På kanten af arbejdsmarkedet Spørgsmål og svar om indsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På kanten af arbejdsmarkedet Spørgsmål og svar om indsatsen"

Transkript

1 På kanten af arbejdsmarkedet Spørgsmål og svar om indsatsen

2

3 Spørgsmål og svar om indsatsen Pjece til beskæftigelsesmedarbejderen

4

5 Indholdsfortegnelse Indledning Visitation og individuelle kontaktforløb Jobplan Tilbudsmuligheder Tillægsydelser og anden støtte Sanktioner Aktivering eller revalidering Lovhenvisninger

6 4

7 Kære beskæftigelsesmedarbejder Regeringens mål er at få flere i arbejde. Helt konkret er målet at øge beskæftigelsen med op til personer frem mod Det er et ambitiøst mål. For at nå i mål må vi alle trække på samme hammel. Vores fornemste opgave er at få ledige i arbejde. Jeg har været i praktik som jobkonsulent. Og det var en udfordring! Jeg ved godt, at det ikke er så let. I gør et meget stort stykke arbejde, og der er fortsat meget at tage fat på. Alle ledige også personer på kanten af arbejdsmarkedet er omfattet af reglerne om visitation, jobplan, individuelt kontaktforløb og beskæftigelsestilbud. Omdrejningspunktet er: at det altid nytter at gøre en indsats at behandling og beskæftigelse bør gå hånd i hånd og ikke spænde ben for hinanden Udgangspunktet er, at selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen. I denne pjece er der svar på spørgsmål, som beskæftigelsesmedarbejderen kan støde på i det daglige arbejde. Redskaberne er der. Kunsten er at bruge og kombinere tilbuddene, så den ledige skridt for skridt kommer tættere på arbejdsmarkedet. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Beskæftigelsesminister 5

8 Indledning Det nytter at sætte ind med en aktiv indsats over for mennesker med lang ledighed bag sig. Det gælder både de personer, der aldrig eller kun kortvarigt har været på arbejdsmarkedet. Og det gælder dem, der har problemer ud over ledigheden. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og forudsætninger, men også i arbejdsmarkedets behov og være målrettet mod et job. Desuden bør der satses på helhedsorienterede løsninger. Det betyder blandt andet, at det i nogle tilfælde er en fordel at supplere tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med andre tilbud. Det kan være behandling af et misbrug eller distriktspsykiatrisk bistand, særlig bistand til familien, fysisk træning eller lignende. Det er ikke nødvendigvis en god ide at satse på at løse alle andre problemer end ledighed, før man går i gang med den mere jobrettede indsats. Ofte kan indsatsen med fordel tilrettelægges parallelt. Og mange gange viser det sig faktisk, at en jobrettet indsats er en del af løsningen på de problemer, den ledige i øvrigt har. Vejen tilbage til arbejde kan for nogle være ganske kort. Men for andre går den gennem flere forskellige typer af sociale tilbud, beskæftigelsesfremmende tilbud og i nogle tilfælde revalidering. At en person er ledig i lang tid, betyder ikke nødvendigvis, at hans eller hendes ledighed fortsætter. Men lang tid væk fra arbejdsmarkedet er en faktor, der altid skal påkalde sig opmærksomhed. Denne pjece er skrevet til dig, som er praktiker Denne pjece viser gennem spørgsmål og svar, hvordan du kan bruge regelsættet og tilrettelægge indsatsen, så borgere på kanten af arbejdsmarkedet får de tilbud, der gør vejen til job kortest mulig. Der er i denne sammenhæng tale om de personer, som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke alene på grund af ledighed: 2 nr. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder både langvarigt ledige og nyledige, der vurderes at være i risiko for at blive langvarigt ledige. Pjecen dækker således alene en del af de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Der er flere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, end disse. For eksempel kan forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere, personer der modtager ledighedsydelse og kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, have været uden beskæftigelse i så lang tid, at de også befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. For disse personer gælder der på nogle punkter andre regler end de, der er nævnt i denne pjece. 6

9 Pjecen er skrevet til kommunalt og privat ansatte praktikere her kaldet beskæftigelsesmedarbejdere. Men personer ansat i AF kan også have gavn af pjecen. I de fremtidige jobcentre skal medarbejdere fra AF arbejde side om side med kommunalt ansatte. Pjecen kan være med til at give viden om indsatsen for personer, der har andre problemer end ledighed. I pjecen kan du læse om mulighederne Pjecen er bygget op om nogle af de spørgsmål, du som beskæftigelsesmedarbejder kan møde i det daglige arbejde med kontanthjælpsmodtagere, der har problemer ud over ledighed. Pjecen kommer ikke ind på alle lovgivningens detaljer. Men der er henvisninger til relevante lovbestemmelser og vejledninger, hvis man har behov for at kende lovgrundlaget bag. Der er også praktiske oplysninger om, hvor man kan finde blanketter og lignende. I pjecen anvendes betegnelsen kontanthjælpsmodtager om såvel starthjælpsmodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Pjecen er alene vejledende. 7

10 1. Visitation og individuelle kontaktforløb Den aktive beskæftigelsesindsats har som sit fornemste mål at bringe ledige i arbejde, så de kan forsørge sig selv. Alle ledige, også dem på kanten af arbejdsmarkedet, er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats. Det vil sige af reglerne om visitation, individuelt kontaktforløb, jobplan og tilbud om beskæftigelse. En forudsætning for en god og sammenhængende beskæftigelsesindsats er en løbende dialog med den ledige. Det er også en forudsætning, at der er en dokumenteret opfølgning, som har fokus på aktiv jobsøgning og om nødvendigt aktiviteter, der kan bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Information, som allerede én gang er samlet ind, skal af hensyn til den ledige og af hensyn til en effektiv brug af ressourcer deles med og bruges af andre myndigheder og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med visitationen er blandt andet ud fra et helhedssyn at vurdere den lediges beskæftigelsespotentiale og jobchancer. Med den systematiske visitation fastholdes et fokus på de lediges ressourcer og muligheder. Visitationen er med til at fastholde et beskæftigelsessigte for alle ledige, også de ledige, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Værktøjerne i visitationsværktøjskassen skal bruges til at understøtte en ensartet, systematisk og fagligt velfunderet visitation. Værktøjerne er: Dialogguiden Forsørgelseshistorikken Job-barometret Forberedelsespjecen Dialogguiden er beskæftigelsesmedarbejderens værktøj til samtaler. De andre tre værktøjer er støtteredskaber, der kan hjælpe borger og medarbejder i forberedelsen af samtalen. Værktøjskassen skal bruges gennem hele det individuelle kontaktforløb. Den systematiske vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale er med til at belyse, om indsatsen nu også bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller ej. Formålet med det individuelle kontaktforløb er gennem en systematisk kontakt mellem beskæftigelsesmedarbejder og borger at finde frem til, hvad der bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. I kontaktforløbet bliver borgeren aktivt inddraget som ansvarlig for at forbedre sin situation. Gennem kontaktforløbet fokuseres der på, at perioden med ledighed bliver udnyttet bedst muligt, og at de rette foranstaltninger bliver sat ind på rette tid. Desuden sikrer kravene til det individuelle kontaktforløb, at indsatsen altid hviler på et kvalificeret og dokumenteret grundlag. 8

11 Kontaktforløbet består af løbende samtaler mellem beskæftigelsesmedarbejderen og borgeren. Det forventes altså, at borgeren bliver inddraget så meget som muligt. Ved at inddrage personen øger man også hans eller hendes medansvar for at komme ind på arbejdsmarkedet. Kontaktforløbet bliver hermed et vigtigt fundament for den professionelle og socialfaglige indsats og kvalitet. Visitationsværktøjerne skal bruges gennem hele kontaktforløbet. Det vil sige både ved den første samtale og de efterfølgende samtaler. Ved den første samtale skal en persons beskæftigelsespotentiale angives i forhold til fem matchkategorier. Hvis det vurderes, at personen ikke placeres i Umiddelbar match, skal det dokumenteres, hvilke opmærksomhedsområder, der er lagt vægt på ved det manglende match. I det efterfølgende kontaktforløb skal der foretages en ny vurdering af personens potentiale for at komme i beskæftigelse i forhold til matchkategorierne. Opmærksomhedsområderne skal angives som ved den første samtale. Ved den første samtale skal beskæftigelsesmedarbejderen bruge lidt flere af visitationsværktøjskassens redskaber end ved de efterfølgende samtaler. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nr. 419 af 10. juni 2003, kap. 7. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, nr. 577 af 19. juni 2003, kap. 6. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, nr af 16. november Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, nr af 1. december Praktiske oplysninger: Visitationsværktøjskassen kan hentes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: Dialogguiden opdateres løbende på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: Visitationsværktøjer hvornår skal de bruges? Svar: Ved den første samtale i det individuelle kontaktforløb skal vurderingen understøttes af Forsørgelseshistorikken og Job-barometret. På baggrund af Dialogguiden skal borgerens beskæftigelsespotentiale angives ved hjælp af matchkategorierne. Dialogguiden og matchkategorierne skal bruges som de værktøjer, beskæftigelsesmedarbejderen benytter sig af i sine samtaler og konklusioner gennem hele forløbet. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 5 og 6. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til 5 og 6. 9

12 1.2 Visitationsværktøjer hvornår kan de bruges? Svar: Forsørgelseshistorikken kan bruges i hele kontaktforløbet, og Job-barometret kan anvendes i de første syv ledighedsmåneder. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 5 og 6. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til 5 og Hvem bruger visitationsværktøjerne? Svar: Det gør kommunens beskæftigelsesmedarbejdere eller andre aktører, der gennemfører kontaktforløb på kommunens vegne. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 2. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til Hvad er et individuelt kontaktforløb? Svar: Det individuelle kontaktforløb er en løbende kontakt mellem beskæftigelsesmedarbejder og borger gennem hele kontanthjælpsperioden. Dette gælder både når personen er i gang med eller venter på et tilbud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 15 og 16. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 43 og Hvordan skal kontakten være? Svar: Kontaktforløbet indebærer, at beskæftigelsesmedarbejder og borger taler sammen og at de mødes. Hvis personen er i gang med et tilbud, kan samtalen eventuelt foregå over telefonen. I helt særlige tilfælde, for eksempel hvis en person befinder sig på en behandlingsinstitution, kan det være medarbejderen på institutionen, der af praktiske grunde og efter aftale med beskæftigelsesmedarbejderen tager sig af samtalerne. Der kan også være tale om, at beskæftigelsesmedarbejderen har kontakten til en medarbejder på institutionen i en periode i stedet for til borgeren. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 15 og 16. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 43 og

13 1.6 Hvor ofte skal der være kontakt? Svar: Når der er behov, men dog senest hver tredje måned. Der er tale om et individuelt og fleksibelt forløb. Hvor lang tid der går mellem samtalerne, afhænger af den enkelte situation. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte retningslinier for anden form for kontakt. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 18. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, Hvad skal det individuelle kontaktforløb indeholde? Svar: Reglerne om kontaktforløbet indebærer, at der senest hver 3. måned skal foretages en vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale. Det betyder, at personen skal placeres i en af de fem matchkategorier: umiddelbar match høj grad af match delvis match lav grad af match ingen match Når der foretages en vurdering af beskæftigelsespotentialet, skal det ske på baggrund af Dialogguiden. Og vurderingen skal dokumenteres. Det skal fremgå, hvilke af Dialogguidens såkaldte opmærksomhedspunkter (arbejdsmarkedsperspektiv, kompetencer, sociale forhold, økonomi og netværk samt helbred) der har været afgørende for vurderingen. Samtidig skal man vurdere, om der skal sættes aktiviteter i gang, der kan fremme beskæftigelsen. For mange af de borgere, som har modtaget kontanthjælp i en længere periode, vil resultatet af matchvurderingen ofte være ingen match eller lav grad af match. Det er vigtigt at understrege, at matchvurderingen skal udtrykke et her-og-nu billede. Der kan skabes helt nye muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis man sætter ind med relevante sociale og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger. Derfor kan det være afgørende for resultatet, at kontaktforløbet er tæt forbundet med en socialfaglig opfølgning. For eksempel kan indsatsen koordineres med en eventuel familiesag fra kommunens familieafdeling. Kodeordene er her koordinering, inddragelse, helhedssyn, aktive tilbud og et fremadrettet blik mod arbejdsmarkedet. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 4, 5 og 6. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til 4, 5 og 6. 11

14 1.8 Er kontaktforløbet det samme som opfølgning? Svar: Både ja og nej. Kontakten mellem en beskæftigelsesmedarbejder og en borger kaldes i almindeligt fagsprog ofte blot for opfølgning. I realiteten er der tale om tre forskellige typer opfølgning : Det individuelle og fleksible kontaktforløb, hvis primære mål er at bringe personen i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Opfølgning efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Her er formålet dels (1) at være opmærksom på, om borgeren har brug for anden hjælp end den, der aktuelt ydes (for eksempel revalidering), og (2) dels at sikre, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Når et erhvervsrettet forløb hører op, skal kommunen (efter retssikkerhedslovens 7a) senest to uger før ophøret tage stilling til, om der er brug for nye aktiviteter, for at kontanthjælpsmodtageren kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 15 og 16. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 43 og 44. Lov om aktiv socialpolitik, lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, 10. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, 7a. 1.9 Hvem gennemfører kontaktforløbet? Svar: Det er kommunens ansvar, at der gennemføres et kontaktforløb. Men selve udførelsen kan overdrages til andre. Når opgaven overdrages til en anden aktør, gælder det, at den anden aktør ikke har myndighedsudøvelsen og derfor ikke kompetencen til at træffe afgørelser, der kan få konsekvenser for den lediges rettigheder og pligter. Det betyder i praksis, at en anden aktør ikke kan ændre den lediges matchkategoriplacering (jævnfør 5, stk. 4 i visitationsbekendtgørelsen), hvis det samtidig betyder, at den lediges rettigheder og pligter ændres. En anden aktør kan altså ikke træffe beslutning om, at en kontanthjælpsmodtager ikke længere skal være AF-tilmeldt (skift fra matchkategori 1-3 til 4-5) eller omvendt. Hvis en anden aktør skønner, at et sådant skift er hensigtsmæssigt, må aktøren henvende sig til kommunen, som derefter tager stilling til henvendelsen. 12

15 1.10 Hvordan sikrer man, at indvandrere med ringe danskkundskaber forstår, hvad vi taler om? Svar: Hvis borgeren ikke behersker det sprog, som bruges af myndigheden, er kommunen forpligtet til at stille tolk til rådighed. Det er vigtigt, at borgeren forstår, hvad der foregår, fordi borgeren skal inddrages i sagsbehandlingen og selv medvirke til løsning af sine problemer. Hvis borgeren skal læse papirer i sagen som et vigtigt/nødvendigt led i sagsbehandlingen, for eksempel en lægeerklæring, skal kommunen sørge for oversættelse af papirerne. Kommunen dækker udgiften til tolkebistand. Det er også vigtigt for kommunen, at den senere kan dokumentere, at sagen er behandlet rigtigt både af hensyn til en eventuel klagesag og af hensyn til kommunens revision. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 4. Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 21 af 24. februar 2004, pkt. 38 og Har kommunen pligt til at undersøge, om en kontanthjælpsmodtager er berettiget til revalidering eller fleksjob (eller førtidspension)? Svar: Ja. Hvis den ledige har brug for hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet søge at lægge hjælpen til rette ud fra en samlet vurdering af den lediges situation og behov på længere sigt. Vurderes det, at den ledige har ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension, skal der foretages en egentlig arbejdsevnevurdering. Derfor har kommunen også ansvaret for, at de nødvendige oplysninger foreligger og ansvaret for at foretage de nødvendige undersøgelser. Arbejdsevnevurderingen kan også med fordel bruges i forbindelse med blandt andet kontanthjælp og aktivering, når det antages, at den lediges arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning er eller kan være truet. Kommunen har pligt til at sikre det oplysningsgrundlag, der er nødvendigt for at afgøre, hvilken hjælp, der er den rigtige, når en borger henvender sig om kontanthjælp. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 6 og 10. Lov om aktiv socialpolitik, 10. Bekendtgørelse om arbejdsevnemetoden, nr. 552 af 19. juni

16 2. Jobplan Visitation, kontaktforløb og jobplan hænger nøje sammen. Jobplanen udspringer af visitationen og understøttes løbende i kontaktforløbet. På den ene side er jobplanen et pædagogisk redskab. På den anden side stiller den en række krav til den kommunale sagsbehandling, der skal sikre, at beskæftigelsesindsatsen både er målrettet og kvalificeret. En jobplan er, som ordet siger, en plan for, hvordan en person kommer i job. Når det gælder ledige med andre problemer end ledighed, giver loven mulighed for, at planen også kan indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det er et retskrav, at der laves en jobplan, før den ledige får et tilbud efter beskæftigelsesloven. De konkrete tilbud i jobplanen har karakter af en afgørelse, som den ledige har ret og pligt til at følge. Det afhænger helt af den lediges særlige forhold, hvad hans eller hendes jobplan skal indeholde, og hvor detaljeret den skal være. Der kan for eksempel være tale om et afklaringsforløb, et mere sammensat forløb eller et kort forløb målrettet et helt konkret job. Herudover kan der være en række andre gode grunde til at lave en jobplan, blandt andre: En god proces er vigtig for at nå frem til en god jobplan. Det er i processen og i samtalen om jobplanen, at beskæftigelsesmedarbejder og borger sammen kan analysere situationen og i fællesskab formulere mål. De skal også nå frem til, hvilke handlinger der kan føre frem til målene og drøfte mulige barrierer. Når man udarbejder jobplanen, kan man med fordel arbejde med at formulere delmål. På den måde bliver det tydeligt, at vejen til arbejdsmarkedet kan deles op i overkommelige og overskuelige dele. Jobplanen kan bidrage til at skabe orden i kaos. Den kan demonstrere, at der kan være et alternativ til en tilværelse styret af tilfældigheder. Jobplanen inddrager borgeren, understøtter borgerens medvirken og fordeler ansvaret. Jobplanen er borgerens. Den skal blandt andet indeholde de forskellige aftaler om tilbud, og den skal kunne bruges aktivt. Den ledige skal for eksempel kunne vise den til en vejleder eller til andre relevante personer. Deltager borgeren for eksempel i et kursus, hvor vedkommende taler med en vejleder om sine fremtidsplaner på arbejdsmarkedet, kan det netop være relevant at understøtte samtalen med jobplanen. Det er en individuel vurdering, der afgør, om jobplanen skal indeholde for eksempel behandlingstilbud og lignende, som loven åbner op for, eller om det blot skal fremgå af sagen. Men den ledige ønsker muligvis at holde en familie- eller psykologbehandling fortrolig. Derfor må beskæftigelsesmedarbejder og borger nøje vurdere, hvilke oplysninger jobplanen skal indeholde. 14

17 2.1 Hvornår skal der udformes en jobplan? Svar: For at en kontanthjælpsmodtager kan få et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der udarbejdes en jobplan. Den eneste undtagelse er vejlednings- og afklaringsforløb med en varighed på op til to uger. Hvis personen skal have et tilbud, som ikke fremgår af planen, skal planen revideres, så det nye tilbud indgår i planen. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Hvad skal jobplanen indeholde? Svar: Jobplanen skal altid indeholde oplysninger om: personens mål om beskæftigelse og planer for tilbud, eventuelt aftalte tilbud, ansvar for tilmelding til tilbud, tidspunkt for start på aftalte tilbud og ansvar og dato for opfølgning. Selve betegnelsen jobplan signalerer meget klart, hvad den er. Nemlig en plan for, hvad der kan føre personen i arbejde. Når det gælder personer på kanten af arbejdsmarkedet, kan det derfor være en fordel at skrive klart definerede delmål ind i jobplanen. Det kan nemlig virke motiverende for den ledige at kunne se klare fremskridt på vejen mod det endelige mål et job. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 28. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 64. Praktiske oplysninger: Blanketter findes på KL s og AF s hjemmesider: og Hvad kan jobplanen ellers indeholde? Svar: For nogle kan udsigten til et job være overskygget af barrierer, som kun overvindes ved andre former for støtte end lige netop tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor kan planen også indeholde aktiviteter som forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det betyder, at hvis der er brug for et behandlingstilbud, kan det indgå i planen. Det kan for eksempel også indgå i planen, at personen knyttes til en social café, et værested med mentorordning (aktivitets- og samværstilbud) eller særlige tilbud til sindslidende. Her må man i det enkelte tilfælde afgøre, om de forskellige tilbud skal gives sideløbende, eller om der skal fjernes nogle barrierer, før der gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 28. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

18 2.4 Hvor kan man hente viden om indvandreres medbragte kompetencer? Svar: Der er etableret fem regionale videnscentre, der tilbyder rådgivning til kommunerne om de forskellige muligheder for kompetenceafklaring, der eksisterer for flygtninge og indvandrere både på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder. Rådgivningen er gratis for kommunerne. Praktiske oplysninger: Adresse og telefonnumre på de 5 videnscentre findes på centrenes fælles hjemmeside: Hvem udarbejder jobplanen? Svar: Kommunen har ansvaret for, at planen bliver udarbejdet. Men ligesom det gælder for kontaktforløbet, kan kommunen overlade opgaven til andre aktører. Det er dog stadig kun kommunen, der kan pålægge den ledige at gennemføre en konkret aktivitet. I de særlige situationer, hvor der ikke opnås enighed, vil det være nødvendigt, at den ledige får pålagt pligt til at gennemføre den konkrete aktivitet, der indgår i planen. 2.6 Kan der gives tilbud uden en jobplan? Svar: Ja. Men kun når det drejer sig om vejlednings- og afklaringsforløb på op til to uger. Sådan et forløb bruges ofte til at afklare jobmål og udarbejde den jobplan, der er grundlaget for efterfølgende tilbud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Hvilke formalia er der i forbindelse med jobplanen? Svar: Jobplanen skal underskrives både af beskæftigelsesmedarbejderen og borgeren. Foregår udarbejdelsen af jobplanen hos en privat aktør, er jobplanen godkendt i det øjeblik, parterne er enige om planen, og den ligger inden for de regler, den private aktør skal følge. Er den anden aktør og den ledige uenige i jobplanen, skal kommunen have planen forelagt. Når den er revideret eller færdig, skal borgeren have en kopi af den aftalte jobplan. Hvis opgaven med at udforme jobplaner er lagt ud til anden aktør, har kommunen fortsat rollen som myndighed og dermed også ansvaret for indsatsen. Det betyder også, at kommunen har en forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

19 2.8 Er der flere krav til sammenhængen mellem tilbud? Svar: Jobplanen er hovedsageligt en oversigt over de tilbud, der er aftalt. Tilbuddene kan gives enkeltvis eller kombineres. I forbindelse med overgangen fra et tilbud til et andet skal man være opmærksom på to regler: Senest to uger inden en erhvervsrettet foranstaltning slutter, skal kommunen ifølge Retssikkerhedsloven tage stilling til, om der er behov for flere beskæftigelsesfremmende aktiviteter for at få borgeren i arbejde. Der gælder en særlig regel for personer ansat med løntilskud i private virksomheder. Hvis en ansættelse stopper, før den ansatte har fået opfyldt sin ret til 12 måneders sammenhængende arbejde, skal kommunen eller AF have besked mindst to uger før. På den måde har de mulighed for at finde anden beskæftigelse til pågældende. Lov om retssikkerhed mv., lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, 7a. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 102a. 2.9 Hvornår skal jobplanen ændres? Svar: Når der skal aftales et nyt tilbud, som ikke indgår i jobplanen. Planen kan også revideres på borgerens initiativ, hvis dette er begrundet i borgerens situation. Herudover kan en ændring komme på tale, hvis der er forudsætninger på arbejdsmarkedet, der har ændret sig for den ledige. En jobplan er en aftale mellem to parter, borgeren og kommunen. Dette indebærer, at begge parter er bundet af aftalen. Det kræver derfor enighed fra begge parter at ændre indholdet i aftalen eller at ophæve aftalen. Kommunen kan dog pålægge personen at indgå en jobplan og at følge de tilbud, der indgår i den. Jobplanen har som tidligere nævnt flere funktioner. Når beskæftigelsesmedarbejderen og den ledige overvejer at ændre planen, vil det også være en lejlighed til at diskutere mere grundlæggende spørgsmål. Det kan for eksempel dreje sig om planens målrettethed, om hvad der skal til for at få et arbejde, og om hvilke krav man som ledig kan stille. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 27. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

20 3. Tilbudsmuligheder Tilbudsmuligheder er jobrettede aktiviteter, der kan benyttes for at gennemføre jobplanen. Tilbuddene gives for at bringe den ledige nærmere arbejdsmarkedet, også selv om den ledige kan være langt derfra. Tilbuddene gives i sammenhæng med den vurdering og planlægning, der er gennemført i visitationen, jobplanen og det individuelle kontaktforløb. Der er tre typer tilbud til rådighed i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med revalidering: Vejledning og opkvalificering, som omfatter korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb. Lovgivningen regulerer ikke specifikt indholdet i sådanne forløb, så kommunen kan i vid udstrækning selv udfylde rammerne. Formålet er at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så han eller hun bliver opkvalificeret til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik, som foregår på en virksomhed, offentlig eller privat og ikke i et projekt eller lignende. Der er, som ordet siger, tale om en praktik og derfor ikke en egentlig ansættelse. Virksomhedspraktikkens formål er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare mål for beskæftigelse. Ansættelse med løntilskud, som ligeledes foregår på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbud om ansættelse med løntilskud giver man for at oplære og genoptræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Den faglige udfordring for beskæftigelsesmedarbejderen er at bruge og kombinere tilbuddene, så fokus hele tiden er rettet mod at nå et delmål eller det endelige mål selvforsørgelse. Friheden for kommunen til at benytte tilbuddene indebærer også en forpligtelse til at være opmærksom på at give det rigtige tilbud, både hvad angår indhold, varighed og effekt. Alle kombinationer er mulige. Det afgørende er, hvad der bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet på kortere eller længere sigt. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap

21 3.1 Hvor finder man begreber som aktivering, arbejdsprøvning og virksomhedsrevalidering i lovgivningen? Svar: Begreberne findes ikke i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder dog ikke, at der ikke er mulighed for eksempelvis at arbejdsprøve den ledige. Men det sker i form af et af tilbuddene. Det vil sige, at man for eksempel kan arbejdsprøve en person i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller i et tilbud om virksomhedspraktik. Det, der tidligere hed virksomhedsrevalidering, er i dag virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. En aktivering kan foregå i alle tre former for tilbud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap Hvor lang tid må et tilbud om vejledning og opkvalificering vare, eksempelvis i form af særligt tilrettelagte projekter? Svar: Når det gælder ledige med problemer ud over ledighed, er der ikke fastsat en begrænsning for, hvor lang tid deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering må vare. Det gælder derfor også i særligt tilrettelagte projekter (beskæftigelses- eller uddannelsesprojekter). Skal en deltager i et særligt tilrettelagt projekt i praktik, er der to forskellige regler, man skal være opmærksom på: Skal en deltager i et beskæftigelsesprojekt i praktik i en privat eller offentlig virksomhed, er der tale om en virksomhedspraktik (efter lovens kap. 11). Det betyder, at varighedsreglerne for virksomhedspraktik skal følges. Det vil sige højst 13 uger med mulighed for forlængelser. Skal en deltager i et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i praktik, er reglerne lidt anderledes. Her kan ledige komme i praktik på op til sammenlagt tre måneder. Men hver enkelt praktikperiode må højst vare én måned. Praktikken her er ikke en virksomhedspraktik (efter kap. 11), men fortsat vejledning og opkvalificering. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 32. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

22 3.3 Hvor længe må virksomhedspraktik vare? Svar: Op til 13 uger. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Men perioden kan forlænges yderligere, hvis personen herefter ud fra en individuel vurdering har særligt behov for en længere praktik. Hvis den ledige får tilbud om virksomhedspraktik i mere end 13 uger, skal kommunen tage stilling til, om betingelserne for tilbuddet stadig er opfyldt, eller om der er behov for et andet tilbud for at sikre den kortest mulige vej til ordinær beskæftigelse. Det skal ske i forbindelse med kontaktforløbet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 44. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, Hvor mange timer om ugen skal man være i et tilbud om beskæftigelse? Svar: Der er ikke fastsat regler om antal timer pr. uge. Det vil sige, at der heller ikke findes et mindste antal timer. Det giver frihed til at planlægge individuelt, så man for eksempel over en tidsperiode kan gå fra et beskedent antal timer pr. uge til en fuld arbejdsuge. Beskæftigelsesmedarbejderen vurderer, hvilket niveau den ledige realistisk set kan klare. Der kan her være mange forhold at tage hensyn til. For eksempel kan en persons almene tilstand efter mange års misbrug være så dårlig rent fysisk, at vedkommende simpelthen ikke er i stand til at arbejde en hel dag. Et andet eksempel er en person, der på grund af en psykisk lidelse og sideløbende behandling, hurtigt bliver træt. Han eller hun kan derfor i perioder ikke arbejde på fuld tid. En sideløbende behandling kan også kræve så meget tid, at det ikke er muligt at deltage i tilbud om beskæftigelse på fuld tid. I de tilfælde, hvor fuld tid ikke er realistisk, må beskæftigelsesmedarbejderen grundigt vurdere, hvilke fysiske, psykiske og/eller sociale forhold der er en hindring for at være beskæftiget på fuld tid. Samtidig må han eller hun overveje, hvordan disse barrierer kan fjernes. Dette sker i en løbende dialog mellem beskæftigelsesmedarbejderen, den ledige og eventuelt andre involverede (for eksempel familienetværk og fagpersoner). 3.5 Er der grænser for, hvor længe ansættelse med løntilskud kan vare? Svar: Ja. Ledige har ret til op til 12 måneders sammenhængende beskæftigelse. Der gælder særlige regler for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor ansættelsen ikke nødvendigvis skal foregå hos samme arbejdsgiver. Reglerne er beskrevet mere udførligt i Vejledning om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 53. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 95 og 102a. Vejledning nr af 25. november 2004 om bekendtgørelse nr af 29. oktober 2004 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. 20

23 3.6 Kan kontanthjælpsmodtagere være i uafbrudt aktivering? Svar: Ja. Hvis tilbuddene er del af en jobplan, er der intet til hinder for, at en kontanthjælpsmodtager er uafbrudt aktiveret med pligt til at deltage. En person, der er aktiveret i en længere periode via vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik, har ikke ret til ferie, men til gengæld en friperiode på en måned. Tilbudsperioden må ikke overstige 11 måneder inden for en 12-måneders periode. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 23. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Kan forskellige former for behandling være en del af et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? Svar: Både nej og ja. Beskæftigelseslovens tilbud er ikke et behandlingstilbud. Der er ikke hjemmel til at yde tilskud til sundhedsudgifter i loven så derfor nej. Men også ja fordi en række af de tilbud, der gives efter lovens kapitel 10 om vejledning og opkvalificering, er afklaringsforløb (for eksempel på revalideringsinstitutioner). Der kan undervejs i disse forløb være behov for at lægge afklarende samtaler ind med for eksempel psykologer. Man kan også forestille sig behandling af et misbrug lagt ind i forløbet. Det gør man for at afklare og forberede personen til andre tilbud eller til et almindeligt arbejde eller uddannelse med det samme. Når en jobplan i øvrigt kan indeholde behandling, kan der være tale om for eksempel behandling i distriktspsykiatrien eller andre sundheds- eller behandlingstilbud. Disse er enten finansieret over sygehuslovgivningen eller sygesikringen. Men de kan også være finansieret som behandling efter lov om aktiv socialpolitik 82. Behandlingen kan i mange tilfælde kombineres med tilbuddet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så den ledige i ét forløb deltager i både det ene og det andet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 28. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kan danskundervisning være del af et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? Svar: Ja. Tilbuddet skal ifølge lovens formål være med til at udvikle, afdække eller optræne den lediges sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Det kan ske som rene danskkurser eller som en kombination af projekt, praktik eller ansættelse med løntilskud og danskundervisning (herunder ordblinde-undervisning). Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 74 og 80. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mv., nr. 375 af 28. maj

24 4. Tillægsydelser og anden støtte Tilbuddene: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud kan understøttes af lovens tillægsydelser hjælpemidler, mentorordninger og godtgørelse. Personer med et handicap, som er i et tilbud, har også mulighed for at få personlig assistance efter handicapbestemmelserne. Nogle ledige med komplekse problemer kan have behov for at få hjælp til at få dem løst. Hvis tillægsydelserne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er relevante, kan sundhedsvæsenets behandlingstilbud tages i brug. Desuden findes der en række tilbud om familiebehandling, psykologisk bistand, fysisk træning med videre, hvor enten kommunen selv, private udbydere eller foreninger kan komme på tale. Det er vigtigt, at hjælpen koordineres ud fra et helhedssyn, ligegyldigt hvilken kombination af tilbud der sammensættes. Har borgeren for eksempel flere sager i kommunen det kunne være en beskæftigelsessag og en familiesag er det afgørende at planerne ikke står i vejen for hinanden, men trækker i samme retning. Derfor er det også afgørende, at de to afdelingers metodiske og pædagogiske overvejelser tænkes sammen tidligt i forløbet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap.14 og 15. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 12 og 13. Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, kap Hvad er et hjælpemiddel? Svar: Begrebet hjælpemiddel bruges både i serviceloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I beskæftigelsesloven er der tale om undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Formålet med hjælpemidlet er at hjælpe personen til at kunne deltage i tilbuddet. Et hjælpemiddel kan enten ydes som tilskud eller som udlån. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 76 og 77. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

25 4.2 Hvad er en mentorordning? Svar: En mentorordning er en aftale om, at en mentor introducerer en person på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Formålet er gennem personlig støtte at hjælpe personen til at få fodfæste på arbejdspladsen med de normer, der er en del af arbejdspladskulturen og de faglige krav, der stilles til arbejdsfunktionen. Mentorordningen er en meget vigtig støttefunktion, da den er placeret på netop det sted, hvor kommunens opfølgning og kontakt nok er vanskeligst. Ordningen er med til at forebygge problemer og kan dermed være afgørende for at forebygge fravær og fastholde personen på arbejdspladsen. Der er tale om en introduktion, der ligger ud over den, arbejdspladsen normalt forventes at tilbyde. Der er altså ikke tale om en permanent støtteperson eller personlig assistent. Kommunen betaler (typisk) en medarbejder for at introducere, vejlede og/eller oplære personen på arbejdspladsen. Opgaven kan for eksempel i mindre virksomheder også varetages af en ekstern konsulent. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 78. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, Praktiske oplysninger: Både på AF s og KL s hjemmesider finder man blanketter, som kan anvendes i forbindelse med en mentorordning: og Hvor længe kan man have en mentor? Svar: Der er ikke regler for, hvor længe man kan have en mentor. Og heller ikke i hvor mange timer. Det vil altså sige, at kommunen sammen med arbejdsgiver og borger skal vurdere behovet. 4.4 Kan der ydes støtte til en mentorfunktion, efter at tilbuddet er påbegyndt? Svar: Ja, i nogle tilfælde er det en mulighed. Hvis der i begyndelsen af et forløb opstår problemer, som kan løses gennem en mentorordning, kan der ydes støtte til en mentor, når der er tale om en introduktion. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

26 4.5 Hvad koster en mentorordning? Svar: Kommunen dækker arbejdsgiverens lønomkostninger for de timer, den ansatte er mentor, altså reelt set et frikøb. Betalingen er et mellemværende mellem kommune og arbejdsgiver. Hvis mentoren er en ekstern konsulent, modtager han eller hun et aftalt honorar. Der kan også bevilges tilskud til køb af uddannelse til den medarbejder, der er mentor. Staten refunderer, inden for et rådighedsbeløb, 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorordningen. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og Hvad er godtgørelsen, og hvad skal den dække? Svar: Kommunen kan yde en godtgørelse på op til kr. om måneden til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen medgår til at dække den enkeltes udgifter i forbindelse med deltagelse i tilbuddet. Kommunen fastsætter generelle retningslinier for hvornår og hvor meget, der kan ydes i godtgørelse. Kommunen skal desuden informere om og tydeliggøre indholdet af retningslinierne for borgerne. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 83. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, Hvad er aktiviteter, der stabiliserer og forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale tilstand? Svar: Ledige med problemer ud over ledighed kan have så komplekse problemer, at tilbuddene i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke i alle tilfælde er nok. Der kan være behov for behandling af fysiske eller psykiske lidelser, misbrug, familiebehandling eller udvikling af personlige eller sociale kompetencer og netværk. Man fremmer mulighederne for den ledige ved at være opmærksom på helhedsorienterede løsninger og gå på to ben i indsatsen. Det betyder, at man både satser på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud, der afhjælper andre problemer. Et socialt eller personligt problem kan være så dominerende i en periode med ledighed, at nok så mange initiativer rettet mod beskæftigelse ikke kan stå alene. Et klassisk eksempel er alkoholmisbrug. Andre eksempler er depression, angst eller problemer med at klare hverdagen efter en vanskelig skilsmisse. Beskæftigelsesmedarbejderen skal her sammen med borgeren sørge for, at der findes andre og relevante tilbud. Det kan for eksempel ske ved, at medarbejderen henviser til andre fagfolk, andre forvaltninger eller institutioner, som har den fornødne ekspertise. 24

27 Der er en række umiddelbare veje at gå. Sundhedsvæsenet stiller behandling til rådighed, herunder distriktspsykiatri og misbrugsbehandling. Kommunens familieafdeling kan også tilbyde familiebehandling. Der findes en lang række private udbydere af forskellige former for behandlinger, hvoraf nogle er autoriserede og berettigede til tilskud. Der findes også væresteder og frivillige organisationer, der blandt andet tilbyder socialt samvær og i nogle tilfælde arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. Der er ikke nogen udtømmende beskrivelse af disse andre tilbud, så her må beskæftigelsesmedarbejderen og borgeren orientere sig lokalt. Om tilbuddene skal afvikles sideløbende, eller om det ene er en forudsætning for det andet, må naturligvis afgøres individuelt. Erfaringen taler for, at man ofte med fordel kan kombinere tilbuddene. Det er ligesom mange i arbejde gør, når de for eksempel deltager i rygtræning eller supervision. Lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005, afsnit III Voksne. Lov om aktiv socialpolitik, Hvad er personlig assistance? Svar: Ledige med et handicap, der er i et beskæftigelsestilbud, kan få bevilget personlig assistance. Personen kan bruges til at udføre praktiske arbejdsfunktioner i forbindelse med beskæftigelsestilbuddet. Der skal være tale om funktioner, som personen ikke kan udføre selv på grund af handicappet. Det er AF, der administrerer ordningen. Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap. 3. Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v., nr. 545 af 19. juni 2003, kap

28 5. Sanktioner Formålet med at give hjælp efter beskæftigelseslovgivningen er at sætte borgeren i stand til at blive selvforsørgende. Derfor skal borgeren, efter evne, udnytte og udvikle sin arbejdsevne. Borgeren skal derfor også tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan og skal sanktionere, hvis borgeren ikke ønsker at tage imod tilbud, modarbejder eller misligholder tilbuddet. Ud over det kan en sanktion være fremmende for den enkeltes motivation til at forbedre sine muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. 5.1 Hvornår er kontanthjælpsmodtageren ikke forpligtet til at udnytte sine arbejdsmuligheder? Svar: I lov om aktiv socialpolitik finder man i 13, stk. 4 de 10 situationer, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke er forpligtet til at tage imod et arbejde eller et aktiveringstilbud. De er: 1) Ikke et rimeligt tilbud. 2) Uarbejdsdygtig på grund af sygdom. 3) Afstanden mellem bopæl og arbejdssted. 4) Graviditet, barsel og adoption. 5) Manglende børnepasning. 6) Pasning af handicappet barn eller døende. 7) Friperiode. 8) Værnepligt. 9) Arbejdet omfattet af en overenskomstmæssig konflikt. 10) Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Når det drejer sig om personer med andre problemer end ledighed, skal kommunen udover disse 10 situationer vurdere, om der i det enkelte tilfælde kan være andre rimelige grunde til at fritage borgeren for at udnytte sine arbejdsmuligheder. Lov om aktiv socialpolitik, 13, stk. 4 og 5. 26

29 5.2 Hvornår skal kommunen nedsætte hjælpen? Svar: Når en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Hjælpen nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet set i forhold til timeantallet i en måned. Dette gælder, uanset at der er tale om få timer om ugen. Hvis personen udebliver i et omfang, som må sidestilles med en afvisning af tilbuddet, skal hjælpen ophøre, så længe det er et åbent tilbud. Det er med andre ord tilstrækkeligt, at den ledige kan modtage et tilbud, hvis vedkommende henvender sig igen. Lov om aktiv socialpolitik, 39 og Hvornår skal hjælpen ophøre? Svar: Hjælpen skal stoppes, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så længe muligheden for at benytte et tilbud står åbent. Dette gælder også for ledige med problemer ud over ledighed. For ledige med andre problemer end ledighed bør en afvisning give anledning til en vurdering af, om der skal sættes ind med andre hjælpeforanstaltninger. Lov om aktiv socialpolitik, 10 og Hvad er et rimeligt tilbud? Svar: Det er kommunen, der vurderer om et tilbud er rimeligt. Og også om det er et tilbud, som personen kan klare. Et rimeligt tilbud indeholder et kvalificerende element og er dermed fremmende for beskæftigelse. Erfaringen viser, at et kvalificerende element ofte er udvikling af sociale kompetencer. Dette er også helt i overensstemmelse med de fælles formålsbeskrivelser for tilbud, som netop indeholder udvikling af både faglige, sociale og sproglige kompetencer. Men vurderingen af, hvilke kompetencer den ledige har behov for at udvikle, er en afvejning mellem den lediges kompetencer og behovet og mulighederne på det lokale arbejdsmarked. Tilbuddet skal desuden være i overensstemmelse med perspektiver og mål i jobplanen for at være rimeligt (dog ikke vejlednings- og afklaringsforløb med en varighed på op til 2 uger). Man kan klage til det sociale nævn, hvis et tilbud opfattes som urimeligt. SM A-26-04, SM A-5-00, SM A-2-99 og SM A

30 5.5 Skal kontanthjælpsmodtageren fritages for aktivering, hvis personen har omfattende problemer med misbrug? Svar: Nej ikke nødvendigvis. Misbrug fritager ikke i sig selv for retten og pligten til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Misbrugsbehandling kan i nogle tilfælde foregå samtidig med deltagelse i tilbud. Kommunen skal vurdere, om der i det enkelte tilfælde er andre forhold, som fritager den ledige fra at udnytte sine muligheder for arbejde. Der kan for eksempel være tale om en person, der er i døgnbehandling. Lov om aktiv socialpolitik, 13. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap Skal kontanthjælpsmodtageren fritages for aktivering, hvis personen har problemer med helbredet? Svar: Nej ikke nødvendigvis. Medmindre borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdommen, eller der er risiko for, at helbredet forringes, har vedkommende pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Kommunen skal dog vurdere, om der i det enkelte tilfælde er andre forhold, som fritager den ledige fra at udnytte sine muligheder for arbejde. Lov om aktiv socialpolitik, 13. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap Skal hjælpen stoppes, hvis en kontanthjælpsmodtager ikke ønsker at indgå i en behandling, der er nødvendig for at personen kan forbedre sine muligheder på arbejdsmarkedet? Svar: Der er efter loven pligt til at udnytte arbejdsmulighederne. Der er derfor pligt til at tage imod rimelige tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om en behandling kan anses for rimelig og bidrage til forbedring af arbejdsmulighederne. Almene etiske principper skal anvendes i vurderingen. SM A og SM

31 6. Aktivering eller revalidering Formålet med visitation, jobplan, kontaktforløb og tilbud er at bringe den ledige i et rigtigt job og i stand til at forsørge sig selv. Muligheden for revalidering skal undersøges, hvis en borgers arbejdsevne er nedsat, og hvis de erhvervsrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er tilstrækkelige til at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Vurderingen af, hvem der skal aktiveres, og hvem der skal revalideres, kan være ganske vanskelig. Det er ikke muligt at udpege bestemte persongrupper. Det afgørende er, om revalideringen er nødvendig for at give personen det kompetenceløft, der skal til for at komme i arbejde. Kommunen må derfor foretage en samlet vurdering af personen og familien, og se bredt på både helbred, den sociale situation, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Perspektivet i en revalidering vil ofte være mere langsigtet end en aktivering. Selv om aktivering ikke er nok til at få en person med nedsat arbejdsevne i arbejde, er det ikke sikkert, at den ledige skal revalideres. Det er nemlig en forudsætning for revalidering, at der ikke er andre tilbud, for eksempel tilbud der hører under Undervisningsministeriets lovgivning, som kan hjælpe den ledige ind på arbejdsmarkedet. Ledige, der ønsker at uddanne eller omskole sig, skal derfor som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger. I behandling af sager om revalidering skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden. Hvis revalideringsbehovet er blevet konstateret, men der af forskellige årsager ikke kan udarbejdes en realistisk jobplan, må man konstatere, at revalidering er en mulighed, men ikke en gennemførbar mulighed. I det tilfælde kan aktiveringen fortsætte. Lov om aktiv socialpolitik, 46. Vejledning om lov om aktiv socialpolitik, nr. 39 af 5. marts 1998, pkt Bekendtgørelse om arbejdsevnemetoden. 29

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension. 106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kapitel 1. Område og begreber

Kapitel 1. Område og begreber Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk.

Læs mere

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber Udkast 18. november 2013 Ekstern høring j.nr. 2013-0010882 Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen

Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. marts 2018 Svar til spørgsmål 10 Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent orgerservice eskæftigelsesindsats Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæf 21b, stk. 3-5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge optagelse

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 11. december juni 2018.

Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 11. december juni 2018. Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 11. december 2017 19. juni 2018. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst

Læs mere

BEK nr 1225 af 03/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1225 af 03/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1225 af 03/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/13157

Læs mere

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet. Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk

Læs mere

Landssupporten 8. december 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 8. december 2016

Landssupporten 8. december 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 8. december 2016 Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 8. december 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet.

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Ringsted Byråd den XX 2011: Ansøgning om: Lov om social pension Folkepension 13 4 uger Borgerservice Personligt tillæg og 14-14 c 4 uger Borgerservice

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Notat om nye revalideringsbestemmelser

Notat om nye revalideringsbestemmelser Notat Dato 24. august 2017 MEB Side 1 af 10 Notat om nye revalideringsbestemmelser Revalidering er den beskæftigelsesrettede indsats, hvor flest borgere efter afsluttet forløb opnår ordinær beskæftigelse

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven

Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven I medfør af 19, stk. 6, 23, stk. 6, og 24 a, stk. 5, i lov om integration

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Svarfrister. Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Justeret og revideret Februar 2015.

Svarfrister. Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Justeret og revideret Februar 2015. Svarfrister Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område Justeret og revideret Februar 2015. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk LOV OM RETSSIKKERHED

Læs mere

Notat til byrådssag ferie for borgere på integrationsydelse

Notat til byrådssag ferie for borgere på integrationsydelse 19-06-2018 Sagsnummer.: 18/25703 Sagstype: KLE: 15.40.00 Notat til byrådssag ferie for borgere på integrationsydelse Jf. sag på byrådsmødet den 20. juni 2018 belyser administrationen med dette notat lovgivningen

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS 1 Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at - bistå arbejdssøgende med at få arbejde - give service til private og offentlige arbejdsgivere,

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet BEK nr 1485 af 16/12/2013 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2013-0015245 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence U: Udbetaler 1.

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence U: Udbetaler 1. 15. marts 2012/ ssekretariatet Kapitel 3 Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft 5 istå arbejdssøgende med at finde arbejde og bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft 7 Tilbyde

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde

Læs mere

Svarfrister. Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Justeret og revideret. Godkendt af Byrådet 29.

Svarfrister. Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Justeret og revideret. Godkendt af Byrådet 29. Svarfrister Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område Justeret og revideret Godkendt af Byrådet 29. marts 2017 Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen den 27.5.2010 Dok.nr. 1908607 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 10. december 2018.

Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 10. december 2018. Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 10. december 2018. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet.

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16 Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Regelsættet: Reglerne vedr. kontanthjælpsmodtageres rådighedsforpligtigelse, sanktionsreglerne og socialt bedrageri er delt i to.

Regelsættet: Reglerne vedr. kontanthjælpsmodtageres rådighedsforpligtigelse, sanktionsreglerne og socialt bedrageri er delt i to. GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen BIU orientering om rådighedsreglerne og social bedrageri Bilag 1 NOTAT Dato: 21.09.2006 Af: Peter Steen Olsen Regelsættet: Reglerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 151 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 151 Folketinget Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Aktiv

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1364.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1364. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1364. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet UDKAST Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 554 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2018 inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service hjemvist fra Ankestyrelsen Udlagt på hjemmeside juli 2018 Emne Ansvarligt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Udkast til (4. december 2012)

Udkast til (4. december 2012) Udkast til (4. december 2012) Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension eller anden

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

- ret og pligt. At skabe sammenhæng mellem mennesker og job

- ret og pligt. At skabe sammenhæng mellem mennesker og job Fleksjob - ret og pligt At skabe sammenhæng mellem mennesker og job I Fleksjobteamet samarbejder vi målrettet med dig om at komme ud på arbejdsmarkedet igen Vi forventer af dig, og det er lovpligtig at:

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT FOR JAMMRBUGT KOMMUNE

FRIKOMMUNEVEDTÆGT FOR JAMMRBUGT KOMMUNE FRIKOMMUNEVEDTÆGT FOR JAMMRBUGT KOMMUNE Kapitel 1: Igangværende forsøg Formkrav ved lovpligtige samtaler Forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler 1. juli 2017-31. december 2021. Jobcenter Jammerbugt

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned Sagsbehandler: JMH Sagsnr. 710-2018-17828 Dokument nr. 710-2018-238985 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 (opdateret i forbindelse med, at sager vedrørende

Læs mere

Fastlæggelse af kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, herunder principielle styringsog fagligt relaterede beslutninger

Fastlæggelse af kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, herunder principielle styringsog fagligt relaterede beslutninger Indledning Dette skema indeholder følgende ændringer i forhold til delegationsbestemmelserne for udvalgets periode 2014-2017: Redaktionel gennemskrivning af teksten Ajourføring af lovgrundlaget Illustrering

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,

Læs mere

VEDTÆGT FOR VEJLE KOMMUNES FRIKOMMUNEFORSØG

VEDTÆGT FOR VEJLE KOMMUNES FRIKOMMUNEFORSØG VEDTÆGT FOR VEJLE KOMMUNES FRIKOMMUNEFORSØG REVIDERET JULI 2017 2 01 Aftale og handleplan Min plan erstattes af en aftale/handleplan, som er en gensidig forpligtende aftale vedr. alle de aktiviteter, borgeren

Læs mere

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00 til 21.30 Kulturmaskinen i Lokale Petersen, Farvergården 7, 1. sal, 5000 Odense Relevant lovgivning ift. voksne autister og

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Til Byrådsservice 17. maj 2016 Side 1 af 1 Hermed fremsendes besvarelse fra Sociale Forhold og Beskæftigelse på forespørgsel fra Dansk Folkeparti vedrørende sanktioner. SOCIALE

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.

Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2. Notat

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2. Notat Sekretariatet Ligeværd Januar 2008 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2. Notat Notatet er udarbejdet for Foreningsfællesskabet Ligeværd af juristerne Jannie Dyring og Jens Meyhoff. NOTAT

Læs mere

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet I medfør af 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, og 110, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik,

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere