Selvforsyning og fodereffektivitet helt i top

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvforsyning og fodereffektivitet helt i top"

Transkript

1 Nr. 4 APRIL 2011 Kvægbrugerens Fagmagasin TRE SKARPE: FIRE GODE BEN GIVER TOPUDBYTTE Læs side 6 NØGLETAL: 880 KR. PR. KO I FORSKEL PÅ FODER Læs side 17 Selvforsyning og fodereffektivitet helt i top Per Warming. Aars er denne måneds Frontløber AKTUELT: FODEREFFEKTIVITET HANDLER IKKE KUN OM FODER Læs side 48 TEKNIK: MASSER AF TEKNIK TIL ENSILERING Læs side Læs side ALT OM TERMOKIM: Termokim ødelægger osten for flere mejerier. Them Mejeri belønner nu mælk uden termokim. LÆS SIDE 22-28

2

3 Indhold ALT OM TERMOKIM Termokim ødelægger osten for flere mejerier AMS kan godt levere god mælk Skar ned på termoresistente kim og tjener kroner om ugen Ny afregning giver mere ost og flere penge Systematik nedsætter kimtallet EKSPERTEN: Tre skarpe Køerne må ikke kunne sortere fuldfoderet 6 Dansk-svensk forskning Usikker effekt af nykælverhold hos ældre køer 8 Tæt på din økonomi Lav mekaniseringsgrad kan give den bedste økonomi 14 Nøgletal Optimér hvor effekten er størst 17 Prognose Prognosen for 2011 tegner lyst 18 Aktuelt om Gode drivveje forbedrer mælkekvalitet 20 Fodereffektivitet handler om andet end foder 48 Eksperten Sæt skrappe krav til kvaliteten af grovfoder 42 Fremtidsforum Tror på fortsat udvikling 44 Over grænserne Højere kodødelighed ved at købe ind 54 AKTUELT Gode drivveje er med til at lette malkearbejdet i afgræsningssæsonen. Derved kan mælkekvaliteten forbedres, og klovsundheden bliver også styrket. Bygge- og kvægrådgiver, Lars Bach Poulsen, Vestjysk Landboforening, DLBR Kvægstalde EKSPERTEN LANDMANDS-ERFARINGER: Frontløberen Selvforsyning og fodereffektivitet helt i top 10 Alt om termoresistente kim Termoresistente kim i mælk koster i afregning 22 Dagbog Nu må sønner køre i marken 30 Reportagen Holdopdeling gav bedre klovsundhed 46 Min strategi Der kan gå for meget Anders og Julius i den 50 En stor mængde kvalitetsgrovfoder er den enkeltfaktor, der bidrager mest til det gode resultat. Kvægdyrlæge Kim Christensen, St. Merløse Dyreklinik, Dyrlæger & Ko TEKNIK: Teknik til ensilering DANSK KVÆG: Arbejdsrutiner SOP Vask af mælkekøletank 52 3

4 Læs side 6 Læs side 17 Læs side 48 Læs side Leder Nyttigt at sammenligne sig med andre Det er vigtigt at vide, hvor man er god, og hvor man ved at yde en indsats kan forbedre resultatet. Til at få den viden bruger godt 300 besætningsejere KvægNøglen. Tallene fra brugerne af KvægNøglen viser stor variation i dækningsbidraget fra under til over kr. pr. årsko i yderpunkterne. Variation skyldes forskelle i mange indsatsområder, de væsentligste er indkøbspris på kraftfoder, fodereffektivitet, ydelse og tilvækstværdi. Der er også stor spredning i foderomkostninger., Det skyldes blandt andet timingen, når der skal tegnes kontrakter på kraftfoder og valget af fodermidler i besætningen. KvægNøglen afslører også, at for hver gang fodereffektiviteten øges med et procentpoint kan der tjenes en øre mere pr. kg EKM. Endelig har tilvækstværdien for den samlede bedrift stor betydning for bundlinjen. KvægNøglen giver hvert kvartal friske nøgletal for bedriftens udvikling i produktionsresultatet og nøgletal for sammenlignelige bedrifter. Her i fagmagasinet KVÆG bringer vi udvalgte nøgletal i hvert eneste nummer. I dette nummer side 16 og 17. UDGIVET AF: LandbrugsMedierne, Vesterbrogade 6D, 2. sal, 1602 København V. MEDLEM AF DANSKE SPECIALMEDIER. TLF.: MAIL : kvaeg@dlmedier.dk ANSV. CHEFREDAKTØR: Henrik Lisberg. REDAKTION: Faglig redaktør: Henning Laen Sørensen, Journalist: Torben Worsøe, Ole W. Rasmussen. REDAKTIONSUDVALG: Rådgivningschef Henrik Nygaard og informationskonsulent Kirsten Foss Marstal, Videncentret for Landbrug, Kvæg, gdr. Nis Kristian Hjort, Skærup, gdr. Peter Clausen, Skibelund, gdr. Per Thomasen, Kr. Hyllinge, gdr. Hans Peter Hornbjerg, Aars. LAYOUT OG GRAFIK: Lars Nørregaard, Aske Simonsen, Ulf Skov og Aage Iversen. TRYK: PE offset A/S, Varde. KONTROLLERET OPLAG: Ifølge Fagpressens Mediekontrol 1. juli 2009 til 30. juni 2010: Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Fagmagasinet Kvæg påtager sig ikke ansvar for manuskripter mv. indsendt uopfordret. ABONNEMENT: Tlf ÅRSABONNEMENT: MEDLEM AF LANDBRUG & FØDEVARER: 688,00 kr. IKKE MEDLEM: 838,00 kr. ENKELT NUMMER: 60,00 kr. Alle priser ekskl. moms. ANNONCER: Marianne Kaaber: Tlf NÆSTE NUMMER: KVÆG 5 udkommer i uge 19/2011. FORSIDEFOTO: Torben Worsøe ISSN: Nr. 4 APRIL 2011 Kvægbrugerens Fagmagasin TRE SKARPE: FIRE GODE BEN GIVER TOPUDBYTTE NØGLETAL: 880 KR. PR. KO I FORSKEL PÅ FODER KOMMENTAR: Af redaktør Henning Laen Sørensen laen@dlmedier.dk Tlf KvægNøglen giver hvert kvartal friske nøgletal for bedriftens udvikling i produktionsresultatet og nøgletal for sammenlignelige bedrifter Selvforsyning og fodereffektivitet helt i top Per Warming. Aars er denne måneds Frontløber Læs side Journalist Torben Worsøe Journalist Ole W. Rasmussen Pressefotograf Jens Tønnesen AKTUELT: FODEREFFEKTIVITET HANDLER IKKE KUN OM FODER TEKNIK: MASSER AF TEKNIK TIL ENSILERING ALT OM TERMOKIM: Termokim ødelægger osten for flere mejerier. Them Mejeri belønner nu mælk uden termokim. LÆS SIDE

5 Mullerup - i ny grøn indpakning... MVM22...forhandlerne er stadig de samme: Hallund Staldservice 9700 Brønderslev Tlf Thy-Mors Udmugning og Maskinservice 7752 Snedsted Tlf JL-Landbrugsteknik 3730 Neksø Tlf Jørgen Hyldgård Staldservice 7500 Holstebro Tlf FR Staldservice 8960 Randers Tlf Vejrup Maskincenter 6740 Bramming Tlf Mertz 4640 Fakse Tlf Mullerups regionalforhandlere sikrer dig professionel service hver dag - året rundt.

6 Tre skarpe... fra konsulenten Køerne må ikke kunne sortere i fuldfoderet Af chefkonsulent Karsten Jensen, Heden & Fjorden Af Peter Hegelund, chef for Jysk Kvæg og Grovfoder Erfaringerne med at bruge klovregistreringer som grundlag til at skabe resultater er særdeles gode. I dag er der over 800 kvægbrugere, der har fået foretaget systematiske klovregistreringer af hele besætningen. Dette grundlag giver et fantastisk grundlag for at lave opfølgning og en forebyggende indsats i arbejdet med klovsundheden. Det betyder blandt andet, at du får køerne i boksen, inden de begynder at trække på et ben, og dermed får du reduceret ydelsestabet til et minimum. Når de systematiske klovregistreringer suppleres med en KlovRisk, har du et godt En foderplan kan være nok så godt sammensat, men hvis den ikke er ordentlig blandet, udnytter køerne ikke foderet godt nok. Foderet skal være så godt blandet, at køerne ikke kan sortere og dermed udvælge sig det bedste først. Hold øje med, om køerne borer til bunds i foderet. Det er tegn på, at de fine partikler ikke er blandet godt nok op. En af måderne, at få de tørre og fine kraftfoderpartikler opblandet på, er ved tilsætning af vand (en - to liter pr. ko) eller melasse til det tørre kraftfoder og korn. Der iblandes lidt hvedehalm i forhold til strukturbehovet. Desuden tilføres der majsensilage med mindst lige så mange kg, som der er tørfoder. Herefter blandes grundigt Fire gode ben giver økonomisk topudbytte grundlag for at lave en handlingsplan for klovsundheden i besætningen. En KlovRisk er et lille program, som kan findes på < hvor stalden gennemgås for forhold, der kan have betydning for klovens belastning. Med klovregistreringer og KlovRisken i hånden udarbejdes en handlingsplan for indsatser, der er nødvendige for at skabe fremskridt. Erfaringen fra mange steder er, at man kan halvere mange klovlidelser over et halvt år med en systematisk indsats. Erfaringen viser også, at den systematiske indsats i første omgang giver mere arbejde, men det er kun i begyndelsen. I løbet af nogle måneder viser det sig, at antallet af akutte behandlinger bliver mindre, Fuldfoderblandingen skal være homogen. Foto: Jens Tønnesen i fem - otte minutter, indtil blandingen er helt homogen, og de fine kraftfoderpartikler er bundet til majs og halm. Kik i vognen eller tøm lidt ud på gulvet for at se, om foderet er godt nok blandet. Til sidst tilsættes græsensilage og resten af majsen, og der blandes kun indtil blandingen er tilstrækkelig ensartet, men fortsat luftig og tiltalende for køerne at æde. Det giver en langt mere ensartet foderoptagelse og stabil vomgæring. Foderet udnyttes langt bedre, og køerne undgår sur vom. og det betyder, at det samlede tidsforbrug bliver som før. Men i stedet for at arbejde med mange behandlinger arbejder man nu med den forebyggende indsats og ikke mindst værdifuldt: Med sundere køer. Sundere køer, der går og står godt på benene, er fundamentet for et biologisk og økonomisk topudbytte. Der kommer ikke det forventede udbytte af for eksempel: Mere kraftfoder, dyrere fodermidler, diverse tilsætningsstoffer, flere køer i stalden, tre gange malkning og mange andre ting, hvis ikke køer går og står på fire gode ben. Så når målet er bundlinje, så tag kloven ved hornene, og begynd med at forstærke fundamentet - skab en besætningen, hvor alle køer har fire gode ben. Tørstofprøve optimerer foderplanen Af kvægbrugskonsulent Peter Leth Henriksen, Syddansk Kvæg Langt de fleste landmænd får lavet en analyse af deres grovfoder efter endt ensileringsproces, og denne analyse ligger derefter til grund for resten af årets foderplaner. Blandt analyseparametrene er tørstofprocenten, som blandt andet bruges til at udregne, hvor mange kg foder, der skal bruges pr. FE, og dermed hvor mange kg grovfoder kvægbrugeren skal give sine køer. Men denne tørstof passer ikke altid helt overens med den tørstof, der reelt er i det grovfoder, som udfodres. Grundene til forskellene kan skyldes, at der kan være en del variation i stakken grundet forskellige markforhold på de marker, der høstes på, og tørstof i stakken vil også kunne ændres i løbet af sæsonen. Det kan derfor være fornuftigt at foretage en simpel tørstofprøve, som enten kan foretages med en croptester eller laves i tørreskab/ovn. Der kan være meget at hente ved at være mere opmærksom på tørstofprocenten, når foderplanen skal optimeres, og det er derfor en god idé at drøfte med din konsulent, om den tørstofprocent, der bruges i foderplanen, er den rette. 6

7 De bedste køer er næsten NTM det bedste redskab til problemfrie og økonomiske køer! Super sundhed og reproduktion! Stærkt, funktionelt eksteriør! NTM Ydelse i verdenstoppen! Sunde og økonomiske køer

8 Dansk-svensk forskning Mens 1. kalvs køer generelt har gavn af at gå i en nykælvergruppe er effekten mere tvivlsom hos ældre køer. Usikker effekt af nykælverhold hos ældre køer Af fagjournalist Finn Strudsholm Mens første kalvs køer generelt har gavn af at gå i en nykælvergruppe, er effekten mere tvivlsom hos ældre køer. Det viser et projekt fra Aarhus Universitet, som fulgte knap 500 malkekøer efter kælvning i seks besætninger. Her gik køerne enten i nykælverhold en måned - eller de blev straks lukket ind til gruppen af malkende køer. Mens første kalvs køer i nykælverhold havde en merydelse på 230 kg EKM i laktationen, ydede anden kalvs og ældre køer henholdsvis 194 og 394 kg mindre, når de gik i nykælverhold. Start i nykælvergruppe indebar et kg ekstra, når de efter en måned blev flyttet ind i den store gruppe af lakterende køer. Både unge og ældre køer i nykælverhold havde færre behandlinger for smitsomme klovsygdomme. Og alle køer havde mere liggetid i sengene og mindre ståtid i gangarealerne. Kilde: Ny Kvægforskning, marts 2011 Økologiske kalve siger ja tak til urter Ædelysten til urter som cikorie, bibernelle eller kørvel i græsmarken er generelt god, konkluderer et projekt finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug. Resultatet er baseret på en spørgeundersøgelse blandt fem kvægbrugere, som har sået de forskellige urter ud i græsmarken og observeret på kalvenes ædelyst. Meldingerne er, at kalvene generelt foretrækker græs men, at de også er flittige til at supplere med de forskellige urter. Det er en hypotese, at urter kan have en positiv effekt på kalvenes sundhed. Men projektet har ikke et registreringsomfang, der kan be- eller afkræfte det spørgsmål. Kilde: LandbrugsInfo, marts 2011 Restfibre fra biogasanlæg velegnet som strøelse Gode resultater med ludhvede Rettelse om oksetinter Fraseparerede fibre fra afgasset gylle har et interessant potentiale som strøelse i sengebåse hos malkekøer. Det konkluderer en udredning fra DLBR Kvægstalde baseret på udenlandske forsøg og litteratur. Rapporten vurderer, at fibre kan erstatte kendte strøelsesmidler som snittet halm, spåner, spagnum eller sand uden negative effekter. Fibre kan bruges i de fleste staldsystemer med sengebåse, og vurderingen er, at køernes renhed vil være mindst lige så god, når der bruges fibre, som ved de andre strøelsesmidler. Fibre er lette at strø ud og lette at håndtere for skrabere på gulve og i gyllen i kanalerne. Rapporten vurderer, at køernes sundhed vil være god ved brug af fibre men, at forhold omkring yversundhed og mælkekvalitet bør undersøges nærmere. Desuden er det uklart, hvor stor effekt brugen af fibre har på emissionen af ammoniak. Kilde: Landbrugsinfo, februar 2011 Stivelse fra ludbehandlet hvede giver højere EKMydelse hos malkekøer end glycerol, som til gengæld giver en lidt højere fedt- og proteinprocent i mælken. Resultatet stammer fra et forsøg med 104 Holstein og Jersey køer på Kvægbrugets Forsøgscenter. Her sammenlignede forskerne to TMR-blandinger baseret på majs- og græsensilage samt rapskager, sojaskrå og hvedeklid. Hertil blev suppleret med enten stivelse i form af ludbehandlet hvede eller sukker i form af glycerol. Glycerol er et biprodukt fra fremstilling af biodiesel. Køerne, som fik blandingen med ludbehandlet hvede, ydede med 31 kg EKM to kg ekstra i forhold til køerne, som fik glycerol. Både fedtog proteinprocent var 0,2 enhed højere hos køerne, som fik kulhydrat i form af glycerol. Foderoptagelsen var ens på de to behandlinger. Kilde: Ny Kvægforskning, marts 2011 I en artikel om oksetinter i marts-nummeret af KVÆG var konklusionen, at der er konstateret oksetinter i hver tredje besætning. Men det var kun i undersøgelsen, hvor der var sat nogle bestemte kriterier op. Faktum er, at kødkontrollen kun finder 30 dyr årligt med oksetinter. -red. 8

9 Ukrudtet forsvinder... så enkelt er det! Det virker bare hver gang Jeg må sige, at MaisTer er super effektiv mod ukrudt i majs Steen Skov, Års Se den på bayercropscience.dk eller på din mobil mobilkonsulenterne.dk Ukrudtsfilm skal ses hos Bayer

10 Frontløberen... Per Warming Selvforsyning og fodereffektivitet er helt i top Per Warming, Aars, er blandt de mælkeproducenter, der har den største selvforsyning og den bedste fodereffektivitet - samt den laveste dødelighed. Af Torben Worsøe "Man skal ikke gøre som alle de andre - man skal gøre det, man selv tror på!" Per Warming, Aars, vandt grovfodermatchen. Bag sejren ligger en fuldstændig bevidst strategi om at få markbrug og fodring til at passe sammen. Resultatet er en imponerende grad af selvforsyning og en af landets bedste fodereffektiviteter. "Man skal lægge en strategi og være tro mod den, og man skal have kendskab til sine arealer," slår Per Warming fast. Selv er han sikker på, at han er blevet en bedre landmand af at deltage i grovfodermatchen. "Vi bliver helt sikkert ved at veje grovfoderet, når vi høster det. Og jeg er helt sikker på, at vi kan holde gejsten oppe og læsse foderet mere præcist, også selvom der ikke er nogen konkurrence," understreger Per Warming. Planlægning er nøgleordet En høj grad af selvforsyning starter allerede, når markplanen laves. "Vi sætter nogle mål for, hvad vi tror, der er nemt for os og passer til de muligheder for opbevaring, som vi har. Ud fra det laver vi markplanen. Hele strategien er nøje gennemtænkt. Vi sår de rigtige græsarter på de rigtige arealer og vælger majs med et højt NDF. 10

11 Ydelsen ligger på omkring kg mælk produceret og kg EKM leveret. Alt mælk bruges - pastauriseringsanlæg sikrer, at man kan bruge celletalsmælk til kalvene. Hjemmeavlet foder og masser af mælk Grad af selvforsyning: 75 procent Foder: Majs, græs med første slæt i næsten alle blandinger, kolbemajs, lucerne. Fra næste år en proteinrig græsblanding ForageMax og en mark med rødkløver i blandingen. Ydelse: kg mælk/årsko Leveret: kg mælk/årsko Bedriften kort 230 årskøer 200 ha 127 ha grovfoder areal Plansilo Dina 3 overkørselsvægt JF STOLL feeder, fuldfodervogn Grovfodermatchen viste også, at man ikke kan høste med øjnene. Et lejet areal ydede slet ikke det, Per Warming troede, viste vægten. I dag er forpagtningen sagt op. "Det havde været billigere at forære gyllen væk og købe majsen af maskinstationen. Det havde vi aldrig fundet ud af, hvis vi ikke havde vejet læssene, da de blev kørt hjem," konstaterer Per Warming tørt. Kæler for fodermidler Der indgår mange fodermidler på gården ved Blære lidt uden for Aars, som ikke er hverdagskost for danske køer. Det er et simpelt led i selvforsyningen. Kolbemajs, sodakorn, majshelsæd og lucerne står sammen med græsensilage, hvori så godt som altid indgår første slæt, på køernes daglige menu. "Vi fodrer altid med mere end et slæt græs af gangen. Græsset ligger i lagkage i siloen, og vi prøver så vidt muligt at have første-slætsgræs med i de første ni måneder af året," fortæller den himmerlandske landmand. "Der er noget særligt ved første slæt, og uanset hvad de kloge siger, vil det altid være sådan," fortsætter han. "Der er intet så unikt som første slæt. Kolbemajsen kom ind i billedet for tre år siden. "Alternativet er vårbyg, men vi ved, at for os er kolbemajs en nem afgrøde. Det er velsmagende, og det er med til at øge optagelsen af grovfoder. Grovfoder giver billig mælk. I min verden får du to liter mælk ud af en FE grovfoder. Køber du kraftfoder, giver hver FE kun én liter mælk Det samme dag efter dag Køer er ligesom rigtigt kedelige mennesker: De vil helst have at tingene foregår fuldstændig ens fra dag til dag. "Vi gør vores bedste for at sørge for, at de får det på den 11

12 Frontløberen... Per Warming Kalvestalden er et par år gammel og har - med det hele - kostet en million kr. Kalvene går i hold i stalden, ind til de er store nok til at blive flyttet ind i kviestalden. Mælketaxaen, der pasteuriserer mælken, giver mere tilvækst og større tryghed ved for eksempel at bruge celletalsmælk. Sidste år blev der investeret i Coloquick system til råmælksfodring af kalvene. Det har virket utroligt godt og er med til at give livskraftige kalve lige fra dag et. måde. De skal have en præcis og ensartet fodring dag efter dag med et foder, som er sammensat på samme måde, og som er blandet i lige lang tid hver eneste dag," konstaterer Per Warming. Bliver fodringen skæv, er det nemt at se det på køerne, når de går til malkestalden. Kotraffikken er langsom og usammenhængende. "Med lidt øvelse tager det på ingen måde længere tid at gøre tingene nøjagtigt og ens fra dag til dag, end det gør at sjuske," understreger Per Warming. Har vi forhåbentlig bygget ny kostald og er måske begyndt at malke tre gange Desuden opstår der lidt sund kappestrid mellem eleverne. "Hvis den ene elev en dag læsser 14 ton foder, og det kun afviger tre kilo fra planen, er det kun en udfordring for den næste." Per Warming fik sidste år monteret udstyr på fodervognen, så han fra computeren helt præcist kan følge hver eneste foderblanding. Derfor ved han også, at det er rigtigt, at blandingerne er præcise - og kan få det sagt, hvis det en enkelt dag alligevel ikke er tilfældet. Vigtigt samspil Per Warming har et utroligt tæt samarbejde med sine rådgivere og med maskinstationen. Kvægrådgiver Tonny K. Andersen og planteavlsrådgiver 12

13 Sand i sengene sikrer, at køerne har det godt. Alligevel ønsker Per Warming sig en ny og mere tidssvarende stald. Den gamle vil egne sig fortrinligt til kviestald. I dag er en del af kvierne udliciteret. En særlig landmand at rådgive Tonny K. Andersen og Per Warming har et helt særligt rådgivningssamarbejde Af Torben Worsøe Opfindelse. Instrumentet her kan løftes med frontlæsseren og køres ind over kalvehytterne, så en hel række kan løftes op og køres hen til vask på én gang. Kalvehytterne gøres fast med kæder - så behøver man ike køre så præcist ind over hytterne. Torben S. Frandsen og Bejstrup Maskinstation har for længst vænnet sig til at blive ringet op på næsten alle tider af døgnet. "Vi har et utroligt godt samspil. Det er vigtigt. De kan råde og vejlede, og jeg har evnen til at få det ført ud i livet. Det samarbejde er utroligt givtigt," understreger Per Warming. Holder fast Men er det overhovedet muligt at holde fast i en strategi om høj grad af selvforsyning, hvis for eksempel kornprisen stiger, og prisen på soja falder? Per Warming er ikke i tvivl om, at svaret er ja. Kalvestalden. I den fjerneste ende ligger kalvekøkkenet med råmælksbanken. Kalvene går sammen i hold, fra fødsel til tyrekalvene bliver hentet. Men holdet fortsætter alligevel sammen. Hver boks står tør i mindst en uge efter rengøring. En dag gammel og med varmelampe. Sulten men sund efter at have fået fire liter råmælk lige efter fødslen. Kalvedødeligheden er 0,4 procent, hvilket er udtryk for, at der sidste år døde én kalv i besætningen mellem 0 og 180 dage. "Vi holder fast i vores strategi uanset kornpris. Vi forsøger at optimere på alle leder. Så nytter det altså ikke at skele til korn- og sojapriserne. Man kan ikke ændre samspillet mellem mark og fodring på grund af tilfældige udsving i prisen," slår han fast. Næste år sker der små ændringer i mark- og foderplan. Blandt andet rykker rødkløver ind på et areal på 11 ha. "Jeg er lidt betænkelig, men det skal forsøges, og det bliver i første omgang på et område, der kan være lidt vandlidende. Det skal forsøges, og udfaldet af forsøget kommer til at danne grundlag for, hvad vi gør de følgende år," siger Per Warming. "Jeg har ikke ret mange landmænd, som jeg rådgiver på denne måde. Det særlige ved Per er, at han er en dygtig landmand, som samtidig er i stand til at tage mod gode råd." Kvægrådgiver Tonny K. Andersen har været rådgiver for Per Warming i en årrække. Sammen med planteavlsrådgiver Torben S. Frandsen har de tre et tæt samarbejde om, hvordan bedriften skal køre. "Det giver fantastisk meget, når landmanden og rådgiverne spiller sammen, som man gør det med Per. Her bliver tingene gjort. Selvom han er dygtig, er han aldrig bange for at spørge - heller ikke for at stille "dumme" spørgsmål. Han spørger hellere en gang for meget end en gang for lidt - og sådan skal det være," siger Tonny K. Andersen, der nu driver det private rådgivningsselskab Future Cattle Advice. De mange spørgsmål sikrer ifølge Tonny Andersen også, at Per Warming aldrig får bevæget sig ud ad en forkert linie. Det modvirker simpelthen, at der sker fejl. "Omkring selvforsyningen arbejder vi ud i den mindste detalje. Det gælder for eksempel beslutningen om at bruge lucerne. Vi kunne have brugt frøgræshalm, men med lucerne sørger vi for, at koen får en ekstra foderenhed og lidt protein," fortæller Tonny K. Andersen. Aftalen med Per Warming indebærer seks årlige besøg samt ubegrænset telefonrådgivning. Ud over rådgivningsaftalen får Per Warming lavet et budget/foderbudget for det kommende år, som der betales særskilt for. 13

14 Tæt på din økonomi... Mekanisering Lav mekaniseringsgrad kan give den bedste økonomi Mere teknik giver færre arbejdstimer. Men en undersøgelse viser, at den forventede besparelse på arbejdstid ofte udebliver ved høj grad af mekanisering. Af Poul Kirkegaard Madsen, Byggeri & Teknik I/S Konklusion Høj mekanisering ser ud til at give højere omkostninger end mellem og lav mekanisering, især fordi den forventede besparelse på arbejdsomkostninger ikke realiseres. Uanset hvilken mekaniseringsstrategi man vælger, skal der være en god kapacitetsudnyttelse af både mekanik og arbejdstimer, så omkostningerne bliver fordelt på mange kg mælk. Når der bygges nye staldanlæg, har de fleste landmænd en klar holdning til hvilken mekaniseringsgrad, der skal være i staldanlægget. Om det skal være malkestald eller AMS, om det skal være fuldfodervogn eller et foderanlæg på skinner, om det skal være en minilæsser til strøning i sengebåsene, eller om det skal være et skinneanlæg, der automatisk strør flere gange om dagen. Umiddelbart må man forvente, at bedrifter med høj mekaniseringsgrad har højere omkostninger til afskrivning og forrentning. Samtidig må man forvente, at mere mekanik giver større udgifter til service og vedligehold - og endelig bør man også forvente, at mere teknik giver færre arbejdstimer. Men spørgsmålet er, om de færre arbejdstimer opvejer de større omkostninger til forrentning, afskrivninger, service og vedligehold. Kort sagt: Tre grupper med forskellig mekaniseringsgrad 1. Højt mekaniseret AMS, skinnefodring Kan man producere billigst med høj mekanisering eller lav mekanisering? For at nærme sig svaret på dette spørgsmål er ni bedrifter blevet besøgt og analyseret. Ni bedrifter, hvoraf de tre er højt mekaniserede, tre mellem mekaniserede og tre lavt mekaniserede. 2. Mellem mekaniseret Malkestald til to malkere, fuldfodervogn 3. Lavt mekaniseret Malkestald til én malker, aflæsservogn Markant højere afskrivninger Resultaterne viser, at omkostninger til renter og afskrivninger på staldinventaret er markant højere ved de højt mekaniserede bedrifter med i gennemsnit 39 øre pr. kg leveret mælk. Mellem og lavt mekaniserede bedrifter ligger på henholdsvis 17 og 15 øre pr. kg leveret mælk. Ved en ydelse på kg leveret mælk svarer det til et merbeløb hos de højtmekaniserede på næsten kr. pr. ko. Vedligehold på staldinventar Vedligeholdelsesudgifterne viser en faldende tendens fra højt mekaniseret til lavt mekaniseret med henholdsvis 14, 11 og 8 øre pr. kg mælk; svarende til 1.350, og 740 kr. pr. ko. Det støtter fint op om forventningen til, at de højt mekaniserede bedrifter har højere omkostninger til service og vedligehold. Minimal lønforskel I lønomkostningerne er der indregnet en ejeraflønning på kr. pr. måned. I lønomkostningerne indgår tid brugt i marken, dog korrigeret for for- Tabel. Resultater af undersøgelsen for de ni bedrifter, opgjort i øre pr. kg leveret mælk. Mekanisering Ejendom Afskrivning og forrentning staldinventar, øre/kg mælk Gns., øre/kg mælk Vedligehold staldinventar, øre/kg mælk Gns, øre/kg mælk Løn, inkl. ejeraflønning, øre/kg mælk Gns, Samlet beløb, Gns, øre/kg mælk øre/kg mælk Høj Mellem Lav øre/kg mælk 14

15 skelle på markdriften. Besparelsen på lønomkostninger ved høj mekaniseringsgrad er meget lille. Højt, mellem og lavt mekaniserede bedrifter ligger på henholdsvis 46, 51 og 49 øre pr. kg mælk til løn. Det svarer til henholdsvis 4.400, og kr. pr. ko. Altså en ganske minimal besparelse på lønomkostninger ved bedrifterne med høj mekaniseringsgrad i forhold til de lavt mekaniserede. Det kunne tyde på, at man mange steder ikke har opnået de forventede besparelser på arbejdstiden ved at investere i mere teknik. Samlede omkostninger De samlede omkostninger til renter, afskrivning, vedligehold og løn ligger på henholdsvis 99, 78 og 72 øre pr. kg leveret mælk. Det svarer til 9.400, og kr. pr. ko ved høj, mellem og lav mekanisering. Der er altså en klar tendens i tallene til, at lavere mekaniseringsgrad medfører lavere omkostninger. Forskellen mellem høj og lav mekaniseringsgrad ligger i gennemsnit på kr. pr. ko. Ved en dansk gennemsnitsbesætning med 150 årskøer er det en forskel på kr. - et ikke ubetydeligt beløb. Høj udnyttelse er vigtig At lavere mekaniseringsgrad kan være en økonomisk fordel, er dog ikke det eneste resultat, man kan udlede af undersøgelsen. For der er en betydelig variation indenfor Uanset mekaniseringsstrategi skal der være en god kapacitetsudnyttelse af både mekanik og arbejdstimer, så omkostningerne bliver fordelt på mange kg mælk. for hver mekaniseringsgruppe. I hver gruppe er der en enkelt bedrift, der ligger markant bedre end de øvrige. Det er bedrifterne 1, 4 og 9. Det der kendetegner disse tre bedrifter er: høj produktion pr. arbejdstime god kapacitetsudnyttelse af teknikken - især malkeanlægget stram styring af de løbende driftsomkostninger til service og vedligehold Så sammenligning af disse ni bedrifter viser to vigtige resultater 1. Høj mekanisering ser ud til at give højere omkostninger end mellem og lav mekanise- ring, især fordi den forventede besparelse på arbejdsomkostninger ikke realiseres. 2. Uanset hvilken mekaniseringsstrategi man vælger, skal der være en god kapacitetsudnyttelse af både mekanik og arbejdstimer, så omkostningerne bliver fordelt på mange kg mælk. Læs mere I foråret offentliggøres resultaterne fra undersøgelsen i en Farmtest på landbrugsinfo.dk. Her kan du læse mere om, hvad der kendertegner de enkelte bedrifter og dermed få inspiration til, hvordan man ved de enkelte løsninger får høj kapacitetsudnyttelse. KØLING / PASTEURISERING MS køling El - nedkøring Hurtig nedkøling til 2-3ºC Præcis temperaturstyring Interval omrører Isoleret rustfrit stål Nem at rengøre 100 / 200 / 300 liter MS pasteurisering Hurtig opvarmning 8,5 kw Præcis temperatur styring Vandbad til opvarmning og køl Isoleret rustfrit stål Nem at rengøre Vægophængt styringspanel 200 / 300 liter Priorsvej Silkeborg Tlf vi@vivet.dk 15

16 Nøgletal ØKONOMI. Opnåede resultater i Bedste er bestemt ud fra højeste dækningsbidrag målt i kr. pr. årsdyr. Jersey, konventionel Tung race, økologi Tung race, konventionel Gns. 30 besætninger 10 bedste besætninger Gns. 38 besætninger 10 bedste besætninger Gns. 233 besætninger 20 bedste besætninger Dækningsbidrag (Kr. pr. årsko) Ydelse (Kg. EKM pr. årsko) Foderomkostning (Kr. pr. årsko) DB (Kr. pr. kg EKM produceret) 1,1 1,22 1,27 1,38 1,02 1,21 Dyrlæge (Kr. pr. årsko) Kilde: DLBR Nøgletalstjek hos Videncentret for Landbrug, Kvæg. Sammenlign med dine kolleger Tabelllen præsenterer resultaterne opnået i de tre forskellige besætningsgrupper: Jersey, konventionel samt tung race, økologi og konventionel. Magasinets læsere kan sammenholde egne resultater med gennemsnitsresultaterne for sammenligningsgruppen og med resultater fra de bedrifter, der har det højeste dækningsbedrag pr. årsdyr. Sammenligningen vil give et billede af, hvor ens egne resultater placerer sig i feltet, og hvilket potentiale der er for forbedring. Hvis du vil sammenligne resultater fra din besætning med sammenlignelige bedrifter, kan du bruge DLBR Nøgletalstjek. For at sammenligne økonomiske resulter skal du være tilmeldt KvægNøglen. DLBR Nøgletalstjek kan findes på kvaeg under IT værktøjer. For yderligere oplysninger og adgangskode kontakt din kvægbrugsrådgiver eller Hotline - DLBR KvægIT på telefon (tryk 5). Du har gratis adgang til DLBR Nøgletalstjek, hvis du har Dyreregistrering. Mange mælkeproducenter bruger data fra Nøgletalstjek! til, i samarbejdet med deres kvægrådgiver, at skabe overblik og udpege de vigtigste indsatsområder. Men også til at følge op på om resultaterne rent faktisk udvikler sig som planlagt. Kilde: Videncentret for Landbrug, Kvæg, DLBR Nøgletalstjek Krav til mælkepris for nul-konsolidering øre 260 Krav til mælkepris 250 Prisændringer Mar Bevægelse Mælkepris (kr.) 2,54 Mar 2, Mælkepris Kornpris (kr./hkg) Kraftfoder (kr./fe) 2,06 1, Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr F1 rente (DKK inkl. bidrag) 2,20% Cibor3 1,25% Kilde: Økonomikonsulent Jakob Jessen, Landbo Limfjord. 2,44% 1,31% 16

17 Nøgletal Kvægnøglen Optimer hvor effekten er størst Af Lone Waldemar, LRØ Det er vigtigt at vide, hvor man er god, og hvor man ved at yde en indsats kan forbedre resultatet. Til at få den viden bruger godt 300 besætningsejere Kvæg- Nøglen. Med KvægNøglen får de hvert kvartal friske nøgletal for bedriftens udvikling i produktionsresultatet, nøgletal for sammenlignelige bedrifter plus rådgivning. Det er gode redskaber, når man i klare tal kan se, hvor andre gør det væsentligt bedre end en selv, og man har dermed nogle oplagte indsatsområder. Tallene fra brugerne af KvægNøglen viser stor variation i dækningsbidraget, fra under til over kr. pr. årsko i yderpunkterne. Ser man inden for midtergruppen, er der kr. i spil pr. årsko. Variation skyldes forskelle i mange indsatsområder, de væsentligste er indkøbspris på kraftfoder, fodereffektivitet, ydelse og tilvækstværdi. KvægNøglen Resultater fra KvægNøglen viser en markant fremgang i dækningsbidraget 2010 fra 2009, hvilket primært skyldes den højere mælkepris. Resultaterne viser, at der kan sættes ind med forbedringer og hentes kroner hjem på især foderomkostninger, fodereffektivitet, tilvækst og ydelse. Stor forskel på foderomkostninger Der er stor forskel på foderomkostningerne pr. kg EKM mellem besætningerne. Variationen skyldes både forskel i indkøbspriser og valg af fodermidler. Den store spredning skyldes blandt andet timingen, når der skal tegnes kontrakter på kraftfoder og valget af fodermidler i besætningen. Ofte kan der være god økonomi i at optimere fodervalget. I KvægNøglens resultater fra 2010 er der sammenlignet to besætninger med samme ydelse og samme fodereffektivitet. Prisen på foderomkostningerne er i den ene besætning 1,19 og i den anden besætning 1,36 kr. pr. FE. Det giver en forskel på 880 kr. pr. årsko. Opgørelserne viser også, at der ikke er garanti for, at dyr fodring giver gode produktionsresultater. Fodereffektivitet Alle snakker om fodereffektiviteten, og KvægNøglens bedrifter viser også, at forskel i fodereffektiviteten giver en forskel i dækningsbidraget. Ved at kigge på to besætninger med samme ydelse og samme foderpris pr. FE giver en forskel i fodereffektiviteten på 8,8 procentpoint en merindtjening på otte øre pr. kg EKM. En analyse på besætningerne med tung race viser samme tendens, at for hver gang fodereffektiviteten øges med et procentpoint kan der tjenes en øre mere pr. kg EKM. Tilvækstværdi Tilvækstværdien har stor betydning for bundlinjen. Besætningens tilvækstværdi er et samlet udtryk for hele dyreomsætningen på bedriften. Tilvækstværdien er således også et udtryk for reproduktionseffektiviteten og sundhedsniveauet i besætningen og dermed et indirekte udtryk for niveauet af management i bedriften. Gennemsnittet af de 25 procent bedrifter med det bedste dækningsbidrag ligger kr. pr. årsko højere i tilvækstværdi end gennemsnittet af de 25 procent besætninger med det laveste dækningsbidrag. I beregningen er den del af tilvækstværdien, som skyldes konjunkturer, ikke medtaget. De kr. pr. årsko dækker over forskelle i afregningspriser for udsætter køer, antal døde køer, antal døde kalve, sundhed og reproduktionsresultater. Ydelse betyder også meget Ydelsen er vigtig for bedriftens resultat. Jo højere ydelse, jo højere DB pr. årsko. Dette gælder både for konventionelle besætninger og for økologiske besætninger. I tabellen, hvor de økonomiske resultater for forskellige produktioner bliver sammenlignet på side 16, ses en tydelig sammenhæng mellem ydelse og dækningsbidrag. Ovenstående viser helt overordnet, hvor der virkelig kan være noget at hente for mange kvægbrugere. Men rigtigt spændende og motiverende bliver det jo især, når det er ens egne tal, man holder op mod kollegaers. 17

18 Tæt på din økonomi... Prognose Udsigterne for 2011 tegner godt, ikke mindst som følge af forventninger om en markant stigning i mælkeprisen i forhold til Foto: Jens Tønnesen Prognosen for 2011 tegner lyst Af konsulent Jannik Toft Andersen og chefkonsulent Susanne Clausen, VFL, Kvæg De første regnskabstal er på vej ind, og de bekræfter, at 2010 blev et væsentlig bedre år end Det fremgår af Prognosen for kvægbrugets økonomiske resultater , som netop er blevet offentliggjort. En markant højere mælkepris og et markant lavere renteniveau er sammen med lidt højere oksekødspriser og lidt lavere foderpriser medvirkende til, at bedrifterne med køer forventes at forbedre driftsresultatet uden konjunktur i 2010 med kr. i forhold til året før. Prognose Udsigterne for 2011 tegner godt. Ikke mindst på grund af en forventet markant stigning i mælkeprisen. Efter to år med negativt resultat eller et resultat tæt på nul ventes bedrifterne at få en positiv indtjening i De store bedrifter forventes at få en fremgang på hele 1,4 mio. kr. Realiserede tab på finansielle forretninger på nogle bedrifter (35-40 procent) slår imidlertid skår i glæden over fremgangen. Tabene udgør i gennemsnit kr. ( køer) henholdsvis kr. ( køer). Det betyder, at driftsresultatet i 2010 forventes at blive kr. på de mindre bedrifter ( køer) og kr. på de store bedrifter ( køer). Da det ikke er alle bedrifter, som har realiseret tab på finansielle forretninger, vil nogle bedrifter i den mindre gruppe få resultater, som er kr. bedre, mens nogle i den store gruppe vil få resultater, som er kr. bedre. Positiv indtjening i 2011 Udsigterne for 2011 tegner godt, ikke mindst som følge af forventninger om en markant stigning i mælkeprisen i forhold til Foderpriser og renteniveau ventes imidlertid også at stige. Samlet set ventes driftsresultatet dog at blive på kr. for de mindre bedrifter ( køer) og kr. på de store bedrifter ( køer). Rentestigning trækker ned i 2012 Forventningerne for 2012 bygger på en stigning i renteniveauet samt en mælkepris på 2,53 kr. pr. kg standardmælk. Disse forudsætninger resulterer i en indtjening tæt på nul på de mindre bedrifter ( køer) og kr. på de store bedrifter ( køer). Dette illustrerer følsomheden i bedrifternes indtjening overfor udviklingen i mælkepris og især renten. 18

19 NÆRHED! Med 22 praksis og 85 kvægdyrlæger fordelt over hele landet er vi altid lige om hjørnet Besøg os på Dyrlæger & Ko er en professionel rådgiver og samarbejdspartner for landmanden. Vores kunder er landmænd med ambitioner og tro på, at sunde køer og sund forretning hænger sammen. Vi har vores daglige gang i over besætninger og tilser således knap 30% af den samlede malkekvægsbestand i Danmark.

20 Aktuelt om Drivveje Drivvejen skal ligge højere end det omgivende terræn og med fald ud til siderne. Foto: Jens Tønnesen Koen foretrækker et underlag, der er jævnt og eftergivende. Foto: Jens Tønnesen Gode drivveje forbedrer mælke Af bygge- og kvægrådgiver, Lars Bach Poulsen, Vestjysk Landboforening, en del af DLBR Kvægstalde Gode velfungerende drivveje giver rene køer og får trafikken mellem mark og stald til at fungere let. Gode drivveje er med til at lette malkearbejdet i afgræsningssæsonen. Derved kan mælkekvaliteten forbedres, og klovsundheden bliver også styrket. Afgræsningssæsonen kan også i de fleste år forlænges, da det er de dårlige drivveje, der først bukker under for store mængder nedbør i efteråret. Har man ikke nok arealer, der er lette at afgræsse, fordi ens arealer tæt på ejendommen gennemskæres af veje og lignende, kan det være en mulighed at få bygget en kvægtunnel, så køerne kan gå uhindret til større græsarealer. Dette giver mulighed for en bedre afgræsning på et større areal, hvor der er mulighed for at kombinere afgræsningen med slæt, så der bliver en mere Drivveje Lav gode drivveje ud i marken, så køerne let kan komme til og fra afgræsningsmarken. Det giver en bedre oplevelse af at have køerne på græs. Jo større en besætning er, jo vigtigere bliver det, da det giver øget belastning af drivvejen. ren og frisk mark, hvor der kan opnås større græsoptag. Jo flere foderenheder køerne selv henter, jo bedre bliver økonomien, hvis ellers styringen af afgræsningen er i top. Koen foretrækker jævnt underlag Hvordan skal en drivvej udformes, hvis vi vil se det fra koens side? Koen foretrækker et underlag, der er jævnt og eftergivende. Det jævne underlag gør, at koen går hurtigere. Koen bliver derimod stresset af at skulle gå på et ujævnt underlag. Det stresser også at blive drevet hårdt frem. Køer foretrækker at gå på række i deres eget tempo. Køerne gøder, når de bliver stressede, og derved bliver drivvejen svinet til. Køer med ømme ben og halte køer sænker hastigheden, hvis de går på hårdt underlag. De højt rangerende køer vil ikke lade lavere rangerende køer slippe forbi. Derfor går køerne langsommere på smalle drivveje end på brede drivveje. Planlægning og udformning En drivvej, der er forbeholdt kotrafik, er en god drivvej til køer. Drivvejen bliver ødelagt, hvis den også bliver brugt til tung maskintrafik. Drivvejen skal dimensioneres efter det antal køer, der skal benytte den. Indgangen til stalden skal være bred og godt oplyst, så køerne har let ved at komme ind og orientere sig, når de kommer ind fra stærkt dagslys. Drivvejen må ikke laves med skarpe sving, der bør laves en blød kurve, når vejen skal dreje. Det skal tilstræbes, at der bliver lavet så få sving som overhovedet muligt. Drivvejen skal altid være mindst 2,5 m bred for at sikre, at køerne kan overhale hinanden. I større besætninger er det fordelagtig at lave drivvejen bredere endnu, gerne fireseks m. En bred drivvej er med til at reducere den tid, det tager at få køerne ud og ind. Drivvejen skal have samme bredde hele vejen, ellers bliver der flaskehalse undervejs. Drivveje i besætninger med AMS malkning bør ikke være længere end 500 m. Her skal drivvejen som minimum være fire-fem m bred, da der her vil være trafik i begge retninger samtidig. Hegnet, der sættes langs kanten af drivvejen, skal ikke længere end cm fra kanten af drivvejen, ellers vil køerne træde kanten af vejen op. Drivvejen skal ligge højere end det omgivende terræn og med fald ud til siderne. På den måde kan regnvand hurtigt løbe væk. Drivvejen skal laves, så der let kan laves en ny indgang til en fold. Hvis der efter en fugtig periode er sket en 20

21 Har man ikke nok arealer, der er lette at afgræsse, fordi arealer tæt på ejendommen gennemskæres af veje og lignende, kan det være en mulighed at få bygget en kvægtunnel. Foto: Jens Tønnesen Drivvejen og pladsen lige uden for stalden bliver meget let optrådt. Her kan det være en rigtig god ting at etablere fast bund med opsamling af gødning, urin og regnvand. Foto: Lars Bach Poulsen kvalitet og klovsundhed overbelastning af indgangen, bør der flyttes indgang. Der må ikke placeres vandkar eller foderhække tæt på ind- og udgangen. Miljøkrav ved fast bund Drivveje er ikke et sted, hvor køerne opholder sig, og dermed er der ikke krav om fast bund i drivveje. Men laves der områder med fast bund, skal der ske en opsamling med afløb, hvor der er krav om opbevaringskapacitet til 0,7 m 3 pr. m 2 overflade. Drivvejen og pladsen lige uden for stalden bliver meget let optrådt. Her kan det være en rigtig god ting at etablere fast bund med opsamling af gødning, urin og regnvand. Placering Lav drivvejen så kort så mulig, med bedst mulig adgang. Dette kan betyde, at vejen skal anlægges ind midt igennem større marker. Overvej nuværende og fremtidig størrelse på besætningen, og hvor der eventuelt kommer nye græsarealer til rådighed i fremtiden. Tegn drivvejen ind på et markkort for at se, om placeringen er hensigtsmæssig. Drivvejen skal placeres, så den får både sol og vind. Anlæg ikke drivvejen i våde områder, langs mure, hække og en række træer. Disse er ofte fugtige og ligger for meget i læ. Sol og vind er med til at holde drivvejens overflade tør. Hvis det er nødvendig at placere drivvejen langs en række træer, så læg den på sydsiden af træerne, så den får mest mulig sol. Placering af drikkevand Drikkekar placeres i stalden og i folden. Det er ikke hensigtsmæssig at placere dem langs drivvejen. Placeringen skal, så vidt det er muligt, være på et højtliggende tørt sted i folden. Er bunden våd, vil det være nødvendigt med et dræn omkring drikkekaret. Tjek drikkekaret jævnligt for at undgå problemer med utætheder og overløb. Mange problemer med våde områder ved drikkekarrene skyldes utætte drikkekar og fejl på ventiler. Opbygning af drivvej Anlægges drivvejen et sted med blød bund, er det nødvendigt med et drænlag. Hvis bunden ikke er i orden, bliver det aldrig til en god drivvej. Ved meget våde jordbundsforhold kan det blive nødvendigt med dræn under drænlaget. Derover laves et bærelag, som skal udgøre en fast og veldrænet bund, og det er i den, at faldet til siderne laves. Dette giver en stabil bund, der sikrer en jævn og god drivvej. Bærelaget må ikke på noget tidspunkt trædes op og blandes med det øverste lag. Det øverste lag skal være af et materiale, der er godt for køer at gå på. Eftergivende eller sprøde materialer er velegnede, for eksempel sand, grus, bark eller flis. Bark danner den bedste måtte for køerne, men tåler ikke maskintrafik. Kvægtunnel en dyr affære Etablering af en tunnel til kvæg kan være en dyr affære. Omkostningen til etablering afhænger meget af hvilken type vej, det er nødvendigt at komme under. Selve tunnelrøret koster fra omkring kr. og op efter, alt efter bredden på vejen. Hertil kommer udgifter til udgravning og jordarbejde vedrørende dræning og afvanding samt til fyldning og komprimering af tilfyldningen. Derudover skal der laves en rampe til køerne. Rampen må ikke skade køerne. Landmanden skal også i nogle tilfælde dække omkostninger til etablering af omkørsel til trafikken på vejen, mens byggeriet står på. Dette bør være med i overvejelserne, inden beslutningen træffes, da dette godt kan gøre det til en bekostelig affære. Derfor kan det være godt at være på forkant med planerne, hvis den pågældende kommune nu alligevel skal til at gøre noget ved vejen og så få det med ved den lejlighed. 21

22 Alt om... Termokim NYHED Ny afregning giver mere ost og flere penge På Them mejeri trækkes landmændene i afregningen, hvis indholdet af termoresistente kim er for stort. Det har givet både bedre ost og flere penge. Af Torben Worsøe Oste med store huller og oste, der flækkede, når de var lagret. Det var en almindelig oplevelse på Them Mejeri indtil en gang sidste år, ligesom det er det alle steder, hvor man forsøger at lave lagrede oste. Men nu er problemet så godt som overstået på mejeriet. For en måned siden indførte mejeriet en afregning, der betyder, at mælk med termoresistente kim afregnes til en lavere pris en anden mælk. "Det gik op for os, at termoresistente kim kostede os mellem to og tre millioner kroner om året. Det er mange penge i betragtning af, at vi kun er 34 andelshavere," fortæller mejeribestyrer Svend Andersen. "Dertil kommer den irritation, som det er at lave ost, der kunne være blevet god, men som senere kun kan sælges til smelteost til otte kroner kiloet," fortsætter Svend Andersen. Them er et af de få danske mejerier, der laver lagrede oste, og det er netop, når osten bliver mere end uger gammel, at termoresistente kim forvolder skade. Man siger, at osten puster. I virkeligheden er det gæring forårsaget af bakterier, der ikke er slået ihjel ved lavpasteuriseringen, som udvikler gas. Dyre grænser For leverandørerne til Them mejeri kan det koste helt op til 20 procent af mælkeprisen i en hel uge at levere mælk med et højt indhold af termoresistente kim. Endnu er der dog ingen leverandører, der har fået trukket så store beløb. Men det skyldes blandt andet det lange tilløb, som mejeriet har taget til den nye afregningsform. "Det hele startede den 23. april sidste år, hvor vi kaldte leverandørerne sammen til et møde på mejeriet. Vi viste dem nogle af de oste, der var ødelagt på grund af termoresistente kim og fortalte hvor meget, det koster mejeriet. Så var det ikke svært at få dem i tale," fortæller Svend Andersen. Efter den oplevelse fik leverandørerne dels en folder om mælkekvalitet og termoresistente kim, dels en ugentlig oversigt over, hvordan deres termoresistente kim var i mælken. "Dengang var det dyrt at få lavet analysen hos Eurofins, men jeg fandt et laboratorium i Vejle, som kunne gøre det billigere," fortæller Svend Andersen. Alene opgørelsen var nok til at få indholdet af termoresistente kim til at falde fra mange besætninger. Nu er afregningen så også kommet til. Dårlig rengøring har skylden Termoresistente kim skyldes Det er, når man laver lagrede oste som "En gammel Svend", at problemet med termoresistente kim for alvor bliver alvorligt, fortæller mejeribestyrer Svend Andersen. Osten er i øvrigt opkaldt efter ham selv. først og fremmest dårlig rengøring af mælketank og malkeudstyr. "Mange steder har der simpelthen ikke været varmt vand nok til rengøringen. Jeg tror det er et generelt problem," konstaterer Svend Andersen. For mejeriet selv har projektet også givet anledning til selvransagelse. For hvad nu, hvis rengøringen på mejeriet heller ikke var i orden? Det var den, men alligevel har projektet givet anledning til yderligere rengøring på mejeriet. "Vi opdagede, at termoresistente kim ophobede sig i pasteuriseringsanlægget. Det har betydet, at vi har været nødt til at lave to mellemrengøringer efter 6 og 12 tankes osteproduktion," fortæller Svend Andersen. Fra til At indsatsen har givet resultatet, er der både kontante beviser på og beviser, der kan måles med andre værdier. "De seneste 8-10 uger har vi ikke haft mere end i termoresistente kim. Da det var værst sidste år, var vi over ," fortæller mejeribestyrer Svend Andersen. 22

23 BAGGRUND Mere og mere mælk fra landmændene indeholder kim, som ikke forsvinder selvom mælken lavpasteuriseres. Modelfoto: Jens Tønnesen Termokim ødelægger osten for flere mejerier Ostemejerier har et stigende problem med mælk, der indeholder termoresistente kim - meget af mælken kommer fra malkerobotter. Af Torben Worsøe Mere og mere mælk fra landmændene indeholder kim, som ikke forsvinder selvom mælken lavpasteuriseres. Det betyder, at ostemejerier hvert år må smide betydelige mængder ost ud, fordi osten begynder at "puste". En proces i osten forårsaget af de termoresistente kim betyder, at der udvikles gas i ostene, som derefter kun kan sælges til smelteost. Gassen udvikles først efter nogle måneder. Derfor er termoresistente kim særligt problematiske for mejerier, der fremstiller lagret ost. Det er i særlig grad mælk, der kommer fra besætninger med malkerobotter, der indeholder for mange termoresistente kim. Men også mælk fra besætninger med traditionel malkning kan indeholde store mængder af termoresistente kim, viser en undersøgelse, som er betalt af Arla. Manglende rengøring er skurken Manglende vask og mangelfuld hygiejne er årsagen til termoresistente kim i langt de fleste AMS-besætninger, viste projektet, der gennemgik 150 besætninger med problemer. Lav temperatur ved hovedvask, vask med brugt filter, færre end tre vaske per døgn, uisoleret pumpeledning og længden af pumpeledning blev udpeget som faktorer, der har indflydelse på høj forekomst af termoresistente kim, og som derfor bør forbedres. Endvidere resulterer dårlig hygiejne af filterhus og væskefælde samt af de udvendige dele i signifikant øgning af termoresistente kim i mælk. Filterskift er nødvendigt Blandt andet skift af filtre i malkerobotter udgør et væsentligt problem. Firmaerne, der leverer malkerobotterne, anbefaler filterskift tre gange i døgnet. Langt de færreste landmænd lever dog op til den anbefaling, og det er mere almindeligt kun at skifte filter én gang i døgnet end tre gange. Desuden udgør lange pumpeledninger, der ikke er isolerede, et problem. Af undersøgelsen fremgår det, at flere robotter formentlig også betyder længere pumpeledninger, hvor mælken kan efterlades og blive opvarmet. Dette udgør et vækstmedium for bakterier. Rådgivning vejen frem I øjeblikket afregnes mælken ikke efter indholdet af termoresistente kim. Det gør det blandt andet ikke, fordi analyserne er meget vanskelige at gennemføre. Ifølge specialkonsulent Carl Oskar Paulrud, Videncentret for Landbrug, Kvæg, er der imidlertid i de fleste tilfælde en fin sammenhæng mellem indholdet af totalkim og indholdet af termoresistente kim. Alligevel kan indholdet af termoresistente kim godt være højt uden, at indholdet af totalkim er det. I de tilfælde er det "gratis" for landmanden at levere mælk, som for eksempel ikke egner sig til osteproduktion. Af projektet fremgår det imidlertid, at rådgivning alene flytter en hel masse i de besætninger, hvor der er problemer. "Det er lykkedes at reducere indholdet af termoresistente kim betydeligt i de fleste besætninger, hvor mælkekvalitets-rådgiverne er gået ind og har analyseret problemerne og rådgivet grundigt," siger Carl Oskar Paulrud. 23

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Tjener teknikken sig hjem?

Tjener teknikken sig hjem? Tjener teknikken sig hjem? Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

KvægNøglemøde. 17. april 2018

KvægNøglemøde. 17. april 2018 KvægNøglemøde 17. april 2018 Program Velkomst v/ Niels Borello Lausen, afdelingschef Forretningsudvikling og Kvæg Kvægnøgleresultater 2017 v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Årets regnskabsresultater

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Når fodringsmanagement bliver konkret

Når fodringsmanagement bliver konkret Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens

Læs mere

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen KVÆG-spor Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen Mælkeprisen, standard mælk 2017 385 365 345 325 305 285 265 245 225 276 341 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. 377 263

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Kroner frem for kilo

Kroner frem for kilo Kroner frem for kilo SAGRO Kvæg Økonomikonference 2018 Mælkeprisen, standard mælk 2017 375 325 341 377 275 276 263 225 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. Øko Resultater Konventionel

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar

Læs mere

Kvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD

Kvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Kvægøkonomi Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Dagsorden Hovedtal kvægøkonomi Mere mælk Forskelle mellem top og bund Gemte penge Nøgletal Moderniseringsstøtte Mælkepris Benchmarking Hovedtal

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Sundbygaard

Virksomhedsbeskrivelse - Sundbygaard 210 årskøer, st. race 1. jan. 13: 260 årskøer Fuld opdræt 10.800 kg EKM Miljøgodk. til 430 DE, Mælkekvote: nuværende 1,55 mio. målet er 2,7 mio. kg Køer ude i 6 timer Tyrekalve sælgers alder 1 mdr. Lars

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019

ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019 ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER Kannikegården den 28. marts 2019 Program Velkomst og kaffe v. Jens-Axel Hjorth-Larsen og Marianne Dyreholt Opfølgning på strategi i dansk kvæg v. Thomas Bay & Jens-Axel Hjorth-Larsen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan avler jeg min favoritko Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015 Velkommen til Kvægnøglemøde 28. april 2015 Program 19.30 Velkomst v/ Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent, teamchef 19.40 Præsentation og analyse af kvægnøgleresultater v/ Rik Kool, kvægkonsulent, Centrovice

Læs mere

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse

Læs mere

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange

Læs mere

Grovfoderskolen så meget giver det

Grovfoderskolen så meget giver det Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Muligheder i daglig foderstyring se potentialet

Muligheder i daglig foderstyring se potentialet Muligheder i daglig foderstyring se potentialet Dansk Kvægs Kongres 2009 Landmand Bjarne Poulsen Kidmoselund I/S Ejstrupholm Konsulent Ulrik Toftegaard Dansk Kvæg Indhold 1. Hvorfor er emnet interessant?

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Opnået

Opnået Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Kvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord

Kvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord Kvægøkonomi Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord Dagsorden Året i tal Dækningsbidrag/ydelse Nøgletal Ledelse Arbejdsløn/Tidsforbrug Avl i marken Benchmarking 2 Året i hovedtal - konventionelle

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere