Bacheloropgave Annika Larsen 26. maj 2010 Hold 1, årgang Abstrakt

Transkript

1 Abstrakt Denne opgave omhandler samarbejdet mellem pædagoger og bibliotekarer, når de skal formidle billedbogen i børnehaverne og i biblioteksrummet. Opgaven inddrager de to faggruppers syn på billedbogen og brugen af denne. Samtidig ses der på hvordan man i henholdsvis en børnehave og et hovedbibliotek vælger at formidle og samarbejde omkring billedbogen. Primært for at give et aktuelt billede af situationen og for at hører hvordan de mener at de indbyrdes kan blive bedre til at samarbejde. For at have et teoretisk grundlag til at kunne argumentere for de to faggruppers samarbejde omkring billedbogen, fokuseres der på literacy begrebet Det konkluderes at literacy, med dets kombination af brugerperspektiv, læring og oplevelse, er en teoretisk holdbar metode, men at det kræver vilje og em grundforståelse af hvad billedbogen kan tilbyde både i form af læring, kultur, kunst og socialt for barn såvel som voksen. 1

2 Indledning Vi lever i et moderne samfund, som har mange ønsker og forventninger til det offentlige uddannelsessystem. Læreplaner udvikles og forsøges efterlevet helt ned til vuggestue, dagpleje og børnehave niveau. Dertil kommer en forventning om at børn introduceres til bogens univers, så der derved kan opstå et fundament for tidlig læsestimulering, førende til læsning og skrivning. Børnebogen er et oftest anvendt medie når det kommer til den tidlige læsestimulering og mange pædagoger benytter sig af billedbogens klare sprog og billeder til bl.a. at fremme dialogen med barnet og dets fiktionskompetence. Mange voksne i dag husker billedbogen som værende en stor del af deres barndom. Forfattere som Halfdan Rasmussen og Astrid Lindgren, for ikke at forglemme Gunilla Bergströms Alfons Åberg. Forfattere der, ifølge Anne Petersens 1 undersøgelse, stadig har en stor plads på børnehavernes tallerkenrække 2. Men hvor er den nytænkende, moderne og kunstnerisk anderledes billedbog henne i børnehaverne? Ifølge Petersen er den meget svær at få øje på, det nye appellere ikke 3. Her fremhæver hun især Dorthe Karrebæks mere eksperimenterende bøger. Men kan det være godt for børnene at have sådan en form for censur? Er det ikke bedre at denne form for eksperimenterende billedbog netop læses sammen med en kompetent voksen? Børnehaverne og børnebibliotekerne samarbejder på forskellige planer, afhængig af hvor meget de to faggrupper engagere sig i at opbygge et samarbejde. Jeg mener at det er vigtigt at der samarbejdes omkring brugen af billedbogen, især den nye moderne billedbog og at de to faggrupper forener deres kompetencer og så at sige kommer til at trække på samme hammel. Petersen efterlyser selv en fællesnævner, der kan forene brugen af billedbogen, både som et pædagogisk værktøj, men også som et æstetisk og kunstnerisk værk. Selv påtaler hun dette som det æstetiske barneperspektiv, der er en sammenfatning af bl.a. Ulla Rhedin og Nina Christensens m.fl. holdninger og syn på billedbogen. 1 Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog. Om den moderne billedbog i dagtilbud. Undersøgelse, diskussion og teoretisk ramme for billedbogen i pædagogisk arbejde, Kæphesten, Klim, Århus, Ibid. s Ibid. s

3 Både når det gælder dets formsprog, det visuelle, litterære og den mundtlige formidling 4 til barnet. Literacy, der bl.a. beskrives af Maria Nikolajeva i bogen Handbook of Early Chilhood Literacy, 2003, tager hensyn til brugerens perspektiv på det givne medie og er en oplagt måde at forsøge at beskrive den fællesnævner, der mangler i forhold til at finde en måde hvorpå både pædagoger og børnebibliotekarer kan fremme brugen af billedbogen, specielt når det gælder den moderne og anderledes tænkende billedbog. Problemformulering I denne opgave vil jeg gerne se på hvordan forskellige faggrupper anskuer billedbogen. Her vil der blive taget udgangspunkt i pædagoger og børnebibliotekarer. Og hvordan de to faggruppers forståelse af billedbogen kan bringes i samspil ud fra et begreb om literacy. De to valgte faggrupper er pædagoger, primært i børnehaver, kontra børnebibliotekarer. Hvor det kan være interessant at se på hvordan de to faggrupper vælger at angribe billedbogen i forhold til formidling, tidlig læsestimulering, kultur, kunst, æstetik og billedbogen som medie. Med et forsøg på, at forene de to faggruppers kompetencer. Således at billedbogens potentiale kan blive brugt til fulde og børnene kan få mulighed for at få et bredere syn på billedbogen, specielt den moderne billedbog. Arbejdsspørgsmål: Hvad er børnehavernes syn på billedbogen? Hvordan bruger de billedbogen? Er den en del af pædagogernes læreplan? Hvordan formidler børnebibliotekaren billedbogen? Er det den kendte/sædvanlige billedbog eller bliver pædagoger og børn også introduceret til den nye moderne billedbog? Hvad kan få de to faggrupper til at udnytte hinandens kompetencer? Kan det samarbejde findes ud fra et begreb om literacy og hvordan? Metode Min metode er til dels at beskrive pædagogernes og børnebibliotekarernes syn på billedbogen, både i teori og i praksis, bl.a. med udgangspunkt i Anne Petersens undersøgelse, samt Ulla Rhedins synspunkter når det gælder billedbogen som kunst. Samtidig inddrager jeg bl.a. Nina Christensen og ser på hendes inddragelse af den danske billedbog op igennem tiden. 4 Ibid. s 32. 3

4 Af læselystprojekter ser jeg primært på Den levende bog, samtidig med at jeg har fået lov til at se på et læselystprojekt der hedder Bogormen. Dette projekt blev til i 2007 i samarbejde med den børnehave jeg har interviewet og deres lokale børnebibliotek. Projektet er primært med for at se hvilke mål de har med billedbogen og for senere at kunne vise hvordan man i praksis kan samarbejde på tværs at de to faggrupper. Samtidig har jeg foretaget et kvalitativt 5 interview, både med en pædagog og en børnebibliotekar. Pædagogen er valgt da hun i det daglige har med billedbogsvalget at gøre og er én af dem der læser for børnene. Hun var også med i Bogormsprojektet og er til dagligt souschef i børnehaven. For at have en modvægt har jeg interviewet en børnebibliotekar inde på Aalborg hovedbibliotek, dette er gjort for at se på hvordan de to faggrupper i dag ser på billedbogen. Hvordan de bruger den og hvordan de samarbejder på tværs eller manglende af samme. (De to interviews er vedlagt som bilag.) Kort om valg af interviewmetode. Metoden til mine to interviews er valgt ud fra Kvale og er et delvist struktureret interview. Begge interviews er blevet forberedt med nogle spørgsmål, hvorpå respondenterne har svaret frit fra leveren så at sige. I interviewet med Tina Berman blev der brugt diktafon til at optage hvad der blev sagt og interviewet foregik ret ustruktureret, da Tina snakkede meget og kom med mange brugbare informationer. Så spørgsmålene blev mere til en guide for mig selv, så jeg huskede at spørge om det hele. Det blev til knap to timers optagelse og jeg har derfor valgt kun at tage dele af det transskriberede interview med i mine bilag. Dette kunne sikkert have været gjort anderledes, fx med et spørgeskema eller med et mere struktureret interview. Gitte Fiskers interview blev derimod mere struktureret og der blev holdt en stram linje i forhold til spørgsmålene. Dette skete primært fordi Gitte ikke havde så megen tid til interviewet og at det ikke var muligt at skaffe en diktafon anden gang. Men derved fik jeg et kortere og mere overskueligt interview, dog med korte svar. Så begge dele kan diskuteres om det var godt eller skidt, men jeg fik en opdatering af hvordan de samarbejder og bruger billedbogen i dag. Samtidig med at jeg fik indblik i et læselystprojekt, som jeg har vedlagt lidt af som bilag 3. Det er mest for at vise hvordan samarbejdet imellem selv en lille børnehave og en biblioteksfilial kan foregå og blive til en succes. 5 Kvale, Steinar, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1. udgave, 12. oplag, Hans Reitzels Forlag, København,

5 Billedbogen som et tidligt pædagogisk værktøj Billedbogen har eksisteret i mange århundrede. Den første billedbog for børn var Jan Amos Komenskýs Orbis Pictus, som blev offentliggjort i Op igennem de forskellige århundrede er billedbogen primært blevet set som et opdragende element for børn. Det kan kort historisk skitseres at børnelitteraturen/billedbogen har haft og har stadig indflydelse på børns forståelse af forskellige temaer og er, allerede i 1700-tallet, blevet set som et opdragende og pædagogisk værktøj. Ifølge Nina Christensens gennemgang af den Danske billedbog 7, skulle børnelitteraturen/billedbogens primære funktion være at gavne børnene, hvor fornøjelsen ved at læse blev betragtet som noget sekundært. Christensen henviser bl.a. til Herman Trier, der var medudgiver af Vor Ungdom 8. Triers 9 holdning ifølge Christensen var overordnet at billedbogen, som ovennævnt, skulle bruges som et opdragende værktøj og derudfra skulle vurderes om det var egnet til netop dette formål. Billedbogen som kunst og som en måde at sætte fantasien i gang på, blev tilsidesat. Ifølge Trier var det ikke dét der var formålet med billedbogen og han bandlyser især alt for bloddryppende eventyr og alt der ville kunne skade børnenes rene sind. Trier arbejdede som lærer og ifølge Christensen fik datidens lærere en form for dobbeltfunktion, da de både skulle give adgang til bøger med gode billeder, men samtidig sørge for at undgå skadelig litteratur. Så billedbøgerne blev især vurderet ud fra hvordan illustratorerne valgte at skildre verden og ud fra indholdet. Barnet blev set som værende rent og alt for nemt at påvirke i en forkert retning. Trier mente også at for megen fantasi kunne være direkte skadeligt for barnet. Christensen understreger at det synspunkt har en vis indflydelse på hvordan man op igennem tiden har betragtet billedbogen, og det har derfor været essentielt at fremhæve Triers holdninger til børnebogen og barnet. Trier mente at børnebogen/billedbogen skulle virke som et værktøj til at lære at skelne mellem fantasi og virkelighed. 6 (lokaliseret 18. maj 2010, kl. 18:26) 7 Christensen, Nina, Den danske billedbog, , Teori, analyse, historie, 1. udgave, 2. oplag, Center for Børnelitteratur, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C, Herman Trier var medudgiver fra Dansk pædagog og politiker. - (lokaliseret 18. maj 2010, kl. 18:00) 9 Christensen, Nina, Den danske billedbog, 2003, s

6 Anne Petersen inddrager også denne historiske vinkel og fremhæver det meget tidlige pædagogiske indhold, der især var og er at finde i billedbogen 10. Triers opfattelse af børnelitteraturen/billedbogen sætter sit præg på billedbogen op igennem tiden og der er især fokus på den realistiske billedbog. Dette ses bl.a. med Christensens fremhævelse af den pædagogiske billedbog Trine kan 11, der illustrere i hvor høj grad den pædagogiske tankegang har holdt ved og influeret produktionen af danske såvel som udenlandske billedbøger. I 1980 erne begynder der at ske et lille brud med den pædagogiske billedbog, men selv om man begynder at indse at barnet har brug for at kunne udfolde dets fantasi, mener man ifølge rapporten Børn, bøger, læsning(1981) 12, at barnet har brug for at blive skærmet for et kriseramt samfund og at dette kan ske med hjælp fra bestemte typer af litteratur. Her ses nogle af de samme kvalitetskrav der var til stede i 1950 erne og 70 erne og ifølge Christensen kommer der vurderingskrav der stadig er gældende ved årtusindskriftet. Den pædagogiske børnebog fra 50 erne lever videre og der stilles krav til at børnebogen skal tage udgangspunkt i barnets situation og stimulere dets behov for viden, følelser og oplevelser. Så man begynder at indse at barnet har brug for at kunne benytte sig af fantasien, men det skal ske inde for nogle faste rammer. Den (børnebogen) må betjene sig af et sprog som det (barnet) forstår, og give det en form, som det kan overskue. 13 Selv samme diskussion om hvordan billedbogen skal benyttes og ses i forhold til barnet, bliver diskuteret i det 21.århundrede og det er derfor interessant at se på hvordan pædagoger og børnebibliotekarer vælger at se på den nye og lidt anderledes moderne billedbog og hvordan de to faggrupper vælger at formidle billedbogen. Den pædagogiske billedbog Overordnet kan man vælge at se på den pædagogiske billedbog, sådan som Nina Christensen(2003) bl.a. gør det. Den pædagogiske billedbog er beskrevet som en måde hvorpå barnet bliver bekræftet i at kunne forskellige ting, som eksemplet med Trine kan viser, hvor barnet ses som et væsen med selvstændige evner og muligheder Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, 2007, s Bank Jensen, Thea, Trine kan - / fotografier af Lis Lund Hansen, Høst, Christensen, Nina, Den danske billedbog, 2003, s Ibid. s (Citat fra Glistrup, Eva og Rostrup, Sus: Børn, bøger, læsning, 1981, s. 20.) 14 Christensen, Nina, Den danske billedbog, 2003, s

7 Samtidig går hun ind og understreger værdien af at børn skal udfolde sig frit i forhold til brugen af billedbogen, men at det skal være med en vis form for overvågenhed fra de voksnes side. Christensen refererer her til bogen Legestue for de 3-7-årige fra 1959, hvor det beskrives at det er forældrene der har rollen som den der skal overvåge og skabe grænser for barnet, samtidig med at barnet skal have frihed til at udfolde sig og lærer verden at kende. Jeg vil dog påstå at denne rolle både tilfalder forældre og pædagoger og har derfor valgt at brede det ansvar for barnet ud, især da det i dag er meget almindeligt at børn i 3-6-års alderen, befinder sig i børnehaver en stor del af hverdagen. Det ovennævnte eksempel er dog kun en lille bid af hvad pædagogiske billedbøger indeholder og der vil i opgaven blive forsøgt at se på hvordan den moderne billedbog også kan bruges som pædagogisk billedbog og at det i vidt omstrækning handler om hvordan man vælger, at se den moderne og måske lidt skæve billedbog og hvilke ressourcer man vil bruge på at formidle og anvende den. Pædagogernes syn på billedbogen Pædagogernes syn på billedbogen er meget forskellig. Det kommer an på hvilken daginstitution man henvender sig til. Men man kan se i forskellige undersøgelser at billedbogen oftest er med når der skal findes forskellige informationer, belyse forskellige emner og den indgår også i forskellige læselystprojekter. Nogle pædagoger ser billedbogen som en måde hvorpå de kan få børnene til at tie for en stund, altså en måde at skabe ro på. Det diskuteres bl.a. hos Petersen, samtidig med at der i pædagogernes læreplaner ikke er givet til udtryk for hvor meget eller hvor lidt billedbogen skal spille en rolle når det kommer til introduktionen af litteratur, den kulturelle arv, den tidlige læsestimulering osv. I 2004 indførte man pædagogiske læreplaner hvor der indgår temaer som barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog og kulturelle udtryksformer og værdier 15. Så begrundelserne til at bruge billedbogen, til at fremme ovennævnte er der, men pædagogerne bliver ikke direkte bedt om at inddrage billedbogen som en del af deres læreplaner og hverdag med børnene endocument (Lokaliseret 19. maj 2010, kl. 21:20) 7

8 Billedbogen er et aktuelt og brugbart værktøj med mange facetter, der både kan give børnene indblik i det at læse, men også fremme nogle sociale kompetencer både mellem barnet og den voksne, men også børnene imellem. Men det virker mere som om at pædagogerne vælger billedbogen, da den er tilgængelig og taler til børnene på forskellige niveauer. Ikke sagt at dette er et dårligt udgangspunkt, da billedbogen er et alsidigt medie med stort potentiale indenfor litteraturpædagogikken. Pædagogerne er ikke forpligtet til at introducere børnene til billedbogen, hvilket ikke går ret meget i spænd med FNs børnekonvention, som Petersen også referere til, hvor artikel 31 del 2 særligt burde appellere til pædagogerne og til brug af netop billedbogen. Billedbogen er en god måde at introducere barnet for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse 16. Med rekreativ udfoldelse tænker jeg især på den stille stund, som børnene kan få med den voksne og med hinanden når de sætter sig ned og læser sammen, eller når de snakker om billederne i bogen. Det er en unik måde for børn og pædagoger at fokusere på både at stimulere forskellige kompetencer, men også at få en afslappende og socialt appellerende stund sammen i en ellers så hektisk hverdag. Synet på billedbogen skal helst være et positivt syn, da den kan så mange ting, der både kan tiltale barnet og den voksne. Nina Christensen fremhæver bl.a. den implicitte læser og at denne både kan ses som implicit barne og voksenlæser 17. Anne Petersen nævner dette synspunkt i argumentationen omkring brugen af billedbogen Vingekatten 18. Petersen understreger bl.a. at ved en billedbog som Vingekatten, der er en anderledes kærlighedshistorie, kan man godt se voksenlæseren som den implicitte læser, da det er den voksne der får mest ud af fortællingen. Derved kan der tolkes at billedbogen ikke kun er tænkt ind efter et barnepublikum, men at den også kan rette sig mod den voksne. Pædagogerne kan derved ende med selv at få noget ud af de billedbøger som de læser med børnene og det er værd at medtage den nye billedbog når de skal vælge bøger. Vingekatten er ikke noget alene stående eksempel. Mange nye billedbøger er meget nytænkende og bramfrie i deres valg af emner og udtryk. 16 Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, 2007, s Christensen, Nina, Den danske billedbog, 2003, s Eken, Cecilie, Vingekatten, Illustrator Cato Thau - Jensen, Gyldendal, København,

9 Pædagogerne har en enestående mulighed for, ved hjælp af den mere skæve billedbog, at gribe fat om emner der ellers kan være svære at snakke om. Pædagoger forsøger at inddrage billedbogen, bl.a. igennem den dialogiske læsning, samtidig med at nogle børnehaver bruger billedbogen som et æstetisk grundlag. I den fortand at børnene igennem billedbogen bliver inspireret til fx at lave deres egne tegninger og male forskellige ting. Billedbogen inddrages også når pædagogerne vil have børnene til at tænke udenfor boksen/historien og de bruger bl.a. billederne til at lade børnene digte deres egne historier, samtidig med at der opstår en dialog omkring indholdet af billederne. Denne brug af billedbogen afviger meget fra tanken om den pædagogiske billedbog, da det giver pædagogerne lov til at inddrage mere kunstneriske og mere skæve moderne billedbøger. Disse metoder er samtidig en måde hvorpå pædagogen er nød til at udvide deres egen faglighed og tænke billedbogen som mere end blot en måde hvorpå man afleder og afretter barnet. Den opdragende del har flyttet sig og pædagogernes syn på billedbogen bliver nød til at flytte med. Billedbogen er mere end blot en god historie eller et opslagsværk for de emner der nu er aktuelle i den pågældende institution. I forhold til både Petersens undersøgelse og læselystprojektet Den levende bog, har den moderne billedbog haft det svært ved mødet med pædagogerne og forældrene. Synet på billedbogen har begrænset sig til den viden om de billedbøger de selv læste som børn eller den mere gængse pædagogiske billedbog. Bl.a. bliver billedbøger som Mustafars kiosk og Sku fanden og for helvede, betvivlet af forældrene om de nu er noget for deres børn pga. sproget 19 og der spiller pædagogens syn på den mere anderledes billedbog også ind. Da det i institutionerne er pædagogerne der skal formidle bogen og hvis de har et negativt eller lukket syn på den moderne billedbog, så gives det til udtryk i deres valg af hvilke bøger der skal læses og bruges i de pågældende børnehaver. 19 Eskebæk Larsen, Marianne, et. al, Den levende bog. Rapportering og evaluerende undersøgelse. Center for børnelitteratur, København, s

10 Den tilsidesatte bog Underoverskriften har jeg taget fra Anne Petersens egen titel, da den meget godt beskriver det fænomen som Petersen behandler i hendes bog. Ifølge Petersen er den nye billedbog svær at få øje på i de børnehaver, som hun har undersøgt og interessen for hvad der udkommer af nyt og anderledes er svær at finde hos de interviewede pædagoger. For mange af dem virker det at skulle gå på opdagelse i de nye billedbøger for uoverskueligt og de vælger i mange tilfælde den sikre løsning. Anne Petersen vælger også at kalde de bøger der er i børnehaverne for en form for kanon 20 og fremhæver at pædagoger tit griber fat i de gamle gængse billedbøger, som de kender i forvejen, enten igennem deres egen barndom eller igennem deres pædagogiske uddannelse. Petersen fremhæver forskellige billedbøger, som står fremme på nogle af de børnehavers tallerkenrækker, som hun bl.a. også filmer. Og hun deler bøgerne op i modernisme, mainstream og pædagogisk tilrettelagt litteratur. En opdeling der meget godt beskriver hvilke typer af billedbøger der oftest er tilgængelige i børnehaverne. Det skal dog understreges at min opgave ikke handler om at børnehaverne er for dårlige i deres valg af litteratur. Pædagogerne har også til opgave at viderebringe en kulturel arv og der hører den brede vifte af de ovennævnte inddelinger til. Petersens udredelse af børnehavernes beholdning af billedbøger og mangel på den anderledes billedbog, kan godt tolkes som om at pædagogerne ikke har nogen form for litterære kompetencer. Men man skal huske at pædagogerne har en anden dagsorden, hvor det kan ske at billedbogen prioriteres anderledes og det er noget der bliver diskuteret i opgaven. Det her er ikke for at undskylde hvorfor nogle børnehaver fravælger den mere anderledes billedbog. Dog er det vigtigt at pointere at børnehaverne har forskellige interne agendaer og at deres valg af ressourcer, samt hvor langt der er til der lokale bibliotek, spiller en rolle og det er ting der skal medtænkes, hvis man vil udnytte billedbogens fulde potentiale. Billedbogen bruges som et værktøj til at fremme den tidlige læsestimulering, til dialogisk læsning og til fiktionskompetence. 20 Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, 2007, s

11 Mange ældre billedbøger fungere stadig godt til dette formål og pædagogerne vælger, i Petersens undersøgelse oftest den lette og kendte løsning, frem for at se hvad de nye billedbøger byder på. Hun beskriver det selv meget godt, at der ikke er noget nyt at finde på hylderne 21. Meget af det er gamle udgivelser eller billedbøger som pædagogerne på forhånd ved at børnene vil synes om. Hvis de nye bøger er der, er de oftest lånt på biblioteket, men her bliver mange af de nye også fravalgt. Dorte Karrebæks bøger er blandt dem som bliver lagt til side, grundet deres til tider sensuelle udtryk. Petersens valgte børnehaver bliver beskrevet som frontinstitutioner, præget af fremadsynede ideer, så det er en smugle foruroligende at de endnu ikke gør brug af den nye moderne billedbog. De interviewede pædagoger siger selv at det nye ikke appellerer. 22 Billedbogen spiller en essentiel rolle når man i dag snakker om børns tidlige læsestimulering og deres forståelse af billeder og fiktionskompetence. Dog understreger hun at der bliver læst bøger, men at udseendet og om det er nye bøger, ikke spiller den store rolle. Det æstetiske er eksisterende i selve børnehavernes udsmykning, men billedbogen er ikke rigtig er kommet til sin æstetiske ret. Pædagogerne ser ikke den nye billedbog som en måde hvorpå børnene og den voksne kan blive inspireret, selv om pædagogerne, bl.a. i deres dialogiske læsning, vælger at udnytte billedbogens nemme måde til fx selv at lave ens egen slutning, hvis nu der ikke er tid til at læse hele bogen. 23 De bruger billedbogens alsidige facetter, men de er ikke bevidste om at den nye billedbog også kan bruges i den sammenhæng. Pædagogernes brug af billedbogen teori og praksis Personligt vil jeg påstå at én ting er hvad man vælger at nedfælde som teori og noget andet er hvordan man vil vælge at bruge det i praksis. Noget af det der kan gå ind og påvirke brugen af billedbogen er bl.a. pædagogernes ressourcer og hvor vidt de mener at billedbogen er et vigtigt element i børnenes hverdag og fagligheden i børnehaven. Nogle børnehaver lægger meget vægt på at billedbogen skal bruges som redskab bl.a. til den tidlige læsestimulering, hvor andre børnehaver ser billedbogen som en måde at få børnene underholdt på og til at sidde stille for en stund. 21 Ibid. s Ibid. s Ibid. s

12 I dette afsnit vil jeg komme ind på hvad der kræves af pædagogerne i teorien, dvs. ifølge deres læreplaner og hvordan billedbogen kan spille en rolle i forhold til at opfylde de læreplaner. Samtidig vil jeg se på hvordan nogle børnehaver vælger at udøve brugen af billedbogen i praksis. Billedbogen som pædagogisk værktøj - teori Her vil jeg forsøge at kigge på hvad billedbogen i teorien skal bruges til og hvilke krav den skal opfylde rent pædagogisk. Generelt ses billedbogen som et værktøj til formidling af fx tidlig læsestimulering og en form for dialogisk læsning. Børnene kan inddrages i forskellige læselystprojekter, hvor der bl.a. bliver sat særlig fokus på billedbogens alsidighed. Her bruges litteraturpædagogik som en overordnet teoretisk ramme, der indeholder forskellige metoder og synsvinkler, der i næste afsnit vil blive belyst nærmere. Litteraturpædagogik Litteraturpædagogik omhandler didaktiske overvejelser, der bl.a. handler om at pædagogerne skal vurdere hvilken litteratur der skal være tilgængelig i daginstitutionen. Skal det være den gængse Byggemand Bob, Postmand Per, Disney, Eventyr osv. eller skal der også være plads til den moderne billedbogs utraditionelle billeder og bramfri emnebeskrivelser? Hvor meget skal billedbogen fylde i børnenes hverdag og hvilke ressourcer vil man vælge at bruge på det? Didaktik omhandler mål, indhold, metode og planlægning. Ting der skal tages stilling til i forhold til det børnene skal lære. (Kan også gælde voksne). Fx indeholder læreplaner en didaktisk fremgangsmåde, der bl.a. tager højde for hvilke arbejdsmønstre der er hensigtsmæssige og hvilke forudsætninger der er hos dem der skal lærer noget, i dette tilfælde børnehavebørnene. Man kan også betegne litteraturpædagogikken som forskellige måder hvorpå man kan forsøge at præsentere barnet for litteraturen og dens verden. Pædagogerne ser billedbogen som et redskab til at lærer børnene tidlig læsestimulering, fiktionskompetence, dialogisk læsning og til at viderebringe den kultur der ligger i billedbogen. 12

13 Maria Nikolajeva 24 opdeler børnelitteraturen i fire typer metodiske tilgange. I forhold til det litteraturpædagogiske syn kan man vælge at se billedbogen ud fra Nikolajevas beskrivelse af en traditionel pædagogik, hvor forhold som moral, religion og politik spiller en vigtig rolle og hvor man antager at læsningen vil medfører at børnene rent moralsk bliver påvirket. Dette er en meget snæver betegnelse af hvad litteraturpædagogik kan indeholde og den giver ikke megen plads til den brede billedbog og den mere skæve moderne billedbog. Ifølge Anne Petersen 25 er litteraturpædagogikken en vigtig del når det gælder brugen af billedbogen i børnehaverne. Da litteraturpædagogik indeholder og anvender begreber såsom den indskrevne lytter, oplæsning, meddigtning, og viderefortælling m.fl. Samtidig spiller leg en stor rolle og der gives plads til brugen af dialog, tegning, digitale teknikker og ikke mindst brugen af rummet. Litteraturpædagogikken indeholder også fiktionskompetencen, det netop giver plads til brugen af et mere æstetisk og kunstnerisk syn på billedbogen, da det giver barnet mulighed for at digte og fortælle ud fra billederne uafhængigt af teksten. Og derved kan man bl.a. argumentere for at der også skal være plads til der moderne billedbog. Tidlig læsestimulering I forhold til pædagogernes læreplaner hører den tidlige læsestimulering ind under deres tredje tema sprog. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. 26 Tidlig læsestimulering handler om at få barnet introduceret til bogen og gjort det, at skulle læse, til noget naturligt og noget der tiltaler barnet. Her findes forskellige strategier for hvordan pædagogen kan vælge at læse med barnet. 24 Nikolajeva, Maria, Billedbogens puslespil, Høst, Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, 2007, s _temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument (Lokaliseret 20. maj 2010, kl. 20:11) 13

14 Teoretisk set kan man inddrage Nikolajevas 27 tolkninger omkring det læsepsykologiske aspekt, der bl.a. går ud på at der skal læses alt det som barnet gider, hvor der ikke er nogle specifikke kvalitetskriterier, det gælder om læsning for træningens skyld. Men læsestimulering handler om mere end blot det at lære ord og sætninger at kende. Dialogen og det sociale fællesskab spiller en vigtig rolle, samtidig med at Petersen understreger vigtigheden af genkendelighed og realisme. Hvor befinder den nye billedbog sig så indenfor læsestimuleringen? Er det ikke nok med bare at bruge de gamle kendte og sikre billedbøger? Petersen giver på en måde et ret godt svar. For hun nævner at billedbogen er det naturlige redskab når det kommer til at lære at aflæse billedsprog 28. En kompetence der til fulde kan udnyttes igennem mange af de nye billedbøger. Dialogisk redskab Billedbogen som dialogisk redskab, er utrolig oplagt. Ligegyldigt om det er en fagbog, et eventyr, en emnebaseret eller bare en god historie. Billedbogen kan fungere som et dialogisk samlingspunkt og benyttes som en måde hvorpå man kan snakke med børnene om et bestemt emne, eller bare lade deres fantasi løbe når de ser på billederne. Helt kort og stringent kan man beskrive det som en pædagogisk metode hvorpå man snakker med børnene om hvad man læser. 29 Men denne beskrivelse af billedbogen som dialogisk redskab, er i mine øjne, for smal, da jeg tolker det dialogiske redskab som værende mere end blot en dialog mellem barnet og den voksne, samtidig med at der også foregår en dialog omkring det børnene ser på billederne. Dvs. deres læring af billedsprog og fiktionskompetence. Når børnene sætter sig ned sammen med den voksne skaber læsningen omkring billedbogen mere end blot muligheden for at snakke med børnene om bestemte emner. Det skaber en social bevidsthed hos børnene. En bevidsthed der får dem til at åbne op overfor billedbogen og den verden som den voksne introducere dem til. Samtidig med at børnene selv kan begynde at skabe deres egne små dialogiske grupper. Med de grupper mener jeg at børnene selv tager initiativ til at sætte sig, ned enten sammen med andre eller alene, og læser billedbogen. Ved brug af billederne og hukommelsen læser de for hinanden og snakker om billederne. 27 Nikolajeva, Maria, Billedbogens puslespil, Høst, Ibid. s Ibid. s

15 Petersen anerkender og anbefaler også at man som metode, for at fremme børnenes sprogtilegnelse 30, kan bruge dialogisk oplæsning. 31 Læreplanerne opfordrer også at sproget udvikles, bl.a. ved hjælp af sprogscreening. Dette er endnu en grund til at der i teorien også skal være plads og argumentationer for netop at bruge billedbogen til at fremme de kompetencer hos børnene og de mål som pædagogerne skal opfylde rent fagligt. Æstetik Deres æstetiske syn på billedbogen hænger sig, ifølge Petersens undersøgelse, mere op omkring at bogen skal have et enkelt og forståeligt formsprog, en tydelig streg og med et godt sammenhæng mellem billede og tekst. 32 En anskuelse der langt fra går i spænd med den moderne billedbog, med dens i nogle tilfælde anderledes billeder og tekstsammenhænge. Der findes forskellige syn på billedbogens æstetik og nogle af dem vil også blive behandlet længere nede i opgaven. Æstetik bliver i Petersen betegnet som noget der knytter børnekulturen sammen med kunst, leg og børns egne fortællinger. Beth Junker nævnes bl.a. med hendes beskrivelse af et paradigme skift, hvor der i højere grad ses på børn som kulturelt produktive væsner. 33 Denne holdning kommer også til udtryk når man ser på pædagogernes læreplaner. Deres sjette tema Kulturelle udtryksformer og værdier 34 fremgår det bl.a. at børnelitteraturen skal være en del af det daglige tilbud, for at kunne skabe en kulturel forståelse og for at kunne skabe et kreativt miljø, der også inkludere den kunstneriske forståelse og alsidighed. Så grundlaget og argumenterne for at bruge den nye og anderledes billedbog i pædagogernes hverdag er til stede, men det er som om at pædagogerne mangler nogle teoretiske grundlag eller guides til at bruge billedbogen på den måde. 30 Dorthe Bleses og Thomas O. Madsens artikel Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse i bogen Dansk, kultur og kommunikation, 2007, giver et godt overblik over hvad sprogtilegnelse indebærer og argumentere bl.a. for at børnenes sociale miljø har indflydelse på hvor nemt de tilegner sig sproget. Et miljø hvor det i børnehaven er muligt at bruge billedbogen som indgangsvinkel. 31 Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, 2007, s Ibid. s Ibid. s _temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument (Lokaliseret 20. maj 2010, kl. 22:26) 15

16 Dermed ikke sagt at ingen børnehaver evner at se på billedbogen som et æstetisk virkemiddel, men læreplanen udgiver kun nogle overordnede mål og har ingen direkte henvisning til billedbogen. Og et teoretisk grundlag finder man i højere grad hvis man ser på det fra en børnekulturel vinkel, som bl.a. Beth Junker gør det, men hende vil jeg først inddrage når jeg ser på bibliotekarens teoretiske baggrund. Mest pga. Junkers egen afstandtagen til den pædagogiske verden, hvor jeg dog vil påstå at brugen af børnekultur både gavner pædagoger og bibliotekarer. Det er noget opgaven vil belyse når selve samarbejdet imellem de to faggrupper skal diskuteres og begrundes. Kulturarv Børns bøger ses som kulturel føde, som gerne må være både sød og god og sund og nærende. 35 Sådan beskriver Petersen den opfattelse hun har fået fra hendes respondenter når det kommer til billedbogen som kulturarv. Af kulturanalytiske metoder nævnes bl.a. Billy Ehn Skal vi lege tiger? fra 2004 og Billy Ehn og Orvar Löfgrens Kulturanalyse fra Begge to forholdsvis nye bøger omkring det at se pædagogerne som opretholdere eller appetitvækkere indenfor den kulturelle arv. Pirring af børnenes sanser, når det gælder om at vække interessen for det kulturelle, benyttes som et pædagogisk begreb. Det at give børnene del i den kulturelle arv, ligger som noget naturligt fra pædagogernes side. Af læreplanens førnævnte sjette tema fremgår det også, at børene skal introduceres til kultur og kunst, samt til de mennesker der til dagligt har med de to begreber at gøre. Argumentationen derfor er bl.a. at den indsigt i kulturen og kunsten, der kan viderebringes igennem pædagogen, fremmer børnenes lyst til at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. 36 Denne opfordring til at formidle kultur og kunst skriger nærmest efter at man bruger billedbogen, men ikke kun den ældre billedbog. Selvfølgelig er det oplagt at børnene bliver introduceret til fx Halfdan Rasmussen og bøger som Rasmus (1945), eventyr osv. Men læreplanen appellere også til den nye billedbog, da jeg ser kulturel arv som mere end hvad der er udgivet førhen. Kultur foregår også her og nu og børnene har krav på at få deres del af den kultur og den kunst der findes i dag. 35 Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, 2007, s _temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument (Lokaliseret 21. maj 2010, kl. 09:30) 16

17 For pædagogen er det vigtigt at viderebringe den kulturelle arv, det fremgår bl.a. af bilag 1, hvor Tina Berrman ser det som en naturlig del af børnenes hverdag. Ud fra denne naturlige tilgang til kulturen og kunsten er den nye billedbog værd at inddrage. Men hvis man ser på Anne Petersens undersøgelse ses den nye billedbog som noget ekstra fin kulturelt, der kun sjældent kommer til sin ret. Man ser kulturarven og kunsten som noget lækkert og sjældent 37, som der ikke er så meget af i hverdagen. Andre ser på det kulturelle som en form for grundkost, som noget der medtages i børnenes dagligdag. Selv et meget gammelt teoretisk syn på kulturen som en form for kost, synes at have sin grobund i én af Petersens adspurgte pædagoger. Børnelitteraturen ses også som en diæt der ikke skal indeholde nogen former for krydderier eller nye smagsindtryk 38. Men at der derimod kan komme det Petersen kalder for chokoladediæter, med mere udsøgt stykker, som så indeholder tomme kalorier. Denne måde at sammenligne børnelitteraturen med smagsindtryk, giver et godt billede af pædagogernes syn på kulturen og børnelitteraturen som æstetisk og kunstnerisk værk og viser en tendens hos pædagogerne. Hvor de enten hælder til at man kan få for meget eller for lidt af børnelitteraturen og dens mere sprælske og anderledes side. Pædagogisk poetik Både Petersen og Christensen nævner en pædagogisk poetik. Overordnet findes der billedbogens poetik, men man argumentere også for at pædagogerne skal have del i denne måde at se billedbogen på. Christensen henviser til Kristin Hallbergs afhandling Den svenske bilderbok och modernismens folkhem 39 fra Hvor Hallberg i stedet for at se billedbogen som et værktøj for pæagogerne, ser hun billedbogen ud fra dets formsprog, der skal kombineres med pædagogernes strategier. Billedbogen har forskellige tekstniveauer, hvor pædagogen bl.a. tager højde for børnenes sprog, men det er ikke alt. Hallbergs teori inddrager også billedbogens æstetik igennem adaptionen(tilpasningen til modtageren) og der bliver gjort plads til den moderne billedbog i kræft af et ønske om at ville forstyrre sin modtager med nogle mere komplekse former. Dvs. giver barnet nogle andre indtryk igennem den mere skæve billedbog. 37 Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, s Ibid. s Ibid. s

18 Kunst og pædagogik diskuteres stadig og ifølge Petersen er det langt fra alle der mener at det hører sammen, både førhen og i dag er det en velkendt debat. Derfor er Hallbergs tolkning af pædagogisk poetik ekstra interessant, fordi den netop åbner op for den teoretiske mulighed der ligger i at pædagogerne skal bruge den nye moderne billedbog. Billedbogen som pædagogisk værktøj praksis I dette afsnit vil jeg forsøge at belyse hvordan man i praksis vælger at bruge billedbogen. Det vil jeg både gøre ved at se på forskellige læselystprojekter, men også ved at se på hvordan en konkret børnehave vælger at benytte billedbogen og hvilken rolle den nye billedbog spiller. Samt om hvor vidt pædagogerne bruger biblioteket når de skal finde billedbøger. Den praktiske del er med fordi opgaven handler om hvordan man bruger billedbogen og hvordan man vælger at samarbejde omkring den. Og for at se på hvordan literacy kan have indflydelse på det samarbejde er det et godt udgangspunkt at se på hvordan faggrupperne gør og hvor de selv mener at der kan gøres mere. Samtidig kan man have svært ved at opfylde teoretiske metoder i praksis, hvor jeg håber at den praktiske del kan være med til at underbygge det behov der er for et teoretisk begreb omkring den moderne billedbogs fremtid indenfor de to faglige verdener. Der findes mange forskellige læselystprojekter, bl.a. kan nævnes Den levende bog og Bogormen. Billedbogen bliver i børnehaverne både brugt til at få børnene til at falde til ro, til at underholde, undervise, inspirere og som et værktøj til at fremme nogle af de kompetencer som barnet får brug for når det fx skal starte i skole og omgås socialt. Som tidligere er nævnt kommer det an på hvilken børnehave man kigger på og det er forskelligt hvordan de prioritere tiden omkring barnet og billedbogen. Nogle børnehaver lægger meget vægt på at inddrage billedbogen, ikke kun fordi det er en del af den kulturelle arv, men også fordi den som medie har en alsidighed som er svær at finde i andre medier. Anne Petersen beskriver selv hendes otte nævnte børnehaver for frontkæmpere for det der er nyt og for læsning af billedbogen, men må også sande at den nye billedbog har svært ved at få plads og opmærksomhed i børnehavernes hverdag. 18

19 Derfor har jeg i min praktiske del valgt at ville fokusere på hvordan en helt almindelig lille børnehave har valgt at gribe billedbogen an og hvordan de bl.a. igennem læselystprojekt og prioritering af biblioteksbesøg forsøger at bruge den nye lidt skæve billedbog. Mødet med pædagogen i 2010 Børnehaven handler bl.a. ud fra et motto omkring at de hellere vil skippe noget andet hvis et biblioteksarrangement dukker op. De prioritere billedbogen i den forstand, at den er en del af deres hverdag og indgår på forskellig vis. Når man træder ind i børnehaven er man ikke i tvivl om at billedbogen bliver brugt meget. Hylder og kasser er fyldt med billedbøger, der ligesom ved Petersen, indeholder alt fra eventyr til Disney. Tallerkenrækken har også sin plads og en del af de lånte biblioteksbøger ender på den, hvor børnene har mulighed for at sætte sig i sofaen og læse enten med en voksen eller børnene imellem. Tallerkenrækken indeholder bl.a. titler som Hvor er Bennys bamse? (1999), Jeg bor i to huse (2008) Albert - svinestiens blærerøv (1998) Popcorn og Rufs alt om kærlighed (2002) Prinsesse Langskæg (2002) Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved (2007). De billedbøger som børnehaven selv køber og får er oftest billigbøger eller også af ældre dato. På det punkt ligner børnehaven meget de børnehaver som Petersen beskriver. Men de bøger der er lånt fra biblioteket er relativt nye. Nogle af dem er emnebaseret og omhandler bl.a. kærlighed og skilsmisse. Derimod er der også Prinsesse Langskæg der er skrevet af Lars Nørgård 40, der er kunstner og illustrator til hans egen billedbog. Lars Nørgård har en anderledes streg hans billeder er udfordrende for øjet. Hans nonsensfortællinger er anderledes og børnene suger det til sig. Nørgård er et godt eksempel på den moderne lidt skæve billedbog, men den moderne billedbog er også valgt i forhold til de emnebaserede billedbøger. Kult billedbogen om muldvarpen og lorten var blevet til en must have billedbog fra forældrenes side, så børnehaven havde fået et eksemplar af en forælder. Den interviewede pædagog Tina Berman siger, i modsætning til Petersen, at billedbogen ikke bliver betragtet som et middel til at skaffe ro i børnehaven (Lokaliseret 21. maj 2010, kl. 20:37) 19

20 Selvfølgelig lærer børnene at respektere den ro der nogle gange skal være når man hører en historie, men de bruger billedbogen til at skabe et socialt rum og forsøger at vise børnene forskellige måder at bruge den på. Samtidig understreger hun dog at de godt kan blive bedre til at bruge den nye billedbog og til at blive bedre til at spørge bibliotekaren til råds når de er på biblioteket. Men interessen for den nye billedbog er blevet vækket hos dem og det skete bl.a. i 2007, da de deltog i læselystprojektet bogormen. Den levende bog kontra Bogormsprojeket Begge læselystprojekter viser at pædagogerne har fået et andet syn på billedbogen, da det ikke er dem selv der har valgt hvilke billedbøger de skulle læse for børnene. Før var deres kriterier for at vælge billedbøger oftest hvordan de så ud, hvor de efterfølgende tænker mere over længden af billedbogen og hvem det er de skal læse med hjemme i børnehaven. Det fremgår også af interviewet med Tina Berman. Begge projekter har givet de deltagende pædagoger et anderledes og fornyet syn på billedbogen og deres overvejelser omkring valget af bøger har forandret sig. De er blevet mere åbne overfor den skæve billedbog samtidig med at de er blevet mere bevidste om den mangfoldighed af metoder der findes når det gælder om hvordan man læser billedbogen med børnene. Bibliotekarens syn på billedbogen 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende Lov om biblioteksvirksomhed, redaktionen: Ellen Warrer Bertelsen, Biblioteksstyrelsen, København, s

21 Bibliotekarens syn på billedbogen skal ses ud fra den vinkel som biblioteksloven beskriver det materiale som bibliotekerne skal stille til rådighed. Begreber som kvalitet, aktualitet og alsidighed er vigtige og bibliotekarernes syn på materialets indhold skal være, så vidt muligt, neutralt. De skal ikke virke som smagsdommere, men som formidlere af både den brede og den smalle billedbog. Biblioteksloven fremmer alsidighed, aktualitet, bredde osv. Billedbogen indgår i en bredere forstand når man ser det med en bibliotekars optik. Og billedbogen bliver til mere end blot et litteraturpædagogiske værktøj. Begreber såsom kunst, kultur, æstetik og billedbogen i samspil med andre medier. Bibliotekarernes teoretiske tilgang vil blive set nærmere på i næste afsnit, hvor brugen af billedbogens kunstneriske del vil blive diskuteret bl.a. ud fra Rhedin og Juckers syn på billedbogen. Bibliotekerne er op igennem tiden undergået store forandringer. Materialerne er blevet flere og flere, lånerne er blevet til brugere og synet på barnet har rykket sig til at de i dag nok er de mest udfordrende brugere af dem alle. Sammen med at synes på barnet har forandret sig er synet på hvad barnet skal og kan udsættes for af litteratur også forandret sig. Kunst og kultur følger med og billedbogen er det medie hvor kunstneren og litteraten udfordrer grænserne for hvad man kan skrive og vise børn og voksne. Bibliotekarerne møder nogle nye udfordringer i forhold til den mere skæve billedbog. Især nævner Gitte Fisker i interviewet, at mange af de nye moderne billedbøger, specielt den danske, har et meget bramfrit sprog og tager oftest meget følsomme emner op og viser dem på en skæv og anderledes måde. Selv nævner hun Kim Fupz Aakeson, der både med hans illustrationer og historier, er en anderledes billedbogsforfatter. Han er én af hendes personlige favoritter og hendes syn på billedbogen er at det nye og anderledes skal fremmes i samarbejde med det gamle og kendte. Det handler om at finde en balancegang og vide noget om de børn og voksne der skal bruge bøgerne. Ifølge Gitte Fisker ser bibliotekarerne billedbogen som en god historie, der kan omhandle og fortælle forskellige emner. Det særlige ved billedbogen er at der følger billeder med til at underbygge historien. Hun beskriver billedbogens alsidighed bl.a. ved forskellige illustratorers tolkninger af H.C. Andersens Snedronningen. Deres syn på billedbogen bærer også præg hvad de har som deres personlige smag. 21

22 Samtidig med at de skal forsøge at se billedbogen ud fra et større perspektiv, da bibliotekerne netop skal repræsentere alsidigheden, aktualiteten og kvaliteten og formidle derefter. Bibliotekarens brug af billedbogen - teori og praksis I forhold til den teoretiske side af billedbogen som kunst, æstetik, kultur og medie vil jeg især hæfte mig til teorien omkring kunsten, da den er meget omdiskuteret og vigtig. Vigtig på den måde at bibliotekarens formidling af billedbogen handler om mere end den gode historie der er i teksten. Den handler i lige så høj grad om hvad billederne fortæller og hvad betydning de har for billedbogen. Samtidig med at det handler om at bibliotekaren skal kunne forstå billedbogens forskellige facetter og kunne formidle både det brede, kendte billedbog og den smalle, skæve billedbog. Teori Én af de teorier der udelukker den pædagogiske tilgang til billedbogen, er Ulla Rhedins tilgang til billedbogen som en form for kunstnerisk medie. I hendes doktorafhandling Bilderboken på väg mot en teori (1992) beskriver hun billedbogen som et ischenesættelsesmedie det både indeholder elementer fra dramaet, filmen, poesien, fortællingen og billedet. Billedbogen beskrives som en særlig kunstart der, især når det gælder den moderne billedbog, ikke kun bruger billederne til at fortælle og fortolke historien, men at billedet går ud over den skrevne tekst og danner deres egen historie. Denne opfattelse af billedbogen udelukker de billedbøger der ikke opfattes som kunst og man betragter ikke billedbogen som et pædagogisk fænomen. Bibliotekaren kan med denne teori godt blive betragtet som smagsdommere, for hvad er kunst og hvad er god kunst? Kvalitetskriterierne for den moderne billedbog er i dette tilfælde tværfagligt kunstnerisk og bibliotekaren bliver nød til at kunne se billedbogen ud fra denne vinkel for at kunne formidle den moderne billedbog. Grunden til at Rhedin er særlig interessant når det kommer til hvordan pædagoger og bibliotekarer kan blive bedre til at samarbejde omkring den moderne billedbog, er hendes tværfaglige tilgang. Hun ser og tolker billedbogen som en ikonotekst. Dvs. at hun ser billede og tekst konstruktionen som et mundtligt fænomen, der er afhængigt af at blive læst op for børnene for at få den fulde oplevelse af billedbogen. 22

23 Grunden til at man vil se billedbogen som kunst er ifølge Christensen, at man ikke vil se billedbogen blive fornedret til et pædagogisk værktøj og at illustratorerne gerne vil have at deres billeder bliver set som selvstændige udtryk uafhængige af teksten 42. Dette synspunkt virker for mig som noget snobberi og får billedbogen til at virke som noget høj kulturelt, som kun særlige mennesker må have del i. Der er dog en værdi i Rhedins syn på billedbogen, da den kombinerer tekst og billede og højner brugsværdien for pædagogerne. Dvs. pædagogerne får mulighed for at se det som mere end et redskab og bibliotekaren får mulighed får at formidle billedbogen ud fra en kulturel og kunstnerisk vinkel. Samtidig ser Rhedin billedbogen som et medie der kan ischenesættes ud fra et tværfagligt syn. Bibliotekarerne kan medtage denne teoretiske tilgang til billedbogen når de skal formidle den til børnehavebørnene og pædagogerne. Hvordan det kan gøres og hvordan det bliver gjort vil jeg se på i de næste afsnit. Praksis Bibliotekarernes hverdage er meget påvirket af tanken om hvilke ressourcer der står til rådighed og hvilke interesser man har i det materiale som man har med at gør. Billedbogen bliver bl.a. formidlet ud fra hvilke udstillinger man har på børnebiblioteket og der findes oftest en hylde med det sidste nye. Bibliotekarerne har ingen vurderingskriterier hvorfra de skal vælge billedbøger, men de skal overordnet leve op til bibliotekslovens kriterier. Flere af de nye billedbøger stiller dog bibliotekaren overfor en ny udfordring, da mange af billedbøgerne er utroligt bramfrie og skæve i deres udseende. Men hvad så med samarbejdet med børnehaverne og deres formidling af den nye billedbog til netop denne målgruppe? Dette kan interviewet med Gitte Fisker fra hovedbiblioteket i Aalborg give et bud på. 42 Christensen, Nina, Den danske billedbog, s