FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 12 Maj årgang

Transkript

1 FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 12 Maj årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, og hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne eller hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D 3. år med FLF Bulletin... Side 1 Social arv... Side 1 FPE... Side 2 Matematik i Horserød... Side 2 Koden til Skoda... Side 3 FLF på KF... Side 3 Nye hjemmesider... Side 3 Nye vejledere... Side 3 Kulturchok... Side 4 Det kunne være værre... Side 4 FLF Hjemmesiden udvider... Side 4 Nyt fra bestyrelsen... Side 5 Anbefalinger... Side Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Næstformand: Karen Würtz, Møgelkær Sekretær: Per Thrane, Søbysøård Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Suppleant: Susanne M Holm, Nyborg Redaktion: Per Thrane, Søbysøgård, og tidligere formand for FLF Jørgen Borg Jensen, Arresten i Svendborg FLF støtter EPEA 3. ÅR MED FLF BULLETIN FLF-bulletin går ind i sin 3. årgang. Tak til alle der gennem de sidste to år har bidraget med materiale til bladet. Bladet fortsætter med at bringe nyt om fængselsundervisning og faglige spørgsmål. Logger du ind på hjemmesiden, kan du se ældre numre af FLF-bulletin. Morten Ejrnæs (Polfoto) SOCIAL ARV HVORDAN ER DU HAVNET, HVOR DU ER? Af Kirsten Grønnebæk I Morten Ejrnæs bog Social arv, social mobilitet påvises det, at langt de fleste børn formår at skabe sig et normalt liv på trods af en opvækst med forældre med tunge problemer som for eksempel stofmisbrug og vold. Børn er langt mere modstandsdygtige, end vi går og tror, er Morten Ejrnæs budskab. Tidligere undersøgelser har vist, at børn med forældre med sociale problemer som psykisk sygdom, stofmisbrug eller kriminalitet har væsentlig større risiko for selv at få sociale problemer end børn af normale forældre. Men i stedet for at fokusere på den øgede risiko, har man set på, hvor mange børn der reelt arver deres forældres problemer. Og det rokker ved billedet af den sociale arv. Det viser sig, at andelen af unge, der får alvorlige problemer, er fire procent, når ingen af forældrene har alvorlige problemer, og den stiger til otte procent, når en af forældrene har et alvorligt problem. Det vil sige, at 92 procent af de unge fra de belastede hjem ikke får et af de alvorlige problemer. Side 1 af 6 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 12

2 Tænker man social arv som en stærk tendens til overførelse af sociale problemer fra forældre til børn, går man galt i byen. Man skal i stedet koncentrere sig om de faktorer, der kan give størst forebyggende effekt. Forebyggelse Det er vigtigt at fokusere på de risikofaktorer, som findes i skolen, for eksempel skoledropout, der starter med skulkeri. Hvad kan man gøre for at holde eleverne i samme klasse og hindre bestandige skoleskift, der ender med, at man ekskluderes og dropper ud af skolen. En anden risikofaktor findes i boligmiljøet for eksempel i påvirkningen fra kammerater, der er voldelige eller kriminelle. Endelig er unges manglende kompetencegivende uddannelse og arbejdsløshed en meget betydningsfuld risikofaktor. Indsatsen for at forhindre sociale problemer skal altså ikke koncentreres om forældrene og deres problemer, men rettes mod langt mere grundlæggende samfundsforhold. Livslang læring Den eneste ændring i skolesystemet, som synes at have mindsket den sociale skævhed i den senere tilgang til videregående uddannelse, har været ophævelsen af den tidlige deling i boglige og ikke-boglige elever. Et senere uddannelsesvalg øger altså chancerne for, at elever fra ikkeuddannelsesmindede miljøer tager en længerevarende uddannelse. I princippet skal man have mulighed for at vælge uddannelse gennem hele livet. Hvis alle skal have samme chancer, så må porten også stå åben i voksenlivet for at erhverve den uddannelse, man har fundet ud af, at man i virkeligheden har brug for. Fængselsskolerne Vores målgruppe er unge kriminelle med sociale og personlige problemer. Det viser sig ofte, at det er dårlige skoleoplevelser, uafklarede afbrud fra ungdomsuddannelser og uhensigtsmæssige læringsvaner, der bevirker, at ansvar for egen læring løber af sporet. I fængselsskolerne har vi mulighed for at give de indsatte et tilstrækkeligt grundlag for selv at kunne træffe realistiske beslutninger om valg af undervisningstilbud og uddannelse, som svarer til behov og potentiale. Det er utrolig væsentligt, at porten også i fængslerne står åben for at unge kriminelle kan erhverve den uddannelse, de har brug for. FORUM FOR PRISONER EDUCATION SKRIVER OM STEVE TAYLORS BESØG PÅ ÅRSMØDET I Forum for Prisoner Educations medlemsblad Forum News skrivers om Steve Taylors besøg i Danmark. Artiklen giver et kort resume af besøget og hans foredrag. I artiklen udtaler han: "Jeg var glad for at kunne give et brutalt ærligt billede af udliciteringsmodellen, hvilket vil sige, at udliciteringen bragte noget fornyelse, men at det ikke er en succeshistorie. Lærerne skal være på mærkerne hvis kvalitet og læring skal være andenviolin i forhold til budgettet". MATEMATIKNETVÆRK I HORSERØD af Per Thrane Billede: Polfoto 16 matematiklærere fra 13 fængsler og arresthuse mødtes til årets første møde i de faglige netværk netværket for Kriminalforsorgens skoler. Matematiknetværket har holdt over en håndfuld møder på fængsler rundt om i Danmark. Vi har bl.a. været i Horsens, Kragskovhede, Søbysøgård, Arresten i Århus, Sdr. Omme og Ringe. Til møderne medbringer deltagerne materiale, som de bruger i undervisningen og ved mødet i Horserød så vi noget materiale fra som en deltager havde medbragt. Vi så også noget materiale fra firma Ved møderne får vi snakket om de matematikproblemer, vi må have og forhold omkring faget som fx eksamensformer, uddannelsesmuligheder og meget mere. Ved mødet i Horserød havde vi besøg af en matematiklærer fra Kirseberg Fængsel i Malmø, Sverige. Vi kunne tænke os at lave et af vores matematikmøder som en workshop for danske og svenske matematiklærere. Efter mødet fik vi en rundvisning af undervisningsleder Kjeld Eriksen, der bl.a. viste os Horserøds Fængselskirke. Billede: Polfoto Side 2 af 6 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 12

3 Referater af matematiknetværkets møder kan hentes via SkoleKom adgangen fra Flexskolen. Har du mistet din adgangskode kan du få den fornyet ved henvendelse til Per Thrane via Kriminalforsorgens Intranet. Næste møde i matematiknetværket bliver på Statsfængslet i Møgelkær onsdag den 2. november Tilmelding hos Per Thrane via Intranettet. NYT KODEORD TIL SKOLER- NES DATABASESERVICE Kodeordet til Skolernes Databaseservice på bliver automatisk ændret hvert halve år. For de næste 6 måneder vil kodeordet være: Brugernavn: 497H0101 Adgangskode: dyz35mrc Du kan også logge på med dit personlige kodeord som du bruger til FirstClass. Fra SDBS kan bl.a. få adgang til Infomedia med 9 mio. artikler, Polfoto med pressefotos, Gyldendals Leksikon, faktalink, webindexer, ordbøger og meget mere. Flere af billederne i dette nummer af FLF-Bulletin stammer fra Polfoto. FLF PÅ VESTRE FÆNGSEL Midt i april besøgte to medlemmer af FLF s bestyrelse Vestre Fængsel på invitation af kollegerne i fængslet. Mødet var hjerteligt og mange faglige spørgsmål blev drøftet. FLF glæder sig over, at flere kolleger fra KF ønsker at deltage i FLF s årsmøde til næste år. Vi kan alle glæde os over at kunne ønske velkommen til pt. 6 nye medlemmer i FLF fra KF. På baggrund af mødet har FLF bl.a. lagt Cirkulære om Timelønnet undervisning til download fra FLF s hjemmeside. HJEMMESIDER OM FÆNGSLESFORHOLD Denne hjemmeside er skabt af en tidligere indsat i England. Den er værd at kigge på: Nedenstående hjemmeside omhandler et projekt om fængselsundervisning i højsikkerhedsfængsler. "Changing Minds - the impact of college in a maximum security prison" Fra det amerikanske undervisningsministeriums hjemmeside ( kan man på et link læse om 19 forskningsresultater, der støtter tesen om at fængselsundervisning nedsætter recidiv procenten. dulted/oce/19abstracts.html VEJLEDNING AF INDSATTE I FÆNGSLERNE Flexskolen har skrevet en artikel om vejledning af indsatte. Fra hjemmesiden kan man downloade flere opgaver fra de nyudklækkede vejledere. "En glimrende 'Grønspættebog' for vejledere i fængslerne", sådan lød udsagnet fra censorerne, da 7 fængselslærere og undervisningsledere fik godkendt deres 4 projektopgaver i forbindelse med, at de netop har afsluttet den 2-årige avu-vejlederuddannelse. Vejledning er et vigtigt element i fængslernes bestræbelser på at opfylde Straffuldbyrdelseslovens 38 og 39, der omtaler indsattes muligheder for at uddanne sig under deres fængselsophold. 38. En indsat har ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet. 39. Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 skal der så vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet. Kriminalforsorgen skal udøve den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen og samtidig støtte og motivere den dømte til gennem personlig, social, arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Vejledning af indsatte involverer personale som fx fængselsfunktionærer, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere/undervisningsleder samt ekstern bistand af psykologer, misbrugsbehandlere, fastholdelseskonsulent mv. Både i forbindelse med skolegang internt i fængslet såvel som ved frigang til uddannelser udenfor spiller studievejledningen fra lærere og undervisningslederen en vigtig rolle for flere og flere indsatte. Som nævnt i Straffuldbyrdelsesloven har indsatte ret og pligt til at være beskæftiget og uddannelse nævnes på lige fod med arbejde. Mange indsatte vælger at uddanne sig. Fængslet er ifølge lov forpligtet til at udarbejde og følge op på indsattes handleplaner hver 3. måned KULTURCHOK FOR NYE LÆ- RERE I KRIMINALFORSOR- GEN Randall Wright har på baggrund af en bog af F E Jandt skrevet om de faser af kulturchok som fængselslæreren kan gennemleve i sit arbejde i fængsler. Selv om faserne beskriver Side 3 af 6 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 12

4 situationen for fængselslæreren kan den umiddelbart overføres til andre faggrupper i fængslerne. Artiklen bygger på at der findes en kultur udenfor fængslet og én indenfor og at forskellen er så stor at det vil fremkalde en reaktion hos den nye lærer. Fase 1: Læreren en turist. Fasen beskrives som en bryllupsrejse hvor alting er nyt. Turisten kommer fra et fremmed land og kigger på det nye område med interesse. Han tager ikke del i kulturen han besøger og rejser hurtigt væk igen, hvis der findes et land, hvor man betaler en bedre løn. Fase 2: Læreren i eksil Det bliver åbnelyst at den nye fængselskultur er meget anderledes end hjemmekulturen. Læreren begynder at få ubehag over kulturen og angst og tilbagetrækning er hyppige reaktioner. Hvis ikke læreren finder ud af at skifte job udvikles en nostalgisk, bitter, misfornøjet og gnaven attitude og læreren bliver marginaliseret i fængslet. Fase 3 Læreren som fremmed Læreren ønsker at blive, men må hele tiden forhandle sin rolle i fængslet fordi der stadig er stor omstilling mellem livet indenfor og udenfor murerne. Læreren har både nære og fjerne følelser for sit arbejde. Fase 4: Læreren som kolonist Læreren føler sig tilpas i de nye omgivelser og smelter tidligere erfaringer sammen med de nyvundne. Til forskel for turisten som vil hjem igen, og den fremmede der er fanget mellem to kulturer, ønsker kolonisten at blive og sætte sit præg på omgivelser. Fase 5: Læreren som kulturformidler Læreren forstår både kulturen udenfor og indenfor fængslet og kan bygge bro mellem dem. Denne lærertype vil forsøge at bringe verden udenfor fængslet ind i fængslet og virker som en slags formidler af kulturen udenfor fængslet og kan forklare og formidle fængselskulturen for indsatte. --- Jandt, F. E. An Introduction to Intercultural Communication: Identities in a Global Community, 4th ed. San Bernardino, CA; Sage, Fra Journal of Correctional Education. DET KUNNE VÆRE VÆRRE VI KUNNE VÆRE I USA! Fra politiken, 26. april 2004 I USA er løsningen på samfundets kriminelle problemer ofte at fjerne de skyldige ved at sætte dem bag lås og slå. Fængselsvæsenet er en kæmpeindustri i fortsat vækst. Der er vækst i USA. I hvert fald når det gælder antallet af personer, der sidder bag tremmer. Hele tilbringer dagligdagen i et af USA's mange tusinde fængsler, viser den seneste årsopgørelse fra det amerikanske justitsministerium. Og tallet stiger med 2,3 pct. om året. I USA sidder 726 for hver personer i fængsel. Det er næsten ti gange så mange som i Danmark og andre europæiske lande. Mange gengangere Og nogle grupper i det amerikanske samfund er særdeles hårdt ramt. Hele 12,6 pct. af alle sorte mænd i slutningen af tyverne sidder bag lås og slå. Det samme tal for hvide er 1,7 pct. En del af forklaringen på, at de amerikanske tal er så høje, er, at én gang fængsel meget ofte betyder altid fængsel. Inden for de første tre år på fri fod efter et fængselsophold er 2 ud af 3 nemlig tilbage bag tremmer. En anden forklaring er regeringens benhårde linje overfor kriminalitet. Mange sidder i fængsel på ubestemt tid for mindre forbrydelser som tyveri eller besiddelse af narko. Dyr fornøjelse De mange fængslinger har gjort de amerikanske samfund sikrere. Fra 1994 til 2003 er volden i USA faldet med over 33 procent. Men det er ingen billig fornøjelse at sætte så mange i fængsel. Det koster ifølge CNN omkring kr. om året per indsat. Dermed bruger USA omkring 325 mia. kr. årligt på fængselssystemet. NYT OM FLFS HJEMMESIDE Hjemmesiden har fået tilføjet mere funktionalitet. Fra forsiden kan man se flere bokse, der viser de mest populære dokumenter og sider. På det sidste bestyrelsesmøde blev vi enige om en fælles pædagogisk målsætning som nu også kan ses fra hjemmesidens forside. Nyt menupunkt for medlemmer: Forskning På den særlige afdeling for medlemmer er der kommet et nyt menupunkt, der hedder forskning. Herfra kan man genfinde artikler fra FLF Bulletin, der omhandler forskning i fængselsundervisning. Side 4 af 6 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 12

5 NYT FRA FLF BESTYRELSEN Bestyrelsen mødtes i Horsens den 2. maj til det første møde efter årsmødet. Status over årsmødet Det er bestyrelsens opfattelse at årsmødet var en succes og begge eksterne foredragsholdere var gode. Nogle faglærere mente, at der burde være mere på programmet for dem, og det vil bestyrelsen gerne tage til efterretning. Bestyrelsen ser, at der sker en del ændringer med produktionsskoler, og vi vil derfor gerne indbyde en faglærer til at deltage i vores næste bestyrelsesmøde, hvis nogen melder sig. Det er en opfordring. Særligt bestyrelsesmøde Et af bestyrelsesmedlemmerne vil stille sit sommerhus i smukke omgivelser til rådig for et to-dages møde for bestyrelsen. På dette møde vil vi følge op på FLF s visionsplan (læs FLF s politik på hjemmesiden) og ligge en linie for de kommende par år. Alle medlemmer er velkomne til hurtigst muligt at sende deres egne ideer og forslag til bestyrelsen. Skriver man et brev til flf@flf.dk vil denne automatisk blive sendt til hele bestyrelsen. Mødet afholdes i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Valg til lærerrepræsentant i HB Bestyrelsen opstiller FLF s næstformand Karen Würtz til HB-valget. Alle medlemmer opfordres til at stemme på hende og Kristen Grønnebæk. Sociale nyheder Nyhedsmailen DAGNY laves af FOA, BUBL og DS og omhandler alle nyheder indenfor fagforeningernes områder. Man kan tilmeldes via fagforeningernes hjemmesider. Ny løn Foto: Polfoto Der skal gøres status over ny løn. DfK har udmeldt at alle aftaler er overholdt, men FLF og KFF føler ikke dette er tilfældet. Man vil derfor spørge tillidsrepræsentanterne om emnet for at få status på problemet. Emmer Mark KFF bør gå mere ind i sagen om Emmer Mark. Kirsten Grønnebæk har sammen med Merete Reedtz været til møde i DfK med Jens Frederik Kragholm og Torben Rasmussen om det nye fængsel og man have på dette møde forståelse for, at indsattes undervisning ligner den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. Helbredsaftale KFF arbejder på en heldbredsaftale. Aftalen betyder, at man for 63 kroner pr. måned kan få særlig behandling på fx private hospitaler i tilfælde af sygdom. Aftalen bliver annonceret på KFF s hjemmeside, når den ligger klar. Ægtefælder kan indmeldes i ordningen. Feriedage Begrebet særlige feriedage bibeholdes. De optjenes og afvikles efter reglerne i ferieaftalen om særlige feriedage. Der kan ikke laves kollektive lokalaftaler om afvikling af særlige feriedage og de kan ikke forlanges afviklet under virksomhedslukning. Særlige feriedage skal afholdes efter aftale med den enkelte medarbejder og medarbejderens ønske om afviklingstidspunkt skal i videst muligt omfang imødekommes. Særlige feriedage kan ikke pålægges afholdt inden ferieårets udløb. Ikke afholdte særlige feriedage skal automatisk udbetales efter ferieårets udløb, med mindre der er indgået aftale mellem den enkelte medarbejder og ledelsen om overførsel til næste ferieår. Særlige feriedage kan afholdes som hele dage, halve dag eller som brøkdele af dage. Organisationsaftalen for fængselslærere Organisationsaftalen er ikke ophævet selv om den er opsagt. Af tekniske årsager er den stadig fuld gyldig. Side 5 af 6 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 12

6 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. MENNESKERETSKONVENTI- ONEN Menneskeretskonventionen siger i kapitel 26: 1) Everyone has the right to education. Education shall be free, at least in the elementary and fundamental stages. Elementary education shall be compulsory. Technical and professional education shall be made generally available and higher education shall be equally accessible to all on the basis of merit. (2) Education shall be directed to the full development of the human personality and to the strengthening of respect for human rights and fundamental freedoms. It shall promote understanding, tolerance and friendship among all nations, racial or religious groups, and shall further the activities of the United Nations for the maintenance of peace. [Fuld Tekst, tml] FORENEDE NATIONERS FÆNGSELSREGLER General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Artikel 77: "provision shall be made for the further education of all prisoners capable of profiting thereby" General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Article 6: "All prisoners shall have the right to take part in cultural activities and education aimed at the full development of the human personality" [Fuld teskt, 45/a45r111.htm] Side 6 af 6 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 12