1.b Anbefalinger fra skole og undervisning...13

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 1. generations kvalitetsrapport...4 Metode og proces a Sammenfattende helhedsvurdering a.1 Kommunalt besluttede indsatsområder a.2 Den specialpædagogiske bistand a.3 Dansk som andetsprog a.4 Skolernes tre største udfordringer a.5 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde a.6 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse a.7 Med - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse b Anbefalinger fra skole og undervisning b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder b.2 Specialområdet og dansk som andetsprog b.3 It udvikling, medier og kommunikation b.4 Rammebetingelser b.5 Inklusion og rummelighed b.6 Overgange til ungdomsuddannelserne b.7 Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet Rammebetingelser for Assens Kommunes samlede skolevæsen...18 Figur 2.1. Antal spor per klassetrin Figur 2.2. Antal elever fordelt på skoler Figur 2.3 Antal elever i specialklasser Figur 2.4 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Figur 2.5 Andelen af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO Figur 2.6 Den gennemsnitlige klassekvotient Figur 2.7 Antal elever per lærer Figur 2.8 Fraværstyper fordelt på antal elever Figur 2.9 Antal elever per nyere computer (under 5 år) med netadgang Figur 2.10 Gennemsnitlig udgift per elev Figur 2.11 Gennemsnitlig udgift per elev til undervisningsmidler Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens paragraf

3 Figur 2.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Figur 2.13 Lærernes linjefags- eller tilsvarende kompetencer fordelt på fag i procent Figur 2.14 Gennemført, planlagt undervisning i procent Figur 2.15 Initiativer anvendt til at erstatte den direkte undervisning i normalklasser Figur 2.16 Initiativer anvendt til at erstatte den direkte undervisning i specialområdet Figur 2.17 Initiativer anvendt til at erstatte undervisningen i dansk som andetsprog Tabel 2.18 Skolernes egen vurdering af uddannelsesbehov Figur 2.19 Gennemsnitlig udgift i kroner per lærer til efter/videreuddannelse Figur 2.20 Gennemsnitligt timetal per lærer til efter/videreuddannelse Figur 2.21 Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler De pædagogiske processer Kommunalt besluttede indsatsområder Elevplaner Samordnet indskoling Opbygning af evalueringskultur Lokale fokusområder Den specialpædagogiske bistand Dansk som andetsprog Ungdomsskolen Resultater Karakterer ved afgangsprøver Nationale test Andre typer af evaluering Tilmeldt til ungdomsuddannelser Vurdering af hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til elever set under et Vurdering af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under et Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning Bilag 1: De tre største udfordringer for skolerne...45 Bilag 2: Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde...50 Bilag 3: Skolebestyrelsens udtalelse til den samlede beskrivelse...58 Bilag 4: Med - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse

4 Forord Denne rapport er Assens Kommunes 2. generation kvalitetsrapport på skoleområdet, og den dækker skoleåret 2007/2008. Rapporten er blevet til på baggrund af 15 folkeskolers, 1 specialskole, 1 heldagsskole og Ungdomsskolen i Assens bidrag, hvis indhold er struktureret ud fra den udarbejdede skabelon, som knytter sig til bekendtgørelsens punkter. Loven om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling trådte i kraft den 3. marts På baggrund af denne etablerede Assens kommune en 3 - årig faseopdelt udviklingsproces, og der blev etableret en projektgruppe og en styregruppe. Der har generelt været udtrykt bred tilfredshed med rapporten som udviklingsværktøj og de informationer omkring skolevæsenet, som rapporten tilvejebringer i samlet form. Der er i det forgangne år blevet taget forskellige initiativer til opfølgning på anbefalingerne i kvalitetsrapporten 2006/2007. Der er blandt andet gennemført skolesamtaler, lavet proces og projektudvikling samt adskillige opfølgningsinitiativer direkte afledt af helhedsvurderingen og anbefalingerne. Alle disse initiativer understøtter udviklingen af kvaliteten i de pædagogiske tiltag i det samlede skolevæsen og udviklingen af den fælles skolekultur. I en sammenkædning med anbefalingerne fra 1. generations kvalitetsrapport er det tydeligt, at Assens Kommunes skolevæsen arbejder progressivt med dokumentation og evaluering af skolernes kvalitet og pædagogiske virkelighed. De enkelte skolers kvalitetsrapporter er tilgængelige på skolernes hjemmesider. Det er interessant læsning. Rigtig god fornøjelse. Lissen Møller Skolechef 3

5 Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 1. generations kvalitetsrapport Skolesamtaler Skolechefen og den pædagogisk administrative konsulent besøgte alle skolerne og gennemførte skoleudviklingssamtaler med skolernes ledelser. Samtalerne tog udgangspunkt i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Her blev blandt andet drøftet de fælleskommunale indsatsområder og udmøntningen af disse på de lokale skoler samt skolernes lokale fokusområder. Skolesamtalerne gav anledning til refleksioner af forskellig karakter, eksempelvis omkring ledelsesstrukturer på skolerne, evalueringskompetencer og specifikke udviklingspotentialer på skolerne og i skolevæsenet samlet set. Projekt og procesudvikling af 3. generations kvalitetsrapport Der er med udgangspunkt i de kommende opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten udarbejdet en revideret proces og projektplan. Projektets fokus ligger nu på udvikling af dialogformer og udvikling af handlingsplaner samt implementering af de sidste elementer fra bekendtgørelsen, blandt andet vurdering af den enkelte skoles faglige niveau. Der er etableret en administrativ styregruppe, og der vil i august blive etableret et lederforum bestående af repræsentanter fra skoleledelserne, herunder vice- og afdelingsledere samt SFO ledere. Lederforumet skal drøfte og udvikle på dialogformen mellem det politiske niveau, skoleafdelingen og skolerne, herunder fastsætte kriterierne for vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau, samt drøfte hvorledes der kan udarbejdes handlingsplaner for den enkelte skole. De fysiske rammer De fysiske rammer, blandt andet emner omhandlende pladsforhold, renovering af faglokaler etc. vil i efteråret 2008 blive undersøgt i den fysiske udviklingsplan, som er en del af den overordnede Masterplan for Børn og Kultur. It udvikling, medier og skole - intra Skole - It området er blevet afdækket, og der er i den forbindelse ansat en pædagogisk It og bibliotekskonsulent i skoleafdelingen. Der er ligeledes en udviklingsplan for området under udarbejdelse. Skoleintranettet er godt på vej til at blive implementeret som kommunikations, - og videndelingssystem og pædagogisk værkstøj i undervisningen. KMD Pil, et fælles styringssystem, er indkøbt til skoleområdet, og der er ansat en teknisk medarbejder, som servicerer It på skoleområdet. I denne forbindelse er der også indgået fælles lejeaftaler på licensområdet, og der er etableret fælles koordination af indkøb af undervisningsprogrammer. Professionaliseringen af It på skoleområdet skal ses som del af en udviklingsproces, hvor der i Assens Kommune kan tilbydes tidssvarende og moderne It faciliteter til elevers og medarbejderes indhentning af viden i et moderne, teknologisk videnssamfund. Projektbeskrivelsen omkring KMD-Pil kan læses på intranettet under fagområdet Børn og Kultur, projektkassen. Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet På det naturvidenskabelige område deltager Assens Kommune i sciencekommune projektet, som støttes af Undervisningsministeriet og har sekretariat hos Dansk Naturvidenskabsformidling. En sciencekommune er en kommune, som har en plan for udvikling af det naturfaglige område, der har sammenhæng med kommunens strategi for erhvervsudvikling. 4

6 Assens Kommunes strategi er at skabe en platform, hvor der med udgangspunkt i børn og unges potentialer og i samarbejde med andre aktører etableres læringsarenaer, der i en innovativ og entreprenørskabende kontekst gør science vedkommende og fagligt udfordrende. Samarbejdet med aktører i civilsamfundet skal medvirke til at udvikle spændende, inspirerende og eksperimenterende læringsformer, så børn og unges læring udfordres optimalt. Der er i skoleåret 2008/2009 planlagt et 30 timers kursusforløb med titlen Innovativ Scienceundervisning - Det skal krible i fingrene, hvor 40 lærere deltager fordelt på to kursusforløb. Der er desuden lærere, der er i gang med linjefag i natur/teknik og matematikvejlederuddannelse. Projektbeskrivelsen af scienceprojektet kan læses på intranettet under fagområdet Børn og Kultur, projektkassen. Læsefagligt er der ca. 13 lærere, der har været, eller er under uddannelse til læsevejledere. Skoleledelserne, herunder vice, - afdelings, - og SFO ledere har deltaget på et diplommodul i evaluering og kvalitetsudvikling. Der er etableret et skoleidræts og bevægelsesfagligt netværk, som skal koordinere forskellige bevægelsestiltag, blandt andet projektet Kroppen på toppen i samarbejde med DGI og herunder et kursus for medarbejdere omkring bevægelse i undervisningen. Projektbeskrivelsen til Kroppen på Toppen kan læses på intranettet under fagområdet Børn og Kultur, projektkassen. Fælles indsatsområder Der er planlagt evaluering af indsatsområderne skole hjemsamarbejde og udvikling af elevplaner samt den samordnede indskoling for alle interesserede medarbejdere og skoleledelser. Skolerne har udviklet lokale skabeloner til elevplaner. Ungdomsskolen i Assens Kommune og Skole og Undervisning har samarbejdet om at udarbejde en skabelon til kvalitetsrapporten for Assens Kommunale Ungdomsskole. Specialområdet Det forløbne år er brugt til kvalitetsudvikling og registrering af specialområdet. Afdelingslederen for specialområdet har deltaget i samtlige re - visitationer på specialskolerne i- og udenfor kommunen. Dette er med henblik på at sikre, at ingen børn fra Assens Kommune er fejlplaceret i dyre tilbud udenfor kommunen. Der er endvidere etableret netværksgrupper inden for følgende områder: - Specialundervisning i specialklasser og på specialskolen (Lederne dannede en netværksgruppe sidste år, og lærerne har nu også dannet deres netværksgruppe) - AKT - området, hvor lederne af Heldagsskolen, heldags- og AKT - klasserne, Nybo og inklusionslederen på Tallerupskolen mødes. - Læsevejlederne under ledelse af kommunens læsekonsulent. - Lærerne og lederne på de interne skoler i kommunen har ligeledes dannet et netværk, og der er planer om at udvikle et netværk på visitationsområdet. Der er etableret uddannelse for specialklasselærere med Pilehaveskolen som tovholder 5

7 Etableringen af et formaliseret samarbejde mellem specialskolen Pilehaveskolen og Faaborg Midtfyn Kommune er iværksat. Indenfor temaerne inklusion og rummelighed er der iværksat projektet De kære drenge. Fremtidens inklusion, kompetenceudvikling og samspil med familiearbejdet. Herunder er der etableret et familieklassenetværk for medarbejdere i de tre nyetablerede familieklasser og et udeskolenetværk for medarbejdere, der arbejder med udeskoler i den samordnede indskoling. Projektet omhandler også fælles kompetenceudvikling indenfor systemiske og anerkendende metoder, et introduktionskursus i familieklassemetoden samt naturfaglige udeskolemetoder i samarbejde med naturvejlederen i Assens Kommune. Projektet De kære drenge kan læses på intranettet under fagområdet Børn og Kultur, projektkassen. Dansk som andetsprog Der er etableret to sprogcentre i kommunen, som varetager undervisningen i dansk som andetsprog. Området er blevet afdækket, og afdækningen giver anvisninger i forhold til kommende handlingstiltag på området i notatet Afdækning af tosprogsområdet i Assens Kommune. Der er blevet udarbejdet en 1. generations håndbog med retningslinjer for den kommunale og lokale indsats på området. Håndbogen kan læses på intranettet under fagområdet Børn og Kultur, procedurer og retningslinjer. Overgang til ungdomsuddannelserne Assens Kommune har besluttet at etablere et 10. klassecenter i kommunen. Det kommende 10. klassecenter ses med sit brede fagtilbud og samarbejde med erhvervslivet som en aktiv aktør i forhold til unges uddannelsesvalg i Assens Kommune. Projektbeskrivelsen omkring det kommende 10. klassecenter i Assens Kommune kan læses på intranettet under fagområdet Børn og Kultur, projektkassen. Søgningen fra grundskole til ungdomsuddannelse er overordnet set tilfredsstillende, men det ser ud til, at en del unge falder fra og ikke får en ungdomsuddannelse. På baggrund af et udarbejdet projektoplæg, er det formålet at skabe et fælles overblik over de unge årige i Assens Kommune samt et overblik over uddannelses- og aktivitetstilbud for målgruppen i og uden for Assens Kommune. I et fremadrettet perspektiv beskrives og tydeliggøres snitflader og dilemmaer imellem uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og det sociale område med henblik på i et tværfagligt samarbejde at få udviklet en samarbejdsplan for området og dermed kunne målrette og forbedre indsatsen i forhold til risiko-unge. Projektbeskrivelsen Uddannelse til alle Unge er under udarbejdelse og vil snart kunne læses på intranettet under fagområdet Børn og Kultur, projektkassen. Rammebetingelser Assens Kommune har på nuværende tidspunkt ikke en It løsning til generering af datamaterialet til afsnittet rammebetingelser i skolernes kvalitetsrapport i samlet form. Det har været forsøgt at samarbejde med KMD omkring en sådan løsning, men den forelagte var kortsigtet og ikke økonomisk rentabel. Der er dog stadig et behov for en sådan til sikring af validt talmateriale til brug i kvalitetsrapporten. Der er blevet afholdt kurser omkring ensretning af de talmæssige indberetninger til KMD programmer for skolesekretærer. 6

8 Repræsentanter for skolelederkredsen, administrativt personale fra Skole og Undervisning samt økonomikonsulenter er ved at afslutte en analyse af de økonomiske tildelingsmodeller på klasses, special- og SFO områderne. Konklusionerne samles i en rapport, der giver handlingsanvisninger i forhold til eventuelle justeringer af de ovennævnte tildelingsmodeller. Faglighed Der er en handleguide under udarbejdelse omhandlende skoleledelsernes samt forældrenes forpligtigelser i forhold til elevernes fravær og skolegang. Der er oprettet et kommunalt censorkorps til censur af skriftlige 9. klasses afgangsprøver, FSA, på 9. og 10. klassetrin. 7

9 Metode og proces Opbygningen af denne 2. generations kvalitetsrapport tager sit udgangspunkt i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Den samlede rapport er opbygget efter bekendtgørelsens punkter, og den er tids - og procesmæssigt tilrettelagt, så den følger bekendtgørelsens tidsfrister for politisk behandling. Analysemetodemæssigt er de 15 folkeskolers, to specialskoler og ungdomsskolens kvalitetsrapport gennemlæst og oplysninger er uddraget via sammenligninger af de enkelte skolers delområder. Hvor det har været relevant, er der blevet lavet kvantitative opsamlinger på eksempelvis afsnittet Synspunkter til Byrådet. Dette er for at lave en vurdering af den kvantitative vægtning i forhold til et enkelt budskab. Som sikring af reliabilitet og validitet er der omkring budskabsafsnittene tilføjet bilag 1-4, hvor læseren selv kan vurdere budskabernes betydninger. I analysen af den specialpædagogiske bistand inddrages oplysninger fra Virksomhedsplan for Specialområdet 2007/2010, og i analysen af tosprogsområdet og dansk som andetsprog inddrages oplysninger fra notatet Afdækning af tosprogsområdet i Assens Kommune. Notatet indgik i sagsmaterialet til Børne- og Undervisningsudvalgets behandling af tosprogsområdet foråret Taloplysningerne i rammebetingelserne er primært hentet hos UNI-C samt i KMD Matrix programmet. UNI-C har lavet talmæssige udsendinger ad to omgange, og disse tal har således været til gennemsyn hos skolelederne, der har korrigeret eventuelle indberetningsfejl. Vedrørende afgangsprøver 2008 har skolerne beregnet en gennemsnitlig karakter fordelt på fag. Da en del skoler selv har valgt at offentliggøre resultaterne fra deres lokale læseprøver, indgår de ligeledes i afsnittet resultater. Den sammenfattende helhedsvurdering og herunder delområderne er udfærdiget som en overordnet analyse, der vægter resultaterne fra de pædagogiske processer, rammebetingelserne og resultaterne ligeværdigt. Hvor det er relevant inddrages informationer fra den foregående kvalitetsrapport, 1. generation 2006/2007, i analysen. Den reviderede skabelon til skolernes kvalitetsrapporter Skabelonen til brug ved skolernes kvalitetsrapporter, er i forbindelse med 2. generation blevet revideret. I afsnittet omkring de pædagogiske processer er der indføjet et statusafsnit til brug ved evalueringen af sidste års lokale fokusområder. I afsnittet rammebetingelser er de sidste områder fra bekendtgørelsen blevet indarbejdet. Der er udfærdiget en vejledning og tidsplan til brug på skolerne. 8

10 1.a Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende kan det ud fra denne rapports oplysninger omkring skolerne i Assens Kommune konkluderes, at skolernes faglige niveau samlet set er tilfredsstillende. Generelt er skolerne i Assens Kommune optaget af mange forskellige udviklingsprojekter, der spænder fra fagligt fokuserede projekter over projekter, der arbejder med elevens sociale og personlige udvikling til pædagogisk skoleudvikling. En varietet af projekter der sammenlagt med indsatsen i forhold til de fælleskommunale indsatsområder viser et skolevæsen i udvikling. Skolernes samlede rammebetingelser samt resultater giver ikke anledning til nogen bemærkninger ud over de, der allerede er gjort i kommentarer under diagrammer og tabeller i afsnittene. 1.a.1 Kommunalt besluttede indsatsområder Alle skoler arbejder fremadrettet med de fælleskommunale indsatsområder: elevplaner, samordnet indskoling og opbygning af evalueringskultur. Elevplaner Generelt udtrykker forældre tilfredshed med elevplanerne, og virksomhedsplanens målsætning om elevplaner som et dialogredskab i skole hjemsamarbejdet, må siges at være opfyldt. På de enkelte skoler er de lokalt udviklede skabeloner færdigbehandlet, og de fleste skoler arbejder nu målrettet på at sammenkæde evalueringsformer, årsplanernes målsætninger og de ministerielle Fælles mål for fagene sammen med elevplanen. Den samordnede indskoling Den samordnede indskoling er velfungerende og kommet godt fra start. Det er et pædagogisk initiativ, som har positive effekter på elevernes trivsel og læring, og de to medarbejdergrupper gør brug af hinandens kompetencer i relation til eleverne. Forældrene oplever den samordnede indskoling som et positivt tiltag. I skolernes kvalitetsrapporter angives der positive resultater i forhold til børnenes trivsel og læring indenfor følgende områder: - elevernes læsekompetence - den udvidede differentierede undervisning og det varierede læringstilbud - mulighed for udeskoler med effekt på urolige drenge og stille piger - inklusion og rummelighed - evalueringskulturen i blandede faggrupper Udvikling af en evalueringskultur Udvikling af evalueringskulturen på skolerne er i fremdrift, men der er på dette område et behov for, at medarbejdere på alle niveauer får mulighed for at videreuddanne sig og erfaringsudveksle indenfor feltet. Dette begrundes i følgende: Der kan overordnet stilles spørgsmålstegn ved, om det, at en del skoler udvikler på deres testapparat, kan ligestilles med udviklingen af en evalueringskultur. Udvikling af en evalueringskultur i skolerne bør tage sit afsæt i evalueringsformer, der både tilgodeser det kvantitative og det kvalitative område. Hermed metoder der, foruden faglige test, giver eleverne og medarbejderne anledning til refleksion gennem selvevalueringsformer - portefølje metoder, interviews etc. Der er en tendens til, at skolerne afsøger og udvælger nogle få fælles evalueringsmetoder for at forenkle et komplekst område. Dette er problematisk set i et dokumentationsperspektiv, da 9

11 evalueringsmetoder bør tilpasses det område, skolen ønsker at evaluere- at indhente viden omkring. For at dette er muligt, må den enkelte medarbejder have viden om, - og erfaring i at anvende mange forskellige evalueringsmetoder. Ved gennemgang af skolernes rapporter fremgår det, at en del skoler endnu ikke fastsætter dokumenterbare mål og herefter evaluerer og dokumenterer målene. Dette er en af udfordringerne i det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten. 1.a.2 Den specialpædagogiske bistand Specialområdet er i det forløbne år blevet afdækket, og afdelingslederen for specialområdet har deltaget i alle re - visitationer af børn i specialklasser og skoler i- og udenfor kommunen. Der har været en nedgang i elevtallet i specialklasserne, fra 188 elever i skoleåret 06/07 til 172 elever i specialklasser i 07/08. Da der forsøges etablering af lokale løsninger for familier med børn med AKT vanskeligheder, er der ikke nedgang i elevtallet i AKT - eller heldagsklasser. Ved årsskiftet 07/08 fik specialområdet det endelige overblik over elever på interne skoler og private specialskoler i andre kommuner. Der var flere anbragte børn end registreret. Der arbejdes på at etablere lokale løsninger ved anbringelsen af børn udenfor hjemmet. Dette sker bl.a. ved et tæt samarbejde med Børn & Unge, og skoleprojekterne Nybo og Brahesholm er resultater af dette samarbejde. Der er etableret netværk på lederniveau indenfor special- og AKT området samt taget initiativ til netværksarbejde på medarbejderniveau og fælles efter - og videreuddannelse af specialklasselærere. Der er i indeværende skoleår tildelt skolerne inklusionsmidler per elev. Disse midler er medvirkende årsag til, at kommunen kan opfylde sine målsætninger i den sammenhængende børnepolitik omkring helhed og sammenhæng i børns liv. Børn, der ellers kan være svære at rumme i normalsystemet, får gennem inklusionsmidler en mulighed for at forblive i det normale skolesystem med positiv læring og udvikling til følge. Endvidere er der som nye inklusionstiltag etableret familieklasser og udeskoleprojekter samt fælles efteruddannelsestiltag i samspil med familiehusene og naturvejlederen i kommunen gennem inklusionsprojektet: De kære drenge. Fremtidens inklusion, kompetenceudvikling og samspil med familiearbejdet Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt præcis dokumentation af, hvorledes elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand, klarer sig samlet set i det videre uddannelsesforløb. 1.a.3 Dansk som andetsprog Der er etableret to sprogcentre i kommunen, og området omkring undervisning i dansk som andetsprog samt sprogstimulering af førskolebørn er blevet afdækket. Der er blevet udarbejdet en 1. generation håndbog for området. Håndbogen beskriver procedurer og retningslinjer og er målrettet medarbejdere, der arbejder indenfor området i Assens Kommune. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt præcis dokumentation af, hvordan elever med dansk som andetsprog klarer sig i forhold til elever generelt i det videre uddannelsessystem. 10

12 Notatet Afdækning af tosprogsområdet i Assens Kommune viser, at der er behov for en yderligere indsats på følgende områder: - flere undervisningstimer til basisdansk og supplerende dansk - sprogstimulering og sprogscreening samt visitering af før - skolebørn - modersmålsundervisning af borgere fra EU, EØS, Færøerne og Grønland - forældresamarbejde og udvikling af flersproget informativt materiale til forældre - tolkebistand - befordring af elever - faglig vejledning og koordinering, justering af ressourcer og videreudvikling på området 1.a.4 Skolernes tre største udfordringer Skolerne angiver forskellige udfordringer: - 7 skoler angiver rummelighed og inklusion. - 6 skoler angiver problematikker omkring den økonomiske tildeling. - 5 skoler angiver bevarelse af arbejdsglæde og et positivt undervisningsmiljø samt det faglige niveau. Skolernes tre største udfordringer kan læses i samlet version i bilag 1 1.a.5 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde Følgende er et sammendrag af sammenfaldende synspunkter til Byrådet. Den fulde version af skolernes synspunkter til Byrådet kan læses i bilag 2. Økonomiske ressourcer til skolevæsenet 9 skoler anfører områder, der relaterer sig til den økonomiske tildeling af ressourcer i skolevæsenet. Dette omhandler: skolernes muligheder for at have lavere klassekvotienter end de nuværende, sikring af det vejledende timetal, en bedre mulighed for vikardækning og bæredygtigheden for de små skoler i fremtiden. Den samordnede indskoling ønskes tilført flere midler og juniorklubtilbuddet ønskes fastholdt som sikring af et godt fritidstilbud til eleverne. Generelt anføres der et ønske om en afstemning af midler i forhold til mål. Decentralisering 7 skoler ønsker i højere grad decentralisering af skolevæsenet. Decentraliseringen ønskes at omfatte alle skolens opgaver, eksempelvis bygningsvedligeholdelse og grønne udendørsarealer. Fysiske rammer 6 skoler ønsker løsninger på områder, der omfatter skolens fysiske ramme herunder renovering af faglokaler, toiletter, bedre rengøring og vedligeholdelse af bygninger samt udbygning af skoler. Inklusion og rummelighed 4 skoler nævner dette område som et problemfelt. Blandt andet anfører skolerne et behov for en begrebsafklaring samt afstemning af forventninger til det rummelige skolevæsen. Skolerne anfører, at dette involverer en reduktion i forhold til den maximale klassekvotient samt tildelingen af ressourcer til inklusion. 11

13 Skoler med udvidet SFO anfører i flere tilfælde sig selv som inkluderende i kraft af det tætte samarbejde mellem pædagoger og lærere på den lille skole. Tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn 5 skoler anfører vigtigheden af at optimere det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn. Andre emner, der nævnes af 3 eller færre skoler: It Rengøring Efteruddannelse af lærere Rekruttering af medarbejdere Sikring af de små skolers elevtal Faglige netværk på tværs af kommunen Klare visioner på skoleområdet Kontakt mellem skolebestyrelser og politikere Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen: Pilehaveskolen er normeret til 45 elever, men rummer i øjeblikket 66 elever og oplever derfor problemer med de fysiske pladsforhold. Skolen opfordrer til udvidet og formaliseret samarbejde med kommuner uden specialskoler, særligt Faaborg - Midtfyn kommune, da skolens bygninger kunne udvides til at kunne rumme elever og dermed være et aktiv og kompetencecenter blandt specialskoler på Fyn. Blandt andet ønsker skolen at være center for undervisning af elever med autisme. Heldagsskolen Ådalen arbejder på en model for evidensbaseret specialpædagogiske indsats som en model for hele området. I denne forbindelse ønsker Heldagsskolen en afklaring af deres pladsforhold i forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanen for Børn og Kultur i Assens Kommune. Begge skoler påpeger i deres synspunkter de økonomiske rammer som en væsentlig forudsætning for at kunne fungere som specialenhed i kommunen. 1.a.6 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse Skolebestyrelserne udtrykker tilfredshed med den enkelte skoles samlede beskrivelse. Skolebestyrelserne anfører kvalitetsrapporten som et brugbart værktøj i det fremtidige arbejde med skolernes kvalitet og udvikling. De samlede udtalelser fra skolebestyrelserne kan læses i bilag 3. 1.a.7 Med - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse De lokale Med - udvalg udtrykker tilfredshed med de samlede beskrivelser samt processen omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne på skolerne. De samlede udtalelser fra Med udvalgene kan læses i bilag 4. 12

14 1.b Anbefalinger fra skole og undervisning 1.b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder Elevplaner Elevplanen er opsamlingen på den professionelles systematiske evalueringer gennem skoleåret, og den gode elevplan afhænger derfor, til dels, af medarbejderes evalueringskompetencer. Resultaterne fra de lokale evalueringer af elevplansarbejdet stemmer overens med en foreløbig landsdækkende rapport fra evalueringsinstituttet EVA omkring elevplaner. Skolerne i Assens Kommune er i dette skoleår nået langt i implementeringen af elementerne fra elevplansbekendtgørelsen. Anbefalinger Skole og Undervisning anbefaler, at skolerne arbejder videre med at udvikle elevplanerne som dialogredskab i skole hjemsamarbejdet. Der anbefales ligeledes, at elevplaner som et fælleskommunalt indsatsområde i et fremtidigt perspektiv overgår til evalueringsområdet i kvalitetsrapporten. Intentionerne med bekendtgørelsen i forhold til undervisningsdifferentiering bør i fremtiden tillægges opmærksomhed, men der afventes også en fremtidig evaluering af elevplansbekendtgørelsen fra ministerielt hold. Den samordnede indskoling Skolernes kvalitetsrapporter angiver positive effekter på elevers læring og udvikling. De positive effekter ses indenfor områderne: elevernes læsekompetence, undervisningsdifferentiering og varierede læringstilbud, udeskoler med effekt på urolige drenge og stille piger, inklusion og rummelighed generelt og udvikling af evalueringskultur i blandede faggrupper. Anbefalinger Der anbefales, at den samordnede indskoling fastholdes og videreudvikles med fokus på videndeling i det samlede skolevæsen. Udvikling af evalueringskultur Det kendetegnende ved en organisation i udvikling er, at organisationen kan dokumentere sine succeser og udfordringer samt tilrettelægge pædagogiske aktiviteter herud fra. Ved gennemgang af skolernes rapporter fremgår det, at en del skoler endnu ikke fastsætter dokumenterbare mål og herefter evaluerer og dokumenterer målene. Udvikling af evalueringskulturen på skolerne er i fremdrift, men der er på dette område behov for, at medarbejdere på alle niveauer får mulighed for at videreuddanne sig og erfaringsudveksle indenfor dette felt. Anbefalinger Skole og Undervisning anbefaler, at der fælleskommunalt satses på medarbejdernes efteruddannelse indenfor evalueringskompetencer. 13

15 Science som fælleskommunalt indsatsområde I vurderingen af efter - og videreuddannelsesbehovet vurderer de fleste skoler i Assens Kommune det naturvidenskabelige område højt eller middel. På det videreuddannelsesmæssige område er der behov for en strategi på området, og en sciencestrategi vil i et større perspektiv kunne understøtte kommunens erhvervs- og udviklingspolitik samt børn - og ungepolitik i en langsigtet investering i skole- og institutionsudvikling. Erfaringer, som er dokumenterede af Danmarks Pædagogiske Universitet, viser, at det er muligt at skabe en målbar udvikling af børn og unges interesse for det naturfaglige område, når der fokuseres på et tæt samarbejde mellem skole, kommune, erhvervsliv og øvrige relevante partnere i et lokalområde. Et vigtigt omdrejningspunkt i projektet er en udvikling og koordinering af den samlede indsats herunder af større og mindre naturfaglige projekter. Anbefalinger I forbindelse med Assens Kommune deltagelse i sciencekommune projektet anbefales det, at science etableres som et fælleskommunalt indsatsområde i 3. generations kvalitetsrapport. Det anbefales, at skolerne i sammenhæng med den samlede strategi sætter lokale mål for udvikling af det naturfaglige område og går aktivt ind i en udvikling af nye læringsformer og læringsarenaer. 1.b.2 Specialområdet og dansk som andetsprog Specialområdet Specialområdet er i det forløbne år blevet afdækket, og afdelingslederen for specialområdet har deltaget i re - visitationen af børn i specialklasser og skoler i- og udenfor kommunen. Ved årsskiftet 07/08 fik specialområdet det endelige overblik over elever på interne skoler og private specialskoler i andre kommuner. Der var betydelig anbragte børn end registreret. Der arbejdes på at etablere lokale løsninger ved anbringelsen af børn udenfor hjemmet. Dette sker bl.a. ved et tæt samarbejde med Børn & Unge, og skoleprojekterne Nybo og Brahesholm er resultater af dette samarbejde. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, registreres ikke særskilt i det videre uddannelsesforløb, og det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvorledes eleverne klarer sig i det videre uddannelsesforløb. Gennem de forskellige netværk på specialområdet, er der et ønske om at uddanne PAS testere (Pædagogisk Analyse System) på alle skoler, gerne startende med skoler med special- og AKT - klasser. Anbefalinger Skole og Undervisning anbefaler en videreudvikling af de tværfaglige visitationsprocedurer. Der anbefales, at der arbejdes på at videreudvikle de helhedsorienterede familieløsninger for det enkelte barn, og at der i den forbindelse arbejdes på at videreudvikle det tværfaglige samarbejde. Det anbefales, at der i de kommende år søges udvikling af dokumentationsmetoder i forhold til effekten af den specialpædagogiske bistand. Dette sker i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, eksempelvis UUO. 14

16 Skole og Undervisning anbefaler, at der arbejdes på etablering af fælles efter - og videreuddannelse indenfor AKT og specialområdet gennem netværkene. Dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog og tosprogsområdet generelt er i de senere år blevet tildelt ekstra opmærksomhed, blandt andet fra ministerielt hold. Notatet om afdækningen af området i Assens Kommune viser, at der er behov for en yderligere indsats på flere områder. Elever med dansk som andetsprog registreres ikke særskilt i det videre uddannelsesforløb, og det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvorledes eleverne klarer sig i det videre uddannelsesforløb. Anbefalinger Skole og Undervisning anbefaler, at konklusionerne fra notatet Afdækning af tosprogsområdet i Assens Kommune følges op. Det anbefales ligeledes, at indsatsen for småbørn og elever med dansk som andetsprog optimeres og koordineres med hjælp fra en faglig vejleder med deltidstilknytning til Skole og Undervisning. Det anbefales, at der i de kommende år søges udvikling af dokumentationsmetoder i forhold til effekten af den kommunale indsats på tosprogsområdet. Dette sker i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, eksempelvis UUO. 1.b.3 It udvikling, medier og kommunikation Skole - It området er blevet afdækket, og afdækningen viser, at It på skoleområdet kræver fortsat vedligeholdelse og investeringer både på hardware og softwareområdet. Afdækningen viser ligeledes, at der er behov for videreudvikling og videndeling i forhold til den enkelte medarbejders It - kompetencer. Udvikling og videndeling indenfor lærernes It - kompetencer kan på enkel vis igangsættes ved, at den enkelte lærer udstyres med en bærbar pc. Medarbejder pc en kan også ses i et rekrutteringsperspektiv, hvor eksempelvis kommuner som Odense og Middelfart i dag har dette tilbud som en del af deres offensive rekrutteringspolitik. Anbefalinger Skole og Undervisning anbefaler, at der udarbejdes en It - strategi/politik for It på skoleområdet. Der anbefales ligeledes, at der etableres en fælles økonomisk tildeling til It - området i et flerårigt perspektiv, så Assens Kommunes skoler også på lang sigt kan tilbyde tidssvarende It på skoleområdet. Det anbefales i den forbindelse, at der gives mulighed for tildeling af en bærbar medarbejder PC. 1.b.4 Rammebetingelser Skolernes rammebetingelser Det vejledende timetal er udtryk for det af Undervisningsministeriet anbefalede timetal i det enkelte fag på det enkelte klassetrin. Det vejledende timetal ligger til grund for udformningen af reglerne om Fælles Mål de bindende trin og slutmål for undervisningen i fagene. Tildelingsmodellerne til områderne: undervisning klasse, skolefritidsordning og specialområdet er i foråret 2008 blevet analyseret i en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, administrativt personale og økonomikonsulenter. Dette er for at sikre en optimal udnyttelse af 15

17 ressourcerne på områderne. Konklusionerne herfra forventes at blive fremlagt for Byrådet som en samlet afrapportering med forslag til handlingstiltag på tildelingsområdet. Anbefalinger Skole og Undervisning anbefaler, at beslutningen om det vejledende timetal bibeholdes. Det anbefales, at resultaterne fra arbejdet med tildelingsmodeller i det kommende skoleår får ekstra opmærksomhed. Rammebetingelser i skolernes kvalitetsrapport 2007/2008 Der er på nuværende tidspunkt en større validitet og dermed sammenlignelighed i talmaterialet fra afsnittet rammebetingelser, end det var tilfældet i 1. generations kvalitetsrapport. Dette område skal dog stadig videreudvikles for at sikre valide data. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en digital løsning til en samlet generering af talmaterialet til kvalitetsrapporten. Anbefalinger Det anbefales, at der på kommunal plan tilvejebringes en It - løsning, der samlet kan generere talmaterialet fra skolerne samt præsentere materialet i en brugervenlig form. 1.b.5 Inklusion og rummelighed Der er i indeværende skoleår tildelt skolerne inklusionsmidler per elev. Disse midler er medvirkende årsag til, at kommunen kan opfylde sine målsætninger i den sammenhængende børnepolitik omkring helhed og sammenhæng i børns liv. Børn, der ellers kan være svære at rumme i normalsystemet, får gennem inklusionsmidler en mulighed for at forblive i det normale skolesystem med positiv læring og udvikling til følge. Der er på tre skolers initiativ oprettet familieklasseforsøg. Familieklasser hjælper elever med adfærdsmæssige problemstillinger samt deres forældre til at kunne indgå i det normale skolesystem i det skoledistrikt og lokalområde, hvor de bor. Familieklasser er et tilbud, der i et langsigtet perspektiv kan blive en ressourcebesparende mulighed på kommunalt plan for elever med AKT vanskeligheder. Anbefalinger Skole og Undervisning anbefaler, at kommunen fortsat fastholder at styrke inklusionsindsatsen. Det anbefales, at begreberne rummelighed og inklusion drøftes på det politiske niveau i Assens Kommune, og at der herigennem skabes en fælles forståelsesramme for begreberne. Ligeledes anbefales det, at rummeligheds og inklusions perspektiver indtænkes både i planlægning og udførelse af tiltag indenfor Børn og Kultur i Assens Kommune. Det anbefales, at der oprettes en fælleskommunal udviklingspulje til inklusions og rummelighedsprojekter. Denne pulje kan styrke igangsættelse af nye lokale inklusionstiltag, som sikrer flere børn en god skolegang indenfor det skoledistrikt, hvor de og deres familier bor. 1.b.6 Overgange til ungdomsuddannelserne I elevernes søgning til de forskellige ungdomsuddannelser ses der forskellige forandringer i forhold til 1. generations kvalitetsrapport oplysninger: I 2007 var der 60,8 % af eleverne mod 59,5 % i 2008 der valgte et 10. skoleår efter 9. klasse. I 2007 var der 13,1 % elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse mod 9,8 % i I 2007 søgte 21,4 % af eleverne en gymnasial uddannelse efter 9. klasse mod 22,2 % i

18 Der er en stigning i andelen af elever efter 9. klasse, der fordeler sig på kategorien andet. Der var i 2007 en fordeling på 4,8 % mod 8,5 % i Kategorien andet vil sige produktionsskole, arbejde, udlandsophold og ikke udfyldte tilmeldinger. Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, er steget. I 2007 var der 34,4 % mod 39,7 % i Der er ligeledes flere elever, der fordeler sig i kategorien andet efter 10. skoleår, hvor der i 2007 var 6,4 % mod 12,5 % i Anbefalinger Med udgangspunkt i ovenstående udvikling anbefaler Skole og Undervisning, at der sættes fokus på elevernes videre færden i uddannelsessystemet. Det anbefales ligeledes, at der iværksættes tiltag, som kan styrke det uddannelsesmæssige niveau i Assens Kommune. I forbindelse med projektet Uddannelse til alle Unge bør der afdækkes, hvorledes elever, der fordeler sig på kategorien andet, blandt andet produktionsskoleophold, kan sikres en videre ungdomsuddannelse. Det anbefales også, at vejledningsindsatsen udvikles og prioriteres i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn (UUO) indenfor de nuværende rammer. 1.b.7 Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet Der er i det forgangne år etableret fælles uddannelse indenfor det naturvidenskabelige og læsefaglige område samt evaluering og kvalitetsudvikling via ministerielle efteruddannelsespuljer. Det har dog ikke været muligt at udnytte de ministerielle puljer fuldt ud, da de fagområder, som ministeriet udbød, enten var for snævre eller understøttede meget omkostningstunge linjefagsuddannelsesforløb. I skolernes kvalitetsrapporter er det indenfor det naturvidenskabelige samt de humanistiske og musiske fag, der vurderes at være det største efteruddannelsesbehov. Anbefalinger Det anbefales, at etablere en fælles efteruddannelsespulje, der kan støtte op om fælles udgiftstunge efter - og videreuddannelsestiltag på kommunalt plan, herunder projektet Assens Kommune som sciencekommune. Det anbefales ligeledes at etablere faglige netværk, for at skolerne også herigennem i fællesskab kan efter - og videreuddanne deres medarbejdere indenfor de ovennævnte efter og videreuddannelsesbehov. 17

19 2. Rammebetingelser for Assens Kommunes samlede skolevæsen Der tilbydes undervisning fra klassetrin. I Assens Kommune er der 15 folkeskoler, 1 kommunal specialskole (Pilehaveskolen), 1 heldagsskole (Ådalen) og 1 kommunal ungdomsskole, herunder Erhvervsskolen og Nybo. 3 skoler med undervisning fra klassetrin: Flemløse Skole, Gummerup Skole og Skallebølle Skole. 4 skoler med undervisning fra klassetrin: Brylle Skole, Dreslette Skole, Salbrovadskolen og Verninge Skole. 4 skoler med undervisning fra klassetrin: Aarupskolen, Ebberup Skole, Tallerup Skole og Tommerup Skole. 4 skoler med undervisning fra klassetrin: Assensskolen, Glamsbjergskolen, Haarby Skole og Vissenbjerg Skole. 3 skoler har udvidet SFO, hvilket betyder, at der er tilknyttet børnehave: Dreslette Skole, Flemløse Skole og Gummerup Skole På alle folkeskoler samt på Specialskolen Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen er der tilknyttet SFO. Figur 2.1. Antal spor per klassetrin SKOLE KLASSETRIN Tota l Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Hårby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole Heldagsskolen Ådalen og Pilehaveskolen er specialskoler, der ikke er inddelt i spor. 18

20 Figur 2.2. Antal elever fordelt på skoler SKOLE Antal elever Aarupskolen 646 Assensskolen 663 Brylle Skole 164 Dreslette Skole 132 Ebberup Skole 370 Flemløse Skole 81 Glamsbjergskolen 404 Gummerup Skole 112 Hårby Skole 481 Salbrovadskolen 169 Skallebølle Skole 139 Tallerupskolen 408 Tommerup Skole 401 Verninge Skole 128 Vissenbjerg Skole 689 Heldagsskolen Ådalen 16 Pilehaveskolen 65 Figur 2.3 Antal elever i specialklasser SKOLE Antal elever, der modtager undervisning i specialklasser, herunder AKT- og heldagsklasser Aarupskolen 37 Assensskolen 60 Glamsbjergskolen 20 Hårby Skole 22 Salbrovadskolen 9 Tommerup Skole 23 Vissenbjerg Skole 28 Heldagsskolen Ådalen 16 Pilehaveskolen 41 I alt

21 Figur 2.4 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog SKOLE Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Aarupskolen 13 Assensskolen 63 Flemløse Skole 3 Glamsbjergskolen 3 Hårby Skole 23 Tommerup Skole 2 Verninge Skole 1 Vissenbjerg Skole 4 I alt 112 Figur 2.5 Andelen af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO klasse 3. klasse klasse Aarupskolen Assensskolen 83 Brylle Skole Dreslette Skole 82 Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole 86 Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerup Skole 81,7 Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole 74,5 37,3 Der er i skoleåret tildelt midler til juniorklubvirksomhed for elever på 4. 6.klassetrin på alle skoler i Assens Kommune. En del skoler har egne juniorklubber eller SFO2 er, og andre steder varetager Ungdomsskolen i Assens Kommune klubarbejdet for skolerne. 20

22 Figur 2.6 Den gennemsnitlige klassekvotient Aarupskolen Assenskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gennemsnitlige klassekvotient Gummerup Skole Hårby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole Pilehaveskolen Den gennemsnitlige klassekvotient i Assens Kommune (det gennemsnitlige antal elever per klasse) overstiger ikke 22, og den laveste ligger på 11,57. Den gennemsnitlige klassekvotient indeholder ikke elever i specialklasser. Eleverne på Heldagsskolen Ådalen er ikke placeret i klasser, derfor er der ikke en opgørelse af den gennemsnitlige klassekvotient. Figur 2.7 Antal elever per lærer Aarupskolen Assenskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Antal elever pr. lærer Gummerup Skole Hårby Skole Salbrovadskolen Tallerupskolen Skallebølle Skole Verninge Skole Tommerup Skole Vissenbjerg Skole Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen er specialskoler, og indgår derfor ikke i tabellen. 21

23 Figur 2.8 Fraværstyper fordelt på antal elever SKOLE Sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær I alt Aarupskolen 5,3 2,7 0,4 8,4 Assensskolen 5,6 1,8 1,4 8,7 Brylle Skole 3,9 1,4 0,1 5,4 Dreslette Skole 4,6 1,5 0,8 6,9 Ebberup Skole 6,7 2,1 0,5 9,2 Flemløse Skole 4,4 1,5 0,3 6,1 Glamsbjergskolen 6,7 2,9 0,4 10,1 Gummerup Skole 5,2 1,4 0,3 6,9 Heldagsskolen Ådalen* Se note 1 Haarby Skole 5,3 2,1 0,9 8,2 Pilehaveskolen* Se note 1 Salbrovadskolen 4,5 1,3 0,3 6,1 Skallebølle Skole 5, ,1 Tallerupskolen 6,4 2,3 1,4 10,1 Tommerup Skole 2,9 1,5 1,4 5,7 Verninge Skole 7,2 1,1 0,6 8,9 Vissenbjerg Skole 5,5 1,5 1 8 Note 1: Pilehaveskolen starter med at registrere fravær i KMD - elev i det kommende skoleår, derfor mangler de i tabellen. Dette er ikke et krav for Heldagsskolen Ådalen. Fraværstyper fordelt på antal elever på skolen Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Flemløse Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Heldagsskolen Ådalen* Haarby Skole Pilehaveskolen* Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole Sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær Tabellen angiver antallet af dage i gennemsnit fordelt på antallet af elever. 22

24 For 9 ud af 15 folkeskoler er det samlede fravær faldet, og for 4 ud af 15 folkeskoler er det steget sammenlignet med oplysningerne fra 1. generations kvalitetsrapport 2006/2007. Der foreligger ikke oplysninger til sammenligning for 2 skolers vedkommende i 1. generations kvalitetsrapport, derfor sammenlignes de ikke. For 3 skolers vedkommende er det ulovlige fravær steget sammenlignet med sidste års oplysninger. Dette skyldes enkeltelever med en del ulovligt fravær. Der bliver på alle 3 skoler taget hånd om elevens fraværsproblemstillinger, blandt andet ved udarbejdelse af lokale procedurer i forbindelse med enkeltelevers fravær og opfølgning ved forældremøder og samtaler. Det er primært skoler med overbygning, der har et højere antal ulovlige fraværsdag per elev. Figur 2.9 Antal elever per nyere computer (under 5 år) med netadgang Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) med netadgang Aarupskolen 8,1 Assensskolen 3,6 Brylle Skole 3,3 Dreslette Skole 1,81 Ebberup Skole 3,68 Flemløse Skole 3 Glamsbjergskolen 3,9 Gummerup Skole 3,5 Hårby Skole 5,5 Salbrovadskolen 3,2 Skallebølle Skole 4,5 Tallerupskolen 4,7 Tommerup Skole 4,5 Verninge Skole 4,27 Vissenbjerg Skole 6 Heldagsskolen Ådalen 2 Pilehaveskolen 2,8 Der er på alle 15 folkeskoler færre elever per computer end der blev opgjort i 1. generations kvalitetsrapport 2006/2007. Der er et enslydende antal elever per computer på Heldagsskolen Ådalen og specialskolen Pilehaveskolen sammenlignet med 1. generations kvalitetsrapport. Der var gennemsnitligt 4,95 elever per computer i skoleåret 2006/2007. Dette tal er faldet til et gennemsnit på 4,02 elever per computere i skoleåret 2007/

25 Figur 2.10 Gennemsnitlig udgift per elev Udgift per elev Aarupskolen Assensskolen Brylle Skole Ebberup Skole Glamsbjergskolen Haarby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Vissenbjerg Skole Gennemsnit Den gennemsnitlige udgift per elev er beregnet ud fra summen af budgettildelingerne 2008: Budgettildeling Fælles IT Regulering Støtte/inklusionstildeling Øvrig drift (inklusiv rengøring af skoler) Skoler med udvidet SFO Skoler med udvidet SFO tildeles også økonomiske midler til børnehavebørn. For at sikre sammenligneligheden mellem skolerne og validiteten af taloplysningerne til udgift per elev indgår skolerne ikke i ovenstående tabel. Gummerup Skole, Flemløse Skole og Dreslette Skole har således oplyst og beregnet udgiften per elev, og de er ikke direkte sammenlignelige: Gummerup Skole: kr. per elev (budgetramme 2007) Flemløse Skole: kr. per elev (budgetramme 2008) Dreslette Skole: kr. per elev Kommunale specialskoler Specialskolen Pilehaveskolen er ikke medtaget i figuren. Den gennemsnitlige undervisningsudgift per elev er fra skolen opgjort til: kr. Heldagsskolen Ådalen er heller ikke medtaget. Her er undervisningsudgiften per elev: kr. 24