NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND
|
|
- Clara Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND Af 92-gruppens udvalg om miljø og bistand Baggrund Siden Brundtlandrapporten kom i 1987 har der været bred enighed i Folketinget om behovet for at integrere miljøhensynet i Danmarks ulandsbistand. Der har også været enighed om, at målet med øvelsen ikke var at ændre ved den grundlæggende fattigdomsorientering af den danske ulandsbistand. I den første handlingsplan fra 1988 hedder det: Formålet med miljøhandlingsplanen er ikke at betragte miljøaspekterne isoleret eller koncentrere indsatsen om naturbevarelse i snæver forstand. Miljø må ses som et tværgående og ikke som et sektorbestemt spørgsmål. 1 Den samme tankegang har præget 92-gruppens indsats på området. Organisationerne i 92-gruppen ønsker ikke at dirigere midler fra den almindelige ulandsbistand bort fra fattigdomsbekæmpelse, men i stedet at søge at skabe sammenhæng i indsatsen for udvikling og miljø. Siden 1988 har der været arbejdet med at integrere miljøhensynene i såvel den bilaterale som den multilaterale bistand. I den bilaterale bistand har et af midlerne været udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger af såvel projekter som programmer. I 1996 fik Danida udført en større evaluering af indsatsen på miljøområdet. Evalueringsrapporten nævntes en række kritikpunkter, blandt andre: - at der i realiteten var gennemført få miljøkonsekvensvurderinger. - at ansvaret for indsatsen ikke var klart placeret. - at miljøhensyn ofte først blev indarbejdet efter projektstart. 2 I de seneste år er det efter alt at dømme lykkedes at undgå egentlige miljøskandaler som følge af danske bistandsindsatser. Men som det vil fremgå af det følgende er der efter vores opfattelse fortsat et stykke vej, før miljøhensyn kan siges at være godt integreret i den danske bistand. Det vil derfor være relevant, som et konkret element i arbejdet på opfølgningen af beslutningerne fra Verdenstopmødet i Johannesburg, at tage en række initiativer. Nedenfor er listet 16 konkrete forslag. 1 Handlingsplan: Miljø og udvikling, Danida 1988, side 3. 2 Evaluation Report: Environment and Development, Volume I synthesis Report, Danida 1996, side ii-v.
2 1. Styrkelse af miljøhensynet i den bilaterale bistand Miljø er et tværgående hensyn i de seneste strategier for dansk ulandsbistand. I Partnerskab 2000 hedder det: Det er et centralt mål for dansk udviklingspolitik at fremme en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling som en afgørende forudsætning for fattigdomsbekæmpelse. 3 Det fremgår også af strategien, at - miljøhensyn skal integreres i alle dele af udviklingssamarbejdet. - Danmark vil bistå med at opbygge kapacitet på miljøområdet hos myndigheder, civilsamfund og den private sektor. - Danmark vil støtte regionale aktiviteter til fremme af miljøhensyn i ulandene. 4 I regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand, En verden til forskel, fastholdes miljø som et tværgående hensyn, ligesom der afsættes midler til internationale miljøaktiviteter og miljøindsatser inden for den multilaterale regionalbistand samt til statslige erhvervelse af CO2- kreditter fra CDM-projekter i udviklingslande. 5 Der afsættes endvidere fortsat midler til særlig miljøbistand til udviklingslande 6, omend niveauet er blevet væsentlig reduceret siden Det følgende vedrører ikke denne form for bistand, der selv om den integreres i Danmarks samlede bistandsindsats til udviklingslande - er kendetegnet ved fortsat at have at særligt miljøfokus. 7 Forslag 1.1: Flere og bredere - miljøsektorprogrammer Når bistanden til Bhutan og Egypten udfases, vil der kun være miljøsektorprogrammer tilbage i udviklingsbistanden til Bolivia, Nepal og Nicaragua. I En verden til forskel bebuder regeringen 9 nye sektorprogrammer inden for sociale sektorer, men der foreligger ingen konkrete forslag til en forstærket miljøindsats i den bilaterale udviklingsbistand. 8 Der bør etableres nye miljøsektorprogrammer i et antal samarbejdslande, gerne i form af programmer, der sætter miljø i direkte sammenhæng med sikringen af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (skovressourcer, fisk eller andet) til gavn for de fattige, og som sikrer en styrkelse af de fattiges rettigheder. Desuden bør programmerne sætte fokus på, hvordan ønsket om miljøforbedringer og en bæredygtig ressourceudnyttelse kan integreres i de overordnede økonomiske planlægningsværktøjer som Verdensbankens fattigdomsstrategier, EU's bistands- og handelssamarbejde eller lignende. 3 Partnerskab 2000, Danmarks udviklingspolitik, Strategi, Danida 2000, side 27, se også side Partnerskab 2000, Danmarks udviklingspolitik, Strategi, Danida 2000, side En verden til forskel, Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand, Danida 2003, side 9. 6 En verden til forskel, Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand, Danida 2003, side 9. 7 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, Regeringen 2003, side En verden til forskel, Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand, Danida 2003, side 11.
3 Forslag 1.2: Integration af miljøhensyn i den overordnede planlægning Ligesom andre donorer lader Danida i stigende grad sine bistandsprogrammer integrere i de fattigdomsstrategier (Poverty Reduction Strategy Papers, PRSP er), som mange ulande i disse år udarbejder i samarbejde med Verdensbanken. De indledende erfaringer med disse strategier er, at de kun i meget få tilfælde reelt har indarbejdet miljøhensyn, hvilket bl.a. er dokumenteret i et Verdensbank-studie af 40 PRSP er 9. Flere danske ambassader og samarbejdspartnere er gået i gang med at undersøge, hvor miljøhensyn og bæredygtig udvikling har en mulighed for at indgå mere i PRSP-revisionerne, men der er brug for at styrke arbejdet og gøre det til en central del af Danidas analysearbejde, herunder også at støtte samarbejdslandenes myndigheder og civilsamfundets muligheder for at påvirke processen. Forslag 1.3: Gennemførelse af miljøkonsekvensanalyser af alle Danidas sektorprogrammer I forbindelse med udarbejdelsen af Partnerskab 2000 kom det frem, at der i en række tilfælde ikke var sket en tilstrækkelig indarbejdelse af miljøhensyn i første generation af sektorprogrammerne. 10 Der var, som det hed i et svar til Folketinget kun gennemført et relativt begrænset antal særskilte miljøkonsekvensanalyser i forbindelse med udarbejdelsen af sektorprogrammer. 11 Det må sikres, at der udarbejdes miljøkonsekvensanalyser i forbindelse med alle nye sektorprogrammer, sådan som de eksisterende retningslinier kræver. 12 Det indebærer blandt andet, at analyserne skal foretages på et tidligt tidspunkt i programforberedelsen, således at det reelt er muligt at tilpasse programmerne efter anbefalingerne fra analyserne. Forslag 1.4: Ekstern evaluering af miljøindsatsen ifm. de erhvervsrelaterede bilaterale bistandsinstrumenter I løbet af 1990 erne er der etableret procedurer for gennemførelse af forskellige former for miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med Danidas privatsektorprogrammer, de blandede kreditter og Investeringsfonden for Udvilklingslande. I nogle tilfælde er det de deltagende virksomheder selv, der forestår vurderingerne, ligesom der anvendes bedste skøn erklæringer om projekters miljøpåvirkninger. Da disse procedurer nu har været i anvendelse i en årrække, bør der gennemføres en ekstern evaluering af effektiviteten, ligesom gode erfaringer bør videreformidles til andre donorlande, som anvender tilsvarende bistandsinstrumenter. 13 Forslag 1.5: Genoptagelse af bistanden til regionale miljøindsatser Danmark har i en årrække prioriteret regionale miljøindsatser, hvilket har været velbegrundet, idet miljøproblemer ikke lukkes inde af landegrænser, og mange af de afgørende miljø- og naturressourceproblemer således er sammenhængende og grænseoverskridende. Desværre er der i de seneste år sket en betydelig reduktion i støtten til regionale indsatser, hvor det mest alvorlige har været luk- 9 Poverty Reduction Strategies and Environment, a Review of 40 Interim and Full PRSPs, World Bank Miljø i dansk udviklingspolitik og udviklingsbistand, Arbejdspapir 19 om partnerskab 2000, Danida 2000, side Svar på spørgsmål 94 fra Udenrigsudvalget af (Alm.del bilag 348). 12 Environmental Assessment for Sustainable Development, Danida 1999, side Udenrigsudvalget, Alm. del bilag 348, samlingen , svar på spgm. 95.
4 ningen af et regionalt miljøprogram i Mellemamerika efter, at det var forberedt over længere tid med partnere i regionen. Men også andre steder som f.eks. i støtten til regionale vandprogrammer i det Sydlige Afrika og med Mekong floden i Sydøstasien, er der sket meget væsentlige og pludselige reduktioner i forbindelse med nedskæringerne på miljøbistanden til stor skade for programmerne. Det anbefales, at Danmark igen opprioriterer den regionale miljøindsats til det Sydlige Afrika, Sahel, Mekong og Mellemamerika. Forslag 1.6: Øget bistand til implementering af Ørkenspredningskonventionen Mange u-lande har som aftalt i konventionen udarbejdet nationale handlingsplaner til bekæmpelse af ørkenspredning. I konventionen er det aftalt, at de udviklede lande skal mobilisere substantielle finansielle midler til at bistå gennemførelsen af disse planer, men det har knebet med viljen. I forbindelse med processen om Verdenstopmødet i Johannesburg blev det aftalt, at midler fra den globale miljøfacilitet (GEF) også kunne anvendes til at hindre jordbundsforringelser ( land degradation ), men disse midler vil ikke række til at dække de anslåede behov for midler til bekæmpelse af ørkensspredning. Danmark har i nogle tilfælde ydet bilateral bistand til udarbejdelse af nationale handlingsplaner til bekæmpelse af ørkenspredning, men Danmark støtter ikke implementering af nationale handlingsplaner i noget programsamarbejdsland. Behovet for en sådan bistand bør re-vurderes forud for og i forbindelse med de kommende årsforhandlinger i alle de samarbejdslande, som er plaget af ørkenspredning. Forslag 1.7: Opsamling af erfaringer med miljø som grundlag for en ny, samlet strategi Integrationen af miljøhensynet blev senest evalueret i , og evalueringen førte som nævnt ovenfor til, at der blev peget på en række væsentlige kritikpunkter, herunder at ansvaret for miljøindsatsen ikke var klart placeret, og at miljøhensyn ofte først blev indarbejdet på et sent tidspunkt i bistandsindsatserne. Efterfølgende har Danida udarbejdet nye retningslinier for integrationen af miljøhensyn, bl.a. retningslinierne for miljøkonsekvensanalyser fra Der er snart gået 10 år siden evalueringen og 5 år siden Danidas opfølgning. Det er derfor relevant at få gennemført en systematisk opsamling af erfaringerne, herunder at få belyst, om kritikpunkterne fortsat er relevante, og hvilke resultater der er af miljøindsatsen. Dette bør danne grundlag for udarbejdelsen af en ny, samlet strategi for Danidas miljøindsats, som dermed samtidig kan sættes i sammenhæng med udviklingen af bistandstænkningen de seneste 10 år og de organisatoriske forandringer, der er sket i Danida. Gennemførelsen af den nye strategi bør underkastes en uafhængig, ekstern evaluering efter 4-5 år, dvs. i år 2008/09. Forslag 1.8: Sikring af en troværdig og gennemskuelig oversigt over miljøindsatsen i den danske bistand
5 Udenrigsministeriet har ved flere lejligheder 14 søgt at opgøre sin miljøindsats, inklusive den indsats, der sker i programmer og projekter, der ikke er direkte miljørettede. Initiativet er fornuftigt, men det er meget svært for udenforstående at gennemskue den eksisterende opgørelse. Med henblik på at kunne vurdere fremskridtene i den opprioritering af miljøindsatsen, som regeringen bebuder i sit oplæg om nye prioriteter for dansk udviklingsbistand og skabe en konstruktiv diskussion heraf, vil det derfor være af stor værdi, at der blev udarbejdet en klar og gennemskuelig oversigt over den nuværende indsats, herunder hvilke aktiviteter, der henregnes under miljø og med hvilke nærmere begrundelser. Forslag 1.9: Kvalitet i CDM-projekter Regeringen planlægger at anvende 100 mio. kr. om året til erhvervelse af CO2-kreditter fra CDMprojekter i udviklingslandene. I første omgang satses på Thailand, Malaysia og Sydafrika, men også Kina og Indonesien kan komme på tale. Eftersom Danmark vil kunne undgå at reducere udslip af CO2 mod at rekvirere CO2-kreditter fra CDM projekter, er det vigtig at sikre, at projekterne medfører reelle, målbare og langsigtede reduktioner for at undgå, at anvendelsen af CDM resulterer i en stigning i det samlede globale udslip af drivhusgasser 15. De første internationale erfaringer med udvikling og godkendelse af CDMprojekter har vist, at der er brug for en forholdsvis streng håndhævelse af regler for projekternes additionalitet for at undgå misbrug af mekanismen. Verdensbankens Prototype Carbon Fund og det hollandske CDM-program CERUPT har været med til at fastlægge et meget lavt niveau for prisen på CO2-kreditter fra CDM-projekter. Hvis der ikke stilles såvel miljømæssige som sociale og udviklingsmæssige krav til CDM-projekter, er der et incitament til at opnå lave priser ved at sænke kvalitetsniveauet. Lave priser er især med til at skabe barrierer for små projekter, hvor der ofte er et stort udviklingsmæssigt aspekt, f.eks. vedvarende energiprojekter i isolerede områder. Der bør derfor opstilles klare og konkrete krav til hvilke projekttyper, Danmark vil gå ind i. Dette bør omfatte strenge krav til såvel miljømæssig som finansiel additionalitet og ikke mindst krav til, hvordan projekterne skal bidrage til bæredygtig udvikling f.eks. i form at arbejdspladser, økonomiske besparelser, adgang til sikker og stabil energiforsyning. Danida bør fokusere på projekter, hvor der i dag er barrierer for implementering som f.eks. mindre projekter, vedvarende energi og energieffektivisering-projekter samt projekter med et stort udviklingsaspekt. 14 Se fx En verden til forskel, Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand, Danida 2003, side Hvis ikke CDM-projekter medfører reduktioner ud over, hvad der ellers ville være sket, vil anvendelsen af CDM medføre stigninger i det globale udslip, fordi u-lande ikke har reduktionsforpligtelser under Kyoto-protokollen.
6 2. Styrkelse af miljøhensynet i den multilaterale bistand Det fremgik af handlingsplanen fra 1988, at Danmark ville arbejde for integration af miljøaspekterne i internationale sammenhænge, herunder EF, FN-systemet, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker. 16 I strategien for aktiv multilateralisme fra 1996 nævnes også, at Danmark skal gøre en indsats for at sikre miljøhensynet i de internationale organisationer. 17 Der er ingen tvivl om, at der i dag er større opmærksomhed om miljøforhold i internationale organisationer som for eksempel Verdensbanken, end forud for Rio-konferencen. Der er imidlertid fortsat problemer med at sikre integration af miljøhensyn i Verdensbanken, EU såvel som andre institutioner, og det synes at være begrænset, hvor mange konkrete initiativer Danmark har taget for at sikre dette. 18 Der eksisterer ikke nogen egentlig strategi eller plan for, hvad danske embedsmænd skal gøre for at sikre miljøhensyn i internationale sammenhænge, og indtrykket er, at det er forholdsvis tilfældigt, om der lægges vægt på at fremme hensynet. I regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand afsættes som nævnt midler til internationale miljøaktiviteter og miljøindsatser inden for den multilaterale regionalbistand. 19 Disse midler vil kunne bruges til at styrke den aktive multilateralisme. Forslag 2.1: Integration af miljøhensyn i Verdensbankens fattigdomsreduktionsstrategier (PRSP er) Verdensbanken vedtog i 2001 en ny strategi for miljøbistanden, som lægger vægt på at få miljø integreret i de forskellige sektorer (såkaldt mainstreaming ). Danida bør afsætte ressourcer til at følge resultaterne af dette arbejde i Verdensbanken og til at påvirke Verdensbankens videre arbejde på dette område, så banken fremover kommer til at arbejde sammenhængende for at sikre, at miljøhensyn og hensyn til bæredygtig udvikling integreres i PRSP erne. Forslag 2.2: Integration af miljøhensyn i Verdensbankens og IMF s makroøkonomiske tilpasningsprogrammer Verdensbankens og IMF s makroøkonomiske tilpasningsprogrammer har stor betydning i den 3. verden, og programmerne indeholder som ofte anvisninger på, hvordan eksportindtægterne bør øges, fx gennem omlægning af landbrug til produktion af cash crops eller gennem forøgelse af produktionen i skovbrug, minedrift, fiskeri mv. Også etablering af særlige eksportproduktionszoner med lempelige krav til bl.a. miljøbeskyttelse kan indgå i programmerne. 16 Handlingsplan: Miljø og udvikling, Danida 1988, side Handlingsplan for aktiv multilateralisme, Danida 1996, afsnit III.B Det ses eksempelvis af svarene på Udenrigsudvalgets spørgsmål nr af (Alm. del bilag 349), at Danmark ikke på daværende tidspunkt havde taget nænneværdige initiativer på miljøområdet ifm. beklædningen af bestyrelsesposten i Verdensbanken, ligesom Danmark ikke siden 1995 havde taget konkrete initativer til at fremme miljøhensyn i EU s udviklingsbistand. 19 En verden til forskel, Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand, Danida 2003, side 9.
7 Når der satses kraftigt på forøget eksport, bør der samtidig ske en vurdering af, hvordan miljøhensyn kan sikres, men det er ikke en integreret del af Verdensbankens og IMF s rådgivning. IMF har ingen procedurer for miljøvurdering, og der er ikke initiativer på vej. 20 Verdensbankens nye miljøstrategi gælder ikke for indsatsen ifm. makroøkonomiske tilpasningsprogrammer kun for bankens projektbaserede lånevirksomhed. 21 Banken er netop ved at udarbejde nye retningslinier for lån til makroøkonomisk tilpasning og andre former for policybaseret udviklingsstøtte 22, som i de foreløbige udkast ser ud til at mangle konkrete garantier for miljøhensyn. Danmark bør stille forslag i IMF om etablering af procedurer for miljøvurdering, ligesom Danmark bør arbejde for, at Verdensbankens nye retningslinier for makroøkonomiske tilpasningsprogrammer stiller krav om miljøkonsekvensanalyser og sociale analyser, at offentligheden får lejlighed til at deltage i arbejdet, og at analyserne også belyser konsekvenserne af de IMF-lån, som Verdensbanken stiller som betingelse for sin egen deltagelse. Forslag 2.3: Gennemførelse af EU s partnerskaber om vand og energi fra Johannesburg EU s lancering i Johannesburg af partnerskaber på energi og vand har givet øget opmærksomhed om disse emner i Kommissionen og flere medlemslande. Det har været en fordel, at EU modsat de fleste andre i Johannesburg fokuserede på to store partnerskaber. Men det har også været skuffende, at EU-lederne vedtog disse partnerskaber uden at have fundet en finansieringsform. Kommissionen har foreslået et beløb på 1 mia. Euro til vandinitiativet via den Europæiske Investeringsbank (EIB), men der er endnu ikke opnået enighed blandt medlemsstaterne. Det er vigtigt, at Danmark arbejder for, at EU finder den nødvendige finansiering til de to partnerskabsinitiativer, og at Danmark selv bidrager hertil. Med hensyn til EU's vandpartnerskab bør Danmark samtidig arbejde for at sikre, at det ikke kun fokuserer på vandforsyning, men også sikrer en miljømæssigt forsvarlig håndtering af vandressourcerne. Dette indebærer, at initiativet må være baseret på Vandrammedirektivets tanker om integreret vandforvaltning ( Integrated River Basin Management ) Med hensyn til EU's energipartnerskab bør Danmark arbejde for, at det ikke kun kommer til at handle om decentrale rurale løsninger, men også fokuserer på det nødvendige teknologiskift fra fossile brændsler til vedvarende energi i mainstream energisektorer i u-landene. Desuden bør Danmark arbejde for, at der skabes en forbindelse mellem energipartnerskabet og den koalition for vedvarende energi, der ligeledes blev lanceret af EU i Johannesburg, f.eks. gennem støtte til udarbejdelse af mål for vedvarende energi og implementeringsplaner for udvalgte u-lande Forslag 2.4 Miljøhensyn med i EU s bistand til Asien og Latinamerika Der forhandles for tiden om en revision af forordningen for EU s bistand til Asien og Latinamerika. I det første udkast til forordningen var hensyn til miljøet ikke nævnt. Det samme gjaldt behovet for at gennemføre beslutningerne fra Verdenstopmødet i Johannesburg. 20 Ifølge Flemming Larsen, leder af IMF s repræsentation i Europa, på møde for NGO er i Nationalbanken d Ifølge Kristalina Georgieva, direktør med ansvar for miljø i Verdensbanken, på møde for NGO er i Udenrigsministeriet december Opdatering af Operational Directive 8.60 om structural adjustment and other forms of development policy support lending under udarbejdelse.
8 Danmark har fremsat ændringsforslag om dette. Der bør følges op med en indsats for, at EU udvikler et særskilt miljøbistandsprogram, som bistår med teknologioverførsel, demonstrationsprojekter og tilhørende kapacitetsopbygning til disse lande, på grundlag af landenes egne vurderinger af behovet. Forslag 2.5: Vurdering af integrationen af miljøhensyn i EU s landestrategier I 1990 erne kritiserede Danmark og andre lande EU for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hensyn til miljøet i forbindelse med bistanden. Siden er EU s bistand omlagt, såvel mht. målsætninger, strategier og procedurer. Miljø er fortsat et tværgående hensyn i EU s bistand. Det er derfor relevant at foretage en grundigere vurdering af, hvordan det går med at sikre hensynet til miljøet. I første omgang bør vurderingen gennemføres af Danidas egne medarbejdere, som arbejder med EU s bistand, ligesom vurderinger fra ambassaderne, NGO er m.fl. bør inddrages. Forslag 2.6: Sikring af den miljøfaglige ekspertise i EU I slutningen af 1990 erne kom det frem, at EU kun i begrænset omfang havde udarbejdet miljøkonsekvensanalyser, således som de gældende retningslinier foreskrev. Et af problemerne var den manglende miljøfaglige ekspertise blandt bistandsadministratorer i Kommissionen. 23 Der er relativt få ansatte til at administrere EU s bistand, og Danmark har hidtil modarbejdet, at der tilføres ekstra personel til EU s udviklingsdirektorater. Danmark bør i stedet engagere sig i en konstruktiv dialog om, hvordan der kan tilføres tilstrækkelige midler til at øge kvaliteten af EU s bistand, herunder styrke den miljøfaglige ekspertise. Forslag 2.7: Planer for miljøindsatsen i regionale udviklingsbanker og andre internationale institutioner Den aktive multilateralisme bør ikke begrænses til de helt store institutioner EU, Verdensbanken og IMF. Danmark har også muligheder for at påvirke institutioner som European Investment Bank, Asian Development Bank, FN s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) m.fl. Indsatsen for at sikre integration af miljøhensyn i disse fora bør ske målrettet som led i de organisationsstrategier, Danida udarbejder for de multilaterale institutioner. Der bør i den sammenhæng med jævne mellemrum udarbejdes planer for, hvordan Danmarks repræsentanter i de forskellige organisationer arbejder for sagen, f.eks. i forbindelse med de årlige forhandlinger med institutionerne og med møder i deres styrende organer. 23 Miljø- og Planlægningsudvalget, Alm. del bilag 65, samlingen , svar på spgm
92-gruppens høringssvar til Danidas ny miljøstrategi
92-gruppens høringssvar til Danidas ny miljøstrategi 1. Generelle bemærkninger 92-gruppen finder, det er positivt, at den ny strategi lægger op til en styrket miljøindsats fra Danidas side. Gruppen kan
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereVedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,
Læs mereNGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereOrientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereForslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg
Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan
Læs mereTidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.
2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereNotat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen
Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05
RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning nr.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia December 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs merePrioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene
U DENRIGSMINISTERIET Danida Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene Foto: Mikkel Østergaard Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 1 Del 1: Miljø i udviklingslandene
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereINDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3
Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 31.8.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om 2011-rapporten
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereDen danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.
i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december
Læs mere8822/16 pj/pj/hm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8822/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 12. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8530/16 Vedr.:
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereForslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2014 COM(2014) 636 final 2014/0296 (NLE) Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions og Det Europæiske
Læs mereRåd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag
- jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet
Læs mere9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:
Læs mereMaltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute
Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter
Læs mere(FISCUS) (KOM(2011)706).
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereUDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Læs mereFempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan
Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt
Læs mereBUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereEuropaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereHøringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5
Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 900 final 2016/0358 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt DA DA 2016/0358 (NLE) Forslag
Læs mere2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28
Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mere