Uddannelsesvejledning under rehabilitering En rapport om praksis
|
|
- Jonathan Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesvejledning under rehabilitering En rapport om praksis Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Giulio Gabbianelli Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Denne udgivelse er et resultat af EduCoRe ( LLP AT-GRUNDTVIG-CMP). Projektet er støttet af EU Kommissionens Grundtvig program. Udgivelsen udtrykker udelukkende forfatternes synspunkter, og EU Kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af de information, der er indeholdt i disse.
2 Uddannelsesvejledning under rehabilitering. En rapport om praksis Forfattere: Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Giulio Gabbianelli Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Redaktør: Elisabeth Frankus Dansk oversættelse: Jan Gejel Ansvarshavende for dansk oversættelse: Århus Social og Sundhedsskole Produktion: word up Werbeagentur Udgiver: die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh 2010 die Berater Unternehmensberatungs gesellschaft mbh ISBN Dansk oversættelse af Educational Counselling during Rehabilitation. A practice report ISBN die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh Projektets partnere die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh Austria Dounau-Universität Krems Austria Århus social- og sundhedsskole Denmark Training 2000 Italy BUPNET Bildung und Projekt Netzwerk GmbH Germany Glotta Nova Slovenia
3 Uddannelsesvejledning under rehabilitering En rapport om praksis
4 2 Denne udgivelse er et resultat af EduCoRe ( LLP AT-GRUNDTVIG-CMP). Projektet er støttet af EU Kommissionens Grundtvig program. Udgivelsen udtrykker udelukkende forfatternes synspunkter, og EU Kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af de information, der er indeholdt i disse.
5 Indhold Projektets partnere... 2 Indledning Livslang læring i genoptræningscentre Genoptræningscentre: et nyt område for livslang læring Hvad er livslang læring? Europæisk strategi og samarbejde i voksenuddannelse: De fem prioritetsområder: EduCoRe projektet EduCoRe projektets koncept EduCoRes projektfaser Projektets partnere Blended learning konceptet Livet på genoptræningscentre Baggrunden for genoptræning Genoptræningsprocesser Genoptræningspersonalets rolle Patienter som lærende voksne Acceptfaser Forudsætninger for integration af undervisnings- og vejledningsmoduler på genoptræningscentre Læringsscenen Vejledere og undervisere der arbejder med patienter i genoptræning Vejledning og undervisning på genoptræningscentre i forhold til jobafklaring Vejleder- og underviserrollen Krav til vejledere og undervisere i EduCoRe Vejledningens 5 trin Piloterfaringer fra EduCoRe projektet Samarbejde med nationale genoptræningscentre EduCoRe forløbenes patientmålgrupper Fire pilotforløb på genoptræningscentre i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien Østrig Italien Tyskland Slovenien Hvad lærte vi? De vigtigste resultater fra EduCoRe forløbene i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien Hvad lærte vi? De vigtigste problemer og udfordringer fra EduCoRe forløbene i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien Ekskurs: Erhvervsvejledning og - undervisning for genoptræningspatienter i Danmark Center for Genoptræning af Hjerneskadede i Århus Danske genoptræningspatienters situation Betydningen af kvalificeret vejledning i forbindelse med genoptræning Det hele menneske i genoptræningen Vejledning på Center for Genoptræning af Hjerneskadede Evaluering af blended learning aktiviteter på genoptræningscentre anbefalinger og kritiske punkter Evaluerings strategi Evalueringskriterier Overordnede evalueringsresultater Intern og ekstern evaluering Evaluering af afprøvning/pilotprojekt?
6 Indledning Indledning Elisabeth Frankus Livslang læring er nøglen til personlig udvikling, men også til økonomisk succes 1. I tider med økonomisk krise, hastig teknologisk udvikling, krævende perioder i arbejdslivet og andre forhold kan der skabes ustabilitet i menneskers personlige og arbejdsmæssige liv. Her kan muligheder på arbejdsmarkedet forbedres gennem yderligere uddannelse. Denne udgivelse ønsker at fremme livslang læring for en bestemt målgruppe med bestemte behov: patienter der, efter en ulykke eller efter sygdom, skal tilbringe uger eller måneder med genoptræning. Disse mennesker er ofte tvunget til ikke blot at måtte reorganisere deres privatliv, men også deres arbejdsliv. I tider med usikkerhed, bekymringer og fysiske og mentale begrænsninger, kan en hjælpende og ledsagende hånd genskabe øjeblikke med stabilisering. I de fleste tilfælde er patientens familie og nære venner allerede udmattede af den nye og ofte tyngende situation. I tider med sådanne forandringer, kan støtte fra professionelle vejledere og undervisere være til stor nytte for patienten. Integrationen af et sådant tilbud på det genoptræningscenter, hvor patienten tilbringer det meste af genoptræningstiden, kan reducere kløften mellem behandling og genoptagelse af arbejdslivet. Det er EduCoRes mission og metode. I form af en lokal samarbejdsindsats mellem uddannelsesudbydere og genoptræningscentre har EduCoRe partnerskabet udviklet, testet og evalueret et blended learningvejlednings- og undervisningstilbud i Østrig, Tyskland, Italien, Danmark og Slovenien. Det overordnede mål med denne service er at støtte genoptræningspatienter i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Udover diverse ansøgningsstrategier arbejder vejledningen og undervisningen med særlige bløde færdigheder, såsom kommunikation, teamwork, konflikthåndtering og personlig fremtoning og præsentation. Da vejlednings- og undervisningsforløbet er opbygget i moduler, kan blended learning-materialet tilpasses den enkeltes behov. Denne udgivelse er baseret på erfaringerne fra EduCoRe projektet og er skrevet af et team af lærere, e-læringsfacilitatorer og projektledere fra de seks partner-organisationer i de fem deltagende lande. Teamarbejdet og udgivelsen reflekterer forskellige metoder og perspektiver i de forskellige partnerorganisationer og -lande. Forfatterne er på det rene med, at udgivelsen ikke er en udtømmende guide til blended learning vejledning og -undervisning i genoptræningscentre. Det ville kræve mange flere af denne slags projekter og initiativer. Udgivelsen kan derimod betragtes som en beskrivelse af den erfaring og indsigt, der blev skabt gennem planlægning, organisering og gennemførelse af vejlednings- og undervisningsprogrammet for patienter på forskellige genoptræningscentre i Europa. Udgivelsen vil være en inspiration for lignende og måske yderligere udviklede træningsaktiviteter. Således henvender udgivelsen sig først og fremmest til fire grupper: Undervisere, kursusudviklere og ledere i voksenuddannelse Medarbejdere i arbejdsmarkeds- og uddannelsesvejledning Genoptræningscentre, myndigheder, sygesikringsorganisationer og andre organisationer, der finansierer og driver genoptræningscentre Uddannelses- og e-læringsforskere 1 Lifelong Learning Programme, Creativity and Innovation, European success stories: creativity_en.pdf De forskellige målgrupper vil formentligt ikke være lige interesserede i alle afsnit. Ikke desto mindre kan de beskrevne erfaringer, 4
7 redskaber og anbefalinger være nyttige i forskellige faser af etableringen af blended learningvejledning og -undervisning på genoptræningscentre. Det første afsnit indeholder generel information om livslang læring i genoptræningscentre. Genoptræningscentre beskrives som nye områder for livslang læring og der leveres informationer om EduCoRe projektet og dets partnerskab. Desuden præsenteres den tilgang, der kaldes blended learning. Andet afsnit handler om emnet Livet i genoptræningscentre. Her gives en indføring i genoptræning og i genoptræningsforløb og en beskrivelse af medarbejdernes roller i forløbene. Afsnittet berører også temaet lærende patienter og emnet forudsætninger for integration af vejlednings- og undervisningsforløb på genoptræningscentre. Afsnit tre giver en kort beskrivelse af vejlederens og underviserens rolle i projektets sammenhæng. Denne del afsluttes med en præsentation af en eksemplarisk 5-trins vejledningsmodel. Fjerde afsnit indeholder beskrivelser af pilotforløbene i Østrig, Italien, Tyskland og Slovenien samt af resultater og udfordringer fra disse forløb. Denne del afsluttes med en ekskurs om vejledning og undervisning på erhvervsuddannelsesområdet for genoptræningspatienter i Danmark. Den beskrevne model kan tjene som rollemodel for vejledning og undervisning på erhvervsuddannelsesområdet på genoptrænings-centre i Europa. Det femte og sidste afsnit omhandler forskellige sider af pilotprojekternes evaluering, samt andre resultater af pilotforløbene. Denne del identificerer en række kritiske aspekter og giver anbefalinger til interesserede organisationer som for eksempel uddannelsesudbydere, der ønsker at etablere et sådant eller et lignende vejlednings- og undervisningstilbud på genoptræningscentre. Indledning 5 5
8 1. Livslang læring i genoptræningscentre 1. Livslang læring i genoptræningscentre Elisabeth Frankus, Sabine Wiemann 1.1 Genoptræningscentre: et nyt område for livslang læring Hvad er livslang læring? At gøre livslang læring til virkelighed og fremme kreativitet og innovation er to af de vigtigste prioriteter, der fremsættes af EU Kommissionen i dens strategiske vision for uddannelse og undervisning frem til Udviklingen af kompetencer og færdigheder gennem uddannelses- og undervisningsystemer med høj kvalitet er et afgørende element i den måde, hvorpå Europa vil møde udfordringer som globalisering, teknologiske fremskridt og en aldrende befolkning. Viden, færdigheder og kompetencer er væsentlige aktiver for menneskers succes på arbejdsmarkedet og for virksomheders evne til at forstærke deres konkurrencedygtighed og deres innovative kapacitet 2. Livslang læring er ikke blot nøglen til personlig udvikling, men også til økonomisk succes. Ved hjælp af livslang læring kan den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet forbedres. Kommissions Livslang Læring Program (LLP) spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte borgeres erhvervelse af færdigheder og kompetencer. Elever, studenter, voksenelever og undervisere indeholder store potentialer som drivkræfter i forhold til kreativitet og innovation 3. 2 Lifelong Learning Programme, Creativity and Innovation, European success stories: creativity_en.pdf 3 Lifelong Learning Programme, Creativity and Innovation, European success stories: creativity_en.pdf Høj kvalitet i førskole, grundskole, ungdoms- og erhvervsuddannelser og videregående uddannelser er grundlæggende for Europas succes. Livslang læring skal gøres til virkelighed i hele Europa. Det er afgørende for vækst og arbejdspladser, og for at alle har mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet. De nationale regeringer er ansvarlige for uddannelse og undervisning, men en række udfordringer er fælles for alle medlemsstaterne: det aldrende samfund, manglen på færdigheder hos de arbejdende og global konkurrence Disse udfordringer kalder på fælles fodslag og på samarbejde, hvorigennem landene lærer af hinanden 4. Ved at deltage i aktiviteter på tværs af landene udveksler mennesker fra forskellige dele af Europa forskellige tilgange og metoder i forhold til læring, undervisning og træning. Voksnes adgang til uddannelse i betydningen livslang læring bør forenkles, og tilbuddene må tage udgangspunkt i de lærendes sociale og uddannelsesmæssige behov. Tilbuddene må anvende metoder, der tillader fleksibel tilpasning til den enkelte. Voksenuddannelse, som et væsentligt element i livslang læring, er afgørende for konkurrencedygtighed og beskæftigelsesevne, for social integration, aktivt medborgerskab og personlig udvikling overalt i Europa. Der skal imidlertid gøres en større indsats, for at endnu flere voksne deltager i læringsaktiviteter i løbet af deres liv 5. Det betyder, at der skal tilbydes muligheder for at lære i forskellige livssituationer. Hospitaler og andre sundhedsinstitutioner er nye områder, hvor borgerne kan involveres i læring, og voksenuddannelser bør udforske disse potentialer mere. Patienter, der har været udsat for en ulykke eller har været alvorligt syge, tilbringer ofte adskillige uger eller måneder på genoptræningscentre, hvor de modtager langtidsbehandling. Behandlingen retter sig mod at fjerne eller reducere fysiske og mentale svækkelser og gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet og et normalt liv. Den tid, de tilbringer i genoptræningscentre, kan udnyttes til
9 mange former for læringsformål. Den eneste måde, at tilbyde disse patienter adgang til uddannelse på, er oftest at tilbyde læringsaktiviteter, der hvor de befinder sig: nemlig på genoptræningscentret, så de kan udnytte tiden mellem de forskellige behandlingsaktiviteter. Sundhedsinstitutioner som rum for læring Fig.1. Sundhedsinstitutioner som rum for læring. Et tidligere Grundtvig projekt ved navn ehospital ( undersøgte mulighederne for at gøre hospitalet til et rum for læring. Syv pilotforløb for forskellige målgrupper blev udviklet og testet i seks forskellige lande, og disse forløb identificerede gennem mange samtaler med patienter og medarbejdere på hospitalerne et stort behov: patienter, der er nødt til at gennemgå genoptræning efter hospitalsopholdet har brug for støtte til at håndtere fremtidige erhvervs- og uddannelsesvalg. Denne tilgang går hånd i hånd med EU Kommissionens forestillinger om voksenuddannelse, der fremhæver betydningen af voksnes læring for beskæftigelsesevne og mobilitet i EU, samtidig med at behovet for større anerkendelse af voksenuddannelse i form af synlighed, politisk prioritering og tilførsel af ressourcer pointeres. EU Kommissionen fulgte disse synspunkter op med Communication on Adult Learning i oktober 2006 og med en handlingsplan i september 2007 med fem prioriterede indsatser 6 : Europæisk strategi og samarbejde i voksenuddannelse: De fem prioritetsområder: At reducere den arbejdskraftsmangel, der skyldes demografiske ændringer, ved at højne kvalifikationsniveauet i arbejds- 6 styrken generelt og ved at opskole lavt uddannede arbejdere (80 millioner i 2006) At tage fat på det vedvarende høje antal elever, som forlader skolen tidligt (næsten 7 millioner I 2006) ved at tilbyde de, der indtræder i det voksne liv uden nogen form for kvalifikationer, en ny chance At reducere fattigdom og social udelukkelse blandt marginaliserede grupper. Voksenlæring kan både forbedre voksnes færdigheder og hjælpe dem til aktivt medborgerskab og personlig selvstændighed At forstærke integrationen af indvandrere i samfund og arbejdsmarkeder. Voksenlæring tilbyder skræddersyede forløb også sproglæringsforløb, der bidrager til denne integrationsproces At øge deltagelsen i livslang læring og især gøre en indsats i forhold til det faktum, at deltagelsen falder fra 35 års alderen. I en tid hvor den gennemsnitlige arbejdsalder er stigende i Europa, er der behov for en forøgelse af voksenlæring blandt ældre medarbejdere EduCoRe Educational Counselling during Rehabilitation er rettet mod disse behov, idet projektet tilbyder e-vejledning og e-læring kombineret med tilstedeværelsesforløb for patienter på genoptræningscentre. Dette tilbud, der varetages af professionelle vejledere og undervisere, vil bidrage til at reintegrere disse patienter på arbejdsmarkedet. Vejledere og undervisere, der arbejder med patienter på genoptræningscenterene, må finde det rigtige tidspunkt for processens start, da der ellers kan ske det, at patienten må afbryde sin læringsproces. Det er derfor afgørende, at patienten virkelig ønsker at gøre brug af vejlednings- og undervisningstilbuddet under genoptræningen. Da der er fokus på erhvervsmæssig reintegration, skal patienten føle behovet for at vende tilbage til arbejdslivet. Hvis dette ikke er tilfældet, må der sættes en 1. Livslang læring i genoptræningscentre 7 7
10 anden målsætning, og det må godtgøres, at denne passer ind i EduCoRes tilbud. Den følgende afsnit beskriver EduCoRe projektet, dets koncept og faser og præsenterer projektets partnerskab. Efter hopitalsopholdet tilbringer disse patienter adskillige uger eller måneder på genoptræningscentre, hvor de modtager en langtidsbehandling, der skal fjerne eller begrænse deres fysiske og mentale svækkelser, og således gøre det muligt for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet og til et normalt liv. 1. Livslang læring i genoptræningscentre 1.2 EduCoRe projektet EduCoRe er et transnationalt samarbejdsprojekt, støttet af EU Kommissionen. Projektet gennemførtes fra 2008 til 2010 af et partnerskab fra Østrig, Tyskland, Danmark, Italien og Slovenien. Hver partner samarbejdede med et genoptræningscenter i eget land EduCoRe projektets koncept EduCoRe bygger på erfaringerne fra Grundtvig projektet e-hospital ( Dette projekt undersøgte potientialet i at betragte hospitaler som rum for ikke-formel læring og kommunikationsteknologier til patientlæring. Syv pilot e-læringsforløb for forskellige målgrupper blev udviklet og testet i seks lande. Under disse forløb blev man opmærksom på en målgruppe med særlige uddannelsesbehov, og disse uddannelsesbehov blev drøftet med interessenter i sundhedssystemet: De fysiske eller mentale skader, patienterne får gennem en ulykke eller en alvorlig sygdom, truer deres beskæftigelsesevne og deltagelse i samfundet. Fig. 2. Patienter på genoptræningscentre Men genoptræning har ikke kun et terapeutisk aspekt. I mange tilfælde må disse patienter lægge deres fremtidige forhold til arbejdsmarkedet og (videre)uddannelse helt om. Mange genoptræningspatienter er tvunget til at ændre deres beskæftigelse og til at finde livslang læringstilbud, der gør et karriereskift muligt. Andre, ikke mindst ældre patienter der udgør en stor del af gruppen af genoptræningspatienter, benytter afbrydelsen af det normale liv til at overveje nye læringsmulighder, der ville gavne dem i deres personlige udvikling. Sådanne behov udfordrer begrebet om livslang vejledning og livslang lærings- politikker. Mennesker på genoptræningscentre har brug for skræddersyet uddannelses- og erhvervsvejledning samt styrkede personlige færdigheder, der sætter dem i stand til at håndtere deres skrøbelige livssituation. Idéen med EduCoRe var, at patienternes udkomme af sådanne tilbud kunne realiseres i kraft af det profesionelle personale, der behandler dem på genoptræningscentret. Derfor var de primære målgrupper i EduCoRe projektet medarbejdere på genoptræningscentrene, der (udover deres normale arbejde) gerne ville støtte patienternes mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Målgrupperne bestod af medicinske medarbejdere (læger, sygeplejersker og fysioterapeuter) og terapeutiske medarbejdere (socialrådgivere og psykoterapeuter). Denne oprindelige forestilling måtte revideres i løbet af projektet. I løbet af testene blev det klart, at dette mål ikke var realistisk. Det kræver særlige vejlednings- og undervisningskompetencer at vejlede og/eller undervise patienter, uafhængigt af om de 8
11 pågældende er raske eller ej. Det virkede uforsvarligt at lade medarbejdere uden tilstrækkelig forudsætning gennemføre disse aktiviteter. Selv om genoptrænings-medarbejdere som regel har stærke sociale kompetencer, kan en specific kompetence indenfor vejledning og undervisning ikke umiddelbart erstattes eller kompenseres for. Derfor er projektets vejlednings- og undervisningsmateriale rettet mod vejledere og undervisere, som enten er interne medarbejdere (med den fornødne uddannelse), eller er eksterne medarbejdere, der er tilknyttet centret og arbejder med patienterne i specifikke sammenhænge. Det er projektteamets opfattelse, at det ikke kun er patienterne, der vinder ved denne ændrede tilgang, men også medarbejderne på genoptræningscentrene, idet profesionelle kompetencer er til stede på alle niveauer. Medarbejderne har ikke et direkte ansvar for vejlednings- og undervisningsaktiviteterne, men kan bidrage positivt til dem. Patienterne kan således nyde godt af de tilbud, der gennemføres af professionelle, der ved, hvordan patienterne skal mødes, også i vanskelige følelsesmæssige situationer. Behovs analyse Produktion af værktøjer og platform EduCoRes projektfaser Pilotforløb Projektledelse, kvalitet og evaluering, formidling, implementering Fig. 3. EduCoRes projektfaser God praksis brochure I begyndelsen af projektet gennemførte alle partnerlandene en behovsanalyse (Østrig, Tyskland, Danmark, Italien, Slovenien). Både patienter og centermedarbejdere blev spurgt om patienternes behov, når de skulle hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. På baggrund af denne behovsanalyse udviklede og testede projektet et blended learning vejlednings- og undervisningstilbud for patienterne på genoptræningscentrene i partnerlandene. Tilbuddet om uddannelses- og erhvervsvejledning og -træning indeholder online vejlednings- og e-læringselementer samt tilstedeværelsesforløb. Tilbuddet retter sig mod at støtte patienterne til: At tage gennemtænkte beslutninger om fremtidigt job At finde ud af hvilke typer efteruddannelse der er behov for i den særlige situation for at forbedre beskæftigelsesmulighederne At udvikle personlige og sociale kompetencer for at understøtte realiseringen af erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige beslutninger På denne måde kan patienter i genoptræning lettere komme tilbage til arbejdsmarkedet og tage del i samfundslivet efter deres genoptræningsperiode. Under afprøvningen af materialet, som patienterne fra genoptræningscentrene i Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien deltog i, indsamledes tilbagemeldinger fra såvel deltagerne som fra vejledere og undervisere. Disse kritiske tilbagemeldinger indgår både i den endelige redigering af vejlednings- og undervisningsmaterialet, samt i denne brochure Projektets partnere EduCoRe partnerskabet består af seks partnere fra fem EUlande: die Berater Unternehmensberatungs GmbH die Berater er en privat virksomhed, grundlagt i 1998 med 480 medarbejdere, der arbejder mere end 60 forskellige steder i Østrig. Virksomhedens kerneområder er uddannelse og undervisning, coaching, outplacement og konsulentvirksomhed, samt EU projekter. 1. Livslang læring i genoptræningscentre 9 9
12 die Berater udvikler og organiserer uddannelseseminarer og kurser for enkeltpersoner, organisationer og virksomheder. Hovedsigtet med disse tilbud er at motivere og kvalificere kunderne til fuldt ud at udnytte deres potentialer i økonomisk henseende, på arbejdsmarkedet og i deres personlige liv. Virksomheden tilbyder en stor vifte af uddannelse og undervisning fra bløde kompetencer til sprog og informationsteknologi. Indhold og metoder skræddersyes til kundernes behov. Fairplay, respekt, tolerance og social ansvarlighed er nøgleværdier for virksomheden. social- og sundhedsuddannelser samt efteruddannelse på området. Unge, indvandrere og flygtninge tilbydes et særligt grundkursus i social- og sundhedsfag. Skolen har et medieteam bestående af profesionelle multimediedesignere, der i samarbejde med undervisere og partnere producerer digitale undervisningsmidler og websites. Skolens undervisere arbejder med at anvende webbaserede ressourcer i den daglige undervisning og forsøger at overføre disse kompetencer til andre grupper for eksempel til patienter og klienter i behandlingssystemet. 1. Livslang læring i genoptræningscentre Donau-Universität Krems, Austria Danube Universitetet i Krems er Europas eneste statsdrevne universitet med overbygningsuddannelse, som kombinerer høj kvalitet i uddannelse, forskning og konsulentvirksomhed. Over 3500 studerende fra 50 lande er indskrevet på de over 150 akademiske kurser. Universitetets kompetenceområder omfatter økonomi og management; kommunikation, IT og medier; medicin og sundhed; jura, administration og internationale relationer; kultur- og uddannelsesvidenskaber; arkitektur og miljø. Igennem forsknings- og undervisningssaktiviteter fokuserer Afdelingen for Interaktive Medier og Uddannelsesteknologi på design, realisering og evaluering af didaktikker baseret på teknologistøttet læring. Der fokuseres specielt på de komplekse relationer mellem face-to-face og faceto-interface scenarier i e-læring. Training 2000, Italy Training 2000 er et center for erhvervsuddannelse, der opererer i Marche regionen i Italien. Organisationen har erfaring med voksenuddannelse og træning af socialt og økonomiske svage grupper. Fra 1994 har Training 2000 været involveret i forskning og udvikling af nye værktøjer og metodikker for livslang læring, fjernundervisning og voksenundervisningens pædagogiske aspekter. Training 2000 deltager i EU-projekter om uddannelse, e-læring og blended learning, IT og innovation, samt integration af udsatte grupper i samfund og arbejdsmarked. Organisationen arbejder løbende på at fremme voksenlæring for praktikanter, ansatte, arbejdsløse og befolkningen i udkantsområder. Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med en række partnere eksempelvis lokale myndigheder, foreninger, sundhedsorganisationer, universiteter og fagforeninger. Århus social- og sundhedsskole, Denmark Århus Social- og Sundhedsskole er en statsfinansieret, selvejende institution med omkring 500 årselever og 115 medarbejdere. Skolens formål er at levere kortere BUPNET Bildung und Projekt Netzwerk GmbH, Germany Trænings- og projektnetværket BUPNET blev dannet i 1985 og udbyder voksenundervisning i Tyskland. Organisationen er certificeret til at samarbejde med det 10
13 nationale arbejdsløshedskontor. BUPNET har gennemført kurser indenfor en række områder såsom socialsektoren, sundhedssektoren, e-handel, turisme, miljøøkonomi, journalistik, marketing, nye medier og interkulturelle anliggender. Aktiviteterne foregår både på nationalt og europæisk niveau. BUPNET har udviklet sin egen multisproglige e-læringsplatform, der er testet gennem både nationale og europæiske projekter. BUPNET har deltaget i europæiske samarbejdsprojekter om uddannelse og beskæftigelse på højt niveau gennem de seneste 10 år og er en af stifterne af et blended learning netværk, kaldet BLINC. Glotta Nova, Slovenia Glotta Nova er et international uddannelsescenter med speciale i bløde kompetencer og sproglæring, som faciliterer europæiske virksomheder, der arbejder på at udvikle kompetente medarbejdere. Organisationen har siden 1992 høstet erfaringer indenfor følgende områder som kommunikation, retorik, salg og markedsføring, teambuilding, time- management og sprog. Gennem sine mange aktiviteter har organisationen opbygget et solidt og langsigtet samarbejde med en række virksomheder. Glotta Nova er blandt andet kendt for kvalitet, innovation, højt kvalificerede medarbejdere og et klart fokus på kundetilfredshed. EduCoRe projektets er baseret på et blended learning koncept. Det betyder, at forløbene ikke kun omfatter tilstedeværelsesaktiviteter, men også e-læring og e-vejledning. 1.3 Blended learning konceptet Blended learning er en kombination af flere tilgange til læring, hvor virtuelle og fysiske aktiviteter blandes. Oftest er blended learning karakteriseret ved at kombinere teknologibaseret materiale med aktiviteter, hvor deltagerne arbejder sammen fysisk. I EduCoRe projektet er elementer af e-vejledning og e-læring integreret i blended learning tilbuddet. Valget af læringskoncept er baseret på forestillingen om, at IT indeholder store potentialer for mennesker, der har begrænset mobilitet eller som skifter sted under genoptræningen (hospital hjem genoptræningscenter hjem). En definition på e-læring 7 : E-læring er en deltagerfokuseret tilgang til de nye multimediete k- nologier og til internettet. Målet er at forbedre læringens kvalitet ved at give adgang til en række ressourcer og ydelselser og til at samarbejde på afstand. Gennem et årti har erfaringerne i Europa vist, at konceptet er et værdifuldt innovationsmiddel i uddannelse og undervisning. Fig. 4. Definition af e-læring E-læring gør det muligt for patienter at opnå ny viden, når de ønsker det. Læring bliver mulig til enhver tid og på ethvert sted. Gennem netbaserede læringsmaterialer kan deltagerne i vejlednings- og træningsforløbene arbejde med særlige emner, når de vil. Online modulerne i EduCoRe er tilrettelagt som selvstændig læring kombineret med gruppeinteraktion. Hensigten er, at de skal forberede, gentage og støtte de trænerstyrede aktiviteter, og Livslang læring i genoptræningscentre 11 11
14 1. Livslang læring i genoptræningscentre de leveres gennem en e-læringsplatform. En internetforbindelse er derfor altid nødvendig. E-læringsplatformen bør introduceres til patienterne på en tilstedeværelsessession for at sikre, at alle patienter er bekendte med dens funktionaliteter og således er i stand til at arbejde med den selvstændigt. Et indledende modul er uhyre vigtig for at undgå frustration hos deltagerne. Der vil altid blive rejst forskellige tekniske spørgsmål i løbet af aktiviteterne. Der bør være tid til at arbejde med disse spørgsmål i face to face træningen enten individuelt eller gruppevist. Den ideelle løsning er, at online aktiviteterne støttes af en undeviser eller tutor, der giver feedback på og hjælper med tekniske problemer. Gennem netbaseret vejledning er det muligt at yde støtte gennem hele genoptræningsforløbet fra hospitalsperioden til den dag, patienten er hjemme efter genoptræningen. Face-to-face moduler og e-læring og e-vejledning er kendetegnet ved en række faktorer, som demonstreres i figuren nedenfor: høj B E T Y D N I N G lav Organisation Kommunikation, interaktion Tilførsel af ekstern motivation Pris Selvstændig læring Nødvendig intern motivation IT færdigheder Traditionel vejledning og tllstedeværelsesundervisning Nødvendig intern motivation IT færdigheder Selvstændig læring Kommunikation, interaktion Tilførsel af ekstern Pris motivation Organisation e-læring og e-vejledning Fig. 5. Traditionel vejledning og tllstedeværelsesundervisning versus e-læring og e-vejledning Denne illustration viser at tilstedeværelsesundervisning/traditionel vejledning og e-læring/e-vejledning er relateret til de samme faktorer, men at disse spiller forskellige roller i de to læringsformer. Eksempelvis foregår interaktionen deltagerne imellem og mellem deltager og underviser på vidt forskellig måde. I tilstedeværelsesaktiviteter kan underviseren eller vejlederen optræde som motivator, mens e-aktiviteterne i høj grad er baseret på evnen til at motivere sig selv og til at lære selvstændigt. Selv om computeren og internettet allerede spiller en væsentlig rolle i de fleste meneskers liv, er ikke alle mennesker vant til at anvende disse værktøjer, og nogle bryder sig måske ikke om at lære på denne måde. IT support er ikke altid ved hånden, når den skal bruges. Hvis man ikke er vant til at anvende computeren, vil man muligvis afvise den som et læringsredskab, også selv om vi af erfaring ved, at når deltagerne blive mere kendt med e-læringsmaterialerne, så føler de sig også mere trygge ved computeren. I sådanne tilfælde vil deltageren opdage, at man kan arbejde i eget tempo med materialerne. Meget afhænger af, at materialet og værktøjerne er grundigt introduceret, ellers vil nogle deltagere være uvillige til at arbejde på denne måde. På den anden side vil brugen af e-læringsredskaberne gennem forløbet øge deltagernes computerfærdigheder, hvilket vil gøre dem i stand til at anvende moderne teknologi i deres daglige arbejde og i deres fremtidige arbejdsmarkeds-forløb. Dette stemmer helt overens med EU s uddannelsespolitikker, der peger på IT som en hjørnesten i vidensamfundet og som et nødvendigt redskab til at tilpasse uddannelse og undervisning til dette vidensamfund 8. Alle disse aspekter må tages i betragtning, når et undervisningsog vejledningstilbud som EduCoRe planlægges. E-læring omfatter forskellige vejlednings- og undervisningsscenarier med brug af elektroniske medier. I EduCoRe forløbene
15 Anvendelsesstrategier Personlig planlægning Proces evaluering EduCoRe Moduler Fig. 6. EduCoRe materialets fem moduler Udvikling af (inter) personelle evner og kompetencer Patientens selvevaluering består e-læringsdelene af selvstudie- enheder, der leveres i form af tekster, flersporede tests, spørgeskemaer, samt wikis og audio-visuelle materialer, der alle berører de forskellige emner i de fem trænings- og vejledningsmoduler. De fem moduler er fleksible rent tidsligt og kan derfor tilpasses patientgruppens behov. Online vejledning kan foregå på forskellige måder. De mest benyttede i EduCoRe sammenhæng er: Asynkron skriftlig online dialog patienten skriver en besked til vejlederen om et problem eller en situation. Vejlederen prøver at hjælpe med at finde en løsning. Fordelen ved denne måde er, at mail-dialogen foregår i et lavt tempo, der tillader at finde mere reflekterede løsninger. Synkron skriftlig online dialog for eksempel i form af chat: her kan patienten og vejlederen mødes samtidigt og gennemføre en dialog. Patienten kan få omgående feedback ligesom i en face-to-face dialog. Synkron mundtlig online dialog i et dertil indrettet online rum, eller for eksempel via Skype: patienten og vejlederen kan her gennemføre en mundtlig dialog, der ligner en face-to-face dialog endnu mere. Sammenlignet med traditionel vejledning er der en række fordele ved e-vejledning: Fordele Online vejledning overfor traditionel vejledning Mere tid til reflektion Skriftlighed som en alternativ måde at udtrykke sig på Store afstande ingen hindring/ Ingen fysiske forudsætninger Vejledning, der matcher læringsstil Mindre pres MISSING TEXT Hvorfor? Nogle mennesker med vejledningsbehov vil finde denne mulighed nyttig, idet de måske ikke ønsker eller magter at møde vejlederen personligt. Der er mere tid til refleksion, og det er muligt at gennemarbejde tanker og følelser mere grundigt, end hvis man indgår i en almindelig samtale. Patienternes respons er ofte mere tænksom. Patienter kan have svært ved at tale om deres bekymringer i en personlig samtale og foretrækker at skrive i stedet. Der kan ydes vejledning til mennesker, der fysisk befinder sig langt væk fra vejlederen. E-vejledningen er heller ikke begrænset af daglige arbejds- eller genoptræningsplaner eller fysisk mobilitetsevne (handicappede eller isolerede patienter). E-vejledning kan på baggrund af en række overvejelser tilpasses den vejledningssøgendes læringsstil, evner eller præferencer Online vejledning (i asynkron form) kan lette det svar-pres, der kan hvile på patienten. MISSING TEXT Fig. 7. Fordele ved e-vejledning 1. Livslang læring i genoptræningscentre 13 13
16 1. Livslang læring i genoptræningscentre E-vejledning kan opfattes som et nyttigt alternativ til traditionel vejledning. Ikke desto mindre er der nogle ulemper, som man skal være opmærksom på: Ulemper Risiko for misforståelser på grund af manglende visuelle, auditive og ikke-sproglige signaler Det kræver tid at etablere et tillidsforhold Mangel på privathed og fortrolighed Hvorfor? Bortset fra visse videobaserede former er online vejledning uden visuelle og auditive signaler. Traditionel vejledning bygger i høj grad på udtryksformer som ansigtsudtryk, kropssprog, øjenkontakt, stemmeføring og endog stilhed, som alle bidrager til patientens og vejlederens samlede kommunikation. Eksempler på nonverbal kommunikation fra en patient kunne være: patienten taler højt og hastigt, men påstår at være fattet; patienten falder modløst sammen i stolen, men bedyrer at have det fint. Det er ofte lettere for patienten at etablere et tillidsforhold til vejlederen, når man mødes som normalt, end når man mødes virtuelt. Internetkommunikation er ikke nødvendigvis sikker. Meddelelser mellem patienten og vejlederen kan være genstand for udefrakommendes indblanding, med mindre særlige forholdsregler træffes. og for eksempel chat er ikke beskyttet af autentificering og kryptering. Ulemper Upålidelig teknologi Hvorfor? Fig. 8. Ulemper ved e-vejledning Der er altid en mindre risiko for, at computere og netværk ikke leverer en tilfredsstillende service eller virker ordentligt. Mens en manglende mail kan skabe visse vanskeligheder, vil en afbrydelse eller gentagne afbrydelser af chat eller video dialoger volde betydelig mere skader, og være langt mere indgribende og en mulig stress faktor for patienterne. Forfatterne er klar over, at de nævnte fordele og ulemper kun repræsenterer et lille udsnit af de udfordringer, både patienten og vejlederen kan forvente at møde. I sidste ende må vejleder og patient afgøre, hvilken form for dialog der skal anvendes og hvilket form, der tjener formålet bedst. Det følgende afsnit handler om livet på et genoptræningscenter, og relaterer dette til mulighederne for non-formel læring: 14
17 2. Livet på genoptræningscentre Sabine Wiemann, Elisabeth Frankus 2.1 Baggrunden for genoptræning Ordet rehabilitering stammer fra det latinske rehabilitare, som betyder at gøre klar igen. I sundhedsplejen består genoptræning (rehabilitering) af aktiviteter, der rækker ud over den medicinske behandling, hvis mål er at hjælpe personer med skader og sygdomme med at genetablere sig selv som produktive og socialt virksomme borgere. Det overordnede mål med genoptræningen er at forbedre patientens evne til at fungere i hjemmet og i samfundet på grundlag af ofte komplekse tilbageblivende virkninger af skaden eller sygdommen. Denne idé er ikke ny. Gennem hele menneskehedens historie er mennesker konfronteret med usikkerhed, forårsaget af arbejdsløshed, sygdom, handicaps, død og alderdom. Så tidligt som i 1601 indførtes den engelske fattiglov, som kan betragtes som den første systematiske beskrivelse af statens ansvar for borgernes velfærd. Ikke desto mindre slog begrebet om genoptræning først rigtigt igennem under den første verdenskrig, hvor et stort antal soldater havde behov for genoptræning efter deres hjemkomst. Genoptræning har altid bygget på to imperativer: et moralsk, der siger, at det ikke er tilstrækkeligt at holde mennesker med skader eller sygdomme i live, men at deres liv skal være værd at leve og et økonomisk, der siger, at samfundet skal forsøge at reducere den byrde, mennesker med handicaps er for samfundet 9. FN s Globalt Aktionsprogram vedrørende Handicappede Personer blev vedtaget i 1982 som en global strategi for forebyggelse af invaliditet, at fremme genoptræning og sikringen af, at menne- 9 Slack, P. (1990). The English Poor Law, London: Macmillan sker med handicap kan deltage fuldt ud og med lige rettigheder i samfundslivet. Vægten blev lagt på træning af ledere på handicapområdet, samt på evnen til arbejde for egen sag. WHO har været ledende i at finansiere internationale indsatser, inklusive genoptræninsprogrammer i lokalsamfundene 10. Det følgende afsnit handler om genoptræningscentret som et sted for medicinsk genoptræning: 2.2 Genoptræningsprocesser Genoptræningscentre er specialiserede i genoptræning af mennesker, der er blevet ramt af invaliderende fysiske skader eller sygdomme. Genoptræningsaktiviteter finder sted på almindelige hospitaler eller på særligt indrettede centre, for eksempel genoptræningsklinikker, erhvervstræningscentre, eller skoler og kan have form af behandling under indlæggelse, træning på dagcentre eller ambulant behandling. Aktiviteterne omfatter vurdering af og behandling af mennesker med handicaps. Genoptræningscentrene er indrettet til at yde pleje, der fokuserer på patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov i et miljø, der fremmer sundhed og velvære. Den primære opgave er at hjælpe mennesker med at maksimere deres uafhængighed og med at tilpasse og genopbygge deres liv. Genoptræning er vigtig og udgør ofte et vigtigt skridt på patientens vej mod bedring. De forskellige sygdomsmønstre vil ofte kræve langvarig rekonvalescens. For eksempel kan patienten modtage behandling og pleje på en intensivafdeling på hospitalet og derefter blive overflyttet til en medicinsk afdeling. Når patienten er stabil, kan vedkommende overflyttes til langtidsple- 10 Duncan, B. (Ed.). (1992, September). International rehabilitation review (Vol. 43, No. I). New York: Rehabilitation International 2. Livet på genoptræningscentre 15 15
18 2. Livet på genoptræningscentre Moderat til alvorligt skadede patienter kan modtage specialiseret genoptræning fra et team af specialister fra forskellige områder, såsom fysisk terapi, beskæftigelsesterapi, tale- og sprogterapi, psykologi, psykiatri og socialrådgivning. Teamets ydelser og indjeafdeling, til en genop-træningsenhed baseret på indlæggelse, eller til et selvstændigt genoptrænings-center. Beslutningerne, om hvor og hvornår en patient skal behandles i de forskellige faser i rekonvalescensen, kan være forbundet med mange vanskeligheder og afhænge af mange faktorer, herunder i hvilken grad patienten selv kan deltage aktivt i genoptræningen. Man forsøger generelt at undgå hospitalsbehandling og i stedet tilbyde ambulant behandling, der gør det muligt for patienten at vende tilbage til vante omgivelser. Under ambulante behandlingsforløb forskydes målene ofte fra at støtte patienten i selvstændigt at kunne varetage de daglige rutiner til mere helhedsorienterede vurderinger af patienten og bearbejde de bredere psykosociale forhold, der er forbundet med langsigtet tilpasning og reintegration i samfundet. Behandlerne hjælper patienten med at komme overens med de pågældende handicaps og til at forandre patientens daglige rammer og betingelser, så hverdagens aktiviteter bliver lettere at håndtere. Det kan give patienterne problemer, når de i løbet af denne tilpasningstid bliver mere og mere klar over de tilbageværende svækkelser. Det er en udfordring for patienterne at komme overens med disse langsigtede virkninger af deres skade eller sygdom og at blive i stand til atter at påtage sig de forventede social roller. Genoptræningen kan være af kortere eller længere varighed. Så snart patienten er medicinsk stabil, begynder tankerne om at vende tilbage til jobbet. Genoptræningsteamet består oftest af professionelle, der støtter reintegrationen ved at udvikle en handlingsplan, der sikrer en holdbar og stabil tilbagevenden til arbejdslivet. Når patientens tilstand forbedres, fokuserer reintegrationen på at lukke de eventuelle huller, der er mellem den funktionelle (fysisk og mentale) formåen og de specifikke krav på jobbet. Reintegrationen består af følgende trin: At opnå en bedre forståelse af den funktionelle formåen og den aktuelle status samt at identificere eventuelle indsatskrævende barrierer for en tilbagevenden til arbejdet Identificere mulige aktiviteter, der kan bidrage til at vedligeholde afgørende færdigheder, der er påkrævet for at fortsætte den tidligere beskæftigelse At udvikle en plan for genoptagelse af jobbet At besøge arbejdsgiveren og diskutere planen, hvilket også indebærer at finde ud af, hvorvidt mulige barrierer på jobbet kan overvindes, og hvorvidt barriererne er af midlertidig eller vedvarende karakter At gennemgå den foreslåede plan sammen med den behandlende læge og eventuelt med andre professionelle afhængigt af forskellig national praksis At fuldende genoptræningsplanen ved at fastsætte en startdato og en estimeret dato for genoptagelsen af arbejdet Oftest vil genoptræningsplanen være rettet mod at sætte patienterne i stand til at vende tilbage til deres tidligere beskæftigelse, hvor de har den største viden om og erfaring med arbejdspladsen og jobbet. Hvis dette ikke er muligt for patienten på grund af funktionelle begrænsninger, men patienten godt kan påtage sig andet arbejde, vil man undersøge, om dette kan lade sig gøre i den virksomhed, hvor patienten tidligere var beskæftiget. Først hvis dette ikke er muligt, vil alternative beskæftigelsesmuligheder blive overvejet. 2.3 Genoptræningspersonalets rolle 16
19 lertidig situation, der i begyndelsen er ukendt og virker meget anderledes end det normale liv eller patienten er, afhængigt af sygdommen eller skaden, tvunget til at pendle mellem hjem og genoptræningscentret, hvilket medfører midlertidige afbrydelser af de daglige gøremål. Fig. 9. Patientcentreret genoptræning satser, hvis kompetencer er nødvendige for at opnå resultater med patienterne, rettes normalt mod de praktiske problemer, patienten står overfor. Behandlingsprogrammerne fokuserer normalt på det overordnede mål at optimere patientens funktioner og uafhængighed ved at sammensætte den nødvendige faglige ekspertise. Flere typer behandlinger finder ofte sted samtidig, hvilket gør koordinering og teamwork ekstremt vigtigt. Men udover disse professionelle aspekter er der et følelsesmæssigt aspekt, der kan være lige så vigtigt eller endog vigtigere for patientens bedring. Patienter forventer naturligvis en række professionelle kompetencer fra sundhedspersonalet, men de forventer også et tillidsfuldt forhold. På grund af deres sygdom eller skade befinder de sig i en sårbar situation, hvor deres fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle, sociale eller åndelige funktioner er forandrede eller formindskede. Alt efter personlighed og social og kulturel baggrund har den enkelte patient sin egen særlige måde at håndtere den sygdom eller skade, der delvist eller måske fuldstændigt ændrer livførelsen. Dertil kommer, at genoptræningsprocessen ofte finder sted i et fremmedartet miljø, der er meget anderledes end patientens normale liv. Patienten må tilpasse sig en mid- På denne baggrund er det indlysende, at det forhold patienten får til personalet er vigtigt, og at det på godt og ondt har indflydelse på patientens følelsemæssige tilstand. Forholdet til personalet kan påvirke tilstanden og oplevelsen af denne. Personalet har meget stor indvirkning på patientens oplevelser, mens de er i behandling og pleje. Et veluddannet og omsorgsfuldt ekspert team kan have afgørende indflydelse på patientens genoptræningssproces og være en støtte for patientens bedring. Især udgør personalet for patienter, der er langtidsindlagte, en stor del af deres daglige verden. Derfor er patientens oplevelse af livskvalitet tæt knyttet til deres forhold til personalet. Det er grunden til, at personalet skal være i stand til at stabilisere og håndtere patienternes følelser og støtte dem i at udvikle de holdninger og grundlæggende evner, der skal til at for at se den nye situation i øjnene og acceptere den både under genoptræningen og efter de er vendt hjem. Som det ses af disse beskrivelser af genoptræningscentre, så kan patienter, der tilbringer uger eller måneder i en sådan institution, betragtes som en særlig gruppe lærende voksne. 2.4 Patienter som lærende voksne En patient er en person, som modtager en eller anden form for lægelig behandling eller pleje. Denne person er typisk skadet eller syg og har behov for behandling hos en læge eller en anden sundhedsprofessionel. En person, der konsulterer lægen for at foretaget rutineundersøgelser, kan dog også betragtes som en patient. Der skelnes mellem indlæggelse og ambulant behand- 2. Livet på genoptræningscentre 17 17
20 2. Livet på genoptræningscentre ling. En ambulant patient besøger et hospital eller en lignende instititon for at få stillet en diagnose eller modtage behandling, men patienten er ikke hopitaliseret. Ambulante operationer undgår indlæggelse og udnytter hospitalets ressourcer mere effektivt. Flere rutineoperationer foretages nu i lægens konsulationsværelse, fremfor på operationsstuer. Ambulante operationer er rettet mod patienter, der i det store og hele er raske, men skal have foretaget mindre indgreb. En indlæggelse vedrører derimod en hospitalisering, hvor patienten opholder sig på hospitalet eller en lignende institution i dage eller uger, i sjældne tilfælde endnu længere 11. Uanset arten af den sundhedsinstitution, patienten opsøger, er patienten en del af et system, der er bestemt af forskellige rutiner, såsom medicinsk og psykologisk behandling 12. Idéen bag EduCo- Re er at udnytte tiden mellem behandlinger og konsultationer til læringsaktiviteter. Det er et vejlednings- og undervisningstilbud udført af professionelle vejledere og undervisere, som kan passes ind i patientens rammer, og det har som mål at støtte patientens vej tilbage til arbejde og sociale liv. Ud fra erfaringerne fra ehospital 13 og de grundlæggende principper i voksenlæring 14, er det vigtigt at være opmærksom på følgende anbefalinger i relation til læringsaktiviteter under genoptræning: Voksne er motiverede for at lære, når de opdager, at deres behov bliver imødekommet gennem læring. Refleksionen over egen erfaring er en værdifuld læringsressource. Dette kan være udgangspunktet for at fastlægge ens Hurrelmann, K. (2006, 6th edition), Gesundheitssoziologie. Eine Einführung in sozial-wissenschaftliche Theorien von Krankheitsprävention und Gesundheitsförderung. Juventa, Munich, Bienzle, H. (2008), ehospital: Experiences with E-Learning Activities for Patients, die Berater Unternehmensberatungsgesellschaft mbh 14 Peterson, P.; Clark, C., Dickson W. (1990). Educational Psychology as a Foundation in Teacher Education: Reforming an Old Notion, in Tozer, S., Anderson, T., Armbruster, B. (Eds): Foundational Studies in Teacher Education. A Re-examination, New York, Teacher College Press, behov. Programmet tilbyder deltagerne at forme deres egen læringsvej. Individuelle forskelle tiltager med alderen. Ældre voksne har som regel mere definerede læringsstile, og de har ofte tilegnet sig visse intellektuelle arbejdskompetencer. Denne gruppe lærende har mere klart definerede præferencer og forventninger. Derfor bør selvstyret læring foretrækkes. Nogle voksne har ingen erfaringer med at lære ved hjælp af de nye teknologier. Derfor kan de ikke forventes at være åbne overfor e-læring og e-vejledning i begyndelsen af forløbet. Disse barrierer må bearbejdes med støtte fra vejledere og undervisere. De må træne patientens evne til at anvende IT, give råd om teknologien, forholde sig til patientens bekymringer og problemer, samt motivere og forberede denne på selvstudie. Vejledningen og undervisningen skal begynde på det rigtige tidspunkt, og dette skal findes for hver enkelt patient. Først og fremmest må patienten acceptere den nye situation, før der igangsættes aktiviteter rettet mod tilbagevenden til jobbet. Derfor handler næste afsnit om de forskellige faser i denne accept Acceptfaser En ulykke eller sygdom kan forårsage forskellige former for fysiske og psykiske indvirkninger på ens liv. Udover den fysiske genoptræning kan det tage tid for en patient at blive i stand til at acceptere den nye situation, som oftest er kendetegnet ved en eller anden form for begrænsning i forhold til tiden før ulykken eller sygdommen. Patienter skal normalt igennem forskellige faser af accept, før de er kommet overens med deres nye livssituation. Denne proces kan sammenlignes med de første 5 stadier i et sorgbearbejdningsforløb (Elisabeth Kübler-Ross) 15 : 15 Kübler-Ross, E. (1969), On Death and Dying 18
Educore Undervisnings Curriculum
Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Educore Undervisnings
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs merePolitiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereIndhold. Del 1: Tanken bag EduCoRe
Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Tanken bag
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs mere1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere
1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereStatusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo
Statusnotat Inddragelse af frivillige i Psykiatrien PsykInfo Louise Friis Kusk, konsulent Anne Mette Billekop, leder 1. februar 2017 Baggrund Siden december 2014 har der været ansat én frivillighedskoordinator
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereLIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor
Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereMarts 2008. Indholdsfortegnelse
KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereUNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING
Joëlle Blache Adriana Borza Kylene De Angelis Elisabeth Frankus UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING Christian Korunka Tim Scholze Maren Satke Sara Temet Tanja Wehr Niels Christian F. Vestergaard Cristina
Læs mereTIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER
TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereVirksomhedsplan 2012
Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereHelle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen
RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereLæredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVideo implementerings håndbog. status , revision 01
Video implementerings håndbog status 29.04.2015, revision 01 Indhold: 1. Indledning 3 1.1. Om navnet 3 1.2. Projektet 3 1.3. Fordele 4 1.4. Innovative elementer 5 2. Didaktik og metodik 6 2.1. Didaktiske
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereSANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis
Læs mereInklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mere- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind
Vi er sat i verden for at gøre eksamensangst, studiestress og lignende problematikker lettere at håndtere og for at sikre, at gode studerende klarer sig endnu bedre. Anna Stelvig, stifter af StudyMind
Læs mereAktiver din stærke, gode og intelligente vilje
Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereAkkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling
Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Vi arbejder med den mest dyrebare ressource: Mennesker Vores blåstempling, dit konkurrenceparameter 1 Uddannelses Akkrediteringer I ønsket
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereSOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling
SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereIA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog
Læs mereUdkast til ny handicappolitik
Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereTeoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber
Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereOplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder
Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende
Læs mere