FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN"

Transkript

1 Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet billigere end omkostningerne til at producere det selv. Udbytte og maskinomkostningerne har størst indflydelse på fremstillingsprisen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIELS VEJBY KRISTENSEN UDGIVET: 06. MAJ 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise og slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Det gennemsnitlige niveau for fremstillingsprisen på korn ligger tæt på købsprisen, men spredningen er stor. Fremstillingsprisen er lavere på lerjord, hvor udbyttet er højt. Udbyttet er den vigtigste faktor for fremstillingsprisen, da en høj fremstillingspris ofte er forbundet med et lavt udbytte. Der er stordriftsfordele i kornproduktionen, da bedrifter med et stort samlet udbytte har en lavere fremstillingspris. Ekstraomkostningen på marker med et højere udbytte er ikke særlig stor, da forrentningen af lerjord ikke er ret meget højere end sandjord, se Business Check Planteproduktion [2] for den gennemsnitlige jordværdi på hhv. lerjord og sandjord. For at undgå en høj fremstillingspris på kornafgrøder er det vigtigt, at sammenspillet mellem maskinomkostninger, kapitalomkostninger og udbytte hænger sammen. Et højt udbytte skal forsvare en høj jordværdi og på marker med et lavt udbytte, skal maskinomkostningerne holdes lave, hvis jordværdien ligger højt. 1

2 Sædskiftet er vigtigt for udbyttet, og analysen viser, at en øget andel af raps giver et højere udbytte på lerjord, men effekten af raps på sandjord er ikke statistisk sikker. Planteavlere og bedrifter med svineproduktion har ikke en statistisk sikker forskel i fremstillingsprisen, selvom de har vidt forskellige karakteristika. Planteavlere bruger mere handelsgødning, og svinebedrifterne har højere kapitalomkostninger, og derfor har svinebedrifterne den laveste fremstillingspris, når der ses bort fra finansieringen. Baggrund En høj selvforsyning af korn og foder bør give lavere og mere stabile foderomkostninger. Lavere foderomkostninger er ikke garanteret ved en høj selvforsyning, da spredningen blandt landmænd er stor. Derfor bør de væsentlige årsager til forskellene identificeres. Analysen er både deskriptiv og statistisk. Købsprisen på korn er illustreret i Figur 1, og den kan, sammen med forventningen til den fremtidige kornpris, bruges som reference til fremstillingsprisen. Jordværdien er individuel og derfor er det nødvendigt, at landmanden kender sin fremstillingspris på sit nuværende areal inden det evt. udvides. Analysen kan bruges i strategien for markdriften, og hjælpe landmænd med at styre omkostningerne. Tilkøb og forpagtning af ekstra jord kan give en bedre udnyttelse af maskinparken, hvis der er ledig kapacitet. Hvor hurtigt den ledige kapacitet bliver brugt afhænger af arronderingen. Omkostningen ved en dårlig arrondering er ukendt for mange landmænd og det kan være årsagen til en høj fremstillingspris. Formål Det er analysens formål: - At illustrere fremstillingsprisen på korn i forhold til købsprisen på korn. - At belyse og forklare spredningen i fremstillingsprisen ved hjælp af faktorer, der giver anledning til en høj eller lav fremstillingspris. - At fastlægge udbytternes indflydelse på fremstillingsprisen og identificere faktorer der giver et højere udbytte. - At anvise en beregningsmetode, som kan anvendes ved beregning af egen jordværdi for at undgå køb eller forpagtning af jord til en højere pris, end det er økonomisk rentabelt. 2

3 Hypotese Svineproducenter og planteavlere har forskellige omkostningsstrukturer pga. håndteringen af husdyrgødningen. Svineproducenter har højere maskinomkostninger til håndtering af husdyrgødning og planteavlere har højere stykomkostninger til handelsgødning. Købspris på korn Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Hvede Byg Figur 1. Den gennemsnitlig fakturerede kornpris fra 2011 til Materiale og metode Business Check Planteproduktion [1] & [2] giver indblik i omkostningerne til at fremstille korn. Her er kapacitetsomkostningerne og kapitalomkostningerne opdelt mellem driftsgrenene, og derved belastes salgsafgrøderne kun af de omkostninger, der vedrører denne produktion. Kapitalomkostningen er beregnet ud fra et 2 % forrentningskrav på jorden og 4 % på maskiner. Ejeraflønning er fastsat af landmanden eller økonomikonsulenten, og derved er alle indsatsfaktorer aflønnet. Analyseperioden er Bruttoudbytte fra maskinstation og andre landbrugsindtægter fratrækkes som en positiv omkostning, da maskinomkostningerne belastes af maskinstationsdrift. Producenter med frøproduktion holdes ude af analysen. Derved består analysen af såkaldte driftsgrensopgørelser på korn- og rapsproduktion. Omkostningen pr. ha er opgjort, og her er det antaget, at omkostningen til korn- og rapsproduktion ikke afviger fra hinanden. Fremstillingsprisen er beregnet som den gennemsnitlige omkostning pr. ha delt med det gennemsnitlige kornudbytte pr. ha. Stykomk. pr. ha + Kapacitetsomk. pr. ha + Kapitalomk. pr. ha Kornudbytte, hkg pr. ha Der udarbejdes en indledende deskriptiv analyse som viser de gennemsnitlige forskelle og spredningen blandt landmændene. Den efterfølgende statistiske analyse opsplitter effekten af lerjord og driftsgren vha. regressionsanalyse. 3

4 Analysen har ikke data for arronderingen og derfor vil analysen blive fuldt op med case-studier hvor omkostningen ved en dårlig arrondering beregnes. Med dette bliver det også muligt at beregne jordværdien for hver mark. Resultater og diskussion Deskriptiv analyse Fremstillingsprisen spænder over et bredt interval. De fleste har en fremstillingspris over 100 kr. pr. hkg, men få har også en fremstillingspris over 200 kr. pr. hkg. Spredningen kommer fra forskelle i omkostningerne pr. ha og udbyttet. En fremstillingspris på over 200 kr. pr. hkg skyldes både høje omkostninger pr. ha og et lavt udbytte. F.eks. giver en omkostning på kr. pr. ha og et udbytte på 50 hkg en fremstillingspris på 200 kr. pr. hkg Fremstillingspris Samlede omkos Udbytte Standardafvigelse: 30 inkl. ejeraflønning og Vægtet gennemsnit p Figur 2. Spredningen i fremstillingsprisen, de samlede omkostninger pr. ha og udbyttet. Boniteten har betydning for fremstillingsprisen. Lerjord giver et højere udbytte, hvilket sænker fremstillingsprisen, se Tabel 1. Figur 3 viser, at et højt udbytte, sikrer at fremstillingsprisen ikke kommer over 150 kr. pr. hkg, da der ikke er nogle prikker i øverste højre hjørne. Tabel 1. Opdeling mellem ler og sand, hvor gruppen med ler har over 50 % af arealet med JB-nr Ler Sand Fremstillingspris, kr. pr. hkg Planteavlere og svineproducenter har ikke store forskelle i fremstillingsprisen. Planteavlerne har en lidt højere gennemsnitlig fremstillingspris end svineproducenterne, men her skal dog korrigeres for bonitet og andre strukturelle forskelle inden de kan sammenlignes. Tabel 2. Forskel i fremstillingsprisen efter opdeling på driftsgrene. Planter Svin Fremstillingspris, kr. pr. hkg

5 Fremstillinspris pr. hkg. Fremstillinspris pr. hkg Udbytte pr. ha Figur 3. Sammenhængen mellem udbytte og fremstillingsprisen. Årsagen til spredningen Den store spredning i fremstillingsprisen skyldes ikke kun bonitet og udbytte. Der er meget stor forskel på landmændenes styring af omkostningerne. Her er det ikke et mål i sig selv at have lave omkostninger absolut set, men derimod er det vigtigt at have lave omkostninger i forhold til udbyttet. Stykomkostningerne pr. hkg giver ikke den største spredning i forhold til spredningen i fremstillingsprisen. Her er indkøbt handelsgødning den primære kilde til spredning, hvor husdyrgødning fra svineproduktion giver lavere stykomkostninger. 5

6 Stykomkostninge Kapacitetsomko Standardafvigelse: 9, Standardafvigelse: 1 Figur 4. Spredning i stykomkostninger pr. hkg og kapacitetsomkostninger pr. hkg. Kapacitetsomkostningerne er den største kilde til spredning, da standardafvigelsen er dobbelt så stor, som standardafvigelsen ved stykomkostningerne, se Figur 4. Landmandens maskinstrategi er vigtig for kapacitetsomkostningerne. Nogle landmænd bruger helt eller delvist maskinstation til markarbejdet, hvor andre laver hele arbejdet selv, men det er individuelt hvilken strategi, der giver den laveste fremstillingspris. Maskinparken skal selvfølgelig udnyttes optimalt, og her er arronderingen en vigtig faktor. Store afstande gør optimal udnyttelse af maskinparken sværere, da spildtid, transport og kørestop nedsætter effektiviteten. Derudover er der også risiko for sjældnere tilsyn af markerne og dermed et lavere udbytte, hvilket også øger fremstillingsprisen. Derudover er små marker og i særdeleshed små ikke firkantede marker mere tidskrævende. Omkostningerne til finansiering af jorden giver også en stor spredning. Finansieringen af jorden er beregnet enten gennem forpagtning eller forrentning af jorden med 2 % og finansiering af maskiner mv. er til forrentning på 4 %. Derudover kommer hektarstøtten som en positiv finansieringsudgift. Værdisætning af jorden er en vigtig parameter, og her er der ikke nødvendigvis en sammenhæng med bonitet. Korrigeres jordværdien ud fra boniteten, er der nogle som bør korrigeres ned i pris, men der er ca. lige mange, som også bør korrigeres op i pris. Derfor er jordværdien ikke korrigeret. Finansiering Jordværdi e e Standardafvigelse: Jordværdi fra regnsk Figur 5. Forpagtningsafgift, forrentning af jorden med 2 %, forrentning af maskiner mv. med 4 % og hektarstøtten samlet til finansieringsudgifter, samt jordværdien. 6

7 Resultatopgørelse opdelt på driftsgrene Omkostningerne til handelsgødning er mindre hos svineproducenterne. Opgøres stykomkostningerne pr. ha, så er omkostningerne til handelsgødning ca. 200 kr. lavere for bedrifter med svin. Gødningsomkostningerne til en hektar hvede er ca kr. i budgetkalkulerne og derfor virker forskellen mellem planteavlere og svinebedrifter forholdsvis lille. Det skyldes dels, at svinebedrifterne supplerer husdyrgødningen med handelsgødning, og at flere planteavlere har gylleaftaler med husdyrproducenter. Derfor er forskellen mellem planteavlere og svineproducenter ikke større. Lerjord har flere omkostninger til gødning, da der er en højere kvælstofkvote pga. et højere udbytte. Tabel 3. Opdeling af resultatopgørelsen på driftsgrene. Omkostninger er opgjort som omkostninger pr. ha. Planter Svin Ler Sand Stykomkostninger kr. pr. ha Handelsgødning kr. pr. ha Kapacitetsomkostninger kr. pr. ha Kapitalomkostninger kr. pr. ha Statistisk analyse Der er ikke en lige fordeling af lerjord og sandjord på planteavlerne og svinebedrifterne. Derfor er det nødvendigt at korrigere indbyrdes for at opnå de rene effekter. Derudover er det nødvendigt, at teste om forskellen er statistisk sikker, når den store spredning tages i betragtning. Svinebedrifter har lavere stykomkostninger end planteavlsbedrifter pga. husdyrgødning, men også pga. færre omkostninger til diverse, se Tabel 4. Produktion på lerjord er normalt forbundet med højere kapacitetsomkostninger pr. ha, da jordbearbejdning kræver større maskiner, men der er ikke en statistisk sikker forskel. Årsagen til at der ikke er nogen forskel, skyldes behandlingen af husdyrgødning. Bedrifter med svin har højere kapacitetsomkostninger til udbringning af husdyrgødning, hvilket også medfører et krav om store maskiner på sandjord. Kapacitetsomkostningerne inkluderer ikke afskrivninger på maskiner, og derfor er der lavet en separat opgørelse med de rene maskinomkostninger i Tabel 4, men det ændrer ikke resultaterne. Kapitalomkostningerne viser, at svinebedrifterne generelt har højere kapitalomkostninger. Det skyldes ikke en specifik post, da der ikke er forskel på afskrivningerne, renteomkostningerne, forpagtning eller hektarstøtten. Men samlet set er der en statistisk sikker forskel. 7

8 Tabel 4. Statistisk korrektion for bonitet og driftsgren. Tabellen viser forskellen mellem ler- og sandjord. Kvæg og svin er sat i forhold til planteavlere. Hver linje er en separat regression. Lerjord i forhold til sandjord Svin i forhold til planteavlere Udsæd kr. pr. ha -59 * 46 * Gødningsomkostninger kr. pr. ha *** -232 *** Planteværn kr. pr. ha 95 1 *** 0 Diverse kr. pr. ha ** Stykomkostninger kr. pr. ha *** - Stykomkostninger kr. pr. hkg -4,53 *** -5,39 *** Brændstof og energi kr. pr. ha 0 0 Maskinstation kr. pr. ha * Vedligehold kr. pr. ha * 0 Løn & ejerløn kr. pr. ha ** Diverse kr. pr. ha *** Kapacitetsomkostninger kr. pr. ha Kapacitetsomkostninger kr. pr. hkg -13 *** 0 Afsk. maskiner og inventar kr. pr. ha Renteomk. af bundet kapital kr. pr. ha -339 ** 0 Forpagtning kr. pr. ha 782 *** 0 EU-hektarstøtte kr. pr. ha *** Kapitalomkostninger kr. pr. ha 372 ** 422 *** - Kapitalomkostninger kr. pr. hkg 0 5,87 ** Maskinomkostninger kr. pr. ha 0 0 Finansieringer kr. pr. ha 497 *** 396 *** Jordværdi kr. pr. ha Ekstra omk. til gødning, planteværn og vedligehold på en ha lerjord giver ikke højere omkostninger pr. hkg. Fremstillingspris pr. hkg Den rene fremstillingspris, hvor der er korrigeret for bonitet, størrelse og driftsgren viser, at der ikke er forskelle på driftsgrenene, da svinebedrifter ikke afviger fra planteavlere. Se Tabel 5, hvor kun lerjord og størrelse giver en lavere fremstillingspris. Udgangspunktet for landmandens fremstillingspris er 163 kr. pr. hkg. Den sænkes med 12,3 kr. pr. hkg, hvis arealet er ren lerjord, og ydermere med det samlede udbytte gange 0,001. Analyseres derimod fremstillingsprisen før forrentning af bundet kapital, forpagtning og EUhektarstøtte, så viser analysen, at svinebedrifterne har den laveste fremstillingspris. 8

9 Tabel 5. Fremstillingsprisen på korn. Fremstillingspris kr. pr. hkg Fremstillingspris før finansiering kr. pr. hkg Konstant 163 *** 145 *** Andel ler -12,30 ** -13,50 *** Svin 0-7,29 * Samlede udbytte, hkg -0,001 *** -0,0015 *** Stordriftsfordelen Størrelsen kan måles ved areal eller det samlede udbytte. Størrelsen på det samlede udbytte reducerer fremstillingsprisen, og det viser stordriftsfordelen. 1 Resultatet skal fortolkes som i følgende eksempel. Øges arealet med 100 ha og udbyttet er 80 hkg, så stiger det samlede udbytte hkg, hvilket reducerer fremstillingsprisen med 8 kr. Et højt samlet udbytte kræver både et højt udbytte og et stort areal. Analyseres størrelsen på arealet alene, så er omkostningerne pr. ha også mindre på bedrifter med et stort areal, men her skal det understreges, at det ikke handler om at sænke omkostningerne pr. ha isoleret set, men at det i stedet handler om at sænke fremstillingsprisen, og her er det bedrifter med et lavt udbytte, som er i risikogruppen, da stordriftsfordelen på arealet ikke er særlig stor uden et højt udbytte. I førnævnte eksempel er stordriftsfordelen kun 4 kr. ved et udbytte på 40 hkg, hvilket bekræfter, at den mest effektive vej til at sænke fremstillingsprisen er ved at øge udbyttet, da stordriftsfordelen på arealet geares ved et højt udbytte. Faktorer som giver højere udbytter Hvad der kan få udbyttet til at stige, er selvfølgelig interessant. Det er dog individuelt for hver landmand, hvor han kan forbedre sig, men der kan drages generelle konklusioner på baggrund af datasættet. Udbyttet i hvedeproduktion er højere end i byg. Nogle landmænd har en høj andel hvede i sædskiftet, og det giver et højt gennemsnitlig udbytte pr. ha. Effekten af at have raps i sædskiftet er også beregnet, og resultaterne viser en positiv effekt på 14 hkg i kornudbyttet ved lerjord, mens der ikke er en statistisk sikker gevinst på sandjord. Tabel 6. Effekten af ler, hvede og raps for udbyttet. Alle Over halvdelen sand Over halvdelen ler Andel lerjord fremfor sand 8,7 *** 8,2 ** 18,1 *** Andel hvede 17,6 *** 18,7 *** 18,0 *** Andel raps 11,2 ** 0 13,9 * 1 Forrentningskravet på 2 % betyder, at en landmand med 50 ha har samme gældsprocent som en landmand med 500 ha. Derved har landmanden med det store areal, også en egenkapital der er stor. Det er kritisk overfor konklusionen om stordrift, da det også handler om landmandens formue. Har landmanden ikke en stor egenkapital, skal han betale en højere rente i banken pga. en stor gearing af egenkapitalen, og det tager analysen ikke højde for. Alternativt kan forpagtning af noget af jorden nedsætte gearingen af egenkapitalen. 9

10 Konklusion Købsprisen på korn er illustreret i Figur 1, og det har været en god forretning for ca. halvdelen af landmændene, da de har haft en fremstillingspris under købsprisen efter en fuld forrentning af alle indsatsfaktorer. Disse landmænd kan også øge deres selvforsyningsgrad, men landmænd med en fremstillingspris over den forventede fremtidige købspris bør gennemgå deres omkostninger, og hvis de ikke kan kontrolleres, bør de overveje at bortforpagte jorden. En høj fremstillingspris er altid forbundet med et lavt udbytte. Der er ingen landmænd med et højt udbytte, som har så høje omkostninger pr. ha, at fremstillingsprisen bliver over købsprisen. Det betyder, at prisforskellen mellem jord med et højt udbytte og et lavt udbytte er for lille. I de seneste år har jordværdien på jord med et lavt udbytte været for høj i forhold til købsprisen på korn, og hvis der ydermere forventes en lavere kornpris i fremtiden betyder det, at værdien på jord med et lavt udbytte må sættes ned. Udover udbyttet er maskinomkostningerne den primære kilde til en høj fremstillingspris. Her er to kerneområder; maskinstrategi og afstand til markerne. Den optimale maskinstrategi er individuel. Laver landmanden hele arbejdet selv, kan maskinparken nemmere udnyttes, men store afstande kan betyde, at en maskinstation faktisk giver den laveste fremstillingspris. F.eks. benyttes maskinstation ofte til gylletransport og her er afstanden i stedet kilden til en høj fremstillingspris. 10

11 Referencer [1] Maegaard, E.; Oksen, A.; Andersen, W.S.: (2012): Business Check Planteproduktion DLBR Økonomi. [2] Maegaard, E.; Oksen, A.; Andersen, W.S.: (2013): Business Check Planteproduktion DLBR Økonomi. Aktivitetsnr.: 76. Journalnr.: D //FU// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Fremstillingspris skind V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen 1 Tjente vi Super egentlig hammerslag, penge på det men hammerslag? 2. november 2016 Dagsorden Hvad er fremstillingspris Forskellige nøgletal

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486 Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER

IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR. 1627 Analysen af slagtesvineproducenter med mere end 10.000 slagtesvin på årsbasis viser at overskudsgraden er et godt nøgletal til at identificere

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Tabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret.

Tabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret. Lav din egen fraktilanalyse Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer på basis af driftsgrenanalysens resultater. Fremgangsmåde I tabel 1 vises

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere