Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet"

Transkript

1 Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

2 Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste at størrelsen af kønsorganer hos isbjørne fra Østgrønland sandsynligvis er påvirket af miljøgifte jo mere forurenede bjørnene er, desto mindre er deres kønsorganer. Forureningen kan dermed få betydning for bjørnenes evne til at formere sig. Dette er bare et af mange resultater fra undersøgelser som viser at den arktiske natur er påvirket af miljøgifte. Det har man vidst de seneste år, men specielt de sidste 20 år er der kommet stadig mere fokus på forureningen og den påvirkning, forureningen har på miljøet og befolkningen i Arktis. Den viden er især opnået gennem samarbejde mellem de arktiske lande i forbindelse med det arktiske overvågningsprogram AMAP.

3 Naturen i Arktis er langt mindre påvirket af forurening end naturen i de tæt befolkede områder i bl.a. Europa, Nordamerika og Asien. Fx er koncentrationen af PCB i ringsæler fra Østersøen gange højere end i ringsæler fra Grønland. Dette gælder også for kviksølv, hvor koncentrationen er op til 20 gange højere i ringsæler fra Østersøen end i ringsæler fra Grønland. Alligevel har flere dyrearter i Arktis så høje koncentrationer af nogle af disse stoffer, at det kan påvirke sundheden hos dyrene og de personer som jævnligt spiser dem. Det gælder bl.a. for sæler, nogle hval- og fuglearter samt som nævnt for isbjørnen. Der er i løbet af de seneste år gennemført undersøgelser af betydningen af miljøgiftene for den grønlandske befolkning. Resultaterne viser at mange af dem som ofte spiser lokal kost indtager så store mængder af miljøgifte med kosten at det overstiger de grænseværdier som internationale organisationer anbefaler. Det drejer sig om de personer som spiser meget sæl, hval og isbjørn. Det høje indtag øger risikoen for at stofferne påvirker helbredet. Vi har i dag langt større viden om forekomst, transport og effekter af miljøgifte i den arktiske natur, samt om hvordan de opkoncentreres i fødekæderne og hvad de betyder for naturen og for de arktiske befolkninger. Det kan du læse mere om i dette hæfte, hvor der også står noget om hvad samfundet og den enkelte kan gøre for at mindske forureningen.

4 Miljøgifte hvilke, hvad bruges de til og Langt de fleste miljøgifte i vores omgivelser stammer fra menneskeskabte processer. Vi bruger stofferne i industrien og i vores husholdning, og så opstår de ved forbrænding af affald samt kul, olie, træ m.v. Nogle af stofferne findes også naturligt i miljøet. Det gælder fx tungmetallerne kviksølv og cadmium, der bl.a. stammer fra vulkanudbrud og fra grundfjeld. Størstedelen af forureningen i Arktis kommer fra Europa, Nordamerika og Asien. Herfra bliver miljøgiftene ført med luft- og havstrømme til Arktis. De arktiske befolkninger forurener også, men det betyder i de fleste tilfælde langt mindre for miljøet end den forurening, som kommer udefra. Årsagen er at der kun bor få mennesker i Arktis, og at der er langt mindre industri- og landbrugsproduktion end i tæt befolkede områder som Europa. Men der er også lokale kilder til forurening i Arktis som har betydning. Der findes i dag en lang række miljøgifte i det arktiske miljø. De kan inddeles i de to hovedgrupper: tungmetaller og POP er. Tungmetaller er grundstoffer og forekommer derfor naturligt i miljøet. Vi udvinder nogle af dem gennem minedrift og anvender dem i fx industrien. De bliver ledt ud i naturen igen, når vi fx afbrænder affald og kul. Koncentrationen af nogle tungmetaller i miljøet er på den måde langt større, end den ellers ville være. Her er tre eksempler: Kviksølv findes i miljøet i flere forskellige former. Uorganisk kviksølv kender vi bl.a. som det rene, flydende stof i et kviksølvtermometer. Organisk kviksølv er en kemisk forbindelse mellem kviksølv, et kulstofatom og tre brintatomer, en såkaldt methylgruppe. Derfor kaldes forbindelsen ofte for methyl-kviksølv. Den sidstnævnte form optages nemmere af planter og dyr og er mere giftig end uorganisk kviksølv. Forurening med kviksølv stammer primært fra afbrænding af kul og affald samt fra minedrift og industri. Cadmium findes i ret høje koncentrationer i nogle dyr i den arktiske natur. En stor del af den cadmium, vi finder i miljøet i Arktis, stammer sandsynligvis primært fra naturen selv, fordi grundfjeldet nogle steder frigiver cadmium til omgivelserne, men vi forurener også

5 hvor kommer de fra? naturen med cadmium. Der bruges bl.a. cadmium som pigmenter/farvestof i plastik, til overfladebehandling af metaldele og i batterier, men størstedelen af vores forurening med cadmium stammer fra minedrift samt fra forbrænding af kul og olie. Bly findes i lave koncentrationer i det arktiske miljø. Vi har gennem tiden anvendt dette tungmetal til mange forskellige formål, bl.a. i keramik, maling, ammunition, startbatterier til biler og både, sminke og som tilsætning i benzin. Vores forurening af miljøet er faldet markant gennem de seneste år, fordi vi bruger langt mindre benzin tilsat bly. Blyhagl er dog stadig en vigtig kilde til forurening af naturen og befolkningen nogle steder, bl.a. i Grønland. POP er er en samlet betegnelse for en lang række menneskeskabte stoffer som kun har været i det arktiske miljø i de sidste år. POP erne er organiske forbindelser der kun nedbrydes (omdannes) meget langsomt til ugiftige stoffer. De kan derfor opholde sig i miljøet i flere årtier. Et andet vigtigt kendetegn for POP erne er, at de kan opløses i fedt på samme måde som fx salt og sukker kan opløses i vand. Man siger at stofferne er fedtopløselige og det betyder at de ophobes i fedtvæv hos dyr og mennesker. Afhængig af deres anvendelse inddeles POP erne i tre hovedgrupper: Pesticider (fx DDT, klordan, lindan og toxafen). De anvendes bl.a. til at bekæmpe insekter i afgrøder. Industrikemikalier (fx PCB, bromerede flammehæmmere og PFOS). De anvendes bl.a. i hydraulikolie, smøreolie, maling, skumslukningsmidler samt som brandhæmmere i elektronisk udstyr. Forbrændingskemikalier (fx dioxin og PAH). De frigives bl.a. til miljøet ved forbrænding af olie og benzin og ved afbrænding af affald og klorholdig plastik. I løbet af de sidste år er produktionen og brugen af mange POP er stoppet eller mindsket kraftigt, men deres stabilitet gør at de fortsat findes i miljøet. Til gengæld bliver der til stadighed fremstillet nye POP er, som udledes til miljøet og dermed i fremtiden kan udgøre et problem.

6 Miljøgifte i naturen søer og havområder optager mikroorganismer, plankton og planter miljøgifte fra det I omgivende vand. Herefter bliver mange miljøgifte ført videre fra led til led op gennem fødekæden. Det sker, når plankton bliver ædt af vandlopper eller andre smådyr (kaldet græssere). De ædes så af småfisk, der igen bliver ædt af større fisk, som måske til sidst ender i maven på en sæl. Græsserne leverer dermed ikke alene energi og næringsstoffer til de dyr, som æder dem, men de leverer også miljøgifte. Fødekæderne i havet er ofte lange. Det betyder at rovdyr øverst i fødekæderne ofte har høje koncentrationer af miljøgifte. På land forholder det sig anderledes. De fleste landdyr lever af vegetation, og der er kun få led i fødekæderne. De forurenede stoffer ophobes derfor kun meget langsomt i landdyr som rensdyr og moskusokser. Mange dyr indtager flere miljøgifte gennem føden, end de nedbryder og udskiller gennem deres ekskrementer og urin. Det betyder, at miljøgiftene ophobes i dyrene. Jo højere oppe i fødekæden dyret er placeret, desto mere af disse stoffer indtager det med føden. Indholdet af stofferne i dyrene afspejler derfor i høj grad deres placering i fødekæden. Stofferne ophobes i det enkelte dyr gennem hele dets levetid. Så gamle dyr er som regel mere forurenede end unge. Figuren viser tydeligt denne sammenhæng for PCB i en række arktiske dyrearter. Jo højere en art er placeret i fødekæden, jo mere PCB indeholder den. Isbjørnen er placeret øverst i fødekæden og indeholder også de højeste koncentrationer af PCB. Sammenhængen mellem koncentrationen af PCB og dyrets placering i havets fødekæde. Det ses at isbjørne er ca gange så forurenede som polartorsk PCB (ng pr. g fedt) Tanglopper Dyreplankton Narhval Hvidhval Rødfisk Ederfugl Gråmåge Ride Tejst Isbjørn Polarlomvie Ringsæl Polartorsk Fjeldørred 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Fødekædetrin (trofisk niveau)

7 Rovdyr mest forurenet Dyrene øverst i fødekæderne er altså mest påvirket af miljøgifte. Der er flere eksempler på at denne forurening påvirker dyrene negativt. POP er påvirker fx gråmågernes ynglesucces på den norske ø Bjørnøya i Barentshavet. En undersøgelse har vist at jo højere en koncentration af POP er der var i hunfuglenes blod, desto færre æg blev klækket, og jo svagere var de unger, der blev klækket. Isbjørne fra Svalbard og Østgrønland har nogle af de højeste indhold af POP er som er målt i dyr i Arktis og der er tegn på at disse isbjørne er påvirket negativt af de høje koncentrationer. På Svalbard er det bl.a. påvist at færre af isbjørnenes unger overlever og at de er dårligere til at bekæmpe infektioner end andre steder hvor forureningen er mindre. Tilsvarende har isbjørne fra Østgrønland bl.a. svagere knogler, og de høje koncentrationer af POP er påvirker sandsynligvis også udviklingen af bjørnenes kønsorganer.

8 Miljøgifte i befolkningen Koncentrationer (mikrogram /kg fedt) af PCB i blod fra kvinder i alderen18-49 år i forskellige egne af Grønland og Nordeuropa ( ). Nogle befolkningsgrupper i Arktis har et højt indhold af miljøgifte sammenlignet med befolkninger fra fx Europa. Det ses bl.a. hvis man sammenligner indholdet af PCB i blod hos befolkningen i forskellige dele af Grønland, Skandinavien og Rusland. Forskellene afspejler kostens betydning. I Grønland, især i den nordlige del, og på Færøerne spiser man en del havpattedyr som sæler og hvaler, mens man i de andre områder spiser mere fisk og landpattedyr. Havpattedyrene indeholder langt mere PCB end fisk og landpattedyrene. Nordøstgrønland Nordvestgrønland Sydvestgrønland Færøerne Danmark Finmarken Island Nordnorge, Lofoten Nordsverige, Kiruna Nordrusland, Hvidehavsregionen PCB (µg pr. g fedt) Havdyr mere forurenede end landdyr Der er meget stor forskel på indholdet af hver enkelt miljøgift fra dyreart til dyreart. Men som tidligere nævnt er indholdet i de fleste tilfælde meget lavere i dyr fra land end i dyr fra havet. Der er også stor forskel på indholdet i de forskellige dele af dyrene (kød, lever, nyrer og spæk). POP erne findes hovedsageligt i dyrenes fedtvæv, især i sæler og hvalers spæk og fedt fra isbjørn. Det fremgår tydeligt af figuren. Kød fra landdyr samt rejer og torsk er generelt meget fedtfattigt og har et meget lavt indhold af PCB. Hvalspæk indeholder ca gange så meget PCB som fx fedt fra moskus-okser. De fleste tungmetaller, fx cadmium, findes især i dyrenes lever og nyrer, men kviksølv opfører sig lidt anderledes. I dyrenes kød findes det hovedsageligt i den organiske form, methyl-kviksølv, som let optages i kroppen. Der er meget stor forskel på, hvor meget kviksølv der er i dyrenes kød (se figuren). Der er mest i hvidhval og narhval, men sælerne har også et relativt højt indhold. Landdyr som harer og moskusokser har det laveste indhold. Faktisk er indholdet så lavt, at det er svært at aflæse på figuren. Muslinger og fiskearter som torsk og uvaq har også et ret lavt indhold af kviksølv.

9 Nogle personer i Arktis har et ret stort indhold af bly i blodet til trods for, at indholdet af bly er meget lavt i langt det meste af den lokale kost. Det er de personer som jævnligt spiser havfugle skudt med blyhagl. Små stumper af bly bliver revet af haglene, når de trænger ind i fuglen. Disse rester opdager man ikke, når man spiser fuglen, og man får derved blyet ind i kroppen. Specielt ederfugle, som er skudt med blyhagl, har et højt indhold af bly i kødet. Risiko for at helbredet påvirkes Det høje indhold af miljøgifte som er målt i nogle befolkningsgrupper i Arktis, øger risikoen for at disse personers helbred bliver påvirket. Stoffer som kviksølv og bly kan påvirke udviklingen af nervesystemet, og POP erne påvirker bl.a. kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Fostre og børn er særligt udsat. De er mere følsomme over for påvirkningerne af miljøgifte end voksne. I fosterstadiet optager barnet POP er og tungmetaller fra moderens blod. Efter fødslen overføres miljøgiftene fra moderen til barnet, så længe hun ammer barnet. Rensdyr Fjeldørred Reje Ammassaq Torsk Hellefisk Lomvie Alm. ederfugl Ride Ringsæl Grønlandssæl Vågehval Hvidhval Narhval "Blåbær" Sortebær Rype Hare Får Moskusokse Ammassat Rensdyr Torsk Blåmusling Kammusling Uvaq Rødfisk Laks Fjeldørred Dybhavsreje Polarlomvie Isbjørn Vågehval Grønlandsk krabbe Kongeederfugl Almindelig ederfugl Hellefisk Ride Grønlandssæl Ringsæl Klapmyds Narhval Marsvin Hvidhval Kød Spæk PCB-koncentration (ng pr. g vådvægt) 0 0,2 0,4 0,6 0,8 Kviksølv-koncentration (µg pr. g vådvægt) Indholdet af PCB i udvalgte dyr fra Vestgrønland, Indholdet af kviksølv i grønlandsk kost.

10 10 kostråd fra Grønlands Ernæringsråd Nogle befolkningsgrupper i Arktis har så højt et indhold af miljøgifte at det påvirker helbredet. Undersøgelser på Færøerne har vist at kviksølv skader udviklingen af nervesystemet hos børn, alt efter hvor kraftigt moderen under sin graviditet er blevet udsat for kviksølv, som typisk stammer fra hvalkød. Det er meget svært at beregne hvad forureningen med miljøgifte i Arktis reelt betyder for befolkningen. Årsagen er primært, at man udsættes for mange forskellige stoffer på samme tid. Det er ganske enkelt umuligt at skelne effekterne af de forskellige miljøgifte fra hinanden. Effekten påvirkes også af andre faktorer, fx den gavnlige virkning, som den lokale kost har på helbredet og af hver enkelt persons livsstil (generelle kostvaner, ryger/ikke ryger, overvægtig/normal vægt etc.). Lokal kost versus importeret kost Den lokale arktiske kost er rig på en række stoffer, som betragtes som gavnlige for helbredet. Det gælder en række fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler. I nogle tilfælde er den lokale kost mere sund end en kost baseret på importerede fødevarer, der ofte indeholder for meget sukker og fedt. Dette kan være en medvirkende årsag til, at nogle mennesker bliver overvægtige og udvikler sukkersyge. Det er imidlertid muligt at bevare lokale fødevarer og deres gode egenskaber som en væsentlig del af kosten og samtidigt begrænse indtaget af miljøgifte. Det kan man gøre ved at spise mindre af eller helt undgå de dyr, som indeholder miljøgifte. Det gælder især sælerne og hvalerne. Hvis man lægger sin kost om og spiser mere fisk og får, moskusokse og rensdyr, vil man indtage langt mindre mængder af miljøgifte. Grønlands Ernæringsråd har i 2007 udsendt folderen Kan vi trygt spise vores traditionelle mad?. Her kan man læse mere om forureningen af den grønlandske mad og få råd og vejledning om hvordan man kan sammensætte en sund kost og begrænse indtaget af miljøgifte.

11 1 Spis varieret Det første og det vigtigste råd. 2 Spis grønlandske fødevarer, ofte fisk og fiskepålæg Følg årets gang og skift mellem hav og landdyr. Brug landets bær og grøntsager. Benyt også fiskepålæg til frokost. 3 Spis frugt og grøntsager hver dag Tag et stykke frugt eller grønt med på arbejde eller i skole Gør det til en regel altid at få grøntsager til den varme mad. Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske. 4 Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta. Rugbrød mætter bedre end hvidt brød som f.eks. franskbrød. Groft knækbrød er også godt. Skift i mellem ris, pasta og kartofler til de varme måltider. 5 Spis fedt med omtanke. Spar på fedtet: Skrab fedtstof på brødet Vælg mælk og ost samt kød og pålæg med lavt fedtindhold. Brug plantemargarine eller planteolie i madlavningen. 6 Spis mindre sukker, slik, chips og kager Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker. Frugt og brød mætter bedre end slik, chips og kager. Spis kun slik og chips én dag om ugen. 7 Drik vand - drik mindre saft og sodavand Nyd det friske kolde vand fra elven eller hanen. Saft- og sodavand indeholder meget sukker og anbefales kun til særlige lejligheder. 8 Spis tre hovedmåltider om dagen Morgenmad er den bedste start på dagen. Spis også små måltider i løbet af dagen, et stykke frugt eller grønt, knækbrød eller tørfisk. 9 Vær i bevægelse mindst en time om dagen. Bevægelse kan være at gå/cykle til og fra arbejde, gå på jagt, gøre rent, dyrke sport, spille bold og meget andet. 10 Tænk over, hvad du spiser. Dine madvaner starter ved indkøbene. Køb sundt ind. Lav mad sammen med dine børn. Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt.

12 Fælles indsats for at mindske forureningen En væsentlig del af miljøgiftene i det arktiske område stammer fra stoffer, som udledes i Europa, Asien og Nordamerika. Det er derfor nødvendigt at samarbejde internationalt om at gøre noget effektivt for at begrænse udledningen af stofferne. Det sker i dag gennem flere forskellige internationale organer, bl.a. FN og EU, men også gennem Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd. Derudover kan myndighederne i de arktiske lande gøre en indsats for at begrænse den forurening, de arktiske folk skaber lokalt. Det nytter at gøre en indsats Informationer om forekomsten af POP er og ophobningen i fødekæderne i de arktiske områder har medvirket til at mange lande (herunder Danmark/Grønland) de senere år har tilsluttet sig internationale aftaler, der har til formål at beskytte miljøet mod POP er og tungmetaller. Det gælder bl.a. Konventionen om grænseoverskridende forurening (LRTAP) som blev underskrevet i Geneve i 1979 i samarbejde mellem godt 30 lande. I 1998 blev konventionen udvidet så den også omfatter en række POP er og tungmetaller. Formålet med konventionen er bl.a. at regulere produktion og forbrug af i alt 16 forskellige POP er samt at mindske udslippet af tungmetaller fra industrien, forbrændingsprocesser (kraftværker og trafik) og affaldsforbrænding. Et andet eksempel er Stockholmkonventionen som blev til på initiativ fra FN s miljøprogram, UNEP. Underskrivere af konventionen indgår en global kontrakt som skal beskytte folkesundheden og miljøet mod POP er. De lande, der har tilsluttet sig konventionen, har forpligtet sig til at fremlægge en national handlingsplan for, hvordan de vil udfase brugen af i alt 12 forskellige POP er som er omfattet af LRTAP. Der sættes også i stigende grad ind på at mindske den lokale forurening, som skabes lokalt i det arktiske område. Det er man godt i gang med i Grønland.

13 I 1989 blev Grønlands første forbrændingsanlæg taget i brug i hovedstaden Nuuk. Siden er der opført forbrændingsanlæg til dagrenovation og modtagestationer for miljøfarligt affald i de 6 største byer. I 2006 er 59 % af Grønlands befolkning dækket ind med en fornuftig affaldshåndtering. De øvrige 41 % bor i de mindre byer og bygder spredt over et enormt landområde. Det er både teknisk vanskeligt og meget dyrt at sikre en miljøvenlig håndtering af affaldet disse steder. Det er dog vigtigt at den enkelte familie og den enkelte virksomhed tænker på hvad de smider i affaldssækken. En del af de miljøgifte der kommer ind i forbrændingsanlægget, vil nemlig komme ud igen sammen med røgen og på den måde blive spredt i den grønlandske natur. Derfor er det vigtigt altid at aflevere sit miljøfarlige affald (motorolie, akkumulatorer, bundmaling osv.), på de modtagestationer som i disse år etableres i byer og bygder. Derudover har Grønland ligesom mange andre lande også stoppet salg af blyholdig benzin, så det ikke længere er en kilde til blyforurening. Det er stadig lovligt at bruge blyhagl i Grønland. Imidlertid besluttede Grønlands Landsstyre i 2004, at brugen af blyhagl skal udfases, så denne kilde til blyforurening må også forventes at ophøre. Et vigtigt led i miljøbeskyttelsen i Grønland er, at særligt forurenende virksomheder skal miljøgodkendes. Det gælder bl.a. skibsværfter, større kraft- og varmeværker og lufthavne. Målet med miljøgodkendelsen er at forebygge forurening af henholdsvis luft, vand, jord og is samt forurening af lokalområdet med støj. Det sker bl.a. ved at Hjemmestyret stiller krav til virksomhederne om at begrænse forbruget af energi og råvarer, erstatte særligt skadelige stoffer med mindre skadelige samt at udnytte mulighederne for at genanvende affaldsprodukter. Tilsvarende stilles der gennem Råstofloven krav til nye miner og i forbindelse med efterforskning af olie i Grønland om, at de skal minimere udslippet af miljøgifte.

14 Skridt i den rigtige retning Der er nu målbare beviser for at det nytter noget at gøre en indsats for at mindske forureningen. I løbet af de seneste årtier er brugen af nogle POP er ophørt (fx DDT i den industrialiserede del af verden) eller stærkt begrænset (fx PCB på den nordlige halvkugle), og det kan ses i miljøet. Undersøgelser i Canada viser at koncentrationen af PCB og DDT i ringsæler er faldet fra 1970 erne til i dag. Koncentrationen af PCB i isbjørne fra både arktisk Canada, Grønland og Svalbard falder også, ligesom koncentrationen af mange POP er (PCB, DDT, HCH og dioxiner) i østgrønlandske ringsæler er faldet markant siden midten af 1980 erne Udviklingen i koncentrationen af PCB i spæk fra østgrønlandske ringsæler under 4 år PCB-koncentration (ng pr. g fedtvæv) Koncentration (ng pr. g vådvægt) Koncentrationen af perfluorerede overflademidler i leveren fra østgrønlandske sæler i perioden

15 Imidlertid bliver der hele tiden udviklet nye stoffer, som anvendes i industri og husholdninger. Nogle af dem er ekstremt stabile (nedbrydes meget langsomt) og findes i stigende koncentration i miljøet. Det gælder bl.a. for perfluorerede overflademidler, som fx bruges i tekstiler, møbler og tæpper. Koncentrationen af disse stoffer i ringsæler fra både Øst- og Vestgrønland er steget markant de seneste årtier. Det vides endnu ikke, om det påvirker dyrene, og i givet fald hvordan. Men eksemplet viser, at Arktis fortsat får tilført forurening fra de industrialiserede områder og at en overvågning af forureningen og dens effekter fortsat er vigtig. Fortsat indsats nødvendig En stor del af den viden vi i dag har om forureningen af de arktiske områder stammer fra det arktiske overvågningsprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), som siden 1991 er gennemført i samarbejde mellem landene i Arktis: USA, Canada, Danmark, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Et væsentligt formål med programmet er at følge, hvordan koncentrationerne af miljøgifte i miljøet udvikler sig i Arktis, herunder også i Grønland. Resultaterne fra overvågningsprogrammet anvendes bl.a. af politikere og embedsmænd til at vurdere, om det er nødvendigt at foreslå indgreb over for nye miljøgifte samt til at vurdere succesen af allerede indførte reguleringer. Selvom forureningen af det arktiske miljø med nogle miljøgifte falder på grund af internationale forbud mod eller regulering af stoffernes anvendelse, er der stadig høje koncentrationer af stofferne i Arktis. Derudover udvikles der hele tiden nye stoffer som indgår i de varer vi alle køber, og disse stoffer ender også i det arktiske miljø. Mange stoffer er årtier om at forsvinde fra miljøet, når først de er der. Det giver derfor god mening at arbejde for fælles international miljøregulering mod spredning af nye miljøgifte til miljø og natur. Desuden må vi alle hver dag tænke på hvad vi spiser, hvilke produkter vi køber og hvad vi smider ud som affald.

16 Hvor kan jeg få mere at vide? Dette hæfte er en forkortet og populariseret udgave af bogen Miljøgifte i Grønland, hvor der findes yderligere og mere detaljerede oplysninger om emnet. Det gør der også på følgende hjemmesider: Arctic Monitoring and Assessment Programme, AMAP Center for Arktisk Miljømedicin CAM Danmarks Miljøundersøgelser, DMU Grønlands Hjemmestyre Kanukoka Miljøstyrelsen Miljøstøtte til Arktis Danish Cooperation for Environment in the Arctic Miljøministeriet Nærværende hæfte er finansieret af Miljøstyrelsen via programmet Miljøstøtte til Arktis. Forfatterne er alene ansvarlige for indholdet i dette hæfte. Konklusionerne afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Vi har fået værdifulde kommentarer fra institutioner og myndigheder i Grønland ved udarbejdelsen af hæftet og takker Direktoratet for Miljø og Natur, Kanukoka (De grønlandske kommuners forening) og Det grønlandske Ernæringsråd. Konklusionerne afspejler ikke nødvendigvis de grønlandske institutioners og myndigheders holdninger. Hæftet er redigeret af Poul Johansen og Kirsten Rydahl (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet) ud fra bidrag fra Bente Deutch og Jens C. Hansen (Center for Arktisk Miljømedicin, Aarhus Universitet) samt Poul Johansen, Frank F. Riget, Jesper Christensen og Katrin Vorkamp (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet). Fotografer: Anders Mosbech, David Boertmann, Rune Dietz, Peter Aastrup, Gert Asmund, Britta Munter (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet); Erik W. Born (Grønlands Naturinstitut) Norsk Polarinstitutt; Scandinavian high-lights; Bob Sacha, Corbis; arc-pic.com Grafisk tilrettelæggelse: Britta Munter, Grafisk værksted, DMU Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Udgivet juli 2007 Udgivet af: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl

MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl 11 MiljøBiblioteket Miljøgifte i Grønland Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl Hovedland Jesper Christensen er fysiker og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Nuuk, forår 2012 Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Baggrund for undersøgelsen Arktisk Råd arbejder med emner, som er relevante for både ICC Grønland og KNAPK. Især arbejdsgruppen

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere