Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje"

Transkript

1 Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER Tommy FalkeØje

2 Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Tommy FalkeØje. København Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit. 2

3 Forord Denne bog handler om meta-teori. Det er den teori, der ligger bag om teorien. Hvorfor tænkte Karl Marx, som han gjorde, og hvordan påvirkede det teorien? Bogen cirkler omkring Marx s tanker og inddrager andre tænkere, der i tidens forløb har debatteret eller analyseret det, som Marx beskæftigede sig med. Bogen fokuserer på bevidsthedsstrukturer. Og de analyseres ud fra en særlig erkendelse af, hvordan bevidsthed opstår og fungerer. Formålet med bogen er dels at formidle viden om, hvordan energimønstre og bevidsthedsstrukturer hænger sammen og dels at bruge Marx s metode og anvende den på, hvad vi i dag ved om bevidsthed med det mål at formulere en teori for, hvordan man kan ændre samfundet frem mod socialisme. Hvis man ikke er interesseret i at forstå teorien om, hvorfor teorien er, som den er, kan man læse min bog Revolutionær bevidsthed med undertitlen Håndbog for socialister. Her er kun en smule meta-teori, men langt flere anvisninger på at bruge teorien til handling. Tommy FalkeØje København

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Historisk udvikling Bevidsthedens udvikling... 8 Bevidsthedsspaltninger Socialdemokratiet Den russiske Revolution Tyskland Nazismen Sovjetunionen Trotskisme Kommunisme Falsk bevidsthed Klasse Klassebevidsthed Frankfurterskolen Eksistentialisme Kulturrevolution Kollektivbevægelsen Græsrodsbevægelser Kønspolitisk bevægelse Det ny venstre Arbejderkurser Franske maoistiske filosoffer Dekonstruktion System kommunikation Paradigmeskift Diskursteori Videnskabelig krig Maoisme Kapitalistisk management Deperdution Marxistisk økonomi Tekst analyse, første del Tekst analyse, anden del Tekst analyse, tredje del Nationaløkonomi Marx s økonomiske analyse Profitratens fald Misforståelser Konklusion Objektiv historisk situation

5 Forhold til naturen Socialisme og natur Forvandling af bevidstheden Socialisme Hvordan gør man Erkendelsesrunde Presse og journalistik Teori og praksis Et socialistisk samfund Tale ved Marx s begravelse Tillæg Energimønster og bevidsthedsstruktur Index

6 Indledning Indledning Allerede i og 1700-tallet opstod der spaltninger i den europæiske bevidsthed; men det var mest hos adelen og kirken, at det var tydeligt. I landsbyfællesskaberne var der en mere naturlig og oprindelig bevidsthed uden spaltninger. I perioden fra 1750 til 1850 var der en lang revolutionær periode, hvor mange arbejdede med at ophæve spaltningerne og opnå en samlet oprindelig bevidsthed. Især i perioden blev den tydeligt formuleret af intellektuelle, og perioden kaldes romantikken, fordi tankerne i denne periode i dag ikke regnes for ikke realistiske at gennemføre i praksis. Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel ( ) mærkede efter i sig selv og opdagede, at hans bevidsthed var 3-delt. Der var en bevidsthed, som knyttede sig direkte til den fysiske krop og til naturen og det materielle liv. Underlivets følelser var knyttet hertil. Så var der en abstrakt, teoretisk og åndelig bevidsthed, som tydeligvis sad i hovedet. Og endelig var der en følelsesfuld bevidsthed, som sad i brystet, og som gav en bevidsthed om det, som skete. Hegel mente, at de tre bevidstheder gensidig påvirkede hinanden, men at der var en historisk proces, hvor udviklingen i samfundet og udviklingen i bevidstheden fulgtes ad, og hvor påvirkningen mellem de tre bevidstheder fulgte en særlig rækkefølge. Allerede på Hegels tid var der filosoffer, som forsøgte at fortolke Hegels tanker som tese, antitese og syntese, som om de 3 bevidstheder var argumenter på samme bevidsthedsplan; men det afviste Hegel. Det afgørende var at forstå, at de tre bevidstheder var meget forskellige i den måde de udviklede sig på og forholdt sig til hinanden samt vekselvirkede med samfundet, naturen og spirituelle eller åndelige oplevelser. Karl Marx ( ) overtog Hegels tanker, men mente, at der var en anden rækkefølge, og at indholdet i de tre dele også var anderledes. En anden filosof, Ludwig Feurbach ( ), fortolkede også Marx s tanker, som om de tre bevidstheder befandt sig på samme bevidsthedsplan. Men det kritiserede Marx kraftigt og mente, at Feurbach intet havde forstået. I slutningen af 1800-tallet mistede de fleste evnen til at forbinde de 3 bevidstheder. Og venstrefløjen i dag har projiceret den dyriske og materielle bevidsthed udenfor deres jeg. De kan godt mærke denne bevidsthed; men de oplever, at det er rester af stenaldermenneskets bevidsthed, som mere og mere vil forsvinde. Venstrefløjen har også projiceret den følelsesfulde bevidsthed udenfor deres jeg. De kan godt mærke den; men de oplever, at den er kunstig skabt af de borgerlige. I dag oplever de venstreorienterede derfor kun én bevidsthed, som de bruger, når de skal forstå og fortolke Marx. Her bliver alle Marx s tekster til argumenter, som hænger logisk sammen. Der er bare det problem, at når man oversætter Marx s tekster og tror, at de hænger logisk sammen på denne måde, så begår man samme fejl som Feurbach, og så misforstår man Marx. Psykologen Sigmund Freud ( ) oplevede også den 3-delte bevidsthed; men fortolkede den på en helt anden måde. Han mente, at man havde en dyrisk bevidsthed i underlivet, hvor man var aggressiv og selvisk. Så havde man en fornuftig bevidsthed i hovedet, som man brugte til en selvundertrykkelse for at holde de dyriske drifter nede. Og endelig havde man i brystet et følelses-jeg. Mange i Europa tror, at denne 3-delte bevidsthed er biologisk naturlig. Men republikanerne i USA har en anden bevidsthedsstruktur. Araberne har en tredje. Kineserne en helt fjerde osv. Jeg ved godt, at det er et meget stort skift at tage, hvis man som de fleste venstreorienterede i dag kun oplever ét bevidstheds-jeg og så lige pludselig skal indse, at der er 3. Det er næsten lige så stort et skift som at gå fra at opleve jorden som flad til at erkende, at den er en rund klode. Og de fleste venstreorienterede oplever umiddelbart, at jeg har en masse mystiske tanker. Min opfattelse af 6

7 Marx og marxismen passer ikke til deres bevidsthed, og derfor tager man afstand fra den uden at forsøge at forstå den. Der er dog håb. I 1920 erne og i erne formåede mange at genopdage deres naturlige bevidsthed. De slap deres indre spaltninger og integrerede deres bevidsthed, så de igen kunne mærke sammenhængen mellem tre indre bevidsthedsplaner. I 70 erne var der endog flere herunder mig der også havde meta-teoretiske overvejelser over selve bevidsthedsstrukturen. Det kan ske igen. Der er tydelige tegn på, at en slags opvågning er ved at finde sted. Det er ikke sikkert, at det vil lykkes. Men jeg vil gerne arbejde for, at det sker. Og hvis du som læser er med på sådan en opvågning, er denne bog noget for dig. 7

8 Historisk udvikling Bevidsthedens udvikling Marx s opfattelse af den historiske udvikling følger en bestemt teori. Tankegangen er, at der er nogle produktivkræfter og produktionsforhold, som bestemmer udviklingen. Produktivkræfterne består af mennesker og produktionsmidler, altså jord og råstoffer, redskaber, maskiner osv. Produktionsforholdene er de indbyrdes relationer mellem mennesker. Produktivkræfterne udvikler sig i takt med, at mennesker opfinder nye teknologier. Oprindelig levede mennesker i urkommunismen, hvor alle samarbejdede. Men på et tidspunkt i udviklingen kommer produktivkræfterne og produktionsforholdene i modsætning til hinanden, sådan at ejerforholdene ikke længere passer til produktionens udviklingsstade. Det medfører, at produktionsforholdene bliver en hæmsko for produktivkræfternes udvikling. Der kommer så en klassekamp mellem ejere og ikke-ejere af produktionsmidlerne; og det medfører revolutioner, hvor samfundets struktur ændres. Der har således været en udvikling gennem urkommunisme, slavesamfund, feudalisme og kapitalisme. Og på et tidspunkt vil der ske et tilsvarende skift til socialisme. Marx var den første, der udførte egentlige videnskabelige analyser, og han studerede perioden fra feudalisme til kapitalisme altså cirka år. I denne periode ser han en klar udvikling, som svarer til teorien ovenfor. Men så begår han den fejl, at han projicerer teorien bagud i tid og fantaserer om slavesamfund og urkommunisme. Det vil jeg straks komme nærmere ind på. Han begår imidlertid ikke den fejl, at han fantaserer om, at den historiske udvikling altid følger teorien, sådan at socialisme vil opstå på samme måde. Men det mener langt de fleste socialister i dag, at Marx mente. Det gjorde han ikke. Det skal jeg komme ind på senere. Vi går nu tilbage til vores kulturs vugge til landet mellem floder Tigris og Eufrat i Mellemøsten for år siden. Skriftsproget startede omkring år 1700 før 0, så vi har faktiske historiske kilder, der kan erstatte Marx s fantasier. På det tidspunkt herskede der en kultur med stor social retfærdighed og kunstnerisk udfoldelse. Der var ingen klasser. Der var et godt klima. Istiden, som sluttede for år siden, medførte en gradvis forandring. For 4000 år siden var Mellemøsten stadig et paradis, hvor man bare kunne gå og plukke frugter og andre fødevarer. Men i løbet af de følgende 2000 år blev Mellemøsten mere og mere ufrugtbar og forvandledes langsomt til ørken. I Biblen er det beskrevet som myten om Paradisets Have, hvor Adam og Eva bliver smidt ud og herefter må arbejde for føden. Menneskene boede oprindelig på bjergskråninger. Nede i dalene var der en flod og urskov. Man kunne gå på jagt i skoven og bringe kød hjem til landsbyen. Men primært var man samler, idet der ikke var grund til selv at dyrke jorden, når der jo var rigeligt at plukke. Men i takt med klimaforandringerne begyndte man at lave haver og marker. Det opfattes normalt som et fremskridt, at menneskene begyndte på landbrug. Men reelt var det et tilbageskridt, idet man nu måtte arbejde mere for at skaffe sig mad. Springer vi så nogle hundrede år frem i tiden, kan vi læse i kilderne, at klimaet er blevet endnu mere tørt. Og man er begyndt at fælde skoven nede i dalen og anlægge landbrug i stedet for. Der er dog det problem for den enkelte landsby, at floden nogle år går over sine bredder, så den helt skyller landsbyen væk. Man begynder derfor at bygge diger; men det tager over 1000 år, inden menneskene har indrettet sig efter flodernes vandmængder. Der er dog et langt større problem. Oppe på bjergskråningerne lever der stadig mennesker i landsbyer. Og mange år kan de ikke skaffe mad nok. Efter høst går de så ned i dalene, hvor der er høstet meget mere og tigger om mad. Efter mange år ændrer det sig. Ud fra kilderne kan vi læse, at landsbyerne nede i dalene bygger fæstningsværker rundt om landsbyerne. Og røverbander, der bor 8

9 oppe på bjergskråningerne, kommer hvert år efter høst for at plyndre landsbyerne nede i dalene. Der opstår nu nogle krigere. Og der opstår også et klassesamfund. Det sidste fremgår af kilderne ved, at der bliver forskellige retsregler og love for forskellige befolkningsgrupper i byerne. Krigerne får nogle særrettigheder. Og hvis nogen begår noget kriminelt, bliver man straffet forskelligt, alt efter hvilken klasse man tilhører. Vi kan allerede nu konkludere, at Marx s teori om urkommunismen i princippet er rigtig. Der var til at starte med landsbyer uden klasser. Det er også rigtigt, at den teknologiske udvikling fra samler til landsbrug er baggrunden for, at der opstår klasser. Der er en tidsmæssig rækkefølge. Først kommer landbrug, og så kommer klasser. Men Marx vidste intet om klimaforandringerne. Og han kendte ikke til historiske kilder fra dengang. Han vidste ikke, at røverbander fra bjergskråningerne stjal høsten nede i dalene. Og han vidste altså ikke, at der var for mange mennesker i forhold til den mad, der var tilgængelig. Han troede, at det var menneskers natur at rave til sig på andres bekostning. Og derfor fantaserede han sig til, at den opstod en overklasse, der satte sig på magten og undertrykte de fattige. Denne menneskeopfattelse var meget udbredt på Marx s tid. Og den gav også anledning til en bestemt opfattelse af de slavesamfund, der eksisterede et par tusinde år tidligere. Helt op til 1960 erne troede de fleste, at slavesamfundene var barbariske og lignede det, som der var i Romerriget omkring år 0, hvor slaver vitterlig blev pisket og myrdet, hvis de ikke adlød. Men i dag ved vi, at de slavesamfund, som der eksisterede meget tidligt i Mellemøsten, behandlede slaverne stort set på samme måde, som arbejderklassen i Europa i dag bliver behandlet på. I periode før 0 var der overalt i Mellemøsten krig om at erobre en frodig dal. Der var ganske enkelt for mange mennesker i forhold til, hvor meget mad man kunne producere. Uden for dalene var landskabet nu blevet til ørken. Og gennem 400 år kæmpede alle mod alle, indtil der til sidst var dræbt så mange, at der nu var et folk i hver floddal, der havde sat sig på magten dér. Men der var store folkevandringer. Især fra det persiske område, hvor der ikke var floddale nok til at brødføde folk. I Mellemøsten kom der med et par hundrede års mellemrum store skarer af persere, der slog sig ned. De kom med heste og var veludrustede også til eventuel krig. I nogle af dalene, hvor floden gik meget over sine bredder, skete det også, at folk i landsbyerne valgte at rejse væk for at finde en anden dal. Det var tilfældet med jøderne, som rejste til Ægypten og blev der i lang tid, inden de drog til Mellemøsten igen og slog sig ned i Palæstina. For at undgå konstante krige valgte man at slutte sig sammen i kongeriger, hvor en konge med hans soldater skulle forsvare det fælles territorium. Det blev til mange sådanne små krige. Og man erfarede, at det kunne betale sig at lave alliancer og danne store kongeriger med store hære. Så skete der noget, som forandrede alting. Det er noget, som Marx havde med i sin teori; men som de fleste venstreorienterede ikke har forstået. Der kom en bevidsthedsstagnation og en bevidsthedsspaltning. I dag ved vi, at menneskers bevidsthed oprindelig var meget fleksibel. Men omkring år 500 før 0 stivnede bevidstheden. Der er det mærkelige, at visse forandringer i bevidstheden er sket overalt på jorden samtidig. Fra arkæologiske fund ved vi, at mennesker på et tidligt udviklingsstade begyndte at bygge små hytter. Og det skete forskellige steder på jorden helt uafhængig af hinanden. Hvis man ikke tror på en kollektiv fælles underbevidsthed for menneskeheden, kan hytterne måske skyldes klimaforandringer. Man startede også stort set samtidig med landbrug vidt forskellige steder; men det kan også forklares med klimaforandringer. Men omkring år 500 før 0 sker der altså noget med menneskers bevidsthed og det skete samtidig i Kina, Indien og Mellemøsten. Om det også skete andre steder ved jeg ikke noget om. 9

10 I det gamle Grækenland stagnerede bevidstheden i et mønster, som jeg kalder analyse-energien. Sammenhængen mellem strukturen i bevidstheden og energimønstret på kroppens overflade kan man læse om sidst i bogen i tillægget Energimønster og bevidsthedsstruktur. Energilegemet har her to poler med høj elektrisk ladning (underliv og hoved); og det overføres via nervetrådene til hjernen, så der også her opstår to bevidsthedspoler. Det betyder, at man kan have to tanker samtidig og dermed analysere. Man kan nu argumentere for, at denne to-delte bevidsthed er opstået, fordi der forinden var opstået et klassesamfund. Det to-delte samfund skaber hermed en to-delt bevidsthed. Men hvis man nærlæser de historiske kilder fra datidens Grækenland, er det næppe den vigtigste forklaring. Der var faktisk en tradition blandt nogle lærte filosoffer, om at de kunne argumentere for hvad som helst. Man kunne tage en påstand og argumentere for den. Og så kunne man bagefter argumentere videre og på et tidspunkt nå frem til at den modsatte påstand var rigtig. Hertil anvender man en cirkelargumentation. Man beskriver den første påstand ved hjælp af et af energimønstrene, idet man kun holder sig til bevidsthedsmæssige strukturelle argumenter. Så arbejder man sig rundt i cirklen. Og for hvert skridt tilføjer man nye bevidsthedsmæssige strukturelle argumenter. Når man så er kommet en halv runde frem, er man kommet til de præcis modsatte argumenter end dem, man startede med. Denne leg med bevidsthed var meget udbredt. Men den gav jo også anledning til at mene, at bevidsthed var noget relativt, som ikke kunne rumme en evig sandhed. Filosoffen Aristoteles ( før år 0) var den første, som mente, at analyse-energien gav den eneste rigtige sande bevidsthed. Via nervetrådene bliver energimønstret overført til hjernen, hvor man så får 2 bevidsthedspoler. Det betyder, at man kan rumme 2 tanker ad gangen. Og derfor kan man analysere og blive klogere. Man brugte også bevidsthedsmønstret til at filosofere om livet og døden. Sjælen (bevidstheden i hovedet) kom fra himlen. Og legemet (bevidstheden i underlivet) kom fra jorden. Når man døde, gik sjælen tilbage til himlen, og legemet blev til jord igen. Hos jøderne skete der samtidig en stagnation i enheds-energien. Det passer ikke til Marx s teori. Jøderne opdelte bevidstheden i ånd og kød. Ånd var de lave energier i hovedets og underlivets bevidstheder. Og kød var den høje energi i brystets bevidsthed. Ånd og kød var to sider af samme sag; de kunne aldrig adskilles. Jøderne mente, at der var kræfter, der styrede solen, måne og planeterne og at det egentlig var de samme kræfter, der styrede mængden af vand i floderne. Bevidstheden i hovedet handlede om himlen. Og bevidsthed i underlivet handlede om flodens vand. Det var de to, der styrede livet. Og de havde så skabt det kødelige menneske, som var bærer af bevidstheden. Jødernes fællesskab var bærer af deres fælles kollektive bevidsthed, som de kaldte Gud. Når det enkelte menneske døde, forsvandt den individuelle bevidsthed; men den kollektive Gud var evig. Hos jøderne var der også klasser med rige og fattige; men de stagnerede altså ikke i analyseenergien ligesom hos grækerne. I Kina stagnerede man også på dette tidspunkt. Mens man i Mellemøsten stagnerede i ét enkelte energimønster, handlede stagnationen i Østen om at glide ind i præcis den cirkel-proces, som er vist her til venstre. Tidligere var det normalt, at kineserne kunne skifte fra et energimønster til et hvilket som helst andet energimønster; men nu skulle der være en særlig rækkefølge for at opnå den korrekte bevidsthed. Tidligere kunne kineserne også skifte mellem at polarisere sig i højre og venstre side og så samle siderne igen. Når de var polariserede, kunne de have forskellige energimønstre i hver sin side. Og når de var samlet, havde de samme 10

11 energimønster i begge sider. Men omkring år 500 før 0 var det altså bedst, hvis man altid gennemlevede nogle bevidsthedsrunder og fulgte den viste cirkel. Noget tilsvarende så man i det nordøstlige Indien på denne tid, hvor den buddhistiske bevidsthed opstod. Her skulle man ikke skifte rundt mellem bevidsthederne. Man skulle kun gøre det fantasien. Når man så kom til handlinger, skulle man agere ud fra en slags fælles bevidsthed, hvor der var balance mellem alle 8 energier. Både i Kina og Indien var der klasser; men ingen af disse to kulturer stagnerede i analyse-energien. Hinduisterne i det nordvestlige Indien stagnerede i 4 grundlæggende kaster, hvor man havde forskellige energimønstre i de to sider. Det interessante er altså, at alle disse stagnationer sker stort set samtidig. Jeg tror, at det er lidt tilfældigt, hvorfor den enkelte kultur lige er stagneret på en bestemt måde. Jeg tror gerne, at der er særlige årsager i den enkelte kultur, der betinger en bestemt stagnation. Men overordnet tror jeg, at det er en del af evolutionen. Jeg tror, at den menneskelige hjerne på dette tidspunkt er blevet så udviklet, at man ikke bare skifter rundt mellem bevidstheder, men at man begynder at studere bevidstheden selv. Og så opdager man, at de enkelte energimønstre giver forskellige bevidsthedsstrukturer. Og man opdager, at disse bevidsthedsstrukturer rummer en masse filosofiske erkendelser. I perioden fra 150 før 0 til 125 efter år 0 opstår den kristne bevidsthedsstruktur, hvor man polariserede sig og fik den græske bevidsthed i højre side og den jødiske i venstre side. Denne bevidsthedsstruktur var udbredt over store dele af de østlige Middelhavslande. Man erkendte, at man var stagneret og spaltet. Og man begyndte med terapi, hvor målet var at forene de splittede bevidsthedsdele. Kristendommens profet Jesus magtede det; men allerede omkring år 70 mente de fleste kristne, at det kun var Jesus, som havde evnen til at samle de splittede bevidstheder; og de mente, at han nu var en ånd, der skulle redde hele menneskeheden. Det terapeutiske arbejde med at integrere de splittede bevidstheder holdt man langsomt op med efter år 125. Omkring år 600 opstår den arabiske kultur, som knytter sig til det viste energimønster. Bevidstheden i dette mønster giver en kritik af den jødiske og græske bevidsthed, som de kristne havde. Jøderne mente, at Gud udgøres af jøderne; mens alle andre kulturer ikke er Guds skaberværk. Araberne mener derimod, at alle kulturer og religioner er Guds skaberværk. Grækerne mente, at de kunne styre hele verden med deres forstand. Araberne mener derimod, at mennesker er en del af naturen, og at vi skal underordne os den. Bevidsthedsspaltninger Omkring år 1400 skete der i Europa en egentlig bevidsthedsspaltning (alienation). Man hævede sig op over dyret i sig selv. Adelen knyttede an til analyse-energien i højre side. Her begyndte det, som europæerne kalder fornuft og civilisation (hoved), mens man erkendte, at man dybt nede i underbevidstheden (underliv) havde dyriske drifter. Kirken knyttede an til enhedsenergien i venstre side. Her blev det åndelige delt op i Gud og Satan. Og efter døden kunne man nu enten komme i himlen eller i helvedet. Det er denne bevidsthedsstruktur, som Marx undersøgte. Og så læste han en masse historiske kilder og fandt frem til, at der skete en transformation fra feudalisme til kapitalisme. Og denne proces medførte, at mennesker overgik til følgende bevidsthedsstruktur: 11

12 Det er en splittelse mellem højre og venstre side. Marx placerede det ikke kropsligt. Man han beskrev, hvordan mennesker på den tid fik sådan en dobbelt bevidsthed. Og han mente, at det er kapitalismen, der er årsag til splittelsen. Der hersker forskellige 3 tolkninger af Marx: 1) Bevidsthedsspaltning er et gennemgående aspekt i alle Marx s skriverier. 2) Marx bruger kun bevidsthedsspaltning i sine sene bøger i forbindelse med arbejdsdeling. 3) Bevidsthedsspaltning har ikke noget med Marx at gøre. Nummer 1) er korrekt; men der er en årsag til, at 2) og 3) er opstået. I 1844 skrev Marx Økonomiske og filosofiske skrifter, som først blev udgivet i 1932 og egentlig først for alvor blev kendt i 1960 erne her i Vesten. Og i skrev Marx Grundrisse, som først blev udgivet 1923, - blev senere udgivet i sovjet i 1939, og først egentlig kendt i Vesten i Det er i disse skrifter, at Marx fokuserede på bevidsthedsspaltning. Helt op til 1960 kendte de fleste socialister ikke disse skrifter fra Marx; men kendte kun dem, som Marx skrev sidst i sit forfatterskab. Marx s senere skrifter fokuserer på økonomi; men hvis man læser omhyggeligt, opdager man, at Marx også i disse skrifter fastholder sine tanker om bevidsthedsspaltning. Det skal jeg komme ind på senere, når jeg gennemgår noget om marxistisk økonomi. Som den systematiske tænker Marx var, mente han ikke, at han behøvede at gentage sig selv. Og derfor finder man i hans økonomiske skrifter tillægsord og bisætninger, som henviser til teorierne i hans første skrifter, og som udgør en del af forklaringerne, men som han altså ikke gentager. Det var den sovjetiske leder Vladimir Iljitj Uljanov ( ), som tog dæknavnet Lenin, godt klar over. Han skrev engang: Det er komplet umuligt at forstå Marx s Kapital (3-binds-værk om kapitalistisk økonomi, udgivet i 1858, 1867, 1885 og 1894) uden gennemgående studier af hele Hegels logik (3 værker udgivet i 1812, 1813 og 1816). Og Hegels logik var netop grundlaget for Marx s først skrifter. Hegel var opdraget til normal europæisk tankegang: Men han havde frigjort sig fra splittelsen mellem underliv og bryst (alienationen) og mellem højre og venstre side (reifikationen). Han kunne derfor opleve 3 forskellige bevidstheder samtidig: højre sides hoved, højre sides underliv og venstre sides bryst. Når det drejer sig om, hvordan bevidstheden udvikles, indså han, at der hele tiden er en proces fra noget primitivt (underliv) til noget mere forstandigt (hoved). Men så følte han også sin venstre side, og her opstår en følelse på baggrund af modsætningen mellem underliv og hoved; og den giver impulser til, at man ændrer bevidsthed (hoved). Jeg har hørt og læst mange forvrøvlede fortolkninger af Hegel s udviklingstankegang. Den korte version er, at udviklingen starter med en tese (hoved). Den kommer egentlig fra Gud. Så får man en antitese (underliv). Det er en dyrisk legemlig bevidsthed, som opstår i modsætning til de tanker, der er i hovedet. Og summen af de to bliver til en syntese, som er følelsen i brystet. Når man har fordøjet følelsen og blevet bevidst om den, bliver den så til en ny tese (hoved). Og så er der igen en modsætning til det kropslige (underliv). Og dermed opstår en ny følelse (bryst) osv. På den måde udvikler bevidstheden sig. Den forvrøvlede fortolkning består i, at man fokuserer på begreberne tese, antitese og syntese. For så tror man, at alle 3 befinder sig i tankerne i hovedet. Visdommen består i, at man erkender, at det er 3 kvalitative forskellige bevidstheder, der er adskilt fra hinanden. Denne fortolkning med tese, antitese og syntese opstod allerede, mens Hegel levede og selvfølgelig afviste han den totalt. Marx overtog Hegels tankegang omkring udvikling; men han kaldte delene noget andet. Men det væsentlige er, at han var klar over, at der er 3 forskellige dele i bevidstheden, og at de påvirker hinanden, samt at de er kvalitative forskellige. Gudsbevidstheden oplevede Marx som samfundsbevidstheden. Den dyriske legemlige bevidsthed oplevede Marx som arbejdsbevidstheden. Og følelsesbevidstheden oplevede Marx som den sociale bevidsthed. Han skiftede lidt og benævnte dem med forskellige navne, alt efter hvad han analyserede. Men hans hovedargumenter var relationerne mellem disse delbevidstheder. 12

13 Freud mente, at vi havde den samme bevidsthedsstruktur; men kaldte delene noget andet. I underlivet havde man en bevidsthed, som han kaldte det. Her var seksualiteten og det dyriske; men det civiliserede menneske havde projiceret det udenfor sit jeg, og derfor opfattede man det som en ting. Her var det altså en bevidsthedsmæssig spaltning (alienation). I hovedet havde man så et over-jeg. Det havde man skabt, fordi man blev nødt til at kontrollere og undertrykke sit dyriske jeg i underlivet. Og det var derfor også over-jeg et, der havde projiceret det oprindelige dyriske jeg udenfor jeg et og gjort det til en ting. Og så var der en tredje bevidsthed i brystet, som opstod som en følelse mellem de første to bevidstheder, og det kaldte Freud for jeg et. Her er der altså ingen egentlig spaltning mellem de to sider (reifikation). Marx og Freud havde samme opfattelse af, hvordan denne bevidsthedsstruktur var opstået. Det begyndte i stenalderen. Manden var dominerende og havde en spontan seksualitet (underliv). Og han voldtog bare kvinderne. Og så fik han en selvbevidsthed (hoved) om, at han var dominerende og kunne gøre, hvad der passede ham. Men kvinderne reagerede negativt, og det gav han dårlige følelser (bryst). Så tænkte han over det. Og næste gang han tog en kvinde, ændrede han sin opførsel en smule (underliv). Hermed ændrede han sin seksuelle opførsel. Det, der oprindelig var en spontan seksuel handling (underliv), fik nu også tilføjet en bevidsthed i hjernen om, hvordan han skulle opføre sig. Hermed blev den oprindelige seksualitet en lille smule mindre voldtægtsagtig. Når han så tog en kvinde og havde sex med hende, fik han en ny selvbevidsthed (hoved), hvor han registrerede, hvad der virkede godt, og hvad der virkede dårligt. Og han fik også nogle nye følelser (bryst) ud fra, hvordan kvinden reagerede. Og det tænkte han så igen over. Og så ændrede han igen sin opførsel, så han nu blev en lille smule civiliseret. Og sådan fortsatte det. Freud gik så ikke videre i sin fantasi, men det gjorde Marx. På et tidspunkt blev samfundet så rigt, at der var nogle, der kunne udnytte andres arbejdskraft. I første omgang var det manden, der udnyttede kvinden. Men senere ændrede bevidstheden sig samtidig med en social forandring, så der opstod en overklasse (hoved), der kontrollerede og styrede, mens der opstod en underklasse (underliv), der udførte alt det hårde arbejde. Det interessante er dog ikke den samfundsmæssige 3-deling, men den 3-delte bevidsthed og den måde, som de 3 bevidstheder fungerer på. Undervejs i den historiske udvikling sker der det, at jeg et flytter fra underlivet til hovedet. Indledningsvis er jeg et dyrisk, og hovedet er bare en moralsk bevidsthed, der skal kontrollere ens dyriske drifter. Men til sidst bliver hjernen til jeg et, mens det dyriske efterhånden projiceres udenfor jeg et og bliver til noget abstrakt og objektivt. På Marx s tid er der altså en egentlig bevidsthedsspaltning mellem underliv og hoved (alienationen), og der er ved at opstå en egentlig spaltning mellem højre og venstre side (reifikationen). Marx tror, at alienationen startede i stenalderen, hvor det var forholdet mellem far, mor og barn, der oprindelig dannede mønstret; og at det så siden hen er blevet til et samfundsmønster. Sandheden er dog ved vi i dag at den egentlig spaltning skete i 1400-tallet. Marx forklarede så reifikationen som en følgevirkning af kapitalismen. Og han mente, at mennesker først vil blive i stand til at indføre socialisme, når de igen kan samle de to siders bevidsthed. Marx mente, at den materielle bevidsthed (underliv), som er fuld af modsætninger og problemer, giver en protestbevidsthed (hoved), som er negationen af den kapitalistiske bevidsthed. Denne modsætning mellem underliv og hoved giver så følelsen i brystet om, at der er noget galt, og at man bør ændre samfundet. Og det giver så negationens negation: nemlig en kommunistisk bevidsthed (hoved). Inden Hegel og Marx udtænkte det her, var der en tysk filosof, Immanuel Kant ( ), som ofte nævnes som den, der begyndte at forstå den europæiske bevidsthed. Vi bruger jo sanserne til at opleve den ydre verden. Og vi ved, at der går nervetråde op til hjernen, og at der her opstår en bevidsthed. Før Kant var der så to hovedretninger af filosoffer i Europa. Den ene mente, at vi i hjernen fik en korrekt erkendelse af den ydre virkelighed, og at alle altså fik den samme erkendelse. Og den 13

14 anden mente, at ethvert menneske fik en individuel erkendelse, som opstår inde i hjernen, og hvor vi ikke ved, om den passer med den ydre virkelighed. Men Kant kombinerede disse to opfattelser og kom frem til en helt tredje opfattelse, som alle i dag kan indse er rigtig. Han mente, at vi i hjernen danner nogle bevidstheder, som giver nogle strukturer. Og når der så via sanserne kommer noget ind i hjernen, retter det sig ind efter de strukturer, der er i forvejen. Kant kunne erkende 12 sådanne bevidsthedsformer. Men derudover indså han, at vi med vores hjerne også kan bearbejde vores egen bevidsthed. Via erfaringer kan vi ændre vores bevidsthed. Og det foregår udelukkende inde i hjernen. Kant byggede sine idéer på analyse-energien, hvor vi kan håndtere 2 bevidstheder samtidig. Der er en kropslig bevidsthed, hvor vi oplever os som et seksuelt dyr (underliv), og hvor vi har vilje, aggression og andre bevidsthedselementer, der forholder sig direkte til omgivelserne. Og så har vi en civiliseret hjernemæssig bevidsthed med fornuft (hoved), hvor vi danner os nogle tanker. Og ved at bruge den sidste bevidsthed til at analysere den første opstår Kants tanker. På Marx s tid byggede Feuerbach videre på Kant s 2-polede bevidsthedsstruktur og kom med en teori om, hvordan bevidstheden havde udviklet sig historisk. Den kropslige bevidsthed (underliv) var til enhver tid en konkret og passivt registrerende bevidsthed, der passede til den ydre materialistiske og tekniske udvikling. Og den abstrakte bevidsthed (hoved) var så den hjernemæssige bevidsthed, som rummede et jeg, og de tanker, som jeg et havde. Det var et brud med datidens forestilling, hvor Gud spillede en rolle for bevidstheden. Men Feuerbach erklærede Gud for død, og hans bevidsthedsteori kaldte han for materialistisk. Den er denne teori, som de fleste på venstrefløjen har i dag, nemlig, at den tekniske udvikling og forholdene i samfundet (underliv) bestemmer bevidstheden (hoved). Marx kritisere Feuerbach for at tage total fejl. Marx skrev i 1845: Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme Feuerbachs medregnet er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. I Feuerbachs og nutidens venstreorienterede bevidsthed er der kun analyse-energien. Det materielle knytter sig til underlivet. Og bevidstheden er i hovedet. Og det er det materielle, der skaber bevidstheden i hovedet. Her overfor betoner Marx, at mennesker er et subjektivt væsen (bryst), som sanser og har en praksis, der forholder sig til omverden. Det er først, når de to siders bevidsthed kobles sammen til en fælles erkendelsesproces, at mennesket bliver en politisk handlende kraft, som kan tænke nyt, og som kan handle i overensstemmelse med det nye. Marx havde for eksempel denne opfattelse af religion og filosofi: Tidligere havde mennesker en dyrisk bevidsthed (underliv), og så fik de en religiøs bevidsthed (hoved). Den gav anledning til en negationsbevidsthed, altså en følelse (bryst). Den giver så igen anledning til negationens negation, hvorved man erstatter religionen med en social filosofisk bevidsthed. Marx s opfattelse af politisk bevidsthed var nogenlunde sådan: Folk havde tidligere en konkret bevidsthed om deres produktion (underliv). Så fik de en abstrakt bevidsthed om styring af samfu n- det (hoved). Det gav en følelse (bryst), hvorefter de ændrer selve produktionsmåden. Den abstrakte bevidsthed, som altså først var i hovedet, overføres nu til produktionsmåden, som så bliver en ny konkret bevidsthed. Til gengæld får man en abstrakt tanke om det oprindelige liv. Det oprindelige konkrete er hermed blevet abstrakt. Og det abstrakte er altså blevet konkret. Der er sket en tilsvarende ombytning af subjekt og objekt. Først var mennesket subjekt i produktionen. Men man ender med at blive en arbejdskraft, som styres af andre, og dermed er man blevet til objekt. Det oprindeli- 14

15 ge objekt, som er samfundet, der skal forbruge produktionen, er blevet til subjekt, som styrer produktionen. Marx forestillede sig, at der i historiens løb er opstået en overklasse (hoved), som har tilkæmpet sig ejendomsret til jord, boliger, redskaber, penge mm., mens der så er andre (underliv), som er dem, der må arbejde og fremstille de materielle goder. Og han forestillede sig, at når man afskaffer den private ejendomsret, vil den to-polede bevidsthed ikke længere være enedominerende. Og hermed vil mennesker kunne frigøre sig fra at være fastlåst til denne bevidsthedsstruktur. Marx beskrev også, hvordan varer, arbejdere, og penge transformeres bevidsthedsmæssigt, så de både er med i den konkrete bevidsthed (underliv) og i den abstrakte bevidsthed (hoved), og at produktion og vareudveksling skifter fra at være styret af den konkrete bevidsthed til den abstrakte bevidsthed. I forbindelse med overgang til et fremtidigt socialistisk samfund mente Marx, at folk, der vil deltage, må være forberedt på en omformning af dem selv. De kan ikke forblive, som de er. Der skal ske en bevidsthedsmæssig transformation. Marx mente ikke, at den kommer af sig selv, eller at den skabes af modsætninger eller af noget som helst andet. Den nye bevidsthed er af ren utopisk art. Den opstår i vore følelser, når vi betragter samfundet. Friedrich Engels ( ) var Marx s skrivekammerat. Han havde arvet en bomuldsfabrik, og han gav Marx penge hver måned, så Marx kunne sidde og studere og skrive. Marx s første titel på hans mest kendte skrift var Troens manifest ; men Engels fik ham til at ændre titlen til Det kommunistiske manifest. Når Marx kaldte det for Troens manifest skyldes det, at det netop bygger på følelser og tro. Marx analyserede det kapitalistiske systems udvikling og mente, at det gav anledning til revolutionær bevidsthed. Men sådan en revolutionær bevidsthed ville ikke komme, med mindre folk skabte den ud fra en tro på, at det ville skabe lykke og frihed. Marx kom fra en overklassefamilie; men i 1843 flyttede han til Paris sammen med sin kone. Og i starten boede de i et kollektiv, der fungerede efter Fourier s ideer. Og det var her, at han fik øjnene op for socialisme og kommunisme. Charles Fourier ( ) var sammen med Henri Saint-Simon ( ) og Robert Owen ( ) de 3 kendteste utopister. De overværede den franske revolution i , som kappede hovedet af de adelsfolk, der forsvarede det gamle adelsvælde, og som gav magten til de adelsmænd, som nu skiftede til at blive kapitalister. De 3 utopister visualiserede et fremtidigt socialistisk samfund. Og de opfattede sig selv som videnskabeligt arbejdende teoretikere, der formulerede politiske visioner. Saint-Simon var den første, der brugte ordet socialisme, og han mente, at den kapitalistiske overklasses magt skyldtes deres intellektuelle overlegenhed. Han mente, at der altid ville være sådan en overklasse, der ville styre samfundet. For at forbedre de lavere klassers forhold skulle staten være et instrument til videnskabelige fremskridt og social produktion. Det skulle være eksperter, der styrede alting, og derfor ville klassekonflikter ophøre, fordi alt ville blive til gavn for alle. Staten skulle også skaffe arbejdspladser til proletariatet. Fourier var opmærksom på den første bevidsthedsspaltning (alienation), hvorefter der opstår en isoleret bevidsthed i hovedet, mens bevidstheden i underlivet projiceres udenfor jeg et. Med sådan en bevidsthed kan man ikke kan erkende virkeligheden, som den her. Man har to del-bevidstheder, der begge oplever virkeligheden forvrænget. En alieneret person ved ikke det, som han tror, at han ved, og hans viden består af modsætninger. Det er, som om der er et tykt gitter foran hans øjne. Trådene skjuler halvdelen af den ydre virkelighed. Han kan kun se fragtmenter af virkeligheden, og han kan ikke se, hvordan de hænger sammen. Når man ikke kan se sådanne sammenhænge, kompenserer hjernen ved at konstruere nogle logiske sammenhænge. Alienationen er skabt i en social 15

16 proces, hvor mennesker gensidig påvirker hinanden. De har derfor alle sammen den samme oplevelse og de samme logiske sammenhænge. I og med at alle har den samme bevidsthed, opfatter man sig som normal. Men man tror også, at bevidstheden er naturlig, ligesom man tror, at man har en objektiv oplevelse af virkeligheden. Fourier - og senere Marx - mente, at en ophævelse af alienationen var forudsætningen for at opnå socialisme. De fleste venstreorienterede i dag aner intet om alienation. Psykologiens fader Freud mente, at alienationen var en del af menneskets natur. Psykologen Erich Fromm ( ) mente, at alienationen var kulturelt skabt. Eksistentialister mener, at alienationen er et grundvilkår for individet. Og psykiatere mener, at det er en sygelig afvigelse. Jeg husker tydeligt, da jeg sad i en lille hytte ude i naturen midt i 70 erne og pludselig skiftede fra mit jeg i hovedet til mit jeg i underlivet. Jeg følte, at jeg var blevet en abe, og fuld af angst vraltede jeg uden for huset og gryntede, mens jeg ikke kunne få kontakt til min alienerede hjernebevidsthed. Det varede dog kun et par minutter, og så oplevede jeg de to bevidstheder samtidig. Og kort efter opdagede jeg, at jeg kunne skifte mellem hvilken af de to, der skulle dominere. Sådan har jeg det stadig. Problemet for mig var, at jeg i 1-2 års alderen ligesom alle andre børn i vores kultur var tvunget til at polarisere min bevidsthed, så jeg fik et fornuftig jeg i hovedet og et dyrisk jeg i underlivet; og at jeg så blev tvunget til at projicere min dyriske bevidsthed udenfor mit jeg. Herefter var jeg et hjernestyret individ, der blev mere og mere civiliseret; mens min bevidsthed i underlivet ikke udviklede sig. Som voksen havde jeg derfor en veludrustet forstand i hovedet. Og så havde jeg en anden bevidsthed, som jeg havde fortrængt, og som var på et 2-årigt erfaringsniveau. Socialt indebar det, at jeg ubevidst opførte mig som 2-årig, når jeg indgik i sociale konflikter. Men det forstod jeg ikke, fordi jeg jo var normal. Alle andre opførte sig på samme måde. Og vi var jo civiliserede. Og derfor løste vi problemer på en civiliseret måde. Denne civiliserede bevidsthed er en integreret del af det kapitalistiske undertrykkende system, som jeg så ubevidst identificerede mig med. Og mine evner til at frigøre mig fra det var kun på et 2-året barns niveau. Jeg havde hundredvis af revolutionære teorier. Jeg kunne analysere alting i detaljer. Men jeg magtede kun at handle som en 2-årig. Det har jeg siden lavet om på. Tilbage til Fourier. Problemerne mente han - med det nye kapitalistiske samfundssystem var ikke kapitalisterne, som oplevede sig selv i hjernebevidstheden. Problemet var bønderne og arbejderne, som oplevede sig selv i den dyriske kropslige bevidsthed, der var projiceret udenfor jeg et. Her oplevede de sig som arbejdskraft, som andre skulle styre. Fourier mente, at denne spaltning var opstået på grund af for ensidigt arbejde. Han mente, at mennesker havde 12 passioner, og de skulle tilfredsstilles via varieret og gensidig komplementære former for arbejde. Hvis bønder og arbejdere derfor skulle genvinde deres evne til at kunne tage initiativer og styre, skulle de danne kollektiver med jordbrug og al anden slags produktion. Her skulle mænd og kvinder være ligestillede. Og det ville troede han blive så stor succes, så kapitalister også ville deltage. Hen ad vejen ville staten så forsvinde af sig selv. Han tegnede og beskrev sådan et stort kollektiv, og så sad han på sit kontor hver dag og ventede på, at en kapitalist ville komme og tilbyde at finansiere det første kollektiv; men det skete aldrig. Marx erkendte, at Fourier havde ret. Arbejdere og bønder håbede bare på, at de nye kapitalister ville skabe rigdom for alle. Og de håbede på, at magthaverne kunne udvikle samfundet i socialistisk retning. Men de magtede ikke at gøre noget. Den styrende hjernebevidsthed og arbejdskraftsbevidstheden var to bevidstheder, der var totalt adskilte. Når de tænkte og snakkede om den ene, oplevede de ikke den anden. Nu var disse teoretikere ikke dem, der skabte de folkelige bevægelser. Allerede i 1700-tallet og igen i 1800-tallet var der mennesker, der kom hjem fra Indien og fortalte om den bevidsthed, som bønderne derude havde. Den lignede lidt den europæiske bevidsthed med en offentlig be- 16

17 vidsthed i højre side og en familiemæssig og religiøs bevidsthed i venstre side. Men det interessante var at kigge på bevidstheden i højre side. I Europa havde man analyse-energien, hvor man i 1400-tallet havde gennemført en egentlig bevidsthedsspaltning, så man oplevede et jeg i hoved, mens man havde et vildt dyr i underlivet. Hvis man ikke undertrykte sit underliv, ville man opføre sig dyrisk, aggressivt og egoistisk. Hele det civiliserede samfund byggede på, at alle altid undertrykte sig selv, så man opførte sig civiliseret. Men bønderne i Indien havde ikke nogen hjernemæssig bevidsthed til at undertrykke sig selv. Og de havde lige så meget dyrisk energi i underlivet som europæerne. Men de var ikke aggressive og egoistiske. Dette energimønster hedder udlevelses-energien. Underliv og bryst danner en samlet bevidsthed. Aggressionen og egoismen fra underlivet blander sig med kærlighed og medfølelse i brystet, så der opstår en helt tredje bevidsthed, som er sjov, fræk og spændende. Og igennem sidste halvdel af 1700-tallet var der mange revolutionære mennesker, der udførte terapi, hvor de skreg vreden ud og lod gråden komme, indtil de havde afreageret deres egen selvundertrykkelse. Og så valgte de at leve efter udlevelses-energiens bevidsthed. Her var der ikke nogen adelsfolk eller kapitalister, der skulle herske over dem. De skulle være frie. De skulle bygge sa m- fundet på deres kropslige arbejde (underliv), og de skulle danne sociale fællesskaber (bryst); men de skulle ikke have nogen overklasse (hoved) til at bestemme over dem. Denne nye bevidsthed var en afgørende faktor i den franske revolution i slutningen af 1700-tallet, hvor kapitalister, arbejdere og bønder tog magten fra adelen. Det var også denne bevidsthed, som udvandrerne bragte med sig til Amerika. Man tog afstand fra den europæiske selvundertrykkelse; og man skabte et frit samfund, hvor enhver kunne gøre, hvad man havde lyst til. Udlevelses-energiens bevidsthed finder vi i dag hos Republikanerne, mens Demokraterne har den europæiske bevidsthedsstruktur. På denne ene side var der altså en revolutionær elite, der havde frigjort sig fra alienationen, og som dannede kollektiver, mens idéen om en fri bevidsthed bredte sig ud i store dele af samfundet. Og på den anden siden var størstedelen af bønder og arbejdere fanget i den alienerede bevidsthed, hvor de godt nok var utilfredse, men ikke magtede at foretage systemoverskridende handlinger. Marx skrev derfor, at der rejser sig et kommunistisk spøgelse. Det var det folkelige håb om frihed. Og samtidig satte han sig for at forstå, hvorfor arbejderklassen havde en bevidsthed, der ikke magtede at lave revolution. Hans mål var at nå frem til en langsigtet teori for, hvordan bevidstheden kunne ændres, sådan at der alligevel kunne komme en socialistisk revolution. Det nåede han aldrig. Men han nåede at erkende, at hans tanker om den historiske udvikling var forkerte. Ifølge ham var folk omkring år 1600 nede på et primitivt bevidsthedsniveau, og op gennem tallet var der dels sket en industriel vækst og dels kommet den civiliserede bevidsthed. Han troede så, at mennesker før år 1600 var endnu mere primitive. Og han troede, at der havde været en jævn udvikling fra en urkommunisme frem til hans tid, hvor mennesker hele tiden blev klogere og klogere. Men ved et tilfælde kom han til at læse i Biblen om Paulus. Og her opdagede han, at Paulus havde en lige så veludviklet forståelse af bevidsthedspaltninger som ham selv. Og det, som Marx troede var skabt af kapitalismen, eksisterede åbenbart også 1800 år tidligere i det gamle Palæstina. Paulus skrev på et tidspunkt efter år 50: jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. 17

18 Han forstod altså ikke sit eget bevidsthedsmønster eller rettere, han forstod det. Det (hoved), jeg vil, det gør jeg ikke, fordi hans jeg i underlivet trækker i modsat retning - og det, jeg hader (underliv), det gør jeg. Selvfølgelig ikke hele tiden. Men det undrer ham, at han har en bevidsthed i underlivet, der får ham til at gøre noget, som han (hoved) hader. Så er der en lov i samfundet, der skal få folk til at lade være med at udføre de handlinger, som bevidstheden i underlivet gerne vil. Så når han gør, hvad underlivet vil have ham til, er det godt, at der er en lov. Den er god, for den får én til at kontrollere og tilbageholde sig selv. Paulus kan dog ikke forstå, at der skal kunne være 2 jeg er. Derfor mener han, at han har et jeg i hovedet; og så er der en synd, som bor i hans kød. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Paulus projicerede altså det onde (underliv) over i sit kød. Og så undskyldte han sig med, at det ikke var ham, der handlede, men synden (underliv), som boede i ham. Det var præcis, hvad Marx oplevede hos arbejderklassen i 1800-tallet. Arbejderne ville noget. Og så ville de også noget andet; men dette andet trak i modsat retning af det første, de ville. Så der skete aldrig noget afgørende. Og folk kunne ikke selv indse, at de to bevidstheder var modsætninger, for de var netop spaltet fra hinanden, så man kun oplevede én ad gangen. Når jeg sidder sammen med unge venstreorienterede og siger, at vi skal have en teori for, hvad vi skal lave i praksis, kigger de tomt på mig. De kan ikke se, hvad teori og praksis har med hinanden at gøre. Teori er noget oppe i hovedet, og det handler om abstrakte principper. Og praksis er noget med at gøre noget, og det handler om konkrete aktioner. De kan udmærket forstå begge ting; men de befinder sig i to adskilte bevidstheder. Marx og andre revolutionære ved imidlertid, at man skal have en teori for sin praksis. Og efter at have udført praksis, skal man evaluere og gøre erfaringer. Det skal så give anledning for en ny teori, som så skal omsættes i praksis osv. På den måde skal man hele tiden veksle mellem teori og praksis. Teorien handler ikke om noget abstrakt og principielt. Det er en plan for praksis, sådan at man gør det muligt at blive klogere. Kun derved kan man udvikle en teori/praksis, der kan overskride samfundets strukturer og fremme socialismen. Nå, men tilbage til Her mødte Marx Pierre-Joseph Proudhon ( ). De var helt enige om alt det her med alienation. Og derfor dannede de en journalistisk gruppe, der skulle bevidstgøre befolkningen. Det varede dog ikke mere end et års tid, før de to herrer indtog vidt forskellige standpunkter. Proudhon mente, at revolutionen var uundgåelig, og at de borgerlige politikere lige så godt kunne indstille sig på det. Det var en objektiv historisk kendsgerning, mente Proudhon. I 1789 væltede man det gamle adelsvælde. I 1793 kom en mindre revolution. I 1830 og 1848 kom endnu nogle revolutioner. Den sidste afskaffede kongedømmet og oprettede en republik. Allerede i 1846 skrev Proudhon Det økonomiske systems modsætninger eller elendighedens filosofi. Og to år senere skrev Marx så et slags svar med bogen Filosofiens elendighed, hvor han kritiserede Proudhon og alle andre filosoffer for ikke at have erkendt, at bevidstheden har nogle historiske og sociale rødder. Problemet med Proudhon var ifølge Marx at Proudhon kun så historiske ændringer i produktionen (højre sides underliv) og ikke i det sociale (venstre sides bryst) og bevidsthedsmæssige (højre sides hoved). Men Proudhon havde en anden bevidsthed end Marx. Proudhon havde udlevelses-energiens bevidsthedsstruktur ligesom mange andre havde det i de år. De havde forkastet staten og magthavere; og nu ville de have et frit samfund. 18

19 I 1851 udgav Proudhon Den generelle idé med revolutionen i det 19. århundrede, hvor han blandt andet skev: Vi ønsker en fredelig revolution, men vi vil have, at den skal være øjeblikkelig, beslutsom og fuldstændig. Vi ønsker, at det nuværende system af undertrykkelse og fattigdom skal erstattes af et system af tryghed og frihed; at den nuværende politiske magt skal erstattes af en organisation af økonomiske kræfter; at ethvert menneske i stedet for at være underordnet og adlydende skal knyttes til samfundet via en fri kontrakt. Proudhon ønskede en national bank, der er ejet af alle, der bruger banken (ikke staten). Renten skal kun være ½ eller ¼ % og skal kun dække nødvendige udgifter. Han ønskede, at staten skulle afvikle sin gæld. Og han mente, at man i revolutionens navn skulle afskaffe renten på al gæld og kun betale gælden tilbage uden rente. (På den tid lånte den franske stat penge af franske kapitalister). Renten for folks boliglån skulle også sættes til ½ eller ¼ %. Og afdragene skulle betales én gang årligt, idet der for små lån skulle afdrages 10 % og for store lån 5 %. Angående lejere: Al leje skulle indsættes på en konto til køb af huset. Den enkelte lejer ejede så den andel, som han havde betalt. For reparationer, administration, vedligeholdelse og tilbygninger skulle arbejde og priser udføres i overensstemmelse med bygningshåndværkernes fagforening. Angående landbrug: Ethvert afdrag på gæld skulle medføre, at landmanden øgede sin brugsret. Når ejendommen var helt betalt, skulle kommunen overtage ejendommen og fastsætte en leje. Skat på land skulle afskaffes. Proudhon gik imod det repræsentative demokrati, hvor befolkningen vælger politikere. I stedet gik han ind for en samfundskontrakt. Han og de fleste revolutionære mente, at man skulle fremme individualismen. Dermed forstod de noget helt andet, end vi i dag forstår ved individualisme. De mente, at den europæiske bevidsthed havde skabt et system, hvor der var nogle magthavere (hoved), der undertrykte folket (underliv). Og den enkelte bonde og arbejde havde så den bevidsthed, at de oplevede sig som en del af folket (underliv) og altså ikke som selvstændige individer. Ved at fjerne staten og magthaverne (hoved) kunne det enkelte menneske genvinde sin selvstændighed som individ. Når det var sket, var der ikke mere bevidsthed (hoved) til at kontrollere og styre. Så var der kun den kropslige funderede bevidsthed, hvor enhver var individualist. Man skulle derfor ikke overgå til fælleseje eller til at nationalisere. Men hvert enkelt menneske skulle forpligte sig med en kontrakt overfor andre mennesker i samfundet. Han skrev: Det er industriel organisation, som vi vil sætte i stedet for en regering. I stedet for love, vil vi have kontrakter. Ikke flere love vedtaget af flertallet, heller ikke når det er enstemmigt; hver borger, hver by, hvert industrielt forbund laver sine egne love. I stedet for politisk magt, vil vi have økonomisk kraft. I stedet for gamle klasser af adelsmænd, borgere og bønder, eller af forretningsmænd og arbejdere vil vi have generel adkomst til og særlige afdelinger af industri: landbrug, fabrikation, handel osv. I stedet for offentlig styrke, vil vi have kollektiv styrke. Proudhon stillede op til parlamentsvalg, men blev aldrig valgt ind. Mikhail Bakunin ( ) var en russisk revolutionær, der i 1843 kom til Frankrig, og som deltog aktiv i revolutionen i Socialister har siden kaldt denne revolution for småborgerlig, fordi der deltog alle mulige forskellige grupper: anarkister, socialister, kristne, intellektuelle osv. Bakunin mente, at Proudhon var den store socialistiske teoretiker, og at Marx var en teoretiker, som måske - måske ikke - havde ret; men som lammede arbejderklassen med alt for mange analyser. Marx mente jo, at arbejdsdelingen havde skabt en bevidsthedsmæssig modsætning (mellem underliv og hoved), og kapitalismen havde skabt en bevidsthedsmæssig modsætning (mellem højre og venstre side), hvor man har henholdsvis arbejde og familie. Det var resultatet af den historiske proces. Og Marx mente så også, at kapitalismen ville udvikle sig sådan, at der komme flere og 19

20 flere med denne bevidsthed, mens antallet af mennesker med en anden bevidsthed ville blive færre og færre. Bakunin havde slet ikke sådanne tanker, og Marx betragtede ham som uvidende. Bakunin mente ikke, at man udelukkende skulle se klassekampen som en kamp mellem kapitalister og arbejdere. Han mente, at kampen også handlede om bønder, slumkvarterernes pjalteproletariat, arbejdsløse, løsgængere, lovløse, studenter, intellektuelle mm. Hvor Marx troede, at revolutionen vil udspringe fra arbejderklassen i Europa, forudså Bakunin, at den nok ville komme i et forholdsvist tilbagestående samfund med fattige bønder, ufaglærte og uorganiserede arbejdere. Det skulle vise sig, at Bakunin fik ret. Der kom ingen revolution i Europa; men der kom i Rusland. Marx mente, at der ville komme en meget stor ensartet arbejderklasse, hvor alle fik den bevidsthedsstruktur, som han havde analyseret sig frem til. Bakunin kunne godt indse, at arbejderne havde den bevidsthed; men så mente han, at hvis arbejderne bare satte sig på magten, ville man få nøjagtig det samme samfundsmønster, som kapitalisterne havde. Han var derfor interesseret i, at det ikke kun skulle være arbejderne med deres stivnede bevidsthed, der skulle overtage magten. Han syntes, at mange andre grupper i samfundet også skulle have indflydelse på den revolutionære proces. Dertil kom, at han forudså, at der så ville opstå et bureaukrati af Marx og andre intellektuelle, der ville begynde at herske over arbejderne. Bakunin skelnede derfor mellem revolutionære socialister (ham selv og hans tilhængere) og autoritære socialister (Marx og Marx s tilhængere). Han skrev blandt andet: Jeg er fanatisk tilhænger af frihed, idet jeg betragter friheden som det eneste medium, hvorigennem vi kan udvikle intelligens, værdighed og lykke. Med "frihed" menes ikke officiel "frihed", uddelt, afmålt og reguleret af Staten. Det er noget falsk, der repræsenterer nogle fås privilegier og manges trældom; - og ikke den individuelle frihed, selvisk, gemen og fiktiv, som den fremføres af borgerlig liberalisme, der betragter individets rettigheder som noget, der begrænses af staten, og som derfor nødvendigvis må resultere i reduktionen af individets rettigheder til nul. Nej, jeg mener den eneste frihed, der i sandhed er det ord værdig, den frihed, der består i den fulde udvikling af alle de fysiske, intellektuelle og moralske/etiske evner, der findes latent i enhver, den frihed, der ikke anerkender andre begrænsninger end de, der kan føres tilbage til vor egen naturs love. Det betyder, at der i egentligste forstand ikke er nogen begrænsninger, eftersom disse love ikke pålægges os af en ydre lovgiver, ved siden af os eller over os. Det er love der ligger i os som en del af os og udgør en del af selve det at være menneske. Bakunen tilsluttede sig altså den bevidsthed, som knytter sig til udlevelses-energien. Og han mener, at det er bevidstheden i bryst/hoved, som udgør det menneskelige, mens en bevidsthed i hovedet er noget kunstigt. Bakunin frygtede, at det kommunistiske parti ville blive en ledelse (hoved), der hævede sig over arbejderne (underliv), og så var man tilbage i det gamle bevidsthedsmønster, hvorved bevidstheden atter stivnede. I slutningen af 1850 erne kom der en økonomisk krise, hvor der blandt andet var en lang strejke i England, der resulterede i, at arbejdere opnåede ret til at organisere sig. I 1864 stiftede så nogle engelske og franske arbejdere den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kaldt 1. Internationale. Marx, der var med til det stiftende møde, fik indskrevet sine synspunkter i indledningen til sammenslutningens vedtægter. Bakunin tilsluttede sig Internationalen i Under den Fransk-Tyske krig i besatte arbejderne i Paris byen og dannede et direkte demokrati. De var mest inspireret af Bakunin. Det endte med, at militæret slagtede mænd, kvinder og børn og nedlagde hermed Pariserkommunen. Herefter ændrede Marx synspunkt. Borgerskabet havde igen og igen nedkæmpet alle socialistiske oprør. Man blev nødt til at fremme en politisk bevægelse, og når man næste gang ville lave en soci- 20

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx TOMMY FALKEØJE Revolutionær teori og praksis. Venstrefløjen kontra Marx. Copyright Tommy FalkeØje. 2 Forord Mange af de skrifter, som Karl Marx skrev,

Læs mere

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. TOMMY FALKEØJE FORLAG Frigørende bevidsthed. Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013.

Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013. Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013. DEL 3: Ismernes tid er forbi Hvad skal vi kalde den livsstil, som Folket Samling inviterer

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Befri kærligheden Tommy FalkeØje

Befri kærligheden Tommy FalkeØje Befri kærligheden Tommy FalkeØje Befri kærligheden. Tommy FalkeØje København 2011. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge

Læs mere

Bevidsthedens udvikling

Bevidsthedens udvikling Bevidsthedens udvikling Tommy FalkeØje Bevidsthedens udvikling. Tommy FalkeØje. København 2011. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man

Læs mere

Bevidsthedens forvandling

Bevidsthedens forvandling Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje Bogen er anden del af et dobbeltværk. Bog 1, Bevidsthedens historie, redegør for historiske kendsgerninger set

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bevidsthedens forvandling

Bevidsthedens forvandling Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje 2 Forord I denne bog gør jeg mig ingen anstrengelser for at være objektiv eller videnskabelig. Det er jeg måske

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

Personlig forvandling

Personlig forvandling Personlig forvandling SLIP BEVIDSTHEDEN FRI Tommy FalkeØje Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Den Seksuelle Problematik

Den Seksuelle Problematik 1 Den Seksuelle Problematik Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Seksualitet repræsenterer

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere