1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver:

Transkript

1 3. NOVEMBER 2014 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR DISKRIMINATION ARTIKEL 5 På baggrund af 3. følgegruppemøde den 1. oktober 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI udarbejdet følgende beslutningsforslag til valg af indikatorer for diskrimination. 1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver: 1. Procentandel af personer med handicap som har oplevet at blive udsat for diskrimination pga. køn, alder, etnicitet, handicap, religion eller seksualitet. Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod tilstanden for personer uden handicap. Netop muligheden for sammenligning mellem personer med og uden handicap er en væsentlig grund til at vælge at se på generel diskrimination fremfor diskrimination alene på baggrund af handicap. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP OG DATAGRUNDLAG I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. 1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s Handicapkonvention. Den tilgængelige data er dog mangelfuld i forhold til guldindikatoren, da personer uden handicap alene er blevet spurgt til diskriminationsgrunde, der ikke vedrører handicap. Dette vil blive ændret i fremtidige SHILD undersøgelser. 1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI /5

2 Det bemærkes, at SHILD undersgøelsen fokuserer på den subjektive opfattelse af, hvad der udgør diskrimination. Bl.a. undersøgelser iværksat af Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed fokuserer imidlertid på oplevelser af diskrimination på konkrete områder, såsom oplevelser af afvisninger fra restauranter, på arbejdsmarkedet eller transportmidler. Idet denne indikator omhandler diskrimination som sådan, findes det imidlertid at være mere dækkende at stille det generelle spørgsmål. Der sættes fokus på oplevelser af diskrimination på mere specifikke områder under de enkelte rettigheder. 2.2 RELEVANS Guldindikatoren måler den selvoplevede (subjektive) opfattelse af diskrimination. Baggrunden herfor er, at alternativet, objektive mål, er særdeles mangelfuldt, fordi det skal bygge på antal indklagede sager og der vil i sagens natur være et stort antal diskriminerende hændelser, som aldrig fører til klager. Det er meget svært at måle diskrimination med objektive mål. Et problem ved den selvopfattede diskrimination kan være, at den vil vise et større omfang af diskrimination end det objektivt set er tilfældet. Oplevelsen af diskrimination kan således variere meget i forhold til den pågældendes personlige/psykiske forhold såsom f.eks. selvtillid. Da det afgørende for indikatoren imidlertid er at måle forholdet mellem personer med og uden handicap, er det af mindre væsentlig betydning, om der rapporteres flere tilfælde af diskrimination end hvad der objektivt set er tilfældet. Overrapporteringen vil således gælde for såvel personer med og uden handicap. Guldindikatoren vil herudover måle generel diskrimination fremfor diskrimination på grund af handicap. Baggrunden herfor er, at det kan være vanskeligt for en person, der oplever diskrimination, at vurdere, hvad diskriminationen sker på baggrund af. Desuden viser nuværende data, at personer med handicap oftere oplever diskrimination af andre grunde udover handicap. Handicapkonventionens artikel 5 er herudover heller ikke afgrænset til diskrimination på grund af handicap, men omfatter alle diskriminationsgrunde. Følgegruppen har udtrykt et ønske om, at man også måler diskrimination alene på grund af handicap, da en måling af alle diskriminationsgrunde er omfattende og ikke kun fanger dem, der diskrimineres på grund af handicap. På baggrund heraf foreslås det, at der fastsættes følgende underindikator: 2/5

3 a) Procentandel af personer med et større handicap, som har oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af handicap ingen sammenligning for personer uden handicap. Idet diskrimination af bestemte grunde er tæt knyttet til vold, besluttes det, at den anden underindikator bliver: b) Procentandel af personer med et handicap, som har oplevet at blive udsat for vold. Datagrundlaget, der kan belyse underindikatoren, findes i SFI s SHILD undersøgelser. Her spørges der ind til hver enkelt af de forskellige voldsformer ved hjælp af adskilte indirekte spørgsmål, men til brug for underindikatoren vil det være det samlede omfang af vold, der vil fremgå. Underindikatoren vil således indeholde en bred definition af vold, der dækker alle voldens former, det vil sige både fysisk vold, seksuel vold, psykisk vold, materiel vold og økonomisk vold. 2 Med hensyn til økonomisk vold bemærkes det, at denne form for vold kan have særlig betydning for udsatte grupper. Socialstyrelsen har også rettet fokus på økonomisk vold mod personer med handicap. 3 I SHILD undersøgelsen spørges der ikke til, om man har opfattet, at den vold, som man har været udsat for har forbindelse med ens handicap, men sammenligningen mellem gruppen af personer med og uden handicap vil vise, om personer med handicap er særligt udsatte. c) Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap. Denne underindikator er valgt for at belyse holdninger til personer med handicap. Betænkeligheder ved at arbejde med personer med handicap er valgt, fordi det er nødvendigt at vælge et konkret område og fordi der findes data herom. 2 Det er blevet påpeget i litteraturen, at surveys om vold mod personer med handicap bør dække fænomenet bredt (eks. Marge, Dorothy K. "A call to action: Ending crimes of violence against children and adults with disabilities." New York: SUNY Upstate Medical University, State University of New York (2003). p. 54) /5

4 I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: c) guldindikator opdelt på køn. d) guldindikator opdelt på etnicitet. 2.3 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren giver et overordnede billede af, om personer med handicap generelt bliver mere diskrimineret end personer uden et handicap. Fokus er på den generelle diskrimination, da det vil kunne fortælle os både noget om, i hvilket omfang personer med handicap diskrimineres, men også noget helt centralt om den kumulerende effekt af flere diskriminationsgrunde. Vi er således som personer meget mere end et handicap, en etnicitet, et køn etc. og guldindikatoren anerkender denne helhed og sammenhæng mellem diskriminationsgrundene, som også FN s handicapkonvention forudsætter. Guldindikatoren danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover nærmere undersøge mere specifikke opgørelser over diskriminationsgrundene, typer af handicap mv. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 5 i FN s handicapkonvention. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Procentandel af personer med handicap som har oplevet at blive udsat for diskrimination pga. køn, alder, etnicitet, handicap, religion, seksualitet, højde eller vægt. 4/5

5 Fem underindikatorer: a) Procentandel af personer med et større handicap, som har oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af handicap. b) Procentandel af personer med et handicap, som har oplevet at blive udsat for vold. c) Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap. d) guldindikator opdelt på køn. e) guldindikator opdelt på etnicitet. 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR DISKRIMINATION I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Hanne Stig Andersen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jeppe S. Kerckhoffs, Dansk Handicapforbund Kasper Bergmann, DDL Knud Christensen, Sind Lasse Boje Nielsen, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Signe Højsteen, DH Sven Fandrup, Sjældne Diagnoser Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI Thomas Holberg, DUKH 5/5