Liniens virksomhed i 2004

Transkript

1 Liniens virksomhed i 2004 Lige inden årsskiftet kom den endelige bekræftelse fra Socialministeriet på, at Linien er sikret økonomisk i de kommende fire år. Der var spænding til det sidste og en utrolig glæde, da det faldt på plads. Mails og små breve med lykønskninger føg gennem luften, og stemningen var høj. Der er jo så meget, der gerne skulle fortsætte og udvikles. År 2004 gav bl.a. et mægtigt løft i udviklingen af frivilligarbejdet. Kurser, supervision og studiekredse har fyldt året op. En undersøgelse afdækkede ønsker og forventninger i gruppen, og arbejdet med at ændre og integrere nyt er i fuld gang. De ansatte blev opkvalificeret fagligt, ikke mindst i forhold til supervisionen af de frivillige. Samtalerne med de mennesker der ringer er blevet tungere og dermed også af længere varighed. Det betyder, at der er uafbrudt pres på telefonerne i åbningstiden og at de, der ønsker at komme igennem, ofte må forsøge mange gange før det lykkes. I 2004 var samtaletiden således 525 timer mere end i Der er kamp mellem organisationerne om de gode frivillige og det er op til de ansatte, at gøre Linien til et attraktivt sted at være. Sådan er frivilligarbejde. Det er inspirerende og dynamisk, og det er krævende på den måde, at lysten og interessen hele tiden skal holdes i kog. Men det går godt. Læs selv. Samtalerne I 2004 modtog Linien opkald. Af disse var af så kort varighed eller uden kontakt, at de ikke er registreret på det sædvanlige evalueringsskema men på en særlig liste, hvor der udelukkende noteres tidspunkt for opkaldet. Statistikken er således alene baseret på de samtaler, som er registreret. Samtalernes varighed Under 20 minutter opkald ~ 33 % Mellem 20 og 40 minutter opkald ~ 41 % Mellem 41 og 60 minutter opkald ~ 20 % Over 60 minutter 497 opkald ~ 6 % Den gennemsnitlige samtaletid er 32 minutter Nye eller gamle brugere? Personer der ringer første gang 465 opkald ~ 5 % Personer der ringer jævnligt opkald ~ 72 % Personer der ringer med lange intervaller 988 opkald ~ 12 % Vides ikke (formentligt mange nye) 972 opkald ~ 11 % 1

2 Køn Kvinder opkald ~ 80 % Mænd opkald ~ 20 % Alder Personer under 20 år 45 opkald ~ 1 % 20 til 29 år 452 opkald ~ 5 % 30 til 49 år opkald ~ 36 % 50 til 67 år opkald ~ 41 % over 67 år 30 opkald ~ 0 % Vides ikke opkald ~ 17 % Hvem ringer? Sindslidende mennesker opkald ~ 83 % Sorg- eller kriseramte mennesker 255 opkald ~ 3 % Pårørende 248 opkald ~ 3 % Hvorfra ringes der? Storkøbenhavn opkald ~ 37 % Sjælland og øer opkald ~ 26 % Fyn og øer 195 opkald ~ 2 % Jylland opkald ~ 16 % Vides ikke opkald ~ 19 % Opkalderens boform Gift eller samlevende 831 opkald ~ 10 % Bor alene (evt. med børn) opkald ~ 76 % Socialpsykiatrisk botilbud 531 opkald ~ 6 % Vides ikke 585 opkald ~ 7 % Social status I arbejde 442 opkald ~ 5 % Arbejdsløs 168 opkald ~ 2 % Pensioneret opkald ~ 75 % Under uddannelse 223 opkald ~ 3 % Andet 204 opkald ~ 2 % Vides ikke opkald ~ 13 % Henvendelsesårsag(er) Ensomhed opkald ~ 66 % Glæde 448 opkald ~ 5 % Omsorgsbehov opkald ~ 70 % Sorg 526 opkald ~ 6 % Behov for sparring opkald ~ 30 % Seksuelle problemer 167 opkald ~ 2 % Angst opkald ~ 16 % Hallucinationer 231 opkald ~ 3 % 2

3 Tvangstanker, -handlinger 309 opkald ~ 4 % Depression opkald ~ 13 % Selvmordstanker 299 opkald ~ 4 % Incest 168 opkald ~ 2 % Misbrugsproblemer 211 opkald ~ 3 % Klage over behandling 116 opkald ~ 1 % Klage over medicin 95 opkald ~ 1 % Søgte konkrete oplysninger 69 opkald ~ 1 % Andet 961 opkald ~ 12 % Hovedparten af dem der ringer er sindslidende. De taler om isolation, problematiske eller fraværende familierelationer, utilfredsstillende dagtilbud, manglende professionel støtte og om kampen med sindslidelsen. Deres liv er måske præget af angst. Angst for at gå på gaden. Angst for at møde mennesker. Angst for livet og angst for døden Andre er plaget af stemmer som fylder dem nat og dag og gør livet til et mareridt. Atter andre fortæller om svære, tilbagevendende depressioner, som spænder ben for al livsudfoldelse. De samme mennesker fortæller om medicinens bivirkninger eller manglende virkning, om dårlige oplevelser ved indlæggelser og angsten for nye. Om følelsen af at være anderledes og altid være holdt udenfor. Der er kvinderne i 50 erne, som bor alene, er psykisk dårlige, har fysiske skavanker og føler sig svigtede. Mange er fraskilte og lider under en manglende eller svær kontakt til børn og anden familie. De udtrykker bitterhed, vrede og aggression og kan ikke finde udveje eller alternativer for deres triste og smertefulde liv. Den ene dag ligner den anden til forveksling, og der mangler tætte relationer til at nære livskraften. De fylder mere og mere i samtalerne på Linien, og de er svære at tale med, fordi håbløsheden tilsyneladende bare tager til. Og der er gruppen af unge kvinder med selvmordstanker. De fortæller om en opvækst med mangel på kærlighed. Ofte har der været tale om incest og vold. De lever et liv med depressioner og angst, og de nærer ingen tillid til andre. De kan leve i dage uden kontakt. Indimellem bliver de indlagt, men tit er det uden effekt, og de tilbud de får afvises eller modtages uden forventning om, at det kan hjælpe. Ofte har disse mennesker kun Liniens frivillige medarbejdere at betro sig til. Og de fortæller, at skammen ved at leve det liv, de gør, er så dyb, at de kun tør være i kontakten, fordi de kan være anonyme. I årenes løb Både brugergruppen og samtalernes karakter har ændret sig en del siden Liniens start i Linien bliver kontaktet af stadig flere mennesker med sindslidelser. I 2000 udgjorde de 76 %, i %. Andelen af pårørende er til gengæld faldet fra 7 % til 3 %. Én forklaring kan være, at der er skabt flere netværk. Både på sygehusene og i bofællesskaberne er det blevet mere almindeligt med pårørendegrupper. 3

4 Henvendelsesårsagerne er stort set de samme, men ensomhed er et stadigt voksende problem. Andelen af mennesker der føler sig ensomme er steget år for år: I 2000: 3.402, svarende til 39 % I 2001: 4.022, svarende til 47 % I 2002: 4.615, svarende til 51 % I 2003: 5.121, svarende til 58 % I 2004: 5.475, svarende til 66 % Endelig er samtalerne blevet tungere. Det fremgår af evalueringsskemaerne: I 2000 blev 51 % vurderet som lette, 37 % som middel og 12 % som svære. I 2004 blev 38 % vurderet som lette, 46 % som middel og 15 % som svære. En af forklaringerne skal søges i, at de faste brugere har fået det dårligere. Deres livsomstændigheder er tunge og problemstillingerne mange. Værdigrundlaget Også i 2004 er der brugt mange kræfter på at integrere værdigrundlaget. Det skal stå lysende klart, hvad organisationen står for hvad dens kerneværdier er. De er grundlaget i samtalerne med brugerne, og de sætter normen for samværet på Linien i hverdagen. Værdigrundlaget vedrører alt og alle. Det skaber basis for et trygt miljø, og er det nødvendige styreredskab. Samtalerne er uforudsigelige, og der kan ikke ligge manualer for alt, så den enkelte må skønne. Værdierne angiver retningen, og giver plads til den enkeltes individuelle fortolkning. Det er afgørende, at de frivillige får en god indføring i Liniens grundlæggende værdier. Det sker på introduktionskurset, og det fortsætter når de starter på Linien. Der følges op med kurser grundkursus og overbygningskurser. Liniens værdigrundlag er baseret på relationen som den mindste enhed. Mennesket kan ikke leve uden kontakt og relationer til andre. Alle dets dybeste længsler, og dets største mareridt, drejer sig om relationen til den anden. Det er derfor af afgørende betydning at den anden : Bekræfter dets eksistens og dermed dets oplevelser Er medfølende og kommer i møde med respekt Er ærlig og engageret i kontakten Det er enkelt og basalt, men ikke desto mindre en stadig udfordring. 4

5 De frivillige medarbejdere. Der er rift om at blive frivillig på Linien. Det er fordi, at supervision, kurser og faglig og personlig støtte er en del af hverdagen. Og det betyder, at det er muligt at vælge de allerbedste, når ansøgningsrunden er i gang. Alle forpligter sig, inden for det første år, til at deltage i et længere introduktionsforløb, til forskellige kurser og til at gå i supervision hos en psykolog en gang om måneden. Desuden har de påtaget sig at tage en vagt på Linien 4 timer om ugen. Ved frivilligindtaget i efteråret blev der, blandt de 76 der stillede sig til rådighed, udvalgt 24. Enkelte blev afvist allerede på baggrund af deres skriftlige ansøgning, og resten blev valgt efter samtaler med de ansatte medarbejdere. 19 gennemførte introduktionsforløbet. Det blev til en meget blandet skare fra økonomer, EDB- medarbejdere, jurister og kontorassistenter til pædagoger, terapeuter og psykologistuderende. Ved årets udgang var der knyttet 71 aktive, frivillige til Linien. Af dem har 30 været aktive i mere end 2 år. 19 frivillige stoppede i årets løb. Af evalueringsrapporterne fremgår, at 1 rejste på grund af utilfredshed med Linien og de øvrige af private årsager. Aktiviteter Lysten og engagementet driver det frivillige arbejde. Og det er nødvendigt at få fyldt på, hvis interessen skal bevares. I 2004 gennemførtes følgende arrangementer: 4 dages introduktionskursus v. Linies ansatte, psykolog Anna Sillemann, en bruger, en pårørende og frivillige fra Linien Weekendkursus v. filosof Mogens Paahus og psykolog Annette Holmgreen Hvad er narcissisme v. psykolog Rebecca Svarrer Skyld og skam v. Erik B. Smidt Selvmord og ensomhed v. psykoterapeut Ea Vedel Om distriktspsykiatri (afviklet som studiekreds) Om socialpsykiatri (afviklet som studiekreds) Om støtte-/kontaktpersoner (afviklet som studiekreds) Erfaringer i socialpsykiatrien v. 2 støtte-/kontaktpersoner Liniens værdigrundlag modul 1 (2 kurser) v. psykolog Jørn Toustrup Liniens værdigrundlag modul 2 (2 kurser) v. psykolog Jørn Toustrup Bortset fra weekendkurset og introduktionen forløber alle arrangementer over en enkelt dag Der blev afholdt 3 Liniemøder, hvor frivillige og ansatte snakker sammen over et lille måltid mad om det, der rører sig på Linien. Ordet er frit, og emnerne kan være mange. Det kan dreje sig om samtalerne, om kurser og supervision, nye tiltag, vagtfordeling mv. Og så orienteres der fra bestyrelses- og Samarbejdsudvalgsmøder m.v. 5

6 Derudover har alle frivillige, 10 gange i årets løb, fået tilbudt gruppesupervision hos en af Liniens eksternt tilknyttede psykologer. De ansatte afholdt 44 medarbejdersamtaler med de frivillige i Den frivillige harl, i fred og ro, lejlighed til at gå i dybden i forhold til deres egen indsats, deres relationer til frivillige og ansatte, de organisatoriske forhold og deres ønsker til fremtiden. Endelig blev al faglighed skubbet til side, og der blev hygget og festet ved en nytårs- og en sommerfest. Hvad synes de frivillige? I foråret 2004 undersøgte de ansatte, ved hjælp af et omfattende spørgeskema, de frivilliges vurdering af Liniens tilbud, organisationen og de ansatte medarbejdere. Kort fortalt gik det ud på at få beskrevet, hvordan de bedst føler sig værdsat og integrerede i organisationen og hvad der får dem til at bevare deres tilknytning til Linien. Et lille sammendrag: Hvilke forhold mener du er de vigtigste, for at man som frivillig har lyst til at være en del af organisationen? At organisationen fungerer harmonisk At de ansatte viser, når de synes, at de frivillige gør det godt Den varme stemning De gode kursustilbud og supervision At arbejdet med brugerne er afklaret og etisk i orden At der er enighed om værdigrundlaget At der er fleksibilitet omkring møder og kurser At det føles givende såvel personligt som fagligt At man som frivillig kun behøver at fokusere på det arbejde, man er kommet for at gøre Hvad skal der til, for at du vil blive rigtig længe som frivillig på Linien? At de ansatte er med til at bevare de frivilliges lyst til at komme At der er mulighed for fleksible løsninger i planlægning af vagter og ferier (pauser) At de ansatte fortsætter med åbenhed og lydhørhed At det både er rart og udfordrende at være på Linien At der stadig er mulighed for faglig og personlig udvikling At fællesskabet fortsætter med både ansatte og frivillige At man ikke keder sig 6

7 Bestyrelsen I 2004 så bestyrelsen således ud: Per Holm, Centerchef i Socialt Udviklingscenter, SUS. (formand) Rafai Atia, Kommunernes Landsforening Bodil Brask, leder af Bo og Netværk Næstved, særlig sagkyndig Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri, særlig sagkyndig Lilli Davids, repræsentant for de ansatte medarbejdere Tommy Kjelsgaard, Amtsrådsforeningen Ellinor Palm Pedersen, Landsforeningen SIND Kjeld Ploug, repræsentant for de frivillige medarbejdere Liniens daglige leder, Lisbet Møller, er sekretær for bestyrelsen. Bestyrelsen sikrer, at Linien lever op til sit formål og den varetager de administrative og økonomiske opgaver, den er sat til at bestyre. Desuden fungerer den som inspiration og tænketank for Liniens ledelse og medarbejdere. I 2004 var megen energi bundet af Liniens fortsatte eksistensmuligheder. Der blev brugt tid på analyser og diskussioner af brugernes livsvilkår, af samtalerne og af frivillige og ansattes opgaver og trivsel. Medlemmernes erfaring, som fagpersoner og som almindelige borgere, giver et godt grundlag for løbende vurdering af aktiviteterne. Bestyrelsens medlemmerne deltager jævnligt i kurser og sociale arrangementer, hvor de er i dialog med de frivillige og ansatte medarbejdere. Der blev afviklet 3 bestyrelsesmøder i årets løb.. De ansatte De ansatte udgør rygraden i organisationens hverdag. De frivillige kommer og går, og der kommer nye til. Det er livgivende, men det tilgodeser ikke kontinuiteten i det lange løb. De ansatte bærer historien, traditionerne og har ansvaret for det faglige og etiske grundlag. Frivilligundersøgelsen i 2004 viste, hvilke egenskaber de frivillige prioriterer højest i ansattegruppen. De forventer at de ansatte: Tager vare på organisationen og dens udvikling Har det godt med hinanden Taler ud fra fælles værdier Er engagerede Er lydhøre, fagligt inspirerende og gode sparringspartnere Har tid til den enkelte - også når det ikke er samtalerne der er i forgrunden 7

8 Lige til sidst. Set i lyset af Socialministerens kampagne og samfundets interesse for frivilligt socialt arbejde i øvrigt, er der behov for at understrege, at det ikke er nok at have en god idé, hvis frivilligarbejdet skal lykkes. Mange ting er på spil: De mennesker, der skal have glæde af det frivillige sociale arbejde, skal ikke være prøveklude for eventuelle ildsjæles vilde ideer. Det skal gøres ordentligt, med omtanke og omhu. Frivilligorganisationerne skal kende deres grænser. De har aldrig været tænkt som erstatning for det etablerede socialvæsen, men som organisationer der varetager opgaver, som det offentlige ikke lovmæssigt er forpligtede til at udføre. Det er hele tiden en balance. Der skal tages stilling til ledelse og ansvar, til omsorgen for de frivillige medarbejdere, deres udvikling og trivsel, og til det administrative arbejde. Liniens erfaringer gennem 5 år som en selvejende organisation danner grundlag for en lille bog, som snart ser dagens lys. Den giver nogle tips og erfaringer, som forhåbentlig vil kunne være andre til nytte. Den er ikke svaret på, hvordan arbejdet skal gribes an. Men den er et bud, som skal ses som et indlæg i debatten, i sammenhæng med det materiale der i øvrigt er at finde om emnet. Lisbet Møller 8