TERNEN. Fortid, Nutid og Fremtid. Opdateret af Martin Dencker

Transkript

1 TERNEN Fortid, Nutid og Fremtid Opdateret af Martin Dencker

2 Ternens historie Fortid 1936 Orlogskutteren Ternen blev søsat og døbt af fru direktør Adolph, den 25. November 1936, fra J. Ring Andersens skibsværft i Svendborg. Byggenr Ca. 13/2 sejles prøveture. 27/2 indgik Ternen i flådens tal, og 2/3 ankommet til København og orlogsværftet for at blive udrustet til forestående togt. Der sejles kombineret prøvetur, og fiskeinspektionstur til Færøerne. Returnerer og ankommer til Korsør 30/4, forsatte mod København 1/5. Angives at være på prøvetur for at afprøve ekkolod. Ca. 18/5 afgang fra København på opmålingstogt til Grønland, med et kortere ophold i Kristianssand, og ankommer igen i København 19/ Fra April til September opmåling i Grønlandske farvande Fra Maj til engang i efteråret, opmåling i Grønlandske farvande, om vinteren bliver den oplagt i Godthåb/Nuuk pga. Danmarks besættelse. 14/7 opserveres den færøske fiskekutter TG 670 Hanna til ankers ved fiskenæsset syd for Nuuk. Hanna letter straks anker og Ternen affyrer straks 3 advarselsskud, og der bliver hejst stop signal med signalflagene. Hanna forsatte sin flugt, og forsvandt bag nogle øer, men kort tid efter for man igen visuel kontakt. 5 skarpe skud blev affyret, stadig uden at Hanna stoppede. I løbet af det næste kvarter, blev der affyret yderligere 20 skarpe skud foran Hanna. Og da kutteren stadig ikke stoppede, beordrede Ternen s chef skud direkte mod kutteren. Der blev nu affyret 10 skarpe skud direkte på Hanna før den færøske fisker stoppede sin flugt. 2

3 Under besættelsen blev Ternen anvendt af Grønlands civilstyre. Og blev hvert år overhalet på værftet i Holsteinsborg/Sisimiut. April 1941, Ternen bliver sendt på ekspeditionen South Greenland Survey Expedition for amerikanerne. Det er Ternens opgave at lokaliserer områder til at anlægge militære flyvepladser, havne og andre militære anlæg i det sydlige Grønland. Foto: Arktisk Institut 1946 Ternen bliver igen bemandet af søværnet, og laver opmåling i Grønlandske farvande /6 indlagt på Holmen, hvor den afrigges. Bliver oplagt under kystflåden for eftersyn /6 bliver kommandoen hejst igen, og Ternen udfører stations- og opmålingstjeneste ved Grønland. Poul Madsen aftjener sin værnepligt ombord på Ternen, han gør tjeneste som kok. Samme år er daværende statsminister Hans Hedtoft med Ternen på tur i området nord for Nuuk. Man kommer på denne tur bl.a. til Kangaamiut, her køber Poul Madsen flere kunstgenstande bl.a. en karikatur af Hans Hedtoft, udført af Sivert Augustussen, det bliver starten på en stor samling af grønlandsk kunst og kunsthåndværk. Det skal senere vise sig at blive den største private samling af grønlandske kunstgenstande vi har hidtil har set. 3

4 /9 bliver kommandoen strøget, og bliver igen oplagt under kystflåden for eftersyn. Betegnes som opmålingsfartøj /5 Hejste kommando. Under sejlads i Københavns havn, går Ternen på grund tæt ved Trekroner. Da der sejles den forkerte vej om en bøje. Ternen ligger sig på siden, med vand op til lønningen, maskinkonstabel Harry Schrøder Larsen får med store problemer åbnet lugen fra maskinrummet, og råber til Kaptajnen Hvad fanden laver de? Kaptajnen svarer Det her, får man ikke ros for I forsøget på at trække Ternen fri, rives pullerten ude agter af. Men det lykkedes senere at få Ternen på ret køl igen. April 1950, Harry Schrøder Larsen ved den gamle Møller & Jochumsen maskine. 4

5 1951 1/4 tildelt skrognr. A 544. Foto: Søværnet (Ternen ved Grønnedal ) /1953 udskiftes Møller & Jochumsen 110HK dieselmotor, til en 120HK Alpha dieselmotor /2 Skrognr. Ændret til Y 381, og betegnes nu som patruljekutter /9 ophørt med at være underlagt GLK. Nu underlagt SVK, skibet oplægges /4 Kommandohejsning. I Juni sejles der mod Grønland, men allerede i dansk farvand opstod der problemer med motoren, og det skete igen ved Norge. Begge gange må man søge i havn, og gennemgå større reparationer. Turen forsættes og ved Færøerne er der storm og man afvente bedring i vejret. Besværlighederne forsætter og ved den islandske sydøst kyst, støder Ternen på grund på sandbanken Brunassandur. Det menes at kraftig afdrift og dårlig sigt var grunden til grundstødningen. Det islandske inspektionsskib Odin, når frem, men kan ikke gøre noget. Om natten bliver det endnu værre, Ternen kæntre og bliver af bølgerne skubbet 50 meter længere op på sandbanken. Besætningen på 7 mand, var sat i land, mens chefen blev ombord. 5

6 Næste morgen ankommer den danske fregat Holger Danske, men heller ikke denne kan stille noget op. Den næste uge, ligger Ternen nærmest vingeskudt og kæmper i vejr og vind. Og bagbord side er nu efterhånden sunket 1 meter ned i sandet. Men så endelige lykkedes det at få Ternen fri, ved hjælp fra en bulldozer og det islandske inspektionsskib Thor. Herefter slæbes Ternen, som er i en slem forfatning, til Reykjavik. Her bliver den de næste 3-4 uger repareret, og kan nu genoptage sejladsen med Grønnedal. Men afgår og sender afgangssignal til Grønnedal, herefter modtager man svaret. Fat mod kaptajnløjtnant, Deres problemer ligger agterude. Kort efter modtager de følgende svar fra Ternen på Grønnedal. Admiralen har ganske ret, jeg har lige tabt skruen Fotos: Konrad Kristensen 1956 Formentlig patruljeret omkring Grønland /1 om aftenen fortøjer Ternen på siden af skonnerten Fylla der ligger ved kajen i Godthåb/Nuuk. Kutteren er stærkt overiset efter flere dage i hårdt vejr, hvor de har, måtte banke is, så ofte som muligt. Kutteren har en lille smule slagside til bagbord, og den efterfølgende formiddag bruges til at banke is af. 24/1 kl. 14 afgår Ternen fra Godthåb/Nuuk mod Grønnedal, stadig en del overiset, efter planen skal den sidste is bankes af i indenskærsruten ned til Færingehavn. Der er kuling fra NV, og temperaturen ligger omkring -18C. I Færingehavn er man ikke langs kaj, og kraftig snefygning vanskelig gør isafbankningen. Næste morgen, kl sejles der videre sydover. Der er stadig kuling fra NV, og vejret gør at man beslutter at gå i ly i naturhavnen ved Ravns Storø. Det betyder dog at man må sejle 1 times tid i NØ-lig retning, og med bølger fra NV, betyder det formentlig at bagbord side vil blive udsat for kraftig overisning. 6

7 25/1 ved 18 tiden sejler kutteren ind i naturhavnen, det er helt mørkt. Der er skruet helt op for styrken på radaren, og chefen forsøger at orienterer sig ud fra kort og radar. Man forsøger at ankrer op, men man kan ikke få ankeret til at bide som der står i kladdejournalen. Man beslutter i stedet at holde gående. Der bliver skrevet ankomst signal til GLK kl Dette skal vise sig at være det sidste man hører fra besætningen på Ternen. Kort efter afsendelsen, forsøger man at undgå et skær, og roret bliver lagt helt til bagbord for at undvige, den krænger voldsomt og kæntrer. Den synker lynhurtigt, besætningen har ikke en chance for at redde sig. Dette er selvfølgelig kun en teori om hvad der skete, men dette er det mest sandsynlige ud fra senere undersøgelser. 26/1 Da Ternen ikke svarer den efterfølgende morgen, bliver der besluttet at starte en eftersøgning med et Catalina fly fra Narsarsuaq Air Base. Men vejrforholdende gør at man må aflyse. 27/1 Bliver kysten overfløjet op til Ravns Storø, men man finder intet, og vejret er stadig dårligt, så man indstiller flyvningen. 28/1 Bliver en større eftersøgning iværksat, fly fra det amerikanske luftvåben, orlogskutterne Skarven og Teisten, en politikutter, civileinstitutionsfartøjer, samt en del små både og fiskekuttere. Der bliver fløjet og sejlet langs kysten mellem Kap Farvel og Ravns Storø, men man finder intet spor. 31/1 Først på femte dagen sker der noget, Grønlandsstyrets kutter H.J. Rink sender et telegram. Har fundet marinekutter Ternen inde i havnen ved Ravns Storø kl Skibet ligger på bunden. Kan se formastens top med udkigstønde over vandoverfladen og man kan se mesanmastens top med flaget. Har ikke set nogen mennesker endnu. Går i land nu og søger efter mandskabet. Man finder dog ingen på øen og husene, og ej heller spor efter besætningen. Det noteres at der 2-3 meter høj iskant langs kysten, så det ville også have været meget vanskeligt at kravle i land. Teisten og Skarven bliver dirigeret til Ravns Storø, Teisten ankrer ved vraget, som ligger på ca. 12 meter vand, ca meter fra kysten. Stævnen vender mod nordvest og er ca. 75 meter fra skærene som er på kortet. Ternen ligger på bagbord side, med en krængning på ca. 35 grader. Der bliver foretaget dykkerundersøgelser af vraget og havbunden omkring. Bagbord side har en istykkelse på næsten 25 cm, ingen ankrer ude, men bagbord anker, som er en stor isklump har været benyttet, da der er søgræs på. Der findes ingen lækager på skroget, heller ikke skrue eller ror er beskadiget, men roret er lagt helt til bagbord. Maskinen har gået med ¾ kraft, med skruen i nul stilling. Radaren skruet op til fuld styrke. Man finder kladdejournalen hvor det står at man har forsøgt at ankrer op. I radiorummet finder man det ankomst signal, telegrafisten netop nåede at sende kl Radiostationens ur er gået i stå kl , og uret på broen er gået i stå Inde i kutteren findes også 3 besætningsmedlemmer, og 2 andre bliver fundet på bunden ca. 100 meter borte. Men de sidste 3 blev aldrig fundet. Der blev også fundet en spand, mærket Ternen ca. 25 meter syd for skæret. Ingen af redningsmidlerne har været forsøgt brugt. Dette sammenholdt med at der var besætningsmedlemmer under dæk, tyder på at ulykken er sket pludseligt, og er gået stærkt. Alle 8 mand på Ternen er omkommet, ære være deres minde. Grønlandskutteren H.J. Rink hedder i dag Signe Rink og holder til i Christianshavns kanal. 5/8 samme år, bliver Ternen hævet ved hjælp af det norske bjergningsfartøj Archilles og bliver herefter bugseret til Færingehavn. Der konstateres ingen lækager på skroget. Forsvarsministeriet beslutter, efter indstilling fra søværnet, ikke at sætte Ternen i fart igen. Herefter bliver der forhandlet med Grønlandske 7

8 Handel om at overtage kutteren. 26/9 tilbyder Grønlandske Handel at overtage Ternen for bjergningssummen på kr. 16/12 udgår Ternen så af flådens tal. Foto: Forsvarets bibliotek Indregistreret i skibsregisteret. Motorskib Serfaq af København (OXGQ) ejer Den Kgl. Grønlandske Handel. Kutteren bliver istandsat og indrettet til passagertransport. Og sejlede herefter med passagerer fra Egedesminde til Sdr. Strømfjord, samt mellem byerne i Diskobugten. Nogen steder staves det Serfak Sejlede med passagerer fra Egedesminde til Sdr. Strømfjord, samt mellem byerne i Diskobugten. 30/1 modtages nødsignal fra M/S Hans Hedtoft som har ramt et isbjerg og tager vand ind. Serfaq (Ternen) er blandt de skibe der forgæves forsøger at nå frem og hjælpe. M/S Hans Hedtoft synker med 95 mennesker ombord Sejlede med passagerer fra Egedesminde til Sdr. Strømfjord, samt mellem byerne i Diskobugten. 8

9 1961 Julianehåb, sejlede passagertransport i sydøst Grønland og til Narsarsuaq Julianehåb, sejlede passagertransport i sydøst Grønland og til Narsarsuaq Julianehåb, sejlede passagertransport i sydøst Grønland og til Narsarsuaq Julianehåb, sejlede passagertransport i sydøst Grønland og til Narsarsuaq Serfaq (Ternen) mister 2 skrueblade i isen ved syd Grønland. Skibet kommer til Julianehåb, hvor man ikke mener det kan betale sig at reparerer skibet. Men rederiet Albrecht og Boserup tror på det, og køber skibet. Stævnerør og skruetøjet bliver skiftet, og Serfaq skifter navn til Arctic Pilot. 9

10 1970 Hjemsted Godthåb/Nuuk, ejer Albrecht og Boserup Ejer Arctic Coasters I/S, Lyngby (E. Boserup). Arctic Pilot (Ternen) er eftersigende med til at sejle den italienske Monzino Ekspedition op til Pol kalotten, hvorfra den italienske Greve Guido Monzino kører på hundeslæde fra Cape Columbia til Nord polen Ejer Arctic Coasters I/S, Lyngby (E. Boserup) Ejer Arctic Coasters I/S, Lyngby (E. Boserup) Skibet sælges, den nye ejer er V.H. Pedersen, Godthåb/Nuuk. Arctic Pilot (Ternen) Sejles til Danmark Hjemsted Udbyhøj Nord, ejer V.H. Pedersen. Anvendes i Danmark til at sejle med lystfiskere, mest til fladerne mellem Læsø og Varberg. Blev desuden ofte brugt til at bugsere større skibe Hjemsted Udbyhøj Nord, ejer V.H. Pedersen. Anvendes i Danmark til at sejle med lystfiskere, mest til fladerne mellem Læsø og Varberg. Blev desuden ofte brugt til at bugsere større skibe. 10

11 1977 Hjemsted Udbyhøj Nord, ejer V.H. Pedersen. Anvendes i Danmark til at sejle med lystfiskere, mest til fladerne mellem Læsø og Varberg. Blev desuden ofte brugt til at bugsere større skibe Hjemsted Udbyhøj Nord, ejer V.H. Pedersen. Anvendes i Danmark til at sejle med lystfiskere, mest til fladerne mellem Læsø og Varberg. Blev desuden ofte brugt til at bugsere større skibe Hjemsted Udbyhøj Nord, ejer V.H. Pedersen. Skibet sælges i August til Svend Otto Frederiksen Hjemsted Horsens, ejer S.O. Frederiksen. Arctic Pilot anvendes nu til projektskib for søfartsskolen Arctic Horsia Hjemsted Horsens, ejer S.O. Frederiksen, søfartsskolen Arctic Horsia. I November måned synker Arctic Pilot(Ternen) i Horsens havn. Men allerede dagen efter, hæves skibet. Det konstateres at der er pillet ved 2 søventiler, der er mistanke om forsikringssvindel da ejeren er under konkursbegæring. Horsens Folkeblad har skrevet en del artikler om dette. Senest i Januar 2013, hvor Ternen er blevet opdaget igen Hjemsted Horsens, ejer 1.Juli købes Arctic Pilot(Ternen) af Bent Lindorf Nielsen, på tvangsauktion for kr + ekstra omkostninger på kr. Bent Lindorf Nielsen ofre desuden et beddingsophold på skibet som ses på de næste billeder. 11

12 1983 Arctic Pilot(Ternen) sælges til B.H. Rasmussen for ca kr Hjemsted Horsens, ejer B.H. Rasmussen, Nr. Lyndelse

13 Annonceret til salg under navnet Arctic Pilot. Ejer Bj. Rasmussen, Odense /12 købt af følgende, Tom Søby, Hans Peter Zobrist, Christa Lages-Müller, alle Odense. Købesum ,00 DEM Ejere Tom Søby, Hans Peter Zobrist, Christa Lages-Müller, Odense Ejere Tom Søby, Hans Peter Zobrist, Christa Lages-Müller, Odense Ejere Tom Søby, Hans Peter Zobrist, Christa Lages-Müller, Odense Ejere Tom Søby, Hans Peter Zobrist, Christa Lages-Müller, Odense. 13

14 /3 Christa Lages-Müller køber Hans Peter Zobrist s andel, for ,00 Dkr. Ejere Tom Søby, Christa Lages-Müller, Odense. Ternen bliver erklæret bevaringsværdig af skibsbevaringsfonden /6 Christa Lages-Müller køber Tom Søby s andel, beløb ukendt Ejer Christa Lages-Müller, Odense. I forbindelse med Grønlands Kommandoens 50 års jubilæum, blev det besluttet er rejse en varde ud for det sted hvor Ternen og den 8 mands store besætning forliste d. 25/ Så den 18/ får søværnet rejst varden, med en dertil hørende mindehøjtidelighed. For at mindes og ære de omkomne Ejer Christa Lages-Müller, Odense Ejer Christa Lages-Müller, Odense. 14

15 /10 Skibet sælges til Søren og Mette Ekstrand, Helsingør for ,00 Dkr Ejere Søren og Mette Ekstrand, Helsingør /10 Skibet sælges til Knud Pedersen, Margit Tholstrup Pedersen og Morten Tholstrup Pedersen, for ,00 Dkr Ejere Knud Pedersen, Margit Tholstrup Pedersen og Morten Tholstrup Pedersen Ejere Knud Pedersen, Margit Tholstrup Pedersen og Morten Tholstrup Pedersen Ternen Købes af Martin Dencker for ,00 Dkr. Hjemsted København. Der påbegyndes renovering / foranstaltninger for at redde skibet Ejer Martin Dencker. Forsat renovering / foranstaltninger for at redde skibet. 15

16 2011 Ejer Martin Dencker. Forsat renovering / foranstaltninger for at redde skibet. En enkelt sejltur blev det også til Forsat renovering / foranstaltninger for at redde skibet. Desuden bliver der livligt efterforsket i skibet historie, og meget nyt ser dagenslys, nye kontakter med tidligere ejere og besætningsmedler bliver skabt. Der arbejdes intenst på en redningsplan, og Ternen får sin første artikel i mange år, i marineforeningsbladet Under Dannebrog i December udgaven I starten af Januar kommer der en ny stor artikel om Ternen s historie og mulige fremtid, denne gang er det Horsens Folkeblad der bringer hele 4 sider om Ternen. Der arbejdes fortsat intenst på en redningsplan, og i første omgang er et beddingsophold planlagt i Marts måned. Nutid Ternen er en del af den sejlende danske kulturarv, og er erklæret bevaringsværdigt. Ternen har en fantastisk spændende historie, og er blevet kaldt skibet der ikke ville dø. Derfor kæmpes der for at rede og bevarer Ternen, men med en enkelt mands økonomi og selvom Ternen efterhånden har mange venner der hjælper, går det meget langsomt. Og det er usikkert hvor længe der er kræfter endnu til dette projekt og Ternen risikerer at gå tabt for altid, hvis ikke der gøres noget nu. Fremtid Projekt Ternen, kalder jeg drømmen. Hovedmålet er at få restaureret og bevaret dette stykke levende Danmarks historie. Og en ekspedition til Grønland og Ravns Storø i 2017, er umiddelbart tidshorisonten for målet. Det vil da være 60 året for skibets forlis, samt 80 år siden den indgik i flådens tal. Når først skibet er blevet restaureret, skal der selvfølgelig være en plan for hvordan skibet undgår igen at forfalde til den stand det har i dag. Hvad skal Ternen så bruges til, der er mange muligheder. Det vigtige er at skibet kommer ud at sejle igen. Ternen kunne f.eks. bruges til charter eller tursejladser langs de danske og grønlandske kyster. Det kunne bruges til projektskib for unge med problemer, både i Danmark og Grønland. Det kunne sejle med forskere, eller måske bruges til at sejle materialer ud til de fangsthytter som foreningen Nanok restaurerer langs grønlands kyster. Det kunne bruges som et sejlende museumsskib for søværnet eller Danmark marineforening. Det håbes at der via fonde, sponsorer og investorer kan samles de nødvendige midler til at realiserer projektet. 16

17 Det første skridt er få Ternen på land, og få skiftet diverse planker m.m. Man kan følge med i Ternen på nedenstående sider. Martin Dencker kan kontaktes på md@elevo.dk eller på tlf