M09/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/T

Transkript

1 M09/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/T DANISH B STANDARD LEVEL PAPER 1 DANOIS B NIVEAU MOYEN ÉPREUVE 1 DANÉS B NIVEL MEDIO PRUEBA 1 Thursday 14 May 2009 (morning) Jeudi 14 mai 2009 (matin) Jueves 14 de mayo de 2009 (mañana) 1 h 30 m TEXT BOOKLET INSTRUCTIONS TO CANDIDATES Do not open this booklet until instructed to do so. This booklet contains all of the texts required for Paper 1. Answer the questions in the Question and Answer Booklet provided. LIVRET DE TEXTES INSTRUCTIONS DESTINÉES AUX CANDIDATS N ouvrez pas ce livret avant d y être autorisé(e). Ce livret contient tous les textes nécessaires à l Épreuve 1. Répondez à toutes les questions dans le livret de questions et réponses fourni. CUADERNO DE TEXTOS INSTRUCCIONES PARA LOS ALUMNOS No abra este cuaderno hasta que se lo autoricen. Este cuaderno contiene todos los textos para la Prueba 1. Conteste todas las preguntas en el cuaderno de preguntas y respuestas. 5 pages/páginas International Baccalaureate Organization 2009

2 2 M09/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/T TEKST A VIKINGESPILLENE I FREDERIKSSUND De sidste års forestillinger har fulgt de første konger i Danmark. Først om Gorm den Gamle, så hans søn Harald Blåtand og nu i sommerens spil om Gorm den Gamles barnebarn: Svend Tveskæg. Vikingespillene i Frederikssund ved Roskildefjorden er blevet opført hvert år siden 1952 og har udviklet sig til at være blandt de betydeligste friluftsteatre i Danmark. Mellem 15 og mennesker ser hvert år spillene, som spilles af amatører både børn og voksne. År for år har investeringer i bedre og bedre faciliteter gjort at oplevelsen bliver en stadig større oplevelse for alle sanser og moderne play-back teknik gør spillene levende for selv de, der sidder på den bageste græsplet af tilskuerområdet. Efter skuespillene arrangeres der bespisning taffel og underholdning i den store indendørs hal: Valhal. Der er også et vikingemarked i forbindelse med spillenes åbningsweekend, hvor skuespillerne udklædte som vikinger sælger mad (mjød, brød), og håndværk (lædervarer, smedejern) og viser arbejdsteknikker (vævning, hugge runer) fra vikingetiden. Tilbage i 50 erne var folks viden om den historisk korrekte vikingetid markant mindre, end den er i dag. Derfor var spillene dengang først og fremmest kendt for hornede hjelme og lurer, som har meget lidt med de rigtige vikinger at gøre. Men, traditionen byder stadig at vikingespillene skal indledes med tonerne fra de berømte bronzealder-lurer, men ellers lægges der stadig mere vægt på at spillene er så historisk korrekte som muligt. Der spilles dagligt fra midten af juni til midten af juli, dog ikke mandage. Forestillingen begynder klokken 20 og om søndagen er der også en forestilling kl. 16. Tag toget til Frederikssund. Forestillingerne finder sted på Kalvøen ti minutters gang fra stationen. Tag et tæppe, en madkurv og en lun sweater med og nyd en aften ved den naturskønne Roskildefjord og tag en tur tilbage i danmarkshistorien. (2008)

3 3 M09/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/T TEKST B UNGDOMMENS NORDISKE RÅD (UNR) VIL SNAKKE ENGELSK Det nordiske samarbejde skal være åbent for alle individer i Norden. Det skal ikke være som en eksklusiv klub kun for de som snakker skandinavisk, står der i en pressemeddelelse fra UNR, som mødtes i foråret i Stavanger, Norge. Og for at understrege deres point var den skrevet på engelsk. Sprogpolitikken må ændres hvis det sprog der bruges fører til ekskludering af enkelte individer, så UNR har besluttet at bruge engelsk i de tilfælde hvor det er nødvendigt for forståelsen. Nordisk Råd har altid støttet den sprogpolitik at man skal kunne bruge sit eget nordiske førstesprog i kommunikation med andre i Norden men den er i realiteten allerede lavet om. Danskere, svenskere og nordmænd kan traditionelt godt forstå hinanden men finner må bruge svensk og islændinge, færinge og grønlændere må bruge dansk. Samer må vælge norsk eller svensk. Og der bruges ofte tolk under møderne i Nordisk Råd. Præsidenten for UNR 2008, den danske Lisbeth Sejer Gøtzsche, siger yderligere: Vi er nødt til at kunne forstå hinanden. Enkelte forstår simpelthen ikke hvad der bliver sagt på møderne, når vi bruger de nordiske sprog. Uanset hvilket land man kommer fra, er der problemer med at forstå dem. Jeg er kommet til den erkendelse at jeg ikke bliver hverken mindre dansk eller nordisk af at tale engelsk på UNRs møder. Hvis vi skal fortsætte med at bruge de skandinaviske sprog, må vi få mere støtte til tolkning. Vi må kunne acceptere det faktum at kundskaben i de nordiske sprog blandt unge er for nedadgående og at globaliseringen har gjort de nordiske lande åbne for engelsk. Man kan desværre synes nogle ikke længere tage det for givet at alle i Norden kan kommunikere på skandinavisk. Dette er et faktum mange forskere stadig bekræfter. Nordisk Råds sidste undersøgelse fra 2004 støtter denne påstand: danskere og svenskere er dårligst til at forstå hinanden, mens nordmænd er bedst til at forstå især svensk, men også dansk. (2008) Turn over / Tournez la page / Véase al dorso

4 4 M09/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/T TEKST C MELLEM TO SPROG OG KULTURER En historie fra grænselandet af Katrine Hoop. Hun tilhører det danske mindretal som bor i Sydslesvig, der ligger i Tyskland For 30 år siden i 1978 var jeg syv og gik i første klasse på den danske skole, Digeskolen, i Sydslesvig. Da min far var forstander på skolen, boede vi også på skolen så den var mit livs midtpunkt. Vi var kun 20 dansksprogede elever fordelt på 9 klassetrin i min klasse var vi hele fire! Skolen var desuden mindretallets centrum og fungerede derfor både som forsamlingshus og kirkelokale for danskerne i området. Foreningslivet prægede hele min barndom med møder i ungdomsforeningen, lotto-aftener, danskkurser, fester hele tiden folk, som kom og gik. Det fungerede fint for det lokale samfund; alle medlemmer i mindretallet havde taget et bevidst valg for det danske og det gav en følelse af sammenhold. Begge mine forældre kom fra dansktalende hjem, så mine forældre, mine søstre og jeg talte kun dansk derhjemme eller rettere sydslesvigsk. I sydslesvigsk er der tit nogle ord fra tysk man kommer til at blande ind i det danske for eksempel at sige dusche i stedet for brusebad ; vi kogte mad i stedet for at lave den. I vores familie levede vi som i et mini-danmark med danske møbler, dansk mad, så dansk fjernsyn, holdt fødseldsdagsfest med danske flag og lagkage. Mine venner fra den danske skole sagde, at vi levede lige præcist som de gjorde derhjemme, men kammeraterne fra tyske hjem følte det var eksotisk anderledes, når de kom på besøg. Når jeg tænker på mit barndomshjem, har jeg helt klart meget mere tilfælles med mennesker fra Danmark end fra Tyskland. Men det fungerede fint. Og kontakten til Danmark åbnede op for helt nye horisonter. Dette pust udefra andre måder at se verden på nød alle i mindretallet godt af og egentlig også dem i det tyske flertal. (2008)

5 5 M09/2/ABDAN/SP1/DAN/TZ0/XX/T TEKST D Den store arbejdsdag I Dansk Mountainbike Klub var der arbejdsdag i weekenden oppe i Hareskovene med at forbedre det Røde Spor. Vi skal rydde trævækst, jævne sporet og markere det med rød spraymaling, så cyklisterne kan se hvor de skal cykle. Inden arbejdsdagen var der brugt timer på at forberede selve dagen. Der blev brugt mange timer med at snakke med Skovstyrelsen og også mange timer i skoven for at alt skulle være klar til den store dag. Men der var ikke så god kommunikation med de frivillige, og vi skulle have sagt til alle at dette var den eneste dag til sporarbejde i år. Vi skulle også have sagt at alle skulle have haft cykler med, så det bliver nemmere at komme rundt til de forskellige opgaver. Vi kom for sent i gang med at kontakte dem der var interesserede. Men vi havde et rigtig godt samarbejde i udvalget. På selve arbejdsdagen var vejret gråt og det begyndte at regne senere på dagen. Ikke de bedste betingelser, men humøret var højt hos de frivillige. Der kom ti voksne og tre børn til at hjælpe. Grundet fremmødet besluttede vi kun at lave 1/3 af det vi havde planlagt, men de fremmødte gjorde et rigtigt godt stykke arbejde og vi nåede meget alligevel. De frivillige var både effektive og engagerede og det var fint at folk tog deres børn med; de havde en sjov dag med de voksne. Skovstyrelsen syntes også at det gik rigtigt godt og de to skovarbejdere, der hjalp os var imponerede. Der var kun en gang de syntes vi havde brugt lidt for meget rød maling for at markere sporet. Men uden deres maskiner og redskaber ville det have været meget sværere at få lavet alt det vi skulle. Efter endt kagespisning meldte tre frivillige sig til at blive og ordne de sidste ting, så i regn og rusk fik vi alligevel lavet mere end vi havde håbet. Vi må bare blive bedre til at få folk til at møde frem til næste år at de melder sig på en liste i stedet for bare at lægge information ud på hjemmesiden. Tak til alle de fremmødte! Thomas Larsen Schmidt (2008)