DET HALVE ER MERE END DET HELE

Transkript

1 TILBUD TIL GYMNASIET, HF OG VUC Hæftet indeholder Karen Blixens fortælling Det ubeskrevne blad TEKSTENS TALENDE TAVSHED BLIXENS FANTASTISKE SANS FOR BRANDING 10 4 Karen Blixen var ikke kun en fantastisk fortæller, hun var også en fantastisk selviscenesætter. I dette hæfte belyses begge sider af den verdensberømte forfatter. FRA DET HALVE ER MERE END DET HELE

2 < Forsidefoto: Rie Nissen, Billedkunst.dk. FORORD 3 Teksten taler til den, der lytter, og teksten taler bedst, når der til sidst er tavshed. Karen Blixen Museet Rungsted Strandvej 111 DK-2960 Rungsted Kyst T karen-blixen@blixen.dk Karen Blixen Museet 2015 ISBN: Tekster af Karen Blixen, Vibeke Bruun Arildsen og Anne Sofie Tiedemann Dal. Korrektur: Anne Mette Liedecke Dall. Redaktion: Anne Sofie Tiedemann Dal og Vibeke Bruun Arildsen. Fagkonsulent: Jørgen Stormgaard. Design: Mette Secher. Tryk: Nofoprint. Sådan skriver Karen Blixen i fortællingen Det ubeskrevne blad, der kan læses som en poetik, det vil sige som hendes teori om skrivekunsten. Hvis man ikke siger alt, er der plads til, at vi som læsere kan bruge vores fantasi og skabe vores egne billeder. Fortællingen Det ubeskrevne blad og analysen af teksten kan læses længere fremme i hæftet. Her finder I også kreative skriveøvelser, der giver mulighed for aktivt selv at skrive sig ind i det blixenske univers. Karen Blixens fantastiske fortællinger fordrer en aktiv og kreativ medvirken af læserens egen fantasi, før man kan trænge ned til de dybereliggende lag af betydninger, hvor den menneskelige skæbne er et centralt omdrejningspunkt. Karen Blixens egen skæbne har stadig en stærk fascinationskraft, og der findes utallige bøger, film og dramaer om hendes liv. Hun var god til at sætte sig selv i scene, til at brande sig selv, dengang hun levede. Da Karen Blixen udgav sin første bog i 1934, var radioen det medie, som samlede befolkningen, og hun forstod at bruge de nye medier, også da tv kom til tyve år senere. Blixen optrådte ofte i radioen, og der findes mange tv-udsendelser, som er optaget i hendes hjem, men hun bevarede alligevel altid en distance og forblev gådefuld og mystisk. For at blive forfatter må man kunne skrive og have noget på hjerte, men det er også af stor betydning at kunne trænge igennem i medierne. For at fastholde interessen er det vigtigt, at man ikke sælger fuldstændigt ud af sig selv, men forstår kunsten at blive ved med at pirre nysgerrigheden. Det var Karen Blixen god til. Læs mere om Blixen og medierne i første afsnit af hæftet. Karen Blixen Museet har forsøgt at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med illustrationer. Skulle enkelte mangle, vil de ved henvendelse til Karen Blixen Museet blive afregnet for benyttelse, som om aftale var indgået. Oticon Fonden takkes hjerteligt for økonomisk støtte til udarbejdelse og trykning af materialet. DET HALVE ER MERE END DET HELE

3 4 KAREN BLIXENS LIV & VÆRK BLIXENS FANTASTISKE SANS FOR BRANDING! godt. ntastisk fa ig s t ld har ho es hende lixens ry et lykked d i rd Karen B fo t, ke minds ærk. Det er ik et kunstv mere at købe Gyldendal? m o s v li at leve sit 011): Var det ikke nem Tekst: Anne Sofie Tiedemann Dal hardt (2 nd Otto B. Li LEGO, Mads Mikkelsen, H.C. Andersen og Karen Blixen er nogle af de navne, som er med til at brande Danmark rundt om i verden. Interessen for Karen Blixen har stort set været uændret gennem årene. Det skyldes både fortællingernes kvaliteter, men også Blixens fascinerende personlighed og selviscenesættelse, ligesom det er værd at bemærke, at udgivelserne lige fra begyndelsen blev tænkt ind i en international strategi, som Blixen selv var med til at definere. Født Karen Christentze Dinesen 17. april 1885 på Rungstedlund. Syv fantastiske fortællinger, 1935 Som ung maler Karen Blixen meget og går på Kunstakademiets forskole for kvinder. Den afrikanske farm, 1937 Bliver i 1914 gift med baron Bror von BlixenFinecke, som hun flytter til Kenya med. De skilles i Gengældelsens veje, 1944 Efter første verdenskrig møder Karen Blixen i 1918 sin senere store, engelske kærlighed, Denys Finch Hatton, som på tragisk vis dør i en flyulykke i Karen Blixen bliver interviewet til radioen. Foto: Mogens von Haven. Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. KAREN BLIXEN HAR UDGIVET FØLGENDE BØGER: Vinter-eventyr, 1942 Sidste fortællinger, 1957 Skæbne-anekdoter, 1958 Skygger på græsset, 1960 Efter 17 år i Afrika, hvor Karen Blixen har ledet en kaffefarm, tager hun i 1931 hjem til Rungstedlund og begynder et nyt kapitel i sit liv som forfatter. Den 7. september 1962 dør Karen Blixen. At Karen Blixen var opmærksom på selviscenesættelse, vidner også de mange portrætfotos af hende om. Vi ser Blixen træde sine læsere i møde klædt i silkekjole og i aristokratisk positur, ligesom Rie Nissens ekspressionistiske fotos af Blixen klædt i turban eller pjerrotkostume har været med til at understøtte og bygge Blixens image op. Fotos: Rie Nissen (tv) og Reimert Kehlet (th). Efter Blixens død er hendes breve, essays og efterladte fortællinger blevet udgivet. Der er lavet teaterstykker, en ballet og mange film over Blixens fortællinger og liv. Både Babettes gæstebud og Mit Afrika er Oscar-præmierede film. AT VÆRE ET BRAND Ordet branding kommer fra USA, hvor kvægavlere brændemærkede deres køer for at kunne kende forskel på deres egne dyr og naboens. I markedsføringssammenhænge er ordet blevet brugt allerede i At brande et produkt handler dog ikke kun om at have en pæn indpakning af varen, et godt varemærke eller logo. Det handler også om at positionere sig i virvaret af andre produkter og ydelser, bl.a. gennem immaterielle værdier, som målgruppen kan identificere sig med. Spørgsmålet er, om man kan bruge begreber fra markedsføring og produkter om forfattere? John de Summer-Brason, der står bag bogen Berømmelsens anatomi (2004), forsøger at overføre teorier fra produktbranding til personlig branding. Ved hjælp af markedsføringsøkonomiske modeller analyserer Summer-Brason en række kendte menneskers personlige branding, herunder Karen Blixens. Summer-Brason kalder Blixens brandingsstrategi et totalkoncept, hvor Blixens skæb- ne og personlighed forstærker læserens glæde ved at læse hendes tekster. Modtageren motiveres til at søge andre elementer, delelementer, for at få det fulde udbytte. Strategien underbygges delvist af Blixen selv, der i Det ubeskrevne blad fra samlingen Sidste fortællinger siger, at det halve er mere end det hele. Karen Blixen mestrede kunsten at være personlig uden at blive privat. Når hun stillede op til interview, inviterede hun indenfor i sit private hjem, men hun bevarede samtidig en distance og blev tituleret baronessen, selvom hun rent faktisk mistede denne titel ved skilsmissen fra Bror Blixen i At Karen Blixen var bevidst om sin markedsføringsstrategi, er der meget, der vidner om, bl.a. stillede hun krav til sine forlag om god markedsføring. Karen Blixens gode ven, arkitekt og professor Steen Eiler Rasmussen, sagde om Blixens strategi: Hun havde en ganske bestemt forestilling om, hvordan en Karen Blixen-fortælling skulle være, og en Karen Blixen-samtale, et interview, en udtalelse etc. Det blev på en ejen- dommelig måde et varemærke, et standardskema, som hun fyldte ud i henhold til en streng formel. 1 Selvom Karen Blixen var bevidst om sin strategi, var hun alligevel overrasket over sin gennemslagskraft. Vellykket branding indeholder en ubekendt faktor; det er ikke altid noget, man kan regne ud på forhånd. Damien Whitmore, der er direktør for Public Affairs and Programming på V&A Museum i London, har sagt om branding: For me brand comes from the heart, not the head. Når Blixen udtalte sig til pressen, var det ofte med en vis beskeden reservation, ligesom hun ofte gentog de samme anekdoter og mottoer. Gentagelsen er en strategi, de fleste kommunikationsfolk giver i forhold til pressehåndtering. I Blixens tilfælde var det med til at forstærke og sprede legenden om hende. Karen Blixen elskede at fortælle det samme igen og igen. Det var ikke bare en selskabelig konvention, men et ritual, et behov for at fastholde en grundstruktur i erindring, oplevelse og meningsudveksling. Gentagelsen var for hende et livgivende princip, og om hun kedede sine gæster eller ej var hende komplet ligegyldigt. 2 tænk blot på f.eks. Alice i Eventyrland. Men her var man ikke interesseret. Det blev man til gengæld i USA, hvor Blixen igennem en kontakt til den litterære agent Dorothy Canfield Fischer fik forlaget Random House til at interessere sig for bogen. GENNEMBRUDDET Debutværket Seven Gothic Tales udkom i 1934 i USA og året efter i en gendigtning af Karen Blixen selv på dansk med titlen Syv fantastiske fortællinger. Inden Blixens afrejse til Afrika havde hun skrevet og fået enkelte historier udgivet i litterære tidsskrifter. Marionetkomedien Sandhedens hævn blev yderligere udgivet i tidsskriftet Tilskueren, imens Blixen boede i Afrika. I 1926 begyndte hun at nedskrive de historier, hun fortalte sin store kærlighed englænderen Denys Finch Hatton, hvoraf fortællingerne Vejene omkring Pisa og Aben kom med i Syv fantastiske fortællinger. Blixen valgte først at skrive sit debutværk på engelsk i den tro, at hun hermed havde større chance for at blive udgivet. I Danmark var litteraturen på det tidspunkt præget af realisme, hvilket lå langt fra Blixens fantastiske fortællinger. I England havde man til gengæld en stærk tradition for den genre, Seven Gothic Tales blev Book-of-the-Month, hvilket siden også overgik det efterfølgende værk Out of Africa (Den afrikanske farm) og senere Angelic Avengers (Gengældelsens veje) med et stort salgstal til følge. IDENTITETER Blixen valgte bevidst at udgive under pseudonym, dvs. et andet navn end hendes eget. Hun kaldte sig Isak Dinesen, hvor Dinesen var hendes fødenavn, mens Isak refererer til den bibelske historie, hvor Sara i en meget høj alder får at vide, at hun venter barn og giver sig til at le. Isak betyder den, der ler. Forlaget havde rådet hende til at udgive under eget navn, men Blixen følte en stor frihed ved at skrive under et andet navn, ligesom hun måske har set en fordel i at udgive sig for at være en mandlig forfatter. Der gik dog ikke mange uger, førend man fandt ud af, at det var Karen Blixen i Danmark, der stod bag disse fantastiske fortællinger. Blixen fastholdt pseudonymet Isak Dinesen i de engelske udgaver af sine værker, men kaldte sig ved eget navn i de danske udgivelser. Blixen tilstræbte ved de følgende værker, at de udkom på dansk, engelsk og svensk samtidigt. Legen med at udgive under andre navne fortsatte dog ved Gengældelsens veje, som blev udgivet under navnet Pierre Andrézel, idet Karen Blixen ikke ville have værket associeret med det øvrige forfatterskab, da hun ikke syntes, bogen

4 6 BLIXENS FANTASTISKE SANS FOR BRANDING BLIXENS FANTASTISKE SANS FOR BRANDING 7 var på højde med kvaliteten af de andre værker. Gengældelsens veje var Blixens eneste roman, og den var skrevet for fun, det vil sige for morskabs skyld og for at tjene penge. I midten af halvtredserne vedkendte hun sig dog romanen, og i dag er det Blixens eget navn, der står uden på DSLs (Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs) videnskabelige udgave af værket. En smart strategi for at nå bredt ud og tjene penge var også at lade fortællinger trykke i en række dameblade, først det amerikanske magasin Ladies Home Journal, hvor Blixen bl.a. har udgivet en række fortællinger fra Skæbne-anekdoter, ikke mindst Babettes Feast (Babettes gæstebud). I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan Karen Blixen brandede sig selv og sit værk. VENNER MED INDFLYDELSE Blixen var god til at netværke og skabe relationer. Hun holdt bl.a. hof for en gruppe unge litterater, der var tilknyttet det litterære tidsskrift Heretica ( ), herunder digter og magister Thorkild Bjørnvig og digter og forlægger Ole Wivel. Disse mange bekendte kunne give Blixen de nyeste impulser i forhold til, hvad der rørte sig inden for kunst og litteratur, ligesom de hver på sin vis har været med til at støtte op om Karen Blixen satte pris på en åndrig samtale. Her i samtale med Igor Stravinskij. Foto: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. Verdensdamen Karen Blixen. Foto: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. Blixens eftermæle. For en stor dels vedkommende fungerede Blixen som en slags vejleder for dem i et mester-lærling-forhold, noget, som ikke mindst Thorkild Bjørnvig senere vælger at gøre oprør imod, og derfor bryder han til sidst med Karen Blixen. Karen Blixen bad begge disse unge mænd om at skrive om hende, hvilket i Thorkild Bjørnvigs tilfælde blev til Pagten (1974) og i Ole Wivels til bogen Karen Blixen. Et uafsluttet selvopgør (1987). Af andre unge mænd, som holdt til på Rungstedlund, kan nævnes litteraturprofessoren Aage Henriksen, Louisianas stifter Knud W. Jensen og digteren Jørgen Gustava Brandt. Sidstnævnte havde et mere humoristisk og let forhold til Blixen end mange andre. Det er også vigtigt at nævne Det Danske Akademi, som blev stiftet i Det Danske Akademi er inspireret af Svenska Akademien, som hvert år bl.a. uddeler Nobelprisen i litteratur. Akademiet kom hurtigt til at holde sine møder på Rungstedlund og gør det stadig i dag, sådan som det står i Karen Blixens testamente. Det, at nogle af Danmarks mest fremtrædende kulturpersonligheder jævnligt mødtes og diskuterede dansk sprog og litteratur, må have været inspirerende for Blixen. Disse møder tilfører stadigvæk huset et helt særligt liv. SELVISCENESÆTTELSENS MESTER Da Karen Blixen i 1959 var på rejse i USA, bad hun selv om at komme til at spise frokost med Marilyn Monroe og dennes mand, Arthur Miller, idet hun heri så en god fotomulighed. Det skriver Karen Blixens forlægger, Otto B. Lindhardt, i sin erindringsbog Var det ikke nemmere at købe Gyldendal? (2011). Otto B. Lindhardt planlagde og deltog i Blixens rejse til Amerika og fortæller i den forbindelse om Blixens berømte frokostmøde med filmstjernen Marilyn Monroe: Hvis Karen Blixen havde haft en professionel pr-agent, som vores dages celebriteter, ville vedkommende være blevet forgyldt. Men det var Karen Blixen selv, der så den photo opportunity, som det hedder nu. Og billedet fra frokosten endte på forsiden af både Life og Se og Hør. Man kan stadig møde folk, der siger: Karen Blixen var det ikke hende med Marilyn Monroe? 3 Blixen var en meget moderne kvinde, der var forud for sin tid, og mange af de ting, hun foretog sig, var vilde dengang og krævede stort mod og har været med til at forme hende som kunstner. Selv i dag efter kvindefrigørelsen vil mange af de ting, som Blixen gjorde, f.eks. at være alene i Afrika som leder af en stor kaffefarm og gå på løvejagt, være bemærkelsesværdige, ligesom det dengang i 1920 erne ikke var normalt at blive skilt. ET MØDE PÅ TVÆRS AF TID OG RUM Karen Blixen optrådte i radio og tv, hvilket yderligere har været med til at profilere hende bredt. I radioen blev hun kendt for sine nærværende møder med lytterne og sin specielle stemme. Hun optrådte også medievant i tv, hvor hun tryllebandt seerne med sine historier og anekdoter. En anden vigtig del af Blixens selviscenesættelse er mundtligheden, hvor Blixen er inspireret af fortællersken Sheherazade fra Tusind og én Nat. Med til at være historiefortæller hører det eksotiske og eventyrlige samt et sprogbrug, der til tider er gammeldags og højtideligt, men også farverigt og fyldt med billeder til understregning af fortællingernes fortryllende karakter. Dette er dog til dels en myte, Blixen byggede op om sig selv, for hendes fortællinger blev jo primært til ved et skrivebord, og når Blixen fortalte sine historier, var det ofte kun udvalgte dele heraf. Også i hendes hjem, Rungstedlund, udtrykkes en sikker sans for selviscenesættelse, ikke mindst i arbejdsværelset, Ewalds stue, med masaivåben på væggene ophængt efter alle museale reg- Th.: Karen Blixen og Monroe. Pressefoto fra Herunder: Grafik af Mette Secher over originalt foto af Karen Blixen. Hvordan vil du brande Karen Blixen for gymnasieelever? Hvad har hun at sige unge i dag? Hvilke udfordringer ser du? ler nogle år før Karen Blixen døde. Da Blixen fortalte om denne stue i radioen i sin Rungstedlundtale, gjorde hun det med en bemærkelsesværdig jordbundethed og beskedenhed, f.eks. når hun fortalte, hvordan det trak ind i stuen med sydøstenvinden, hvilket vakte genklang og sympati hos lytterne. De mange spejle i stuerne og de lange gardiner er ligeledes en del af Blixens selviscenesættelse. De fleste møbler, man ser i de gamle stuer på Rungstedlund, er nogle, Karen Blixen har arvet, men de er sat i scene med kunstnerisk sans og skønhed. De friske blomsterdekorationer ligner Blixens egne buketter, der var som taget ud af et maleri. Buketterne var ikke klassiske, men dramatiske og overraskende, hvor vilde mælkebøtter blandede sig med kultiverede blomster, og hvor der var gjort noget ud af farvekombinationerne og buketternes linjer. Det var Blixens måde at byde sine gæster velkommen på, og den har museet bibeholdt. Vi glæder os til at byde netop jeres gymnasieklasse velkommen! 1 John de Summer-Brason (2004): Berømmelsens anatomi, s Ole Wivel (1987): Karen Blixen. Et uafsluttet selvopgør, s Otto B. Lindhardt (2011): Var det ikke nemmere at købe Gyldendal?, s Læs mere om emnet i bl.a. John de Summer-Brasons bog Berømmelsens anatomi, Otto B. Lindhardts erindringsbog Var det ikke nemmere at købe Gyldendal?, Hans Hertels bog Karen Blixen superstar glimt af det litterære liv i mediealderen og i artiklen Karen Blixen en performer af Jacob Bøggild og Charlotte Engberg, som blev trykt i Information ( ).

5

6 10 TEKSTENS TALENDE TAVSHED Om Karen Blixens tekst: Det ubeskrevne blad fra Sidste fortællinger Tekst: Vibeke Bruun Arildsen Karen Blixen kaldte sig storyteller, og for hende var en fortælling langt mere end underholdning, det var en måde at erkende verden og sig selv på. De fleste mennesker har oplevet, at en fortælling i ord eller billeder har haft en nærmest forvandlende indvirkning på deres livssyn. Karen Blixen sætter den oplevelse på spidsen, når hun i fortællingen Kardinalens første historie skriver: Thi i hele verden har alene historien myndighed til at besvare det menneskehjertets dybeste nødråb der lyder: Hvem er jeg? Og hvem fortæller da, når vi selv tier, en historie bedre end nogen af os har gjort det? Det gør tavsheden. Med dette paradoks som udgangspunkt bliver vi i fortællingen Det ubeskrevne blad præsenteret for en metode, som også kaldes isbjergsteknikken, hvor der fortælles så lidt som muligt for i stedet at overlade betydningsdannelsen til læseren. Det ubeskrevne blad kan læses som en poetik, en teori om, hvordan man fortæller en historie, så den går i dialog med sin læser. Karen Blixens tekster har altid flere lag. De kan læses lige ud ad landevejen, og man kan gå i dybden med dem. Hun arbejdede meget bevidst med brug af tavshed, metaforer og intertekstualitet. Hendes teknikker, som vi her skal se nærmere på, er også en del af de moderne minimalistiske digteres udtryk. Karen Blixen var selv tavs om de fleste fortællinger. Det er op til læseren at fortolke dem. Foto: Karen Blixen i Rom, Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. SCHHH! TAVSHED OG TOMME PLADSER Enhver fortælling rummer en vis mængde tekst, og dertil føjer læseren selv en ekstra betydning ud over det, der står. Vi læser mellem linjerne. Vi kan selvfølgelig ikke tilføje teksten en hvilken som helst betydning. Vi må gå på opdagelse i teksten og fortolke. Det, som ikke står der, kaldes de tomme pladser. Lad os her antage, at Blixen med en fortællings tavshed mener tomme pladser, som giver plads til den ekstra betydning, vi som læsere selv fortolker os frem til gennem underteksten og det usagte. Vi er også vant til at fortolke i samvær med andre mennesker, hvilket vi især oplever, når vi f.eks. er forelskede. De fleste forelskede har nok prøvet at fortolke både blikke og mimik: Den måde, hun smilede på, da hun sagde hej, betyder det mon? Rammerne omkring tekstens tomme pladser udgøres af: handling, sted, tid, personer, fortæller, fortællemåde og stil. Personerne vil ofte være bygget op omkring nogle velkendte størrelser som f.eks.: barnet, manden, skurken, detektiven eller prinsessen. Det er nogle personer, som læseren tillægger nogle bestemte egenskaber ud over de egenskaber, forfatteren udstyrer dem med. Forfatteren vil ofte prøve at overraske læseren ved ikke at lade personerne leve op til læserens forventninger. På den anden side kan eksempelvis et barn i fortællingen ikke afvige for meget fra det, vi i forvejen ved om børn. Læserens opgave er at gå ind i en fortolkningsproces og udfylde de tomme pladser. Det gør vi som læsere ud fra vores oplevelse af, hvad et menneske er, og ud fra, hvem vi selv er. Hvis vi læser Det ubeskrevne blad med sociologen Pierre Bourdieus briller, vil vi måske læse en historie om to grupper af kvinder prinsesserne (de privilegerede) og nonnerne (de hårdtarbejdende). Men prinsesserne kan også ses som dem, der er undertrykte i et samfund, hvor kvinderne er underlagt manden. Den blødende kvindekrop ses som et offerritual, og blodpletten er tegnet på sejrherrens triumf. Den manglende plet er traditionelt en plet på kvindens ære. Hvorfor egentlig det? Karen Blixens arbejdsværelse Ewalds Stue. Foto: Kurt Rodahl Hoppe. Hvis vi læser teksten fra en feministisk synsvinkel, kan det være en fortælling om forskellige kvindekulturer. Blodpletten er et billede på, at den dominerende mand tager ejerskab over kvinden, og dermed kunne den manglende plet tegne et billede af en fri kvinde, der selv bestemmer over sin krop og seksualitet. Mens nonnernes muntre liv i bjergene kan ses som et kollektiv af kvinder, der klarer sig selv. Hvor i Det ubeskrevne blad er de tomme pladser? Find de steder, hvor det er muligt for os at digte videre på historien og karaktererne.

7 12 TEKSTENS TALENDE TAVSHED COMPUTERMUS OG ANDRE METAFORER De nonner, vi møder i Det ubeskrevne blad, fremstiller brudelagner. Altså lagner, som skal bruges i det øjeblik, hvor jomfruen bliver til husmoderen. Nonnerne er selv fromme jomfruer, men der er også noget hemmelighedsfuldt ved dem, hvis vi ser på metaforerne. I en metafor smelter to forskellige verdner sammen, og en god metafor skaber en helt ny betydning. Nogle metaforer er, hvad vi vil kalde hverdagsmetaforer, og dem bemærker vi knap nok. Hvis vi siger om nogen, at personen har et hjerte af sten, ved enhver, at han eller hun i virkeligheden har et helt almindeligt hjerte, men at personen ikke er i kontakt med sine følelser og ikke viser dem. Bordben, hældetud og computermus er også hverdagsmetaforer, hvor en ting har fået navn fra noget levende, fordi den enten ligner eller har samme funktion. Gennem metaforen overfører man en betydning fra én sammenhæng til en anden. Overførelsen forudsætter, at en række egenskaber er fælles for de to områder, som metaforen fører sammen. De fire pinde, som en stol står på, har samme funktion som menneskers og dyrs ben og kaldes derfor stoleben. Når man fører to forskellige erfaringer sammen, opstår en ny betydning eller en ny ting. Metaforen har meget tilfælles med sammenligningen, der bindes sammen af et som. Tænk over forskellen på: Min far var en klippe vs. Min far var fast som en klippe. I litteraturen kan metaforerne bruges meget raffineret. De kan dog også bruges på en måde, som er set tusind gange før, og så er der tale om en kliché. Når Blixen i Det ubeskrevne blad skriver om klostret: den vældige forvitrede bygning, der ser ud som om den havde sat sig for at blive et med bjerget selv, så er det et billede, vi godt kan stoppe op ved. Klostret, der efterhånden er forfaldent og overbevokset med mos og efeu, er jo oprindeligt en hellig bygning. Et bjerg er et stykke af naturen. Bjerge peger mod himlen, ligesom kirkespir, men i eventyrenes magiske verden er bjerges indre ofte hjemsted for de mørke kræfter, det underjordiske og uhyggelige. Der står desuden, at det var, som om klostret selv ønskede at blive ét med bjerget, med andre ord smelte sammen med bjerget og blive natur, det havde sat sig for. Besjæling af naturen er en form for metaforsprog, som Blixen ofte benytter. Besjæling er, når f.eks. en ting gives følelser, tanker og menneskelige egenskaber. Det skaber liv til historien, og det giver os en fornemmelse af, at vi mennesker er omgivet af usynligt liv, som har sin egen vilje, egne følelser og nogle gange sine egne dagsordner med os. Derefter står der om søstrene, at de har: arbejdshærdede, jomfruelige hænder med muld under neglene. Et billede, som også indeholder metaforens forenende kræfter. Det jomfruelige er rent og hvidt og ubefrugtet. Mulden er sort og rummer sit eget liv. Den er også frugtbar, det er i mulden, alting sås og vokser. Det er desuden et metaforisk modsætningspar, Blixen ofte bruger: sorthvidt, som for at vise, at mennesket rummer begge sider. I det hele taget er modsætninger noget, hun ofte bruger. Prøv at se efter andre modsætninger i teksten. Og når de to ting mødes, de jomfruelige hænder og det flittige arbejde med mulden, så vokser hørren frem, og den er blå som himlen. Blå er for Blixen en farve, der ofte optræder som metafor for fantasi, frihed og ånd. Læs f.eks. hendes fortællinger De blå øjne, som er en del af Peter og Rosa, eller Den blå historie fra Den unge mand med nelliken. Karen Blixens lille rejseskrivemaskine, som hun skrev de fleste af sine fortællinger på. Skrivemaskinen er udstillet på Karen Blixen Museet. Foto: Jens Lindhe. I vores kultur er der en stor fascination af menneskets mørke og destruktive sider. Eventyrets underjordiske bjergfolk fylder mere i fortællingen end søde nonner (metaforisk talt). Hvorfor tror I, det er sådan? Hvordan reagerer man som læser, når karaktererne ikke rigtigt er det, man først troede? Måske har I eksempler fra andre tekster eller film? Skrivebordet i Det Grønne Værelse på Karen Blixen Museet. Foto: Jens Lindhe. TEKSTEN I TEKSTEN Skabelsen af brudelagnerne illustreres ved hjælp af to udefrakommende tekster fra Bibelen. Det at inddrage en allerede eksisterende tekst direkte eller indirekte i fortællingen kaldes intertekstualitet. Den indlagte tekst eller tekstreference vil ofte have metaforisk betydning. Blixen bruger gerne verdenslitteraturen og Bibelen i sine egne fortællinger, og hun er ikke altid tro mod den oprindelige tekst, men kan finde på at vende den på hovedet. Den ene bibelfortælling i Det ubeskrevne blad er om Jomfru Maria. Det er teksten fra Lukasevangeliet, om dengang Maria fik besøg af englen og undfangede Jesus ved hjælp af helligånden. Den kommer ind i historien, dér hvor fortællersken beskriver den farve, den blomstrende hørmark har. Luftblå, som det forklæde Maria havde på den dag, da hun gik ud for at samle æg i Sankt Annas hønsegård, lige netop øjeblikket inden ærkeenglen Gabriel med et vældigt vingesus svang sig ned på husets dørtærskel. Blomsterne bliver således sammenlignet med jomfruens mirakuløse undfangelse af Jesus. Fordi markerne lyser så blåt, kommer landsbyboerne faktisk også i tvivl om, hvorvidt det er himlen, der er kommet ned på jorden, eller klostret, der er blevet løftet op i himlen. Den anden bibelfortælling er om Caleb og hans datter. Caleb var med, da israelitterne i Det gamle Testamente vandrede ud af Egypten for at få deres eget hellige land. Men de, som vandrede, troede ikke på, at de kunne få deres drøm opfyldt. Kun Caleb og hans rejsesvend Joshua troede på det, og de fik derfor del i Det Hellige Land. Caleb Ved at bruge gamle tekster fra Bibelen ophøjer Blixen foreningen af mand og kvinde til noget større end bare en sag mellem to enkeltindivider. Har vor tids syn på bryllupsnatten også ændret selve ægteskabet? Har det ændret forholdet mellem kønnene, at pigen i vor tids vestlige kultur ikke nødvendigvis skal være jomfru, når hun bliver gift? Foto: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. fik en datter, og den datter gav han et stykke jord fra Det Hellige Land, og det er fra den jord, frøet via en korsridder kommer til nonnerne. Frøet kommer altså fra det land, som israelitterne fik af Gud, og som kaldes Det Hellige Land. Frøet lægges i jorden af jomfruhænder og vokser, det blomstrer med en farve, der kædes sammen med Jesu mor, jomfru Maria. Den blåblomstrende hør trækker himlen ned på jorden. Det hellige materiale, hørren, forarbejdes derefter og sendes ud i verden, hvor det fungerer som underlag for foreningen af mand og kvinde. Historien er nu nået frem til foreningen af de to køn. Kulminationen er bryllupsnatten. Her sker det! Men når der så sker noget helt andet, bliver vi stumme og overraskede og begynder at søge efter en forklaring, og vores fantasi aktiveres.i aktiv-

8 HVORFOR IKKE BARE SIGE DET? Til slut i Det ubeskrevne blad vendes der ikke tilbage til rammefortællingen. Blixen kunne jo godt være vendt tilbage til fortællersken og have fortalt, hvorfor der ikke var en plet på lagnet. Men den åbne slutning er, ligesom den manglende viden om personerne, en af fortællingens tomme pladser. Eller tavshed. Her kan vi begynde at digte med. Nu er denne historie jo skrevet som en poetik og for at åbne vores øjne for tavsheden eller de tomme pladser. Men andre fortællinger kan rumme tomme pladser, som gør, at læseren identificerer hele sit jeg med personerne og derved oplever nye sider af sig selv. F.eks. har et eventyr som Den grimme ælling helt sikkert givet håb til læsere i hele verden om, at det er muligt at overvinde svære opvækstbetingelser. Der står ikke noget i teksten om, hvordan livet som svane bliver, og derfor kan man lægge alle sine drømme i fortællingen. Når en kongelig og ridderlig pen, i mægtig inspiration, har nedskrevet sin historie med det sjældneste blæk af alle, hvor kan vi da læse en endnu dybere, sødere, grummere og lystigere historie end denne historie? På det ubeskrevne blad. Læg lige mærke til metaforerne! Ville det ikke være lettere, hvis man bare sagde tingene ligeud? Hvis vi går tilbage til den forelskede, der prøver at fortolke blikke og mimik, så er det måske en del af svaret. Der foregår et spil, en leg, mellem forfatter og læser. Hvis alt blev sagt ligeud, ville læseren ikke lære noget om sig selv og sine egne følelser eller ønsker kun sin modparts. Og det mest interessante er måske i virkeligheden altid: Hvem er jeg? Man forstår sig selv i samspil med andre derfor søger vi ud mod verden og ind i litteraturen for at prøve at forstå, hvad der bliver sagt, også når det ikke bliver sagt direkte. Skriv videre på Det ubeskrevne blad i små grupper. Hvad skete der på den bryllupsnat, der lå bag det uplettede lagen? Brug fantasien. I har ti minutter til opgaven. Læs højt for hinanden i klassen. Gør det nogen forskel, at historien ikke længere ender åbent? Karen Blixen i Rom, Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. TIL SLUT TALER TAVSHEDEN 14 TEKSTENS TALENDE TAVSHED