Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013"

Transkript

1 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det økonomiske råd og det miljøøkonomiske råd). Argumenterne i sekretariatets (DØRS) analyser er stærkt funderet i miljøøkonomiens teoretiske ræsonnementer og har fokus på mest miljø for pengene. Retorikken og argumentationsformen afspejler, at der tages afsæt i en økonomisk idealverden, hvor der ses bort fra, at den virkelige verden sjældent lever op til økonomiens antagelser. Der savnes i DØRS analyser en mere pragmatisk og realistisk tilgang til de emner, der bliver behandlet, hvorfor anbefalingerne ikke hidtil har haft en særlig anvendelig karakter på klima- og energiområdet. I det følgende gennemgås DØRS hovedsynspunkter, der er gået igen i de miljøøkonomiske rapporter igennem årene i forbindelse med klima- og energipolitikken. Kvotesystemet og afgifter sikrer alene omkostningseffektiv reduktion af udledning Reguleringen af drivhusgasudledning skal ske på den, ifølge DØRS, mest omkostningseffektive måde, opnået gennem anvendelsen af økonomiske incitamenter. DØRS antager, at markedet er i stand til at regulere sig selv, og dets anbefalinger bygger på forventningen om fremtidig fald eller vækst i energipriserne. Grundlæggende betragtes lave energipriser som positive uanset energikilde. Et centralt omdrejningspunkt er udligning af de marginale reduktionsomkostninger mellem lande og sektorer både i og uden for kvotehandelssystemet, for at sikre omkostningseffektivitet. Det mest omkostningseffektive instrument til at regulere drivhusgasudledningen vil enten være en ensartet afgift på al udledning (optimalt set i hele verden) eller et kvotesystem i stil med EU ETS... Ved at sætte et mål om en bestemt mængde VE eller en bestemt mængde energibesparelser har man fra centralt hold bestemt, hvordan en del af reduktionen af drivhusgasser skal opnås. Dette vil alt andet lige gøre det dyrere at nå målet om reduktion af drivhusgasser end med en ensartet pris på udledninger, der medfører, at reduktioner foretages der, hvor det er billigst og på den måde, hvorpå det er billigst (Energi- og klimapolitik, 2013) I klima- og energipolitikken skal der kun arbejdes efter et enkelt overordnet mål om at reduktionen af CO 2 - udledning skal gøres omkostningseffektivt ( ) Anvendes kvotesystemet og CO2-afgifter, øges prisen på anvendelsen af disse brændsler, og markedet finder med udgangspunkt i de relative priser den kombination af vedvarende energi og energibesparelser, der minimerer de samlede omkostninger. (Energipolitik og klimamål, 2008) DØRS peger med andre ord på afgifter og kvotesystemer som de to instrumenter, der kan sikre omkostningseffektivitet i energipolitikken. Ræsonnementet er, at hvis prisen på at udlede CO 2 bliver opkrævet via kvotesystemet samtidig med, at man lægger afgifter på fossile brændsler, vil CO 2 -besparende teknologi blive mere konkurrencedygtig og dermed tilskynde til højere forbrug af CO 2 -neutral energi. DØRS fraråder direkte, at regulering sker gennem regler, specifikke tilskud, restriktioner eller direkte forbud, da det ikke sikrer omkostningseffektivitet. 1

2 Sådan regulering kan for eksempel ske gennem regler for, hvor langt biler skal kunne køre på literen, forbud mod at bruge bestemte typer af kulkraftværker, tilskud til anvendelse af biobrændsel eller til isolering af huse.. Samfundsøkonomisk er det bedst, at reduktionerne foretages der, hvor det kan gøres billigst.. Regler, specifikke tilskud og forbud sikrer ikke dette. (International klimapolitik, 2010) Anbefalingen om anvendelse af afgifter og omsættelige kvoter går igen i alle seks rapporter som værende det mest omkostningseffektive instrument. Det antages, at kvotesystemet kommer til at virke efter hensigten og derfor bliver drivende for investeringerne i energisektoren. EU s kvotesystem er allerede en realitet, men alle aktører er enige om, at det i sin nuværende udformning ikke understøtter investeringer og innovation i vedvarende energi og energieffektivitet, sådan som det var tiltænkt. Derfor har en lav kvotepris en direkte skadelig effekt, idet det fastholder EU i en fossil-fyret energisektor. Tilsvarende må globale CO2- afgifter, der er høje nok til reelt at være virkningsfulde, siges at have lange udsigter. DØRS undlader dermed at forholde sig til formålet med kvotesystemet, og hvad der skal drive omlægningen i en situation, hvor kvotesystemet ikke fungerer. Derfor forekommer det besynderligt, at Rådet konsekvent peger på disse instrumenter og undlader at anerkende betydningen af andre virkemidler, der bidrager til at opnå den ønskede reduktion. Nationale målsætninger om CO2-reduktion har ingen effekt DØRS påpeger, at fordi CO 2 er en grænseoverskridende forurening bør al regulering af CO 2 -udledninger ligge i EU- eller globalt regi. DØRS tager udgangspunkt i, at Danmark kun skal stile efter at overholde den udledningsforpligtelse, der er sat i forhold til de europæiske 2020 mål. Selvstændige danske mål om reduktioner vil blot føre til udledninger i andre europæiske lande. Igen bygger konklusionerne på, at kvotesystemet fungerer i praksis. Nationale målsætninger for reduktioner af drivhusgasser sikrer ikke omkostningseffektivitet. Det skyldes, at et land, for at nå sin reduktionsmålsætning, kan blive nødsaget til at gennemføre projekter, som kun sparer lidt CO2 pr. krone, mens et andet land kan nøjes med at gennemføre projekter, som sparer meget CO2 pr. krone. I dette tilfælde vil alle blive bedre stillet, hvis landet med de høje reduktionsomkostninger betalte landet med de lave reduktionsomkostninger for at reducere lidt ekstra. En global klimaaftale, hvori der indgår nationale reduktionsmålsætninger, kan dog indeholde mekanismer, som gør det muligt at handle reduktionsforpligtelser. I så fald kan aftalen godt være omkostningseffektiv. (International klimapolitik, 2010) Om et selvstændigt dansk energimål: Dansk enegang på klimaområdet vil ikke bidrage til at afhjælpe problemet med global opvarmning, men kan derimod have betydelige omkostninger ( ) og ( ) givet det eksisterende kvotesystem i EU er det dog ikke hensigtsmæssigt at fastlægge mål for energibesparelser og udbygning af VE (Dansk miljøpolitik , 2012). DØRS ignorerer den værdi, der ligger i, at Danmark agerer forgangsland ved at vise, at det er muligt at omlægge til vedvarende energi, effektivisere energiforbruget og samtidig skabe vækst. At der er lande, der går foran har ellers stor betydning på et tidspunkt, hvor mange lande vægrer sig mod en ambitiøs klima- og 2

3 energipolitik. På trods af, at DØRS ikke anerkender den læringseffekt, der ligger i, at Danmark går forrest, peges der paradoksalt nok på de fordele, der kan være ved, at EU gør det:... Det kan være meningsfyldt, at områder, som eksempelvis EU, begynder med en effektiv klimaregulering, før en omfattende klimaaftale er på plads. ( ) Til den tid kan det være en fordel at have gjort erfaringer med regulering af drivhusgasser. ( ) Der er med andre ord læringseffekter i reguleringen, og andre lande kan drage nytte af de erfaringer, der er gjort. (Energi- og klimapolitik, 2013) DØRS konklusion bliver, at Danmark ikke selv skal føre en ambitiøs klimapolitik, men vente på at kvotesystemet i sig selv giver tilstrækkelig incitament til at omlægge energisektoren og industrien. Vi skal med andre ord ikke stræbe efter mere, end EU's kvotesystem indebærer selv ikke hvis EU's mål måtte blive uambitiøse, eller kvotesystemet ikke virker efter hensigten. DØRS analyser har på den ene side de vedtagne politiske mål for øje, men på den anden side er anbefalingerne ude af trit med såvel mål som realiteter. Mange andre analyser (fra bl.a. IEA, det Internationale Energiagentur) peger således på, at overholdelsen af 2-graders målsætningen er helt afhængig af virkningsfulde politikker og virkemidler frem mod Det siger sig selv, at EU s og Danmarks langsigtede klimamål kun kan nås, hvis indsatsen på det korte og mellemlange sigt bliver tilstrækkelig ambitiøs. Anvendelse af VE- mål kritiseres DØRS understreger gennemgående i rapporterne, at der ikke bør sættes VE-målsætninger, hverken nationalt eller på EU-niveau. Formålet med udbygningen af VE bør ifølge DØRS være funderet i at sikre sig mod stigende energipriser, og det er derfor ikke nødvendigt med en offentlig indsats på området. Det ville være bedre at spare op og afvente udviklingen i energipriserne, og at staten træder til, når og hvis en større prisstigning end ventet materialiserer sig. (Energi- og klimapolitik, 2013). Givet det eksisterende kvotesystem i EU er det dog ikke hensigtsmæssigt at arbejde for, at EU fastlægger mål for energibesparelser og udbygning af VE ( ) EU s kvotesystem er det bedste eksisterende bud på en omkostningseffektiv mekanisme til regulering af klimaområdet (Dansk miljøpolitik , 2012) Målet for vedvarende energi er fastlagt i EU, men det er umiddelbart svært at begrunde den selvstændige VE-målsætning. Vedvarende energi kan være en måde at reducere udledningerne af drivhusgasser, men hvis det primære mål er en sådan reduktion, er det mest målrettede instrument at øge prisen gennem afgifter eller kvoter. En høj og rimelig stabil pris på CO2 vil i sig selv give et incitament til at skifte til vedvarende energi og udvikle ny teknologi. Hvis der gennem kvoter og afgifter sikres en høj og rimelig stabil pris på CO2 også i fremtiden, er der ingen grund til derudover at støtte vedvarende energi. (Energiforbrug og drivhusgasudledninger, 2010). Herudover fremføres argumentet om, at et nationalt mål for en øget produktion af energi fra VE ikke vil ændre i den samlede udledning, da CO2-niveauet er reguleret af ETS-systemet: Da CO2-udledningen i forsyningssektoren er reguleret på EU-niveau via kvotesystemet, har den øgede støtte til vedvarende energi til f.eks. elproduktion ingen effekt på den samlede CO2-udledning i EU og som følge af øget el-eksport næppe heller på den nationale danske udledning. Et argument for at fremme vedvarende 3

4 energi i Danmark kan dog være, at det kan medvirke til, at EU reducerer det samlede antal kvoter ved fordelingen af kvoter for perioden Den præsenterede fremskrivning viser, at incitamentet til omlægning til vedvarende energi allerede i dag er meget stort, og der er derfor ikke behov for øget støtte til vedvarende energi. (Miljøøkonomisk overblik, 2008) Det ses, at baggrunden for DØRS ræsonnement endnu en gang er en stærk tro på, at kvotesystemet skal drive udviklingen også selv om kvotemarkedet i den aktuelle situation ikke bidrager til at skabe grøn omstilling. Erfaringerne fra EU's klima- og energimål for 2020 viser, at det i høj grad netop har været det bindende vedvarende energimål, der i de seneste år har været den største drivkraft for VE-investeringer i EU og skabt reelle reduktioner. DØRS forholder sig heller ikke til værdien af det globale marked, de danske leverandører af vedvarende energianlæg, komponenter og ydelser besidder i dag takket være de danske og europæiske mål og politikker, der har bidraget til at styrke såvel investeringer som innovation inden for vedvarende energi. Dansk energisparemål gør ikke noget for klimaet DØRS antagelse om, at hjemlig reduktion blot vil føre til udledninger i andre lande betyder også, at nationale energisparemålsætninger kritiseres. Det er også vanskeligt at begrunde den nationale målsætning om at reducere bruttoenergiforbruget. Et lavere energiforbrug kan reducere udledningen af drivhusgasser, men hvis det egentlige mål er mindre klimapåvirkning, bør man direkte påvirke drivhusgasudledningen. (Energiforbrug og drivhusgasudledning, 2010) Energibesparelser er ikke koblet direkte til drivhusgasudledningen, ligesom kvoteloftet af sig selv vil sikre hensigtsmæssig udbygning med VE (Dansk miljøpolitik , 2012). Konklusionerne bliver igen betingede af, at kvotesystemet kommer til at fungere i praksis. DØRS forholder sig ikke til, om systemet rent faktisk fungerer. Energisparemål må opfattes som et centralt element i forhold til at udfase brugen af fossile brændstoffer og nedbringe CO2-udledningerne. Energibesparelser betyder bl.a. at en given produktion af vedvarende energi vil udgøre en større andel af det samlede energiforbrug. Eller omvendt: Hvis der ikke spares på energien, skal der ske en væsentlig større udbygning med VE-anlæg for at nå samme reduktion. DØRS tager med andre ord ikke i betragtning, at man fra dansk side har et mål om 100 % VE i Som et afgørende led i at nå målet er det helt nødvendigt at skære kraftigt i energiforbruget og energieffektivisere. Opkøb af udledningsrettigheder i udlandet For at Danmark kan leve op til sine forpligtigelser i forhold til Kyoto-aftalen har DØRS anbefaling gentagne gange været, at man køber en stor del af sin reduktion i udlandet dette er fordelagtigt, blot reduktionerne er billigere i andre lande. 4

5 Virkningerne på det globale klima af en given udledningsreduktion vil være den samme, uanset hvor den sker, og omkostningerne ved at reducere er lavere i mange andre lande end i Danmark. Man vil derfor kunne få størst gavnlig virkning for givne omkostninger ved at lave internationale ordninger, der reducerer hvor det er billigst. (Dansk miljøpolitik , 2012) Det vil være til gensidig fordel for både Danmark og de udenlandske handelspartnere at udnytte sådanne handelsmuligheder. Når omkostningerne ved at foretage yderligere indenlandske reduktioner er højere end prisen på at købe udledningsrettigheder, kan et land få en samfundsmæssig gevinst ved at købe i udlandet i stedet. Hvis omkostningerne ved indenlandske reduktioner omvendt er mindre end prisen på udledningsrettighederne, vil det være en fordel for landet at kunne sælge disse rettigheder. (Afgifter og klimamål 2011) Hvis man satser på opkøb af kreditter i andre lande, er det imidlertid ofte tvivlsomt, om CDM-projekter sikrer additionalitet og derfor har en reel klimaeffekt udover, hvad der alligevel ville være blevet gennemført i det pågældende land. Derfor er det positivt at DØRS i rapporten fra 2013 endelig forholder sig lidt til de politiske og strukturelle realiteter. I teorien er brugen af de kreditbaserede systemer omkostningseffektiv i og med, at det udnyttes, at drivhusgasudledningen billigere kan reduceres i mindre udviklede lande, men pga. problemerne med additionalitet og bæredygtighed, er det fornuftig, at brugen af disse bliver begrænset væsentligt og kontrollen forbedret. (Klima- og energipolitik, 2013) Hertil kan man tilføje, at der desuden er betydelige erhvervs- og teknologiudviklingsmæssige gevinster at hente ved, at Danmark selv gennemfører reduktionerne. Hvis vi i høj grad betaler os fra vores reduktionsindsats gennem udenlandske projekter, vanskeliggør vi fastholdelse og opbygning af danske styrkepositioner inden for grøn teknologi. Dette er imidlertid ikke et synspunkt, som DØRS deler Øremærket energiforskning og udvikling af ny teknologi i Danmark kan ikke begrundes Ifølge DØRS skal særlig forskningsstøtte til en bestemt teknologi eller branche være begrundet i, at den pågældende forskning har en ekstraordinært stor, positiv afsmitningseffekt i form af viden på det øvrige samfund. Dette mener rådet ikke, at energiforskningen specielt har. Analyser peger imidlertid på, at energiforskning ikke har et højere samfundsøkonomisk afkast end anden forskning, snarere tværtimod. Støtte øremærket til disse forskningsprogrammer er derfor ikke hensigtsmæssig. Støtte til demonstrationsformål og markedsmodning har karakter af erhvervsstøtte og kan derfor heller ikke anbefales. (Dansk miljøpolitik , 2012) Ekstra og øremærket støtte til energiforskning giver ikke ekstra udbytte for samfundet og er derfor ikke et godt klimapolitisk instrument, hvis man ser det fra et samfundsøkonomisk perspektiv. I stedet bør man lægge CO2-afgifter på udledningen fra de fossile brændsler. Der er ikke samfundsøkonomiske grunde til at støtte energiforskning mere end anden forskning. (Energi og miljøforskning, 2011). Denne betragtning gentages i rapporten fra DØRS vurderer, at forskningsstøtte er en meget omkostningsfuld måde at bekæmpe klimaproblemerne på, fordi den blandt andet ikke giver virksomhederne tilstrækkelig tilskyndelse til at benytte den nyudviklede teknologi. Rådet mener, at en høj pris på udledning af CO2 opnået enten ved et afgifts- eller et kvotesystem 5

6 vil både være effektiv for udvikling og anvendelse af vedvarende energi i kombination med, at forventningerne til højere priser på fossile brændsler vil gøre CO2-besparende teknologi mere konkurrencedygtig. Ift. dette synspunkt kan det indvendes, at det generelt er svært at sammenligne gevinster fra VE-teknologi med andre sektorer, da markedspriser for denne type teknologi typisk ikke afspejler de samfundsøkonomiske gevinster, der er ved brugen af disse. Derfor kan man ikke klart bruge påstanden om, at energiforskning ikke har en ekstraordinær stor afsmitningseffekt på samfundet. Reguleringen af CO2 er internationalt ikke sat på det samfundsøkonomisk optimale niveau, og gevinsterne vil derfor være underestimeret i forhold til andre sektorer. Vekselvirkning mellem udviklingen af nye teknologier og regulering må også medregnes. På den ene side fremmer regulering udvikling af teknologier, og på den anden side fremmer nye teknologier, at der bliver sat strengere reduktionskrav. Det har ofte vist sig vanskeligt at indføre hårdere reduktionskrav, uden at der kan peges på teknologier, der kan opfylde kravene uden uoverskuelige omkostninger. Herudover mener DØRS ikke, at det skal være et selvstændigt mål, at ny miljøvenlig teknologi skal udvikles i Danmark: Støtten skal gives der, hvor der kan forventes de største fremskridt. Dette taler for, at forskningsindsatsen koordineres internationalt og placeres i de mest effektive forskningsmiljøer, som ikke nødvendigvis er Danmark eller EU. Støtte til klimateknologi skal dog altid suppleres med en pris på CO2 for at sikre en efterspørgsel efter teknologierne. (Energi- og klimapolitik, 2013) Der er således ikke blik for de konkurrencefordele og vækstmuligheder, det giver for danske cleantech virksomheder, at Danmark er helt i front på det grønne område. Eksporten af energiteknologi er i de seneste 10 år vokset betragteligt til at udgøre et sted mellem 9-12 % af Danmarks samlede eksport. WWF s rapport The Race to the Top of Global Clean Energy Technology Manufacturing opgør dansk production og salg af grøn energiteknologi til at udgøre over 3 pct. af det danske BNP. Det er mere end i noget andet land. Afsluttende kommentar I gennemgangen af DØRS miljøøkonomiske analyser og anbefalinger på klima- og energiområdet finder man en række kritikpunkter. Det står klart, at DØRS teoretiske tilgang fører til en række uheldige anbefalinger, hvis man ønsker, at der skal ske markante teknologifremskridt og effektiviseringer, som i den sidste ende kan føre til reduktion i drivhusgasudledningen. Analyserne bærer præg af, at DØRS har det korte sigte for øje, når de vurderer Danmarks klimamål. Hvis målet om en 100% vedvarende energi i 2050 skal overholdes, vil en adfærd rettet efter DØRS anbefalinger ikke bringe Danmark derhen, hvor politikerne ønsker. Når man fx taler om afskaffelse af forskningsstøtte til energisektoren og ingen mål for VE og energibesparelser, bør DØRS på anden måde sandsynliggøre, hvordan man vil opnå det høje reduktionsmål i en situation, hvor det er svært at presse internationale aftaler igennem, der for alvor reformerer det europæiske CO2-kvotesystem eller indfører en global CO2-afgift. Det er bemærkelsesværdigt, at DØRS ikke i højere grad tager den politiske virkelighed med i sine betragtninger. 6

7 Grundlæggende er udfordringen i DØRS anbefalinger, at økonomiske argumenter har stærke begrænsninger i diskussioner, der omhandler klimaområdet omkostninger og især fordele kan sjældent opgøres så præcist, at nettofordelene alene kan være beslutningskriteriet. Det er fx svært at bestemme værdien af, at Danmark agerer forgangsland, der kan trække andre lande i retning af en ambitiøs klimaindsats. I rapporterne forekommer det, at DØRS sammenligner danske omkostninger med globale fordele, når man taler om, at danske reduktioner kun fører til forhøjede udledninger i udlandet. I stedet er det måske mere relevant at betragte den danske CO2-politik som en national/international forpligtelse, som vi har påtaget os af miljømæssige, moralske og politiske grunde og som vi samtidig kan skabe industrielle styrkepositioner ud af. DØRS anbefalinger kan således inddrages i en diskussion af den danske indsats, men bør ikke kunne danne grundlag for de reelle beslutninger i klima- og energipolitikken, så længe DØRS udgangspunkt er så snævert teoretisk og økonomisk, som tilfældet er i dag. 7

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28.

Diskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. Diskussionsoplæg Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00 Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. februar 2013 Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald De

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016.

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016. 8.april 2016 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Værdi af statistisk liv Luftforurening Danmark fossilfri 2050 Formålet med det første kapitel er at undersøge,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger

Klimavenlige energiløsninger Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Københavns Universitet. Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Andersen, Peder. Published in: Økonomi og Miljø, 2013

Københavns Universitet. Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Andersen, Peder. Published in: Økonomi og Miljø, 2013 university of copenhagen Københavns Universitet Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Andersen, Peder Published in: Økonomi og Miljø, 2013 Publication date: 2013 Document Version Også

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

RESUME. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Miljøøkonomisk overblik, kapitel I - Energipolitisk tema, kapitel II-IV

RESUME. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Miljøøkonomisk overblik, kapitel I - Energipolitisk tema, kapitel II-IV Økonomi og Miljø 2008 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Miljøøkonomisk overblik, kapitel I - Energipolitisk tema, kapitel II-IV Miljøøkonomisk overblik, kapitel I To årlige miljøøkonomiske

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere