steget det seneste halve år og ligger betydeligt højere end i samme måned sidste år. I forhold til for et år siden er det især vurderingen af den faktiske forretningssituation, omsætning og beskæftigelse, der ligger højere. Forventningerne til omsætning og beskæftigelse er også steget, men i mindre omfang. Detailhandelens konjunkturbarometer (ikke-sæsonkorrigeret) faldt til indeks 9 i november, jf. figur.. Indekset er ikke korrigeret for almindelige sæsonudsving, men indikatoren lå omtrent på niveau med november sidste år. Det dækker over fremgang i forventninger til omsætningen, mens vurderingen af den faktiske omsætning er faldet. Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Kilde: Danmarks Statistik.

8 Lille fald i lønstigningstakten i den private sektor i. kvartal Den årlige lønstigningstakt for den private sektor var, pct. i. kvartal ifølge Danmarks Statistiks (DST) stikprøvebaserede lønindeks, jf. figur.9. Det er, pct.- point mindre end i. kvartal (, pct.) og således fortsat lavt historisk set. Det er andet kvartal i træk, at lønstigningerne i den private sektor lå over lønstigningerne i både staten samt kommuner og regioner. De årlige lønstigninger var højest inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og information og kommunikation med henholdsvis, og, pct. i. kvartal. De laveste stigningstakter var inden for bygge og anlæg samt kultur, fritid og anden service på, pct., mens de øvrige brancher havde lønstigninger mellem, og, pct. Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) KonjunkturStatistik, som dækker DA-området, viste også et mindre fald i lønstigningstakten fra, pct. i. kvartal til, pct. i. kvartal (inkl. genetillæg). Stigningstakten i den forløbne del af har imidlertid været ½ pct.-point højere ifølge DA sammenlignet med DST, jf. figur.. Det knytter sig til en højere lønstigningstakt ifølge DA for især bygge- og anlægserhvervene (¼ pct.- point højere) og de serviceprægede erhverv (godt ½ pct.-point højere). Figur.9 Private og offentlige lønstigninger Figur. Årsstigningstakter i.-. kvartal ifølge Danmarks Statistik (DST) og DA,,,,,,,,,,,,,,,,,, 9,, I alt Fremstilling Bygge og anlæg Service,, Privat Stat Kommuner/regioner DST DA Anm.: Det anvendte lønbegreb er årlige ændringer i den samlede fortjeneste (inkl. genetillæg) pr. præsteret time. Dog indregnes ikke ferie- og andre uregelmæssige betalinger. I figur. er den gennemsnitlige lønstigningstakt ifølge DST beregnet som et simpelt gennemsnit på tværs af de serviceprægede erhverv og kvartalerne i den forløbne del af året. Kilde: Danmarks Statistik.

9 Det samlede udlån til erhverv faldt svagt i oktober Penge- og realkreditinstitutternes samlede sæsonkorrigerede udlån til erhverv faldt med, pct. i oktober i forhold til måneden før, mens udlånet til husholdninger var omtrent uændret, jf. figur.. Pengeinstitutternes udlån til erhverv faldt med,9 pct. i forhold til måneden før. Pengeinstitutterne har siden slutningen af nedbragt deres erhvervsudlån ganske betydeligt. Faldet i pengeinstitutternes erhvervsudlån de senere år er i nogen grad blevet opvejet af, at virksomhederne i stigende omfang anvender andre finansieringskilder så som realkreditlån, erhvervsobligationer og interne lån. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv er fx steget med knap pct. i løbet af de seneste måneder. Husholdninger med variabelt forrentede lån har i løbet af de seneste år udnyttet de historisk lave renter til at omlægge deres boliglån til lån med længere rentebindingsperiode og dermed sikre sig bedre mod rentestigninger, jf. figur.. Andelen af variabelt forrentede boliglån med mindre end et år til næste refinansiering er faldet fra, pct. til, pct. i løbet af det sidste år. Figur. Samlede udlån til erhverv og husholdninger Figur. Realkreditudlån til boligformål fordelt på rentebindingsperiode Mia. kr Erhverv Husholdninger (h.akse) Mia. kr % 9% % % % % % % % % % 9 Fastforrentet Variabelt forrentet, rentebinding > år Variabelt forrentet, rentebinding < år Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Udlånene i figur. er summen af penge- og realkreditinstitutternes udlån til hhv. erhverv og husholdninger. Kilde: Danmarks Nationalbank. % 9% % % % % % % % % % Pengeinstitutternes udlån kan i perioder være påvirket i nedadgående retning som følge af overflytninger af lån til enheder uden for MFI-sektoren, som fx Finansiel Stabilitet. 9

10 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Boligpriserne steg med pct. fra august til september ifølge Case-Shiller indekset, der måler udviklingen i de største byer i USA, jf. figur.. Sammenlignet med samme måned sidste år er indekset steget med, pct. Målt ved FHFA boligprisindekset steg priserne med, pct., og priserne ligger, pct. over niveauet i september sidste år. Begge indeks har generelt været stigende siden starten af. Figur. Boligpriser, USA Figur. Ledighed, euroområdet Indeks (M=) Indeks (M=) af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken FHFA Case Shiller C 9 Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Den EU-harmoniserede ledighed var i oktober på, pct. af arbejdsstyrken, hvilket er, pct.-point lavere end i september, jf. figur.. Det er første måned med fald, siden ledigheden begyndte at stige i midten af. Blandt de største lande i euroområdet var den EU-harmoniserede ledighed på, pct. i Tyskland,,9 pct. i Frankrig,, pct. i Italien og, pct. i Spanien. Inflationen var på,9 pct. i november, hvilket er, pct.-point højere end i forrige måned, jf. figur.. Højere prisstigninger på tjenester trak op, mens der var et fald i energipriserne i november. Figur. Inflation, euroområdet Figur. Ledighed, Tyskland af arbejdsstyrken Mio. personer, 9,,,, - 9 -, 9 Ledighed (national definition) Antal ledige (højre akse) Kilde: Reuters Ecowin.

11 Tyskland Ledigheden (national definition) steg med. personer i november, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på,9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Ledigheden har været omtrent uændret de seneste to år. Sverige Ifølge den første offentliggørelse af nationalregnskabet steg BNP med, pct. fra. til. kvartal i år, jf. figur.. Det indebærer en stigning på, pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvilket især kan tilskrives fremgang i privatforbruget og det offentlige forbrug, mens importen og eksporten faldt. Figur. BNP, Sverige Figur. Ledighed, Japan af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken Kilde: Reuters Ecowin. Japan Ledigheden var på pct. af arbejdsstyrken i oktober, hvilket er uændret i forhold til september, jf. figur.. I samme periode steg beskæftigelsen med. personer.

12 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER De ledende internationale aktiekursindeks gik frem i løbet af ugen med undtagelse af det britiske, jf. tabel.. Det danske OMXC-indeks er også gået frem siden sidste fredag. Den danske krone er styrket over for den amerikanske dollar og den norske krone, mens den er svækket over for det britiske pund. Olieprisen (i USD) er faldet i løbet af ugen. Tabel. Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 9/ sidste fredag 9/ Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. - årig, -, pct.point Sverige (repo),, pct.point Re a lkre ditre nte r : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,9 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån, -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto, p.a.:, pct.point USA, -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan, -, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland, -, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien, -, pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.),, pct.point USD/JPY,9, pct. Langt (- årigt), -, pct.point GBP/USD, -, pct. Aktie kurse r (kursinde ks): OMXC (/- 9 = ) 99, EUR/USD,, pct., pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P, pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei, pct. EUR/DKK,, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK, -, pct. indeks, pct. SEK/DKK,, pct. Storbritannien, FTSE -, pct. NOK/DKK 9, -, pct. GBP/DKK 9,, pct. Olie prise r: JPY/DKK, -, pct. Brent (USD), -, USD Effektiv kronekursindeks (9 = ),, point Brent (DKK) -,9 DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

13 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland - - 9,,,,,, okt dec feb apr jun aug okt dec feb apr jun -point aug okt,,,,,, -, -, -, -, -, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point - - okt jun feb okt Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar 9 9 okt feb jun okt feb jun okt Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) 9 9 okt feb jun okt feb jun okt USD/EUR USD/JPY,9,, 9, 9,,, okt feb jun okt feb jun okt Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin