Emmerske Efterskole Årsskrift 2006

Transkript

1 Emmerske Efterskole Årsskrift 2006

2 Emmerske Efterskole, Aabenraavej 14, 6270 Tønder Tlf Fax Hjemmeside: INDHOLD: Forord...1 Skolen lige nu...2 Nyt håndarbejde...4 Gamle elever...5 Fastelavnsbilleder...10 Portræt af et valgfag - træ...11 Portræt af et valgfag - arbejdskendskab...12 Torsdagsarrangementer...13 Elevfoto Brobygning...16 Nyt fra skolevejleder...19 Nye dragter...20 Volleykursus...21 Lejrskole i februar...22 Personalenyt...23 Sidste nyt...24 Nyt fra bestyrelsen...25 Elevhold 0607, adresseliste...26 Cykelbilleder...28 Telefonliste, bestyrelse og personale...29 Emmerske Efterskoles årsskrift - 9. årg 2006 Redaktion: Foto: Tryk: Niels og Mette Johansen Skolens lærere og elever BragTryksager

3 Forord Julen nærmer sig med hastige skridt, snart er halvdelen af skoleåret 0607 gået.vi vil igen udsende et årsskrift for derigennem at fortælle lidt om alt det, der sker på skolen. På skolen nyder vi de traditionelle juleforberedelser. I år sender vi først eleverne hjem den , det er tæt mod jul, og vi har en lang juleperiode. Adventspakkerne og julepynten er overalt i værelser og fællesarealer. Vi skal igen i år på juletur, denne gang til Odense. Først en tur i Odense Zoo, lidt juleindkøb og om aftenen i Odense Teater. I år er juleforestillingen Et juleeventyr af Charles Dickens. Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår siger vi tak for samarbejdet i det forløbne år til medarbejdere, elever, forældre, gl. elever, bestyrelse, skolekreds, PPR kontorer og andre samarbejdspartnere, der med interesse følger skolens virke. Niels og Mette Johansen

4 Skolen lige nu Endnu et år er gået, skolens 29. år. Et år der igen er gået godt. Sidste år ved denne tid havde vi stadig alle de 80 elever, der startede efter sommerferien. Det holdt til langt hen på foråret, så skete der lidt. Enkelte fik læreplads, en blev skoletræt, så vi sluttede med lidt færre elever. Foråret gik stille og roligt med masser af undervisning, et godt Tønderstævne, et brobygningshold, der fik merit for 6 uger på Teknisk Skole. Vi er næsten 100 mennesker hver dag i skolens bygninger, det mærker man ikke, når man færdes her. Men der knyttes mange venskaber her, der læres hele tiden. Det med at lære er ikke altid lige let, der skal kæmpes,og der skal laves lektier, intet kommer af sig selv.vore elever skal kæmpe mere end de fleste for at opnå gode resultater i skolefagene. Men vi gennemførte programmet, der var blandt andet en eftermiddag, hvor alle hold havde en aktivitet, de andre skulle prøve. En af opgaverne var at fange ål med hænderne. Andre steder var der skudtræning. I år har vi haft et hold til Folkeskolens Afgangsprøve i matematik og et hold i dansk, begge hold har klaret sig meget fint.vi har gennemført projekt-opgaven for alle elever. Projektugen er lidt uoverskuelig, når man går i 8. klasse. Men øvelse gør mester, og det er tydeligt at mærke, hvor meget lettere det går, når man har prøvet at arbejde på den måde før. Vi har haft et kalenderår uden lejrskole. Elevhold 0506 var i Belgien og landene omkring i september, og med dette elevhold går turen til Østrig sidst i januar. I foråret havde vi besøg fra Toftlund Musikog teater Hojskole. Skolen summede af sang. Hallen blev mørkelagt og indrettet, så den var ukendelig. Og så blev der spillet opera. I år blev vi på skolen i den sidste uge før afslutningen. Eleverne skulle sove i telt, og det blev den uge det regnede i denne sommer. 2 I sommerferien blev der som sædvanligt lavet meget på skolen især i cykelskurer, spisesalen og håndarbejdslokalet. I cykelskuret lavede pedellerne nye cykelstativer. Nu har hver elev et nummer og et stativ, hvor cyklen skal stå, og der har aldrig set så godt ud i cykelskuret som nu.vi kan lynhurtig se, hvem der ikke sætter cyklen på plads. I spisesalen har vi længe ønsket os nyt inventar, det gamle havde gjort det godt. Det holdt i 28 år. Men det var tungt, når det skulle flyttes.

5 at undervise i dansk i 10 timer hver uge. Derfor skal vi tænke mange andre fag ind i dansktimerne. Her er Galethea et eksempel. Nyt er, at alt skal kunne findes på vor hjemmeside. Alle vore planer vil fremover være samlet i en indholdsplan for skolen. Så følg med på vores hjemmeside, der sker noget.vi vil fortsat arbejde for, at en del af vore elever i 9. årgang kan gå til folkeskolens afgangsprøver hos os. Men vi er også realistiske. Desuden gav den sorte farve et lidt trist indtryk, selvom der var pynt på bordene. Nu er inventaret nyt, spisesalen er malet, og der er kommet nye gardiner. I håndarbejde var der tegnet og snakket indretning sidste år, nu skulle planerne gennemføres. Hjørnet at skolen, hvor der tidligere var forstanderbolig trængte til fornyelse. Lokalerne har bevaret den form, de havde før. Der er lagt nyt gulv og så er der helt nyt inventar.vi håber elever og lærere vil føle sig godt tilpas i de nye lokaler. Der er et stort håndarbejdshold nu, og hold 10 bruger de to lokaler som deres klasseværelse. IT bruges i en stadig større del af undervisningen. Når dette læses, skulle man gerne kunne bruge Internettet overalt på skolen.vi får sat net op, så alle lokaler og værelser er dækket. I løbet af få år har specialundervisningen ændret sig fra at være træning og træning til at være erhvervelse af viden på en helt ny måde. Det ses tydeligt, at eleverne bliver mere og mere fortrolige med IT hjælpemidler. Med brugen af hjælpemidler er det nu lettere at læse alders-svarende tekster, og modtage alderssvarende undervisning. Flere danskhold følger Galethea Ekspeditionen. Det giver stof til mange faglige emner i danskundervisningen. Dette skoleår er første år med den ny efterskolelov, der trådte i kraft i juni Loven kræver en række ændringer hos os.vi skal stå mål med alle folkeskolens fag, det vil sige vores undervisning skal stå mål med den faglige undervisning i alle obligatoriske fag, dansk, matematik, engelsk, kristendomskendskab, historie, samfundsfag, idræt, matematik, geografi, biologi, fysik og kemi. Det udfordrer os! På vores skole er det vigtigste at forbedre elevernes danskkundskaber, det er derfor eleverne kommer til os.vi håber at kunne fortsætte med Der er mange, der skal have indhentet en del kundskaber, før de er klar til det. To år efter den nye efterskolelov, sættes den ny 10. klasse lov i gang. Den har mange elementer, hvor vi allerede er på forkant, så det ser vi frem til. Brobygningen kunne være lavet efter vores model. Det er den nok ikke, men det betyder, at der ikke sker store ændringer i 10. klasse hos os. Ud over undervisningen er der samværet på en efterskole. Det kan være svært at komme på en skole, hvor man er hele døgnet, aldrig er alene. Der opstår mange varige venskaber, men også konflikter. Så kan man ikke bare smutte hjem. Det kan være meget svært at forstå, at for at alt skal fungere på en skole som vores, er der spilleregler, alle må følge. Regler, der skal overholdes! Mange har været vant til, at regler kan man snakke om, at man kan forhandle med de voksne. Men her opdager man, hovsa de mente det faktisk.vores samfund kan ikke hænge sammen, hvis ikke der er et fælles regelsæt, vi lever efter. Det kan en efterskole heller ikke. Vi har i år indtil nu haft meget få skift i elevflokken, det giver stabilitet.vi håber, det fortsætter! Alle, her på skolen ser nu frem til en juleferie, vel vidende, at når vi starter igen i 2007, ligger der flere udfordringer! Niels og Mette Johansen 3

6 Nyt håndarbejde Som vi skrev i sidste årsskrift var det håndarbejdsafdelingen, der blev renoveret i år. Der er nu håndarbejde som valgfag, og hold 9 har deres klasseværelse her. Sabrina Jensen har haft håndarbejde sidste år og igen i år, og hun beskriver forskellen således: Jeg synes, der er blevet rigtig gode arbejdsforhold i forhold til sidste år. Det er mere hyggeligt, og det er mere som et rigtigt hånbejdslokale. Og de nye materialer er helt vildt gode. Vi har vores egen hylde, og der er kommet mere styr på sagerne med de store skabe. Sabrina

7 Gamle elever Når man kommer ind på skolen hænger der en række billeder. Det er billeder af samtlige elever. Et billede for hver årgang. De billeder bliver flittigt studeret. Både af gæster, elever og ansatte. Mange elever kommer til gammel elevdag. Men efter nogle år svinder det i antallet fra de enkelte årgange.vi starter elevdagen med sang i Oasen. Derefter skal vi lige høre, hvad hver enkelt laver. Som skolevejleder kan man få mange gode informationer ved at snakke med gamle elever. Gik det, som vi havde fore-stillet os, var det svært, var der hjælp at hente, når teksterne blev for svære, er der mulighed for beskæftigelse?. I vejledningen af de nuvæ-rende elever har jeg altid de gamle i baghove-det. Jeg ringer en gang imellem til en gammel elev og spørger helt konkret, hvordan gik det med det, vi snakkede om? Hvad skal jeg sige til en elev, der går hos os nu, og som gerne vil det samme som dig? Da tiden for årsskriftet nærmede sig, ringede jeg igen til en række gamle elever. Jeg ville finde en eller to fra de senere årgange. Det var en dejlig opgave, hvorfor kan I læse i det følgende: og Efter 2 år på Emmerske gik jeg et år på teknisk skole på grundforløbet, hvor man kunne prøve forskellige uddannelser. Jeg ville egentlig gerne være kok, men fandt ud af, at det ikke lige var sagen alligevel. På teknisk skole i Esbjerg kunne man allerede dengang få megen hjælp som ordblind. Jeg fik pc med hjælpemidler. Da jeg efter et år skulle vælge en uddannelse, bestemte jeg mig for lager og transport og kom i lære på Arovit i Esbjerg. Der blev jeg udlært, jeg er der stadig og er nu formand på aften og natholdet. Jeg klarer mig fint med læsningen. Jeg har lært at bruge den tid, det tager, og jeg kæmper mig igennem. På teknisk skole tog jeg både truckcertifikat og lastbilkørekort uden hjælp, men det tog lidt tid at komme gennem bøgerne! Efter Emmerske var jeg et år på Nislevgård Efterskole og et år på Vejstrup Efterskole. Derefter tog jeg uddannelsen som elektriker, jeg blev udlært for et år siden. Så har jeg været ved Søværnet, først som almindelig værnepligtig, og bagefter sejlede jeg som elektriker. Nu er jeg ansat i en mindre virksomhed, og til januar vil jeg starte på ingeniøruddannelsen. Jeg har stadig lidt læseproblemer, men det er blevet meget bedre. Nu er det mest fremmedsprog, jeg bøvler med. Jeg havde en pc, mens jeg var i lære, men jeg blev aldrig rigtig fortrolig med den, det var hurtigere for mig at slå ordene op i ordbogen, så jeg udnyttede den ikke optimalt Jeg fortsatte på Lunderskov Efterskole, der tog jeg 9. og 10. klasse. Efter 10. tog jeg på Teknisk Skole og tog grundforløbet som kok og tjener efter grundforløbet fandt jeg ud af, at det ikke var sagen. Jeg kom så en måned på produktionsskole. Derefter startede jeg på Handelsskolen på HG, der var jeg færdig i Efter handelsskolen kom jeg i lære i Vojens i en Spar butik, men den lukkede. Jeg kunne så fortsætte min uddannelse hos LIVA i Kolding. Der er jeg nu, og jeg er færdig til juli Så er jeg udlært salgsassistent. Lige nu kommer jeg rundt i alle afdelinger, det er spændende. Når jeg er færdig med denne uddannelse, vil jeg gerne have en til. Jeg vil enten være veterinærsygeplejerske eller blomsterdekoratør. Det bliver nok det sidste, da det er svært at blive veterinær-sygeplejerske. Men da jeg gerne vil arbejde i en forretning med brugskunst, er det ikke dårligt at have en blomsterdekoratøruddannelse med. Jeg er glad for min nuværende læreplads, men glæder mig også til at blive udlært. 5

8 Efter 2 år på Emmerske gik jeg på teknisk Skole og tog grundforløbet som tømrer. Jeg havde da besvær med det skriftlige, men ikke meget mere end de andre. Jeg fik en pc til rådighed, da jeg kom på hovedforløbet, men det var ikke så meget, jeg brugte den. Efter grundforløbet fik jeg en læreplads i Stepping, og jeg blev udlært Nu er jeg ved et tømrer/snedker firma i Hejsager. Jeg er meget glad for mit fag, det er det jeg altid har drømt om, og det svarer til forventningerne. I hjalp mig meget med læsningen i de to år, jeg gik hos jer og Efter EE kom jeg til Bråskovgård Efterskole, der gennemførte jeg en almindelig 9. klasse. Året efter var jeg på skrædderskole i Sønder-borg, men jeg kunne desværre ikke finde en praktikplads. Så valgte jeg at blive ung pige i huset i Fredericia, der var jeg et år nu går jeg på HG på Esbjerg Handelsskole, nu vil jeg gå økonomivejen. Jeg har altid været god til matematik, når det nu var så svært i dansk, har jeg brugt mange kræfter på matematik.til sommer vil jeg gerne have en læreplads med speciale i økono-mi, jeg har et gennemsnit på 10,7 her på HG. Jeg har fået en bærbar fra Handelsskolen med alle hjælpemidler, bl.a.vital, der både kan snakke engelsk og tysk. Computeren læser det, jeg skriver højt, så kan jeg høre, om det er i orden. Jeg har lært, at tingene tager lidt længere tid for mig. Jeg tror det hjalp, at jeg tog nogle pauser fra skolen. Jeg syntes skolen var svær før, men nu går det meget bedre. Der er ikke nogen genveje. Nu er jeg ved at købe hus sammen med min kæreste.ved siden af handelsskolen arbejder jeg på Esbjerg Vandrerhjem alt går godt, jeg har bare ikke en læreplads endnu. 01/01 og Efter EE kom jeg i lære som kok. Det var jeg i ca. halvandet år, så kunne jeg ikke holde ud at 6 lave mad mere. Jeg kunne ikke se mig ud af at skulle stå og lave mad hver dag resten af mit liv, så jeg stoppede før anden skoleperiode. Jeg tog så grundforløbet som smed på teknisk skole. Efter grundforløbet kunne jeg ikke få en læreplads og gennemføre min læretid i skole-praktik, ville jeg ikke. Så arbejdede jeg hos Gabs i Tønder et års tid, tog forskellige småkurser der. Efter Gabs gik jeg ledig et stykke tid, men kom så til en murermester som tilpasser, den der sørger for at murerne har det, de skal bruge. Jeg fandt ud af, at det var alle tiders arbejde. Mester tilbød mig en læreplads. Det tog jeg imod, og fordi jeg har arbejdet i faget så længe, kan jeg nøjes med 5 uger på første skoleperiode. Jeg beholder også en højere løn. Jeg klarer mig godt, det kører efter mange omveje, jeg har købt hus, fået kone og hund og venter barn! Jeg er altid meget åben omkring mit læsehandicap, jeg havde it rygsæk på teknisk skole, så det har ikke været noget problem. Nu har jeg igen it rygsæk med alle hjælpemidler, den kan jeg holde i alle de 4 år, jeg er i lære og Jeg tog 10. klasse hjemme, det gik fint. Derefter tog jeg 20 ugers grundforløb jord til bord i Esbjerg. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville, kun at det skulle være noget med mad. Jeg fandt så ud af, at jeg gerne ville være køkkenassistent. Mens jeg gik på teknisk skole, gik jeg ind i cafeteriet i Kvikly i Tønder og spurgte, om de tog elever i praktik- og om de manglede en. De tog elever til cater uddannelsen, men helst nogen, de havde haft i praktik. Men jeg var heldig, en uge senere havde jeg en læreplads. Nu mangler jeg et år, så er jeg færdig med cateruddannelsen. Den er alsidig, jeg lærer det kolde og varme køkken samt kundebetjening. Uddannelsen tager 3 år og 4 mdr., jeg er meget glad for mit arbejde. Især at det blev cateruddannelsen, for så er der mange muligheder bagefter, jeg kan arbejde i køkken, cafeteria og delikatesseafdelinger.

9 0102 og Efter EE kom jeg hjem i 10. klasse. Det gik slet ikke, jeg kunne ikke finde mig tilrette. Det var svært at komme hjem og have en almindelig hverdag igen. Jeg havde det svært i 10. både socialt og fagligt, jeg følte, der var mange lektier, ja det hele kørte hen over hovedet på mig. Det endte med, at jeg droppede ud til jul. Efter jul startede jeg på grundforløbet som maler i Esbjerg. Det gik fint, det var jeg glad for men dog urolig for ikke at få en læreplads. Efter praktik hos en maler i Ribe, fik jeg læreplads der. Jeg er igennem 2. skoleperiode og mangler kun 11 måneder, så er jeg udlært, det glæder jeg mig til. Jeg har en IT rygsæk til hjælp på Teknisk Skole, men jeg bruger den ikke så meget. Jeg er utrolig glad for min læreplads, for vi kommer mange forskellige steder, både hos private kun-der i nybyggerier og har renoveringsopgaver. Det er meget alsidigt, og jeg lærer meget og 0304 Jeg tog 10. klasse på Skanderup Efterskole. Det gik godt, men jeg var nu ved at være lidt træt af at gå på efterskole. Jeg tog p. klasse afgangsprøve i dansk og engelsk, 10. klasse i matematik. Efter skolen hjalp jeg et par måneder derhjemme, og så kom jeg på Gråsten Landbrugsskole. Efter grundforløbet var jeg i praktik et år, hvor jeg var i svinestald halvdelen af tiden og resten i mar-ken. Nu er jeg så på landbrugsskole igen. Jeg tager det grønne bevis og derefter driftsleder uddannelsen. Det går fint med at få læst det, vi skal. Det er lettere, når det interesserer en, men der er dog en del kemi her i anden omgang, jeg godt kan køre lidt træt i. Jeg har en computer, men ikke Vital og de andre hjælpeprogrammer, jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt og Efter EE kom jeg på teknisk skole og tog grundforløbet, der var jeg et år, og det var jeg rigtig glad for. Prøverne gik også godt, de var ikke så svære, som jeg havde frygtet. Jeg fik 8 i dansk. Efter teknisk skole startede jeg i den læreplads, jeg fik, da jeg var i praktik fra Em-merske. Det gik så ikke så fint, jeg var der i 1? år, men stoppede så p.g.a. samarbejdsvanske-ligheder. Jeg fik straks arbejde hos en murer som tilpasser. Der er jeg nu, mens jeg venter på en læreplads som lastbilmekaniker. Det værksted, jeg har en aftale med, kan først tage den næste lærling til februar. Jeg glæder mig til at komme til at arbejde med lastbiler. Det er udmærket at arbejde som tilpasser, men jeg vil stadig gerne have en uddannelse som lastbilmekaniker. 0304, Jeg tog 10. klasse efter Emmerske. Det gik fint nok, skolen er delt i niveauer, så jeg kunne finde det niveau, der passede. Jeg tog 9. klasses afgangsprøve i dansk og engelsk og 10. i matematik. Derefter var jeg på EUC i Åbenrå og tog grundforløbet på 20 uger som mekaniker, men efter det kunne jeg ikke finde en læreplads. Da jeg ikke vidste, hvad jeg så skulle, tog jeg arbejde i en tæppeforretning, hvor jeg skulle hjælpe med at lægge tæpper på. Det blev jeg glad for, og efter 7 måneder der, kom jeg i lære, og nu skal jeg i skole igen på grund-forløbet. Jeg er i mesterlære, så jeg får løn under skoleopholdet. Uddannelsen tager 4 år. Jeg er glad for, at jeg kom til at arbejde med tæpper, det er meget nemmere at få arbejde i det fag, end det er som mekaniker og Jeg går på HG i Aabenraa. Efter EE kom jeg ind i en klasse på handelsskolen, hvor der ikke gik så mange, vi var kun 20. Det var voksne, der skulle have hg, fordi de skulle fortsætte som social og sundhedshjælpere. Det var en klasse, hvor vi fik ekstra hjælp. 7

10 Men det gik så godt for mig, at jeg startede i en helt almindelig HG klasse til januar, og nu til januar skal jeg i HG2. Når jeg skal aflevere skriftlige opgaver, har jeg min IT rygsæk, som jeg har fået fra SU Styrelsen. Den lærte jeg at bruge i Emmerske, så jeg kendte alle programmerne, kunne scanne osv, så det var nemt, og jeg har meget glæde af den. Om fagene: engelsk går ikke så godt, det er svært. I erhvervsøkonomi går det bedre, i dansk får jeg som regel 6 eller 7, jeg har lige fået 9 i dekoration. Når jeg er færdig med HG, skal jeg i lære i en butik. Jeg har kunnet bruge en masse af det, jeg lærte på EE. 0304,0405. Jeg startede på Teknisk Skole på Jord til Bord. Der tog jeg grundforløbet på et år, men fandt ikke rigtig noget, der interesserede mig. Derefter er jeg startet i 10. klasse, jeg arbejder hos min far i bageriet i mine ferier. Men jeg har stadig ikke rigtig fundet ud af, hvilken uddannelse, jeg vil starte på, det håber jeg, jeg finder ud af i løbet af i år i 10. klasse Efter efterskolen holdt jeg en kort sommerferie og begyndte så på Riber Kjærgård Landbrugsskole i august 06. Der gik jeg i 2 måneder. Nu har jeg så arbejdet i 3 uger i Gredstedbro på en gård med køer. Der skal jeg være i et år. Så skal jeg på skole igen i 5 måneder. Det var sjovt at gå på landbrugsskole. Jeg skal have det grønne bevis og overbygningen på det også. Gården, hvor jeg arbejder, har 130 køer, der er malkerobotter, jeg er mest i stalden Efter efterskolen tog jeg på handelsskolen i Kolding i 1. HG. Jeg kunne slet ikke finde ud af det i starten, at jeg pludselig skulle hjem efter timerne var slut. Sammenholdet er helt vildt anderledes, nu er der små grupper. På Emmerske var det bare en stor familie. Men jeg har fundet venner her. Det går fint med det faglige, vi har lige afsluttet første temaprojekt, her fik jeg 10. Projektet var om min fremtid og trekantsområdet. De første 3 dage var vi i grupper, men de sidste to var vi alene, og vi skulle til prøve enkeltvis. Jeg har ikke haft boglige problemer. Efter skoletid har jeg job i Kolding Storcenter i Oles Chokolade, der arbejder jeg også i weekenden, ferier. Lektierne er rimelige, dem kan jeg nå i skolen, eller når jeg kommer hjem. Jeg er rigtig glad for handelsskolen og regner med at læse HF efter HG. 0405,0506. Efter sommerferien startede jeg på EUC syd i Åbenrå på frisør grundforløb. Det er jeg meget glad for. Det er spændende, jeg klarer mig godt og får gode karakterer. Det dejlige er, at man ikke får lektier hver dag, men sætter hår og lærer en masse nyt, og det hele interesserer mig. Problemet er nu at få en praktikplads, der er ingen på holdet, der har fået en praktikplads endnu men nu skal jeg i praktik, så håber jeg selvfølgelig, at de kan bruge mig. Jeg vil helst finde et sted tæt på, så jeg kan bo hjemme. Mette Johansen

11

12

13 Portræt af et valgfag: Træ Træværkstedet var fra 1978 og indtil 2002 i samme rum som metalafdelingen. Det var tydeligt efterhånden som årene gik, og elevflokken voksede, at der blev pladsmangel på en del valgfagshold. Der viste sig et stigende behov for at adskille træ og metal, både for at rumme flere elever og samtidig at udvide maskinparken. Efter udflytning af metalafdelingen, fik træværkstedet god plads. En del ekstra maskiner er kommet til, og høvlbænkene er stort set skiftet ud med lange arbejdsborde. De tunge maskiner også prismæssigt, udgøres af tykkelseshøvl/afretter + fræser og en veldimensioneret rundsav, som sjældent står stille i undervisningstiden. Af det lettere kavaleri forefindes dekuporsav mindre flytbar rundsav- gedigne akuboremaskiner, stiksave, elhøvl etc. Alt sammen ordentligt og holdbart isenkram. Træværkstedet bliver generelt hårdt brugt og af samme grund bliver alle eldrevne redskaber valgt med omhu. Dette for ikke i tide og utide at få reparationer med tilhørende tidsrøveri og irritation. I valgfagstimerne er der gennemsnitlig elever i træafdelingen. Der er nærmest ubegrænsede muligheder for at fremstille store og seriøse produkter i disse timer, men mindre kan også gøre det. Inspirationen hentes fra lærernes egne tilbud, eller fra Gør det selv bladene. Fra de fleste elevers side spores en god og sund interesse for faget. Eleverne kan se, at selv om kun faglærerne må bruge de store og hurtiggående maskiner, så lykkes det faktisk altid at få store projekter færdige til tiden. Afslutningsvis kan jeg se, at et godt fungerende ( og dyrt!) værksted kan være en igangsætter og motivation til måske en anden gang at starte på noget, som har med træ at gøre. Dette er som sådan ikke skolens vision i sig selv, da træafdelingen også i hverdagen er brugbar i mange sammenhænge og derfor ikke kan undværes. Lenhard Vodder 11

14 Portræt af et valgfag: Arbejdskendskab Halvårsfaget arbejdskendskab har både teoretisk og praktisk indhold. I en del af timerne er eleverne i praktik. Eleverne har den samme praktikplads i praktikugen. Det giver mulighed for et godt indblik i et erhverv. I teoritimerne gennemgår vi ungdomsuddannelserne.vi arbejder med ansøgninger og er på besøg på de ungdomsuddannelser, der er i byen. Desuden besøges Arbejdsformidlingen og virksomheder. Den enkelte elev fordyber sig i den uddannelse, der hører til praktikstedet. Vi møder stor velvilje hos virksomheder i Tønder og omegn, når vi kommer og spørger, om de vil tage en af vore elever i praktik. Det er vi meget glade for. Thomas Nybo og Mette Johansen Christian: Intersport. Louise:Turistkontoret. Katharina er i Østre Børnehave. Steffan er hos Sportsmaster. Jesper er i praktik hos Toyota. Morten er i praktik i Vestre Børnehave. Camilla og Camilla er i praktik i børnehaven i Tved. Jakob er hos Stallex. Søren er hos Freiberg. 12

15 Torsdagsarrangementer Fra efterårsferien til påske har vi et arrangement på skolen hver torsdag aften. I år er følgende arrangementer planlagt ind til jul: Søfartens Fremme. Kaptajn Klaus Albrecht fortæller om den danske handelsflåde, uddannelse og muligheder. Diana er i Abild Børnehave. Steffen er landmand Selvværd et oplæg om livsvilkår og udviklingsmuligheder. Foredrag ved Birgitte Kibenich Trafikinformatør Rene Duus fortæller. Rene Duus holdt eleverne fanget i to timer. Det var et fantastisk foredrag Stoffer - ung til ung Orla Olesen Grænsepatruljen og hash hunde Seksualitet ung til ung JULETUR, til Odense med besøg i Zoologisk Have, bytur og teaterbesøg. Vi skal se Et juleeventyr af Charles Dickens. 13

16

17

18 Brobygning Henrik Brink Teknisk Skole skrevet den 6/11-06 Hver tirsdag skal hele hold 5 ind på teknisk skole i Tønder. Når vi kommer der ud om morgenen, plejer vi at sidde i nogle blå sofaer i deres kantine og snakke lidt. Det er hyggeligt nok. Der er også et hold fra Rens Efterskole og et fra Ludvig Andresen Schule, som vi er sammen med.vi starter kl med hygiejne kursus til kl. 9.40, så har vi en pause til kl Så skal vi have hygiejne igen efter pausen. Efter kl er vi færdige med hygiejne timerne. Så skal vi over i de værksteder, som vi nu er delt ind i.vi har selv valgt, om vi vil i smede værkstedet eller ind som kok. Jeg er f.eks. i smedeværkstedet. Vores lærer i smedeværkstedet, hedder Lars, og han er rigtig flink. Når vi har pauser, er vi for det Efter det er det af sted på cykel til skolen, det er en kold fornøjelse. På skolen sidder vi og venter i 5-10 min, så kommer lærerne, og timen begynder. Vi har 3 lektioner hygiejne om ugen. I pauserne går jeg i Kvickly og køber en cola. Efter pausen skifter jeg til arbejdstøj og går i metal, jeg er sammen med to andre i gang med et fodboldmål på 2x5m. Efter en 45 min har jeg middag pausen, som er på 30 minutter. Så spiser jeg min madpakke og sidder bare og snakker med de andre fra EE. Efter pausen går vi i gang med at lave en plan over, hvad vi skal bruge til målet. Efter det skal vi hente det, vi skal bruge. Skolen har en koldhal, hvor det meste metal er. Så da vi havde fundet det metal, vi skulle bruge, målte vi det og fik det savet over. Efter det bar vi det ind og svejsede det sammen. Og så var tiden gået. Vi begyndte at rydde op kl.15,00 og ca. 15,30 får vi fri. meste ovre i Kvickly (BRUGSEN). Jeg er glad for at gå på brobygningsholdet på teknisk skole. Har lært nye mennesker at kende og snakker også godt med nogle, som jeg var gode venner med fra sidste år på Emmerske.Vi er alle sammen lige blevet færdige med vores hygiejne kursus. Alle ni elever fra Emmerske bestod til prøven, som det eneste hold. Så nu skal vi i gang med et dansk kursus. Jeg lidt spændt på, om det vil gå mig godt til prøven. Johnny Jensen: Efter morgenmad som er kl. 7,00 smører jeg en madpakke til Teknisk Skole. 16 Michael Sørensen: Jeg synes, det er godt ude på teknisk skole, jeg har lært en masse derude. Jeg har blandt andet lært noget om mad og metal... Metal: Ude på teknisk skole har vi flere forskellige steder. Vi har noget, vi kalder en koldhal hvor vi har alt jernet opbevaret, en masse maskiner er der også, vi har søjleboremaskine, vinkelsliber, rørbukker, plasmaskære, pladesaks, pladebukker, forskellige svejser. Hvad vi laver der ude: Jeg har lært at svejse i metal, jeg har også lært at klippe i jern med den elektriske pladesaks, vi har der ude.

19 En der hedder Karsten og jeg er ved at lave en skærm til en drejebænk af jern. Hygiejne kursus: Vi har Christine i hygiejne kursus. Vi har hygiejne kursus ude på teknisk skole, hvor vi blandt andet har lært en masse om hygiejnen i et køkken eller andre steder. Vi har om fødevarer og bakterier i hygiejne fx: råvarer, grøntsager som f. eks. er: salat og kartofler.vi har lært, at vi ikke må bruge de samme redskaber til kød og grøntsager. Vi har også lært en masse om de bakterier, der kan være i vores fødevarer. Silja Bjerre. Vi møder klokken 08:10, hvor vi har hygiejne. Nogle gange har vi set en film om Salmonella Bakterier eller Egenkontrol. Men normalt fortæller vores lærer en masse om temperaturer, mikroorganismer og egenkontrol osv. Ca. klokken 11:00 skal vi så i vores værksteder, hvor jeg er i det værksted, man kalder fra Jord til Bord. Linjen. De første par uger var vi i køkkenet og lavede mad.vi lavede pizza, kartoffelsuppe, koteletter i fad og en helt masse andet. En af de sidste gange vi var i køkkenet, skulle vi se, hvordan man parterer et helt dyr, for det var en del af prøven.vi skal kunne partere et dyr selv, og vi skal kunne navnene på de forskellige stykker kød, siger vores lærer. Nu er vi ikke i køkkenet mere, nu er vi i bageriet. Der har vi lavet spandauer, rundstykker og franskbrød. Vi er også sammen med nogle fra Rens Efterskole og Ludvig Andresen Schule. Når dagen så er færdig, har vi fri klokken 14:30. Jeg synes, det er godt at være der inde, og jeg synes, vi lærer meget. Næste gang skal vi op i hygiejne. Jeg er meget spændt på, om jeg består det. Men jeg har også øvet mig meget på det i weekenden, såå.. Thomas Jessen På tekniskskole er jeg en elev, der går på brobygning i 10 klasse. Det er jeg hver tirsdag.vi starter med timen klokken 08:05. I de første 3 lange timer har vi hygiejne, og det er noget kedeligt og hårdt. Vi har kun en pause,og det er klokken 09:30. Efter de 3 timers skal vi så i værksteder, det er enten i køkken eller i metal. Jeg er ovre i metalafdelingen, det er mere spændende end at være i 17

20 køkkenet, synes jeg. Ovre i metal er jeg ved at lave en slags skjold til en drejebænk. Jeg er snart færdig med den, og når jeg er færdig, så ved jeg ikke, hvad jeg skal lave. I den store pause, da er jeg sammen med en gammel skole kammerat.vi går så over til Kvickly og ser, om de har noget spændende at spise. Men det har de ikke, kun noget tørt brød, som man ikke kan leve af. Ellers er det meget godt på Teknisk Skole indtil videre.jeg skal selv gå der til næste år.da skal jeg ind som landbrugsmaskin-mekaniker. Det var 5 meninger om brobygning Vi har i de senere år haft et samarbejde med Teknisk Skole i Tønder om meritgivende brobygning i 10. klasse. Det samarbejde er udviklet efterhånden, i starten var eleverne kun i værkstederne, der er så løbende lagt mere teori ind.vi har haft det problem, at vi ikke var så mange, at vi kunne danne et hold for os selv. Det kan vi nu, da vi samarbejder med Rens Efterskole og Ludwig Andresen Schule. For os er det vigtigt, at vore elever kan tage den danskprøve, der ligger på indgangsåret på erhvervsuddannelserne. Det er den prøve, mange af eleverne er bange for, og kan de få merit for den, mens de går hos os, vil en del spekulationer være løst. Eleverne starter hver tirsdag morgen med teori. De begyndte med hygiejne, et kursus man ikke skal have på metal, men på jord til bord. Vi mente dog, det kunne være en udmærket start, alle, der skal have et fritidsarbejde med levnedsmiddel, skal have kurset. Det er et godt papir at have med sig. Som I har læst i elevernes indlæg, var der en del nervøsitet, det var tørt stof og slet ikke så let. Men det var svært at få armene ned, da de alle bestod. Det var den første sejr. Nu er dansktimerne startet, og undervisningen er tilrettelagt sådan, at hver elev arbejder med stof, der interesserer. Der er opgaver i metal, og der er opgaver til jord til bord. Det bliver meget spændende at følge de kommende uger. Holdets lærer, Lisbeth Gotthardsen, er med i teoritimerne. Det er hun, så hun kan udbygge undervisningen hjemme på skolen. Ud over merit i dansk og hygiejne, får eleverne førstehjælp og brand samt en del praktisk merit i værkstederne. Det at undervisningen ligger på Teknisk Skole giver - ud over det motiverende eleverne et godt indtryk af, hvad der venter dem i deres ungdomsuddannelse. Ordningen med en dag om ugen på Teknisk Skole gør også, at eleverne bevarer tilknytningen til efterskole-livet. Det er dejligt med et afbræk, men de er stadig med i skolens liv. Det ville de slet ikke være, hvis vi lagde alle timerne i en blok. 18

21 Nyt fra skolevejlederen Som det kan ses andet steds i årsskriftet, er det vigtigt for skolen, at vore elever kommer videre. De skal alle i gang med en uddannelse. Men det er ikke altid, det sker direkte fra os. Nogle gange går turen via en anden skole, især da vi har så mange elever i 8. årgang. Den nye mesterlære er fin for vore elever. Det er godt at kunne starte ad den praktiske vej, få en god forståelse for faget, få den praktiske erfaring før skoleophold på Teknisk Skole.Vi har altid haft mange elever, der fik en håndværkeruddannelse, men mærker en stigende interesse for handelsskolens uddannelser. Her er en opgørelse over, hvor eleverne fortsatte sidste år og hvilke ønsker vore nuværende elever har. På dette tidspunkt er ikke alle klar over, hvad de skal næste år, så der kan ske ændringer. Mette Johansen Anden ordblindeefterskole 5 2 Alm. Efterskole kl folkeskole kl folkeskole 4 8 Produktionsskole 1 EUC brobygning 1 EUC metal 6 4 EUC lager transport 1 EUC service 2 1 EUC bygge anlæg 2 7 EUC jord til bord 1 2 Handelsskole 2 2 Fiskeriskolen 1 2 Soc.og sundhed 2 Mesterlære 3 2 Landmandsuddannelse 2 Arbejde 1 1 Fortsætter på EE Usikker 5

22

23 Volleyball kursus med DGI instruktører I weekenden d november havde vi fra fredag eftermiddag til lørdag middag, et volleyball kursus med 15 weekend elever. Fredag startede vi i hallen kl med: BOLDEN ER RUND OG HAR INTET HÅNDTAG Det bestod af opvarmning, smålege og forskellige boldlege, her var det Henning fra DGI, der underviste. Aftensmad + pause fra Kl var vi igen i gang i hallen med både Henning og Poul fra DGI: VOLLEY UDEN GRÆNSER Det var kamplege, småspil og andre boldspil. Idrætsspykologi herunder en peptalk om, hvordan vi behandler hinanden både godt og skidt. Noget om fortrolighed og tillid til hinanden. Så spillede vi kamp mod hinanden med alt, hvad det indebærer af regler til en rigtig Volleyball kamp. Sluttelig på denne gode aften spillede syv af drengene kamp mod de to instruktører Henning og Poul. De havde indgået et væddemål. Hvis drengene vandt, fik alle elever, som deltog, en 1? liter sodavand hver og det mente de jo sagtens, at de kunne. Meeen drengene førte 2-0 i første sæt, og så måtte de til tælling Vandt dog en trøstepræmie i form af en dåsesodavand til alle. Lørdag ankom den sidste instruktør Carl Oskar kl til morgenmad, og kl startede vi med opvarmning og dernæst POWER VOLLEY Der er øvelser med høj intensitet, spilformer med højt aktivitetsniveau, angrebstaktik, kombinationer og masser af smash. Vi sluttede dagen af med en kamp og evaluering af hele kursusforløbet. Alle havde haft et par rigtig gode dage og spurgte, hvornår vi igen skulle have disse tre herrer på besøg.. Dejligt at høre. Det var trætte elever til frokosten lørdag middag. Lisbeth 21

24 Lejrskole i februar I næste kalenderår skal vi på to lejrskoler. Den første går til Østrig, til Neukirchen. Det er første gang, vi skal på vinterlejrskole til Østrig, alle de andre år har vi været i Norge. Lidt om Neukirchen: Neukirchen er en hyggelig by, tæt på Tauern Nationalpark i landsdelen Salzburg. Byen har en hyggelig bykerne. Byen er meget praktisk og overskuelig. I den ene ende af byen ligger kabinebanen, skiskolen og skiudlejningen. I den anden ende kommer pisten ned fra bjerget. Herimellem er der 700 meter, og et tivolitog, kaldet Kogel-Mogel, kører pendulfart mellem de 2 yderpunkter hele dagen. Hvad skiløbet angår, er området perfekt for nybegyndere og lettere øvede. Det meste skiløb foregår altså oppe under Wildkogel og med skiløb op til 2200 meters højde, er her en rigtig god snestatistik. Der er altså gode chancer for sne. Pisterne er overvejende fra lette til middelsvære, og Neukirchen satser meget på service og venlighed. De kalder sig da også Det måske venligste bjerg i Østrig. Sandt er det da også, at man kun møder hjælpsomhed og imødekommenhed over alt. Det skal også nævnes, at Neukirchen har fået flere udmærkelser for sin pistepleje. Her er I alt 54 km pister, 25 km blå pister, 23 km røde pister og 6 km sorte pister. Området skulle være perfekt til en rigtig god lejrskole. Program for turen: Fredag den 2. februar kl : Afrejse. Lørdag den 3. februar kl. 8.30: Ankomst i Neukirchen Tirsdag den 6. februar. Afrejse fra Neukirchen eftermiddag. Onsdag den 6. februar kl : Forventet ankomst til Emmerske Efterskole. Adresse: Gasthof Steigerhof m. anneks Fam. Bachmeier Sulzau Nr. 17 A-5741 Neukirchen am Grossvenediger Tlf. (fra DK 00 43)

25 Personalenyt I år startede vi med helt samme personale efter sommerferien. Det var nemt. Der var dog en lille forandring. Jette og Thomas nåede meget i sommerferien. De fik Lykke og de blev gift, så nu hedder de Jette og Thomas Nybo. Jette gik på barsel før sommerferien, men da kom Sara tilbage, så Lisbeth fortsatte som vikar, nu for Jette. Jette kommer igen efter sommerferien. I forrige uge var Jette på besøg på skole, Lykke vokser. Den stolte fader tog dette billede. Den sidste uge i oktober har Connie og Inger arbejdet sammen, så overgangen bliver lettere for Inger.Vi håber både Connie og Inger vil nyde de næste måneder. Sara van Overem Hansen havde barselsorlov sidste år. Sara kom tilbage i maj, og har haft mange idrætstimer og dansk med hold 8. Sara har dog nu søgt nye udfordringer. Sara er startet på Gråsten Friskole.Vi har været glade for Saras indsats her og ønsker held og lykke fremover. Lisbeth Gotthardsen har været barselsvikar både for Sara og Jette. Lisbeth har nu fået en fast stilling på skolen, og Fra 1. november har Connie ønsket at tage forældreorlov i 7 måneder frem til sommerferien. Sidst Connie havde orlov, var Inger Jørgensen vikar på kontoret, og hun kunne træde til igen. som ny barselsvikar har vi ansat Heidi Hvalsøe Hvinkel. Heidi starter efter juleferien, og vi glæder os til at arbejde sammen med hende. 23

26 Sidste nyt Karstens opfindelse. Karsten Jensen er en af skolens pedelmedhjælpere og i forbindelse med dette arbejde skal han også passe og slå skolens grønne arealer. Skolen har investeret i en ny plæneklipper af mærket Stiga Posk Comfort. Karsten, som er meget omhyggelig og øm overfor maskinen, havde det dårligt med, at når han kørte henover muldvarpeskud gik knivene i jord og sten, så de efterhånden blev sløve. Karsten har derfor konstrueret noget til græsslåmaskinen. Hvad det er, kan vi ikke afsløre, da det undersøges, om det er noget, der skal sættes i produktion. Men vi vil følge sagen på hjemmesiden. P.t. har vi kontaktet Stiga s hovedkontor, og udviklingschefen har været på besøg på skolen. Nu afventer Karsten spændt, hvad der videre sker. Bjarne Bruvik PS: I metalværkstedet er cheferne fra Stiga ved at studere Karstens forbedringer. 24

27 Nyt fra bestyrelsen Nis Nissen, Korntvedvej: Jeg blev opfordret til at træde ind i bestyrelsen for skolen, og blev valgt ind i min grundholdning har altid været, at skolen er et stort aktiv for egnen. Den giver aktiviteter, der ellers ikke havde været her. I mit byrådsarbejde er jeg også stødt på Emmerske Efterskole. Arbejdet i bestyrelsen er interessant, især udvalgsarbejdet med den nye fyringscentral, vi for øjeblikket arbejder med, kan jeg godt lide. Jeg bor i lokalområdet, og følger også derved skolen med interesse. Marianne Garder: Efter 20 år som praktiserende lærer, først på Bylderup Skole og derefter på Emmerske Efterskole, valgte jeg i 2004 at tage udfordringen som konsulent for specialundervisningen op i Tinglev Kommune. Gennem dette job har jeg mulighed for på kommunalt niveau at beskæftige mig med læseområdet, og herigennem være med til at støtte op om de elever, der har læse- og skrivevanskeligheder. Det er et meget spændende job, og dejligt er det at få lov til at fordybe sig indenfor et specifikt område, hvor der hele tiden sker udvikling. Ved nu at være valgt i bestyrelsen for Emmerske Efterskole bliver det muligt, i samarbejde med lærere, forstanderpar og de øvrige bestyrelsesmedlemmer også at følge udviklingen på læseområdet for de elever, der har forladt folkeskolen, og er søgt på en specialefterskole, for at de, under de bedste betingelser, kan få opkvalificeret deres læse- og skrivekompetencer og således blive bedre rustet til at klare de udfordringer, de vil blive mødt med på deres vej. Et arbejde jeg glæder mig meget til at komme i gang med

28 Elevliste 0607: Andy Schmidt Kristensen Sottrup By Bylderup Bov Benny Bennhøft Havstedvej Bylderup Bov Bjanka Irene Madsen Hokkerupvej Aabenraa Bjørg Ravn Ahlefeldtvej 12, Gråsten Camilla Cecilie Stange Petersen Industrivej Bolderslev Camilla Grøn Christensen Vestergade Brørup Camilla Rundkvist Nielsen Højvang Nord Vamdrup Cecilie Topp Jørgensen Fangelvej Odense S Christian Skriver Tøndervej Skærbæk Christian Hedegaard Jensen A. Andersens Vej Silkeborg Claes Jacobsen Lindholm Munketoft Bredebro Claes Jepsen Schmidt Hærulfgade Rødekro Daniel Bonde Bredbækvej Sønderborg Daniel Brodersen Skovroysvej Tønder Daniel Bogdahn Paulsen Højervej Tønder Dennis Hermann Sønderbyvej Højer Dennis Hasager Pedersen Viben Tønder Dennis Schmalz Duedahl Knudsen Egevej Padborg Diana Elisa Viborg Nielsen Kingosvej Esbjerg Florian Johannsen Norderfangweg 3 D Niebüll Helena Bertelsen Centrumsgaden Padborg Henrik Brink Jelsvej Rødding Jacob Toftelund Knudsen Brøkkelhusvej Vojens Jakob Nissen Tingbjergvej Rødekro Jannik Klausen Jernbanegade 12, Skærbæk Jeanette Natascha Johnsen Kolstruplandevej Christiansfeld Jens Kahl Lauridsen Nørreallé 4, l. sal 6823 Ansager Jesper Bossen Anne Marievej Tønder Johnny Hjort Borger Jensen Mærskvej Nørre Nebel Jonas Ravn Nielsen Enggårdsvej 61 D 6710 Esbjerg V Karsten Gregersen Jensen Rugmarken Tinglev Kasper Ankersø Bjergvej Gredstedbro Kasper B. Larsen Nørrefoldvej Tønder Katharina Søgaard Q. Jensen Åvænget Bjert Kim Jensen Mellemgade Skærbæk Kim Nielsen Sølstedvej Tønder Kim Borring Madsen Kirkegade Rødekro Lars Bløcher Cording Hjortøvej Haderslev Line Finnemann Viuf Marstrup Bygade Haderslev Louise Holbech Håkansson Assensvej Middelfart Mads Nissen Kromai Aabenraa Mads Munk Callesen Buskmosevej Gråsten Mads Schnoor Nielsen Parkvej Bredebro Marie Louise Brunsgård Sørensen Nørrevang Aabenraa Marlene Hyllested Schlüter Kongevej Tønder Mette Wendeborn Jernhytvej Vojens Michael Andresen Frørup Skovvej Christiansfeld Michael Sørensen Povlskrovej Skærbæk Michael Kenny Jensen Skrænten Ørbæk

29 Michelle Boisen Grænsevejen Tinglev Morten Wiborg Møgeltønder Omfartsv Tønder Morten Sig Løwe Rødmevej V. Skerninge Nick Ryberg Nissen Skovbakken Aabenraa Nicki Nielsen Sparlundvej Haderslev Niels Christian Christiansen Hjemstedvej Skærbæk Patrick Wive Nielsen Surbækvej Rødekro Per Christensen Ved Fyret Gråsten Pernille Abild Haderslevvej Løgumkloster Pernille Marie Rasmussen Mølbyvej Ribe Sabrina Jensen Vejrupvej Bramming Sandra Ricken Hansen Terkelsbøl Bygade 10B 6360 Tinglev Sanne Lund Nedergaden 12, Majng 6470 Sydals Sara Hübner Christensen Løjt Storegade 2c 6200 Aabenraa Silja Kastrup Bjerre Ørbyhage Haderslev Simon Asferg Sognegade Løgumkloster Sonja Piolsecko Sørensen Industrivej Løgumkloster Steffan Dahlstrup Solbærvej Vojens Steffan Martin Skovrup Kokhaven Rødekro Steffen Madsen Skodsbølvej Broager Steffen Zubeck Alsgade Sønderborg Steffen Kulmbach Hansen Langelinie 2A 7100 Vejle Søren Kaiholm Foldingbrovej Rødekro Søren Lunding Knudsen Vibevænget Tinglev Søren Petersen Schmidt Skolevej Vojens Thomas Jessen Vestervang Løgumkloster Thomas Tryk Fjelstrup Nørrevej Haderslev Thomas Beier Bannow Toften Bredebro Thomas Cordsen Schmidt Banegårdsgade Augustenborg Tobias Jørgen Falk Paulsen Østerlundvej Skærbæk

30

31 BESTYRELSE: Søren Frederiksen Røjvej Tønder Joan S. Hansen Korntved Tønder Nis Nissen Korntvedvej Tønder Margit Herkert Hjejlen 6270 Tønder Claus Hansen Søgårdsvej Løgumkloster Marianne Garder Tonagervej Tønder SKOLENS MEDARBEJDERE: Helle Ammitzbøll Lis Christensen Mikael Galmar Ulla Blædel Per Laustsen Kim Johannsen Bjarne Bruvik Inger Vest-Hansen Lisbeth Gotthardsen Niels Johansen Mette Johansen Britta H. Hansen Ninne Krüger Jette Nybo Thomas Nybo Lenhard Vodder Hans Frank Kirsten Thomsen Mette Michelsen Inger Jørgensen Connie S. Runge Heidi Hvalsøe Hvingel Kontakt skolen.: Skolens telefonnummer: Skolens mobiltelefon: Niels og Mette Johansen /

32 GAMMEL ELEVDAG Søndag den 13. maj 2007 fra kl Husk at tilmelde dig senest 1.maj Udfyld vedlagte girokort tydeligt med navn og adresse - det bruges som kartotek. Vi vil gerne sende nyheder fra skolen til jer, så send jeres adresse til: info@emmerskeeftersskole.dk