Kredit og konjunkturer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kredit og konjunkturer"

Transkript

1 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen efter kredit er svag i en konjunkturnedgang som følge af en svag udvikling i forbrug og investeringer. Udbuddet af bankkredit vil ligeledes være mindre under en lavkonjunktur, da det er vanskeligere for låntagerne at overholde rente- og afdragsforpligtelser, når konjunkturerne er dårlige, og antallet af arbejdsløse personer og konkurstruede virksomheder stiger. Det giver sig udslag i, at bankerne typisk øger rentemarginaler og strammer kreditstandarderne i forbindelse med en lavkonjunktur for at imødegå risikoen for øgede tab på udlån. I del 2 af denne Kvartalsoversigt bringes en analyse af samspillet mellem konjunkturer og pengeinstitutter, jf. Abildgren og Kuchler (2013). Endvidere belyses forholdet mellem bankernes og realkreditinstitutternes udlån over konjunkturerne. I denne oversigtsartikel gives et ikke-teknisk sammendrag af analysens vigtigste resultater og konklusioner. Analysen viser, at det under krisen er blevet vanskeligere for virksomhederne at opnå banklån, da bankerne har strammet deres kreditstandarder fra et lempeligt niveau forud for krisen. Virksomheder med god økonomi har haft lettere ved at opnå lån end virksomheder med dårlige regnskabsmæssige nøgletal. Overordnet set er det kun en begrænset del af virksomhederne, der de senere år har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, men billedet varierer mellem brancher. Inden for industrien har andelen af virksomheder, som har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, befundet sig på et meget lavt niveau under de senere års krise. Det har bidraget til, at arbejdsløsheden stadig er relativt lav i Danmark. I de hjemmemarkedsorienterede erhverv byggeri og service er der en højere andel af virksomhederne, som har angivet produktionsbegrænsninger som følge af finansielle begrænsninger under krisen. Det er dog betydeligt større andele af virksomhederne i hjemmemarkedser-

2 44 hvervene, som har angivet manglende efterspørgsel som årsag til produktionsbegrænsning. Erfaringerne viser, at det er en generel tendens, at bankerne strammer kreditvilkårene og reducerer udlånseksponeringen under en lavkonjunktur, men der er ikke tvivl om, at de senere års finanskrise har givet anledning til et betydeligt ekstra produktionstab i den danske økonomi. Ud over den negative indvirkning på realøkonomien af udlånstilbageholdenhed i en kriseramt banksektor har finanskrisen ligeledes mere generelt haft en negativ indvirkning på samfundsøkonomien. Den øgede opfattede usikkerhed om den fremtidige samfundsøkonomi og de økonomiske udsigter for husholdninger og virksomheder, som finanskrisen har fremkaldt, kan have ført til lavere forbrug og investeringer og dermed lavere produktion og kreditefterspørgsel. Hertil kommer, at virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid vil (kunne) stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed, kan være blevet svækket. Det kan have forstærket konsolidering og gældsnedbringelse hos ikke-finansielle virksomheder og lagt en dæmper på kreditefterspørgsel, investeringsaktivitet og beskæftigelse. Der er et markant opsparingsoverskud hos de ikke-finansielle selskaber, og de danske virksomheders og husholdningers finansielle opsparingsoverskud opgjort i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, er på det højeste niveau siden statistikkens start i begyndelsen af 1970'erne. Opsparingsoverskuddet er dermed højere end under de dybe lavkonjunkturer i begyndelsen af 1980'erne og 1990'erne. Der er ikke indikationer på, at bankernes udlånskapacitet generelt har været en begrænsende faktor for udlånsudviklingen. Endvidere vidner stigningen i realkreditinstitutternes udlån om, at en del af virksomhedernes og husholdningernes kreditbehov er blevet dækket af realkreditsektoren. Det har sammen med betydelige statsindgreb under finanskrisen medvirket til, at der under de senere års krise ikke har været en mærkbar tilbagegang i den samlede kreditgivning fra penge- og realkreditinstitutter set i forhold til BNP. Den samlede kreditgivning ligger fortsat på et højt niveau set i et længere perspektiv. KONJUNKTURER, PENGEINSTITUTTER OG KREDITFORMIDLING Pengeinstitutterne spiller en vigtig kreditformidlende rolle i samfundsøkonomien. Gennem indskud opsamles midler fra husholdninger og virksomheder med opsparingsoverskud, og disse midler videreudlånes til husholdninger og virksomheder med forbrugs- og investeringsbehov. De tætte relationer mellem banksektoren og realøkonomien indebærer, at der er et meget stort konjunkturelt element i pengeinstitutternes

3 45 REALVÆKST I DANSKE PENGEINSTITUTTERS UDLÅN Figur 1 Pct., år-til-år Anm.: Kvartalsobservationer. Deflator er forbrugerprisindekset. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Kilde: Abildgren (2012), Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. kreditgivning. I figur 1 er vist realvæksten i pengeinstitutternes udlån siden begyndelsen af 1920'erne. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang. Som det fremgår, er der en klar tendens til fald eller lav vækst i udlånsmassen i perioder med konjunkturtilbageslag. Det har baggrund i såvel efterspørgslen som udbuddet af kredit. Efterspørgslen efter kredit er normalt svag i en konjunkturnedgang som følge af en svag udvikling i forbrug og investeringer i realkapital. Udbuddet af kredit vil normalt ligeledes være mindre under en lavkonjunktur. Erfaringsmæssigt er det vanskeligere for låntagerne at overholde rente- og afdragsforpligtelser, når konjunkturerne er dårlige, og antallet af arbejdsløse og konkurstruede virksomheder stiger. Det giver sig udslag i, at bankerne typisk øger rentemarginaler og strammer kreditstandarderne (fx øger kravene til sikkerhedsstillelse) i forbindelse med en lavkonjunktur for at imødegå risikoen for øgede tab på udlån. Erfaringerne viser endvidere, at det er en generel tendens, at bankerne strammer kreditvilkårene og reducerer udlånseksponeringen under en lavkonjunktur og omvendt lemper kreditvilkårene og øger udlånseksponeringen i en højkonjunktur. Det er med til at forstærke udsvingene i konjunkturerne, såkaldt procyklikalitet. Procyklikaliteten kan endda blive særlig kraftig, såfremt kreditstandarderne lempes uforholdsmæssigt meget under et udlånsboom i en overophedet økonomi, hvilket der er indikationer på har været tilfældet i Danmark forud for

4 46 finanskrisen. Det har givet behov for ekstra hårde stramninger af kreditstandarderne efter krisen, og stramningerne er dermed kommet på et temmeligt ubelejligt tidspunkt. I kølvandet på finanskrisen er der derfor sat fokus på tiltag, som fremadrettet kan reducere procyklikaliteten i banksektoren, bl.a. gennem indførelse af modcykliske kapitalbuffere, som ventes implementeret på europæisk plan med det kommende kapitalkravsdirektiv. Hensigten med modcykliske kapitalbuffere er, at de bygges op i tider, hvor der er overnormal udlånsvækst i økonomien, og nedbringes i dårlige tider, så der ikke fremover bliver behov for, at staten skal træde til med generelle støtteordninger og kapitalindskud for at sikre den finansielle stabilitet. I Danmark er endvidere Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter kommet med anbefalinger for regulering af systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI'er. Udvalget har bl.a. anbefalet en såkaldt krisehåndteringsstødpude i form af gældsinstrumenter på 5 pct. af de risikovægtede poster, der skal kunne konverteres til kernekapital eller nedskrives, hvis et SIFI kommer i krise. Endelig er Det Systemiske Risikoråd blevet oprettet med henblik på at forebygge og reducere systemiske finansielle risici. UDLÅNSUNDERSØGELSER OG KREDITSTANDARDER Nationalbanken introducerede en kvartalsvis udlånsundersøgelse i begyndelsen af I undersøgelsen bliver kreditcheferne i en række pengeinstitutter bl.a. bedt om at vurdere ændringer i låneudbud og - efterspørgsel over det seneste kvartal. På baggrund af kreditchefernes besvarelser er der i Abildgren og Kuchler (2013) foretaget en opdeling af pengeinstitutternes udlånsvækst i udbuds- og efterspørgselsfaktorer. Det fremgår heraf, at det i høj grad er en svag kreditefterspørgsel, der har haft en negativ indvirkning på udlånsvæksten de seneste par år. Strammere kreditstandarder har primært haft betydning umiddelbart efter Lehman Brothers konkurs og under den sydeuropæiske gældskrise i slutningen af 2011 og begyndelsen af I Abildgren og Kuchler (2013) er der endvidere foretaget en nærmere analyse af de enkelte pengeinstitutters besvarelser af Nationalbankens Udlånsundersøgelse. Analysen bygger på omkring 15 bankers besvarelser af undersøgelsen, siden den blev introduceret i begyndelsen af Sammenhængen mellem ændringer i bankernes kreditstandarder over for erhvervskunder og stigninger i bankernes sprocenter er belyst i figur 2. Søjlen "højest vækst i " indeholder den tredje-

5 47 ÆNDRINGER I BANKERNES KREDITSTANDARDER FOR UDLÅN TIL ERHVERV: BANKER GRUPPERET EFTER KVARTALSVIS VÆKST I NEDSKRIVNINGSPROCENT Figur Lavest vækst i Mellem vækst i Højest vækst i Lavest vækst i Mellem vækst i Højest vækst i Lavest vækst i Mellem vækst i Højest vækst i Kreditstandarder Priser Krav til sikkerhedsstillelse Lempet lidt Uændret Strammet lidt Strammet en del Anm.: Figuren er baseret på alle bankers besvarelser af Nationalbankens udlånsundersøgelse i 15 kvartaler. Inddelingen er foretaget på baggrund af den kvartalsvise vækst i er, således at der er lige mange observationer i hver gruppe. Eksempelvis henviser højest vækst i er i figuren til den tredjedel af observationerne, hvor bankerne har den højeste vækst i er. Kilde: Kuchler (2012). del af observationerne, hvor bankerne har haft den største kvartalsvise vækst i erne, mens søjlen "lavest vækst i " indeholder observationerne med den laveste vækst i er. Søjlen "mellem vækst i " indeholder den resterende tredjedel. Som det fremgår af figuren, er der en vis sammenhæng mellem ændringer i kreditstandarder og er. De banker, der har haft den største vækst i sprocenten over det foregående kvartal, har haft større tendens til at stramme kreditstandarderne over for erhverv. Alt andet lige betyder dårligere konjunkturer, at bankernes kunder har sværere ved at overholde deres rente- og afdragsforpligtelser, hvilket øger bankernes er og kan få bankerne til at stramme deres kreditstandarder. I Abildgren og Kuchler (2013) er der opstillet en model for udviklingen i bankernes kreditstandarder, hvor forskellige bankspecifikke og konjunkturelle faktorers påvirkning af sandsynligheden for bankernes stramning af kreditstandarderne estimeres. Modellens forklarende variable omfatter såvel karakteristika for de enkelte banker som et antal konjunkturindikatorer. De bankspecifikke variable, der medtages for hver af de banker, som indgår i udlånsundersøgelsen, vedrører følgende størrelser: Andelen af udlån med nulstillet rente, kapitaloverdækning, bankens lånerente på pengemarkedet, udlånsvækst og -omfang samt sektor- og branchefordelingen af udlån før

6 48 finanskrisen. Endvidere medtages en række makroøkonomiske konjunkturindikatorer (BNP, pengemarkedsrenten samt antallet af konkurser og tvangsauktioner). Resultaterne af modelberegningerne viser, at det primært er konjunkturudviklingen, og dermed udviklingen i kundernes kreditværdighed, der har haft betydning for udviklingen i bankernes kreditstandarder de senere år. Den enkelte banks egen "markedsmæssige kreditværdighed" målt ved bankens lånerente på pengemarkedet fratrukket den gennemsnitlige pengemarkedsrente har dog også haft betydning. Det er et udtryk for den enkelte banks finansieringsvilkår sammenlignet med vilkårene for banksektoren som helhed. Da der i analysen er kontrolleret for den enkelte banks solvensforhold og den generelle konjunkturudvikling, afspejler den markedsmæssige kreditværdighed den markedsmæssige vurdering af boniteten af den enkelte banks udlånsportefølje sammenlignet med banksektoren som helhed og den specifikke konjunkturudvikling inden for den enkelte banks kundesegmenter. Den markedsmæssige kreditværdighed afspejler således først og fremmest kvaliteten af udlånsporteføljen. Øvrige bankspecifikke forhold såsom bankernes solvensforhold har mod forventning ikke haft væsentlig betydning, når der tages hensyn til den konjunkturmæssige udvikling. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med betydelige statsindgreb under finanskrisen, som bl.a. via Bankpakke 2 gav mulighed for statslige kapitalindskud i banker. VIRKSOMHEDERS OPFATTELSE AF ADGANGEN TIL BANKLÅN FØR OG UNDER FINANSKRISEN Nationalbankens udlånsundersøgelser giver et indtryk af opfattelsen af vilkårene for husholdningernes og virksomhedernes adgang til bankkredit set fra bankernes synsvinkel. Danmarks Statistik gennemfører regelmæssigt spørgeskemaundersøgelser af virksomhedernes egen opfattelse af vilkårene for adgang til bankkredit, jf. figur 3. I gennemsnit er det kun en begrænset del af virksomhederne, omkring 10 pct., som i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre de senere år har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, men billedet varierer mellem brancher. Inden for industrien har andelen af virksomheder, som i konjunkturbarometrene har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, befundet sig på et meget lavt niveau under de senere års krise. Det har bidraget til, at arbejdsløsheden stadig er relativt lav i Danmark sammenlignet med andre lande. Konjunkturbarometeret for industrien dækker firmaer med mindst 20 beskæftigede, og inden for

7 49 ANDEL AF VIRKSOMHEDER MED PRODUKTIONSBEGRÆNSNINGER SOM FØLGE AF FINANSIELLE BEGRÆNSNINGER I DANMARKS STATISTIKS KONJUNKTURBAROMETRE Figur 3 Pct Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceerhverv I alt, sammenvejet (a) (a) Sammenvejning af resultaterne for industri, bygge- og anlægsvirksomhed og service med erhvervenes beskæftigelse. Anm.: I 1. og 2. kvartal 2013 er spørgeskemaerne re-designet, hvilket har været medvirkende til et fald i besvarelserne "ingen begrænsninger" til fordel for besvarelser om begrænsninger. Kilde: Beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. industrien tegner virksomheder med mindst 20 beskæftigede sig for 85 pct. af den samlede beskæftigelse. I de hjemmemarkedsorienterede erhverv byggeri og service er der en højere andel af virksomhederne, som har angivet produktionsbegrænsninger som følge af finansielle begrænsninger under krisen. Det er dog betydeligt større andele af virksomhederne i hjemmemarkedserhvervene, som har angivet manglende efterspørgsel som årsag til produktionsbegrænsning. For byggeri og service dækker konjunkturbarometrene også de mindre virksomheder med helt ned til 5-10 beskæftigede. Såfremt der mere generelt har været en tendens til, at mindre virksomheder i højere grad er blevet ramt af finansielle begrænsninger under krisen end større virksomheder, kan det tænkes at få indflydelse på den strukturelle udvikling i samfundsøkonomien, men effekten kan ikke entydigt fastslås til at være positiv eller negativ. En række studier finder, at det innovative afkast af forskning og udvikling, målt ved fx antal patenter pr. anvendt kr., er større i små virksomheder end i store, jf. Andersen og Spange (2012). På trods af dette finder de fleste studier, at store virksomheder investerer relativt mere i forskning og udvikling end små virksomheder.

8 50 Ovenstående er dog ikke ensbetydende med, at enkelte virksomheder eller virksomhedssegmenter ikke kan have fundet det vanskeligere at opnå banklån under de senere års finanskrise. I Abildgren og Kuchler (2013) er der foretaget en detaljeret analyse af udfaldet af virksomhedernes ansøgninger om banklån i 2007 og 2009/10 og kreditkvaliteten af de låneansøgende virksomheder. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik med svar fra omkring små og mellemstore virksomheder med ansatte. Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem udfaldet af virksomhedernes ansøgning om banklån i 2007 og 2009/10 og virksomhedernes regnskabsmæssige soliditetsgrad i året forud for låneansøgningen. Som det fremgår af figuren, var medianen for virksomhedernes soliditetsgrad i 2008 betydeligt lavere i de grupper, som helt eller delvis fik afslag på deres låneansøgning til et pengeinstitut i 2009/10, end hos gruppen af virksomheder, som fuldt ud fik imødekommet deres ansøgning om banklån. Den var ligeledes lavere end hos de grupper af virksomheder, som enten slet ikke søgte lånefinansiering eller virksomheder, som søgte anden lånefinansiering end bankfinansiering. Det forhold, at soliditetsgraden for medianvirksomheden i samtlige grupper af virksomheder i 2009/10 var højere end i 2007 skal ses i lyset af, at erhvervslivet generelt har konsolideret sig under krisen. VIRKSOMHEDERS ANSØGNING OM BANKLÅN I 2007 OG 2009/10 - MEDIAN FOR SOLIDITETSGRAD ÅRET FØR ANSØGNING Figur 4 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, / / / / /10 Ansøgning om banklån imødekommet fuldt ud Ansøgning om banklån delvist imødekommet Ansøgning om banklån ikke imødekommet Søgt anden lånefinansiering end banklån Ikke søgt lånefinansiering Anm.: Banklån omfatter ikke adgang til kassekreditter. Anden lånefinansiering omfatter lån hos realkreditinstitutter og lånefinansiering fra ejere/direktører. Virksomheder, som ikke har søgt lånefinansiering, finansierer sig via egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering som fx kassekreditter, handelskreditter, leasing, factoring etc. Kilde: Abildgren, Drejer og Kuchler (2012).

9 51 UDFALDET AF VIRKSOMHEDERS ANSØGNING OM BANKLÅN - OPDELT EFTER VIRKSOMHEDERNES SOLIDITETSGRAD Figur 5 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Under 0, ,1-0,2 0,2-0,3 Over 0,3 Soliditetsgrad Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Under 0,1 2009/10 0,1-0,2 0,2-0,3 Over 0,3 Soliditetsgrad Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet Anm.: Banklån omfatter ikke adgang til kassekreditter. Kilde: Abildgren, Drejer og Kuchler (2012). I figur 5 er der set nærmere på udfaldet af virksomhedernes ansøgning om banklån fordelt på virksomhedernes soliditetsgrad. Det fremgår tydeligt af figuren, at de mest solide virksomheder i 2009/10 i højere grad fik imødekommet deres låneansøgning fuldt ud end virksomheder med lav soliditet. Afslagsprocenterne var betydeligt højere i 2009/10 end i Det skal ses i lyset af konjunkturerne. I 2007 befandt virksomhederne sig i slutningen af en højkonjunktur med forventning om en "blød landing", mens 2009/10 var bunden i den dybeste konjunkturnedgang siden 2. Verdenskrig. Stigningen i afslagsprocenterne fra 2007 til 2009/10 stemmer overens med, at pengeinstitutter ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse strammede kreditstandarderne under finanskrisen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at næsten alle virksomheder fik accepteret deres låneansøgninger fuldt ud forud for finanskrisen uanset den låneansøgende virksomheds soliditetsgrad. Ovenstående analyse indikerer, at der har været en sammenhæng mellem virksomhedernes soliditetsforhold og udfaldet af pengeinstitutternes behandling af låneansøgninger i 2009/10 under finanskrisen. Et tilsvarende indtryk får man ved at betragte en række andre nøgletal for de låneansøgende virksomheders økonomi. De grupper af virksomheder, som helt eller delvis fik afslag på en ansøgning om banklån i 2009/10, var således karakteriseret ved en lavere overskudsgrad, en højere andel af kort gæld, højere renteomkostninger og en ringere likviditetsgrad end øvrige virksomheder. Analysen ovenfor indikerer, at de sunde virksomheder under krisen har haft lettere ved at få accepteret ansøgninger om banklån end virksomheder med en anstrengt økonomi. Det er alt andet lige udtryk for en hensigtsmæssig allokering af lånekapitalen set ud fra en overordnet

10 52 samfundsmæssig betragtning. Det kan på sigt have negative konsekvenser for økonomiens produktivitet og omstillingsevne, såfremt urentable virksomheder holdes i live på ikke-markedsmæssige vilkår gennem statsstøtte eller lignende. Det anføres ofte som en af årsagerne til en stærk produktivitetsvækst i Finland i begyndelsen af 1990'erne, at en dyb finanskrise fik tyndet ud blandt økonomiens mindst produktive virksomheder og frigav resurser til de mere produktive, jf. Andersen og Spange (2012). Der kan ikke konstateres nogen systematisk sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og udfaldet af en låneansøgning til en bank, hverken i 2007 eller i 2009/10, jf. figur 6. Det er dog værd at bemærke, at det under finanskrisen i 2009/10 ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse var de mindste virksomheder med 5-14 ansatte, som i størst udstrækning fik imødekommet deres låneansøgning fuldt ud. Selv om der er tale om en spørgeskemaundersøgelse, som ifølge sagens natur er forbundet med en vis usikkerhed, giver tallene i hvert fald ikke indikationer i retning af, at de små virksomheder skulle have været udsat for særligt høje afslagsprocenter ved ansøgninger om banklån under finanskrisen. Det skal formentlig ses i lyset af, at virksomheder med 5-14 ansatte har en relativ større andel af deres aktiver i bygninger og grunde, som er lette at belåne. Endvidere har de små virksomheder, som søger om banklån, en højere overskudsgrad end større virksomheder, som søger om banklån. Den betydelige stramning af kreditstandarderne under de seneste års krise har givetvis bevirket, at mindre kreditværdige virksomheder kan have fundet det vanskeligere at opnå banklån, hvilket også kan have reduceret deres efterspørgsel efter kredit. I analysen er der set nærmere på de virksomheder, der afholdt sig fra at søge lånefinansiering under UDFALDET AF VIRKSOMHEDERS ANSØGNING OM BANKLÅN - OPDELT EFTER VIRKSOMHEDERNES ANTAL BESKÆFTIGEDE Figur 6 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Over 100 Antal beskæftigede Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, / Over 100 Antal beskæftigede Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet Anm.: Banklån omfatter ikke adgang til kassekreditter. Kilde: Abildgren, Drejer og Kuchler (2012).

11 53 finanskrisen, fordi de forventede et afslag på ansøgningen eller høje lånerenter. Analysen viser, at virksomheder, der i 2009/10 afholdt sig fra at søge om lån af frygt for afslag eller høje renter, var karakteriseret ved betydeligt dårligere regnskabsmæssige nøgletal end virksomheder, som søgte lånefinansiering. I Abildgren og Kuchler (2013) estimeres en model for sammenhængen mellem virksomhedernes karakteristika og sandsynligheden for, at en eventuel låneansøgning imødekommes. Modelberegningerne bekræfter ovenstående analyse. Virksomheder med højere overskudsgrad, soliditetsgrad og likviditetsgrad har en større chance for at få godkendt en låneanmodning. Der er derimod mod forventning ikke tegn på, at bankernes solvensforhold har haft signifikant betydning for udfaldet af en virksomheds låneansøgning under krisen. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med betydelige statsindgreb under finanskrisen til understøttelse af den finansielle stabilitet. Der findes ingen signifikant effekt af virksomhedernes regnskabsmæssige nøgletal på udfaldet af ansøgninger om banklån i Det kunne indikere, at den høje udlånsvækst i årene forud for krisen skete på bekostning af kreditkvaliteten af udlånsporteføljen. ALTERNATIVE FINANSIERINGSKILDER REALKREDITSEKTOREN Danske virksomheder har adgang til andre finansieringskilder end lån fra danske banker. Realkreditfinansiering er det mest udbredte alternativ til bankfinansiering. I figur 7 er vist udlånet fra pengeinstitutter og realkreditinstitutter i , og Disse perioder har alle været præget af konkurser i banksektoren og en faldende eller stagnerende tendens i pengeinstitutternes udlån. Til gengæld har realkreditinstitutternes udlån i de samme perioder været i fremgang. Figur 7 viser ligeledes det såkaldte kreditmix, der her er defineret som pengeinstitutternes udlån i pct. af det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutter. Kreditmixet har været karakteriseret ved en langsigtet nedadgående trend i takt med, at udlån fra realkreditinstitutter har fået en øget vægt i økonomien. Figur 7 indikerer, at der i perioder med krise i banksystemet er sket en relativ substitution af kreditgivningen væk fra banker og over mod realkreditinstitutter. Det skal ses i lyset af, at realkreditinstitutterne kun udlåner mod sikkerhed i fast ejendom og endda den "sikreste" del af ejendomsværdien (1. prioritets pant). Realkreditinstitutterne har historisk altid haft markant lavere niveauer for er i kriseperioder end bankerne, jf. figur 8, og har derfor ikke haft samme behov som pengeinstitutterne for at tilpasse deres krediteksponering i perioder med

12 54 UDLÅN FRA PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OG KREDITMIX Figur 7 Mio. kr Pengeinstitutter Udlån Realkreditinstitutter Mia. kr Pengeinstitutter Udlån Realkreditinstitutter Mia. kr Udlån Pct. Kreditmix Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Anm.: Kvartalsobservationer. Omfatter udlån til indenlandske ikke-mfi'er. Kreditmixet er beregnet som pengeinstitutternes udlån i pct. af det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutter). Kilde: Abildgren (2012). NEDSKRIVNINGER I PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER Figur 8 Pct. af udlån og garantier Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet.

13 55 krise i økonomien. Det har derfor været muligt for husholdninger og virksomheder at få dækket en del af deres kreditbehov hos realkreditsektoren i perioder, hvor banksektoren har haft behov for at reducere deres udlånseksponering. Det har bidraget til, at der under de senere års krise ikke har været en mærkbar tilbagegang i den samlede kreditgivning fra penge- og realkreditinstitutter set i forhold til BNP, jf. figur 9. Den samlede kreditgivning ligger fortsat på et højt niveau set i et længere perspektiv. Stigningen i kreditmixet i midten af 1930'erne og i den anden halvdel af 1990'erne er ikke et udtryk for, at udlånet fra realkreditinstitutter faldt i absolutte niveauer i årene efter perioder med bankkrise. Men udlånet fra banker steg i disse perioder kraftigere end udlånet fra realkreditinstitutter. Da realkreditinstitutter kun foretager udlån mod sikkerhed i fast ejendom kan det være et udtryk for, at den marginale låntagning under et konjunkturopsving hvor udsigterne for virksomhedernes og husholdningernes betalingsevne er gode i højere grad foregår på usikret basis via banker. Ovenstående analyser er naturligvis ikke ensbetydende med, at enkelte husholdninger og virksomheder eller sågar hele brancher ikke kan have oplevet vanskeligheder med at opnå tilstrækkelig finansiering under krisen, fx grundet manglende friværdi i fast ejendom. Der er heller ingen tvivl om, at de senere års finanskrise har givet anledning til et PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES UDLÅN TIL DANSKE HUSHOLDNINGER OG IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 9 Pct. af BNP Kilde: Abildgren (2012), Hansen (1983), Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

14 56 betydeligt ekstra produktionstab i den danske økonomi, jf. Abildgren mfl. (2011). Finanskrisens negative indvirkning på samfundsøkonomien har fundet sted gennem flere forskellige kanaler ud over den negative påvirkning fra den internationale økonomi, som har været præget af finans- og gældskrise. Finanskrisen har forringet især virksomhedernes kreditværdighed og betalingsevne, hvilket har givet bankerne behov for at stramme kreditstandarderne og begrænse udlånseksponeringen. Ud over den negative indvirkning på realøkonomien af udlånstilbageholdenhed i en kriseramt banksektor har finanskrisen ligeledes mere generelt haft en negativ indvirkning på samfundsøkonomien. Den øgede opfattede usikkerhed om den fremtidige samfundsøkonomi og de økonomiske udsigter for husholdninger og virksomheder, som finanskrisen har fremkaldt, kan have ført til lavere forbrug og investeringer og dermed lavere huspriser, produktion og kreditefterspørgsel. Hertil kommer, at virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid vil (kunne) stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed, kan være blevet svækket. Det kan have forstærket konsolidering og gældsnedbringelse hos ikke-finansielle virksomheder og lagt en dæmper på kreditefterspørgsel, investeringsaktivitet og beskæftigelse. Der er et markant opsparingsoverskud hos de ikke-finansielle selskaber, og de danske virksomheders og husholdningers finansielle opsparingsoverskud opgjort i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, er på det højeste niveau siden statistikkens start i begyndelsen af 1970'erne. Opsparingsoverskudet er dermed højere end under de dybe lavkonjunkturer i begyndelsen af 1980'erne og 1990'erne. Konsolideringen og gældsnedbringelsen i virksomhederne indebærer alt andet lige, at der ikke er grund til umiddelbart at forvente en kraftig vækst i efterspørgslen efter banklån, når konjunktursituationen forbedres. Det gælder navnlig ikke, når det tages i betragtning, at danske virksomheder traditionelt finansierer en del af deres faste bruttoinvesteringer i begyndelsen af et konjunkturopsving via tilbageholdt indtjening frem for lån fra kreditinstitutter i ind- og udland, jf. Abildgren (2009). Såfremt et kommende konjunkturopsving ledsages af en behersket låneefterspørgsel vil det være vigtigt for den fremtidige finansielle stabilitet, at pengeinstitutterne ikke svækker deres kreditstandarder til et for lavt niveau.

15 57 LITTERATUR Abildgren, Kim (2009), Credit Dynamics in Denmark since World War II, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Vol. 147(1). Abildgren, Kim (2012), Financial structures and the real effects of creditsupply shocks in Denmark , European Review of Economic History, nr. 16(4). Abildgren, Kim og Andreas Kuchler (2013), Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal, Del 2. Abildgren, Kim, Peter Askjær Drejer og Andreas Kuchler (2012), A microeconometric analysis of the banks' loan rejection rates and the creditworthiness of the banks' corporate customers, Danmarks Nationalbank, Working Paper, nr. 81, november. Abildgren, Kim, Birgitte Vølund Buchholst, Atef Qureshi og Jonas Staghøj (2011), Realøkonomiske konsekvenser af bankkriser, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, Del 2. Andersen, Asger Lau og Spange, Morten (2012), Produktivitetsudviklingen i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, del 2. Hansen, Svend Aage (1983), Økonomisk vækst i Danmark. Bind II: , 3. udgave, Akademisk Forlag. Kuchler, Andreas (2012), The interplay between credit standards and credit demand: Microeconometric evidence from Denmark, Danmarks Nationalbank, Working Paper, nr. 82, november.

Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer

Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer 1 Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og pengeinstitutvirksomhed.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser

Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser 53 Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst og Atef Qureshi, Kapitalmarkedsafdelingen og Jonas Staghøj, Statistisk Afdeling INDLEDNING

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 2 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2013, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ

KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ KREDITGIVNING I ET LAVRENTEMILJØ Svend Greniman Andersen og Andreas Kuchler, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING Konkurrencen om kreditinstitutternes erhvervskunder er øget de seneste år,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske virksomheder opbyggede en betydelig gæld i årene op til finanskrisen og reducerede under

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2012

Øjebliksbillede 2. kvartal 2012 Øjebliksbillede 2. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 2. kvartal 212 Denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker 2. kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for trælasthandlere

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 2016 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN HER ER VÆKSTEN I DANSK ØKONOMI Vækstrater på både 25 pct. og 19 pct. siden opsvinget begyndte i 2. kvartal 2013. Og ditto, i nedadgående retning, på op til

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres

Læs mere

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling Konjunkturer i Region Midtjylland 1. kvartal 2016 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Det går stille og roligt fremad i regionen med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Samtidig er der opadgående

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 Kreditsituationen 2009 Kreditsituationen 2009 Debatten om bankerne er præget af mange myter. I denne pjece dokumenteres: > at der ikke er en kreditklemme, > at

Læs mere

BANKERNE STRAMMER GREBET

BANKERNE STRAMMER GREBET BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit December 2013 Analyse af restaurationsbranchen Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Øjebliksbillede 4 kvartal 2011

Øjebliksbillede 4 kvartal 2011 Øjebliksbillede 4 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4 kvartal Denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker 4 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen. I

Læs mere