Resumé. Snekkersten 28 juli 1995 John Heebøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé. Snekkersten 28 juli 1995 John Heebøll"

Transkript

1 Forord Bliver man virkelig iværksætter af at læse en bog? Spørgsmålet blev rejst på en international kongres i Wien om universiteternes entrepreneuruddannelser, juli 1993 og udløste en engageret debat mellem de tilstedeværende akademia. Englænderne var imod og fandt, at iværksættere opstår af sig selv ligesom lommeuld. Tyskerne var for og fandt, at iværksættere skabes af målbevist og hårdt arbejde i velstrukturerede undervisningsforløb. Franskmændene problematiserede spørgsmålet og fandt både pro et contra. Konklusionen landede et sted midt imellem: virksomhedsstart med succes forudsætter både evne til at se en forretningsmulighed og konkret viden om, hvordan den udnyttes. Det forretningsmæssige talent kan en bog nok ikke ændre meget på, men med viden stiller sagen sig helt anderledes! Samtidig er der især i de senere år sket en hastig udvikling indenfor den videnskabelige disciplin, der på et højt akademisk niveau forsker i virksomhedsstart og i karakteristiske etableringsforløbs succes- og non-succes faktorer. Det betyder igen, at de klassiske paradigmer for virksomhedsstart er i opbrud, og dermed er der behov for at opdatere erhvervsfremmesystemer, litteratur og undervisningskoncepter. Denne bog er skrevet med henblik på at tilbyde en undervisning i virksomhedsstart ved Danmarks Tekniske Universitet, der er i overensstemmelse med den internationale udvikling på området. Virksomhedsstart er en krævende ledelsesopgave. Opgaven er usædvanlig ved, at næsten enhver erfaring og næsten enhver teknisk og erhvervsøkonomisk disciplin kan nyttiggøres i projektet. Opgaven er både fysisk og psykisk krævende: du bliver hurtigt hvirvlet ind i et kaotisk og engagerende arbejdsliv, der absorberer alle ledige timer, og som vanskeligt kan adskilles fra det liv, du lever i fritiden. Det er et af denne bogs formål at præsentere dette arbejdsliv og dets faglige udfordringer, således at du kan ruste dig psykisk og fagligt - eller fravælge det, hvis dine prioriteter går i andre retninger. Bogen adskiller sig som lærebog ved at behandle de konkrete fagområder ud fra en holistisk grundtanke. Du vil ikke finde mange konkrete oplysninger, men du vil blive præsenteret for helheder og sammenhænge. Dit grundlag for virksomhedsstart vil være overblik over processen frem for kendskab til detaljen. Der er to grunde hertil. For det første er det faglige spænd i faget virksomhedsstart meget stort, og det er litteraturens omfang dermed også, og der kan du hente din detailviden. For det andet er det ikke bogholderkvalifikationer, der gør dig til en succesfuld iværksætter. Det gør evnen til at bevare kontrollen over en kompliceret situation og evnen til at sortere væsentligt fra uvæsentligt. Begge fremmes af, at du har overblik over dit projekt, og det forudsætter igen, at du kan tænke i helheder og sammenhænge.

2 2 Succes/non-succes statistikken for virksomhedsstart er skræmmende. Samtidig er vores viden om årsagerne voksende. Denne bog postulerer med udgangspunkt i denne viden, at god forberedelse - konceptualisering - før virksomhedsstarten vil øge succes-raten betydeligt, for dels forhindrer god forberedelse at dødssejlerne bliver sat i søen, dels betyder god forberedelse at projektet designes ud fra realistiske forudsætninger frem for ønsketænkning. Endelig betyder god forberedelse, at produktidéerne fokuseres mod vækstmarkeder og vækstteknologier. Ud fra dette synspunkt er der lagt stor vægt på at orientere dig om, hvordan du omgør dine produkt- eller serviceidéer til forretningskoncepter og bygger et planlægningsgrundlag op, før det går løs. Dine overvejelser, analyser og kalkulationer samles i en forretningsplan, som for det første er dit personlige beslutningsgrundlag, for det andet er den uundværlige dokumentation, når projektet skal finansieres. I bogens bilag I finder du en kommenteret checkliste for, hvordan en sådan forretningsplan bygges op. Brug listen sammen med Erhvervsfremme Styrelsens Iværksætterguide, en smule fantasi og en solid arbejdsindsats. Så kan det ikke gå helt galt, selv om der ikke stilles garantier. Mange klassiske fejl bliver gentaget af den ene iværksætter efter den anden. Det er meningsløst. Slå op i kapitel 5 og find fælderne, før du selv dumper i dem. På samme måde har succesfulde iværksætterforløb fælles træk, som også kan studeres i kapitel 5. Virksomhedsstart med succes kræver effektiv ressourceforvaltning, de rigtige penge i fornøden mængde og kvalificeret virksomhedsledelse. Læs, hvordan du administrerer virksomheden i kapitel 10, finder pengene i kapitel 11 og opbygger en kompetent ledelse i kapitel 13. Bogen er lærebog ved kursus 8396 Virksomhedsstart for ældre civilingeniør-studerende ved Danmarks Tekniske Universitet. Dermed er den især skrevet til vores darling: den højteknologiske fremstillingsvirksomhed, men der er også noget at hente hvis du overvejer at løbe en videnbaseret virksomhed i gang, uanset om den er produkt-, projekt- eller servicebaseret. Forelæserne ved kursus 8396 Virksomhedsstart ved Danmarks Tekniske Universitet har leveret en væsentlig del af bogens faglige gods. De er for hovedpartens vedkommende gæster fra dansk erhvervsliv, fra andre læreanstalter og fra erhvervsfremmesystemet. Det er en kreds på toogtyve kompetente og erfarne rådgivere, investorer, lærere og iværksættere, som hermed bringes en varm tak for deres bidrag. Ingen nævnt - ingen glemt. Se dog referencelisten. Det er ikke muligt at skrive en bog om virksomhedsstart uden at have iværksættere tæt inde på livet. Danmarks Tekniske Universitet har siden 1987 drevet et center for

3 3 nystartede virksomheder, DIC. Her har lidt over tyve virksomheder trådt deres første vaklende skridt. Iagttagelserne af iværksætternes heroiske aktiviteter refereres løbende. Tak fordi jeg måtte kigge med fra sidelinien. Tre danske industrifonde har finansieret bogens tilblivelse: Tuborgfondet, Karl Pedersens og Hustrus Industrifond samt Thomas B. Thriges fond. Fondenes fundats tilsiger dem blandt andet at støtte udviklingen af dansk industri og erhvervsliv. Jeg håber, at denne bog vil medvirke til at fremme dette formål. Tak for støtte og opbakning. Den første danske svampebog udkom året efter i en stærkt revideret udgave. Denne 2. udgave af "Virksomhedsstart for videnbaserede iværksættere" er på tilsvarende måde rettet til efter de praktiske erfaringer med 1.udgaven. I modsætning til svampebogen er ændringerne små: først og fremmest lægger stoffet sig tættere op ad Erhvervsministeriets iværksætterredegørelse 1995, som indeholder de seneste undersøgelser af danske iværksætterforhold. Desuden er forelæsere og studerendes forslag skrevet ind i teksten. Det skal ikke sløre den vigtigste erfaring med 1. udgaven: de studerende ved kursus 8396 Virksomhedsstart, 1994 afleverede en række fine og i øvrigt ret ens strukturerede forretningsplaner. Hvad kan man som lærer ønske sig mere? Snekkersten 28 juli 1995 John Heebøll Resumé Bogens fokus er først og fremmest den videnbaserede virksomhed. Herved forstås en virksomhed, hvis forretningsgrundlag i væsentlig grad er baseret på en avanceret teknologisk specialviden. Betegnelsen "innovativ iværksættervirksomhed" er et synonym for den samme virksomhedstype. Første kapitel konkluderer, at der er et stort behov for iværksættere i vort samfund, dels på grund af selvbeskæftigelsesvirkningen, dels fordi de stimulerer videndiffusion fra forskning til erhvervsliv: nye højteknologiske virksomheder er gode til at gøre ny viden og teknologi operationel for industrien som helhed. Desuden fylder nye virksomheder hullerne ud: dels de der opstår på grund af teknologiens udvikling, dels de, der opstår, når store virksomheder segner. De følgende kapitler 2-5 tager fat på den fundamentale erfaringslære. Det klassiske spørgsmål om, hvordan man identificerer en forretningsmulighed, bliver vendt. Læseren får et indtryk af arbejdslivet i den nystartede videnbaserede virksomhed.

4 4 Nye erkendelser vedrørende entrepreneurers baggrund, personlighed og motivation citeres, det klassiske opstartforløb præsenteres, og sidst men ikke mindst gennemgås opstartens klassiske succes- og non-succes lære. Kapitel 6 præsenterer forretningsplanen, som er syntesen af de indledende undersøgelser og analyser. Heri underbygges forretningskonceptets tekniske og økonomiske bæredygtighed. Til kapitel 6 hører bilag 1, som dels anviser en praktisk arbejdsmetodik, dels leverer en velegnet og prøvet disposition for det samlede værk. Bilaget er en god checkliste, ikke mindst for studerende ved DTU's entrepreneuruddannelse: kursus 8396 Virksomhedsstart. De resterende 8 kapitler graver i klassiske erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske fagområder for at trække de problemstillinger frem, som er væsentlige i en videnbaseret virksomheds opstartforløb. Idéen er blandt andet at give læseren operative løsninger på, hvordan den nystartede og ressourcesvage virksomheds markedsføring, administration, økonomistyring, finansiering håndteres. Desuden gøres et forsøg på at levere en patentstrategi, som passer til den nye virksomheds situation. Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resumé... 4 Kapitel 1 Flere virksomheder, tak! Vore forfædre var bønder Idag er vi et nødvendigt onde Fremtidens beskæftigelsessamfund Fremtidens videnbaserede iværksættere Fremtidens iværksætterfremme Den danske iværksætterkultur Resumé, kapitel Kapitel 2 Karakteristik af en iværksætter Personlighedstyper Motivation og drivkraft De personlige forudsætninger Det idéelle team Resumé, kapitel Kapitel 3

5 5 Virksomhedens start Fremstillingsvirksomhedens start Forberedelsesfasen Etableringsfasen Ekspansionsfasen Opstart af servicevirksomheder Resumé, kapitel Kapitel 4 Den gode idé Idéers opståen Gode idéers opståen Fra behov til problem Registrering af behov Fra problem til idé Fra idé til god idé: en systematisk proces Sidste check Resumé, kapitel Kapitel 5 Erfaringslære Iværksætterens univers Virksomhedens succesfaktorer Virksomhedens non-succes faktorer Konkursstatistikken DIC's observationer De klassiske tommefingerregler Kapitel 6 Forretningsplanen Forretningsplanens formål Hvad er en forretningsplan? Hvad indeholder en forretningsplan? Indledningen Den statiske del Den dynamiske del Konklusionsdelen Følsomhedsanalysen Informationsindsamling og bearbejdning Kvalitetsbetragtninger Resumé, kapitel Kapitel 7

6 6 Afsætningsøkonomi for iværksættere Michael Porters marked Markedets respons på et nyt produkt Markedsføringsplanen Resumé, kapitel Kapitel 8 Salg og markedsføring Salgets kunst og etik Sælger skal tro på produktet Produktet skal skabe værdier Produktets enestående fordel Ekspandér det synlige tilbud Skab en forventning og giv et tilbud Kvalitet og tillid Markedsføringsmetoder Resumé, kapitel Kapitel 9 Eksport Eksport fra første dag Hvor skal man starte? Hvordan starter man? Distribution på eksportmarkedet Agent, forhandler eller eget salgselskab Eksportkursus for sælgere Internationale vare- og pengestrømme Resumé, kapitel Kapitel 10 Virksomhedsøkonomi Bogholderi i praksis Revisor Bogholder Likviditetsstyring ved budgetovervågning Økonomiske rapporter Virksomhedens regnskab Resultatopgørelsen Balancen Noterne Virksomhedens budgetter Regnearksmodeller Likviditetsbudgettet... 87

7 Resultatbudgettet Balancebudgettet Resumé, kapitel Kapitel Kapital: til hvad? Kapitaltyper til drift og investeringer Ansvarlig kapital eller fremmedkapital Fremmedkapitalens risiko Investors bedømmelseskriterier Investorerne tænker tre-dimensionalt Rich-Gumperts Evalueringssystem Hvor findes pengene? Finansiering af forberedelsesfasen Finansiering af etableringsfasen Finansiering af ekspansionsfasen Resumé, afsnit Investor-typer Venture-kapital Udviklingsselskaberne Institutionelle investorer Ansvarlige lån Leasing Oversigtsmodel for finansieringsordninger Investorer, du bør kende Ventureselskaber VækstFonden Udviklingsselskaberne M Invest Ansvarlig kapitaltilførsel i praksis Investors forrentningskrav Kapital til virksomhed A Kapital til virksomhed B Resumé, kapitel Kapitel 12 Erhvervsret for iværksættere Virksomheds- og selskabsformer Enkeltmandsvirksomheden Interessentskabet Anparts- og aktieselskaber Andre selskabsformer Valg af virksomhedsform Riskoforhold versus virksomhedsform

8 Skattemæssige betragtninger Image Omdannelse af virksomhed Aftaler Købeloven Produktansvar Regler mellem sælger og køber Regler mellem producent og distributør Funktionærloven Resumé, kapitel Kapitel 13 Virksomhedsledelse for iværksættere Kernegruppe og medarbejdere Virksomhedens bestyrelse Bestyrelsen i praksis Bestyrelsesarbejdet i den nye virksomhed Bestyrelsens hovedopgaver Bestyrelsens nyttevirkning Bestyrelseshonoraret Resumé, kapitel Kapitel 14 Immaterielret Patentet: kapitalisme eller erhvervsfremme Immaterielrettens basics Patentet Patentérbarhed Patentformular og myndighedskrav Patentets dækning i tid og rum Patentets kommercielle beskyttelse Samspillet mellem patenter Patent-sagsbehandling Brugsmodellen Designbeskyttelse Varemærke Erhvervshemmeligheder Køb og salg af immaterielle rettigheder Patentstrategier for videnbaserede iværksættere Nyhedsundersøgelsen Resumé, kapitel Litteraturliste

9 9 Udviklingsselskaber per 27. juli

10 10 Kapitel 1 Flere virksomheder, tak! 1.1. Vore forfædre var bønder Før århundredeskiftet var Danmark et landbrugssamfund: hovedparten af befolkningen levede og arbejdede på landet. Arbejdet gav føden i en meget direkte forstand, og der var arbejde nok til at holde alle i ånde. I takt med byerhvervenes fremvækst, den stigende industrialisering, befolkningstallets tilvækst, landbrugets mekanisering og fødevareproduktionens centralisering, faldt behovet for arbejdskraft i landområderne, samtidig med at nye arbejdspladser opstod i byerne. I dag er under fem procent af befolkningen direkte beskæftiget i landbruget. Resten bor og arbejder i byområderne, og erhvervslivets arbejdsgivere er trådt i husbonds sted Idag er vi et nødvendigt onde Erhvervslivets arbejdsgivere er underkastet en ubønhørlig økonomisk grundlov, der i al sin enkelthed tilsiger dem at skabe den størst mulige indtjening for den mindst mulige omkostning. Medarbejdere er lig med lønomkostninger, og det første der sker, når omkostningerne nærmer sig indtjeningen er, at medarbejdere, der ikke er lønsomme, afskediges, så produktiviteten kan øges. Samtidig kan vi i dag i runde tal producere 30% mere end vi er i stand til at konsumere, og det giver naturligvis problemer. De store industrivirksomheder forsøger at løse dem ved at fokusere det strategiske sigte, satse på deres særlige kompetance, afskrælle overflødige lag og koncentre sig om deres kerneviden: man bliver <lean-and-mean> og midlet er <down-seizing> og <outsourcing>. Risikoen for at havne i en overflødig funktion vokser, konkurrencen om karriere-stillingerne øges, og muligheden for længerevarende ledighed ved afskedigelse blive stadig mere sansynlig. Denne nye management-filosofi, som er udviklet som det strategiske svar på den tiltagende konkurrence fra især Japan, har ført til en betydelig "white-collar" arbejdsløshed i USA. Samtidig har den medført en tilvækst af nye virksomheder, der overtager de funktioner, der "outsources" - typisk virksomheder, der er startet af de afskedige funktionærer med støtte og velvilje fra deres tidligere arbejdsgiver. På dette punkt er der en væsentlig forskel i amerikanske og danske traditioner, som fremtidige danske funktionærer skal være opmærksomme på. Den danske iværksætterkultur er

11 11 pænt sagt lidt smålig på dette punkt. En politisk dimension i iværksætterproblematikken er tendensen til opdelingen i hårdt-arbejdende A-hold og ufrivilligt passive B-hold, som længe har været under udvikling, og truslen om, at befolkningen opdeles i en velbjerget og økonomisk velfunderet middelklasse på den ene side og et fattigt og radikaliseret ledighedsproletariat på den anden side, bekymrer samfundets beslutningstagere - og med god grund, idet det har vist sig, at ledighedskulturen går i arv fra en generation af langtidsledige til deres børn - ligesom selvstændighedskulturen Fremtidens beskæftigelsessamfund Vi er i et vist omfang fanget i en Catch 22: vores lutheranske arbejdsmoral kræver, at vi knokler. Hvis vi ikke laver noget, føler vi os overflødige og skyldige i lediggang. Samtidig har vi organiseret produktionen af fødevarer og andre livsnødvendigheder så effektivt, at den kun kan beskæftige en del af os. Vi er ikke gode til at håndtere denne situation. Vi har gjort industrialiseringens endelige sejr til et arbejdsløshedsproblem, som vi har svært ved at løse. En af de løsninger, som ser ud til at have en fremtid i sig, beror på at aktivere en del af arbejdsstyrken i små foretagender, især indenfor servicesektoren, som på den ene side ikke har den store indvirkning på bruttonationalproduktet, men som på den anden side hviler i sig selv, producerer uden at forbruge og bidrager til, at vi har det fedt. I denne fremtidsmodel vil en højt udviklet industri og et højt udviklet landbrug producere vore livsfornødenheder og skabe vores velstand, medens et stort antal små og mellemstore virksomheder lægger beslag på vores tid. Et sådant samfund har brug for mange iværksættere - også mange forskellige Fremtidens videnbaserede iværksættere Selvbeskæftigelse er ikke det eneste argument for at starte en virksomhed. Erhvervslivet har brug for en konstant fornyelse, og nye virksomheder har et par roller at spille her. Mest interesse samler sig om at skabe nye store industrier gennem fornyelse nedefra. Det sker også, at små potente virksomheder på kort tid vokser til store industriforetagender, og de er bestemt vigtige, ikke mindst på grund af den såkaldte Björn Borg effekt = de trækker andre med sig gennem deres formidable eksempel. Nye store virksomheder etableres imidlertid som hovedregel af andre store virksomheder eller ved fusion af virksomheder. Iværksætterne må acceptere en mere langsigtet betydning for skabelsen af industrigiganter og istedet være stolte af at kunne opsamle de menneskelige ressourcer, som den højt industrialiserede produktion lediggør. En bestemt type, de såkaldte videnbaserede virksomheder har dertil en særlig betydning for den industrielle innovation ved, at de formidler ny viden og ny teknologi til det øvrige erhvervsliv. Vi taler om videndiffusion fra forskning til industri, vi taler om nyttiggørelse af nye forskningsresultater i form af nye produkter

12 12 og ny service, og vi taler om at gøre ny viden operationel. Det er nok et overset faktum i denne sammenhæng, at de fleste industrigiganter køber en betydelig del af deres innovation hos små snilde videnbaserede virksomheder i det, afsætningsøkonomerne kalder for virksomhedernes bagudrettede netværk. Erhvervslivets adgang til ny viden og teknologi og dermed dets omstilling til videntung produktion er med andre ord afhængig af tilgangen af nye videnbaserede virksomheder. Vi har ganske enkelt brug for et erhvervsliv, der tegnes af store effektive giganter omgivet af små rappe specialister. Flere af dem, tak Fremtidens iværksætterfremme Hvis vi skal dømme ud fra tendenser i USA, som bestemt er i front på området, vil fremtidens erhvervsfremmesystem stimulere tilgangen af nye virksomheder ved at tilbyde forskellige typer iværksætterundervisning både indenfor og udenfor de traditionelle uddannelsessystemer, og med en specialisering indenfor forskellige virksomhedskoncepter. Iværksætteren vil have adgang til en vifte af forskellige servicetilbud: økonomisk, administrativ og juridisk rådgivning, sammensætning af finansieringspakker, udvikling af forretningsplaner, etablering af bestyrelser, etc. Som noget nyt, der stormer frem i USA i disse år, vil ambitiøse iværksættere kunne starte i særlige iværksættermiljøer, såkaldte business incubators, der med stok og gulerod forcerer etableringsforløbet maksimalt. De adskiller sig fra danske iværksættercentre ved deres meget aktive deltagelse i virksomhedernes udvikling. Intet er dem fremmed, når det gælder om at sikre deres virksomheder de bedst mulige vilkår for vækst i såkaldte mikroøkonomiske miljøer, og resultatet er slående: i en undersøgelse i 1994 af overlevelsesraten for virksomheder, startet i 1989, fastslog den amerikanske "National Business Incubators' Association", at 80% af den del af 1989-generationen, der havde lokaliseret sig i iværksættercentre, var stadig var i live, medens 80% af den del af 1989 generationen, der havde lokaliseret sig spredt, havde indstillet driften. Det er klart, at der er flere årsager til denne forskel, men effekten af at starte op i et miljø, hvor man er omgivet af andre i samme situation, er stærkt medvirkende Den danske iværksætterkultur Erhvervsministeriet har i forbindelse med et udvalgsarbejde i 1995, sat sig for at kortlægge den danske iværksætteraktivitet. I en fin redegørelse [72] erstattes dogmer og vaneforestillinger med nøgtern vurdering på grundlag af foreliggende data. Et af redegørelsens vigtigste udsagn er, at det er vanskeligt at foretage valide sammenligninger mellem danske og internationale tal for fødselrate og overlevelsesrate for nye virksomheder. Kompatibilitet forudsætter kompatible målemetoder, og de eksisterer ikke. Tværtimod er tallene fra forskellige internationale undersøgelser i modstrid med hinanden. Udsagnet om, at det står meget værre til med iværksætteraktiviteten i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med, skal derfor tages med et gran salt, fra den saltbøsse, der hedder "Ordentlig videnskab"

13 13 Medens iværksætteraktiviteten målt som det relative antal nyetableringer og nye virksomheders overlevelse på det foreliggende datagrundlag ikke lader sig kortlægge i international sammenhæng, ser det ud til, at selvbeskæftigelsen i Danmark - defineret som enkeltpersoners beskæftigelse i egne små virksomheder -med 6,5% af totalbeskæftigelsen er nogenlunde den halve af det europæiske gennemsnit på 12,2%. Det kan i det mindste tolkes som en forskel i småvirksomhedskulturen. Det er for eksempel åbenbart, at man i Norditalien har en bestand af små bitte virksomheder, som i relation til befolkningstallet er meget større end i Danmark. Samtidig er antallet af selvbeskæftigede i Danmark faldet fra ca til fra 1971 til 1991, hvilket tyder på demografiske forandringer, som kan frygtes at være selvforstærkende, fordi selvbeskæftigelse er en livsstil, der går i arv. Ugebrevet "Mandag Morgen" redegør i debatoplægget "INNOVATIONSKRAFT 2000" [73] for den industrielle fornyelse og mener, at danske virksomheder har ondt i innovationen. Dels er bestanden af videnbaserede virksomhder "middel-mådig", dels er der for få nyetableringer - kun 5% i forhold til den eksisterende bestand (beregnet på basis af kompatible internationale data, iflg. Ugebrevet) og dels ligger de videnbaserede nyetableringer ikke med vægt på de teknologiske vækstmarkeder, først og fremmest informationsteknologien. Ugebrevet mener, at den danske iværksætterkultur er havnet i en stagnation, hvor den traditionelle danske foretagsomhed og selvstændighed balanceres af mod fællesskabssamfundet behov for fodslaw, og foreslår, at der udvikles en national innovationsstrategi, der skal løse op for denne deadlock. Strategien skal bygge på aktivering af menneskelige ressourcer og etablering af et internationalt <centre of excellence>: et innovationscenter, der kan danne akse i udvikling og vedligeholdelse af den danske innovationsstrategi. Hvis vi skal sammenfatte ovennævnte analyser om den danske iværksætterkultur i nogle få udsagn og fremskrivninger, må vi erkende, at det danske rekrutteringsgrundlag fra de selvbeskæftigede forældre er beskedent, og at de eksisterende danske virksomheder udgør et vigende marked for salg af industriel innovation. Samtidig må du forvente, at de politisk drevne incitamenter til at starte nye innovative virksomheder forstærkes, og at det bliver et legitimt karrierevalg i langt højre grad end tilfældet er i dag. Forbered dig på det! Der er en vigtig - indirekte - konklusion i Erhvervsministeriets redegørelse, som skal med her: de strukturelle vilkår for virksomhedsstart i Danmark, herunder erhvervsfremmeprogrammerne og adgangen til kapital er ikke væsentlig forskellig fra nabolandenes. Lad derfor være med at tro, at vores iværksætterkultur er så slap fordi det offentlige forvalter sine opgaver på området dårligt. Dermed er ikke sagt, at det ikke kan gøres bedre, men det er en anden sag.

14 Resumé, kapitel 1. I en fremtid, som allerede er begyndt, vil især tre incitamenter drive nye virksomheder frem: selvbeskæftigelse, som for en del af os vil være den eneste vej til meningsfyldt beskæftigelse, er det ene. Store virksomheders omstrukturering i forbindelse med udlicitering og fokus på egne nøglekompetancer er det andet. Industriens generelle efterspørgsel på viden, innovationer og ny teknologi især på områder, der kendetegnes ved hastig teknologisk udvikling og hård international konkurrence er det tredje, og her er danske virksomheder lidt tilbageholdne indkøbere. Kapitel 2 Karakteristik af en iværksætter Et af de første spørgsmål, man stiller sig selv, når tanken falder på virksomhedsstart er: "Hvad kræver det? Har jeg det overhovedet i mig?" 2.1. Personlighedstyper Hvad det kræver kommer vi ind på senere. Lad os først se, hvad Karl Vesper 1 har at sige om iværksætterens personlige egenskaber i bogen "New Venture Strategies", ISBN , Vesper peger på følgende typer: (forf. oversættelse) - Den selvbeskæftigede type: selvstændige, flittige mennesker, som ikke blander mange andre ind i deres gøremål. I denne gruppe finder vi de små handlende og forretningsdrivende. I den danske terminologi [73] er den selvbeskæftigede en person, der driver en personligt ejet virksomhed eller et ApS. - Job-shoppere: folk med en stribe af mere eller mindre mislykkede projekter bag sig. De slingrer afsted efter diverse interessante muligheder, der opstår tilfældigt omkring dem. Onde tunger hævder, at halvdelen af iværksætterne falder i denne kategori. - Team-builders: folk, der er i stand til at få selv beskedne iværksætterprojekter til at ende som store foretagender gennem en utrolig evne til at finde de rette medarbejdere og nyttiggøre deres viden og talent. - Uafhængige innovatører: Edison-typen, som først og fremmest er bemær- 1. Karl H. Vesper er professor ved Dept. of Management, University of Washington, Seattle og en internationalt kendt forsker og forfatter indenfor "Entrepreneurship".

15 15 kelsesværdige opfindere, men sjældent store forretningstalenter. En gang imellem scorer de jackpot, og dét huskes. - Købmandstypen går ind på et allerede eksisterende forretningsområde med et fænomenalt forretnings- og organisationstalent og overhaler alle andre. Larsen fra Jysk Sengetøjslager er et godt eksempel. - Rationaliseringseksperten er en type, der forstår at nedbringe omkostningsniveauet og dermed øge indtjeningen gennem stordriftfordele. Henry Ford er en af de mest kendte. - Kapital-aggressoren. Denne type tilvejebringer en stor kapital, der anvendes til at starte en stor virksomhed, der næsten fra dag til dag etablerer sig som dominerende på sit marked. Mest kendt i USA. - Virksomhedsopkøberen vil i stedet for at starte fra bunden, finde en virksomhed, der er moden til en oprydning. I denne gruppe finder vi den fra USA kendte corporate raider, der køber vaklende koncerner, splitter dem ad, sælger det bedste fra, skrotter resten og anvender overskuddet til at leve et liv i den yderste luxus. Se også filmen "Pretty Woman", hvor den bagved liggende forretningsetik får en kommentar med på vejen. Der er mange typer at vælge imellem, og hvis det på den ene side skaber mere forvirring end klarhed, har det på den anden side det positive budskab i sig, at de fleste af os rummer egenskaber, der matcher en eller flere af disse typer, og som dermed kan nyttiggøres i forbindelse med virksomhedsstart Motivation og drivkraft Som initiativtagerens personlige drivkraft og motivation nævner Karl Vesper følgende: - Intenst behov for frihed - Glæde ved at skabe - Behov for konkrete resultater - Økonomisk gevinst - Trusler i det nuværende job - Stimulering ved udfordrende og risikable opgaver - Fixeret på iværksætterrollen - Behov for at lede andre - Behov for at bevise egen kompetance overfor sig selv og andre. - Trang til at dominere Iblandt disse motiver genfinder vi de her i Danmark mest kendte: behovet for at få foden under eget bord og lysten at tjene mange penge, men læg nu mærke til, at der er adskillige andre både mere og mindre sympatiske motiver, og meget tyder på, at trangen til at demonstrere styrken af egne evner og talenter i forbindelse med at skabe noget, der beundres og respekteres af de sociale net, som man er en del af, er et af de mest dominerende. Dette motiv-kompleks forklarer samtidig årsagen til at

16 16 iværksættere ofte har rødder i selvstændighedskulturen, hvor succes som iværksætter har høj status. Modsætningsvis opfattes virksomhedsstart snarere som dumdristighed og uansvarlighed i lønmodtagerkulturen. Dermed mangler funktionærernes børn et stærkt motiv til start af egen virksomhed. På Maslows behovspyramide placerer iværksætterne sig ifølge Karl Vesper lavt med hensyn til behovet for sikkerhed og kærlighed, men højt når det gælder om at skabe respekt om sig selv. Indenfor de fem ledelsesdiscipliner: planlægning, organisation personale, ledelse, og kontrol viser iværksætterne sig at være gode til at planlægge aktiviteter og til at udvælge og motivere medarbejdere, men ikke særlig gode til at organisere og kontrollere aktiviteterne. Såvidt Karl Vesper De personlige forudsætninger I sin "Håndbog for iværksættere og mindre virksomheder", ISBN , 1989 peger Niels Ravn 2 desuden på, at iværksætteren bl.a. skal være forberedt på: - at tage beslutninger under pres - at tage chancer; dvs. beslutninger uden grundlag - at skære igennem - at bære nederlag - at arbejde hårdt - at tåle afsavn: ferie familie, andre interesser - at uddelegere ansvar Til iværksætterens idéalforudsætninger hører derfor både et godt helbred, en tålmodig familie og en høj stresstærskel. Dernæst en svensk vinkel på emnet: Peter Tovman og Bengt-Arne Vedin hævder i deres bog "Starta eget - med framgång", ISBN , 1991, at iværksætterens idealforudsætninger er - Motivation og energi - Branchekendskab - Erhvervserfaring - En positiv livssituation - En god uddannelse - Målbevidsthed Tovman og Vedins synspunkter er en vigtig kommentar til de danske iværksættere. 2 Niels Ravn, underdirektør i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Århus, har som medarbejder ved Jysk Teknologisk Institut medvirket ved opbygningen af instituttets iværksætteraktiviteter.

17 17 For det første har ErhvervsfremmeStyrelsen, tidligere Industri- og Handelsstyrelsen i sin undersøgelse "Succeskriterier for Iværksættere [74] i 1991 peget på, at udbryderkongerne har den største succesrate. Det passer fint med branchekendskabet. Samtidig er en positiv livssituation i modstrid med de danske aktivieringsprogrammer for langtidsledige. Når man først har været ude af arbejdsmarkedet i en længere periode og desparationen begynder at melde sig, har man faktisk et dårligt udgangspunkt for at starte egen virksomhed. Tovman og Vedin siger faktisk, at du skal forberede din virksomhed fra en sikret position og bevæge dig ud i en branche, som du kender - og som kender dig - uden i øvrigt at krænke funktionærloven og markedsføringsloven - siger jeg. Tilsidst en DIC-kommentar: de fleste af DTU's spin-off virksomheder startes af studerende og medarbejdere, som ønsker at realisere deres idéer, at skabe noget stort og udvikle et spændende og engagerende job. Det sidste lykkes uværgerligt. Amerikanerne har i øvrigt en vidunderligt kort begrundelse for at starte egen virksomhed: "We are in it for fun and profit". Det er OK. Lad os konkludere afsnit ved at fastslå, at det er en bred vifte af motiver, der driver folk af meget forskellig karakter til at starte egen virksomhed. Svaret på, om du har en iværksætter i dig, er derfor: "næppe - men noget har du. Find ud af hvad og find nogle partnere, der har resten." 2.4. Det idéelle team Virksomhedsstart med succes kræver mere end et Fadervor, selv om det hævdes at hjælpe. Én person kan umuligt, som Vesper indirekte påpeger, rumme alle de personlige egenskaber på én gang, og som Ravn, Tovmann og Vedin antyder, næppe heller de nødvendige faglige kundskaber og erfaringer. Når vi alligevel en gang imellem oplever bemærkelsesværdige successer som resultat af enkeltpersoners initiativ, viser det sig uværgerligt, at de pågældende også har en slående evne til at knytte dygtige medarbejdere til sig. Henrik Herlau og Poul Tetschner, Center for Innovation og Projektledelse, Handelshøjskolen i København RRR har i nogle år peget på mand-idé koblingen som et ringe udgangspunkt for at starte virksomhed. [75]. John Wayne er død, hævder de, og det har de selvfølgelig ret i. Tværfagligt sammensatte innovative teams er derimod sagen. Synspunktet er generelt accepteret, og i dag anbefaler systemet, at virksomheder med ambitioner startes af iværksættergrupper. I kapitel 13 Virksomhedsledelse for iværksættere får spørgsmålet om hvordan man sammensætter et godt iværksætterteam en nærmere behandling med udgangspunkt i

18 18 Itzhak Adizes fire personlighedstyper. En kort introduktion er på sin plads. Adize anbefaler følgende karakterer i kernegruppen: - Producenten: resultatorienteret stræbertype. Elsker at vinde. - Administratoren: bogholderen, der holder styr på data. - Entreprenøren: initiativtageren, der har hurtige løsninger på alle problemer. - Integratoren: for gruppen til at samarbejde på trods af alle odds. Det næste logiske spørgsmål er naturligvis, hvordan man finder sine partnere. Det er omtrent lige så let at besvare som spørgsmålet om, hvordan man finder sig en mand, en kone eller en kæreste. Der gives ingen enkle metoder, men dog visse principper, der kan bruges. Mange af tilværelsens skelsættende begivenheder skyldes tilfældighedernes spil, men spillet skal sættes i gang. Der sker ikke noget, hvis man ikke gør noget. Det umulige svar på det umulige spørgsmål er derfor: "Lad tilfældet råde - men hjælp det lidt på gled". Det gør du ved at være udadvendt og opsøgende, ved at omgås andre mennesker, ved at lære mange mennesker at kende, og ved at involvere dig i aktiviteter sammen med andre. Den dag du for alvor spekulerer på at starte egen virksomhed, har du et stort personligt netværk at sende signaler ud i, du har et stort udvælgelsesgrundlag, og du har en idé om, hvilke typer du har brug for til at supplere dine egne svage sider. Men måske har andre kontaktet dig forinden. Inden bogen ryger i papirkurven skal det tilføjes, at de fleste bemærkelsesværdige igangsættere er meget udadvendte og karismatiske mennesker. Det kan ikke læres, men det kan fremmes. I øvrigt har Søren Kierkegaard selv sagt, at hvis individet ikke vil handle, kan skæbnen ikke raade Resumé, kapitel 2. Iværksættere kan klassificeres i mange typer, hver med sin foretrukne virksomhedstype og opstartsmetode. Særlig interessant er den udadvendte team-builder, fordi vedkommende har evnen til at supplere sine egne svage sider. Motiverne til at starte en virksomhed er tilsvarende mangfoldige. Glæden ved at skabe, behovet for at se beundringsværdige resultater af egen indsats og ønsket om at skabe en spændende jobsituation er de mest almindelige blandt videnbaserede tekniske iværksættere. Det er vigtigt for successen, at iværksætteren har en god udgangsposition, især helbred, personlige forhold, uddannelse og erfaringer. Man skal ikke starte egen virksomhed, hvis man ikke er rimeligt stress-resistent og parat til at arbejde hårdt i perioder. Kun meget få mennesker rummer på én gang de nødvendige personlige og faglige forudsætninger for at starte en videnbaseret virksomhed. Derfor lykkes det i reglen

19 19 bedst for projektgrupper, sammensat efter komplementære personlige og faglige kriterier.

20 Kapitel 3 Virksomhedens start Virksomhedstyper Man sondrer i daglig tale mellem traditionelle virksomheder og innovative virksomheder. I den første kategori falder de gode gamle håndværksvirksomheder, samt traditionelle virksomheder indenfor fremstilling, service og handel. De innovative virksomheder er synonym med de meget forkætrede videnbaserede virksomheder, som denne bog først og fremmest handler om. De videnbaserede virksomheder opdeles almindeligvis i to grupper: fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder. Til den første type hører den meget elskede højteknologiske virksomhed. Til den anden hører den rådgivende ingeniørvirksomhed og softwarevirksomheden. Vi vil i det følgende skelne mellem videnbaserede fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder som en pendant til det amerikanske begreb hard-company og soft-company: den ene type indkapsler sin viden i fysiske produkter. Den anden indkapsler sin viden i rådgivning og i software. De to typer er meget forskellige, både i deres måde at fungere på, deres kapitalkrav og deres opstartsforløb. Vi prøver i kapitel 3 at følge dem gennem nogle karakteristisk startfaser med løbende kommentarer og henvisninger til praktiske erfaringer. Hvor fremstillingsvirksomhederne er produktorienterede og ofte fjernt fra kunderne, er servicevirksomhederne opgave/projekt-orienterede og arbejder oftest nært sammen med kunderne. Da fremstillingsvirksomhedernes indtjening afhænger af, hvor mange enheder, der kan produceres og afsættes, og da der ikke er nogen sammenhæng mellem salgs-pris og fremstillingsomkostninger, kan indtjeningen ofte være meget stor i forhold til den medgåede tid og de medgåede omkostninger. Samtidig er vækstpotentialet undertiden meget stort. Derfor er interessen for denne virksomhedstype i al almindelighed størst blandt investorer. Da fremstillingsvirksomheden samtidig kræver medarbejdere med mange forskellige

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed.

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed. Vejledning til forretningsplan for Nordjysk Iværksætter Netværk. En forretningsplan er en beskrivelse af din virksomhed på papir. En forretningsplan er et godt beslutningsgrundlag, hvor du kan vurdere,

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Iværksætterkursus. 29. oktober 2013. John Merkelsen. Vækstkonsulent 5121 5801. John.merkelsen@gmail.com

Iværksætterkursus. 29. oktober 2013. John Merkelsen. Vækstkonsulent 5121 5801. John.merkelsen@gmail.com Iværksætterkursus 29. oktober 2013 John Merkelsen John.merkelsen@gmail.com Vækstkonsulent 5121 5801 Hvem har brug for en forretningsplan - iværksætteren - den nyetablerede virksomhed - værktøj for virksomheden

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Salg af virksomhed forløb og praktiske erfaringer. MEAmidt 27. april 2012

Salg af virksomhed forløb og praktiske erfaringer. MEAmidt 27. april 2012 Salg af virksomhed forløb og praktiske erfaringer MEAmidt 27. april 2012 Bo Vilsgaard Advokat, LL.M., Partner bo@vilsgaard.com Mobil: 40 31 31 65 Kontor i Aarhus i Incuba Science Park og Advice House i

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

5. Kursusgang virksomhedsledelse

5. Kursusgang virksomhedsledelse 5. Kursusgang virksomhedsledelse Agenda: Entrepreneurship iværksætteri innovation - hvorfor? Hvem skal udvikle en forretningsplan Hvilke elementer er vigtige i en forretningsplan (det I skal fokusere på)

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Den personlige kontakt i den uopfordrede jobansøgning

Den personlige kontakt i den uopfordrede jobansøgning Uopfordrede henvendelser på baggrund af udsøgning fra IT system Denne vejledning i uopfordrede ansøgninger illustrerer jobsøgerens overvejelser, muligheder og handlinger frem mod at skaffe sig en personlig

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Find vej til det tyrkiske marked

Find vej til det tyrkiske marked Find vej til det tyrkiske marked Praktiske råd og værktøjer krydret med oplevede erfaringer fra danske virksomheder på det tyrkiske marked 1 HD i Regnskab og økonomistyring fra CBS. Revisor Nordisk CFO

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Tjekliste. for. [indsæt virksomhedsnavn]

Tjekliste. for. [indsæt virksomhedsnavn] Tjekliste for [indsæt virksomhedsnavn] Tjekliste Indholdsfortegnelse Første skridt...3 Økonomi...7 Geografisk placering...9 Virksomhedens profil...11 Administration...13 Markedsføring...15 Salg...17 Ansatte...19

Læs mere

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture 20. juni 2012 / side 1 Jakob Fuhr Hansen - bio Jakob Fuhr Hansen Karriere 2011- Vækstfonden, Investment Director 2009-2011 Go

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r P r o j e k t V æ k s t g e n n e m viden og innovation o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r B a g g r u n d e n : Baggrunden for projektet er en idékonkurrence, som Vejle Amts Regionale

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011 Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Kapitel 23 International distribution

Kapitel 23 International distribution Kapitel 23 International distribution Opgave 23.1 1. Hvad kaldes den vækststrategi, som Top-Toy ønsker at gøre brug af? Top-Toy ønsker at udvide salget til flere eksportmarkeder. Der er derfor tale om

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere