LØNFORSKELLE PÅ TVÆRS AF BRANCHER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØNFORSKELLE PÅ TVÆRS AF BRANCHER"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 LØNFORSKELLE PÅ TVÆRS AF BRANCHER Uobserverbar heterogenitet eller mangelfuld konkurrence? Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold Baggrund og sammenfatning 3 Introduktion 7 Teoretiske modeller 8 Sammenfatning 10 Estimator 11 Within transformation 13 First difference transformation 13 Den valgte estimator 13 Lønpræmier 14 Tidligere undersøgelser 15 Variable og selektion 17 Resultater 21 Følsomhedsanalyser 30 Sammenfatning 32 Konklusion 33 Litteratur 35 Bilag 37 Konkurrencestyrelsens metode og resultater 37 Deskriptiv statistik 40 Betydningen af køn 53 Prædeterminerede variable 55 Betydningen af Forsikringsakademiets uddannelser 56 Estimationsresultater kun for brancheskiftere 57 Side 1

4 Side 2

5 1. Baggrund og sammenfatning Danmarks status som et af verdens rigeste lande skyldes den høje værdiskabelse i danske virksomheder. Værdiskabelsen er både grundlaget for danskernes privatforbrug og de skatteindtægter, der finansierer det danske velfærdssamfund. Livs- og pensionsforsikring samt skadeforsikring mm. hører til de mest værdiskabende brancher i dansk erhvervsliv målt ved timelønningerne, jf. figur 1. Livs- og pensionsforsikring har den tredje højeste timeløn på 306 kr., mens skadeforsikring mm. ligger på en 9. plads med 285 kr. Figur 1 Branchernes gennemsnitlige timefortjeneste, kr., Gasforsyning Lufttransport Livs- og pensionsforsikring It-service Finansiel service Mineralindustri Gartnerier Udvinding af olie og naturgas Skadesforsikring mm. Medicinalindustri Realkreditinstitutioner Pengeinstitutter Rådgiv. ingeniører og Landbrug Elforsyning Møbelindustri Institutioner for børn og unge Detailh. fra øvrige Hoteller Detailh. m boligudstyr Taxi- og turistvognmænd Anden servicevirksomhed Specialforretninger med Restauranter Supermarkeder og Rengøringsvirksomhed Detailh. m beklædning og Varehuse og stormagasiner Bagerier Tankstationer Timefortjeneste, kr. Anm.: Figuren viser de 15 brancher med henholdsvis de højeste og de laveste gennemsnitlige timefortjenester. Kilde: Egne beregninger på en 50 pct. stikprøve af befolkningen. Konkurrencestyrelsen bruger imidlertid den høje løn som en blandt flere indikatorer på, at forsikringsbranchen har konkurrenceproblemer. Argumentet er, at hvis der er mangelfuld konkurrence i en branche, er priserne høje. Dette resulterer i et ekstraordinært stort overskud, som virksomhederne i et vist omfang Side 3

6 deler med deres ansatte. Derfor kan ansatte i brancher med konkurrenceproblemer få højere løn end i andre brancher. Lønforskellen mellem de forskellige brancher kaldes for lønpræmien. Lønpræmien er den hypotetiske indkomstgevinst, en ansat i én branche opnår ved at skifte til en anden branche. Konkurrencestyrelsen finder lønpræmien i brancherne ved at sammenligne med lønnen i møbelindustrien, der er en branche, som Styrelsen vurderer, er særligt konkurrenceudsat. Styrelsen fastsætter en lønpræmie på 37,3 pct. i begge forsikringsbrancher, når lønnen korrigeres for nogle af de forskelle, der er mellem ansatte i forsikringserhvervene og møbelindustrien. En umiddelbar sammenligning af timelønnen i livs- og pensionsforsikring samt skadesforsikring mm. med timelønnen i møbelindustrien giver en forskel på henholdsvis 67,8 og 56,1 pct. Det er imidlertid oplagt, at en direkte sammenligning af løn i forskellige brancher er misvisende. Der er en lang række andre forhold end konkurrencesituationen i en branche, der bestemmer lønnen. Der kan være forskel i, hvilke typer af ansatte der ansættes i forsikringserhvervene og i møbelindustrien samt i deres arbejdsfunktioner og vilkår. Der er en række faktorer, som kun indirekte har betydning for den ansattes produktivitet, men som alligevel kan påvirke den opnåede løn, eksempelvis bopæl, civilstand og køn. Når der tages højde for disse karakteristika, falder lønforskellen til at udgøre 52,7 og 45,7 pct., jf. figur 2. Det betydelige fald i lønforskellen skyldes overvejende, at langt de fleste af selskaberne i forsikringserhvervene er lokaliseret i hovedstadsområdet, hvor det gennemsnitlige lønniveau er højere end resten af landet. Figur 2 Lønpræmier, pct., Umiddelbar sammenligning + Bopæl, hj. børn, civilstand, køn og etnicitet + Uddannelse og erhvervserfaring + Forsikringsuddannelse + Jobfunktion + Medfødte evner, indsats, mv Livs- og pensionsforsikring Lønpræmie, pct. Skadesforsikring mm. Kilde: Egne beregninger på en 50 pct. stikprøve af befolkningen. Side 4

7 Erfaring fra arbejdsmarkedet og en god uddannelse bliver værdsat højt af de fleste virksomheder. Ikke alle uddannelser registreres i de formelle uddannelsesregistre. Mange ansatte i forsikringserhvervene har gennemført en uddannelse ved Forsikringsakademiet, som er en brancheintern uddannelse, der alene finansieres af selskaberne. Personer, der har gennemført en uddannelse herfra, opnår kompetencer, som i kompleksitet svarer til både korte og mellemlange videregående uddannelser. Hvis der tages højde for både erhvervserfaring, formelle uddannelser og uddannelser på Forsikringsakademiet, reduceres lønforskellen således til henholdsvis 32,7 og 29,1 pct. Hvis der endvidere korrigeres for jobfunktion varetager de ansatte ledelse på højt niveau, funktioner på mellemhøjt kvalifikationsniveau, kontorarbejde, håndværkspræget arbejde osv. reduceres lønpræmien yderligere til henholdsvis 23,4 og 21,9 pct. Medfødte evner, kreativitet og engagement er alle vigtige elementer i den ansattes produktivitet og har derfor også stor betydning for den betalte løn. Med andre ord kan der være stor forskel i, hvordan personer med den samme uddannelse og erhvervserfaring løser forskellige arbejdsopgaver. Disse faktorer kan dog ikke observeres i data, men såvel den ansatte som arbejdsgiveren foretager typisk vurderinger af disse forhold. Lønændringen ved brancheskift er en indikator for, hvordan personers produktivitet værdisættes i forskellige brancher. Hvis der er en høj lønpræmie i forsikringsbranchen, indebærer det, at personer, der skifter ind i denne branche, bliver kompenseret med en løn, som er højere end lønnen i branchen, der skiftes fra. Tilsvarende mister personer deres høje løn, hvis de skifter ud med en høj lønpræmie. Personernes lønændringer skal naturligvis korrigeres for forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, etnicitet osv. Det fremgår af de to nederste søjler i figur 2, at lønpræmien for alle praktiske formål er 0 i de to brancher. Dermed opnår sammenlignelige personer med modsvarende arbejdsfunktioner i de forskellige brancher ikke en løngevinst (løntab) ved skift til (fra) forsikringserhvervene. Dette indikerer således, at der målt ved lønpræmierne ikke er konkurrenceproblemer i sektoren. Dette er ikke resultat af, at der blot at tale om skift fra eller til andre brancher med høje lønninger. Således er de lave lønpræmier i forsikringserhvervene ikke en konsekvens af, at der blot sker en udveksling af de ansatte mellem de to brancher. Det skyldes heller ikke, at det primært er ansatte fra andre brancher i den finansielle sektor, som skifter fra eller til de to forsikringsbrancher. Det forhold, at lønpræmierne for alle praktiske formål er lig med 0, er ikke overraskende i lyset af, at forsikringsbranchen er dårligere til at forrente egenkapitalen end andre brancher, jf. tabel 1. Side 5

8 Tabel 1 Gennemsnitlig egenkapitalforrentning, pct Pct.--- Skadeforsikring mm. 10,2 Livs- og pensionsforsikring 3,7 Private byerhverv, i alt* 18,3 Anm.: Gennemsnittet er beregnet som et geometrisk gennemsnit over årene. Beregnet ud fra regnskabstal fra Finanstilsynets markedsudviklingsrapporter. Private byerhverv i alt dækker over alle brancher ekskl. landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne, jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Kilde: Finanstilsynet og Danmarks Statistik. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Konkurrencestyrelsen i Konkurrenceredegørelsen 2007 finder en lønpræmie i hele forsikringsbranchen på 37,3 pct. Der er dog væsentlige problemer knyttet til Konkurrencestyrelsens data- og metodegrundlag, hvorfor denne lønpræmie er kraftigt overvurderet. I stedet for at tage udgangspunkt i timefortjenesten benytter Konkurrencestyrelsen den samlede lønindkomst i året for lønmodtagere med en arbejdsuge på minimum 27 timer. Der er to problemer knyttet til dette lønbegreb. For det første sammenlignes årsindkomster for hel- og deltidsbeskæftigede, hvilket kan give anledning til en betydelig skævvridning nes lønpræmier. For det andet benytter Konkurrencestyrelsen en årlig lønindkomst, som er summen af lønindkomsterne fra lønmodtagerens forskellige ansættelsesforhold. Da Konkurrencestyrelsen udvælger personernes brancher på baggrund af novemberprioriteringen fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), vil den årlige lønindkomst blive henført til én enkelt branche på trods af, at indkomsten altså kan skyldes arbejde i flere forskellige brancher. De største problemer ved Konkurrencestyrelsens lønpræmier er imidlertid ikke datagrundlaget, men ufuldstændige metoder. Konkurrencestyrelsen tager hverken højde for køn, etnicitet, erhvervserfaring eller de ansattes arbejdsfunktioner. Derudover kontrollerer Konkurrencestyrelsen ikke for de ansattes evner, kreativitet og engagement, hvilket altså fører til en betydelig overvurdering af lønpræmien i forsikringsbranchen. Det er bl.a. på dette mangelfulde grundlag, at forsikringserhvervene vurderes at have alvorlige konkurrenceproblemer. I denne rapport sættes der således alvorligt spørgsmålstegn ved Konkurrencestyrelsens faglige vurdering af lønpræmier. Side 6

9 2. Introduktion 1 har siden slutningen af 1980'erne haft et betydeligt fokus i den økonomiske litteratur. Flere udenlandske studier har undersøgt, hvorvidt lønforskelle afspejler heterogenitet i karakteristika blandt ansatte og i arbejdsforhold, eller om forskellene skal forklares med mangelfuld konkurrence på produkt- og faktormarkedet. Resultaterne fra disse undersøgelser er generelt, at der er betydelige persistente lønforskelle over tid, og at forskellene i høj grad afspejler variation i ikke-målbare karakteristika blandt de ansatte. Både DØR (2005) og Konkurrencestyrelsen (2007) har undersøgt lønforskellene på tværs med udgangspunkt i danske registerdata. Begge institutioner finder en stor variation i lønnen mellem brancher, som ikke kan forklares med forskelle i målbare (observerbare) karakteristika, dvs. køn, alder, uddannelse osv. Konkurrencestyrelsen estimerer således en betydelig lønpræmie i forsikringserhvervene på 37,3 pct. over møbelindustrien. Denne lønpræmie er så høj, at Konkurrencestyrelsen konkluderer, at den høje kompensation i disse erhverv er et symptom på mangelfuld konkurrence. Det Økonomiske Råd benytter en mindre detaljeret brancheopdeling og estimerer en lønpræmie på 32,9 pct. i finansiel virksomhed mm. Disse resultater skal dog fortolkes med varsomhed, da en række problemer er knyttet til datagrundlag og estimationsmetoder. Hverken Det Økonomiske Råd eller Konkurrencestyrelsen kontrollerer for brancheinterne uddannelser og endvidere kontrolleres ikke for de ansattes jobfunktioner og erhvervserfaring. Dertil kommer, at estimationerne foretages ved simpel OLS, som ikke tager højde for endogenitetsproblemer fremkommet ved udeladte variable eller simultanitet. I den økonometriske litteratur har der gennem tiden været et stort fokus på endogenitet i estimationsmodeller, hvorfor en række estimationsteknikker er blevet udviklet til at løse problemer knyttet til dette. Denne analyserapport viser, at en betydelig andel af den samlede variation i løn på tværs kan tilskrives uobserverbar heterogenitet. Dette betyder, at den udvidede Mincer relation estimeret ved simpel OLS overvurderer lønforskellene på tværs markant. Via en within transformation er det muligt at fjerne den uobserverbare, tidsinvariante heterogenitet. Resultatet af dette er, at godt 58 pct. af den samlede lønvariation på tværs, som ikke er forklaret af observerbare karakteristika, kan tilskrives uobserverbare forskelle mellem de ansatte. Sammenpresningen af lønspredningen betyder blandt andet, at lønpræmien i de to forsikringserhverv falder betragteligt. Således mindskes lønpræmien til 0,6 pct. i livs- og pensionsforsikring samt i skadesforsikring mm. De lave lønpræmier indebærer endvidere, at placeringen af de to forsikringsbrancher i forhold til andre branchers lønpræmier ændres. Fra at tilhøre gruppen med de højeste lønpræmier placeres forsikringserhvervene i en middelgruppe, når within transformationen anvendes til estimering. 1 vil gerne takke seniorforsker Lars Skipper, AKF, og adjunkt Christian Daniel Le Maire, Københavns Universitet, for nyttige kommentarer i forbindelse med udarbejdelsen af analyserapporten. Eventuelle fejl og mangler er dog alene forfatterens ansvar. Side 7

10 Selvom den uobserverbare, individspecifikke heterogenitet elimineres med en within transformation, kan lønpræmierne stadig være overvurderet. Dette skyldes, at der kun i et ringe omfang kontrolleres for uens arbejdsvilkår i de enkelte brancher. Eksempelvis fjernes ikke hele den del af lønpræmien, som skyldes præstationsafhængig aflønning eller arbejde uden for normal arbejdstid. Endvidere kan en relativ lav lønpræmie i nogle brancher afspejle, at de ansatte i disse brancher i højere grad kompenseres med gunstige arbejdsforhold, eksempelvis fleksible mødetider. Dertil kommer, at afkastet af humankapitalen kan udvikle sig forskelligt på tværs, og da within transformationen kun fjerner den del af den uobserverbare heterogenitet, der er tidsinvariant, vil den positive korrelation mellem humankapital og løn medføre en skævhed, som ikke elimineres ved en within transformation. Dermed kan meget af andelen på knap 42 pct. af den uforklarede variation utvivlsomt henføres til arbejdsforholdene i de enkelte brancher samt uobserverbare, tidsvariante forskelle i de ansattes karakteristika. Afsnit 3 i denne analyserapport giver det teoretiske grundlag for at vurdere konkurrenceforholdene på produktmarkedet ved at måle lønforskellene på tværs af brancher. I afsnit 4 præsenteres forskellige estimatorer, og valget af estimationsmetode begrundes. Afsnit 5 gennemgår tidligere danske og udenlandske undersøgelser af lønforskelle mellem brancher. I afsnit 6 beskrives datagrundlaget, mens estimationsresultaterne præsenteres i afsnit 7. I afsnit 8 foretages følsomhedsanalyser og endeligt konkluderes i afsnit Teoretiske modeller Til at vurdere konkurrencesituationen i forskellige brancher benytter Konkurrencestyrelsen (2007) en række såkaldte konkurrenceindikatorer. En af disse indikatorer fremkommer ved at vurdere forskellen i lønniveau på tværs. Det er derfor afgørende at præcisere, hvordan konkurrencen på produktmarkedet i en given branche påvirker aflønningen på det tilknyttede faktormarked. I en simpel mikroøkonomisk model, der beskriver en branche med free entry af nye virksomheder, vil produktprisen på langt sigt kunne approksimeres ved minimum af virksomhedernes gennemsnitlige omkostninger. Så længe produktprisen overstiger de gennemsnitlige omkostninger, vil profitten være positiv, hvilket betyder, at nogle produktionsfaktorer bliver aflønnet med mere end deres respektive markedspriser. Derfor vil den frie adgang til branchen tiltrække nye virksomheder, som over tid vil drive prisen ned til de mindste gennemsnitlige omkostninger i branchen. Nedenfor beskrives forskellige modeller, som kan benyttes som et teoretisk udgangspunkt for, hvordan prisdannelsen på produktmarkedet påvirker prisdannelsen på faktormarkedet. Forsimplende betragtes kun faktormarkedet for arbejdskraft. Model 1. Fuldkommen konkurrence på produkt- og faktormarkedet Model 1 betegner en situation, hvor der såvel på produkt- som faktormarkedet er mange homogene udbydere, og alle disse udbydere er pristagere, se Varian (2003). Dette implicerer samlet set, at udbuddet på de to markeder er perfekt elastisk. Arbejdsgiverne, dvs. virksomhederne, optimerer i denne situation ved at ansætte ekstra arbejdskraft indtil det punkt, hvor værdien af den ekstra produktion, som én ekstra ansat giver anledning til (marginalproduktet), præcis Side 8

11 svarer til den givne løn. Dermed kompenseres arbejdstagerne med en løn, der modsvarer alternativomkostningerne forbundet med det pågældende arbejde. Der kan imidlertid være en række årsager til, at profitten i en given branche på længere sigt er positiv. Monopoli, monopolistisk konkurrence og oligopoli på produktmarkedet kan alle betyde, at profitten i en branche er større end nul. De følgende teoretiske modeller tillader reduceret konkurrence på produktmarkedet, hvilket betyder, at homogen arbejdskraft med identisk arbejde kan modtage forskellig kompensation afhængigt af, hvilken branche arbejdet udføres i. Model 2. Fuldkommen konkurrence på faktormarkedet Såfremt arbejdsudbuddet er perfekt elastisk, som i model 1, vil arbejdsgiverne tage lønnen for givet, og virksomhedens profit påvirker ikke lønnen betalt til arbejdstagerne. Dermed vil en profitabel virksomhed give nøjagtigt det samme i løn til en bestemt type arbejdskraft som en relativ uprofitabel virksomhed (Blanchflower, Oswald and Sanfey (1996)). Forudsætningen om perfekt elastisk arbejdsudbud må dog anses for at være et grænsetilfælde, der kun forekommer på lang sigt. Hvis det derimod antages, at arbejdsudbudskurven har en positiv hældning (på kort sigt), vil der optræde en positiv sammenhæng mellem lønnen og virksomhedens profit. Model 3. Monopolfagforening på faktormarkedet I den såkaldte monopolfagforeningsmodel foretages forhandlingerne centralt. Der tages udgangspunkt i en situation, hvor arbejdsgiverne har "right to manage", dvs. retten til at lede og fordele arbejdet, se fx Oswald (1985). I denne model bestemmer fagforeningen lønnen ved at maksimere nytten for det repræsentative fagforeningsmedlem. Arbejdsgiverne foretager et optimalt valg af antallet af ansatte givet den krævede løn, hvorfor arbejdstagerne aflønnes med værdien af deres marginalprodukt. Dette betyder, at højere profit som følge af ufuldkommen konkurrence indebærer højere løn via større værdi af arbejdernes marginalprodukt. Der eksisterer endvidere en række teoretiske modeller, hvori lønnen ikke nødvendigvis modsvarer værdien af arbejdernes marginalprodukt. Model 4. Efficiency wage I modeller med "efficiency wage" aflønning kan det være i overensstemmelse med rational adfærd hos arbejdsgiverne at aflønne de ansatte med en løn, der er højere end værdien af deres marginalprodukt. Der eksisterer en række forskellige "efficiency wage" modeller, men fælles for dem alle er, at den enkelte lønmodtagers effektivitet afhænger positivt af lønnen, se fx Layard, Nickell and Jackman (1991). I den såkaldte shirking (skulke) model antages det, at det ikke er muligt at måle den enkelte lønmodtagers effektivitet perfekt. For at gøre det omkostningsfyldt for lønmodtagerne at blive opdaget i at skulke og dermed eventuelt at blive fyret betaler virksomheden en relativt høj løn, hvilket får lønmodtagerne til at være mere effektive. Model 5. Monopsoni I denne model tages udgangspunkt i en virksomhed, der opererer som eneste efterspørger af arbejdskraft på faktormarkedet. Denne markedsmagt udnytter virksomheden til at sætte lønnen lavere end, hvad der ville forekomme, hvis flere virksomheder var efterspørgere på faktormarkedet. Dette følger af, at Side 9

12 virksomheden fastsætter en løn, som afspejler, at såfremt virksomheden øger efterspørgslen på arbejdskraft, øges lønnen til samtlige ansatte (Varian (2003)). Hvis der derimod var fuldkommen konkurrence på faktormarkedet, ville lønnen ikke blive påvirket af den enkelte virksomheds efterspørgsel. Selvom arbejdstagerne i både model 4 og 5 kompenseres med en aflønning, der er forskellig fra værdien af marginalproduktet, har modellerne det til fælles, at øget profit øger marginalproduktet, hvilket fører til højere aflønning Sammenfatning Alle de teoretiske modeller tilsiger, at øget profit som følge af reduceret konkurrence på produktmarkedet indebærer, at lønnen i den pågældende branche øges. Dette betyder, at homogen arbejdskraft i ens jobfunktioner med identiske arbejdsforhold aflønnes forskelligt alt efter branchernes konkurrenceforhold. Forskellen i aflønning kan dog afspejle forskel i konkurrenceforholdene på såvel produkt- som faktormarkedet. Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved, at arbejdsstyrken er organiseret i fagforeninger, og at fagforeningerne er involveret i centrale såvel som decentrale lønforhandlinger. Endvidere kan nogle brancher på det danske arbejdsmarked bedst beskrives ved forskellige "efficiency wage" modeller. Der er stor forskel i organiseringsgraden inden for de forskellige brancher. I livsog pensionsforsikring er godt 70 pct. af de ansatte medlemmer af en fagforening, mens 74 pct. af de ansatte i skadesforsikring mm. betaler fagforeningskontingent. I restaurationsbranchen er det blot 47,4 pct., der er organiseret i en fagforening, hvorimod andelen er 93 pct. i branchen for renovation. 2 Selv hvis det teoretiske udgangspunkt er en fagforeningsmodel med decentrale lønforhandlinger, vil den kvantitative sammenhæng mellem løn og profit i den enkelte branche afhænge af parameterstørrelserne i funktionerne for de decentrale forhandlinger, herunder fagforeningernes relative forhandlingsstyrke. Tilsvarende kan der være forskel i aflønningen mellem brancher i "efficiency wage" modellen, selvom konkurrencesituationen ikke afviger. I nogle brancher kan det være svært at vurdere de ansattes indsats, hvilket i "efficiency wage" modellen tilsiger højere aflønning i disse brancher. Det er derfor på ingen måde oplagt, hvordan eventuel profit overvæltes i lønnen inden for de forskellige brancher. I opstillingen af estimationsmodellerne benyttes dog et simpelt udgangspunkt, hvor det antages, at eventuel profit påvirker løndannelsen ensartet på tværs. 2 Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Andelen af fagforeningsmedlemmer i de enkelte brancher er fundet på baggrund af markering for indbetaling af fagforeningskontingent. Side 10

13 4. Estimator Til estimering tages der udgangspunkt i den udvidede Mincer relation, se Mincer (1974) og Card (1999). For at kontrollere for eventuelle tidsinvariante individspecifikke karakteristika udvides ligningen yderligere svarende til fremstillingen i Keane (1993): hvor, 3 og det antages, at. Variablen angiver logaritmen til det valgte lønbegreb, mens og er vektorer af henholdsvis observerbare tidsvariante og tidsinvariante variable. er en vektor af dummyvariable, der angiver om person er ansat i branche på tidspunkt. Variablen angiver uobserverbare, tidsinvariante karakteristika. Fuldkommen konkurrence på produktmarkedet er fuldt ud foreneligt med forskellig aflønning af ansatte, såfremt personerne, der sammenlignes, er heterogene og/eller udfører forskelligt arbejde. Derfor skal der i (1) indgå kontrolvariable for alle observerbare karakteristika, der kan tænkes at påvirke den optjente løn. Både teorien om humankapital (Becker (1964)) og signaleringsteorien (Spence (1974)) tilsiger en positiv korrelation mellem løn og uddannelsesniveau, hvorfor uddannelse bør indgå som kontrolvariable i og. Endvidere er der en lang række andre observerbare karakteristika som køn, alder, etnicitet, bopæl og erhvervserfaring, der bør indgå som forklarende variable i (1). Selv hvis der kontrolleres for alle observerbare karakteristika, kan der opstå skæve og inkonsistente skøn i OLS estimationen. Dette forekommer, når en forklarende variabel,, er korreleret med fejlleddet og dermed er endogen. Der er tre principielle kilder til endogenitet udeladte variable, simultanitet og målefejl. Kilderne til endogenitet stammer fortrinsvist fra de to førstnævnte, idet denne analyserapport anvender data fra Danmarks Statistik, som gennemgående er kendetegnet ved høj kvalitet, og som dermed kun i et ringe omfang er konstrueret ved selvrapportering, hvorfor målefejl må være begrænset. Udeladte variable kunne være manglende uddannelsesoplysninger for personer i forsikringserhvervene, der i de formelle uddannelsesregistre fremstår som ufaglærte, men som har gennemført en brancheintern uddannelse. Såfremt denne type af uddannelse øger de ansattes marginalprodukt, vil dette blive fanget af, som vil blive overvurderet for de brancher,, hvor personerne er ansat. Simultanitet opstår, når en kontrolvariabel bestemmes samtidigt med lønnen,, hvilket kunne forekomme, når valget af branche sker som et optimalt valg. Dette sker eksempelvis, når forsikringsansatte er de personer, som opnår den højeste aflønning af deres karakteristika, herunder humankapital, i netop forsikringserhvervene. Såfremt lønforskelle på tværs skal benyttes som indikator for konkurrenceforhold, betyder de potentielle endogenitetsproblemer, at følgende to betingelser skal forsøges opfyldt: 1. Lønnen sammenlignes for homogene personer. Det vil sige, at personerne er identiske på alle de forhold, der kan tænkes at påvirke den optjente løn. 3 Såfremt data er et ubalanceret panel, vil antallet af perioder variere mellem personer, hvorfor skal erstattes med. Side 11

14 2. De homogene personer varetager jobfunktioner med identiske arbejdsvilkår. Der eksisterer en række forhold, som kan påvirke lønnen for homogen arbejdskraft, eksempelvis præstationsafhængig løn og arbejde uden for normal arbejdstid. Problemer som følge af simultanitet bør imødegås ved at finde instrumenter for valget af branche, som kan sikre eksogenitet af branchetilknytningen. Dette er ganske kompliceret og ikke løst tilfredsstillende i den økonomiske litteratur. Det er imidlertid muligt at løse endogenitetsproblemer som følge af udeladte variable, såfremt den rette estimator benyttes. I det følgende beskrives mere indgående betydningen af udeladte variable, og valget af estimator begrundes. Givet kontrollen for observerbare karakteristika er udeladelsen af variable knyttet til den uobserverbare heterogenitet,, i (1), som er alle de personlige karakteristika, der ikke kan observeres i data, men i et eller andet omfang er kendt af arbejdstageren og/eller arbejdsgiveren. Dette kunne være boglige evner, indsats og sociale færdigheder, der alle potentielt påvirker den opnåede løn. Der er overordnet to mulige fortolkninger af betydningen af den uobserverbare heterogenitet: hvor er en samlet vektor af forklarende variable (,, ). I 1. er den uobserverbare heterogenitet ukorreleret med resten af de forklarende variable. Dette betyder med andre ord, at en persons uobserverbare karakteristika som eksempelvis evner og indsats er uafhængige af den opnåede uddannelse, og af i hvilken branche personen er ansat. Dette er naturligvis en streng antagelse, hvorfor økonometriske studier ofte tager udgangspunkt i fortolkning 2., hvor de nævnte karakteristika antages korreleret med de forklarende variable. I praksis er fortolkning 1. den mindst komplicerede at implementere, idet parameterestimaterne kan estimeres konsistent ved anvendelse af OLS. Såfremt der benyttes paneldata vil OLS imidlertid give inefficiente estimater, da det samlede fejlled er autokorreleret som følge af den individspecifikke tidsinvariante effekt. Dette problem kan imødegås ved en random effects (RE) model, som knytter en struktur til fejlleddet, hvorved efficiensen af estimaterne øges, se Wooldridge (2002). RE modellen estimeres med GLS og har den store fordel, at det er muligt at identificere bidraget fra tidsinvariante størrelser. Denne egenskab opnås dog kun med en antagelse om ortogonalitet mellem de observerbare og uobserverbare karakteristika. Såfremt den uobserverbare heterogenitet snarere er kendetegnet ved fortolkning 2., vil estimaterne fra OLS være skæve og inkonsistente, hvilket kan ses af: = hvor er en vektor af parameterestimater,,. Således vil OLS give anledning til en skævhed, givet ved, som følge af korrelationen mellem de forklarende variable og den uobserverbare heterogenitet. Dermed vil en høj positiv værdi af ikke nødvendigvis skyldes mangelfuld konkurrence, men derimod at den uobserverbare kvalitet af arbejdskraften er høj i Side 12

15 branche. Bemærk, at skævheden ikke fremkommer under antagelse 1., da. To transformationer kan eliminere den uobserverbare heterogenitet within og first difference transformation Within transformation En within transformation fremkommer ved at anvende den såkaldte fixed effect (FE) model, hvori det antages, at den uobserverbare heterogenitet er konstant over tid. I en fixed effect model beregnes for hver person gennemsnittet af hver enkelt variabel over den betragtede tidsperiode. Derefter trækkes dette gennemsnit fra de enkelte variable på de forskellige tidspunkter. Dette betyder, at alle tidsinvariante variable, herunder den uobserverbare heterogenitet, elimineres. Dermed er det i en FE model ikke muligt at identificere koefficienterne til tidsinvariante karakteristika, dvs. uddannelse, køn, etnicitet osv. Den transformerede ligning har følgende form: hvor. Ligningen kan estimeres med pooled OLS og giver konsistente estimater til alle tidsvariante størrelser. Det antages dog, at der ikke forekommer seriel korrelation i fejlleddet, hvilket ikke nødvendigvis er foreneligt med sædvanlige registerdata. Hvis der er seriel korrelation, vil estimaterne stadig være konsistente, men inefficiente. For at imødegå dette kan en robust varians estimeres, der tillader tilfældige former af heteroskedasticitet/seriel korrelation, se Wooldridge (2002) First difference transformation Alternativt til en within transformation er det muligt at eliminere den uobserverbare heterogenitet ved at "lagge" ligning (1) en periode og derefter fratrække den nye ligning fra den oprindelige ligning (1). Dette giver følgende first difference (FD) specifikation: hvor. Som i FE modellen fjernes, men samtidigt elimineres alle tidsinvariante variable. Endvidere betyder transformationen, at én periode mistes, hvilket undgås i FE modellen. Det er muligt at definere (Wooldridge (2002)), hvilket indebærer, at, hvorfor følger en random walk, idet Den valgte estimator Hvis, er det ligegyldigt hvilken af de to transformationer der anvendes, da estimater og teststørrelser er identiske. Hvis giver begge modeller konsistente estimater, og når er stor og er lille, skal valget af estimator derfor ske på baggrund af relativ efficiens, givet antagelsen om homoskedasticitet. Hvis er serielt ukorreleret, er en FE estimator mest hensigtsmæssig. Hvis derimod følger en random walk, vil være serielt ukorreleret, hvorfor en FD model bør anvendes (Wooldridge (2002)). I praksis er en FE estimator oftest lettest at implementere, da estimeringen på ubalancerede paneldata er uproblematisk. Det er valgt at benytte FE estimatoren ved estimering. Side 13

16 Såfremt den uobserverede heterogenitet er ukorreleret med de observerbare karakteristika, dvs., bør en FE model ikke anvendes. Derimod er det mere efficient at anvende en random effects (RE) model. Under antagelsen om ortogonalitet vil både en FE og en RE model give konsistente estimater, men en FE estimator er inefficient, idet der i denne model estimeres konstantled og dermed parametre flere end i RE modellen. Såfremt, vil RE modellen imidlertid give inkonsistente estimater. Disse egenskaber udnyttes i et Hausman test, hvor nulhypotesen er, at der er ortogonalitet mellem observerbare og uobserverbare karakteristika. Hausman statistikken skrives som (Wooldridge (2002)): og er asymptotisk fordelt. angiver den asymptotiske varians, og da, som følge af inefficiensen af FE estimatoren, vil altid være positivt definit. I forbindelse med estimationerne af de forskellige modeller udføres et Hausman test, som dermed kan bidrage til at afsløre, hvorvidt den uobserverbare heterogenitet er korreleret med lønpræmierne i de enkelte brancher Lønpræmier Der er grundlæggende to måder, hvorpå lønpræmierne kan bestemmes på baggrund af de fremkomne estimationsresultater. En metode er at normere parameterestimaterne med estimatet fra en branche, som er særligt konkurrenceudsat og dermed har et produktmarked, der er tættest på antagelsen om fuldkommen konkurrence, dvs. -. DØR (2005) og Konkurrencestyrelsen (2007) sætter til estimatet for møbelindustrien, som dermed er referencebranchen i estimationerne. Lønpræmien,, kan således fortolkes som den hypotetiske løngevinst en ansat i møbelindustrien opnår ved at skifte til branche. En anden måde er at måle lønpræmien som afvigelsen fra et vægtet gennemsnit af lønpræmierne: hvor angiver andelen af beskæftigede i branche. Til dette skal naturligvis stadig benyttes en referencebranche, men lønpræmierne afspejler altså afvigelser fra den "gennemsnitlige" konkurrencesituation i brancherne og ikke kun forskellen til konkurrenceforholdene i branchen. I FE modellen er den identificerede lønpræmie i branche løngevinsten ved at skifte mellem en vilkårlig branche,, og branche i forhold til løngevinsten ved at skifte mellem branche og branche, hvor som sagt er den valgte referencebranche. Lønpræmien dækker altså over lønændringen for personer, der skifter fra eller til branche. I FE modellen antages dermed implicit, at løngevinsten for personer, der skifter ind i branche i absolut værdi svarer til løntabet for personer, der skifter ud af branche. Selektion i branchetilknytning kan betyde, at der er forskel i de personer, som skifter ind i, og de personer, der skifter ud af den pågældende branche. Dermed kan restriktionen om symmetri i den identificerede lønpræmie blive bindende, hvilket kan testes empirisk. 4 4 I Krueger and Summers (1988) og Vainiomäki and Laaksonen (1995) testes symmetriantagelsen ved at udvide FE modellen med ekstra dummies for hvilke brancher, der skiftes mellem. I denne analyserapport benyttes imidlertid så stort et paneldata og så detaljeret Side 14

17 Lønpræmien kan altså kun identificeres for personer, der skifter branche i løbet af den betragtede periode, og sammenligningen af den fremkomne lønpræmie ved disse to estimatorer og OLS estimaterne er dermed afhængige af fordelingen af personer, der selekterer ind i de forskellige brancher. Der indgår en række kontrolvariable i estimationsmodellerne, der alle skal korrigere for sammensætningen af de ansatte i de forskellige brancher. På trods af dette problematiseres resultaterne fra den statiske OLS model og fra FE modellen af, at de ansattes karakteristika i møbelindustrien og en tilfældig branche, kan være så forskellige, at den hypotetiske situation, hvor en ansat fra møbelindustrien bliver ansat i branche, aldrig vil forekomme. Denne problemstilling er kendt som manglende support fra den såkaldte "treatment" litteratur, hvor flere studier har forsøgt at estimere effekten af forskellige typer af jobtræningsprogrammer, se fx Heckman, Ichimura and Todd (1997). Således peger Heckman (1997) på, at i målingen af effekten af et jobtræningsprogram bør særligt rige personer ikke indgå i gruppen af kontrolpersoner, idet personer med stor formue aldrig vil deltage i sådanne programmer. Et tilsvarende problem opstår også i estimationerne af lønpræmierne. Hvad angår FE modellen, er det afgørende at få afsløret, hvad der kendetegner de personer, som skifter mellem de respektive brancher. I tabel 8, tabel 9 og tabel 10 angives branchetilknytningen før skift til og efter skift fra henholdsvis et af de to forsikringserhverv og møbelindustrien. Ikke overraskende forekommer ingen skift mellem møbelindustrien og forsikringserhvervene, hvilket altså i høj grad kan forklares med sammensætningen af de ansatte i de to brancher. På trods af de potentielle supportproblemer bidrager sammenligningen af OLS og FE estimaterne til at belyse, hvor meget af den samlede lønvariation på tværs der kan henføres til den uobserverbare heterogenitet. 5. Tidligere undersøgelser DØR (2005) og Konkurrencestyrelsen (2007) estimerer lønpræmierne for brancherne ved simpel OLS estimation i et enkelt år. Begge institutioner finder en stor variation i lønnen mellem brancherne, der ikke kan forklares med forskelle i målbare (observerbare) karakteristika, dvs. alder, uddannelse, bopæl osv. Konkurrencestyrelsen estimerer en betydelig lønpræmie i forsikringserhvervene på 37,3 pct. over møbelindustrien. Det Økonomiske Råd benytter en mindre detaljeret brancheopdeling og finder ikke et særskilt estimat for lønpræmien i forsikringsbrancherne, men estimerer en lønpræmie på 32,9 pct. i finansiel virksomhed mm. Der er dog en del problemer knyttet til datagrundlag og estimationsmetoder i disse to studier. Både Rådet og Konkurrencestyrelsen udelader en række kontrolvariable ved estimationen af lønpræmierne, herunder brancheinterne uddannelser, jobfunktioner og erhvervserfaring. Endvidere er estimationerne udelukkende foretaget ved simpel OLS uden at kontrollere for endogenitet fremkommet ved udeladte variable eller simultanitet. har modtaget de programmer, som Konkurrencestyrelsen (2007) anvender til at danne datagrundlaget for deres estimationer af lønen brancheopgørelse, at testet ikke kan gennemføres i praksis. I tabel 8 og tabel 9 i bilag 11.2 gives branchetilknytningen til personer, der skifter ind i forsikringsbrancherne, samt personer, der skifter ud af forsikringsbrancherne. Side 15

18 præmierne. Programmerne afslører betydelige problemer med hensyn til det valgte indkomstbegreb, samt hvordan denne indtægt henføres til de enkelte brancher. I bilag 11.1 gives derfor en grundig redegørelse af Konkurrencestyrelsens datagrundlag og estimationsmetode. En lang række udenlandske studier behandler spørgsmålet om, hvordan lønforskelle mellem brancher skal måles og ikke mindst fortolkes. Eksempler på disse er Krueger and Summers (1988), Murphy and Topel (1990), Keane (1993), Blanchflower, Oswald and Sanfey (1996) og Björklund et al. (2007). Krueger and Summers (1988) anvender en FD estimator på amerikanske paneldata. I deres analyse finder de en stor lønforskel, selv når der kontrolleres for uobserverbare, tidsinvariante karakteristika, hvilket leder dem til at konkludere, at uobserverbar heterogenitet ikke kan anvendes som en forklaring på lønforskelle mellem brancher. Der er dog en række problemer knyttet til deres datamateriale, eksempelvis fjernes alle personer, der skifter adresse, hvorfor der forekommer en selektionsskævhed i deres resultater. I Keane (1993) adresseres disse problemer ved at anvende et andet datamateriale, hvori blandt andet panellængden af data forøges. I modsætning til Krueger and Summers (1988) findes i dette studie, at op mod 84 pct. af lønforskellen mellem brancher kan forklares med uobserverbare, tidsinvariante karakteristika. Dermed kan kun 16 pct. af variationen i lønnen henføres til forskelle mellem brancherne. Da der imidlertid ikke kontrolleres for en lang række karakteristika knyttet til arbejdet i de forskellige brancher, påpeger Keane (1993), at en stor del af den uforklarede variation skyldes kompensation for disse forhold. Resultaterne i Murphy and Topel (1990) understøtter konklusionerne fra Keane (1993). Björklund et al. (2007) er et nyt studie, der i stedet for en FE estimator anvender data for brødre. Ved at anvende data for brødre er det muligt at kontrollere for delte uobserverbare evner, der forekommer som følge af familie- og samfundsforhold. Der er altså tale om en within-familie estimator i modsætning til FE metoden, som er en within-individ estimator, se afsnit 4.1. Tilgangen har to metodemæssige fordele i forhold til en FE estimator. For det første er det ikke nødvendigt at antage, at der er tale om eksogent bestemte brancheskift. For det andet vil disse data angive lang sigts forskelle i løn, som ikke kan identificeres, når FE estimatorer anvendes. Dette skyldes, at der med en FE estimator betragtes ændringer, hvorfor der estimeres en kort sigts forskel i løn som følge af lille jobanciennitet i de brancher, der skiftes til. Det fleksible danske arbejdsmarked som følge af lav jobbeskyttelse giver anledning til høj jobmobilitet i Danmark, se Nicoletti et al. (2000). Kombineret med det faktum, at ændringer i lønnen ofte skyldes jobskift, er det derfor ikke oplagt, at den korte joblængde er et problem ved FE estimation på danske registerdata. Ved at benytte paneldata estimerer Björklund et al. (2007) den vægtede standardafvigelse til den estimerede lønforskel på tværs. Dette gøres for Danmark, Norge, Sverige, Finland og USA. I dette studie findes, at der i de danske data kun kan tilskrives 11 pct. af variationen i løn til uobserverbare karakteristika (som er delt af brødre), mens andelen er godt 50 pct. i USA. På denne baggrund konkluderer Björklund et al. (2007), at det amerikanske arbejdsmarked er kendetegnet ved et stærkere mønster for sortering af ansatte på baggrund af uobserverbare evner, og at disse aflønnes betydeligt højere i USA. At Björklund et al. (2007) finder, at den uobserverbare heterogenitet blot kan forklare 11 pct. af den samlede lønvariation i Danmark skal i høj grad forklares Side 16

19 med, at within-familie estimatoren i dette tilfælde kun tager højde for den del af den uobserverbare heterogenitet, der er delt af brødre. 6. Variable og selektion Det anvendte datasæt er en 50 pct. stikprøve af den danske befolkning, der stammer fra en samkøring af en række af registrene fra Danmarks Statistik. Data dækker perioden , og panellængden er dermed 4 år. Dette kan være problematisk, såfremt den pågældende periode er kendetegnet ved en række branchespecifikke chok, da disse kan give anledning til kort sigts lønforskelle, som vil blive udjævnet over tid ved reallokering af arbejdskraft. Det vigtigste register er Lønstatistikkens serviceregister, der indeholder oplysninger om lønmodtagere i den private og offentlige sektor. Serviceregistret inkluderer alle lønmodtagere i den private sektor, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede. Lønmodtagerne skal have ansættelsesforhold, der varer mere end én måned, og hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Derudover indgår kun lønmodtagere, der ansat på normale vilkår, dvs. der bortses fra lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig sats som følge af handicap, der ikke beskattes efter de almindelige betingelser, og der er udstationerede og aflønnes efter lokale regler. Danmarks Statistik definerer en række lønstatistiske begreber, der sikrer sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesforhold og -vilkår. Hovedlønsbegrebet er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid, hvilket er det lønbegreb, der anvendes ved estimering. Fortjenesten i alt omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Det anvendte lønbegreb inkluderer dermed alle former for genetillæg knyttet til stillingen og er udtrykt i kroner pr. præsteret time. De præsterede timer er alle de timer, lønmodtageren faktisk har været på arbejde, dvs. ekskl. sygdom og ferie. Som det fremgår af bilag 11.1, anvender Konkurrencestyrelsen (2007) den samlede lønindkomst i året for lønmodtagere med en arbejdsuge på minimum 27 timer. Der er to problemer knyttet til dette lønbegreb. For det første sammenlignes årsindkomster for hel- og deltidsbeskæftigede, hvilket kan give anledning til en betydelig skævvridning nes lønpræmier. For det andet benytter Konkurrencestyrelsen (2007) en årlig lønindkomst, som er summen af lønindkomsterne fra lønmodtagerens forskellige ansættelsesforhold. Da Konkurrencestyrelsen (2007) udvælger personernes brancher på baggrund af novemberprioriteringen fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), vil den årlige lønindkomst blive henført til én enkelt branche på trods af, at indkomsten altså kan skyldes arbejde i flere forskellige brancher. De enkelte personer kan have flere ansættelsesforhold (spells) inden for et givet år, både samtidigt og i forlængelse af hinanden, og det er derfor nødvendigt at overveje, hvilke blandt de forskellige stillinger der skal anvendes i estimeringen. Flere spells øger within variationen i paneldataet, hvilket naturligvis er en nyttig egenskab i en FE estimation. Dette betyder imidlertid, at personer med korte spells tildeles større vægt i estimationen, hvilket måske er uhensigtsmæssigt, da disse ansættelsesforhold netop kan være kendetegnet ved specielle lønstrukturer. Til estimering er i stedet valgt at udtage det ansættelsesforhold med flest præsterede timer i løbet af året. Dette mindsker within variationen, men mindsker samtidigt betydningen af specielle ansættelsesforhold i estimeringen. Side 17

20 Data trunkeres på to måder. For det første afgrænses populationen til kun at indeholde årige personer, og for det andet fjernes observationer, hvor timelønnen ikke ligger mellem 0,1 og 99,9 pct. fraktilen på brancheniveau. Kun 0,1 og 99,9 percentilen fjernes, da det på den ene side tilstræbes at fastholde lønvariationen, mens det på den anden side ønskes at minimere andelen af observationer med opgørelsesfejl o. lign. Trunkeringen af timelønningerne sker på brancheniveau, hvorved strukturelle forskelle mellem brancherne ikke elimineres. Dette sikrer, at der ikke fjernes uforholdsmæssigt mange observationer i brancher, hvor timelønningerne enten er meget lave eller meget høje. Såfremt der er knyttet tilfældige målefejl til brancheklassifikationen, vil dette give anledning til forkerte brancheskift. Wooldridge (2002) påpeger, at den negative skævhed, der følger af målefejlen kan blive forstærket i en FE estimator i forhold til den simple OLS estimator, såfremt målefejlen,, er ukorreleret med den sande variabel,. Så selvom FE eliminerer den opadgående skævhed som følge af den uobserverbare heterogenitet forstærkes den negative skævhed, der fremkommer af målefejlen. Målefejl må dog formodes at være af en særdeles begrænset størrelse, idet systematikken i virksomhedernes indberetninger og den efterfølgende kontrol udført af Danmarks Statistik reducerer problemer som følge af selvrapportering. Tabel 2 og tabel 3 giver fordelingen til de forklarende variable i de forskellige estimationer. Uddannelsesniveauet angiver det højest fuldførte og er opdelt på grundskole, gymnasial uddannelse, faguddannelse, KVU, MVU og LVU, hvor KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Foruden de formelle uddannelseskategorier indgår uddannelser gennemført ved Forsikringsakademiet, jf. boks 1. Disse uddannelsesoplysninger stammer fra data, som Forsikringsakademiet har udtrukket til. Boks 1 Forsikringsakademiets uddannelser har modtaget oplysninger om alle personer, der siden 1983 har gennemført en uddannelse ved Forsikringsakademiet. Forsikringsakademiet udbyder en række uddannelser af forskellig sværhedsgrad og omfang, men fælles for dem alle er, at de ikke indgår i de formelle uddannelseskategorier. Dermed indgår de ikke som kontrolvariable i DØR (2005) og Konkurrencestyrelsen (2007). Inkluderingen af disse oplysninger muliggør en kontrol for uddannelse i de finansielle erhverv, som ikke er forekommet i tidligere analyser. Forsikringsakademiets uddannelser kan opdeles i fire forskellige niveauer. En uddannelse på niveau 3 fra Forsikringsakademiet kan sidestilles med en ungdomsuddannelse. Niveau 4 modsvarer en KVU, mens niveau 5 i omfang ligger mellem en KVU og en MVU, og endeligt er niveau 6 på højde med en MVU. Det skal bemærkes, at indplaceringen af uddannelserne ved Forsikringsakademiet er skønsmæssig, idet der ikke foreligger en officiel inddeling af uddannelserne. I en FE model kan estimationskoefficienterne kun identificeres for observationer med within variation i den betragtede periode. Dette betyder med andre ord, at det kun er muligt at identificere lønpræmien for de personer, som skifter Side 18

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

! Proxy variable. ! Målefejl. ! Manglende observationer. ! Dataudvælgelse. ! Ekstreme observationer. ! Eksempel: Lønrelation (på US data)

! Proxy variable. ! Målefejl. ! Manglende observationer. ! Dataudvælgelse. ! Ekstreme observationer. ! Eksempel: Lønrelation (på US data) Dagens program Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 10. april 003 Emnet for denne forelæsning er specifikation (Wooldridge kap. 9.-9.4)! Proxy variable! Målefejl! Manglende observationer! Dataudvælgelse!

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

Uddannelses afkast i Danmark

Uddannelses afkast i Danmark Københavns Universitet Økonomisk Institut Uddannelses afkast i Danmark Af: Inger Lise Wolff-Jensen Opponent: Dorte Grinderslev Vejledere: Mette Ejrnæs og Lars Even Rasmussen 1 Indholdfortegnelse 1. Indledning...3

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006 Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle gartnere... 7 1A. Årlig lønsum

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Teknisk dokumentation af data til lønanalyser

Teknisk dokumentation af data til lønanalyser Teknisk dokumentation af data til lønanalyser Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Teknisk dokumentation

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 11.04.2008 Hård konkurrence er en forudsætning for effektivitet, vækst og velstand.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion Dagens program Økonometri 1 Dummy variable 4. marts 003 Emnet for denne forelæsning er kvalitative variable i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.5-7.6+8.1)! Husk at udfylde spørgeskema 3!

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Økonometri 1. Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober Økonometri 1: F9 1

Økonometri 1. Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober Økonometri 1: F9 1 Økonometri 1 Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober 2006 Økonometri 1: F9 1 Program frem til efterårsferien Om goodness-of-fit, prediktion og residualer (kap. 6.3-4) Kvalitative egenskaber i den multiple

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere