04/05/15. Analyse af grænsebarrierer i Øresundsregionen. Rapport af DAMVAD til Öresundskomiteen

Transkript

1 04/05/15 Analyse af grænsebarrierer i Øresundsregionen Rapport af DAMVAD til Öresundskomiteen

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Andreas Højbjerre Pricipal Economist Tel damvad.com Copyright ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Rekommendationer för ökad integration i Öresund Status för gränshinder Vilka hinder bör prioriteras? Hur kan Öresundskomiteen stärka Öresundsintegrationen? 6 2 Anbefalinger til øget integration i Øresund Status på grænsebarrierer Hvilke barrierer bør prioriteres? Hvordan kan Öresundskomiteen styrke øresundsintegrationen? 10 3 Hvorfor øget integration i Øresund? Pendling er central for vækst i Øresund Store gevinster ved at fjerne grænsebarrierer Grænsebarrierer hæmmer øresundsintegrationen Stor politisk bevågenhed Udfordringer fremadrettet 15 4 Hvilke er de centrale barrierer? Database over grænsebarrierer Afgrænsning af barrierer i undersøgelsen Undersøgelsens metode 18 5 Et integreret arbejdsmarked for øresundsborgere Øresundsborgernes holdning til pendling 19 6 Status på barrierer for integration i Øresund Skatte- og afgiftsmæssige forhold Ret til ydelser Andre regler og bestemmelser 32 7 Bilag 1 Undersøgelsens metode Kvalitative ekspertinterview Spørgeskemaundersøgelse 37 8 Bilag 2 - Spørgeskemaer Spørgeskema til danske respondenter Spørgeskema til svenske respondenter 48 9 Bilag 3 - Tabelrapport Årsager til og barrierer for pendling Barrierer for at begynde at pendle Bilag 4 - Åbne besvarelser 69 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 3

4 4 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

5 1 Rekommendationer för ökad integration i Öresund 1.1 Status för gränshinder Öresundskomiteen har under åren arbetat aktivt med att öka integrationen i Öresundsregionen. Som resultat av en stor arbetsinsats för att förändra lagstiftningen och öka informationsnivån har många av de hinder som hittills funnits för öresundsbor vid pendling mellan Danmark och Sverige avlägsnats. Idag existerar dock fortfarande ett antal hinder. Öresundskomiteen har därför bett DAMVAD att genomföra en analys av gränshinder för att pendla över Öresund för att arbeta, studera eller driva företag. Rapporten identifierar ett antal potentiella barriärer och analyserar huruvida de fortfarande är aktuella. Rapporten mynnar ut i en rad rekommendationer för hur de hinder som fortfarande finns, kan övervinnas i framtiden för att stärka öresundsintegrationen. 1.2 Vilka hinder bör prioriteras? I studien har 15 hinder av totalt 43 valts ut från Öresundskomiteens databas över befintliga gränshinder. De valdes utifrån hur många öresundsbor som möter barriären och i vilken grad barriären är avgörande för rörelsen över Öresund. Därutöver har två nya hinder framkommit i undersökningen. 17 hinder har därför varit föremål for undersökningen. I studien dras slutsatsen att samtliga 17 till viss utsträckning (fortsatt) utgör hinder för integration i Öresundregionen (status före och status nu framgår i Figur 1.1). FIGUR 1.1 Gränshinder är fortsatt aktuella men sex kräver särskild prioritering Gränshinder Skatte- och avgiftsmässiga villkor Status före Status nu Prioritet Beskattning, socialförsäkring och A-kassa vid start av eget företag Bosättning i Danmark och jobb i Danmark kan ge krångel med skatten vid?? extrajobb hemma Utlandstaxor för telefoni trots korta avstånd?? Höga transportkostnader över Sundet ger nackdelar Tågförseningar orsakar stora kostnader A-SINK eller bara SINK för konstnärer Dyrt och delvis omöjligt att flytta pensionskapital Långsam hantering av expertskatten?? Rätt till förmåner Anmäl till fel a-kassa och förlora rätten till inkomstbaserad ersättning Oklart med A-kassa för svenska gränspendlare Socialförsäkringstillhörighet vid arbete i flera länder?? NY: Rätt till sjukpenning vid arbete i Danmark och bosättning i Sverige*? Andra regler och bestämmelser Icke EU-medborgare som bor i Sverige eller Danmark kan inte ta arbete på andra sidan sundet Omöjligt med praktik på andra sidan sundet Svenska företag tar inte lärlingar från Danmark Utbildningar/behörigheter/auktorisationer inte lika värda på båda sidor av?? Sundet NY: Process om CPR-nummer (personnummer)*? Källa: DAMVAD 2015 Not: = olöst? = delvis löst - = fortsatt aktuellt = ökad aktualitet Not: *Dessa hinder är nya och var således inte en del av Öresundskomiteens databas innan. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 5

6 Sex barriärer bör prioriteras särskilt av Öresundskomiteen framöver (se röd triangel längst till höger i Figur 1.1). Fyra av dem har aktualiserats på senare år: Regler för överföring av pensionskapital Långsam hantering av expertskatten Arbetsmöjligheter för icke-eu-medborgare Praktik på andra sidan sundet. Två upplevs som avgörande for öresundsborna: Transportkostnader Tågförseningar. De sex gränshinder som bör prioriteras särskilt högt kan inte enkelt lösas på kort sikt. Rekommendationen ska därför ses som ett uttryck för att Öresundskomiteen både ska fokusera på de möjligheter, som uppstår på kortare sikt med att lösa gränshinder, men också arbeta långsiktigt och strategiskt för att finna lösningar på de hinder, som är mer komplexa att lösa. DAMVAD rekommenderar således, att Öresundskomiteen fortsätter arbetet med att ta bort de resterande gränshindren, då potentialen att få bort samtliga gränshinder är hög. Figur 1.2 visar en uppdaterad kartläggning av antalet lösta, delvis lösta och olösta gränshinder efter studiens färdigställande. FIGUR 1.2 Antal lösta, delvis lösta och olösta barriärer efter Tema/Status Lösta Delvis lösta Olösta Totalt Skatter och avgifter Rätt till förmåner Andra regler och bestämmelser Totalt Källa: DAMVAD 2015 Not: *Kulturella barriärer (olöst) är en del av Öresundskomiteens databas, men inkluderas inte i denna studie, varför summeringen blir Hur kan Öresundskomiteen stärka Öresundsintegrationen? Studien har resulterat i en rad rekommendationer kopplade till samtliga hinder. Dessa rekommendationer kan Öresundskomiteen använda i framtida prioriteringar av arbetet med att öka Öresundsintegrationen. Beskattning, socialförsäkring och A-kassa vid start av eget företag Øresunddirekt Business kan initiera ett samarbete med rådgivningsorganisationen ALMI i Sverige för att sprida information om erbjudandet till företag. ALMI erbjuder rådgivning, lån och riskkapital i alla faser av ett företags uppstart, och har riktad information till entreprenörer i Region Skåne. Öresundskomiteen kan inleda ett samarbete med Europakommissionens informationsportaler SOLVIT, som tillhandahåller rådgivning till företag i EU, och Eures, som ger råd till EUmedborgare som önskar rekrytera, sök jobb eller studera i ett annat EU-land. Socialförsäkring vid extra arbete i hemlandet Öresundskomiteen kan arbeta aktivt för at skapa politisk uppmärksamhet i Danmark kring problemet genom att föra en dialog med den danska regeringen och Folketingets Sysselsättningskommitté för att kunna stärka implementeringen i Danmark. Höga utlandstaxor för telefoni trots korta avstånd Öresundskomiteen kan arbeta för en ytterligare sänkning av eurotaxan, alternativt en gemensam marknad för telefoni över Öresund, vilken kommer skapa ytterligare priskonkurrens. Höga transportkostnader över sundet Öresundskomiteen har genomfört en analys av de nuvarande prissättningsmodellernas (brotaxor och tågpriser) effekt på pendling. Resultatet av detta kan fortsätta att spridas för att 6 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

7 höja profilen för barriär omfattningen och konsekvenserna. För att ytterligare belysa den trafikpolitiska frågan kan ett analysarbete eventuellt kompletteras med anordnandet av en konferens med relevanta aktörer, experter och politiker. Öresundskomiteen bör arbeta för ett ökat samarbete mellan trafikoperatörerna i Danmark och Sverige. Tågförseningar Öresundskomiteen kan arbeta för ökat samarbete mellan trafikoperatörerna i Danmark och Sverige för att minska strukturella skillnader som kan öka förseningar. Öresundskomiteen kan intensifiera arbetet med att informera om befintliga initiativ: Skånetrafiken-biljettens giltighet i tunnelbana, buss och DSB-tåg i Köpenhamn DSB-biljettens giltighet till Skånetrafikens bussar och Pågatåg i Sverige DSB Øresund pendlarrestidsgaranti (DSB Øresund Pendler Rejsetidsgaranti) Skånetrafiken Resegaranti Online. Långsam hantering av expertskatten Öresundskomiteen kan fortsätta att arbeta med att förkorta handläggningstiden och att göra lagen flexibel nog för att kunna omfatta gränspendlare. Oklart med A-kassa för svenska gränspendlare Öresundskomiteen kan intensifiera samarbetet med Arbetslöskassornas Samarbetsorganisation (SE) och AK-Samvirke (DK) för att skapa en bättre informationsbas hos a-kassorna. Rätt till sjukpenning (NY) Öresundskomiteen kan formulera hindret för den danska regeringen och Folketingets sysselsättningskommitté för att belysa de utmaningar som är förknippade med kriterierna för export av sjukpenning och för att stärka förvaltningspraxis i Danmark. Øresunddirekt kan öka informationsspridningen om sjukpenningsreformen i Danmark så att Öresundsmedborgare och arbetsgivare görs medvetna om kriterierna. Icke EU-medborgare som bor i Sverige eller Danmark kan inte ta arbete på andra sidan Sundet Öresundskomiteen kan arbeta aktivt för at skapa politisk uppmärksamhet i Danmark kring problemet genom att föra en dialog med utskottet för invandrings- och integrationspolitik. Utbildningar/behörigheter/auktorisationer inte lika värda på båda sidor av Sundet Informationsarbetet via Øresunddirekt kan intensifieras genom samarbete med branschorganisationer, i synnerhet i Sverige, för att göra det mer transparent vilka kvalifikationer som rör utövandet av yrken. Öresundskomiteen kan uppmuntra till att fler yrken omfattas av automatiskt erkännande i Norden. Genom att ingå i ett tätare samarbete med Nordiska Ministerrådet och NORRIC om automatiskt erkännande kan Öresundskomiteen bidra med kunskap till processen. Öresundskomiteen kan uppmuntra Utbildnings- och Forskningsministeriet (DK) till att ett antal kurser och kortare utbildningar under Arbejdstilsynet (DK) avregleras i Danmark. Öresundskomiteen kan ingå samarbete med Erhvervsstyrelsen (DK) och Bolagsverket (SE) om gemensamma kontaktpunkter, eftersom det finns en mängd ömsesidig information som Öresundskomiteen och respektive råd kan dra nytta av. Process om CPR-nummer (personnummer) (NY) Öresundskomiteen kan intensifiera sin dialog med andra informationstjänster, såsom International House Copenhagen som erbjuder hjälp ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 7

8 till invandrare att ansluta sig till huvudstadsregionen. Det kan göras samtidiga insatser för att främja tjänster som dessa i båda länderna. Öresundskomiteen kan anordna workshops med relevanta myndigheter och kommuner i Öresund för att skapa medvetenhet om ärendehanteringsprocessens ömsesidiga beroenden och därmed skapa bättre samordning. Öresundskomiteen kan fortsätta arbetet med att lyfta fram gemensamma drag och styrkor av befintliga samarbeten i Öresundsregionen. Öresundskomiteen kan i förlängningen därav intensifiera befintliga samarbeten med aktörer och organisationer i hela regionen, eftersom detta har en positiv effekt på informationsnivån. Ett institutionaliserat samarbete på arbetsmarknadsområdet kan bidra till att öka integrationen på arbetsmarknaden i Öresund. Ett politiskt arbetsmarknadsråd kan fungera som länk mellan jobcentrene i Danmark och Arbetsförmedlingen i Sverige. Öresundskomiteen kan bringa turistorganisationerna i båda länderna samman inom kulturell integration. Detta kräver att kommuner och regioner på båda sidor av Öresund frångår den nationellt inriktade tankegången och istället riktar in sig på en gemensam Öresundsidentitet. För fyra hinder gäller att det inleds ett utredningsarbete i annan regi, vilket kommer att resultera i konkreta rekommendationer. Det rör sig om A-SINK eller bara vanlig SINK för konstnärer, Dyrt och delvis omöjligt att flytta pensionskapital, Omöjligt med praktik på andra sidan Sundet och Svenska företag tar inte lärlingar från Danmark. Därför innehåller denna rapport inga rekommendationer för dessa fyra hinder Allmänna rekommendationer I samband med studiens färdigställande har det framkommit ett antal rekommendationer från medverkande experter och Öresundsmedborgare av mer generell karaktär. 8 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

9 2 Anbefalinger til øget integration i Øresund 2.1 Status på grænsebarrierer Öresundskomiteen har over en årrække arbejdet aktivt for at øge integration i Øresundsregionen. Som følge af et massivt arbejde med at ændre de lovgivningsmæssige rammer og øge informationsniveauet er mange af de barrierer, der hidtil har eksisteret for, at man som øresundborger har kunne pendle mellem Danmark og Sverige, fjernet. I dag eksisterer en række barrierer stadig. Öresundskomiteen har derfor bedt DAMVAD om at gennemføre en analyse af grænsebarrierer for at pendle over Øresund for at arbejde, studere eller drive virksomhed. Rapporten identificerer en række potentielle barrierer og analyserer, hvorvidt de forsat er aktuelle. Rapporten munder ud i en række anbefalinger til, hvordan de barrierer, der fortsat er aktuelle, kan overkommes for fremadrettet at styrke øresundsintegrationen. 2.2 Hvilke barrierer bør prioriteres? I undersøgelsen er udvalgt 15 barrierer af i alt 43 opgjort i Öresundskomiteens database over eksisterende grænsebarrierer. De er udvalgt på baggrund af en vurdering af, hvor mange øresundsborgere, der møder barrieren, og i hvilken grad barrieren er afgørende for bevægelighed over Øresund. To nye barrierer er derudover fremkommet i undersøgelsen. 17 barrierer har derfor været genstand for undersøgelsen. Undersøgelsen konkluderer, at de alle 17 i en vis udstrækning (fortsat) udgør en hindring for integration i Øresundsregionen (status før og status nu i Figur 2.1). FIGUR 2.1 Grænsebarriererne er fortsat aktuelle, men seks kræver særlig prioritering Grænsebarriere Status før Status nu Prioritet Skatte- og afgiftsmæssige forhold Beskatning, socialforsikring og A-kasse ved start af egen virksomhed Socialforsikringen ved ekstra arbejde i hjemland?? Udlandstakster for telefoni?? Transportomkostninger over Øresund Togforsinkelser over Øresund Skatteregler for kunstnere i Sverige (A-SINK) Pensionskapital Langsom administration af "ekspertskatten"?? Ret til ydelser A-kasse tilhørsforhold for timelønsansatte A-kasse for svenske grænsependlere Tilhørsforhold i forhold til socialforsikring ved arbejde i flere lande?? NY: Ret til sygedagpenge ved arbejde i Danmark og bopæl i Sverige*? Andre regler og bestemmelser Jobmuligheder for ikke-eu-borgere Praktik på den anden side af sundet Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark Kvalifikationer og autorisationer ikke ligeværdige på begge sider?? NY: Proces omkring cpr-nummer*? Note: = uløst? = delvist løst - = fortsat aktuel = stigende aktualitet Note: *Disse barrierer er nye og var dermed ikke en del af Öresundskomiteens database før ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 9

10 Seks barrierer bør prioriteres særligt højt af Öresundskomiteen fremadrettet (se rød trekant i kolonne yderst til højre i Figur 2.1). Fire af dem er aktualiseret gennem de seneste år: Regler for overførsel af pensionskapital Langsom administration af ekspertskatten Jobmuligheder for ikke-eu-borgere Praktik på den anden side af sundet. To opleves som afgørende for øresundsborgere: Transportomkostninger Togforsinkelser. De seks grænsebarrierer, der bør prioriteres særligt højt, kan ikke nødvendigvis fjernes på kort sigt. Anbefalingen skal derfor ses som et udtryk for, at Öresundskomiteen både skal fokusere på de muligheder, der opstår på kortere sigt for at fjerne grænsebarriererne, men også skal arbejde langsigtet og strategisk med at finde løsninger på de barrierer, der er komplekse at fjerne. DAMVAD anbefaler ligeledes, at Öresundskomiteen fortsat arbejder med at fjerne de resterende grænsebarrierer, da potentialet i at fjerne samtlige grænsebarrierer er højt. Figur 2.2 viser en opdateret opgørelse over antallet af løste, delvist løste og uløste grænsebarrierer efter undersøgelsens gennemførsel. FIGUR 2.2 Antal løste, delvist løste og uløste barrierer efter Tema/Status Løste Delvist Uløste I alt løste Skatter og afgifter Ret til ydelser Andre regler og bestemmelser I alt Note: *Kulturelle barrierer (uløst) er en del af Öresundskomiteens database, men indgår ikke i dette studie, hvorfor opgørelsen summerer til Hvordan kan Öresundskomiteen styrke øresundsintegrationen? Undersøgelsen er mundet ud i en række anbefalinger, der knytter sig til hver enkelt barriere. Disse anbefalinger kan Öresundskomiteen bruge i de fremadrettede prioriteringer af arbejdet med at øge øresundsintegration. Beskatning, socialforsikring og A-kasse ved start af egen virksomhed Øresunddirekt Business kan indlede et samarbejde med rådgivningsorganisationen ALMI i Sverige for at udbrede information om tilbud til virksomheder. ALMI tilbyder rådgivning, lån og risikokapital i alle faser af en virksomheds opstart, og har målrettet information til entreprenører i Region Skåne. Öresundskomiteen kan indlede et samarbejde med Europa-Kommissionens informationsportaler SOLVIT, der yder rådgivning til virksomheder i EU, og Eures, der rådgiver EU-borgere, der ønsker at rekruttere, søge job eller studere i et andet EU-land. Socialforsikringen ved ekstra arbejde i hjemland Öresundskomiteen kan italesætte barrieren over for den danske regering og Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at styrke implementering i Danmark. Udlandstakster for telefoni Öresundskomiteen kan arbejde for en yderligere sænkelse af euro-tariffen, alternativt et fælles marked for telefoni på tværs af Øresund, der vil skabe yderligere konkurrence på priser. Transportomkostninger over Øresund Öresundskomiteen har fået gennemført en analyse af de nuværende prissætningsmodellers (brotakster og togpriser) effekt på pendling. Resultaterne af denne kan fortsat formidles for at synliggøre barrierens omfang og konsekvenser. 10 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

11 Til yderligere at sætte fokus på den trafikpolitiske problemstilling kan et analysearbejde eventuelt suppleres med afholdelse af en konference med relevante aktører, eksperter og politikere. Öresundskomiteen kan arbejde for et øget samarbejde mellem trafikoperatørerne i Danmark og Sverige. Togforsinkelser Öresundskomiteen kan arbejde for et øget samarbejde mellem trafikoperatørerne i Danmark og Sverige for at mindske strukturelle forskelle, der kan øge forsinkelser. Öresundskomiteen kan intensivere arbejdet for at informere om eksisterende initiativer: Skånetrafiken-billets gyldighed i metro, bus og DSB-tog i København DSB-billets gyldighed til Skånetrafikens busser og Pågatåg i Sverige DSB Øresund Pendler Rejsetidsgaranti Skånetrafiken Resegaranti Online. Langsom administration af "ekspertskatten" Öresundskomiteen kan fortsat arbejde for at sagsbehandlingstiden nedbringes, og at loven bliver fleksibel nok til at kunne omfatte grænsependlere. A-kasse tilhørsforhold for svenske pendlere Öresundskomiteen kan intensivere samarbejdet med Arbetslöskassornas Samarbetsorganisation (SE) og AK-Samvirke (DK) om at skabe et bedre informationsgrundlag hos a-kasserne. Ret til sygedagpenge (NY) Öresundskomiteen kan italesætte barrieren over for den danske regering og Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at synliggøre de udfordringer, der er forbundet med kriterierne for eksport af sygedagpengeydelsen og for at styrke forvaltningspraksis i Danmark. Øresunddirekt kan øge informationsindsatsen om sygedagpengereformen i Danmark, så øresundsborgere og arbejdsgivere bliver gjort opmærksomme på kriterierne. Jobmuligheder for ikke-eu-borgere Öresundskomiteen kan arbejde aktivt for at skabe politisk opmærksomhed i Danmark omkring problemet ved at gå i dialog med Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Lovregulerede erhverv og autorisationer Informationsarbejdet gennem Øresunddirekt kan intensiveres i et samarbejde med brancheorganisationer i særligt Sverige for at gøre det mere gennemsigtigt, hvilke kvalifikationer der knytter sig til udøvelsen af erhverv. Öresundskomiteen kan tilskynde til, at flere erhverv bliver genstand for automatisk anerkendelse i Norden. Ved at indgå i et tættere samarbejde med Nordisk Ministerråd og NORRIC om automatisk anerkendelse kan Öresundskomiteen bidrage med viden til processen. Öresundskomiteen kan tilskynde Uddannelsesog Forskningsministeriet (DK) til at en række kurser og kortere uddannelser under Arbejdstilsynet (DK) bliver dereguleret i Danmark. Öresundskomiteen kan indgå i samarbejde med Erhvervsstyrelsen (DK) og Bolagsverket (SE) om Kvikskranken, da der er en række gensidige informationer som hhv. Öresundskomiteen og styrelserne kan drage nytte af. Proces omkring cpr-nummer (NY) Öresundskomiteen kan intensivere sin dialog med andre informationstjenester som fx International House Copenhagen, der tilbyder at hjælpe udlændinge i forbindelse med tilflytning til Region Hovedstaden. Der kan samtidig gøres en indsats for at promovere tjenester som disse i begge lande. Öresundskomiteen kan afholde workshop med relevante myndigheder og kommuner i Øresund ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 11

12 for at skabe synlighed om sagsbehandlingsprocessens gensidige afhængigheder og dermed skabe bedre koordination. For fire barrierer gælder det, at der er igangsat et udredningsarbejde i andet regi, som skal munde ud i specifikke anbefalinger. Det vedrører Skatteregler for kunstnere i Sverige (A-SINK), Pensionskapital, Praktik på den anden side af Sundet og Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark. Derfor indeholder denne rapport ikke anbefalinger til disse fire barrierer Generelle anbefalinger I undersøgelsens gennemførsel er fremkommet en række anbefalinger fra de medvirkende eksperter og øresundsborgere af mere generel karakter. Öresundskomiteen kan fortsætte arbejdet med at fremhæve fællesnævnere og styrker ved eksisterende samarbejder i Øresundregionen. Öresundskomiteen kan i forlængelse heraf intensivere de eksisterende samarbejder med aktører og organisationer i hele Øresundsregionen, da dette har en positiv effekt på informationsniveauet. Et institutionaliseret samarbejde på arbejdsmarkedsområdet kan være med til at øge integrationen på arbejdsmarkedet i Øresund. Et politisk arbejdsmarkedsråd kan fungere som bindeled mellem jobcentrene i Danmark og Arbetsförmedlingen i Sverige. Öresundskomiteen kan bringe turismeorganisationerne i begge lande sammen om kulturel integration. Det kræver, at kommuner og regioner på begge sider af Øresund fralægger sig den nationalorienterede tankegang og orienterer sig mod en fælles Øresundsidentitet. 12 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

13 3 Hvorfor øget integration i Øresund? 3.1 Pendling er central for vækst i Øresund Øresundsregionen er en af de mest dynamiske byregioner i Europa. Den forventes at vokse med indbyggere frem mod Fra omkring 2024 vil Øresundsregionen via en fast forbindelse over Femern Bælt være forbundet til Tyskland. Dermed er Øresundsregionen i international konkurrence om at tiltrække arbejdskraft og virksomheder. arbejde, studere eller drive virksomhed på begge sider af sundet. De seneste tal viser dog, at antallet af pendlere er faldet siden 2008 (Figur 3.1). FIGUR 3.1 Pendlere over Øresund (antal/år) Pendlingen har en enorm betydning for Øresundsregionens vækst. Blandt andet bidrog Øresundspendlerne i 2012 med 5 mia. DKK til den danske økonomi, mens svenske øresundspendlere sammenlagt tjener 600 mio. SEK per år 2. Fakta om pendlingen i Øresundsregionen personer arbejder i Øresundsregionen. 70 pct. af regionens hjem er koncentrerede omkring Øresund personer pendler dagligt fra deres bopæl til den anden side af Øresund. Hertil kommer ferie- og deltidsansatte. 94 pct. af Øresundspendlerne bor i Sverige og arbejder i Danmark. 72 pct. af alle pendlere i Øresundsregionen er ansat i den private sektor. 60 pct. af togpassagererne i Øresundstoget er arbejdseller studiependlere. Kilde: Øresundsdatabasen, 2012: En gemensam infrastruktur för gränsregional utveckling Öresundskomiteen har derfor udarbejdet en udviklingsstrategi (ØRUS), som skal sikre og udbygge Øresundsregionens fremtidige betydning. Et centralt element i strategien er arbejdet for at skabe ét fælles arbejdsmarked i regionen, hvor folk let kan Kilde: Note: Data fra 2013 bygger på kvartalstal, hvorfor 2013 ikke kan anses for at være helt retvisende for den faktiske pendling. 3.2 Store gevinster ved at fjerne grænsebarrierer I rapporten Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen estimeres den samfundsøkonomiske gevinst til 1 mia. DKK ved at fjerne tre særligt vigtige grænsebarrierer: Svensk bosiddende, ikke-eu borgeres manglende mulighed for at kunne arbejde i Danmark Nationale autorisationskrav til en række erhverv Problemer med at arbejde i to lande samtidig 3. Disse barrierer er illustrative for det potentiale, der ligger i at fjerne grænsebarrierer i Øresundsregionen. Der er således meget markante gevinster ved 1 Ørestat III (Øresundsdatabasen 2014) 2 Øresundsdatabasen, 2012: En gemensam infrastruktur för gränsregional utveckling 3 Öresundskomiteen, 2013: Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 13

14 at knytte Øresundsregionen tættere sammen. Som det fremgår af nedenstående tabel har Øresundsbroen siden dens åbning i 2000 medført samfundsøkonomiske gevinster for 57 mia. DKK. Større kundegrundlag: Foruden at regionen bliver mere attraktiv for udenlandske virksomheder, får virksomheder lettere og billigere adgang til et større kundegrundlag 4. FIGUR 3.2 Samfundsøkonomiske gevinster i mia. kr. DKK SEK Øresundspendlernes løft af værditilvækst Reducerede rejseomkostninger I alt Kilde: Öresundskomiteen, 2013: Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen Gevinsterne er toppen af isbjerget, da de alene er opstået som følge af værditilvæksten fra en øget strøm af øresundspendlere og reducerede rejseomkostninger. De medtager dermed ikke andre dynamiske effekter. Overordnet set kan fordelene ved en mere integreret Øresundsregion opdeles i tre typer af effekter: Arbejdsmarkedseffekter: Arbejdskraften bliver mere mobil. Det giver en mere effektiv allokering af arbejdskraften, ligesom det kan virke konjunkturudglattende pga. adgangen til et større arbejdsopland. Et større arbejdsopland betyder også, at kompetencer matches bedre på tværs af Øresund, hvilket skaber en mere optimal udnyttelse af arbejdskraften og dermed højere produktivitet og velstand. Skalaeffekter: Øresundsregionen får mere tyngde. Fx er Kastrup Lufthavn efter Øresundsbroens åbning blevet en af Nordeuropas lufthavns- hubs, og senest er det blevet besluttet, at regionen bliver hjemsted for forskningsanlægget ESS, der vil accelerere regionens styrkeposition på forskningsområdet. 3.3 Grænsebarrierer hæmmer øresundsintegrationen En væsentlig forudsætning for at høste det fulde potentiale af ovenstående effekter er, at virksomheder og arbejdskraft så vidt som muligt kan bevæge sig frit i Øresundsregionen på tværs af Danmark og Sverige. De to landes forskelligartede love og regler har dog givet anledning til en række såkaldte grænsebarrierer, der medfører en række utilsigtede effekter for pendlingen. Hvad er en grænsebarriere? Grundlæggende kan en grænsebarriere defineres som: [ ] et problem, der opstår, når en borger eller virksomhed bevæger sig over en nordisk grænse, og som ikke ville eksistere, hvis borgeren eller virksomheden bevægede sig inden for ét lands grænser. Kilde: Hallo Norden Rækken af grænsebarrierer hæmmer vækstpotentialet, den frie bevægelighed og konkurrenceevnen i regionen 5. Barriererne eksisterer særligt inden for det administrative område, der vedrører skatter og afgifter samt arbejdsløshedsunderstøttelse, men eksisterer også i forhold til adgang til arbejdsmarkedet. 4 Dansk Erhverv og Handelskammaren, Öresundskomiteen, 2010: 33 grænsehindringer 14 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

15 3.4 Stor politisk bevågenhed 3.5 Udfordringer fremadrettet I takt med en væsentligt større politisk opmærksomhed på at skabe en sammenhængende og konkurrencedygtig øresundsregion siden åbningen af Øresundsbroen i juli 2000, er arbejdet med at fjerne grænsebarrierer blevet intensiveret. Det arbejde har løbende været højt prioriteret af Öresundskomiteen. Til trods for det store arbejde med at lette pendling over Øresund er der fortsat betydelige udfordringer. Öresundskomiteen har konstrueret et integrationsindeks, som viser graden af integration mellem Danmark og Sverige sammenlignet med år Integrationen har siden 2007 været nedadgående. Overordnet set er der igennem de sidste 10 år gjort store fremskridt med at fjerne grænsebarrierer, fremme samarbejdet mellem danske og svenske myndigheder og styrke informationstjenesterne. Først blev Grænsehindringsforum stiftet i 2008 af de nordiske regeringer for at nedbryde uhensigtsmæssige grænsebarrierer. Siden er dette forum blevet erstattet af Grænsehindringsrådet, der blev nedsat i 2014 som politisk organ i regi af Nordisk Ministerråd for, på vegne af de nordiske regeringer, at fremme den frie bevægelighed for virksomheder og borgere. Begge råd har modtaget input fra Öresundskomitteen om grænsebarrierer på begge sider af sundet. FIGUR 3.3 Graden af Øresundsintegration Sideløbende med indsatsen om at fjerne barrierer inden for lovgivning, er informations- og vejledningsindsatsen, blevet stadig mere omfattende og institutionaliseret. Informationstjenesten Øresunddirekt oplyser pendlere og virksomheder i både Sverige og Danmark om alle relevante offentlige forhold. Det har været medvirkende til at fjerne en grundlæggende informationsbarriere, og mindske usikkerheden om, hvilke regler man er omfattet af, og hvordan man skal agere. Hallo Norden er en anden informationstjeneste forankret i Nordisk Ministerråd. Den fungerer som en bredere informationsportal til borgere i Norden og informerer også om grænsebarrierer. Samtidig har særligt skattemyndighederne i Danmark og Sverige oprettet selvstændige informationssider til pendlere for at nedbryde informationsbarrierer om skat. Kilde: Öresundskomiteens integrationsindeks Note: 2000 = 100. Integrationsindekset er baseret på fem delindeks, der dækker hhv. transport og kommunikation, kultur, arbejdsmarked, boligmarked og erhvervsliv. Øresundsintegrationen er derfor udfordret. Her udgør grænsebarriererne en af de væsentligste nøglefaktorer til at styrke Øresundsregionen. Læsevejledning Rapporten er struktureret i tre hovedkapitler. Kapitel 4 viser det arbejde, Öresundskomiteen har foretaget for at fjerne grænsebarrierer, og afgrænser barriererne i undersøgelsen. Kapitel 5 gennemgår resultaterne af en survey blandt øresundsborgere om oplevede grænsebarrierer. Kapitel 6 tegner et billede af de udvalgte barrierers aktualitet ud fra en række ekspertinterview og indsigter fra surveyen. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 15

16 4 Hvilke er de centrale barrierer? Med baggrund i en tidligere analyse af grænsebarrierer afgrænser dette kapitel de barrierer, der er en del af denne undersøgelses fokus. Undersøgelsens metode skitseres slutteligt. 4.1 Database over grænsebarrierer Öresundskomiteen har været og er en særdeles aktiv aktør i arbejdet med at fjerne eksisterende grænsebarrierer. I 2010 udarbejdede de en central rapport, der identificerede 33 prioriterede, oplevede grænsebarrierer på baggrund af interview med erhvervslivet, arbejdstagerorganisationer og private rådgivningsbureauer. Rapporten skabte synlighed omkring nogle af de betragtelige barrierer, som eksisterende og potentielle grænsependlere møder, når de bor i enten Danmark eller Sverige og vil pendle for at studere, arbejde eller drive virksomhed. I Öresundskomiteens rapport skelnes der mellem forskellige niveauer af grænsebarrierer: Lovgivningsmæssige, informationsmæssige og markedsmæssige barrierer. Siden Öresundskomiteen udgav sin rapport er flere af de identificerede barrierer blevet fjernet via et effektivt lobbyarbejde. Öresundskomiteen har på baggrund af dette arbejde etableret en dynamisk grænsebarrieredatabase, der løbende opdateres for at informere om hhv. løste og uløste grænsebarrierer. Databasen indeholder på nuværende tidspunkt 43 grænsebarrierer og opdateres løbende. I denne rapport har vi inddelt barriererne i tre analytiske temaer: Skatter og afgifter, Ret til ydelser og Andre regler og bestemmelser. Temaerne er ikke gensidigt udelukkende mange af barriererne under Skatter og afgifter vedrører også regulering men tjener som en hensigtsmæssig analytisk opdeling. Tematisk opdeling af grænsebarrierer Skatter og afgifter: Grænsebarrierer, der har direkte og negative økonomiske konsekvenser for grænsependlere i form af skatter og afgifter (fx pensionsregler, skatteregler og afgifter) Ret til ydelser: Grænsebarrierer, der har direkte og negative konsekvenser for grænsependleres ret til sociale ydelser (fx dagpenge, barsels- og sygedagpenge og børnecheck). Andre regler og bestemmelser: Grænsebarrierer, der ved lov forhindrer grænsependlere i bestemte aktiviteter på tværs af sundet (fx lovregulerede erhverv, autorisationskrav, regler om opholds- og arbejdstilladelse for ikke-eu borgere) Figur 4.1 viser en opgørelse over antallet af løste, delvist løste og uløste grænsebarrierer før undersøgelsens gennemførsel. FIGUR 4.1 Antal løste, delvist løste og uløste barrierer før undersøgelsen Tema/Status Løste Delvist løste Uløste Skatter og afgifter Ret til ydelser I alt Andre regler og bestemmelser I alt Note: *Kulturelle barrierer (uløst) er en del af Öresundskomiteens database, men indgår ikke i dette studie, hvorfor antallet summerer til 42. Figur 4.2 udspecificerer barrierernes status i Öresundskomiteens database før denne undersøgelses påbegyndelse. 16 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

17 FIGUR 4.2 Oversigt over grænsebarrierer og deres status fra Öresundskomiteens database før undersøgelsen Grænsebarriere Status før Skatter og afgifter Dansk kapitalpension beskattes i begge lande Bankoverførsler tager tid og koster penge Dansk løsning for svensk firmabil i Danmark Etårsgrænse for dansk firmabil i Sverige Svært at sammenligne skatter Socialforsikringen ved ekstra arbejde i hjemland ved bopæl i Sverige og arbejde i Danmark Beskatning, socialforsikring og A-kasse ved start af egen virksomhed Socialforsikringen ved ekstra arbejde i hjemland ved bopæl i Danmark og arbejde i Sverige Udlandstakster for telefoni? Transportomkostninger over Øresund Togforsinkelser over Øresund Skatteregler for kunstnere i Sverige (A-SINK) Pensionskapital Langsom administration af "ekspertskatten"? Pensioner i nabolandet Forskellige valutaer Udlandsporto Ret til ydelser Arbejdsløse med bopæl i Sverige, som søger arbejde i Danmark, får ikke rejseerstatning Ingen ret til tjenesteledighed ved politisk arbejde Optrapning af ret til fuld børnecheck Ret til rehabilitering i hjemlandet Indkomstforsikring stopper, når du skifter land Svenskere med lærlingeplads i Danmark får ikke rejsegodtgørelse Forældreledighed opgøres på forskellige måder (barselsdagpenge) A-kasse tilhørsforhold for timelønsansatte A-kasse for svenske grænsependlere Tilhørsforhold i forhold til socialforsikring ved arbejde i flere lande? A-kasse efter studier i Sverige når man har arbejdet i Danmark før studierne Fejlmelding til A-kasse medfører mistet ret til indkomstbaserede ydelser Andre regler og bestemmelser Jobmuligheder for ikke-eu-borgere Praktik på den anden side af sundet Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark Uddannelser, kvalifikationer og autorisationer ikke ligeværdige på begge sider? "Pillepas" Visumtvang for asylansøgere i Danmark Danske sommerhusejere i Sverige får ikke svensk personnummer Studentermedhjælpere findes kun i Danmark Offentlige fonde kan ikke agere på tværs af grænsen? Dyretransport til og fra Bornholm (navnlig husdyr)? Montørreglen anvendes ikke i Danmark Import af slagtedyr fra Danmark stoppes af certifikat regler Danske universiteter opkræver gebyr for enkeltkurser for udenlandske studerende (inkl. svenske) pba. Note: Blå markeringer markerer de barrierer, der er genstand for undersøgelsen. = uløst? = delvist løst = løst. Note: Kulturel barriere er en del af Öresundskomiteens database, men indgår ikke som en del af denne liste. Note: *Denne barriere er fremkommet i undersøgelsen og var dermed ikke en del af Öresundskomiteens database før. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 17

18 4.2 Afgrænsning af barrierer i undersøgelsen 4.3 Undersøgelsens metode I alt 23 grænsebarrierer er stadig uløste. I denne rapport er udvalgt 15 prioriterede grænsebarrierer i samarbejde med Öresundskomiteen, som undersøgelsen vil centrere sig om (markeret med blå i figur 4.2). Udvælgelsen er foretaget ud fra en vurdering af en række parametre: Antal, hyppighed, regulering, effekt og ekstern validering. Det er på den måde ikke et udtryk for, at resten af de uløste barrierer ikke er nødvendige at arbejde på at løse, men at der i denne undersøgelse fokuseres på dem, der berører flest øresundborgere oftest og vil have en stor effekt hvis, de løses. Model for udvælgelse af grænsebarrierer: Grænsebarrierer er udvalgt på følgende parametre: Antal: Hvor mange personer berøres af den givne grænsebarriere (fx alle, der overvejer at pendle og alle eksisterende pendlere) Hyppighed: Hvor ofte berøres personerne (fx dagligt ved togforsinkelser og transportpriser) Regulering: Eksisterer barrieren ved lov? I så fald hvor kompleks er den lovgivning, barrieren er omfattet af, og hvor komplekst er det dermed at ændre den lovgivning, som barrieren er omfattet af Effekt: Hvor stor en effekt har det, at fjerne den (fx økonomisk, praktisk eller psykologisk) Ekstern validering: Hvor central grænsebarrieren er i forskningslitteratur og eksisterende analyser. Gennem en række kvalitative interview med eksperter inden for de udvalgte barrierer har vi indsamlet viden om, hvorvidt de 15 barrierer fortsat eksisterer, om nye barrierer er opstået samt kvalificerede løsningsforslag og anbefalinger til, hvordan barriererne kan overkommes. Eksperterne repræsenterer en række centrale aktører i Øresundsregionen med en stor viden om de udvalgte barrierer (se liste i bilag). En repræsentativ survey blandt øresundborgere besvaret af 1010 respondenter danner yderligere baggrund for at kvalificere, hvilke af de udvalgte barrierer der i særlig grad opleves af borgerne i Øresundsregionen (se Bilag 1 for yderligere om undersøgelsens metode). Sådan bruger vi datakilderne: Ekspertinterview: Indsigterne fra otte kvalitative interview vil i høj grad blive brugt til at vurdere, hvorvidt de identificerede grænsebarrierer fortsat er aktuelle, ligesom de vil give væsentlige input til løsningsforslag og anbefalinger (se liste i Bilag 1) Survey til øresundsborgere: Resultaterne fra surveyen vil supplere indsigterne fra de kvalitative interview og kvantificere de forskellige barrierer for at synliggøre den oplevede betydning for pendling over Øresund. De 15 barrierer er som følge heraf nogle, der berører en betragtelig mængde af øresundsborgere i deres hverdag, er komplekse at overkomme og er omkostningsfulde for borgerne og for Øresundregionen som helhed. Derudover er de valideret af eksisterende litteratur og undersøgelser. Det er dermed også de barrierer, der er størst potentiale for Öresundskomiteen i at fjerne for at skabe vækst og fremdrift i Øresundsregionen. I næste afsnit præsenteres de overordnede resultater af den gennemførte survey blandt øresundsborgere. 18 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

19 5 Et integreret arbejdsmarked for øresundsborgere DAMVAD har foretaget en repræsentativ survey blandt 1010 borgere i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne om oplevede grænsebarrierer. Dette kapitel præsenterer surveyens overordnede resultater. 5.1 Øresundsborgernes holdning til pendling over Øresund, mens 11 pct. har overvejet at begynde at pendle. 77,6 pct. har ikke overvejet at pendle (Figur 5.1). FIGUR pct. overvejer at pendle over Øresund Surveyen er foretaget ved hjælp af et webbaseret spørgeskema til et repræsentativt udsnit af befolkningen i Øresund. Den endelige stikprøve består af 1010 respondenter, der på centrale baggrundsvariable som køn, alder, uddannelse og indkomst er repræsentativ for befolkningen i Øresundsregionen (se Bilag 1, afsnit 7.2). 84,6% 2,7% 11,0% 1,8% Pendler Overvejer at pendle Tidligere pendlere Overvejer ikke at pendle I surveyen er respondenterne blevet bedt om at besvare et spørgsmål om, hvorvidt de enten pendler over Øresund eller har overvejet at pendle for at arbejde eller studere. 2,7 pct. af de adspurgte pendler Note: Andelene er vægtet. n = 1010 Q13 Har du overvejet én af følgende muligheder? FIGUR 5.2 Fordeling af ikke-pendleres årsag til ikke at overveje pendling (flere svar mulige) Jeg har allerede et arbejde i det land, jeg bor i. 51% Transporttiden er for lang. Jeg tror, jeg kan finde arbejde i det land, jeg bor i Transportomkostningerne er for høje (fx broafgift, togpriser mv.) 16% 21% 20% Der er kulturelle og sproglige udfordringer Jeg ved ikke, hvor jeg skal søge efter arbejde Min uddannelse kan ikke 'oversættes' over Øresund 2% 6% 4% Andet (angiv venligst i tekstfeltet) 15% Ved ikke 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Andelene er vægtet. n = 784 Q18 Hvad er hovedårsagerne til, at du ikke har overvejet at pendle over Øresund? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 19

20 Nuværende jobsituation har en betydning Blandt de respondenter, der ikke har overvejet at pendle, svarer over halvdelen (51 pct.), at årsagen til dette er, at de allerede har et arbejde i det land, de er bosat i (Figur 5.2). Det viser, at det i høj grad er den eksisterende jobsituation for øresundsborgerne, der er retningsgivende for, om man har overvejet at pendle. Kun 6 pct. angiver, at sproglige og kulturelle udfordringer afholder dem fra at begynde at pendle. FIGUR 5.3 De, der overvejer at pendle for at arbejde, er bosat i Sverige 24% Danmark Sverige Suverænt flest af de respondenter, der ikke har overvejet at pendle angiver, at et relevant og interessant job kunne være motivation for dem for at begynde at pendle (se alle de åbne besvarelser i Bilag 4). At størstedelen dermed kunne overveje muligheden for at pendle, hvis den rette jobmulighed viste sig, antyder et stort potentiale for at udbrede viden om jobmuligheder på tværs af Øresund. Respondenterne overvejer at pendle for at arbejde Blandt dem, der overvejer at pendle, overvejer 81 pct. at pendle for at arbejde, mens 19 pct. overvejer at pendle for at studere. Af dem, der overvejer at pendle for at arbejde, er 76 pct. bosat i Sverige, mens 24 pct. er bosat i Danmark (Figur 5.3). 76% Note: Andelene er vægtet. n = 89 Øresundsborgere søger information Blandt dem, der allerede pendler for at arbejde eller overvejer at pendle for at arbejde, er der et kendskab til de relevante informationskanaler. 29 pct. har opsøgt information på Øresunddirekts hjemmeside og 23 pct. på Skatteverkets hjemmeside (Figur 5.4). Af andre hjemmesider har respondenterne også angivet Arbetsförmedlingen og Skånetrafiken. FIGUR 5.4 Fordeling af hvor pendlere og overvejer at pendle har søgt information om at arbejde på den anden side af Øresund (flere svar mulige) Øresunddirekt Skatteverket Work in Denmark SKAT i Øresundsregionen Work in Sweden Öresundskomiteen Hallo Norden (Nordisk ministerråds informationstjeneste) Andre hjemmesider 29% 23% 19% 18% 12% 9% 7% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Andelene er vægtet. n = 114 Q15 Har du opsøgt viden eller information om mulighederne for at pendle over Øresund på nogle af nedenstående organisationers/institutioners hjemmesider? 20 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

21 6 Status på barrierer for integration i Øresund Dette afsnit gør status over, om de 15 udvalgte grænsebarrierer fortsat er aktuelle, samt de to nye barrierers aktualitet. Under hver af de tre overordnede temaer, Skatter og afgifter, Ret til ydelser og Andre regler og bestemmelser, gennemgås de barrierer, der er genstand for undersøgelsen. Derudover gives en række løsningsforslag og operationelle anbefalinger til hver barriere. Der er nogle af barriererne, hvis problemstillinger overlapper. Vi har derfor valgt at behandle dem under et. 6.1 Skatte- og afgiftsmæssige forhold Beskatning, socialforsikring og A-kasse ved start af egen virksomhed Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? Sverige og Danmark har to forskellige regelsæt vedrørende beskatning, socialforsikring og A-kasse, når man som borger ønsker at etablere en virksomhed. Det giver væsentlige uklarheder for borgere, som kan være en stopklods for at etablere virksomhed på den anden side af Øresund. Hvem bliver berørt? Øresundsborgere, der ønsker at etablere og drive virksomhed på den anden side af sundet. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Erhvervs- og Vækstministeriet (DK) Näringsdepartementet (SE) SKAT (DK) Skatteverket (SE) Folketinget (DK) Riksdagen (SE) Öresundskomiteen Danmark og Sverige har forskellige regelsæt Som virksomhedsejer skal man forholde sig til to nationale lovgivningssystemer. Selve registreringen af en virksomhed i det andet land er relativt uproblematisk, men der kan opstå problemer efterfølgende omkring beskatning (herunder skattemæssige konsekvenser for medarbejdere). Erhvervsorganisationerne i de to lande peger samstemmende på, at det for mange små og mellemstore virksomheder er omkostningsfyldt at have en revisor tilknyttet for løbende at sørge for, at virksomheden overholder gældende lovgivning. En række initiativer er taget gennem de seneste ti år for at mindske barrieren. Bl.a. er der blevet et tættere samarbejde mellem de to landes skattemyndigheder Skatteverket (SE) og SKAT (DK). Fx deltager SKAT i informationsmøder med svenske virksomheder, der søger vejledning om skattemæssige konsekvenser for dem ved åbning af en afdeling i Danmark. Her vejleder de virksomheder og medarbejdere om, hvad de skal være opmærksomme på i den danske skattelovgivning (se også afsnit 6.3 om ret til ydelser). Styrket samarbejde om information Barrieren eksisterer på to niveauer. Det ene niveau omhandler den nationale regulering, der vil kræve en harmonisering af lovgivning for at fjerne barrieren. Et andet niveau omhandler information om barrieren, og hvordan den overkommes. Dette informationsarbejde varetages bl.a. af Øresunddirekt og en række andre aktører. Informanter fra fortrinsvis Sverige peger på, at en løsning kan være, at både informationsportaler som fx Øresunddirekt Business, men også skattemyndighederne i begge lande samarbejder mere med nationale rådgivende organisationer som fx ALMI (SE) for at sikre konsistent og udtømme information til virksomheder og entreprenører. I tillæg nævnes muligheden for at højne informationsniveauet generelt ved at udbrede kendskabet til de rådgivningsog vejledningsportaler, der allerede eksisterer. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 21

22 6.1.2 Socialforsikringen ved ekstra arbejde i hjemlandet Status: Delvist løst Aktualitet: Stadig aktuel i Danmark Hvad går det ud på? 6 Er man pendler mellem Danmark og Sverige, er man som hovedregel socialforsikret i det land, man arbejder i. Socialforsikring dækker over alle sociale ydelser. Bor man i Danmark og arbejder i Sverige, har der vist sig et problem med, at denne socialforsikringspligt skifter tilbage til Danmark, hvis man tager et bijob i Danmark. Hvem bliver berørt? Rammer personer bosat i Danmark med fuldtidsarbejde i Sverige, som ønsker bijob i Danmark. I 2012 var der 923, der pendlede fra Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Skåne. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Udbetaling Danmark (DK) Beskæftigelsesministeriet (DK) Folketinget (DK) Gränshinderrådet Öresundskomiteen Implementeringen halter i Danmark Barrieren er principielt løst for begge lande ved ændring af en EU-forordning om den frie bevægelighed, så en øresundsborger kan tage et bijob i bopælslandet, der maksimalt udgør 25 pct. af den ordinære arbejdstid uden, at socialforsikringspligten skifter. De svenske informanter anerkender, at der gøres meget i Danmark for at harmonisere reglerne, men at barrieren stadig fylder en del i arbejdsformidlingen. Adspurgt i surveyen om hvorvidt forskellige regler for socialforsikring kan udgøre en barriere for at begynde at pendle, svarer 22 pct. af dem, der overvejer at begynde at pendle, at det i nogen grad kan være en barriere, mens 25 pct. angiver i mindre grad, og 11 pct. slet ikke. 24 pct. angiver, at det ikke er relevant (Figur 6.1). Det tyder dermed ikke på at være meget afgørende for øresundsborgere, der overvejer at pendle. At 24 pct. angiver, at det ikke er relevant kan dog være et udtryk for, at respondenterne ikke har den tilstrækkelige indsigt i emnet. FIGUR 6.1 Forskellige regler er i mindre grad en barriere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 14% 22% 25% 11% 24% Selvom denne EU-forordning betyder, at dansk lov skal følge EU, så er der fra svensk side fortsat en oplevelse af, at barrieren eksisterer i Danmark, fordi der er et problem med implementering af forordningen. Det kan afholde øresundsborgere bosat i Danmark fra at tage et bijob, fordi det skaber usikkerhed omkring retten til at modtage sociale ydelser. Note: Andelene er vægtet. n = 111 Q16_8 Der er forskellige regler for socialforsikring (fx børnepenge, barsels-dagpenge mv.) 6 De to barrierer Tilhørsforhold i forhold til socialforsikring ved arbejde i flere lande (ret til ydelser) og Socialforsikringen ved ekstra arbejde i hjemland ved bopæl i Danmark og arbejde i Sverige (skatter og afgifter) er lagt sammen i dette afsnit, da der er et stort overlap mellem de to 22 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

23 Dansk praksis skal i højere grad i overensstemmelse med EU-forordning Problematikken er et eksempel på et implementeringsgab mellem bestemmelserne i EU-forordningen og den danske implementering. Løsningen ligger derfor i en ændring af principperne, der administreres i Udbetaling Danmark, der er den ansvarlige offentlige myndighed på området. Problemet kan eventuelt løses ved at lave en forenklet vejledning til implementeringen af EU-forordningen, således at sagsbehandlere i Udbetaling Danmark får klarhed om reglerne. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 23

24 6.1.3 Høje takster for udlandstelefoni Status: Delvist løst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? Der er høje afgifter, når man ringer fra mobiltelefon over Øresund. Det samme gælder for sms, mms og brug af data. Hvem bliver berørt? Alle, der benytter mobiltelefoner i Øresundregionen. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Telefonselskaber i Danmark og Sverige Erhvervsstyrelsen (DK) Post- och telestyrelsen (SE) Europa-Parlamentet Öresundskomiteen Euro-tariffen er sænket, men priserne stadig høje Både Danmark og Sverige er omfattet af EU's regler for telefoni. Den 1. juli 2014 blev euro-tariffen for at ringe op og modtage opkald i andre EU-lande nedsat. Euro-tariffen er en maksimal pris for at foretage hhv. modtage opkald i et andet EU-land. Euro-tariffen skal inkludere alle omkostninger, herunder også en eventuel omkostning til opkaldsafgift 7. Barrieren er derved delvist løst, da det har gjort det væsentlig billigere at ringe, sende sms er eller mms er over Øresund eller bruge data. Priserne på data er faldet med lidt over 50 pct., og priserne på at foretage opkald og sms er faldet pct. Enkelte teleselskaber har på eget initiativ lavet særlige øresundtakster fx Tele Danmark og 3. Adspurgt i surveyen om hvorvidt høje takster for udlandstelefoni kan udgøre en barriere for at begynde at pendle, svarer 16 pct. af dem, der overvejer at pendle, at det i meget høj grad eller høj grad kan være en barriere. 22 pct. angiver, at det i nogen grad kan være en barriere, mens 32 pct. angiver i mindre grad, og 18 pct. slet ikke. 13 pct. angiver, at det ikke er relevant (Figur 6.2). Det tyder dermed ikke på at være meget afgørende for øresundsborgere, der overvejer at pendle. FIGUR 6.2 Takster for udlandstelefoni er ikke en udtalt barriere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 12% 24% 30% Note: Andelene er vægtet. n = 111 Q16_5 Der er høje udlandstakster for telefoni Tallene kan hænge sammen med, at mange arbejdsgivere tilbyder betalt telefon eller stiller en arbejdstelefon til rådighed. Barrieren kan derfor have en større betydning for selvstændige erhvervsdrivende og entreprenører end arbejdstagere. Øget konkurrence eller regulering 18% 12% Øget konkurrence på markedet for telefoni kan tilskynde teleselskaberne til at oprette favorable abonnementsordninger for virksomheder og privatpersoner, der bruger telefoni i Øresundregionen. En anden mulighed er at regulere markedet yderligere i form af en yderligere stramning af Euro-tariffen. Alternativt skal en harmonisering vedtages mellem Danmark og Sverige gennem et fælles marked ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

25 6.1.4 Høje transportomkostninger med bil og med tog over Øresund Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? Høje transportomkostninger over Øresund er en begrænsende faktor for øresundspendlingen. Hvem bliver berørt? Alle, der i forvejen pendler for at arbejde, studere eller drive virksomhed, og dem, som overvejer at pendle. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Øresundsbro Konsortiet Trafikoperatører i Danmark og Sverige Öresundskomiteen Danmark: DSB Øresund Arriva Skandinavien Lokalbanen Københavns Metro Movia Sverige: Öresundståg Skånetrafiken SJ Transportomkostningerne er fortsat for høje 42 pct. af de øresundsborgere, der overvejer at pendle til den anden side af Øresund, vurderer i meget høj grad eller i høj grad, at transportomkostninger både ved at køre i bil og ved at køre i tog over Øresund er en barriere, der afholder dem fra at pendle (Figur 6.3 og Figur 6.4). Det er selvom, priserne for pendlere er blevet reduceret gennem en årrække via forskellige abonnementstyper, såsom øresundskort, klippekort og brobizz. Erhvervsorganisationerne i begge lande giver lige ledes udtryk for, at taksterne er for høje. Fra svensk side er kritikken mere udtalt, og det anses fortsat for en væsentlig barriere. FIGUR 6.3 Transportomkostninger med bil er en barriere, der kan afholde øresundsborgere fra at pendle 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 27%27% Note: Andelene er vægtet. n = 111 Q16_2: Der er høje transportomkostninger ved at køre i bil over Øresund Blandt virksomhederne er erfaringerne, at transportomkostningerne ikke er en barriere i forbindelse med rekruttering, mens kundemøder og fx varetransport hen over Øresund opfattes som et væsentligt større problem. 8% 4% 19% Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ikke relevant Hvad mener øresundsborgerne? Når borgerne bliver bedt om at uddybe, hvad der kunne få dem til at pendle, angiver de blandt andre ting en sænkning af transportomkostningerne (se Bilag 4): Danskerne: En stabil, billig togforbindelse mellem Skåne og København uden forsinkelser Billig togpris Svenskerne: Subventionerade tågkort Lägre transportkostnader Billigare reskostnader Billigare priser på Öresundsbron Om priset på tågkortet och bron sänks ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 25

26 Det er meget vanskeligt at nedsætte prisen for at køre med bil over Øresundsbroen, idet prisniveauet beror på regeringsaftalen tilbage fra Prisen for at køre med tog over Øresundsbroen kan imidlertid frit ændres af trafikoperatørerne. FIGUR 6.4 Transportomkostninger ved at tage tog er en barriere, der kan afholde øresundsborgere fra at pendle 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 31% 34% 12% 10% 2% Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ikke relevant Note: Andelene er vægtet. n = 111 Q16_3: Der er høje transportomkostninger ved at tage toget over Øresund I surveyen er en interessant betragtning fremkommet. Der er en forkert opfattelse blandt flere respondenter om, at man skal løse billet i begge lande. Ifølge respondenterne giver det et indtryk af en psykologisk afstand mellem Danmark og Sverige. Det giver indtrykket af, at man rejser til den anden side til trods for den korte afstand, mener respondenterne til trods for, at man som pendler har mulighed for at køre på en billet/pendlerkort. Kun hvis man skal skifte til S-tog i Danmark eller til SJ-tog eller Pågatåg i Sverige, skal man have en ny billet. Der mangler tilsyneladende information til mulige fremtidige pendlere, så mulighederne for at køre på samme billet bliver synlige for øresundsborgerne. En mulig løsning kan være at øge informationsniveauet og at øge samarbejdet mellem de danske og svenske trafikoperatører, fortrinsvis DSB Øresund og Skånetrafikken, så fx rejsekortet kan bruges i Malmø. Styrk samarbejdet mellem trafikoperatørerne Barrieren fortsat aktuel, fordi det i et økonomisk og integrationsmæssigt perspektiv altid er ønskværdigt at nedsætte brotakster og togpriser for at gøre det mere attraktivt at pendle. At der vil være positive effekter på øresundsintegrationen og samfundsøkonomien ved at sænke transportpriserne bekræftes i en nylig rapport af Öresundskomiteen 9. Rapporten viser, at en reduktion i togpriserne på 30 pct. over 3 år vil øge antallet af arbejds- og fritidspendlere med pct. Den samfundsøkonomisk gevinst (målt i BRP) forventes at udgøre op til 250 mio. SEK pr. år. 8 Bekendtgørelse af aftale af 23. marts 1991 med Sverige om en fast forbindelse over Øresund (BKI nr 20 af 14/06/2001) 99 Öresundskomiteen, 2015: Overpris på overfarten? - effekter af at sænke billetpriser på rejser over Øresund 26 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

27 6.1.5 Togforsinkelser over Øresund Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? Lange ventetider og ustabilitet kan afskrække potentielle pendlere og skabe incitament for at køre i bil. Hvem bliver berørt? Alle, der benytter togtransport. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Trafikoperatørerne i Danmark og Sverige Näringsdepartementet (SE) Transportministeriet (DK) Öresundskomiteen Forsinkelser kan påvirke pendleres valg af transportmiddel og kan fx betyde, at de vælger at tage en taxa, hvis de fra den svenske side skal til Kastrup Lufthavn. Det medfører en betragtelig meromkostning. Endvidere påpeger den svenske erhvervsorganisation, at Øresundsbroen traditionelt prioriterer godstransport, hvilket øger trængslen på bekostning af arbejds- og fritidspendlingen, hvorfor det er vigtigt at togsystemet fungerer optimalt. Ikke alene forsinkelserne påvirker øresundsborgerne. Også kvaliteten af de eksisterende muligheder med kollektiv transport ligger dem på sinde. Togforsinkelser hæmmer fortsat pendling med tog Resultaterne af surveyen viser, at barrieren fortsat er aktuel. 44 pct. af de øresundsborgere, der overvejer at pendle til den anden side af Øresund vurderer i meget høj grad eller i høj grad, at togforsinkelser er en barriere, der kan afholde dem fra at pendle (Figur 6.5). FIGUR 6.5 Togforsinkelser er en barriere, der kan afholde øresundsborgere fra at pendle 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 29%29% 15% 1% 11% Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ikke relevant Hvad mener øresundsborgerne? Når borgerne bliver bedt om at uddybe, hvad der kunne få dem til at pendle, angiver de blandt andre ting en sænkning af transportomkostningerne (se Bilag 4): Danskerne: En stabil, billig togforbindelse mellem Skåne og København uden forsinkelser Svenskerne: Bättre förbindelse från min bostad då jag bor utanför storstad Alternative løsninger Iblandt de alternative løsninger, der er foreslået af de adspurgte øresundsborgere, er eksempler som at etablere en cykelrute over Øresund og at fjerne tillæg for at tage cykel med i tog over Øresund. En anden mulig løsning er et lyntog fra Malmø til København uden stop på mellemliggende stationer. Note: Andelene er vægtet. n = 111 Q16_4: Der er togforsinkelser over Øresund ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 27

28 6.1.6 Skatteforhold for kunstnere i Sverige Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? En person, som er sæsonarbejder på fx Malmö Opera, men bor i Danmark skal betale kunstnerskat (A-SINK) på 15 pct. Men personen skal også beskattes i Danmark. Det betyder, at Danmark tager forskellen mellem A-SINK s 15 pct. og den danske indkomstskat på ca. 40 pct. Øvrige arbejdstagere er omfattet af den normale SINK-skat på 20 pct. 10, som ikke udløser nogen danske ekstrabeskatning. Derfor indebærer kunstnerskatten en dobbeltbeskatning. Hvem bliver berørt? Kunstnere bosat i Danmark, som arbejder i Sverige. Hvem kan gøre noget ved barrieren? SKAT (DK) Skatteverket (SE) Riksdagen (SE) Öresundskomiteen Dobbeltbeskatning eksisterer stadig Problemet med A-SINK for kunstnere har eksisteret i flere år og er stadig aktuelt både for sæsonkunstnere og fastansatte på svenske kulturinstitutioner. Skattemyndighederne fra begge sider påpeger, at det er en særlig regel, der kun gælder i Sverige. Reglen er, ligesom reglen om ekspertskatten, baseret på, at man bosætter sig og arbejder i Sverige, hvorved man vil opnå en skattefordel. Hvis man derimod bor i et andet land og arbejder i Sverige, opstår problemet som følge af, at skattelovgivningerne kommer i konflikt med hinanden, hvorved der opstår en utilsigtet diskrimination mod kunstnere. Det udgør et væsentligt problem for denne gruppes frie bevægelighed. Sidestil kunstnere med andre grupper Barrieren eksisterer lovgivningsmæssigt, hvorfor der kræves en ændring af svensk lov. Der er nedsat en regional arbejdsgruppe bestående af Öresundskomiteen, Øresunddirekt og relevante myndigheder, der udarbejder løsningsforslag til denne barriere. Løsningsforslaget sidestiller kunstneres vilkår med andre grupper, så de kun skal betale SINKskat. Denne rapport indeholder derfor ikke anbefalinger til Öresundskomiteen i forhold til denne barriere Pensionskapital Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? Danmark og Sverige har forskellige pensionsregler. Det kan give anledning til problemer, hvis man ønsker at flytte pensionskapital fra det ene land til det andet. Der gælder en såkaldt flytningsret, så det er muligt at flytte pensionskapital, men der er betydelige udfordringer. Flytninger af pensionsordninger mellem landene udløser gebyrer. Samtidig kan svensk pension opsparet via arbejdsgiverafgiften ikke overføres. Hvem bliver berørt? Personer, som har valgt at arbejde på begge sider af sundet, og dermed har optjent pension i to lande. En del af deres pension er passiv og den anden aktiv afhængigt af, hvilket land de arbejder i. Overflytter de pensionen til det land, de arbejder i, er pensionen hele tiden aktiv og ædes ikke op af gebyrer. Hvem kan gøre noget ved barrieren? SKAT (DK) Skatteverket (SE) Folketinget (DK) Riksdagen (SE) Öresundskomiteen Öresundskomiteen undersøger løsninger Öresundskomiteen og Øresunddirekt udarbejder en rapport om pensionsudfordringer i Øresundsregionen. Rapport forventes færdig maj SINK-skatten blev pr. 1. januar 2015 sænket fra 25 pct. til 20 pct. 28 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

29 6.1.8 Administration af ekspertskatten for forskere i Sverige Status: Delvist løst Aktualitet: Stadig aktuel i Sverige Hvad går det ud på? Både Danmark og Sverige har en forskerskatteordning (i Sverige: ekspertskatten ), der tilbyder lempeligere skattevilkår for forskere med en vis indkomst. Sagsbehandlingen har navnlig i Sverige været meget tidskrævende. Hvem bliver berørt? Udenlandske forskere, der overvejer at komme til Sverige, som ønsker at gøre brug af ekspertskatten. Mange flere forskere forventes at blive berørt, fordi efterspørgslen efter forskere vil stige drastisk i Øresundsregionen med etableringen af forskningsanlægget ESS. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Forskarskattenämnden (under Finansdepartementet) Öresundskomiteen Velfungerende administration er afgørende Formålet med forskerskatteordningerne i både Danmark og Sverige er at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til virksomhederne og især forskere til det kommende forskningsanlæg ESS, der etableres i Lund. Man forventer, at flere hundrede forskere skal fastansættes ved ESS, og et sted mellem udenlandske forskere skal på forskningsophold ved forskningsanlægget. Derfor er det afgørende, at administrationen af ekspertskatten er smidig og velfungerende. Tilpas lovgivning til grænsependlere Skatteverket fremhæver, at den svenske lovgivning er møntet på at tiltrække udlændinge til Sverige, så de bor og arbejder i Sverige. For forskere bosat i Sverige, der vil søge beskæftigelse i ESS, er dette ikke et problem, men det kan være problematisk, at Sveriges lovgivning ikke er fleksibel over for pendlere, hvilket gør administrerbarheden vanskelig. Sveriges lovgivning udgør en skatteteknisk barriere, men Danmark har en væsentlig større barriere, der handler om, at ikke-eu borgeres arbejds- og opholdstilladelse er bundet til Danmark (se afsnit 6.3.1). Dette betyder på nuværende tidspunkt, at man som ikke-eu borger bosat i Danmark ikke kan pendle til arbejde i Sverige, og dermed ikke kan gøre brug af ekspertskatten. På sigt er det dog et problem, hvis ikke-eu borgere bosat i Danmark ikke kan drage maksimal fordel af ekspertskatteordningen. Som svar på disse barrierer er der vedtaget en særlov for forskere, som vil gøre op med nogle af disse problematikker. Denne særlov fjerner barrieren på marginal niveau, men løser ikke problemet i sin helhed. Se mere i næste afsnit om jobmuligheder for ikke EU-borgere (6.3.1). I Sverige har man forenklet administrationen og skærpet behandlingsfristen. Informanterne fra skattemyndighederne i både Danmark og Sverige fremhæver også, at sagsbehandlingstiden er blevet reduceret betydeligt med indførslen af en absolut beløbssats, der udløser en skattelettelse. Ifølge Skatteverket kan sagsbehandlingstiden dog fortsat nedbringes yderligere. Det er for dyrt for både Danmark og Sverige at have utidssvarende regler på dette område med udsigten til, at Øresundsregionen bliver et kraftcenter for forskning. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 29

30 6.2 Ret til ydelser A-kasse tilhørsforhold for svenske pendlere Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? 11 Hvis man bor i Sverige og arbejder i Danmark er lovgivning både i Danmark og Sverige uklar i forhold til, hvor man skal være medlem af en a-kasse. Det gælder, at man skal være medlem af en a-kasse i arbejdslandet. Men bliver man arbejdsløs, er man underlagt reglerne i bopælslandet, hvorfor man på første ledighedsdag skal melde sig i jobcenteret/arbejdsformidlingen og overføre sin a-kasseanciennitet. For timelønnede skal man være medlem af både en dansk og en svensk a-kasse. Der har nemlig vist sig problemer med at få dagpenge, hvis man ikke fra første arbejdsløshedsdag har været tilmeldt en korrekt a-kasse. Det kan betyde afbrudt forsikringsperiode, hvilket kun udløser en lav grundsats. To yderligere barrierer eksisterer inden for dette område. Det gælder A-kasse efter studier i Sverige når man har arbejdet i Danmark før studierne og Fejlmelding til A-kasse medfører mistet ret til indkomstbaserede ydelser. Disse er ikke genstand for denne undersøgelse, men der pågår et arbejde i regi af Öresundskomiteen for at fjerne dem. Hvem bliver berørt? Det berører over 90 pct. af pendlere, eftersom det er andelen, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen, IAF (SE) Beskæftigelsesministeriet (DK) Öresundskomiteen Sverige og Danmark vurderer barrieren forskelligt Barrieren kan henføres til forskelle i lovgivning, men opfattes af informanterne på begge sider i lige så høj grad som et informationsproblem. Der er dog forskel på landenes vurderinger af, i hvilken grad barrieren fortsat volder problemer. Blandt de danske repræsentanter peges der på, at barrierens betydning i praksis er mindsket. De danske virksomheder oplever, at medarbejderne kan forsikre sig mod arbejdsløshed, hvor de vil. LO Hovedstaden fremhæver modsat, at de faglige organisationer ikke oplever a-kasse tilhørsforhold som et problem længere. De peger på, at tilstedeværelsen af to regelsæt skaber kompleksitet, og at der kan gøres mere for at forenkle systemerne. De svenske repræsentanter mener, at barrieren fortsat er betydelig, og at den skaber stor usikkerhed for svenske grænsependlere. De medgiver, at problemet er blevet mindre, eftersom der er kommet mere information, men de oplever fortsat et kommunikationsproblem fra a-kassernes side. Myndighederne i Sverige henviser hovedsagligt til Øresunddirekt, men peger på, at det er svært at sikre, at alle aktører herunder a-kasserne informerer korrekt om de gældende regler. Stærkere koordination af informationsindsatsen Omkostningerne ved mangelfuld information kan være meget store for borgerne. Derfor er det helt afgørende, at myndigheder, a-kasser og informationsportaler har en koordineret indsats om at kommunikere enslydende, om hvilke regler der gælder. Informanterne i både Sverige og Danmark fremhæver, at barrieren i høj grad er et informationsproblem. Problemet kan løses ved en styrket, koordineret informationsindsats mellem de involverede aktører, der er ansvarlige for at formidle information til borgerne. Informationen skal være klarere og enslydende, så der ikke opstår uklarheder, fordi de forskellige myndigheder kommunikerer forskelligt. 11 De to barrierer A-kasse tilhørsforhold for timelønsansatte (ret til ydelser) og A-kasse for svenske grænsependlere (ret til ydelser) er slået sammen i dette afsnit, da der er et tæt overlap mellem de to 30 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

31 6.2.2 Ret til sygedagpenge fra Danmark (NY) Status: Delvist løst Aktualitet: Aktuel i Danmark Hvad går det ud på? Svenskere med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark har ikke ret til at få eksporteret sygedagpengeydelsen, hvis man ikke er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark eller deltager i jobafklaringsaktiviteter i Danmark. Hvem bliver berørt? Svenskere (eller andre EU/EØS-borgere), der har bopæl i Sverige, men arbejder i Danmark og som er langtidssygemeldte. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (DK) Beskæftigelsesministeriet (DK) Arbetsmarknadsdepartementet (SE) Öresundskomiteen Barrieren er aktuel i Danmark I Danmark indtrådte en reform af sygedagpengesystemet 1. juli Reformen indebærer, at retten til sygedagpenge skal revurderes efter 22 uger mod tidligere 52 uger. Hvis man ikke lever op til revurderingens kriterier, og dermed mister retten til sygedagpenge efter 22 uger, overgår man til en erstatning, der svarer til kontanthjælp og udgør ca. 60 pct. af sygedagpengesatsen. Har man ikke yderligere ret til dagpenge, skal man indgå i et jobafklaringsforløb på op til to år. En forudsætning for dette er ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (DK), at man har bopæl i Danmark, men også at man fortsat er i ansættelsesforhold i Danmark, at aktiviteterne i jobafklaringsforløbet foregår i Danmark, og at den sygemeldte deltager aktivt i forløbet i Danmark. uger ikke finder sted, men at sygedagpengeperioden blot ophører efter de 22 uger. Lempelse af krav og bedre forvaltningspraksis De aspekter af barrieren, som Øresunddirekt er blevet gjort opmærksomme på, peger på en todelt løsning. Den første del handler om, at de kriterier, man skal leve op til, hvis man har bopæl i Sverige, men har arbejde i Danmark er meget snævre. Det kan være svært at leve op til dem, hvis man er langtidssygemeldt og er blevet opsagt af arbejdsgiver. Det peger på en lempning af kriterierne eller en tilpasning til den dansk-svenske problemstilling, der gør det muligt at eksportere sygedagpengeydelsen, hvis retten er optjent i Danmark. At Øresunddirekt er blevet gjort opmærksom på en manglende prøvelse efter 22 uger peger på det andet aspekt. Det handler om, at der skal være en bedre forvaltningspraksis i Danmark, så borgere ikke blot oplever, at retten til sygedagpenge forsvinder uden en revurdering efter 22 uger. Siden reformen er trådt i kraft, er Øresunddirekt blevet gjort opmærksom på en række sager, hvor langtidssygemeldte er blevet opsagt efter 120 dages sygemelding. Det gør det umuligt at leve op til det første krav. Øresunddirekt er også blevet gjort opmærksom på, at revurderingen i Danmark efter 22 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 31

32 6.3 Andre regler og bestemmelser Jobmuligheder for ikke-eu-borgere Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i Danmark Hvad går det ud på? I Danmark er ikke-eu-borgeres opholds- og arbejdstilladelse forbundet med et krav om, at borgerne bor og arbejder i Danmark. Danmarks nationale regler og bestemmelser betyder, at man som ikke-eu-borger bosat i Sverige ikke kan arbejde i Danmark. Hvem bliver berørt? Det berører alle ikke-eu-borgere, som vil bo i Danmark og arbejde i Sverige. Eksempelvis er der i Skånes arbejdsstyrke, som ikke har EU-statsborgerskab og derfor ikke kan arbejde i Danmark. Samtidig forventes det, at der vil komme forskere årligt til forskningsanlægget ESS i Sverige, som vil forske i kortere perioder. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Justitsministeriet (DK) Folketinget (DK) Öresundskomiteen Reglerne i Danmark skaber problemer Informanter fra begge sider af Øresund udtaler, at barrieren udgør en massiv stopklods for den politiske vision om at skabe en videns- og erhvervsklynge i international verdensklasse. Som tidligere nævnt betyder etableringen af ESS, at flere tusinde forskere forventes at komme til Øresundsregionen for at bo og arbejde. ESS bliver placeret i Lund, men et center skal placeres i Region Hovedstaden, hvorfor etableringen af ESS forudsætter, at arbejdskraften er frit bevægelig. Derfor er det helt afgørende at skabe forudsætningerne for, at hele Øresundsregionen kan høste det fulde potentiale af sin styrkeposition. Helt konkret skaber Danmarks regler ifølge informanterne to problemer. For det første nævner en dansk informant, at der på kort sigt mangler arbejdskraft til selve anlægsfasen af forskningsanlægget. Den indenlandske arbejdskraft i Danmark er ikke tilstrækkelig, og grundet Danmarks regler er det ikke muligt at benytte sig af ikke-eu-borgeres arbejdskraft til anlægsfasen i Lund. Derfor handler udfordringen ikke kun om højtuddannet arbejdskraft. Denne kortsigtede udfordring søges løst i det danske Folketing. For det andet kan ægtefæller til forskere fra ikke- EU-lande bosat i Sverige ikke arbejde i Danmark. Dette er uheldigt, eftersom forskeres ægtefæller typisk er højtuddannede, som vil kunne finde beskæftigelsesmuligheder i Danmark. De medfølgende ægtefællers forringede beskæftigelsesmuligheder kan være medvirkende til af afskrække forskere fra ikke-eu-lande fra at etablere sig i Sverige. Visse lovændringer er vedtaget En løsning af barrieren kræver en ændring af den danske udlændingelov, der er genstand for stor politisk bevågenhed. Bertel Haarder (V), som er medlem af Grænsehindringsrådet, har foreslået en særlov, der undtager forskere i Øresundsregionen fra bestemmelserne omkring opholds- og arbejdstilladelse. På et samråd i oktober 2014 foreslog Morten Østergaard (som fhv. skatteminister) i oktober 2014 at ændre reglerne, så udenlandske forskere kan arbejde på deltid ved en forskningsinstitution i Danmark og på deltid i Sverige. Samtidig foreslog han at gøre det muligt for forskerne at forlade Danmark i en begrænset periode på fx seks måneder og stadig få deres opholdstilladelse tilbage. Dette har ført til et officielt lovforslag i Folketinget, som blev vedtaget i december 2014 af et bredt flertal (L61). Med det vedtagne lovforslag bliver det muligt for udenlandske forskere at være bosat i Danmark og arbejde deltid i Sverige. Det vil dog fortsat være umuligt at forske fuldtid i Sverige og bevare den danske bopæl. Samtidig løser det ikke den kortsigtede udfordring omkring anlægsfasen. Ligeledes omfatter loven ikke forskeres ægtefælle. 32 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

33 6.3.2 Erhvervspraktik i svenske virksomheder Status: Uløst Aktualitet: Stadig aktuel i begge lande Hvad går det ud på? 12 Rammerne om Danmark og Sveriges erhvervsuddannelser er meget forskellige. I Danmark indgår erhvervsskoleelever en kontrakt med en virksomhed, der giver eleverne en overenskomstbestemt løn under praktikforløbet. Dette gør man ikke i Sverige, og de ansætter derfor ikke danske elever efter danske vilkår. Hvem bliver berørt? Danske og svenske elever og lærlinge. Hvem kan gøre noget ved barrieren? Riksdagen (SE) Arbejdsgiverorganisationer (herunder brancheråd) Fagforeninger Öresundskomiteen Mobiliteten på tværs af Øresund er stadig lav Der er stor forskel på uddannelseselementerne i Danmark og Sveriges erhvervsuddannelser. Danmarks erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvor der veksles mellem skoleforløb og praktikforløb, mens Sveriges erhvervsuddannelser i altovervejende grad foregår på skole. Da danske elever ifølge overenskomst har ret til løn under praktikophold, mens de svenske ikke har samme ret, giver det de svenske virksomheder ringe incitamenter for at tage danske elever og lærlinge. Der er dermed tale om en væsentlig barriere. En af konklusionerne på det treårige projekt Job og uddannelse i Øresundsregionen, der blev afsluttet sidste år, var, at uddannelsesforskellene mellem Sverige og Danmark i praksis gør det yderst vanskeligt at øge mobiliteten af elever og lærlinge mellem de to lande. Problemet ligger blandt andet i overenskomsterne Uddannelsesforskellene giver udfordringer over en bred kam. En mulighed er at starte med at se på de branchespecifikke forskelle. I visse brancher vil det være nemmere at etablere praktikpladser end i andre, fx hvis svenske virksomheder har et udækket kompetencebehov, der kan dækkes via lærlinge fra det danske erhvervsskolesystem. Derfor er det nærliggende at sætte sig ind i, hvad der gælder i de enkelte brancher og hvad mulighederne for udveksling er. Til dette formål er de forskellige Øresundsbrancheråd, som netop beskæftiger sig med grænsebarrierer, relevante. En afgørende forudsætning, for at de er effektive, er, at der sidder personer med de rette beslutningskompetencer, som kan handle på problemerne. Der er et stort potentiale for at etablere praktikpladser på tværs af landene, som kan være en form for fælles øresundsuddannelser. Foreløbige undersøgelser viser imidlertid, at særligt elementet om overenskomstfastsat løn er vanskeligt at finde en løsning på. I øjeblikket samarbejder Öresundskomiteen, Øresunddirekt og Arbetsförmedlingen i Sverige om en løsning på barrieren. Öresundskomiteen har derudover igangsat et arbejde med at kortlægge barrierer for såkaldt arbejdspraktik for svenske unge, der tager en erhvervsuddannelse i Danmark, men ønsker at gennemføre praktikforløb i Sverige. Undersøgelsen inddrager en række aktører på området og munder ud i konkrete løsningforslag til, hvordan arbejdet med at skabe mere mobilitet over Øresund kan igangsættes yderligere. Rapporten udkommer i foråret 2015 og indeholder konkrete løsningsmodeller og anbefalinger, hvorfor indeværende afsnit ikke indeholder anbefalinger til at fjerne denne barriere. 12 Barriererne Praktik på den anden side af sundet (Andre regler og bestemmelser) og Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark (Andre regler og bestemmelser) er lagt sammen i dette afsnit, da der er et stort overlap mellem dem ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 33

34 6.3.3 Lovregulerede erhverv og autorisationer Status: Delvist løst Aktualitet: Stadig aktuel for nogle erhverv og brancher Hvad går det ud på? I Danmark og Sverige eksisterer en række lovregulerede erhverv, der kræver, at man ansøger om ret til at udøve erhvervet. En række lovregulerede erhverv kræver også autorisation. Hvem bliver berørt? I 2013 var der 113 lovregulerede erhverv i Danmark, mens der var 40 lovregulerede erhverv i Sverige. I perioden blev der i alt truffet afgørelser i Danmark og Sverige om godkendelse til lovregulerede erhverv. Mobiliteten fra Sverige til Danmark er større end omvendt 13. Hvem kan gøre noget ved barrieren? De kompetente myndigheder i Sverige og Danmark Uddannelses- og Forskningsministeriet (DK) Arbejdsmarkedets parter Nordisk Ministerråd Europa-Parlamentet Öresundskomiteen Automatisk anerkendelse fungerer, men branchespecifikke problemer eksisterer fortsat Mange kvalifikationer er blevet harmoniseret, så der nu kun er et mindre antal af erhverv, som fortsat er berørt. Det er fx blevet muligt for VVS- og elinstallatører at blive ansat på begge sider af Øresund. Dette er bl.a. sket i kraft af en revision af EUs Anerkendelsesdirektiv i En række erhverv inden for velfærdsområdet er derudover genstand for såkaldt automatisk anerkendelse i Norden. Det betyder, at man automatisk må udøve erhvervet i et andet nordisk land. Der er dog stadig uddannelser til erhverv, som fortsat ikke anerkendes automatisk, fx lokomotivførere og erhvervsbuschauffører. Der er altså sket betydelige fremskridt, men barrieren er fortsat gældende for en række erhverv. En stor kortlægning foretaget af DAMVAD i 2013 viser samtidig, at branchespecifikke problemer stadig eksisterer. Undersøgelsen viste, at der særligt i Sverige findes et uigennemsigtigt system af kurser og korte uddannelser i byggebranchen. Én samlet indgang, mere automatisk anerkendelse og deregulering af visse erhverv Med vedtagelse af servicedirektivet har både Danmark og Sverige etableret de såkaldte kvikskranker. Det er nationale digitale ansøgningsportaler, hvor borgere kan finde vejledning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i forbindelse med start af virksomhed eller salg af tjenesteydelser i et andet EU-land. Det har øget brugervenligheden, fordi portalen indeholder oplysninger om, hvilken kompetent myndighed ansøgning skal stiles til, ligesom der er vejledninger og ansøgningsblanketter. Portalen dækker dog kun de erhverv, der er omfattet af servicedirektivet. Danmark og Sverige har derfor begge en samlet indgang i hhv. Styrelsen for Videregående Uddannelser (DK) og Universitets- och högskolerådet (SE), hvilket kan være forvirrende for udenlandske borgere. Automatisk anerkendelse af en række yderligere erhverv end dem, der allerede er omfattet af nordiske eller europæiske aftaler vil lette sagsbehandlingsbyrden for de kompetente myndigheder i Danmark og Sverige og øge mobiliteten mellem landene. Deregulering af erhverv i særligt Danmark, kan også være en mulig løsning. Fx defineres en række kortere kurser og uddannelser under Arbejdstilsynet som lovregulerede erhverv. Det er imidlertid ikke grunduddannelser, der giver kvalifikationerne til at udøve erhvervet, hvorfor anerkendelsesdirektivet i et vist omfang overimplementeres på området. 13 DAMVAD, 2013: Kortlægning af godkendelsesordninger for lovregulerede erhverv i Norden 34 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

35 6.3.4 Tildeling af cpr-nummer til udenlandske borgere (NY) Status: Delvist løst Aktualitet: Aktuel i Danmark Hvad går det ud på? I både Danmark og Sverige skal alle udenlandske borgere igennem en administrativ proces for at få tildelt et cprnummer. Cpr-nummeret skal bruges til en række vigtige formål bl.a. oprette bankkonto, skrive sig op til lejlighed, telefon etc. Problemet er størst for arbejdstagere fra ikke-eulande. Udenlandske arbejdstagere i Danmark har typisk først ret til et cpr-nummer efter tre måneder, men i praksis kan der gå helt op til seks måneder, før de får det tildelt. I mellemtiden modtager borgere i Sverige et samordningsnummer, der midlertidigt giver nogle af de rettigheder, som cpr-nummeret berettiger til. I Danmark får de også et midlertidigt kort, der tildeler begrænsede rettigheder. Hvem bliver berørt? Udenlandske borgere, der ønsker at bosætte sig i Danmark eller Sverige Hvem kan gøre noget ved barrieren? Kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland SKAT (DK) Skatteverket (SE) Økonomi- og Indenrigsministeriet (DK) Beskæftigelsesministeriet (DK) Folketinget (DK) Riksdagen (SE) Öresundskomiteen Udenlandske borgere får en svær start i Danmark Barrieren er fremkommet i undersøgelsen og udgør dermed en ny barriere. Den skaber problemer for udenlandske borgere i både Danmark og Sverige. Cpr-nummerets centrale betydning og det forhold, at det tager lang tid for udenlandske borgere at få det tildelt af myndighederne, skaber lavpraktiske problemer, som kan give en svær opstartsperiode i et nyt land. Problemet er dog størst i Danmark, fordi det midlertidige kort ikke nødvendigvis godtages i forbindelse med oprettelse af bankkonto, telefoni og internet samt leje af bolig etc. Det midlertidige samarbejdsnummer i Sverige synes at fungere mere hensigtsmæssigt end den danske pendant, fordi det i højere grad giver de fulde rettigheder. De svenske informanter tilkendegiver, at barrieren ikke er så stor for EU-borgere, men at den er aktualiseret for ikke-eu-borgere. Barrieren indgår derfor som en del af udfordringen omkring at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Øresundsregionen. Administrativt cpr-nummer som mulig løsning Hos de danske myndigheder er man klar over, at udenlandske borgeres udfordringer med at få et cprnummer er et problem. Af denne grund foreslås det i et nyt reformudspil fra Beskæftigelsesministeriet (af april 2014 om international rekruttering) at tildele et administrativt cpr-nummer sammen med opholdstilladelsen til udenlandske forskere. Denne løsning spiller umiddelbart godt sammen med forslaget om en særlov for forskere fra ikke-eulande 14, men det løser ikke problemstillingen for gruppen af tilflyttere fra ikke-eu-lande generelt. Beskæftigelsesministeriets forslag med at tildele et administrativt cpr-nummer sammen med opholdstilladelsen for udenlandske forskere er dermed en delvis løsning. Større samarbejde mellem myndigheder, kommuner og organisationer kan bane vejen for en forbedret administration af cpr-numre til udenlandske borgere. 14 Det er et åbent spørgsmål, hvordan den foreslåede løsning om at tildele administrativt cpr-nummer sammen med opholdstilladelsen i Danmark hænger sammen med særloven, der skal gøre det muligt for forskere at bo i Danmark og arbejde i Sverige ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 35

36 7 Bilag 1 Undersøgelsens metode Dette afsnit beskriver det metodiske grundlag for undersøgelsen. Første hovedafsnit beskriver, hvordan en række kvalitative ekspertinterview er gennemført med de centrale aktører i Øresundsregionen, mens andet hovedafsnit beskriver den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og giver en karakteristik af respondenterne i undersøgelsen. 7.1 Kvalitative ekspertinterview Udvælgelse af informanter Formålet med at gennemføre en række kvalitative ekspertinterview har været at få en faglig vurdering af, hvorvidt de 15 udvalgte grænsebarrierer forsat er aktuelle, om der findes nye barrierer, samt input til løsningsforslag. I perioden januar-februar 2015 gennemførte DAMVAD otte interview i Danmark og Sverige. DAMVAD udvalgte på baggrund af grundig desk research og i tæt dialog med Öresundskomiteen en række centrale aktører i Øresundsregionen med indgående fagligt kendskab til de 15 udvalgte grænsebarrierer. Interviewene blev gennemført som tilstedeværelsesinterview eller telefoninterview på informanternes modersmål. FIGUR 7.1 Oversigt over interviewede aktører Organisation/virksomhed Danmark Dansk Erhverv LO Hovedstaden Københavns Kommune SKAT Bellacentret, Plaza Crown Hotel Sverige Arbejdsformidlingen Skatteverket Handelskammaren Udformning af interviewguide Interviewguides blev udformet ud fra et semistruktureret design. Metodisk gav det mulighed for at spørge informanterne tæt ind til udvalgte barrierer samtidig med, at interviewguiden var tilstrækkelig åben til at give plads til at lade informanterne tale. Det er især en fordel i forhold til at give informanter mulighed for at fremhæve dilemmaer forbundet med undersøgelsens genstand og dermed undgå en forudindtaget holdning hos intervieweren. Interviewguides er først blevet udformet på dansk, hvorefter de er blevet oversat til svensk. Spørgsmålsformulering Første del af interviewguiden var stramt struktureret i en konfirmativ tilgang og indeholdt spørgsmål til informanterne om, hvorvidt udvalgte grænsebarrierer identificeret i kortlægningsfasen fortsat er aktuelle. For hver informant var udvalgt de grænsebarrierer, som de forventedes at have et fagligt kendskab til. Foruden at spørge til om informanterne oplevede, at de pågældende barrierer fortsat er aktuelle, blev de også bedt om at give en vurdering af, hvor mange øresundsborgere, den er relevant for, samt hvor ofte de tror, øresundsborgere støder på den. Den anden del af interviewguiden var åben i strukturen og indeholdt spørgsmål om hvorvidt de kendte til andre grænsebarrierer og perspektiver på de eksisterende barrierer. Derudover blev informanterne spurgt ind til mulige løsningsforslag og anbefalinger til Öresundskomiteen. De blev også spurgt ind til, hvilke beslutningstagere der vil være afgørende at inddrage i processen med at fjerne barriererne. Kodning af interview Databehandlingen af de kvalitative interview er sket ved at opstille displays for den enkelte barriere og samle informanternes udsagn, der vedrører den enkelte barriere. Denne metode sikrer systematisk behandling af de opnåede indsigter og en gennemsigtighed i databehandlingen og dermed en høj grad af validitet i undersøgelsen. (Bøgh Andersen et. al, 2012). 36 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

37 Kodningen af interviewene har herefter dannet baggrund for en fokuseret udvælgelse af barrierer til spørgeskemaundersøgelsen ud fra en vurdering af, hvorvidt den almindelige øresundsborger kan antages at kunne besvare et spørgsmål om den givne barriere. 7.2 Spørgeskemaundersøgelse Udformning af spørgeskema Spørgeskemaundersøgelsen har haft til formål at belyse, hvorvidt borgere i Øresund oplever grænsebarriererne. Surveyen er benyttet til at kvantificere og teste de hypoteser om grænsebarrierer, der er blevet udviklet i projektets kortlægning af eksisterende grænsebarrierer og ekspertinterview. Det er dermed en undersøgelse af, i hvilken grad øresundborgerne oplever, de identificerede barrierer eksisterer, samt hvorvidt de afholder dem fra at begynde at pendle. DAMVAD har i tæt samarbejde med Öresundskomiteen prioriteret 15 grænsebarrierer ud fra en række parametre (se afsnit 4.2). 13 af disse indgår i spørgeskemaet, da flere er slået sammen under en fælles overskrift, som er vurderet mere meningsgivende for den almindelige borger i Øresund. Hver barriere er operationaliseret til et spørgsmål, hvori respondenterne har angivet om, og i hvilken grad de har oplevet barrieren (se Bilag 2). I spørgeskemaet er respondenterne blevet filtreret i tre spor: Eksisterende pendlere, øresundsborgere, der overvejer at pendle, samt borgere, der ikke har overvejet at pendle. De 3 målgrupper er inddelt i 3 forskellige spor og har ikke svaret på de samme spørgsmål. Heraf bliver grupperne pendlere og overvejer at pendle bedt om at forholde sig til barriererne, da de menes at have de bedste forudsætninger for at kunne tage stilling til dem. Indsamling af data DAMVAD har i gennemførslen af spørgeskemaundersøgelsen gjort brug af Norstat, som er en af Europas førende leverandører af dataindsamling. Norstat råder over det største onlinepanel i Nordeuropa med aktive panelister. Norstat er medlem af ESOMAR og lever op til deres standarder for markedsanalyse. Det betyder, at spørgeskemaet har gennemgået en række kvalitetstests inden udsendelse i form af pilottest af spørgsmålene og soft launch. Spørgeskemaundersøgelsen er herefter udsendt som en webbaseret survey til Norstats panel i Øresundsregionen. Repræsentativitet Indsamlingsmetoden er baseret på en stratificeret selektion, hvor surveyen er udsendt til en sample udvalgt på baggrund af baggrundsvariablene alder, køn, indkomst og uddannelse, der svarer til fordelingen i population i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. Efter indsamlingen af data er svarene vægtet efter fordelingen af baggrundsvariablene i den samlede population i Øresundsregionen for at sikre repræsentativitet. Eksempel på vægtning I Øresundsregionen er kønsfordelingen: mænd = 49 pct. af populationen kvinder = 51 pct. af populationen Nedenstående viser, hvordan vægtning på køn sikrer repræsentativiteten i undersøgelsen. Mænd Kvinder Køn før vægtning - antal Køn før vægtning pct. 54 pct. 46 pct. Køn efter vægtning - antal Køn efter vægtning pct. 49 pct. 51 pct. Kilde: ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 37

38 Karakteristik af respondenterne Andelen der er 50 år eller ældre er 46 pct. af respondenterne, mens de øvrige 3 kategorier, yngre end 30 år, fra 30 til 39 år og fra 40 til 49 år, har andele på henholdsvis 20, 16 og 18 pct. Aldersfordelingen er dermed repræsentativ for kønsfordelingen i populationen i Øresundsregionen. Nationalitet og bopæl Figur 7.3. viser, at 66 pct. af respondenterne har dansk nationalitet, mens 32 pct. har svensk nationalitet. Det svarer til fordelingen af nationalitet i populationen i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. FIGUR 7.1 Aldersfordeling på respondenter (n=1010) 20% FIGUR 7.3 Nationalitetsfordeling på respondenter (n=1010) 1% 1% <30 år 32% Dansk 46% år Svensk 16% år Andet EU-land 50+ år 66% Ikke-EU land 18% Note: Andelene er vægtet. Q1: Hvad er din alder? ; Q1: Hur gammal är du? Note: Andelene er vægtet. Q4: Hvilken nationalitet har du? ; Q4: Vilken nationalitet har du? Figur 7.2 viser kønsfordelingen på respondenterne i undersøgelsen. Andelen af mænd er 49 pct., mens andelen af kvinder er 51 pct. Figur 7.4 viser, at 67 pct. af respondenterne bor i Danmark, mens 33 pct. bor i Sverige. Fordelingen af respondenter på regioner ses i Figur 7.4. FIGUR 7.2 Kønsfordeling på respondenter (n=1010) FIGUR 7.4 Fordeling af hvor respondenternes bopæl (n=1010). 33% 51% 49% Mand Kvinde Danmark Sverige 67% Note: Andelene er vægtet. Q3 Er du mand eller kvinde?; Q3: Är du man eller kvinna? Note: Andelene er vægtet. Q2: Hvad er dit postnummer? ; Q2: Vilket postnummerområde bor du i? 38 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

39 FIGUR 7.5 Fordeling af respondenter på regioner (n=1010) FIGUR 7.6 Fordeling af danske respondenters højeste fuldførte uddannelse (n=677) 33% 46% Hovedstaden Sjælland 7% Skåne 24% Folkeskole/grundsk ole Gymnasial uddannelse 21% 19% Erhvervsuddannels e Note: Andelene er vægtet. Q2: Hvad er dit postnummer? ; Q2: Vilket postnummerområde bor du i? Figur 7.6 viser fordelingen af højeste fuldførte uddannelse på de 677 danske respondenter, der indgår i undersøgelsen. Heraf ses af de dominerende uddannelsesgrupperinger er erhvervsuddannelse (33 pct.), folkeskole/grundskole med (24 pct.) og mellemlang videregående uddannelse (19 pct.). De resterende uddannelsesgrupperinger ligger alle under 10 pct. Figur 7.7 viser fordelingen af højeste fuldførte uddannelse på de 333 svenske respondenter, der indgår i undersøgelsen. De dominerende uddannelsesgrupperinger er gymnasie (41 pct.), folkhögskola (30 pct.) og grundskola/realskola (15 pct.). De resterende ligger under 10 pct. 8% 33% Note: Andelene er vægtet. Q5: Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? FIGUR 7.7 Fordeling af svenske respondenters højeste fuldførte uddannelse (n=333) 30% 1% 15% 9% Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Grunskola/realskola Gymnasie Folkhögskola Högskola/universitet, 40 poäng eller mindre 9% 41% Högskola/universitet, mer än 40 poäng 5% Annat Note: Andelene er vægtet. Q5: Vilken är din högsta avslutade utbildning? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 39

40 Figur 7.8 viser danske respondenters indkomst før skat. Størstedelen (69 pct.) har en indkomst, der ligger imellem DKK og DKK med en lille overvægt i grupperingen, der tjener mellem DKK til DKK. Figur 7.9 viser indkomstfordelingen blandt undersøgelsens svenske respondenter. Ligesom ved danskernes indkomstfordeling, har størstedelen (69 pct.) af de svenske respondenter en indkomst mellem SEK og SEK. FIGUR 7.8 Fordeling af danske respondenters indkomst før skat (n=677) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% 22% 20% 27% 10% 5% 3% 5% FIGUR 7.9 Fordeling af svenske respondenters indkomst før skat (n=333) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 14% 21% 25% 23% 8% 5% 2% 3% Note: Andelene er vægtet. Q6: Hvad er din årlige indkomst før skat (inkl. overførselsindkomster)? Note: Andelene er vægtet. Q6: Vad är din årsinkomst före skatt (inklusive bidrag, försäkringsersättning, pension mm)? 40 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

41 8 Bilag 2 - Spørgeskemaer 8.1 Spørgeskema til danske respondenter Q1 Hvad er din alder? Q2 Hvad er dit postnummer? Q3 Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Q4 Hvilken nationalitet har du? Dansk Svensk Et andet EU-land Et ikke-eu land Q5 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? Er du studerende og i gang med en uddannelse, angiv da din senest beståede uddannelse. Folkeskole / Grundskole Gymnasial uddannelse (Student, HF, HH, HTX og lign.) Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse (Bachelor niveau) Lang videregående uddannelse (Kandidat niveau) Andet Q6 Hvad er din årlige indkomst før skat (inkl. overførselsindkomster)? DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 41

42 Q7 Pendler du over Øresund for at arbejde eller studere? Ved arbejde og studie forstås hhv. fuldtidsarbejde/fuldtidsstudie. Ja for at arbejde Ja for at studere Nej Jeg arbejder/studerer på deltid Jeg er ikke i arbejde/ikke studieaktiv (ledig, pensioneret mv.) Q8 Hvad er årsagerne til, at du pendler over Øresund for at arbejde/studere? Angiv gerne flere årsager Der er lavere arbejdsløshed Der er et bedre arbejdsmiljø/arbejdsklima Der er bedre jobmuligheder for mig inden for mit fagområde Der er bedre uddannelsesmuligheder Der er bedre skatteforhold for mig Der er bedre løn- og ansættelsesforhold for mig Min ægtefælle/samlever er bosat på den anden side af Øresund Jeg kan godt lide kulturen og sproget på den anden side af Øresund Andet (angiv venligst i tekstfeltet): Q9 I hvilken grad oplever du, at der er udfordringer forbundet med at pendle over Øresund? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Q10 Uddyb gerne dit svar: 42 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

43 Q11 I det følgende spørger vi ind til en række forskellige udfordringer, der kan være forbundet med at pendle over Øresund. Hvor ofte oplever du nedenstående udfordringer? Hvis du ikke har erfaringer med den givne udfordring, angiv da venligst ikke relevant. Meget Af og Sjæl- Al- Ikke re- ofte Ofte til dent drig levant Administrationen af ekspertskatten for forskere i Sverige er langsom Der er høje transportomkostninger ved at køre i bil over Øresund Der er høje transportomkostninger ved at tage toget over Øresund Der er togforsinkelser over Øresund Der er høje udlandstakster for telefoni Der er forskellige pensionsregler i de to lande Der er forskellige regler for medlemskab af A-kasse i de to lande Der er forskellige regler for socialforsikring (fx børnepenge, barsels-dagpenge) Min uddannelse/mine kvalifikationer anerkendes ikke eller der kræves andet autorisationsbevis Praktik i forbindelse med min uddannelse er ikke muligt på den anden side af Øresund Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark Som Ikke-EU-borger har jeg kun jobmuligheder i det land, hvor jeg er bosat (Danmark eller Sverige) Der er sproglige og kulturelle forskelle ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 43

44 Q12 I det følgende spørger vi ind til en række forskellige udfordringer. I hvilken grad er nedenstående udfordringer til gene for dig, når du pendler over Øresund? I meget I høj I nogen I mindre slet Ikke re- høj grad grad grad grad ikke levant Administrationen af ekspertskatten for forskere i Sverige er langsom Der er høje transportomkostninger ved at køre i bil over Øresund Der er høje transportomkostninger ved at tage toget over Øresund Der er togforsinkelser over Øresund Der er høje udlandstakster for telefoni Der er forskellige pensionsregler i de to lande Der er forskellige regler for medlemskab af A-kasse i de to lande Der er forskellige regler for socialforsikring (fx børnepenge, barsels-dagpenge) Min uddannelse/mine kvalifikationer anerkendes ikke eller der kræves andet autorisationsbevis Praktik i forbindelse med min uddannelse er ikke muligt på den anden side af Øresund Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark Som Ikke-EU-borger har jeg kun jobmuligheder i det land, hvor jeg er bosat (Danmark eller Sverige) Der er sproglige og kulturelle forskelle 44 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

45 Tekst1 I det følgende vil vi spørge ind til om du har overvejet at pendle over Øresund. At pendle over Øresund er i denne undersøgelse defineret som at være bosat i Danmark eller Sverige og pendle til det andet land for at arbejde eller studere. Q13 Har du overvejet én af følgende muligheder? Vælg den mulighed, som du har overvejet oftest. Ved arbejde og studie forstås hhv. fuldtidsarbejde/fuldtidsstudie. Søge arbejde på den anden side af Øresund Studere på den anden side af Øresund Jeg har tidligere pendlet over Øresund, men er nu bosat og arbejder/studerer i samme land Ingen af ovenstående Q14 Hvorfor stoppede du med at pendle over Øresund? Angiv gerne flere årsager Jeg fandt et andet arbejde Transportomkostningerne var for høje (fx broafgift, togpriser mv.) Transporttiden var for lang Jeg oplevede kulturelle og sproglige udfordringer Private årsager Andet (angiv venligst i tekstfeltet) Q15 Har du opsøgt viden eller information om mulighederne for at pendle over Øresund på nogle af nedenstående organisationers/institutioners hjemmesider? Øresunddirekt SKAT i Øresundsregionen Skatteverket Hallo Norden (Nordisk Ministerråds informationstjeneste) Öresundskomiteen Work in Denmark Work in Sweden Andre hjemmesider med brugbar information om pendling over Øresund Ja Nej ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 45

46 Q16 I det følgende vil vi spørge ind til nogle forskellige udsagn. Vi vil gerne bede dig om at tage stilling til, om hver enkelt udsagn kunne have indflydelse på dine overvejelser om at søge arbejde eller studere på den anden side af Øresund. Det er ikke sikkert, at du har overvejet dem alle sammen, men forsøg så godt som muligt at tage stilling til de enkelte udsagn. I hvilken grad vurderer du, at nedenstående udsagn kunne afholde dig fra at begynde at pendle over Øresund? Hvis du ikke har mødt det givne udsagn, angiv da venligst ikke relevant. I meget I høj I nogen I mindre Slet Ikke re- høj grad grad grad grad ikke levant Administrationen af ekspertskatten for forskere i Sverige er langsom Der er høje transportomkostninger ved at køre i bil over Øresund Der er høje transportomkostninger ved at tage toget over Øresund Der er togforsinkelser over Øresund Der er høje udlandstakster for telefoni Der er forskellige pensionsregler i de to lande Der er forskellige regler for medlemskab af A-kasse i de to lande Der er forskellige regler for socialforsikring (fx børnepenge, barsels-dagpenge mv.) Min uddannelse/mine kvalifikationer anerkendes ikke eller der kræves andet autorisationsbevis Praktik i forbindelse med min uddannelse er ikke muligt på den anden side af Øresund Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra DK Som Ikke-EU-borger har jeg kun jobmuligheder i det land, hvor jeg er bosat (Danmark eller Sverige) Der er sproglige og kulturelle forskelle 46 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

47 Q17 Hvad ville kunne få dig til at begynde at pendle over Øresund? Ved ikke Q18 Hvad er hovedårsagerne til, at du ikke har overvejet at pendle over Øresund? Angiv gerne flere årsager Jeg tror, jeg kan finde arbejde i det land, jeg bor i Jeg har allerede et arbejde i det land, jeg bor i Transportomkostningerne er for høje (fx broafgift, togpriser mv.) Transporttiden er for lang Der er kulturelle og sproglige udfordringer Min uddannelse kan ikke 'oversættes' over Øresund Jeg ved ikke, hvor jeg skal søge efter arbejde Andet (angiv venligst i tekstfeltet) Ved ikke ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 47

48 8.2 Spørgeskema til svenske respondenter Q1 Hur gammal är du? Q2 Vilket postnummerområde bor du i? Ange ditt postnummer, fem siffror, utan mellanslag (t.ex ) Q3 Är du man eller kvinna? Man Kvinna Q4 Vilken nationalitet har du? Dansk Svensk Annat EU-land Icke EU-land Q5 Vilken är din högsta avslutade utbildning? Om du är student i pågående utbildning, ange då din senast avslutade utbildning. Grundskola/Realskola Gymnasie Folkhögskola Högskola/Universitet, 40 poäng (60 poäng, nya systemet) eller mindre Högskola/Universitet, mer än 40 poäng (60 poäng, nya systemet) Annat Q6 Vad är din årsinkomst före skatt (inklusive bidrag, försäkringsersättning, pension mm)? SEK SEK SEK SEK SEK SEK SEK SEK Q7 48 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

49 Pendlar du över Öresund för att arbeta eller studera? Med arbete och studier menas heltidssysselsatt respektive heltidsstuderande. Ja för att arbeta Ja för att studera Nej Jag jobbar/studerar deltid Jag arbetar/studerar inte (arbetslös, pensionerad etc.) Q8 Vilka är orsakerna till att du pendlar över Öresund för att arbeta/studera? Ange gärna flera orsaker. Det är lägre arbetslöshet Det är bättre arbetsmiljö/arbetsklimat Det är bättre jobbmöjligheter för mig inom mitt ämnesområde Det är bättre utbildningsmöjligheter Det är skattemässigt fördelaktigt Det är bättre lön och arbetsvillkor Min make/maka/sambo är bosatt på andra sidan Öresund Jag gillar kulturen och språket på andra sidan Öresund Annan orsak (vänligen ange i textfältet): Q9 Vilken utsträckning anser du att det finns utmaningar i samband med att pendla över Öresund? Mycket hög utsträckning Hög utsträckning Viss utsträckning Mindre utsträckning Ingen utrsträckning Vet inte Q10 Utveckla gärna ditt svar: ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 49

50 Q11 I följande fråga får du ta ställning till olika utmaningar i samband med att pendla över Öresund.Hur ofta upplever du nedanstående utmaningar? Om du saknar erfarenhet av den givna utmaningen, vänligen välj alternativet inte relevant. Administrationen av expertskatten för forskare i Sverige är långsam Höga transportkostnader för att köra bil över Öresund Höga transportkostnader för att åka tåg över Öresund Tågförseningar över Öresund Höga utlandstaxor för telefoni Det finns olika pensionsregler i de två länderna Det finns olika regler för medlemskap i A-kassan i de två länderna Det finns olika regler för socialförsäkring (t.ex. barnbidrag, föräldrapenning) Min utbildning/mina kvalifikationer erkänns inte eller det krävs ett annat certifikat Praktik i samband med min utbildning är inte möjlig på andra sidan Öresund Svenska företag tar inte emot lärlingar från Danmark Som icke EU-medborgare så har jag endast jobbmöjligheter i det land som jag är bosatt (Danmark eller Sverige) Det finns språkliga och kulturella skillnader Mycket ofta Ofta Ibland Sällan Aldrig Inte relevant 50 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

51 Q12 I följande fråga får du ta ställning till olika utmaningar. I vilken utsträckning är nedanstående utmaningar ett besvär för dig när du pendlar över Öresund? Mycket Varken Mycket Inte stor Stor eller Liten liten relevant Administrationen av expertskatten för forskare i Sverige är långsam Höga transportkostnader för att köra bil över Öresund Höga transportkostnader för att åka tåg över Öresund Tågförseningar över Öresund Höga utlandstaxor för telefoni Det finns olika pensionsregler i de två länderna Det finns olika regler för medlemskap i A-kassan i de två länderna Det finns olika regler för socialförsäkring (t.ex. barnbidrag, föräldrapenning) Min utbildning/mina kvalifikationer erkänns inte eller det krävs ett annat certifikat Praktik i samband med min utbildning är inte möjlig på andra sidan Öresund Svenska företag tar inte emot lärlingar från Danmark Som icke EU-medborgare så har jag endast jobbmöjligheter i det land som jag är bosatt (Danmark eller Sverige) Det finns språkliga och kulturella skillnader ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 51

52 Tekst1 I följande avsnitt frågar vi om huruvida du har övervägt att pendla över Öresund. Att pendla över Öresund definieras i denna studie som att vara bosatt i Danmark eller Sverige och pendla till det andra landet för att arbeta eller studera. Q13 Har du övervägt en av följande möjligheter? Välj den möjlighet som du oftast har övervägt. Med arbete och studier menas heltidssysselsatt respektive heltidsstuderande. Söka arbete på andra sidan Öresund Studera på andra sidan Öresund Jag har tidigare pendlat över Öresund, men är nu bosatt och arbetar/studerar i samma land Inget av ovanstående Q14 Varför slutade du att pendla över Öresund? Ange gärna flera orsaker. Jag hittade ett annat jobb Transportkostnaderna var för höga (ex. broavgift, tågpriser mm.) Transporttiden var för lång Jag hade kulturella och språkliga utmaningar Privata orsaker Andet (angiv venligst i tekstfeltet) Q15 Har du sökt efter kunskap eller information om möjligheterna för pendling över Öresund på någon av nedanstående hemsidor? Øresunddirekt SKAT i Öresundsregionen Skatteverket Hallå Norden (Nordiska Ministerrådets informationstjänst) Öresundskomittén Work in Denmark Work in Sweden Andra hemsidor med användbar information om pendling över Öresund Ja Nej 52 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

53 Q16 I följande frågor kommer vi att undersöka några olika påståenden. Vi ber dig att ta ställning till om varje enskilt påstående skulle kunna påverka dina överväganden om att söka arbete eller studera på andra sidan Öresund. Det är inte säkert att du har övervägt alla men försök att ta ställning till varje enskilt påstående ändå. I vilken utsträckning anser du att följande påståenden kan hindra dig från att börja att pendla över Øresund? Om du inte har erfarenhet av nedanstående påstående, vänligen välj alternativet icke relevant. Administrationen av expertskatten för forskare i Sverige är långsam Höga transportkostnader för att köra bil över Öresund Höga transportkostnader för att åka tåg över Öresund Tågförseningar över Öresund Höga utlandstaxor för telefoni Det finns olika pensionsregler i de två länderna Det finns olika regler för medlemskap i A-kassan i de två länderna Det finns olika regler för socialförsäkring (t.ex. barnbidrag, föräldrapenning) Min utbildning/mina kvalifikationer erkänns inte eller det krävs ett annat certifikat Praktik i samband med min utbildning är inte möjlig på andra sidan Öresund Svenska företag tar inte emot lärlingar från Danmark Som icke EU-medborgare så har jag endast jobbmöjligheter i det land som jag är bosatt (Danmark eller Sverige) Det finns språkliga och kulturella skillnader Mycket stor Stor Viss Liten Ingen Icke relevant Q17 Vad skulle kunna få dig att börja pendla över Öresund? Vet inte ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 53

54 Q18 Vad är huvudorsakerna till att du inte har övervägt att pendla över Öresund? Ange gärna flera orsaker. Jag tror att jag kan hitta jobb i det landet som jag bor i Jag har redan ett arbete i det landet som jag bor i Transportkostnaderna är för höga (ex. broavgift, tågpriser mm.) Transporttiden är för lång Det finns kulturella och språkliga utmaningar Min utbildning kan inte översättas på andra sidan Öresund Jag vet inte var jag ska söka jobb Andra orsaker (vänligen ange i textfältet): Vet inte 54 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

55 9 Bilag 3 - Tabelrapport 9.1 Årsager til og barrierer for pendling FIGUR Fordeling af pendlernes årsag til at pendle (n=27) Der er bedre jobmuligheder for mig inden for mit Der er bedre løn- og ansættelsesforhold for mig Der er bedre uddannelsesmuligheder Der er et bedre arbejdsmiljø/arbejdsklima Der er lavere arbejdsløshed Jeg kan godt lide kulturen og sproget på den anden side Der er bedre skatteforhold for mig Min ægtefælle/samlever er bosat på den anden side af Andet 0% 33% 26% 19% 19% 15% 11% 11% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Andelene er vægtet. Q8: Hvad er årsagerne til, at du pendler over Øresund for at arbejde/studere? ; Q8: Vilka är orsakerne till att du pendlar över Öresund för att arbeta/studera?. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 55

56 FIGUR Fordeling af pendlernes svar på, hvor høj grad de oplever, at der er udfordringer forbundet med pendling (n=27) 100% 80% 60% 40% 20% 9% 22% 28% 13% 6% 23% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: Andelene er vægtet. Q9: I hvilken grad oplever du, at der er udfordringer forbundet med at pendle over Øresund? ; Q9: Vilken utsträckning anser du att det finns utmaningar i samband med att pendla över Öresund? 56 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

57 FIGUR Fordeling af hvor ofte pendlerne møder de forskellige barrierer, der kan være forbundet med at pendle over Øresund (n=27) Der er forskellige regler for socialforsikring (fx børnepenge, barsels-dagpenge mv.) 5% 28% 20% 7% 3% 37% Der er høje udlandstakster for telefoni 10% 30% 16% 6% 4% 34% Der er høje transportomkostninger ved at køre i bil over Øresund 24% 29% 25% 0% 23% Der er høje transportomkostninger ved at tage toget over Øresund 20% 34% 11% 11% 0% 24% Der er togforsinkelser over Øresund 38% 17% 14% 9% 0% 22% Der er forskellige pensionsregler i de to lande 2% 31% 20% 4% 2% 42% Administrationen af ekspertskatten for forskere i Sverige er langsom 12% 17% 13% 4% 4% 50% Som Ikke-EU-borger har jeg kun jobmuligheder i det land, hvor jeg er bosat (Danmark eller Sverige) 7% 12% 12% 4% 0% 66% Praktik i forbindelse med min uddannelse er ikke muligt på den anden side af Øresund 0% 22% 15% 4% 2% 57% Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra DK 6% 17% 8% 4% 0% 66% Min uddannelse/mine kvalifikationer anerkendes ikke eller der kræves andet autorisationsbevis 0% 13% 14% 10% 6% 58% Der er forskellige regler for medlemskab af A-kasse i de to lande 5% 28% 20% 4% 0% 44% Der er sproglige og kulturelle forskelle 0% 24% 29% 14% 0% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ikke relevant. Note: Andelene er vægtet. Q11: I det følgende spørger vi ind til en række forskellige udfordringer, der kan være forbundet med at pendle over Øresund. Hvor ofte oplever du nedenstående udfordringer? ; Q11: I följande fråga får du ta ställning till olika utmaningar i samband med att pendla över Öresund.Hur ofta upplever du nedanstående utmaningar? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 57

58 FIGUR Fordeling af pendlernes vurdering af hvor stor grad, de forskellige barrierer, der kan være forbundet med at pendle over Øresund, er til gene (n=27) Der er forskellige regler for socialforsikring (fx børnepenge, barsels-dagpenge mv.) 14% 26% 7% 3% 4% 45% Der er høje udlandstakster for telefoni 5% 36% 21% 6% 3% 28% Der er høje transportomkostninger ved at køre i bil over Øresund 17% 29% 9% 8% 0% 36% Der er høje transportomkostninger ved at tage toget over Øresund 19% 26% 17% 7% 5% 27% Der er togforsinkelser over Øresund 24% 22% 18% 7% 4% 25% Der er forskellige pensionsregler i de to lande 6% 34% 12% 8% 0% 41% Administrationen af ekspertskatten for forskere i Sverige er langsom 7% 19% 9% 4% 0% 61% Som Ikke-EU-borger har jeg kun jobmuligheder i det land, hvor jeg er bosat (Danmark eller Sverige) 6% 10% 11% 4% 0% 70% Praktik i forbindelse med min uddannelse er ikke muligt på den anden side af Øresund 6% 17% 4% 8% 2% 64% Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra DK 6% 17% 8% 4% 0% 66% Min uddannelse/mine kvalifikationer anerkendes ikke eller der kræves andet autorisationsbevis 13% 14% 0% 4% 6% 64% Der er forskellige regler for medlemskab af A-kasse i de to lande 21% 22% 7% 4% 0% 47% Der er sproglige og kulturelle forskelle 9% 17% 20% 21% 0% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant. Note: Andelene er vægtet. Q12: I det følgende spørger vi ind til en række forskellige udfordringer. I hvilken grad er nedenstående udfordringer til gene for dig, når du pendler over Øresund? ; Q12: I följande fråga får du ta ställning till olika utmaningar. I vilken utsträckning är nedanstående utmaningar ett besvär för dig när du pendlar över Öresund? 58 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

59 9.2 Barrierer for at begynde at pendle FIGUR Aldersfordeling for respondenter, der overvejer at pendle (n=111) 17% 14% 46% 24% <30 år år år 50+ år Note: Andelene er vægtet. Q1 Hvad er din alder. Svarene er aldersgrupperet. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 59

60 FIGUR Fordeling på højst fuldførte uddannelse for de danske respondenter, der overvejer at pendle (n=37) 5% 0% 1% 4% Folkeskole Gymnasial uddannelse 2% Erhversuddannelse 18% 3% Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Andet Note: Andelene er vægtet. Q5 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse?. FIGUR Fordeling på højst fuldførte uddannelse for de svenske respondenter, der overvejer at pendle (n=73) 1% 8% Grundskola/realskola Gymnasie 46% 35% Folkhögskola Högskola/universitet, 40 poeng eller mindre Högskola/universitet, mer än 40 poeng 3% 6% Annat Note: Andelene er vægtet. Q5 Vilken är din högsta avslutade utbildning?. 60 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

61 FIGUR Fordeling af respondenter, der overvejer at pendle ift. de forskellige barrierer, der kan være forbundet med at pendle over Øresund, kunne afholde dem fra at pendle (n=89) Der er forskellige regler for socialforsikring (fx børnepenge, barsels-dagpenge mv.) 4% 12% 24% 23% 12% 25% Der er høje udlandstakster for telefoni 3% 12% 24% 30% 17% 13% Der er høje transportomkostninger ved at køre i bil over Øresund 15% 27% 27% 8% 4% 19% Der er høje transportomkostninger ved at tage toget over Øresund 11% 31% 34% 12% 2% 10% Der er togforsinkelser over Øresund 15% 29% 29% 15% 1% 11% Der er forskellige pensionsregler i de to lande 3% 13% 19% 28% 17% 20% Administrationen af ekspertskatten for forskere i Sverige er langsom 3% 2% 14% 9% 5% 67% Som Ikke-EU-borger har jeg kun jobmuligheder i det land, hvor jeg er bosat (Danmark eller Sverige) 0% 6% 5% 3% 14% 72% Praktik i forbindelse med min uddannelse er ikke muligt på den anden side af Øresund 1% 5% 9% 9% 19% 58% Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra DK 0% 5% 8% 6% 22% 59% Min uddannelse/mine kvalifikationer anerkendes ikke eller der kræves andet autorisationsbevis 4% 3% 12% 16% 25% 40% Der er forskellige regler for medlemskab af A-kasse i de to lande 5% 14% 23% 22% 13% 23% Der er sproglige og kulturelle forskelle 0% 12% 25% 25% 18% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant. Note: Andelene er vægtet. Q16: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående udsagn kunne afholde dig fra at begynde at pendle over Øresund? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 61

62 FIGUR Fordeling af tidligere pendleres årsag til at stoppe med at pendle (n=18) (flere svar mulige) Årsag til stop af pendling Jeg fandt et andet arbejde Transporttiden var for lang 40% 45% Private årsager 29% Transportomkostningerne for for høje 17% Jeg oplevede kulturelle og sproglige udfordringer 0% Andet 28% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Andelene er vægtet. Q14: Hvorfor stoppede du med at pendle over Øresund? ; Q14: Varför slutade du att pendla över Öresund? 62 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

63 9.2.1 Karakteristik af respondenter, der ikke har overvejet at pendle FIGUR Aldersfordeling på respondenter, der ikke har overvejet at pendle (n=854) 17% 51% 13% 19% <30 år år år 50+ år Note: Andelene er vægtet. Andelene er vægtet. Q1: Hvad er din alder? ; Q1: Hur gammal är du? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 63

64 FIGUR Kønsfordeling på respondenter, der ikke har overvejet at pendle (n=854) 53% 47% Mand Kvinde Note: Andelene er vægtet. Q3 Er du mand eller kvinde?; Q3: Är du man eller kvinna? FIGUR Nationalitetsfordeling på respondenter, der ikke har overvejet at pendle (n=854) 1%1% 27% 71% Dansk Svensk Andet EU-land Ikke-EU land Note: Andelene er vægtet. Q4: Hvilken nationalitet har du? ; Q4: Vilken nationalitet har du? 64 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

65 FIGUR Fordeling af i hvilket land respondenter, der ikke har overvejet at pendle, bor (n=854) 28% 72% Danmark Sverige Note: Andelene er vægtet. Q2: Hvad er dit postnummer? ; Q2: Vilket postnummerområde bor du i? FIGUR Fordeling af i hvilken region respondenter, der ikke har overvejet at pendle, bor (n=854) 28% 48% 24% Hovedstaden Sjælland Skåne Note: Andelene er vægtet. Q2: Hvad er dit postnummer? ; Q2: Vilket postnummerområde bor du i? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 65

66 FIGUR Fordeling af højst fuldførte uddannelse for danske respondenter, der ikke har overvejet at pendle (n=618) 7% 1% Folkeskole/grundskole 17% 25% Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse 8% 35% 9% Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Andet Note: Andelene er vægtet. Q5: Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? 66 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

67 FIGUR Fordeling af højst fuldførte uddannelse for svenske respondenter, der ikke har overvejet at pendle (n=236) 24% 1% 18% Grundskola/realskola Gymnasie Folkhögskola 10% 4% 42% Högskola/universitet, 40 poäng eller mindre Högskola/universitet, mer än 40 poäng Annat Note: Andelene er vægtet. Q5: Vilken är din högsta avslutade utbildning? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 67

68 FIGUR Fordeling af indkomst før skat for danske respondenter, der ikke har overvejet at pendle (n=618) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% Dkk 21% 20% Dkk Dkk 27% Dkk 10% Dkk 4% 3% 5% Dkk Dkk Dkk Note: Andelene er vægtet. Q6: Hvad er din årlige indkomst før skat (inkl. overførselsindkomster)? FIGUR Fordeling af indkomst før skat for svenske respondenter, der ikke har overvejet at pendle (n=236) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% SEK 23% 25% 23% SEK SEK SEK 8% SEK 3% 2% 3% SEK Sek SEK Note: Andelene er vægtet. Q6: Vad är din årsinkomst före skatt (inklusive bidrag, försäkringsersättning, pension mm)? 68 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

69 10 Bilag 4 - Åbne besvarelser FIGUR 10.1 Åbne besvarelser om, hvad der kunne få respondenterne til at begynde at pendle Besvarelse Tema Job Hvis jeg kom ind på et relevant og spændende kandidatstudium eller hvis jeg fik tilbudt drømmejobbet Job i Sverige Konkrete jobtilbud Viden om jobmuligheder Den rigtige stilling Et attraktivt job Det rigtige job Et godt job på den anden side Jobbet! Et job Det rigtige job Et godt og relevant arbejde Det rigtige job, til en løn der gør det muligt at bo I KBH Det rigtige job Et bedre tilbud af job end i DK, og hvor økonomien ville se bedre ud Et attraktivt job Nyt arbejde Om jag fick ett bra jobb i Danmark Ett oemotståndligt jobberbjudande Ett intressant och bra job Den dagen jag inte trivs på mitt nuvarande jobb längre kommer jag att söka arbete brett. Både i Malmö och Köpenhamn samt på andra ställen runt om i världen. Har inga problem med att flytta om jobbet är vad jag vill ha och är ute efter och lönen vettig Ett bra jobb eller en praktikplats Intressant arbete. Rätt job Ett bra arbete. Arbete, resor, studie. Ett intressant jobb. Ett intressant arbetstillfälle Kul jobb med bra løn. Problem Dock att få en lösning pa att hämta barn I skolan. Ett intressant arbete med en lön som gör att det är ok med pendlingen samt att man kan leva. Språk, kultur är upp till individen att fixa ihop med företaget som vill hyra/anställa personen. Spännande karriärmöjligheter som inte går att finna i Sverige. Om nöden (tex jobb) skulle kräva det. Arbete HItta ett atraktivt arbete i köpenhamn. Ett jobb Jobb Jobb i Köpenhamn Om jag hade arbetat skulle jag tycka det hade varit stimulerande att tillfälligt Arbeta i Danmark. Ett nytt välbetalt jobb. ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 69

70 Ett jobberbjudande bättre än det jag kan bli erbjuden i min hemstad Bra jobb i Danmark. Bra jobb nära båten i Helsingör eller när Öresundsbron Bra jobb Lämpligt jobb, med hyfsad lön. Ett bra jobb Ett intressant uppdrag/projekt! Har tidigare haft uppdrag i Kph, det var när bron byggdes alltså ca. 10 års sedan fick åka över mellan Limhamn Dragör sedan taxi till Kph Tillräckligt bra utbildning/jobb/lön samt rimliga pendlingsmöjligheter. Fast jobb med så pass bra lön att det väger upp för extra kostnader för att ta sig dit. Att det ligger i/precis utanför Helsingör vilket innebär så kort resa som möjligt, helst med kollektivtrafik. Ett drömjobb Vet ej om det finns jobb där men inte här Bra jobb, bra lön och tåg/bussar som passar och framförallt går i tid. Studie Transport Bolig Hvis jeg fik en enestående studie- eller jobmulighed som ikke var mulig i Danmark. Let adgang til spændende studie At jeg ikke kommer ind på mit studie i kbh Ifall jag skulle plugga på CBS eller få ett jobb i cph En stabil, billig togforbindelse mellem Skåne og København uden forsinkelser Billig togpris Subventionerade tågkort Lägre transportkostnader. Förseningar mm måste bli bättre.priset också.rätt jobb framför allt Billigare reskostnader Bättre förbindelse från min bostad då jag bor utanför storstad Bl.a. lägre transportkostnader och effektivare transporter. Billigare priser på öresundsbron Om priset på tågkortet och bron sänks Ett roligt jobb och inga tågproblem När vi kommer till själva resdelen så hade det för min del varit bra om man a) kunde cykla till Kph, b) det fanns någon slags snabbtåg som också kopplas till deras T-bana och som inte kräver olika kortsystem. God, billig bolig på landet Løn og arbejdsvilkår Om jag hittar ett jobb som betalar bättre än det jobb jag har i dag Bra arbetsvillkor och ett roligt arbete Bättre lön Ekonomisk vinning Ett ytterst välbetalt arbete Bra arbete med VÄLDIGT bra lön Mer lön Ett jobb med bra arbetstider och nära till allmänna kommunikationer, bra lön och förmåner. Om jag fick ett väldigt välbetalt jobb Intressant jobb med hög lön Bra jobb, bra lön och tåg/bussar som passar och framförallt går i tid. 70 ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM

71 Personlig e forhold Kulturelle aspekter Love og regler Anerkendelse af kvalifikationer Ny kæreste Søde piger Vidgade vyer, komma i kontakt med ett annat språk. Att jag hittar ett arbete som passar mig, men fra ska det vara enklare när det gäller hur man beräknar skatt, pension, andra förmåner, rättigheter och så vidare. Någon form av utjämningssystem helt enkelt. Enklare skatteregler Eftersom jag utbildar mig inom juridik är jag tyvärr ganska bunden till Sverige, men hade jag utbildat mig inom något mer gränsöverskridande ämne hade jag inte varit främmande för att pendla just till Danmark. Däremot tycker jag det är jobbigt att pendla generellt. Note: Andelene er vægtet. Q17: Hvad ville kunne få dig til at begynde at pendle over Øresund? ; Q17: Vad skulle kunna få dig att börja pendla över Öresund? ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM 71

72 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Norsk adresse 123 N-2390 Oslo Tel ANALYSE AF GRÆNSEBARRIERER I ØRESUNDSREGIONEN DAMVAD.COM