Fra individuel undervisning. Velkommen til reformen til effektiv undervisning. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC
|
|
- Jonathan Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 epuc REFORM indspark #1reformINDSPAR Fra individuel undervisning Velkommen til reformen til effektiv undervisning Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1
2 Velkommen til reformen Reformen er et fremskridt i forhold til Erhvervsuddannelsesreform Den er en del af den største og mest gunstige opmærksomhed i mange år. Reformen falder ligeledes sammen med et andet syn på og forståelse af det moderne Danmark. Sociologerne har karakteristeret det moderne samfund som et vidensamfund. Og mange politikere og andre indflydelsesrige kredse har haft et alt for snævert syn på, hvad viden er for en størrelse. Idet de har forstået viden som noget bogligt akademisk, hvorfor det moderne Danmark skulle reddes af flere med akademisk uddannelse. Det har været en farlig strategi, der ville gøre Danmark både dummere og fattigere. Nu hersker heldigvis bredere forståelse af, at viden også er forbundet med materiel produktion. Og derfor også et langt mere gunstigt syn på erhvervsuddannelsernes betydning for landets fremtid. Vi ser en ny pædagogisk og didaktisk dagsorden! Den individuelle spændetrøje lægges på hylden Erhvervsuddannelsesreform 2000 havde et voldsomt individualistisk syn på både eleven og didaktikken. Det syn har betydet mere end vi måske har lagt mærke til. Det ensidige fokus på frafaldsproblematikken har ført til et kæmpe apparat af støtteforanstaltninger og forstærket synet på eleven som støttemodtager. En slags problempædagogik har domineret dagsordenen i forhold til lærerens syn på eleven, en fejlfinding med den enkeltes problemer i centrum fremfor for det didaktiske møde med eleven om det faglige indhold. Systemets syn på pædagogik og didaktik har understøttet bestemte koncepter som læringsstile, individualisering af differentieringen, den personlige uddannelsesplan, kompetencevurdering af den enkelte. Og har medført økonomisk allokering af store resurser til støtteforanstaltninger. Fra individuel undervisning til effektiv undervisning Reformen indvarsler et mere pragmatisk syn på pædagogik, didaktik og elev med fokus på elevernes fællesskaber. Det er et stærkt fremskridt, et langt mere erhvervspædagogisk syn på pædagogik og didaktik. Det åbner for at skride fra problempædagogik til faglig stolthed, fra frafaldspotentiale til talentpotentiale. Det glæder vi os over. Det sætter en ny dagsorden for en lang række forbedringer pædagogisk og didaktisk, for forsøg, for eksperimenter, der har det sigte at forbedre kvaliteten i undervisningen og ikke ensidigt fokuserer på den enkelte elevs problemer. Nye grundforløb Fra 12 til 4 indgange og 2 nye grundforløb. Ikke mindst grundforløb 1 med fagretninger bliver en spændende udfordring. Gf 1 skal forene generelle og erhvervsfaglige kompetencer i en praksisnær undervisning med i gennemsnit 45 minutters daglig motion i såkaldte ungdomsuddannelsesmiljøer. Her bliver det vigtigt at bygge på det, vi ved om elevernes holdninger, værdier, om hvad der motiverer dem. Fagretningerne må ikke blive til isolerede enheder præget af almen pædagogik afskåret for samvær med grundforløb 2 og hovedforløbene. De må ikke blive til en slags 11 klasse med lidt andre overskrifter. Nøgleordene bliver motivation gennem faglige profiler, faglig stolthed, fællesskaber, tydelige lærere, hyppig feedback hvis vi skal tro på forskningen. Måske et paradigmeskifte i synet på eleverne og deres muligheder. Der skal skabes trygge fællesskaber, hvor eleverne fra dag 1 får hænderne ned i materien, for lov at skrue på håndtag, pleje, ælte, save, designe, ekspedere, handle i værksteder, butikker, prøvelejligheder og andre praksislokaler. Modtagelsen af eleverne skal ikke præges af opsplitning af Side 2
3 ordensregler, sanktionsmuligheder, der mest af alt fortæller, at vi ser eleverne som potentielle problemer. Den skal præges af en velkomst til en uddannelse, hvor eleven kan uddanne sig til noget fedt, noget der rykker, hvor eleven kan udføre noget flot. Vi skal ha fat i forholdet mellem teori og praksis, hvor teorien altid bygger på en meningsfuld og forståelig praksis. Teorilokaler og værksteder skal indrettes på baggrund af vores viden om, hvordan eleverne lærer mest effektivt. Og det ved vi faktisk noget om! Fra frafaldpotentiale til talentpotentiale Reformen fokuserer på at oprette talentspor alle de steder, hvor det kan lade sig gøre. Det skal ske ved at udvikle konkrete kriterier for det erhvervsfaglige talent. Talentspor må ikke blot blive til forløb med grundfag på højere niveauer, men netop forløb hvor der bydes på faglig fordybelse i den vanskelige samtale med borgeren, på sofistikeret indretning af butik, avanceret svejseteknik, nordisk madtradition. Det kræver eksperimenter i undervisningen med plads til innovation og skæve indfald. Eux skal implementeres, hvor det kan lade sig gøre på en sådan måde, at videreuddannelsesperspektivet forbindes med en solidt fagligt fundament og ikke bliver til målet i sig selv. I det hele taget skal talentblikket gøres til en rød tråd for al undervisning i erhvervsuddannelserne både med henblik på at finde og udvikle alle elevers talenter og med henblik på at dyrke det særlige talent på hos de dygtigste. Pædagogisk og fagligt løft Lederne skal uddannes til at praktisere pædagogisk ledelse, til at kunne gå i dialog med og sparre lærerne i forhold til lærernes undervisning. Det er en spændende udfordring at sætte den pædagogiske ledelse i centrum for ledernes arbejde, at gøre den til overskriften for driften. Alle lærere uden erhvervspædagogisk diplom skal uddannes gennem et modul i den erhvervspædagogiske EPUC - erhvervspædagogisk diplom. Det kan ske i respekt udviklingscenter for den erfaring og den indsigt erfarne lærere allerede har og forbindes tæt med reformens udfordringer og den daglige praksis. Ligeledes skal lærernes erhvervsfaglige kompetencer udvikles gennem virksomhedsforløb. Vi ser her en perspektivrig mulighed for at forbinde observationer, studier, analyser på virksomheder med undervisningens didaktik fx i et modul i den erhvervspædagogiske diplom. Men vi ser også en god mulighed for at udvikle gensidigt samarbejde mellem virksomheder/ institutioner og skolerne til en systematisk og løbende efteruddannelsespraksis med lærerne i praktikken og med praktikmedarbejdere på skolen, med fælles eksperimenter og udvikling af en levende nærhed mellem skoler og virksomheder/institutioner. Den fælles pædagogiske og didaktiske plan Dette kan blive et centralt redskab til at samle reformarbejdet. Det kan ske gennem et konstruktivt samarbejde mellem ledelserne og lærerne om, at erhvervsuddannelserne er sat i verden for at uddanne verdens bedste faglærte og bidrage til udvikling af det danske samfund generelt. Derfor er undervisningen af eleverne frontlinjen. Med det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag skal der ske en kortlægning af behovet for den samlede kompetenceudvikling på skolen. Grundlaget skal forbinde visioner med hverdagens undervisning af eleverne og blive til en effektiv lokal undervisningsplan. Her ser vi en stor mulighed for et frugtbart samarbejde på skolerne, der også kan inddrage lov 409 på en konstruktiv måde. Med andre ord velkomsten af reformen indebærer en række store og spændende udfordringer, der kan højne kvaliteten i de danske erhvervsuddannelse. Reformprocessen kan blive en frugtbar periode med nye praksisfællesskaber som omdrejningsakse for det samlede samarbejde mellem lærere, ledere og elever. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 3
4 Erhvervsuddannelsesreformen og det fælles didaktisk pædagogiske grundlag Mange vil spørge, hvad har de to ting med hinanden at gøre? Vi siger: rigtig meget, fordi implementering af reformen på den ene side må tage udgangspunkt i den nye lov og de nye bekendtgørelser og på den anden side i skolens ideer, overbevisninger og erfaringer med den bedst mulige undervisning. Og det handler det fælles didaktisk og pædagogiske grundlag om. Som vi tidligere har skrevet om i EPUC indspark #1, er det vigtigt, at grundlaget ikke bare bliver et fint papir om de ideologiske ideer med undervisningen. Det skal blive et anvendt grundlag, som udpeger retningen for undervisnings- og læreprocesserne på skolen. Vi kan også sige det på en anden måde: Grundlaget skal fortælle om skolens viden og erfaringer med de undervisning- og læreprocesser, der virker. I det perspektiv ser vi grundlaget som et vigtigt redskab i reformprocessen både som pædagogiske intentioner for og didaktiske veje i skolens uddannelser. Men også som et resultatet af en proces, hvor ledere og lærere har arbejdet sammen om at udpege den gode undervisning og om at implementere den i praksis. Udvikling og implementering Når det fælles didaktisk og pædagogiske grundlag skal udgøre et solidt fundament for arbejdet med implementering af reformen, er det vigtigt at: Grundlaget er beskrevet tydeligt handlingsorienteret, så det peger på principper for undervisningen og læringen. Eksempelvis: Undervisningen skal være praksisnær, så eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening for eleverne og retning for uddannelsen. Grundlaget er udviklet og implementeret med deltagelse af de ledere og lærere, der skal nyudvikle uddannelserne i forbindelse med reformen. Grundlaget må ikke udgøres af et dokument udviklet af ledere eller pædagogiske konsulenter på afstand af den daglige praksis og de praksisfællesskaber, som er kernen i gennemførelsen af uddannelserne og undervisningen. De pædagogiske ledere på både det strategiske og operative niveau tager det ledelsesmæssige ansvar for planlægning og igangsættelse af udviklingsprocesser, der sikrer sammenhængen mellem grundlaget, den lokale undervisningsplan og den konkrete undervisning i forbindelse med reformimplementeringen. Et eksempel fra en skole vi arbejder med: På denne mellemstore erhvervsskole med omkring 130 lærere startede udviklingen af det didaktisk pædagogiske grundlag i august Ledelsen udpegede i sit udviklingsarbejde 4 hovedfelter som fundament for processen. Disse hovedfelter blev sammen med de områder, ministeriet forpligtigede skolerne på, fremlagt og diskuteret på en række medarbejdermøder. Her blev også nyere forskning på såvel det brede pædagogiske som på det erhvervspædagogiske felt præsenteret. På møderne præsenterede flere af lærergrupperne også eksempler på god praksis inden for de felter til inspiration. Alle lærerteams beskrev 1-3 udviklingsprojekter med et eller flere af hovedfelterne, som Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 4
5 skulle føre til konkrete tiltag i undervisningen. Udviklingsprojekterne forløb frem til jul. Løbende sættes der nye projekter i gang eksempelvis reformrelaterede projekter. I november 2014 starter opsamlingen af resultater og erfaringer, der skal føre til formuleringen af det færdige grundlag. Det kan forekomme som et meget langt forløb, men det udgør en proces, der inddrager lærerne og gør dem til den egentlige drivkraft i konkretiseringen af grundlaget. Hvad nu hvis... Hvis ikke I har udviklet og/eller implementeret det didaktiske grundlag på jeres skole, kan det naturligt tænkes sammen med reformprocessen. Arbejdet med det fælles didaktisk pædagogiske grundlag kan være fase 1 i reformprocessen. Ledelsen kan starte en proces, hvor der arbejdes med at definere, hvad den gode undervisnings- og læreproces er. Som i eksemplet kan man inddrage : Forskning - hvad siger relevant bred og erhvervspædagogisk forskning om den gode undervisning Eksempler på den gode undervisning fra skolen Arbejdet i team og afdelinger med at definere: Hvad er den gode undervisning, hvad virker hos os? Opsamling og formulering af et foreløbig grundlag. Dette foreløbige grundlag er udgangspunkt for udviklingen af uddannelserne og undervisningen i forbindelse med reformen. Med udgangspunkt i det foreløbige grundlag og konkretiseringen af det formuleres det egentlige didaktisk pædagogiske grundlag. Vigtigt at overveje Den pædagogiske ledelse har ansvaret for planlægning og gennemførelse af udviklings - og implementeringsprocessen. Ledelsen har ansvaret for at overveje, hvad der skal gøres for at sikre en succesfuld proces. Det betyder ikke, at samme ledelse skal udføre arbejdet alene. Lærere, projektledere og andre kan med fordel inddrages, men ledelsen påtager sig ansvaret. Medarbejderinddragelsen er central, fordi den giver lærerene og andre medarbejder andel i grundlaget og øger muligheden for, at grundlaget anvendes konkret i skolens udvikling. Derfor skal det være tydeligt, hvilke konkrete udviklingsaktiviteter lærerne skal engageres i. Hvis i har lyst til yderligere inspiration til arbejdet med Fælles didaktisk pædagogisk grundlag se epuc indspark#1 på Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 5
6 Fagretninger Hvad siger loven? Fagretningerne tegner en spændende opgave for skolerne og åbner en god mulighed for at rekruttere blandt de helt unge. Det er nok en god ide at bygge på lovgrundlaget, når fagretningerne skal udvikles, gennemføres og revideres. Derfor lidt tekst fra hovedbekendtgørelsen. Fra hovedbekendtgørelsen Grundforløbets 1. del i en erhvervsuddannelse skal give de unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer. Stk. 2. Grundforløbets 1. del skal indeholde helhedsorienteret og projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning, så de unge gradvist får opbygget deres kompetencer og bliver afklarede om deres uddannelsesvalg. Stk. 3. Undervisningen i grundforløbets 1. del skal forankres i holdundervisning til udvikling af et fagligt og socialt fællesskab. Stk. 5. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, som den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk. 6. Eleverne skal opfylde de samme mål for grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde og hvilken fagretning, de har valgt, således at eleverne kan vælge at fortsætte i 2. del af enhver uddannelses grundforløb. Til brug for uddannelsesplanen for unge skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede fagretning (1. del) Med andre ord. Fagretningen er et praksisnært, helhedsorientret og projektorganiseret forløb, der skal give den unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer i faglige og sociale fællesskaber. Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 6
7 10 felter Vi har udvalgt 10 felter, som skolerne kan overveje, når der skal udvikles, planlægges og gennemføres fagretninger. 1 Fagretningerne skal med få ord og illustrationer kunne fortælle en historie, der er så konkret, at den unge forstår den umiddelbart. Den skal fremkalde billeder, som den unge kan tage stilling til. Fagretningerne skal hedde noget, der klinger i de unges ører. 2 Fagretningerne skal repræsentere tydelige faglige profiler. De unge motiveres af en eller anden form for faglig interesse. Den faglige interesse skal imødekommes. 3 Fagretningerne skal ha et indhold, der giver mening for den unge. Og den skal indeholde produkter, der kan bruges til noget. Noget de unge kan være stolte af at præsentere for andre unge, forældre, venner, kærester. Og gerne noget ungdommeligt lækkert. 4 Samtidig skal fagretningerne afspejle både en moderne reelt eksisterende virkelighed i erhverv og brancher. Og en reelt eksisterende tværfaglighed eller samarbejder, som de foregår i brancher og erhverv. Eller de kan repræsentere tværfaglighed og samarbejde, som peger frem i forhold til erhverv og brancher. 5 De skal bygges op om en praksisnær undervisning, der fra dag 1 giver elevene mulighed for at prøve værktøj, maskiner, materialer, ekspedere, handle, flytte patienter, slå søm i, udarbejde hjemmesider osv. Eleverne skal hurtigst muligt i kedeldragt, murerskjorte, kokkehue eller på anden måde i en faglig uniform, hvor det er muligt. Fagretningerne skal indeholde en mangfoldighed af læreprocesser og vidensformer, hvor eleverne ikke kun skal bruge hovedet men kommer til at se, høre, lugte, smage, bruge kroppens muskler og balance. Endelig skal eleverne eksperimentere, få rum og tid til at på egen hånd og med egne ideer at prøve faglige metoder, materialer, rutiner, værktøj af i en atmosfære, hvor plejer er død. 6 Fagretningerne skal foregå i praksisnære omgivelser. De unge skal møde værksteder, prøvelejligheder, butikker, kontorer, marker, væksthuse. De skal ikke proppes ind i klasselokaler, der ligner dem, de kommer fra i folkeskolen. 7 Fagretningerne skal ikke foregå i isolerede miljøer. De skal indrettes med ungdomsmiljøer for øje, når det drejer sig om udenomsfaciliteter - spil, basket, musik osv. Men samtidig skal de unge kunne se og lure ældre elever. Noget af det særlige ved erhvervsuddannelse er jo netop stor aldersspredning og forskellige arbejdserfaringer, livserfaringer, socialt, kulturelt, etnisk. De skal ha mulighed for at dyrke faglige fællesskaber. Dem møder de også i praktikken. De unge skal gives mulighed for at mødes på tværs af fagretningerne kun for de unge men også på tværs af grundforløb 2 og hovedforløbene. De skal kunne snuse til lugten i bageriet og møde rollemodeller. Side 7
8 8 Fagretningerne skal ikke være teoriløse. Men teoristoffet, grundfag og erhvervsfagene skal tage udgangspunkt i fagretningens faglige indhold. Det teoretiske indhold er både en nødvendighed for at kunne arbejde meningsfuldt i praksis og det giver eleverne fornemmelsen af forskellen på den professionelle og amatøren. Men det teoretiske indhold skal udeledes af og bruges i det praktiske arbejde. 9 De unge skal møde engagerede lærere med tydelige faglige profiler, som er klædt i faglig uniform. Lærere der træder frem som faglige rollemodeller og som kan rumme elevernes originalitet. 10 Fagretningerne skal tænkes igennem, så de hænger sammen med grudforløb 2 og hovedforløbene. Eksempler på fagretninger: Ungdomshus/klubhus Monsterbil/beach-boogie Tour de France cykel Butikken Prøvelejlighed Legepladsen Kontoret Marken Stalden Væksthuset Festivalplads På nettet Bardisk Elektrisk Showstyring Ungdomsfest og menu Kampagne for fagretninger Ideen er, at overskriften med få ord udbygges med et fagligt indhold og bygges op som et eller flere projekter, der indeholder produkter, der giver mening og kan bruges, vises frem. Samtidig må de udformes og organiseres, så de giver mulighed for samarbejde på tværs indgangene. Udvikling, gennemførelse og evaluering af fagretningerne kan også blive til frugtbare eksperimenter, der udvikler lærernes kompetencer. Fx kan forskellige former for tværfaglighed pege frem i forhold samarbejde i erhvervene mellem VVS og El, mellem madlavning og sosu, mellem tømrere, snedkere, smede og butik, mellem mediegrafikere og markedsføring i den merkantile hovedområde, mellem kokke, bagere og detail, mellem auto og el osv. osv. Endelig peger eksperimenter med fagretningerne frem mod indretningen af grundforløb 2 og har ikke mindst perspektiver til talentspor. Torben Størner Karsten Holm Sørensen Side 8 Layout og opsætning Bente Asbjørn Jørgensen, tlf
REFORM indspark #2 Til overvejelser og ideer. Grundforløb 1, fagretninger. De nye grundforløb Grundforløb 2
epuc REFORM indspark #2 Grundforløb 1, fagretninger De nye grundforløb Grundforløb 2 Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1 De nye grundforløb Dette
Læs mereepuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter
epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere
Læs mereFra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereHandelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015
Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth
Læs mereREFORM indspark #3 Til overvejelser og ideer. Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC
epuc REFORM indspark #3 Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1 Hvad er pædagogisk ledelse? Pædagogisk ledelse
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereDe nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.
De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereReformarbejdet. indspark. epuc. epuc.dk. Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter
Reformarbejdet - version 1, april indspark 2014 #3 Reformarbejdet Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014 Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter
Læs mereindspark #1 epuc epuc.dk Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Side 1
indspark #1 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereEUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1
EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse
Læs mereLokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016
Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereepuc Aktuelt fra EPUC erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk
Aktuelt fra EPUC epuc.dk Finansloven er i hus og der skal skæres, spares og i værste fald fyres personale, selvom der blev afsat lidt til kvalitetsudvikling på erhvervsskolerne i 2016. Så vi ved godt,
Læs mereLokal Undervisningsplan GF1 August 2015
Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-
Læs mereErhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015
Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereDe nye grundforløb. Side 1. Side 2
De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereHvad sker der på erhvervsuddannelserne?
Oplæg på NCE konferencen: Ny viden om erhvervsuddannelserne Hvad sker der på erhvervsuddannelserne? 1. marts 2016 11.15-12.30 og 14.30 15.45 Kontoret for erhvervsuddannelser, Styrelsen for Undervisning
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mere30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder
Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereMULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN. Erhvervsuddannelse og EUX
MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Erhvervsuddannelse og EUX Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Studievejleder Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder Tlf.
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereFAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.
Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereBehov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen
Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereMULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN. Erhvervsuddannelse og EUX
MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Erhvervsuddannelse og EUX Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Vibeke Trillingsgaard Studievejleder Tlf. +45 7224 6612 Mail vtr@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereErhvervsuddannelsesreform
Erhvervsuddannelsesreform 2014-2015 Ursula Dybmose, KL Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner, PASS 1. september 2014 Indhold Reformens mål Grundforløbet Flytning af 7 uger Adgangskrav til hovedforløbet
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereDagens tema i reformen
Dagens tema i reformen v. Rasmus Schou Christensen Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø Ungdomsuddannelsesmiljø og læringsmiljø for
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Læs mereTALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB
TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereLokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik
Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik 1 Indhold Grundforløbets første del... 3 Fagretninger på SOPU...
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereProjektforslag. 10. klassecenter Lundbæk
Projektforslag 10. klassecenter Lundbæk Baggrund Med baggrund i aftalen fra Folkeskole til faglært byder Nordjyllands Landbrugsskole ind på opførelse og drift af et nyt 10. klassestilbud. Vestligt placeret
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereETU - VID EUD/EUX Business
ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for
Læs mereEUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1
EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.
Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereIndsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016
Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også
Læs mereFra kompetencemål til undervisning. Karsten Holm Sørensen Torben Størner
Fra kompetencemål til undervisning Karsten Holm Sørensen Torben Størner Hårdt og spændende arbejde På erhvervsskolerne har lærere og ledere knoklet med udforme den lokale undervisningsplan (herefter LUP).
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereFælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne
Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereTemamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015
Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDen implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Den implicitte lærer DPT debatmøde, 16. januar, 2017 Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Om forskningsprojektet En større erhvervsskole Smede, industriteknikere og mekanikere Interviews
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereDer bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.
Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer,
Læs mere1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereOvergang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,
Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mere