Kredit og konjunkturer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kredit og konjunkturer"

Transkript

1 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen efter kredit er svag i en konjunkturnedgang som følge af en svag udvikling i forbrug og investeringer. Udbuddet af bankkredit vil ligeledes være mindre under en lavkonjunktur, da det er vanskeligere for låntagerne at overholde rente- og afdragsforpligtelser, når konjunkturerne er dårlige, og antallet af arbejdsløse personer og konkurstruede virksomheder stiger. Det giver sig udslag i, at bankerne typisk øger rentemarginaler og strammer kreditstandarderne i forbindelse med en lavkonjunktur for at imødegå risikoen for øgede tab på udlån. I del 2 af denne Kvartalsoversigt bringes en analyse af samspillet mellem konjunkturer og pengeinstitutter, jf. Abildgren og Kuchler (2013). Endvidere belyses forholdet mellem bankernes og realkreditinstitutternes udlån over konjunkturerne. I denne oversigtsartikel gives et ikke-teknisk sammendrag af analysens vigtigste resultater og konklusioner. Analysen viser, at det under krisen er blevet vanskeligere for virksomhederne at opnå banklån, da bankerne har strammet deres kreditstandarder fra et lempeligt niveau forud for krisen. Virksomheder med god økonomi har haft lettere ved at opnå lån end virksomheder med dårlige regnskabsmæssige nøgletal. Overordnet set er det kun en begrænset del af virksomhederne, der de senere år har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, men billedet varierer mellem brancher. Inden for industrien har andelen af virksomheder, som har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, befundet sig på et meget lavt niveau under de senere års krise. Det har bidraget til, at arbejdsløsheden stadig er relativt lav i Danmark. I de hjemmemarkedsorienterede erhverv byggeri og service er der en højere andel af virksomhederne, som har angivet produktionsbegrænsninger som følge af finansielle begrænsninger under krisen. Det er dog betydeligt større andele af virksomhederne i hjemmemarkedser-

2 44 hvervene, som har angivet manglende efterspørgsel som årsag til produktionsbegrænsning. Erfaringerne viser, at det er en generel tendens, at bankerne strammer kreditvilkårene og reducerer udlånseksponeringen under en lavkonjunktur, men der er ikke tvivl om, at de senere års finanskrise har givet anledning til et betydeligt ekstra produktionstab i den danske økonomi. Ud over den negative indvirkning på realøkonomien af udlånstilbageholdenhed i en kriseramt banksektor har finanskrisen ligeledes mere generelt haft en negativ indvirkning på samfundsøkonomien. Den øgede opfattede usikkerhed om den fremtidige samfundsøkonomi og de økonomiske udsigter for husholdninger og virksomheder, som finanskrisen har fremkaldt, kan have ført til lavere forbrug og investeringer og dermed lavere produktion og kreditefterspørgsel. Hertil kommer, at virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid vil (kunne) stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed, kan være blevet svækket. Det kan have forstærket konsolidering og gældsnedbringelse hos ikke-finansielle virksomheder og lagt en dæmper på kreditefterspørgsel, investeringsaktivitet og beskæftigelse. Der er et markant opsparingsoverskud hos de ikke-finansielle selskaber, og de danske virksomheders og husholdningers finansielle opsparingsoverskud opgjort i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, er på det højeste niveau siden statistikkens start i begyndelsen af 1970'erne. Opsparingsoverskuddet er dermed højere end under de dybe lavkonjunkturer i begyndelsen af 1980'erne og 1990'erne. Der er ikke indikationer på, at bankernes udlånskapacitet generelt har været en begrænsende faktor for udlånsudviklingen. Endvidere vidner stigningen i realkreditinstitutternes udlån om, at en del af virksomhedernes og husholdningernes kreditbehov er blevet dækket af realkreditsektoren. Det har sammen med betydelige statsindgreb under finanskrisen medvirket til, at der under de senere års krise ikke har været en mærkbar tilbagegang i den samlede kreditgivning fra penge- og realkreditinstitutter set i forhold til BNP. Den samlede kreditgivning ligger fortsat på et højt niveau set i et længere perspektiv. KONJUNKTURER, PENGEINSTITUTTER OG KREDITFORMIDLING Pengeinstitutterne spiller en vigtig kreditformidlende rolle i samfundsøkonomien. Gennem indskud opsamles midler fra husholdninger og virksomheder med opsparingsoverskud, og disse midler videreudlånes til husholdninger og virksomheder med forbrugs- og investeringsbehov. De tætte relationer mellem banksektoren og realøkonomien indebærer, at der er et meget stort konjunkturelt element i pengeinstitutternes

3 45 REALVÆKST I DANSKE PENGEINSTITUTTERS UDLÅN Figur 1 Pct., år-til-år Anm.: Kvartalsobservationer. Deflator er forbrugerprisindekset. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang, jf. Abildgren mfl. (2011). Kilde: Abildgren (2012), Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. kreditgivning. I figur 1 er vist realvæksten i pengeinstitutternes udlån siden begyndelsen af 1920'erne. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang. Som det fremgår, er der en klar tendens til fald eller lav vækst i udlånsmassen i perioder med konjunkturtilbageslag. Det har baggrund i såvel efterspørgslen som udbuddet af kredit. Efterspørgslen efter kredit er normalt svag i en konjunkturnedgang som følge af en svag udvikling i forbrug og investeringer i realkapital. Udbuddet af kredit vil normalt ligeledes være mindre under en lavkonjunktur. Erfaringsmæssigt er det vanskeligere for låntagerne at overholde rente- og afdragsforpligtelser, når konjunkturerne er dårlige, og antallet af arbejdsløse og konkurstruede virksomheder stiger. Det giver sig udslag i, at bankerne typisk øger rentemarginaler og strammer kreditstandarderne (fx øger kravene til sikkerhedsstillelse) i forbindelse med en lavkonjunktur for at imødegå risikoen for øgede tab på udlån. Erfaringerne viser endvidere, at det er en generel tendens, at bankerne strammer kreditvilkårene og reducerer udlånseksponeringen under en lavkonjunktur og omvendt lemper kreditvilkårene og øger udlånseksponeringen i en højkonjunktur. Det er med til at forstærke udsvingene i konjunkturerne, såkaldt procyklikalitet. Procyklikaliteten kan endda blive særlig kraftig, såfremt kreditstandarderne lempes uforholdsmæssigt meget under et udlånsboom i en overophedet økonomi, hvilket der er indikationer på har været tilfældet i Danmark forud for

4 46 finanskrisen. Det har givet behov for ekstra hårde stramninger af kreditstandarderne efter krisen, og stramningerne er dermed kommet på et temmeligt ubelejligt tidspunkt. I kølvandet på finanskrisen er der derfor sat fokus på tiltag, som fremadrettet kan reducere procyklikaliteten i banksektoren, bl.a. gennem indførelse af modcykliske kapitalbuffere, som ventes implementeret på europæisk plan med det kommende kapitalkravsdirektiv. Hensigten med modcykliske kapitalbuffere er, at de bygges op i tider, hvor der er overnormal udlånsvækst i økonomien, og nedbringes i dårlige tider, så der ikke fremover bliver behov for, at staten skal træde til med generelle støtteordninger og kapitalindskud for at sikre den finansielle stabilitet. I Danmark er endvidere Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter kommet med anbefalinger for regulering af systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI'er. Udvalget har bl.a. anbefalet en såkaldt krisehåndteringsstødpude i form af gældsinstrumenter på 5 pct. af de risikovægtede poster, der skal kunne konverteres til kernekapital eller nedskrives, hvis et SIFI kommer i krise. Endelig er Det Systemiske Risikoråd blevet oprettet med henblik på at forebygge og reducere systemiske finansielle risici. UDLÅNSUNDERSØGELSER OG KREDITSTANDARDER Nationalbanken introducerede en kvartalsvis udlånsundersøgelse i begyndelsen af I undersøgelsen bliver kreditcheferne i en række pengeinstitutter bl.a. bedt om at vurdere ændringer i låneudbud og - efterspørgsel over det seneste kvartal. På baggrund af kreditchefernes besvarelser er der i Abildgren og Kuchler (2013) foretaget en opdeling af pengeinstitutternes udlånsvækst i udbuds- og efterspørgselsfaktorer. Det fremgår heraf, at det i høj grad er en svag kreditefterspørgsel, der har haft en negativ indvirkning på udlånsvæksten de seneste par år. Strammere kreditstandarder har primært haft betydning umiddelbart efter Lehman Brothers konkurs og under den sydeuropæiske gældskrise i slutningen af 2011 og begyndelsen af I Abildgren og Kuchler (2013) er der endvidere foretaget en nærmere analyse af de enkelte pengeinstitutters besvarelser af Nationalbankens Udlånsundersøgelse. Analysen bygger på omkring 15 bankers besvarelser af undersøgelsen, siden den blev introduceret i begyndelsen af Sammenhængen mellem ændringer i bankernes kreditstandarder over for erhvervskunder og stigninger i bankernes sprocenter er belyst i figur 2. Søjlen "højest vækst i " indeholder den tredje-

5 47 ÆNDRINGER I BANKERNES KREDITSTANDARDER FOR UDLÅN TIL ERHVERV: BANKER GRUPPERET EFTER KVARTALSVIS VÆKST I NEDSKRIVNINGSPROCENT Figur Lavest vækst i Mellem vækst i Højest vækst i Lavest vækst i Mellem vækst i Højest vækst i Lavest vækst i Mellem vækst i Højest vækst i Kreditstandarder Priser Krav til sikkerhedsstillelse Lempet lidt Uændret Strammet lidt Strammet en del Anm.: Figuren er baseret på alle bankers besvarelser af Nationalbankens udlånsundersøgelse i 15 kvartaler. Inddelingen er foretaget på baggrund af den kvartalsvise vækst i er, således at der er lige mange observationer i hver gruppe. Eksempelvis henviser højest vækst i er i figuren til den tredjedel af observationerne, hvor bankerne har den højeste vækst i er. Kilde: Kuchler (2012). del af observationerne, hvor bankerne har haft den største kvartalsvise vækst i erne, mens søjlen "lavest vækst i " indeholder observationerne med den laveste vækst i er. Søjlen "mellem vækst i " indeholder den resterende tredjedel. Som det fremgår af figuren, er der en vis sammenhæng mellem ændringer i kreditstandarder og er. De banker, der har haft den største vækst i sprocenten over det foregående kvartal, har haft større tendens til at stramme kreditstandarderne over for erhverv. Alt andet lige betyder dårligere konjunkturer, at bankernes kunder har sværere ved at overholde deres rente- og afdragsforpligtelser, hvilket øger bankernes er og kan få bankerne til at stramme deres kreditstandarder. I Abildgren og Kuchler (2013) er der opstillet en model for udviklingen i bankernes kreditstandarder, hvor forskellige bankspecifikke og konjunkturelle faktorers påvirkning af sandsynligheden for bankernes stramning af kreditstandarderne estimeres. Modellens forklarende variable omfatter såvel karakteristika for de enkelte banker som et antal konjunkturindikatorer. De bankspecifikke variable, der medtages for hver af de banker, som indgår i udlånsundersøgelsen, vedrører følgende størrelser: Andelen af udlån med nulstillet rente, kapitaloverdækning, bankens lånerente på pengemarkedet, udlånsvækst og -omfang samt sektor- og branchefordelingen af udlån før

6 48 finanskrisen. Endvidere medtages en række makroøkonomiske konjunkturindikatorer (BNP, pengemarkedsrenten samt antallet af konkurser og tvangsauktioner). Resultaterne af modelberegningerne viser, at det primært er konjunkturudviklingen, og dermed udviklingen i kundernes kreditværdighed, der har haft betydning for udviklingen i bankernes kreditstandarder de senere år. Den enkelte banks egen "markedsmæssige kreditværdighed" målt ved bankens lånerente på pengemarkedet fratrukket den gennemsnitlige pengemarkedsrente har dog også haft betydning. Det er et udtryk for den enkelte banks finansieringsvilkår sammenlignet med vilkårene for banksektoren som helhed. Da der i analysen er kontrolleret for den enkelte banks solvensforhold og den generelle konjunkturudvikling, afspejler den markedsmæssige kreditværdighed den markedsmæssige vurdering af boniteten af den enkelte banks udlånsportefølje sammenlignet med banksektoren som helhed og den specifikke konjunkturudvikling inden for den enkelte banks kundesegmenter. Den markedsmæssige kreditværdighed afspejler således først og fremmest kvaliteten af udlånsporteføljen. Øvrige bankspecifikke forhold såsom bankernes solvensforhold har mod forventning ikke haft væsentlig betydning, når der tages hensyn til den konjunkturmæssige udvikling. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med betydelige statsindgreb under finanskrisen, som bl.a. via Bankpakke 2 gav mulighed for statslige kapitalindskud i banker. VIRKSOMHEDERS OPFATTELSE AF ADGANGEN TIL BANKLÅN FØR OG UNDER FINANSKRISEN Nationalbankens udlånsundersøgelser giver et indtryk af opfattelsen af vilkårene for husholdningernes og virksomhedernes adgang til bankkredit set fra bankernes synsvinkel. Danmarks Statistik gennemfører regelmæssigt spørgeskemaundersøgelser af virksomhedernes egen opfattelse af vilkårene for adgang til bankkredit, jf. figur 3. I gennemsnit er det kun en begrænset del af virksomhederne, omkring 10 pct., som i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre de senere år har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, men billedet varierer mellem brancher. Inden for industrien har andelen af virksomheder, som i konjunkturbarometrene har angivet finansielle begrænsninger som årsag til produktionsbegrænsninger, befundet sig på et meget lavt niveau under de senere års krise. Det har bidraget til, at arbejdsløsheden stadig er relativt lav i Danmark sammenlignet med andre lande. Konjunkturbarometeret for industrien dækker firmaer med mindst 20 beskæftigede, og inden for

7 49 ANDEL AF VIRKSOMHEDER MED PRODUKTIONSBEGRÆNSNINGER SOM FØLGE AF FINANSIELLE BEGRÆNSNINGER I DANMARKS STATISTIKS KONJUNKTURBAROMETRE Figur 3 Pct Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceerhverv I alt, sammenvejet (a) (a) Sammenvejning af resultaterne for industri, bygge- og anlægsvirksomhed og service med erhvervenes beskæftigelse. Anm.: I 1. og 2. kvartal 2013 er spørgeskemaerne re-designet, hvilket har været medvirkende til et fald i besvarelserne "ingen begrænsninger" til fordel for besvarelser om begrænsninger. Kilde: Beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. industrien tegner virksomheder med mindst 20 beskæftigede sig for 85 pct. af den samlede beskæftigelse. I de hjemmemarkedsorienterede erhverv byggeri og service er der en højere andel af virksomhederne, som har angivet produktionsbegrænsninger som følge af finansielle begrænsninger under krisen. Det er dog betydeligt større andele af virksomhederne i hjemmemarkedserhvervene, som har angivet manglende efterspørgsel som årsag til produktionsbegrænsning. For byggeri og service dækker konjunkturbarometrene også de mindre virksomheder med helt ned til 5-10 beskæftigede. Såfremt der mere generelt har været en tendens til, at mindre virksomheder i højere grad er blevet ramt af finansielle begrænsninger under krisen end større virksomheder, kan det tænkes at få indflydelse på den strukturelle udvikling i samfundsøkonomien, men effekten kan ikke entydigt fastslås til at være positiv eller negativ. En række studier finder, at det innovative afkast af forskning og udvikling, målt ved fx antal patenter pr. anvendt kr., er større i små virksomheder end i store, jf. Andersen og Spange (2012). På trods af dette finder de fleste studier, at store virksomheder investerer relativt mere i forskning og udvikling end små virksomheder.

8 50 Ovenstående er dog ikke ensbetydende med, at enkelte virksomheder eller virksomhedssegmenter ikke kan have fundet det vanskeligere at opnå banklån under de senere års finanskrise. I Abildgren og Kuchler (2013) er der foretaget en detaljeret analyse af udfaldet af virksomhedernes ansøgninger om banklån i 2007 og 2009/10 og kreditkvaliteten af de låneansøgende virksomheder. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik med svar fra omkring små og mellemstore virksomheder med ansatte. Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem udfaldet af virksomhedernes ansøgning om banklån i 2007 og 2009/10 og virksomhedernes regnskabsmæssige soliditetsgrad i året forud for låneansøgningen. Som det fremgår af figuren, var medianen for virksomhedernes soliditetsgrad i 2008 betydeligt lavere i de grupper, som helt eller delvis fik afslag på deres låneansøgning til et pengeinstitut i 2009/10, end hos gruppen af virksomheder, som fuldt ud fik imødekommet deres ansøgning om banklån. Den var ligeledes lavere end hos de grupper af virksomheder, som enten slet ikke søgte lånefinansiering eller virksomheder, som søgte anden lånefinansiering end bankfinansiering. Det forhold, at soliditetsgraden for medianvirksomheden i samtlige grupper af virksomheder i 2009/10 var højere end i 2007 skal ses i lyset af, at erhvervslivet generelt har konsolideret sig under krisen. VIRKSOMHEDERS ANSØGNING OM BANKLÅN I 2007 OG 2009/10 - MEDIAN FOR SOLIDITETSGRAD ÅRET FØR ANSØGNING Figur 4 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, / / / / /10 Ansøgning om banklån imødekommet fuldt ud Ansøgning om banklån delvist imødekommet Ansøgning om banklån ikke imødekommet Søgt anden lånefinansiering end banklån Ikke søgt lånefinansiering Anm.: Banklån omfatter ikke adgang til kassekreditter. Anden lånefinansiering omfatter lån hos realkreditinstitutter og lånefinansiering fra ejere/direktører. Virksomheder, som ikke har søgt lånefinansiering, finansierer sig via egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering som fx kassekreditter, handelskreditter, leasing, factoring etc. Kilde: Abildgren, Drejer og Kuchler (2012).

9 51 UDFALDET AF VIRKSOMHEDERS ANSØGNING OM BANKLÅN - OPDELT EFTER VIRKSOMHEDERNES SOLIDITETSGRAD Figur 5 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Under 0, ,1-0,2 0,2-0,3 Over 0,3 Soliditetsgrad Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Under 0,1 2009/10 0,1-0,2 0,2-0,3 Over 0,3 Soliditetsgrad Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet Anm.: Banklån omfatter ikke adgang til kassekreditter. Kilde: Abildgren, Drejer og Kuchler (2012). I figur 5 er der set nærmere på udfaldet af virksomhedernes ansøgning om banklån fordelt på virksomhedernes soliditetsgrad. Det fremgår tydeligt af figuren, at de mest solide virksomheder i 2009/10 i højere grad fik imødekommet deres låneansøgning fuldt ud end virksomheder med lav soliditet. Afslagsprocenterne var betydeligt højere i 2009/10 end i Det skal ses i lyset af konjunkturerne. I 2007 befandt virksomhederne sig i slutningen af en højkonjunktur med forventning om en "blød landing", mens 2009/10 var bunden i den dybeste konjunkturnedgang siden 2. Verdenskrig. Stigningen i afslagsprocenterne fra 2007 til 2009/10 stemmer overens med, at pengeinstitutter ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse strammede kreditstandarderne under finanskrisen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at næsten alle virksomheder fik accepteret deres låneansøgninger fuldt ud forud for finanskrisen uanset den låneansøgende virksomheds soliditetsgrad. Ovenstående analyse indikerer, at der har været en sammenhæng mellem virksomhedernes soliditetsforhold og udfaldet af pengeinstitutternes behandling af låneansøgninger i 2009/10 under finanskrisen. Et tilsvarende indtryk får man ved at betragte en række andre nøgletal for de låneansøgende virksomheders økonomi. De grupper af virksomheder, som helt eller delvis fik afslag på en ansøgning om banklån i 2009/10, var således karakteriseret ved en lavere overskudsgrad, en højere andel af kort gæld, højere renteomkostninger og en ringere likviditetsgrad end øvrige virksomheder. Analysen ovenfor indikerer, at de sunde virksomheder under krisen har haft lettere ved at få accepteret ansøgninger om banklån end virksomheder med en anstrengt økonomi. Det er alt andet lige udtryk for en hensigtsmæssig allokering af lånekapitalen set ud fra en overordnet

10 52 samfundsmæssig betragtning. Det kan på sigt have negative konsekvenser for økonomiens produktivitet og omstillingsevne, såfremt urentable virksomheder holdes i live på ikke-markedsmæssige vilkår gennem statsstøtte eller lignende. Det anføres ofte som en af årsagerne til en stærk produktivitetsvækst i Finland i begyndelsen af 1990'erne, at en dyb finanskrise fik tyndet ud blandt økonomiens mindst produktive virksomheder og frigav resurser til de mere produktive, jf. Andersen og Spange (2012). Der kan ikke konstateres nogen systematisk sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og udfaldet af en låneansøgning til en bank, hverken i 2007 eller i 2009/10, jf. figur 6. Det er dog værd at bemærke, at det under finanskrisen i 2009/10 ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse var de mindste virksomheder med 5-14 ansatte, som i størst udstrækning fik imødekommet deres låneansøgning fuldt ud. Selv om der er tale om en spørgeskemaundersøgelse, som ifølge sagens natur er forbundet med en vis usikkerhed, giver tallene i hvert fald ikke indikationer i retning af, at de små virksomheder skulle have været udsat for særligt høje afslagsprocenter ved ansøgninger om banklån under finanskrisen. Det skal formentlig ses i lyset af, at virksomheder med 5-14 ansatte har en relativ større andel af deres aktiver i bygninger og grunde, som er lette at belåne. Endvidere har de små virksomheder, som søger om banklån, en højere overskudsgrad end større virksomheder, som søger om banklån. Den betydelige stramning af kreditstandarderne under de seneste års krise har givetvis bevirket, at mindre kreditværdige virksomheder kan have fundet det vanskeligere at opnå banklån, hvilket også kan have reduceret deres efterspørgsel efter kredit. I analysen er der set nærmere på de virksomheder, der afholdt sig fra at søge lånefinansiering under UDFALDET AF VIRKSOMHEDERS ANSØGNING OM BANKLÅN - OPDELT EFTER VIRKSOMHEDERNES ANTAL BESKÆFTIGEDE Figur 6 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Over 100 Antal beskæftigede Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, / Over 100 Antal beskæftigede Imødekommet fuldt ud Delvist imødekommet Ikke imødekommet Anm.: Banklån omfatter ikke adgang til kassekreditter. Kilde: Abildgren, Drejer og Kuchler (2012).

11 53 finanskrisen, fordi de forventede et afslag på ansøgningen eller høje lånerenter. Analysen viser, at virksomheder, der i 2009/10 afholdt sig fra at søge om lån af frygt for afslag eller høje renter, var karakteriseret ved betydeligt dårligere regnskabsmæssige nøgletal end virksomheder, som søgte lånefinansiering. I Abildgren og Kuchler (2013) estimeres en model for sammenhængen mellem virksomhedernes karakteristika og sandsynligheden for, at en eventuel låneansøgning imødekommes. Modelberegningerne bekræfter ovenstående analyse. Virksomheder med højere overskudsgrad, soliditetsgrad og likviditetsgrad har en større chance for at få godkendt en låneanmodning. Der er derimod mod forventning ikke tegn på, at bankernes solvensforhold har haft signifikant betydning for udfaldet af en virksomheds låneansøgning under krisen. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med betydelige statsindgreb under finanskrisen til understøttelse af den finansielle stabilitet. Der findes ingen signifikant effekt af virksomhedernes regnskabsmæssige nøgletal på udfaldet af ansøgninger om banklån i Det kunne indikere, at den høje udlånsvækst i årene forud for krisen skete på bekostning af kreditkvaliteten af udlånsporteføljen. ALTERNATIVE FINANSIERINGSKILDER REALKREDITSEKTOREN Danske virksomheder har adgang til andre finansieringskilder end lån fra danske banker. Realkreditfinansiering er det mest udbredte alternativ til bankfinansiering. I figur 7 er vist udlånet fra pengeinstitutter og realkreditinstitutter i , og Disse perioder har alle været præget af konkurser i banksektoren og en faldende eller stagnerende tendens i pengeinstitutternes udlån. Til gengæld har realkreditinstitutternes udlån i de samme perioder været i fremgang. Figur 7 viser ligeledes det såkaldte kreditmix, der her er defineret som pengeinstitutternes udlån i pct. af det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutter. Kreditmixet har været karakteriseret ved en langsigtet nedadgående trend i takt med, at udlån fra realkreditinstitutter har fået en øget vægt i økonomien. Figur 7 indikerer, at der i perioder med krise i banksystemet er sket en relativ substitution af kreditgivningen væk fra banker og over mod realkreditinstitutter. Det skal ses i lyset af, at realkreditinstitutterne kun udlåner mod sikkerhed i fast ejendom og endda den "sikreste" del af ejendomsværdien (1. prioritets pant). Realkreditinstitutterne har historisk altid haft markant lavere niveauer for er i kriseperioder end bankerne, jf. figur 8, og har derfor ikke haft samme behov som pengeinstitutterne for at tilpasse deres krediteksponering i perioder med

12 54 UDLÅN FRA PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OG KREDITMIX Figur 7 Mio. kr Pengeinstitutter Udlån Realkreditinstitutter Mia. kr Pengeinstitutter Udlån Realkreditinstitutter Mia. kr Udlån Pct. Kreditmix Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Anm.: Kvartalsobservationer. Omfatter udlån til indenlandske ikke-mfi'er. Kreditmixet er beregnet som pengeinstitutternes udlån i pct. af det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutter). Kilde: Abildgren (2012). NEDSKRIVNINGER I PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER Figur 8 Pct. af udlån og garantier Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet.

13 55 krise i økonomien. Det har derfor været muligt for husholdninger og virksomheder at få dækket en del af deres kreditbehov hos realkreditsektoren i perioder, hvor banksektoren har haft behov for at reducere deres udlånseksponering. Det har bidraget til, at der under de senere års krise ikke har været en mærkbar tilbagegang i den samlede kreditgivning fra penge- og realkreditinstitutter set i forhold til BNP, jf. figur 9. Den samlede kreditgivning ligger fortsat på et højt niveau set i et længere perspektiv. Stigningen i kreditmixet i midten af 1930'erne og i den anden halvdel af 1990'erne er ikke et udtryk for, at udlånet fra realkreditinstitutter faldt i absolutte niveauer i årene efter perioder med bankkrise. Men udlånet fra banker steg i disse perioder kraftigere end udlånet fra realkreditinstitutter. Da realkreditinstitutter kun foretager udlån mod sikkerhed i fast ejendom kan det være et udtryk for, at den marginale låntagning under et konjunkturopsving hvor udsigterne for virksomhedernes og husholdningernes betalingsevne er gode i højere grad foregår på usikret basis via banker. Ovenstående analyser er naturligvis ikke ensbetydende med, at enkelte husholdninger og virksomheder eller sågar hele brancher ikke kan have oplevet vanskeligheder med at opnå tilstrækkelig finansiering under krisen, fx grundet manglende friværdi i fast ejendom. Der er heller ingen tvivl om, at de senere års finanskrise har givet anledning til et PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES UDLÅN TIL DANSKE HUSHOLDNINGER OG IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 9 Pct. af BNP Kilde: Abildgren (2012), Hansen (1983), Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

14 56 betydeligt ekstra produktionstab i den danske økonomi, jf. Abildgren mfl. (2011). Finanskrisens negative indvirkning på samfundsøkonomien har fundet sted gennem flere forskellige kanaler ud over den negative påvirkning fra den internationale økonomi, som har været præget af finans- og gældskrise. Finanskrisen har forringet især virksomhedernes kreditværdighed og betalingsevne, hvilket har givet bankerne behov for at stramme kreditstandarderne og begrænse udlånseksponeringen. Ud over den negative indvirkning på realøkonomien af udlånstilbageholdenhed i en kriseramt banksektor har finanskrisen ligeledes mere generelt haft en negativ indvirkning på samfundsøkonomien. Den øgede opfattede usikkerhed om den fremtidige samfundsøkonomi og de økonomiske udsigter for husholdninger og virksomheder, som finanskrisen har fremkaldt, kan have ført til lavere forbrug og investeringer og dermed lavere huspriser, produktion og kreditefterspørgsel. Hertil kommer, at virksomhedernes tillid til, at banksektoren i en konjunkturnedgang altid vil (kunne) stille den efterspurgte kredit og likviditet til rådighed, kan være blevet svækket. Det kan have forstærket konsolidering og gældsnedbringelse hos ikke-finansielle virksomheder og lagt en dæmper på kreditefterspørgsel, investeringsaktivitet og beskæftigelse. Der er et markant opsparingsoverskud hos de ikke-finansielle selskaber, og de danske virksomheders og husholdningers finansielle opsparingsoverskud opgjort i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, er på det højeste niveau siden statistikkens start i begyndelsen af 1970'erne. Opsparingsoverskudet er dermed højere end under de dybe lavkonjunkturer i begyndelsen af 1980'erne og 1990'erne. Konsolideringen og gældsnedbringelsen i virksomhederne indebærer alt andet lige, at der ikke er grund til umiddelbart at forvente en kraftig vækst i efterspørgslen efter banklån, når konjunktursituationen forbedres. Det gælder navnlig ikke, når det tages i betragtning, at danske virksomheder traditionelt finansierer en del af deres faste bruttoinvesteringer i begyndelsen af et konjunkturopsving via tilbageholdt indtjening frem for lån fra kreditinstitutter i ind- og udland, jf. Abildgren (2009). Såfremt et kommende konjunkturopsving ledsages af en behersket låneefterspørgsel vil det være vigtigt for den fremtidige finansielle stabilitet, at pengeinstitutterne ikke svækker deres kreditstandarder til et for lavt niveau.

15 57 LITTERATUR Abildgren, Kim (2009), Credit Dynamics in Denmark since World War II, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Vol. 147(1). Abildgren, Kim (2012), Financial structures and the real effects of creditsupply shocks in Denmark , European Review of Economic History, nr. 16(4). Abildgren, Kim og Andreas Kuchler (2013), Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal, Del 2. Abildgren, Kim, Peter Askjær Drejer og Andreas Kuchler (2012), A microeconometric analysis of the banks' loan rejection rates and the creditworthiness of the banks' corporate customers, Danmarks Nationalbank, Working Paper, nr. 81, november. Abildgren, Kim, Birgitte Vølund Buchholst, Atef Qureshi og Jonas Staghøj (2011), Realøkonomiske konsekvenser af bankkriser, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, Del 2. Andersen, Asger Lau og Spange, Morten (2012), Produktivitetsudviklingen i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, del 2. Hansen, Svend Aage (1983), Økonomisk vækst i Danmark. Bind II: , 3. udgave, Akademisk Forlag. Kuchler, Andreas (2012), The interplay between credit standards and credit demand: Microeconometric evidence from Denmark, Danmarks Nationalbank, Working Paper, nr. 82, november.

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske virksomheder opbyggede en betydelig gæld i årene op til finanskrisen og reducerede under

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit December 2013 Analyse af restaurationsbranchen Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 3. kvartal Del 2 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2011, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 1

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 1 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer DSRR 8 pkt. 5 dok. 2 version 1 Notat til offentliggørelse 9. december 214 Den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere