Analyse af STU i Aarhus Kommune økonomi og styringsperspektiv

Transkript

1 Analyse af STU i Aarhus Kommune økonomi og styringsperspektiv Sociale Forhold og Beskæftigelse, 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume STU målgruppe og snitflader Lovens formål og målgrupper Aktiviteter forud, under og efter endt STU STU organisering og snitflader STU udgifter Områdets økonomiske udfordringer STU handlemuligheder Lovgivningsmæssige ændringer Omprioriteringer og effektiviseringer internt i magistratsafdelingen Bilag 1. Kommissorium Side 1 af 17

3 1. Resume Den særligt tilrettelagte undervisning (STU) for udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har gennem de seneste år været præget af stort efterspørgselspres og deraf følgende budgetudfordringer. Det har medført at området har været genstand for en række analyser med henblik på styring og organisering af området. Senest er hele området økonomisk og organisatorisk overgået fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen. Med henblik på at sikre en mere varig løsning af områdets økonomiske udfordringer blev forligspartierne i forbindelse med budgetforliget for 2013 enige om, at Sociale Forhold og Beskæftigelse skulle udarbejde en nærmere analyse af STU området med anvisning af forskellige handlemuligheder herunder mulighederne for at nedbringe udgiftsvæksten samt finansieringsmuligheder i øvrigt. Herudover skulle der i analysen blandt andet indgå elementer fra den forventede lovrevision på området i folketingsåret Analysen skulle indgå i drøftelserne om budgettet for I forbindelse med budgetlægningen for 2014 blev analysen udsat til drøftelserne for budget I nærværende rapport præsenteres den gennemførte analyse af den særlig tilrettelagte undervisning for unge med særlige behov (STU). Analysen er designet så den tager fat i tre hovedemner: STU Målgrupper og snitflader STU Udgifter STU Handlemuligheder Nedenfor gives et kort resume, mens disse er mere udspecificeret i rapportens afsnit 2,3 og 4. Bilag 1 indeholder analysens kommissorium. Målgruppe og snitflader. Formålet med loven er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Unge med særlige behov, der er afskåret fra at benytte de almindelige tilbud, har et retskrav på et 3-årigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. STU er således i praksis den sidste mulighed når alle andre muligheder for en ungdomsuddannelse er udelukket. I forhold til målgruppeafgrænsningen opleves både udfordringer opadtil og nedadtil. Eftersom lovgivningen ikke lægger op til en nedre grænse for STU, anvendes pt. ingen nedre grænse. Her forekommer elever som er yderst plejekrævende og som typisk omfatter dyrere forløb. Opadtil er der en gråzone mellem de bedst fungerende i målgruppen og de unge uden for målgruppen særligt i målgruppen for Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Side 2 af 17

4 Der eksisterer en lang række snitflader mellem Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen i forhold til unge på STU. Ud fra den foreliggende analyse kan der ikke identificeres overlappende tilbud eller finansieringsmuligheder. Udgifter Beskæftigelsesforvaltningen står med en stor økonomisk udfordring i forhold til, at kunne give tilbud om ungdomsuddannelse til unge med særligt behov. Der er primo 2014 ca. 170 unge i gang med en STU. Siden 2009 har der været en stigning i antallet af STU-forløb i Aarhus Kommune. Samlet set vurderes det, at der fremadrettet vil være behov for ca. 200 helårspladser i 2015 faldende til knap 180 pladser fra Det støt stigende efterspørgselspres og følgelig stigende tilgang til STU, giver økonomiske udfordringer. Med den nuværende gennemsnitspris betyder det samlet set en budgetudfordring på i gennemsnit 22 mio. kr. årligt i budgetperioden og godt 18 mio. kr. i permanent niveau fra Afgrænsningen af målgruppen både opadtil og nedadtil har i sagens natur direkte udgiftsmæssige konsekvenser for det samlede STU-budget og den tilhørende kapacitetsstyring. Desuden betyder det forhold, at der relativt set er tale om en meget lille gruppe unge, at en tilgang af få meget udgiftstunge STU-elever kan påvirke gennemsnitspriserne meget. Det, at de unge uanset tilstand, har et retskrav på STU, gør det til en ekstraordinær udfordring at styre udgifterne. Handlemuligheder Igennem årene har der været iværksat en række tiltag for at dæmpe udgiftspresset på området, men der er behov for yderligere tiltag og tillægsbevillinger såfremt der skal opnås økonomisk balance. Regeringens lovudspil på området fra 2013 har blandt andet haft til formål at lette kommunernes styring af området. Det er Sociale forhold og Beskæftigelses samlede vurdering, at ændringerne ikke har væsentlige konsekvenser i de økonomiske udfordringer på STU-området. Der arbejdes i stedet med at analysere en række effektiviseringstiltag på STU-området som forventes at ville kunne tilvejebringe permanente effektiviseringer for ca. 6 mio. kr. Af væsentlige tiltag der er under endelig afklaring kan nævnes forbedret kapacitetsudnyttelse på kommunale tilbud - hvilket kræver at tilbuddene skal kunne matche flere og andre undervisningsbehov. Øget fokus på virksomhedspraktik og tidligere udslusning til eksempelvis permanente løntilskudsordninger. Udvidelse af samarbejdet med oplysningsforbundene og overvejelse omkring 840 timers tilbud. Side 3 af 17

5 2. STU målgruppe og snitflader STU-området har i hele landet, gennem de senere år, været præget af et voksende efterspørgelsespres og deraf følgende budgetudfordringer. Selve loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, blev vedtaget i I har ministeriet for Børn og Undervisning gennemført en evaluering af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov 1. Folketinget har ultimo maj 2013 vedtaget det fremsatte lovforslag om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lovændringerne er i stor udstrækning samstemmende med evalueringens resultater. Et af formålene har efter aftale med regeringen og KL været at øge kommunernes styringsmuligheder for STU. Lovændringerne trådte i kraft 1. August Visse dele dog først 1. januar Lovens formål og målgrupper. Formålet med loven er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Det er i begrænset omfang, at de unge opnår så faglige kompetencer, der sikrer videre uddannelse eller beskæftigelse på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Øvrige unge, der gennemfører et uddannelsesforløb, er i samme aktivitets- og samværstilbud, plejetilbud m.v., som de ville have været uden en ungdomsuddannelse. Der er dog ingen tvivl om, at flere af de unge som gennemfører en ungdomsuddannelse udvikler personlige og sociale kompetencer, som gør dem i stand til at fungere mere selvstændigt i dagligdagen. Denne øgede selvstændighed medfører et mindre behov for støtte og pleje med deraf øget livskvalitet til følge. Unge med særlige behov, der er afskåret fra at benytte de almindelige tilbud, har et retskrav på et 3-årigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb efter grundskolen. Den unge er fra 16 år og til og med det fyldte 24 år ved start på uddannelsen. Langt den overvejende del af de unge modtager førtidspension. Nogle modtager kontanthjælp og enkelte forsørges af forældre. STU Ungdomsuddannelsen er således i praksis den sidste mulighed når alle andre muligheder for en ungdomsuddannelse er udelukket. Målgruppen er beskrevet som unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevæ- 1 Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012, Evaluering af STU. Side 4 af 17

6 gelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Alle unge som vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud hvis de ønsker det. Der er en gråzone mellem de bedst fungerende i målgruppen og de unge uden for målgruppen særligt i målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen (Egu). Her er der et øget fokus på inklusion i de ordinære ungdomsuddannelser og anvendelse af de muligheder som specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand giver i de gældende lovgivninger, for at inkludere udsatte elever. Lovændringer Lovændringerne vedtaget i juni 2013 ændrer ikke grundlæggende på ungdomsuddannelsens indhold og målgruppe. Rammerne for uddannelsen justeres med en række præciseringer og ændringer for at sikre kommunerne bedre muligheder for en mere hensigtsmæssig styring og tilrettelæggelse samt bedre muligheder for at tilpasse uddannelsen til den enkelte unge, så kommunerne kan tilbyde de unge uddannelsesforløb med kvalitet og udbytte. Unge i målgruppen vil fortsat have retskrav på en tre årigt individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse. For at give kommunerne et forbedret grundlag for styringen og tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen samt for at tilpasse ungdomsuddannelsen til den enkelte unge kan kommunerne indføre halvårlige/årlige optag i stedet for løbende optag. Kommunerne skal fremover godkende elevers midlertidige pauser. Kommunerne kan afbryde et uddannelsesforløb, hvis den unge ikke - uanset justering af uddannelsesplan m.v. møder op til de planlagte aktiviteter. De unge kan klage over afgørelser om midlertidige pauser og om at afbryde uddannelsen. Visitationsrækkefølgen ændres, så der først foretages en målgruppevurdering af den unge, førend den konkrete uddannelsesplanlægning påbegyndes. Det obligatoriske afklaringsforløb gøres frivilligt. Grænsen på 280 timer årligt for praktik ophæves så forholdet mellem uddannelse og praktik i højere grad kan tilpasses den enkelte behov. Loven indebærer endvidere, at muligheden for statslig refusion i forbindelse med ungdomsuddannelsesforløb, iværksat efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afskaffes. En nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser (som i øvrigt anslås til at være marginale) gennemgås i afsnit 3.1. Side 5 af 17

7 2.2. Aktiviteter forud, under og efter endt STU. I dette afsnit beskrives målgruppen yderligere med en række statistiske data, herunder hvor mange unge, der har været indskrevet på STU i perioden 1. januar maj 2013, hvilke aktiviteter/foranstaltninger de unge har før de begyndte STU, hvilke aktiviteter de unge har mens de er i gang med STU udover gennemførelse af uddannelsen og hvilke aktiviteter de unge har efter gennemførelse af STU. STU er en uddannelse i vækst fra 73 helårspladser i 2009 til en aktivitet på ca. 170 pladser primo I perioden 1. januar maj 2013 har 318 elever været indskrevet på STU. 91% af de unge, der påbegyndte en STU i perioden 1. januar maj 2013 havde afsluttet grundskolen. I samme periode blev 184 forløb afsluttet, 81 forløb blev planmæssigt afsluttet, 92 forløb blev afbrudt. mens 11 forløb afventer registrering 2. Størstedelen af de 318 elever, der har været indskrevet på STU i perioden har eller har haft en eller flere sager i enten Social- eller Beskæftigelsesforvaltningen. Eksempelvis har 77% af eleverne haft én eller flere sager i Socialforvaltningen. Tidspunktet for sagen kan enten være før, under eller efter STU. Før 3 påbegyndt STU har 118 af de 318 elever, haft foranstaltninger i Socialforvaltningen. Merudgifter til børn, aflastningsordning og anbringelse udenfor hjemmet udgør halvdelen af foranstaltningerne. Under STU har 52 af de 318 elever, haft foranstaltninger i Socialforvaltningen. Beskyttet beskæftigelse, merudgifter til børn og foranstaltninger omhandlende botilbud udgør hovedparten af foranstaltningerne. 184 har i perioden endt deres STU forløb. Af disse har 76 unge haft foranstaltninger i Socialforvaltningen. Ses der på de sociale foranstaltninger ændrer typen af foranstaltninger sig fra merudgifter til børn, aflastningsordning og anbringelse udenfor hjemmet før påbegyndt STU, over beskyttet beskæftigelse og foranstaltninger omhandlende botilbud under STU, til beskyttet beskæftigelse og bostøtte aktivitets- og samværstilbud, midlertidige botilbud efter endt STU. 2 UV-Vej systemet indeholder oplysninger om aktiviteten er afsluttet, afbrudt eller i gang. 11 forløb afventer registrering.. 3 Alle registreringer, der findes på den enkelte unge i KMD Børn og Voksne og/eller Workbase, før starttidspunktet for STU. Side 6 af 17

8 Således får modtagere af STU både før, under og efter STU typisk foranstaltninger fra både Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er dog typisk flere aktiviteter før og efter STU, hvilket primært skyldes, at en række foranstaltninger afløses mens STU uddannelse er i gang, herunder beskyttet beskæftigelse og dagtilbud. For enkelte af disse borgere betyder det, at de udover STU forløbet får andre former for støtte. Det vil typisk være støtte der ydes af Socialforvaltningen i form af eksempelvis bostøtte, botilbud, støtte efter servicelovens 100 eller andet. Endvidere ville mange af de unge som får STU have været i beskyttet beskæftigelse og dagtilbud uden STU STU organisering og snitflader STU-lovgivningen blev ved indførslen i 2008/09 forankret under Voksen Handicap området i Socialforvaltningen, mens Ungdommens uddannelsesvejledning i Beskæftigelsesforvaltningen varetog vejledningsopgaver mv. Det betød, at Voksen Handicap både varetog udfører rollen via Lyngåskolen, og bestiller rollen i form af køb af STU pladser hos øvrige udbydere. Købet af pladser omfattede her som en af de største udbydere, tilbuddet Vektor der var et skoletilbud under Langagerskolen i Magistratsafdelingen for Børn og Unge. I 2010 overtog Socialforvaltningens Voksenhandicap afdeling driftsansvaret for Vektor og tilbuddet blev omdøbt til STU-Holme. I 2011 blev STU-Holme integreret med Lyngåskolen og udflyttet til Graham Bells Vej 4. I dag hedder tilbuddet STU4. På Lyngåskolen blev der i budget 2011 foretaget en kraftig tilpasning af udgiftsniveauet. Reduktionen var en del af de generelle reduktioner for at opnå økonomisk balance i Socialforvaltningen og balance på voksenhandicapområdet. Ved budgetlægningen for 2012 blev bestiller budgetterne overdraget til Beskæftigelsesforvaltningen. Der blev i forbindelse hermed endvidere indgået en partnerskabsaftale med Lyngåskolen om levering af 60 STU-pladser til en aftalt budgetramme på 15,7 mio.kr. Snitflader mellem STU-forløb og beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103. Som udgangspunkt tilbydes borgere med behov for beskyttet beskæftigelse sådanne tilbud efter endt STU-uddannelse. På Lyngåskolen er der dog et deltidstilbud, der tilbydes om eftermiddagen efter endt specielundervisning for voksne. Tilbuddet har et budget på i alt 1,7 mio.kr. og tilbuddet ydes efter Servicelovens 103 og omfatter dels mere praktisk undervisning dels en række udgifter til fælles befordring. Side 7 af 17

9 Snitflader mellem STU-forløb og visse forrevalideringstilbud for sent udviklede mv. I adskillige år har der været et aftalt samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen om brug af visse særlige forrevalideringstilbud med ophold og socialpædagogisk støtte til botræning. Økonomisk afholder Socialforvaltningen typisk ca. 1/3-del af den samlede udgift til forløbene. Socialforvaltnings udgift dækker boopholdet. For nogle unge indgår forløbet i deres særligt tilrettelagte uddannelse (STU). Beskæftigelsesforvaltningen har desuden i deres samlede dimensionering af kurser og uddannelse tilbud til unge i målgruppen for STU. Desuden udbyder Beskæftigelsesforvaltningens Udførerafdeling i begrænset omfang aktiviteter for STU målgruppen. Snitflader mellem STU-forløb og området for Psykiatri og Socialt udsatte. Der kan være enkelte borgere med STU-forløb, der samtidigt modtager botilbud eller bostøtte under Psykiatrien. Samspillet mellem foranstaltningerne vil dog være begrænset. Snitflader mellem STU-forløb og Socialforvaltningens område for Børn og Unge. Der opleves i dag en række udfordringer i familieområdets ungeindsats, idet kun en lille del af de unge, som området har berøring med, har en uddannelse. Dette handler blandt andet om manglende uddannelse til unge med handicap, unge med misbrugsproblemer og unge med alvorlige angstproblematikker. Der er stort behov for diverse uddannelsesog beskæftigelsestilbud til denne gruppe af årige. Det handler dels om de knap så ressourcestærke unge som falder indenfor STU s normale målgruppe, dvs. at de vurderes parate til at modtage læring og er i stand til at indgå i et uddannelsesforløb. Dels handler det om unge der har misbrugsproblemer eller angstproblemer, og som umiddelbart anses for at være inden for målgruppen til STU, men vurderes pt. ikke at være parate til at modtage læring. En tidligere STU-indsats, overfor de unge indenfor målgruppen, vil kunne give et mere kontinuert forløb fra grundskoleforløbet til et efterfølgende uddannelsesforløb. Der vil for denne målgruppe være værdi i at få igangsat et STU forløb tidligere således, at der ikke opstår ventetid mellem et grundskoleforløb og et STU. For målgruppen der falder uden for STU tilbyder familieområdets typisk arbejdspraktik eller dagtilbud, som alternativ til en uddannelse. Dette tilbud ophører dog ved det fyldte 18 år, i henhold til lovgivningen. Dette gælder også for unge som er på efterværn (forlængelses paragraf). Herefter består tilbuddet til den unge typisk af en kontaktpersonordning eller forlængelse af anbringelse. Hvis der fremover skal etableres STU-forløb til denne gruppe vil det betyde stigende efterspørgsel efter STU-forløb til unge inden for familieområdets målgruppe og dermed øgede udgifter (ikke medregnet i de fremstillede økonomiske udfordringer for STU). Side 8 af 17

10 3. STU udgifter Den særlig tilrettelagte undervisning for unge med særlige behov (STU) har som tidligere nævnt gennem de senere år været præget af et stort efterspørgselspres og deraf følgende budgetudfordringer. Ved lovens iværksættelse i 2007 blev det besluttet, at finansiere STU via bloktilskud. Samtidig var det en forudsætning, at en del af dette bloktilskud skulle kommunerne finde i deres eget budget. Det var penge som kommunerne arvede fra amterne if. kommunalreformen, som ellers ville være brugt på tilbud til unge efter lov om voksenspecialundervisning, aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og lignende. STU erstattede disse tilbud, hvorfor det i de økonomiske beregninger forudsattes, at finansieringen blev overflyttet til STU. Aarhus byråd udmøntede den 14. januar 2009 bloktilskud på i alt 12,4 mio. kr. årligt til formålet. Hensigten med lovgivningen var at bloktilskuddet sammen med allerede etablerede sammenlignelige tilbud i Social- og beskæftigelseslovgivningen, skulle danne rammen for den fremtidige dimensionering af STU området. I dag er budgetansvaret vedrørende STU placeret entydigt i Beskæftigelsesforvaltningen med et budget på ca. 26,5 mio. kr. 4 Med virkning fra 1. August 2013 er der trådt en række justeringer af STU lovgivningen i kraft. Formålet med justeringerne har været at sikre kommunerne bedre muligheder for en mere hensigtsmæssig styring og tilrettelæggelse samt bedre muligheder for at tilpasse uddannelsen til den enkelte unge, så kommunerne kan tilbyde de unge uddannelsesforløb med kvalitet og udbytte. Grundlæggende er der dog ikke lavet om på indhold og målgruppe hvorfor udgiftspresset fortsat forventes at være markant. Det skønnes i lovforslaget, at lovændringerne vil medføre et begrænset frigørelsespotentiale i kommunerne, der kan indgå som en del af moderniseringsaftalen, jf. aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for I et svar til folketingets undervisningsudvalg den 30. april 2013 har Ministeren for Børn og Undervisning oplyst, at der ved udgangen af 2011 på landsplan var deltagere på STU forløb. Skulle Aarhus Kommune have en almindelig befolkningsandel af dette tal ville det være ca. 290 personer i gang med STU forløb. Bestanden pr. maj 2013 er Overført budget fra Socialforvaltningen i henholdsvis 2009, 2011 og 2012, i alt 19 mio. kr. årligt. Besparelse som følge af udbud -0,8 mio. kr. Omprioritering ved rengøringsudbud 1,4 mio. kr. Hertil forrevalideringsbudget mv. på 6,9 mio. kr. Side 9 af 17

11 forløb. Aarhus Kommune skønnes derfor at være markant under landsgennemsnittet mht. antal STU forløb. 3.1 Områdets økonomiske udfordringer. Beskæftigelsesforvaltningen står med en stor økonomisk udfordring for, at kunne give tilbud om ungdomsuddannelse til unge med særligt behov. Der er primo 2014 ca. 170 unge i gang med en STU. 61 unge startede i uddannelsestilbud i august 2013, herudover var 43 unge omfattet af målgruppen, men manglede at få godkendt en uddannelsesplan. Siden 2009 har der været en stigning i antallet af STU forløb i Aarhus kommune B2014 B2015 B2016 B2017 B2018 Antal påbegyndt Antal afsluttet /afbrudt Helårspersoner i aktivitet Kilde:UUvejl.system ( ) Umiddelbart er det vurderingen, at antallet af nye ansøgninger har fundet sit leje på godt 100 nye ansøgninger årligt. Det vurderes dog, at der vil være en tendens til en lille stigning. Ikke alle ansøgninger resulterer i opstart hvorfor der i de videre beregninger er forudsat et permanent opstartsniveau på 75, heraf 25 pr. 1. januar og 50 pr. 1. august. Imidlertid er der over en årrække opstået en pukkel hvorfor der er flere opstarter i 2013 og Samlet set vurderes det at der fremadrettet vil være behov for ca. 200 helårspladser i 2015 faldende til knap 180 pladser fra Pladserne skal finansieres delvis af STU budgettet og delvis som forrevalidering. De økonomiske konsekvenser af denne forventning gengives i nedenstående tabel. Idet der er forudsat en gennemsnitspris på kr. på udbygningen, svarende til regnskabet for priser Udgift ved nuværende bestand af STU forløb (147 pladser) Effekt af forventet stigning I alt forventede udgifter Samlet budget Budgetudfordring Effektiviseringer, omprioriteringer og faldende marginalpris Finansieringsbehov Der er således samlet set en budgetudfordring på i gennemsnit 22 mio. kr. årligt i budgetperioden Og godt 18 mio. kr. i permanent niveau. Side 10 af 17

12 I næste afsnit beskrives en række foranstaltninger og initiativer som vil kunne med virke til at reducere omkostninger således den samlede budgetudfordring vil kunne reduceres til 12 mio. kr. årligt i permanent niveau. 4. STU handlemuligheder Med det nuværende efterspørgselspres på STU området forventes der et markant udgiftspres i årene fremover på STU området. Der er derfor brug for handlinger som kan dæmpe udgiftspresset på området og samtidig vurdere mulige omprioriteringer internt i magistratsafdelingen. Meget er allerede gjort men der er behov for yderligere tiltag og eventuelt tillægsbevillinger såfremt området fremadrettet skal hvile i sig selv. 4.1 Lovgivningsmæssige ændringer. Regeringens lovudspil har blandt andet haft til formål et lette kommunernes styring af området. I nedenstående beskrives de enkelte hovedændringer med forventet konsekvenser for udgiftspresset og styring. Den samlede vurdering er, at ændringerne ikke har væsentlige konsekvenser i de økonomiske udfordringer på STU området. Kommunen får kompetencen til at bevilge Pause i et STU-forløb. Det vurderes at kommunens styringsmulighed ikke påvirkes væsentlig ved initiativet. Pauser i tilbuddet aftales typisk alligevel med STU. Og i dag følges alle sager så tæt at der løbende tages højde for unge der pauser et tilbud. Kommunen kan afbryde STU-forløb ved manglende fremmøde Dette vurderes ikke at påvirke kommunens styringsmulighed eller økonomiske pres. STU har tidligere haft uddannelsesstederne til at rapportere fravær. Målet var at 'kontrollere' om elever havde mere end 25 % fravær med henblik på eventuel afbrydelse af uddannelsestilbuddet. Visse målgrupper vurderes at have relativt høj sygefravær som ikke skal medføre afbrydelse. Kommunen kan træffe beslutning om halvårligt eller årligt optag. Der foregår allerede nu halvårlig og årlig optag, på Lyngå/STU4. På forrevalideringspladserne er der generelt løbende optag. Det kan overvejes, om der også på forrevalideringsdelen skal indføres hel- eller halvårlig optag. Muligheden vil derfor ikke påvirke styringsmulighederne, eller det økonomiske pres nævneværdigt. Der træffes afgørelse om en ansøgers berettigelse til STU før fastlæggelsen af uddannelsens indhold påbegyndes. Side 11 af 17

13 I Aarhus Kommune er rækkefølgen altid den at en person først skal vurderes værende omfattet af målgruppen, hvorefter konkret tilbud drøftes. Ofte vil den unge eller en forældre have et konkret tilbud i tankerne. Opgaven for visitationen bør være at afprøve dette ønske og afdække alternative tilbud under hensyntagen til forventet effekt, pris og kvalitet. Et skærpet fokus på visitationen burde kunne give nogle effektiviseringsgevinster. Det 12 ugers forudgående afklaringsforløb skal ikke være obligatorisk Forslaget vil ikke påvirke kommunens styringsmuligheder og har ingen konsekvenser for økonomien. Forslaget betyder ikke at retskravet på et 3 årig STU forløb bortfalder. Overgrænsen på 280 timer for praktik ophæves En forøget fokus på udslusning til praktik vil kunne være med til at give et øget arbejdsgiveransvar for målgruppen. Praktikperioder vil også typisk være billigere for kommunen. Det kræver dog et forøget fokus på det virksomhedsvendte arbejde. Jf. andensteds i indstillingen.desuden vil anvendelse af praktik som en mere omfattende del af et STU-forløb på de beskyttede værksteder/aktivitetscentre i SOC kunne medføre en væsentlig effektivisering af såvel læring som udgifter. Det er dog undtagelsesvis, hvis en elev overhovedet har deltaget i arbejdspraktik. De fleste STU-elever er førtidspensioneret før opstart af STU, eller også bliver de det i løbet af de 3 år/kort efter afslutningen af uddannelsesforløbet. Uddannelsesudgifter under STU som bevilges som LAB 32 kan ikke være en del af refusionsgrundlaget. Ændringen betyder at forrevalideringsforløb bevilget som STU forløb ikke kan konteres sammen med øvrige forrevalideringsforløb og dermed ikke indgå i refusionsgrundlaget. Forslaget forringer generelt kommunernes mulighed for at hjemtage refusion, men har dog ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser for Aarhus Kommune. 4.2 Omprioriteringer og effektiviseringer internt i magistratsafdelingen Nedenfor præsenteres en række mulige tiltag i forhold til begrænsning af udgiftsniveauet og sænkning af gennemsnitsprisen til STU-forløb. Der er tale om foreløbige ideer der skal undersøges nærmere inden beslutning og implementering. Omprioriteringer af beskæftigelsesindsats Den generelle ramme til beskæftigelsesindsats er under markant pres og haft underskud de senere år. Det vurderes derfor, at der ikke er mulighed for at omprioritere fra den ordinære beskæftigelsesindsats. Side 12 af 17

14 Omprioritering af den socialfaglige indsats Som nævnt kan der være mulighed for at reducere foranstaltningsniveauet i Socialforvaltningen mod en tilsvarende hurtigere igangsætning af STU forløb. Sammenhængen og effekten heraf er dog noget usikker, men det bør undersøges nærmere om igangsættelse af STU forløb tidligere for målgruppen kan reducere udgiftsniveauet til foranstaltninger. Herudover kan en afvikling af venteliste potentielt betyde færre udgifter til foranstaltninger i Socialforvaltningen. Kapacitetstilpasninger og effektiv udnyttelse af rammeaftaler. Kapacitetsudnyttelsen på blandt andet Lyngå/STU4 kan forbedres. Dette kræver blandt andet, at tilbuddene skal kunne matche flere og andre UU behov. Eventuel udbygning af samarbejde om interne pladser i Magistratsafdelingens tilbud som alternativt til de dyreste eksterne foranstaltninger. Virksomhedsrettet arbejde. En anden måde at få reduceret gennemsnitsprisen kunne være (som den nye lovgivning også er inde på) et øget fokus på virksomhedspraktik, og tidligere udslusning til eksempelvis permanente løntilskudsordninger for førtidspensionister. En bedre og hurtigere udslusning vil kunne reducere den gennemsnitlige tid på STU og dermed øge afgangsfrekvensen og måske på sigt kunne reducere behovet for helårspladser. Herudover vil en strategi om længerevarende virksomhedspraktikker kunne betyde lavere takster, da den enkelte leverandør ikke arbejder intensivt med personen i disse perioder. Der skal i øget omfang udarbejdes modeller hvor sidste år af STU forløbet indtænkes som virksomhedspraktikker og beskyttet beskæftigelse. Det kræver yderligere samarbejde mellem UU og Job og Trivsel og STAFF projektet i forhold til at tænke praktikker og støttede job ind i STU forløb Udvidet samarbejde med oplysningsforbund, der i forvejen er inde over specialundervisningen. Tilbuddene kan skrues sammen med delfinansiering via folkeoplysningsloven mv. Overveje 840 timers tilbud (deltidspladser). Det bør generelt overvejes om den enkelte skal tilbydes deltidsplads. Visse målgrupper vil dog skulle have alternativt pasnings/beskæftigelsestilbud. I så fald vil der være afledte merudgifter på serviceloven. Alternativ visitation - Job. Er det helt oplagt at uddannelse er vejen frem? For gruppen af Førtidspensionister kunne det i virkeligheden være et skånejob. Alternativ visitation Ressourceforløb. For en ung kontanthjælpsmodtager vil der med reformen på førtidspensions og fleksjobområdet også være muligheder for visitation til ressourceforløb. Side 13 af 17

15 Fokus på anvendelse af taksameterinstitutioner for personer med Førtidspension som forsørgelse. Kommunen betaler her kun egenbetalingen. Fortsat og udbygget fokus på at undersøge alternativer i forbindelse med udenbys placeringer. Disse sager er oftest de allerdyreste. Ofte er der tale om regionale institutioner. Side 14 af 17

16 Bilag 1. Kommissorium Baggrund. Den særligt tilrettelagte undervisning (STU) for udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har gennem de seneste år været præget af stort efterspørgselspres og deraf følgende budgetudfordringer. Det har medført at området har været genstand for en række analyser med henblik på styring og organisering af området. Senest er hele området økonomisk og organisatorisk overgået fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen. Med henblik på at sikre en mere varig løsning af områdets økonomiske udfordringer er det i budgetforliget for 2013 aftalt at MSB gennemfører en analyse af området. Formålet med analysen er at anvise forskellige handlemuligheder, herunder muligheder for at nedbringe udgiftsvæksten samt finansieringsmuligheder i øvrigt. Herudover vil der i analysen blandt andet indgå elementer fra den forventede lovrevision på området i folketingsåret Analysen skal indgå i drøftelserne om budgettet for Besluttet udsat til budgetdrøftelserne for 2015 Analysens formål Med udgangspunkt i ovenstående vil analysen indeholde følgende fire formål: 1. At afdække områdets nuværende økonomi, efterspørgselspres og fremtidige økonomiske udfordringer. 2. At afdække økonomiske sammenhænge mellem Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen med henblik på evt. finansieringsmuligheder. 3. At afdække områdets styringsmæssige muligheder med udgangspunkt i nuværende og kommende lovgivning. 4. At udarbejde forslag til begrænsning af budgetudfordringen og dermed finansieringsbehov. Ad 1. Indledningsvist vil STU områdets nuværende status blive afdækket med henblik på at sikre et fælles overblik. Dette vil omhandle en kort beskrivelse af initiativer der tidligere har været iværksat i forbindelse med overholdelse af budgettet. Herudover vil det indeholde en analyse af efterspørgslen i 2014 og frem set i forhold til den økonomiske ramme. Ad 2. Denne del af analysen indeholder en analyse af de økonomiske sammenhænge i forhold til STU mellem Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der vil her være særlig fokus på finansieringsmuligheder i forhold til transportudgifter i tilknytning til iværksættelse af STU forløb. Side 15 af 17

17 Ad 3. Formålet i denne del af analysen er at se på om der er yderligere styringsmuligheder, herunder ændringer i serviceniveau, priser m.m. der kan nedbringe udgiftsvæksten. Dette skal ses i sammenhæng med lovændringerne på STU området. Analysen vil indeholde en vurdering af om de nye initiativer sætter området under yderligere økonomisk pres og/eller om den vil det give nogle nye styringsmæssige muligheder. Ad 4. Som opsamling på de tre ovenstående delanalyser vil analysen indeholde forslag til begrænsning af budgetudfordringen på området. Side 16 af 17