Finans Perspektiv Udgave nr. 2, maj 2015

Transkript

1 Finans Perspektiv Udgave nr. 2, maj 2015 Fortsat vækst i KPMG P/S samt fokus på finansiel lovgivning De første fire måneder af 2015 har stået i vækstens tegn for KPMG P/S. Således har vi i perioden øget antallet af medarbejdere med næsten 20% og er i dag mere end 350 kolleger, som servicerer vores over kunder inden for de tre forretningsområder Audit, Advisory og Tax. Desuden er vores kontorer i København og Aarhus vokset, samtidigt med at vores repræsentation i Aalborg og Kolding er godt etableret. På det finansielle område har vores revisions- og rådgivningsteam haft travlt med revisionen og store rådgivningsopgaver. Det har været til glæde for vores erfarne medarbejdere at kunne fortsætte vores gode samarbejde med eksisterende og nye kunder og især at opleve, at vi trods et turbulent 2014 har kunnet bevare troværdigheden omkring KPMG i Danmark. Ved udgivelsen af dette nummer er det en realitet, at der er under otte måneder til årsskiftet 2015/2016. Dette årsskifte er specielt for pensions- og forsikringsbranchen, fordi det markerer ikrafttrædelse af Solvens ll i Europa. I den forbindelse har vi besøgt CRO Jacob Hermansen fra Unipension for at høre hans syn på dele af den kommende lovgivning. Desuden genanmelder vi Åse Kogsbølls og Jacob Hermansens bog fra 2013 om compliance i den finansielle sektor, som vi fortsat mener er et godt udgangspunkt for arbejdet med compliance. I dette nummer har vi også en interessant artikel om Anti-Money Laundering (AML), som i disse år har mere fokus end nogensinde, samt en spændende artikel om IFRS-reglerne. Læs desuden om cyber-sikkerhed samt nyheder og tendenser og publikationer fra KPMG International. Vi ønsker alle læsere rigtig god læselyst. NYHEDER Bliv opdateret på de nyeste tendenser, publikationer og arrangementer. DEN NYE LEDELSESBEKENDTGØRELSE Interview med Jakob Hermansen, CRO i Unipension, om detaljerne i den nye ledelsesbekendtgørelse. PRAKTISK COMPLIANCE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Bogen er stadig lige så relevant i dag som for to år siden læs hvorfor. IFRS 9: DEN NYE NEDSKRIVNINGSMODEL Bankerne bør allerede nu forholde sig aktivt til IFRS 9-kravene, selvom de først træder i kraft 1. januar 2018 og EU's godkendelse udestår. ANTI-MONEY LAUNDERING De globale banker intensiverer kampen mod hvidvask. Læs om KPMG s Anti- Money Laundering survey. CYBER-RISICI KAN VÆRE GODE Cyber-sikkerhed se muligheder fremfor risici. Lars Maagaard Partner, Head of Banking M: E: lmaagaard@kpmg.com Anja Bjørnholt Lüthcke Partner, Head of Insurance M: E: anjabl@kpmg.com KONTAKTINFORMATION

2 NYHEDER Nyheder Øget fokus på grønne obligationer Klimaforandringerne og det globale samfunds reaktion i form af mål for CO2-begrænsninger og ønsket om bæredygtig energi har de seneste år forplantet sig til det investeringsunivers, som bl.a. pensionsselskaber agerer i. Med pres fra interesseorganisationer, pensionsselskabernes medlemmer og samfundet generelt er omfanget af grønne investeringer stigende. Imidlertid kritiseres nogle af de grønne investeringer for at være en såkaldt "greenwash" af almindelige investeringer i energisektoren. KPMG International har skrevet en artikel om de udfordringer, der kan være ved udstedelse af grønne obligationer. Artiklen er også interessant for investorer som ønsker at sikre, at deres investeringer faktisk er grønne, da den giver en oversigt over "best practices" for udstedere af grønne obligationer. Læs publikationen Gearing Up for Green Bonds. I KPMG tilbyder vi review af grønne investeringsporteføljer og generel rådgivning om grønne investeringer. For mere information, kontakt: Tina Obel Lope Senior Manager, Advisory M: E: tolope@kpmg.com International artikelserie for banker KPMG International udgiver i 2015 fem artikler i serien "Evolving Banking Regulation". Den første artikel, som udkom i marts, indeholder et overblik over den seneste og kommende banklovgivning. De efterfølgende artikler vil fokusere på mere specifikke emner, hvor næste artikel vil handle om strukturelle spørgsmål for bankerne. Andre fagspecifikke artikler vil følge i løbet af året og vil sandsynligvis fokusere på adfærd og kultur, governance, data, markeds infrastruktur og genopretningsplaner. Læs Evolving Banking Regulation - part one. For yderligere information, kontakt: Christian Boserup Partner, Financial Risk Management M: E: chboserup@kpmg.com Morten W. Christensen Partner, Financial Risk Management M: E: mochristensen@kpmg.com Forsikringsseminar Torsdag 1. oktober 2015 inviterer vi forsikringsbranchen til et spændende heldagsseminar med indlæg, debat og erfaringsudveksling om aktuelle emner og udfordringer i branchen. Seminaret vil byde på indlæg fra Finanstilsynet og andre brancheeksperter, herunder relevante KPMG specialister. Vi forventer at offentliggøre det endelige program for dagen i løbet af august måned. Vi kan allerede nu love en udbytterig dag. Find mere information og tilmeld dig på kpmg.dk eller kontakt: Anja Bjørnholt Lüthcke Partner, Head of Insurance M: E: anjabl@kpmg.com Kristoffer Bork Actuary, Director M: E: kbork@kpmg.com 2 l Finans Perspektiv l Maj 2015

3 NYHEDER IFRS 9 Overgangen til brug af 'forventet tab' nedskrivningsmodellen medfører en væsentlig ændring i bankernes nuværende praksis. Dette anerkender IASB også og har etableret 'IFRS Transition Group of Financial Instruments' (ITG) til at understøtte implementeringen. ITG har afholdt deres første møde i april 2015, hvor otte emner blev diskuteret, hvoraf følgende emner tiltrak mest diskussion: Hvorledes der tages højde for eksisterende IFRS guidance om efterfølgende begivenheder ved estimering af fremtidige økonomiske forhold Fastlæggelse af den periode hvor instituttet er eksponeret mod kreditrisiko i f.eks. kassekredit aftaler Læs mere i IFRS Newsletter: IFRS 9 Impairment og se artikel om den nye nedskrivningsmodel senere i dette nyhedsbrev. For yderligere information kontakt: Lars Maagaard Partner, Head of Banking M: E: lmaagaard@kpmg.com Mogens Johansen Manager, Financial Risk Management M: E: mojohansen@kpmg.com KPMG International Financial Services Tax Conference for the Nordic Market KPMG Acor Tax afholder en international Financial Services skattekonference for det nordiske marked d september Her vil vi kigge på, hvordan fremtiden ser ud for de finansielle virksomheder i forhold til det internationale skatte- og momsmiljø. Det endelige program forventes offentliggjort i slutningen af juni måned. Ønsker du at tilmelde dig eller få mere information om arrangementet, skriv gerne til Inela Dedic, Business Development Manager ved KPMG Acor Tax, på inela.dedic@kpmg.com. Publikationer fra KPMG International In 2015, we expect that established capital markets businesses will focus on data and digitization to pick up the pace of growth and meet the challenge from the nonregulated entities. Read more in the report Embracing Technology and Rapid Transformation: Data, digitization and disruption. A KPMG consumer survey finds that retail banks in major markets are delivering a better customer experience in Learn more in the online article Perspective in Banking Major Market Banks Rise in Consumer Rankings Focus on Cyber Insurance Cyber Security: A Market Matures. With the cyber insurance market booming, many suggest that it will be the biggest growth market for insurers over the coming years. Read Leading Insights Banking regulation has advanced noticeably since the 2008 financial crisis, with considerable progress achieved in recent years. However, many regulatory details remain unresolved and the banks success in adapting to these regulatory changes varies greatly by institution and jurisdiction. Read the publication Evolving Banking Regulation 2015 Finans Perspektiv l Maj 2015 l 3

4 INTERVIEW Den nye ledelsesbekendtgørelse Interview med Jakob Hermansen, CRO i Unipension Jakob Hermansen CRO i Unipension Med den nye ledelsesbekendtgørelse på vej forventes det, at lovgivningen tager et ret dybt skridt ind i organisationen af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i Danmark, især med retningslinjerne for de fire funktioner. Vi har i marts besøgt Jakob Hermansen, CRO i Unipension, for at høre, hvordan en repræsentant fra branchen har oplevet udviklingen af de nye regler, og hvordan han allerede nu arbejder med implementeringen af disse regler i Unipension. Jakob Hermansen har de sidste fire år arbejdet som CRO i Unipension og har før det haft en lang karriere i den finansielle sektor, hvor han primært har arbejdet med risikostyring og compliance. Sammen med Åse Kogsbøll, som er sekretariatschef i Unipension, udgav han i 2013 bogen Praktisk compliance i den finansielle sektor. Hvordan har I oplevet processen med udvikling af den nye ledelsesbekendtgørelse har I følt, at jeres mening har spillet en rolle? Ja, vi oplever, at vi har haft en del indflydelse, men vi er klar over og har respekt for, at der er mange interesser involveret som på den ene eller anden måde skal inddrages. Jeg tror, dels at vores generelle netværk, dels måske den bog som Åse Kogsbøll og jeg har skrevet ( Praktisk compliance i den finansielle sektor, red.) omkring håndtering af compliance har været medvirkende til, at vi trods vores størrelse har været pænt repræsenteret de forskellige steder, blandt andet i arbejdsgrupper i F&P og Finanstilsynet. I det hele taget har vi hele tiden søgt at være så meget som muligt involveret i det forberedende arbejde i håbet om at fjerne eventuelle knaster og uhensigtsmæssigheder så tidligt som muligt. På den positive side har vi især oplevet, at Finanstilsynet har udvist en forståelse for ikke alle steder at gøre reguleringen alt for snæver. På den positive side har vi især oplevet, at Finanstilsynet har udvist en forståelse for ikke alle steder at gøre reguleringen alt for snæver. Hvilke input til udviklingsprocessen har været mest relevant for jer at viderebringe? Hensynet til friheden, til at ledelsen i den enkelte virksomhed kan organisere pensionskassen mest muligt hensigtsmæssigt i forhold til forretningsmodel, værdiskabelse og omkostninger. Men vi afventer stadig bekendtgørelsen. I har fuld fart på den interne forberedelse til den nye ledelsesbekendtgørelse. Hvilke organisatoriske overvejelser har I gjort i forbindelse med den kommende ledelsesbekendtgørelse? Mange. For det første har vi allerede et fornuftigt og veltilrettelagt kontrolmiljø, som også er blevet bekræftet ved Finanstilsynets inspektion i 2014 samt ved den løbende vurdering af os fra vores eksterne kontrollanter. Men jeg vil især fremhæve, at når vi snart skal indføre en formel compliance-funktion og Intern Audit-funktion, er drivet at finde den værdi, disse to funktioner kan tilføre yderligere i forhold til hvad vi allerede gør. Vi har i mere end fire år haft en risikostyringsfunktion og en aktuarfunktion. Compliancefunktionen har ligget i jura og risikostyringen, men skal nu skilles formelt ud. Vi forventer, at den organisatorisk vil blive en del af risikostyringsfunktionen, mens Intern Audit bliver en selvstændig funktion i begge tilfælde med rapportering til bestyrelserne. 4 l Finans Perspektiv l Maj 2015

5 INTERVIEW Mange selskaber overvejer outsourcing i forbindelse med de fire funktioner. Har outsourcing været en del af overvejelserne i Unipension? Outsourcing er klart en overvejelse hos os. Dels på grund af vores størrelse, dels på grund af de kompetencer primært Intern Audit-funktionen bør indeholde. Det er primært kompetencer inden for vurdering af kontrolmiljø, risk management, compliance, aktuarområdet, investering, processtyring samt viden om kundeservice og rådgivning. Dem tror vi ikke, der findes mange af som enkeltpersoner men derimod hos forskellige personer hos revisions- og konsulenthuse. Når det er sagt, så vil outsourcing altid være en afvejning af, om outsourcing tilfører mere værdi til butikken, eller om man selv vil oparbejde den nødvendige kompetence og knowhow. Da vi tror, at outsourcing i denne sammenhæng er det rigtige for os, har vi indledt vores overvejelser med en arbejdsgruppe med KPMG for at finde den rigtige struktur for en outsourcing-løsning. I konsulentbranchen ses muligheden for outsourcing som et kommende marked, hvor man gerne vil tilbyde håndteringen af de fire funktioner. Hvordan tror du, det kommer til at gå er der et marked både på kort og lang sigt? Jeg tror, der er et pænt marked. Men jeg gætter også på, at der i Danmark ikke er så stor tradition for outsourcing af denne type. Så både efterspørger og udbyder skal vel finde et ståsted og en løsning på dette. Da vi tror, at outsourcing i denne sammenhæng er det rigtige for os, har vi indledt vores overvejelser med en arbejdsgruppe med KPMG for at finde den rigtige struktur for en outsourcing-løsning. På sigt tror jeg bestemt også, der findes et marked. For desværre så tror jeg ikke, at reguleringsomfanget bliver mindre inden for de næste år, selvom jeg da ser frem til en deregulering, når der er kommet lidt ro på, og alle har fået overblik over, hvad Solvens II-reglerne har haft af konse-kvenser. Outsourcing kan også være en overgangsløsning, indtil det giver mening selv at have kompetencerne in-house. Hvordan ser du på uafhængigheden mellem de forskellige funktioner og muligheden for interessekonflikter. Tror du det vil blive et problem? Risikostyring og compliance er to meget tæt knyttede kontrolfunktioner. Aktuarfunktionen er hos os både en del af driften, men også en kontrolfunktion. Intern audit er en ren kontrolfunktion og skal foretage vurdering af blandt andet risiko-, compliance- og aktuarfunktionen. Vores løsning bliver nok at have en anden person end den ansvarlige for risiko-, compliance- og aktuarfunktionen til at udføre internt audit-arbejde. For os er det aktuelt i fokus at forventningsafstemme funktionerne og snitfladerne mellem disse funktioner. Konkret gør vi det ved at gennemgå de forskellige aktiviteter og kontroller som i dag gennemføres i Unipension og for hver opgave afgøre, hvilken af de fire funktioner aktiviteten eller kontrollen involverer. På den måde sikrer vi, at der ikke er sker dobbeltarbejde, og at intet falder mellem to stole. Mange taler om Solvens II som en ekstraomkostning. Har den nye ledelsesbekendtgørelse givet anledning til nogen budgetovervejelser i denne relation? Ja vi har gennemgået dette og anslår, at implementering af Solvens II-regimet samlet set vil koste de tre pensionskasser 2-3 mio. kr. til etableringen og herefter 1-2 mio. kr. om året. Det svarer til 2-4 % af vores administrationsomkostninger. Tror du, at prisdannelsen på outsourcing af de fire funktioner på sigt vil gøre outsourcing mere interessant for Unipension? Ja helt bestemt. Men for os er det lige så meget efterspørgslen på kompetencer som er i fokus, som jeg var inde på tidligere. Baggrunden for de fire funktioner er et ønske om bedre governance-struktur i forsikringsselskaberne med et styrket fokus på risikostyring. Hvor ser du de største forbedringer? De steder, hvor man ikke har haft det nødvendige fokus på risikostyring, vil man med det rette setup opleve mere klarhed og bevidsthed i forhold til de beslutninger, der tages. I Unipension synes jeg, vi allerede er langt fremme på risikostyring og compliance, ligesom vi er det på aktuarområdet. Så for os handler det mere om en ekstra kontrol og kvalitetssikring med hensyn til intern audit. Er der områder eller forhold i de eksisterende udkast til Ledelsesbekendtgørelsen, som I oplever som uklare, og hvor I vil foreslå, at Finanstilsynet belyser dem bedre? Den dialog er vi allerede i gang med og tænker, det er bedst, at den bliver i de fora (F&P og Finanstilsynet), som traditionelt varetager dette. Vi oplever, at Finanstilsynet er presset på ressourcer og har derfor også stillet forslag til mere udveksling af arbejdskraft mellem Finanstilsynet og sektoren. For eksempel i form af udlån af medarbejdere i kortere perioder. Trods fortrolighed og konkurrencemæssige forhold burde det være muligt. Mener du, den nye struktur har nogle svagheder, og tror du, der er områder, hvor Unipension (eller branchen) vil opleve udfordringer? Finans Perspektiv l Maj 2015 l 5

6 INTERVIEW Overregulering af områder fordi man fra lovgivers, og sandsynligvis politisk, side ikke har modet til at sætte meget målrettet ind mod dårlig ledelse. En god ledelse har allerede en eller anden form for risikostyring og kontrolstruktur, der passer til deres organisation, så mange, der gør det godt, bliver i flere tilfælde ramt af lovgivning, der forsøger at guide dårlig ledelse til noget bedre. Har arbejdet med de fire funktioner inspireret Unipension til forbedringer af forretningen eller styrkelse af kontrolmiljøet ud over det, som Solvens IIreglerne kræver? I forhold til solvens og kapitalstyring har det hos os ikke bidraget væsentligt med bedre ledelsesværktøjer, end dem vi allerede havde planlagt inden Solvens II. Med udgangspunkt i at give forsikringstagerne betryggende beskyttelse ser vi på den bedste måde at tilføre værdi til vores medlemmer, også via de fire funktioner. Det kan måske være ved at finde værdi i at udføre en eller anden form for kvalitetskontrol af vores medlemsservice eller via kontrolarbejdet at finde nye og mere effektive måder at udføre en proces på. Jeg tror ikke, vi har set det sidste inden for konsolidering i pensionsbranchen. Og så er det mit håb, at der kommer en Solvens III med en deregulering. Ser du fortsat muligheder for forbedringer eller er det nok" nu? Det er nok. Jeg håber lidt, at man måske i løbet af nogle år indser, at det måske var lige rigelig regulering og fjerner nogle dobbeltkontroller lidt i stil med det man så under SOX (Sarbanes Oxley, amerikansk reguleringsparadigme indført efter Enron skandalen i 2001, red.). For øvrigt håber jeg, at vi bevæger os væk fra tanken om, at fordi pengeinstitutterne har fået nye regler, grundet de begivenheder, der har været i denne branche, så skal de stort set samme regler absolut implementeres i forsikrings- og pensionsbranchen. De to brancher er jo på flere måder forskellige fra hinanden. Når røgen har lagt sig og alle har vænnet sig til Solvens II, hvad ser du så som den næste store udfordring i pensionsbranchen? Jeg tror ikke, at vi har set det sidste inden for konsolidering i pensionsbranchen. Og så er det mit håb, at der kommer en Solvens III med en deregulering. /gfr@kpmg.com 6 l Finans Perspektiv l Maj 2015

7

8 PRAKTISK COMPLIANCE Praktisk compliance i den finansielle sektor Det er nu snart to år siden, at bogen Praktisk compliance i den finansielle sektor, skrevet af Jakob Hermansen og Åse Kogsbøll, udkom. Meget er sket siden da, og med Solvens II og især indførelsen af compliance-funktionen i forsikringsselskaber lige om hjørnet, kunne man spørge, om bogen stadig har noget at tilbyde, eller om den allerede er overhalet af virkeligheden? Det korte svar er ja, bogen har masser at tilbyde, og man kan måske gå så vidt som til at sige, at den burde være pligtlæsning for nye bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor. Men også teknikere, som ønsker et struktureret overblik over ledelse og kontrol i en finansiel virksomhed. Bogen er med sine i alt 170 sider let læst, fordi den er skrevet i et direkte og enkelt sprog, som på alle sider har motivation og overblik i fokus. Den er grundlæggende struktureret i en indledende del, som beskriver forfatternes syn på compliance, og en hoveddel som indeholder en 10 fase model for god compliance. Bogen afslutter med en præsentation af en række standardskabeloner for meget af den dokumentation, som er relevant, ikke bare for en compliancefunktion, men for en finansiel virksomhed generelt. Indholdsmæssigt er det et af bogens bærende punkter, at compliance bedst styres, hvis den tager udgangspunkt i de aktiviteter som finder sted i virksomheden, i stedet for det kompleks af lovgivning som der ønskes compliance med. Det kan umiddelbart synes oplagt, men for en praktiker, der gentagne gange har kontrolleret en virksomhed med udgangspunkt i en enkelt lov, kan tilgangen virke som lidt af et columbusæg. Idéen bæres videre i forfatternes bud på 10 faser for god compliance, som de sammenfatter i figur 1 nedenfor. Fase 1. Risikoanalyse 2. Organisering af compliance-funktion 3. Ansvar og opgaver 4. GAP-analyse 5. Ressourcer 6. Model- og metodevalg 7. Krav, der skal imødegås 8. Procedurer mv. 9. Vurdering og analyser 10.Rapportering Kort uddybning Hvad er det for risici, der ønskes reduceret med indførelse af compliance-programmet, og hvilke nye risici kan vise sig undervejs ved etablering, eller når compliance-programmet er fuldt etableret? Hvordan skal compliance-funktionen organiseres, hvem skal den referere og rapportere til? Få overblik over, hvad der skal foretages compliance på. Hvilken lovgivning, hvilke strategier, politikker osv. Hvad er der i forvejen af eksisterende programmer og standarder som organisationen allerede lever op til, og som kan benyttes? Hvilke kompetencer og ressourcer er der allerede i organisationen? Hvad skal der skaffes yderligere? Er der systemer, som kan bruges til organisering og strukturering? Hvilken metode skal bruges? Hvordan skal egen organisation og eksterne interessenter have formidlet, hvad der skal være compliant, og hvordan compliance-opgaver løses/gennemføres? Detaljeret beskrivelse af de krav, der skal imødegåes og organisering af dem, bl.a. i forhold til organisationens aktiviteter og kontroller. Detaljeret beskrivelse af de procedurer, forretningsgange og kontroller, der skal sikre imødegåelse af krav. Hvordan og med hvilke værktøjer skal organisationen kunne vise, at der er compliance mellem det vi siger, og det vi gør. Afstemning og udformning af rapportering til ledelse og interessenter. Figur 1: De 10 faser. (Fra bogen Praktisk compliance i den finansielle sektor ) 8 l Finans Perspektiv l Maj 2015

9 PRAKTISK COMPLIANCE Jacob Hermansen og Årse Kogsbøll: Praktisk compliance i den finansielle sektor (Karnov Group, 2013, 170 sider) Et interessant synspunkt i bogen er, at risikoanalyse er udgangspunktet for compliance. Herved bliver compliance en del af virksomhedens samlede tilgang til risici, hvilket også afspejler sig organisatorisk ved at compliance ses som en del af en samlet risikofunktion. Et interessant spørgsmål for denne læser er, om det er forfatternes opfattelse, at andre stabsfunktioner også kan betragtes som en del af den samlede risikostyring, eller om det alene gælder compliance. Selvom det ikke direkte er bogens sigte, og derfor ikke diskuteres i bogen, kunne en sådan diskussion være interessant at have haft med. Samlet set forekommer de 10 faser som er detaljeret beskrevet i bogen at give en meget grundig tilgang til udarbejdelsen af et compliance-program i en finansiel virksomhed. Som nævnt slutter bogen med en række standardskabeloner for alt fra politikker til instrukser m.v. Selvom skabelonerne er generiske har de en høj detailrigdom og vil kunne bruges direkte for den medarbejder eller funktion, som skal udarbejde eller ensrette eksisterende dokumentation. Samlet set lever bogen i høj grad op til sin titel og burde være standardlitteratur for alle, som arbejder med området. I en anden udgave kunne man dog ønske sig en øget diskussion af risikostyringens placering i organisationen og måske også afsnit, som henvender sig specifikt til de enkelte delbrancher i den finansielle sektor. /gfr@kpmg.com Finans Perspektiv l Maj 2015 l 9

10 IFRS 9 IFRS 9: Den nye nedskrivningsmodel KPMG anbefaler at bankerne allerede nu forholder sig aktivt til IFRS 9-kravene, selvom de først træder i kraft pr. 1. januar 2018 og EU's godkendelse udestår. For det første vil IFRS 9 have finansielle konsekvenser for bankerne. For at kunne planlægge samt styre de finansielle konsekvenser, er det KPMG's anbefaling, at bankerne allerede nu laver konsekvensanalyser, således at de kan identificere deres fokusområder i forhold til implementeringen. For det andet vil IFRS 9 have store ikke-finansielle konsekvenser for bankerne. IFRS 9 vil bl.a. medføre yderligere krav til personer, systemer, processer samt governance-strukturen. Herunder vil IFRS 9 kræve betydeligt samarbejde mellem forskellige forretningsenheder, såsom finansafdelingen og risikostyring. Den 24. juli 2014 udgav International Accounting Standards Board (IASB) den nye regnskabsstandard IFRS 9, finansielle instrumenter, som skal erstatte den eksisterende IAS 39. I denne artikel fokuseres på de nye nedskrivningsreglers effekt på opgørelsen af kapitalkravet. IFRS 9 er IASB's initiativ til en styrkelse af den regnskabsmæssige behandling af kreditrisikoen på finansielle aktiver til amortiseret kostpris. Den forventes at medføre fundamentale ændringer af bankernes nedskrivningsmodel. De forventede finansielle indvirkninger af IFRS 9 er bl.a.: Øget volume og volatilitet af nedskrivninger Nedskrivningerne forventes at stige, da de, ud over nedskrivninger på observerede tabshændelser, også skal indeholde forventede tab. Den nye nedskrivningsmodel bliver dermed mere sensitiv over for ændringer i kreditrisikoen, hvorfor volatiliteten af nedskrivningerne forøges. Ændringer i regulatorisk kapital (solvensgraden) De regnskabsmæssige nedskrivninger har direkte effekt på tilgængelig kapital (Tier 1- og Tier 2- kapital). Ændringer i NSFR Net stable funding ratio (NSFR) er et Basel III-krav, som skal sørge for at bankerne har en stabil funding i forhold til deres on/off balanceaktiviteter, Da nedskrivninger har direkte effekt på Tier 1- og Tier 2- kapital, vil det påvirke bankens stabile funding og dermed NSFR. Ændringer i Leverage Ratio Leverage Ratio er et Basel III-krav, som måler gearingen af banken ved at se på forholdet mellem Tier 1- kapital og bankens eksponering. Igen vil nedskrivningerne påvirke Tier 1-kapital og dermed Leverage Ratio. Derudover er der en række ikkefinansielle indvirkninger: Indflydelse på den strategiske agenda IFRS 9 vil omforme balancen og potentielt indtjeningsprofilen, idet der bl.a. skal afsættes mere kapital i starten af engagementer. Dette vil påvirke kapitalplanlægningen. Forbindelse til bredere lovgivningsmæssig dagsorden Det er vigtigt at identificere og adressere forbindelsen til andre regulatoriske ændringer (f.eks. Basel III), således at man opnår synergieffekter og undgår utilsigtede ændringer. Virkninger på mennesker, processer, systemer og governance IFRS 9 er ikke kun en regnskabsmæssig ændring. IFRS 9 de tre hovedområder 1. Classification and measurement: Klassificering af de finansielle instrumenter. Klassificeringen af de finansielle instrumenter vil hovedsagelig ske med udgangspunkt i forretningsmodellen samt cashflow-kriterier. 2. Impairment: I forhold til tidligere skal der ikke længere ske en tabshændelse, før der skal foretages nedskrivninger. Den nye model kræver, at der til enhver tid skal indregnes en nedskrivning som enten udgør forventet kredittab over 12 måneder, forventet kredittab over den resterende løbetid. 3. Hedge accounting: De nye regler for hedge accounting har en mere principbaseret tilgang end tidligere. Dette skal sikre en bedre harmonisering mellem hedge accounting og virksomhedens faktiske risiko Implementeringen kræver samarbejde mellem funktioner, bl.a. finans og risiko. Samtidig vil IFRS 9 kræve nye processer og systemer, hvilket medfører ændret/udvidet governance. 10 l Finans Perspektiv l Maj 2015

11 IFRS 9 Den nye nedskrivningsmodel I forhold til tidligere (IAS 39) skal der ikke længere ske en tabshændelse, før der skal foretages en nedskrivning. Den nye nedskrivningsmodel under IFRS 9 kræver, at der som minimum for alle aktiver skal ske en nedskrivning af det forventede tab i løbet af de næste 12 måneder. Den nye nedskrivningsmodel anvender en dobbelt målemetode, hvilket betyder, at aktiverne enten nedskrives efter forventet tab inden for 12 måneder, eller det forventede tab i aktives resterende løbetid. Nedskrivningen på det enkelte aktiv afhænger af ændringen i kreditrisikoen siden første indregning (se figur 2). Fase 1: '12 måneders forventet kredittab', hvis kreditrisikoen ikke er steget markant siden første indregning Fase 2: 'Livstidsforventet kredittab', hvis kreditrisikoen er steget markant siden første indregning og ikke længere tilhører 'Investment grade' Fase 3: 'Livstidsforventet kredittab', hvis kreditrisikoen er steget markant siden første indregning, ikke længere tilhører 'Investment grade', samt at der er observeret OIV. Modellen er symmetrisk, hvilket vil sige, at engagementer tilbageføres til fase 1 eller fase 2, hvis de ikke længere opfylder kriterierne for fase 2 eller fase 3 (se figur 1). Den nye nedskrivningsmodel øger kompleksiteten af nedskrivningsprocesserne og sætter store krav til samarbejdet mellem forskellige funktioner (f.eks. finans og risiko) krav til systemer (f.eks. sporing af initial rating) kommunikation af resultater, f.eks. kan lån med samme PD være på forskellige faser og fase 1-engagementer kan have højere PD end fase 2-engagementer (f.eks. lån C og B i figur 1). Modellen vil i større grad afhænge af input, som af natur hyppigere ændres (f.eks. kreditratings, kreditspread samt estimater af fremtidige vilkår), samtidig med at der benyttes en dobbelt målemetode (12 måneders forventet kredittab og livstidsforventet kredittab). Det vil resultere i større volatilitet i årets resultat og dermed egenkapitalen. Indvirkning på solvensgraden Bankens solvensgrad er udtrykt som forholdet mellem bankens tilgængelige kapital og de risikovægtende aktiver (RWA). Solvensgrad = (Tilgængelig kapital ) RWA De regnskabsmæssige regler for indregning af nedskrivninger påvirker både tilgængelig kapital og RWA. Påvirkningen fra IFRS 9 afhænger af hvilken metode banken benytter til opgørelse af kapitalkravet. Standardmetoden Standardmetoden for opgørelse af kreditrisiko er kendetegnet ved at der ved beregning af RWA bruges risikovægte, som er givet af Finanstilsynet på den regnskabsmæssige værdi af aktiverne (fratrukket specifikke regnskabsmæssige nedskrivninger) overført resultat, inkl. de regnskabsmæssige nedskrivninger medtages i opgørelsen af Tier 1- kapital (kernekapital) generelle tabsreserver tillægges (op til en bestemt grænse) Tier 2- kapital (supplerende kapital). Ovenstående betyder, at både tælleren og nævneren i solvensgranden vil blive reduceret. Reduktionen i tilgængelig kapital er proportionalt højere end reduktionen i RWA, hvorfor solvensgraden alt andet lige vil falde. IRB-metoden Under IRB-metoden udregnes RWA for hver eksponeringsklasse ved at anvende internt beregnede parametre (PD, LGD og EAD). Hvis banken er på foundation IRB, er LGD og EAD bestemt af Finanstilsynet. Assets with low credit risk PD-Threshold (Non-investment grade) F t0 Definition OIV F t1 Fase 1 Fase 2 Fase 3 1yr ECL Lifetime ECL D t0 D t1 X t0 Lån x ved start C t0 C t1 X t1 Lån x ved slutningen af første periode (t 1 ) B t0 B t1 Ikke signifikant bevægelse A t0 A t1 Signifikant bevægelse Investment Grade Non Investment Grade Default PD Figur 2: De tre faser Finans Perspektiv l Maj 2015 l 11

12 IFRS 9 Under IRB-metoden, beregnes Tier 1- og Tier 2-kapital således: Tier 1: eventuelt overskydende forventet kredittab, udregnet efter Baselreglerne i forhold til de regnskabsmæssige nedskrivninger, fratrækkes Tier 1-kapital. Tier 2: Overskydende regnskabsmæssig nedskrivning, i forhold til forventet kredittab udregnet efter Baselreglerne, tillægges (op til et limit) Tier 2-kapital. I modsætning til standardmetoden vil der ikke være ændringer i RWA under IRB-metoden, idet RWA beregnes på baggrund af bruttoværdierne af aktiverne (modsat standardmetoden, hvor RWA beregnes på baggrund af nettoværdierne). Grundet beregningen af tilgængelig Tier 1- og Tier 2-kapital under IRB-metoden er den forventede effekt på solvensgraden fra IFRS 9 sandsynligvis mindre end for banker på standardmetoden. Den største indvirkning af IFRS 9- nedskrivninger for IRB-banker er når den regnskabsmæssige nedskrivning er større end det forventede kredittab beregnet under Basel-reglerne, idet forskellen i dette tilfælde skal tillægges Tier 2 frem for Tier 1-kapital. Udfordringer i forbindelse med udregning af forventet tab Ved beregningen af den forventede 12 måneders kreditrisiko samt livstids kreditrisiko, kan der som udgangspunkt benyttes de samme parametre som kendes fra IRB-metoden under Baselreglerne. T EL PDt LGDt EADt Dt t 1 Kravene til parameterestimater i IFRS 9 er dog forskellig fra de krav som findes til Basel-parametrene. De umiddelbare forskelle kan ses i figur 4 (side 13). Ved at anvende migrationsmatricer har flere store internationale banker lavet konsekvensanalyser af IFRS 9- nedskrivningsmodellen. Disse har vist en forøget nedskrivning på op til 75% ved implementering. Analyser viser, at den observerede kumulative PD er væsentlig forskellig fra den beregnede kumulative PD ved anvendelse af migrationsmatricer. Figur 3: Observeret kumulative PD (stiplet) versus den kumulative PD beregnet ved migrationsmatrice (solid) Som konsekvens af de oplagte forskelle mellem Basel og IFRS 9-kravene samt den potentielt forhøjede effekt ved at anvende migrationsmatricer, er det mest sandsynlige, at bankerne vil begynde at udvikle yderlige modeller til opfyldelse af IFRS 9. Disse modeller vil bl.a. have fokus på: Tilpasning af livstidsparametre til empirisk observerede udfald Estimering af korrelationen mellem parametre, således at man ikke laver dobbeltregning Inkludering af fremtidig makroøkonomisk forventning (forward-looking information) og dermed begrænse volatiliteten i nedskrivningerne. 12 l Finans Perspektiv l Maj 2015

13 IFRS 9 Subjects Beskrivelse Basel II / CRR Hvad er der behov for? Fra hvilken kilde? Lt-PD Lt-LGD Lt-EAD Livstid Transferkriterie Fremtidig økonomisk betingelser Livstids-PD'en er defineret ved sandsynligheden for ikke at betale sin resterende gæld inden for kontraktens restløbetid. Livstids-LGD'en er defineret ved den gennemsnitlige tabsprocent for den resterende løbetid af kontrakten. Livstids-EAD er defineret ved den gennemsnitlige eksponering for långiveren for den resterende løbetid. Livstid er defineret ved den resterende løbetid på kontrakten. Signifikant stigning i kreditrisikoen forbundet med aktivet siden indgåelsestidspunktet. Hvis der har været det, skal forventet tab på aktivet findes på livstidsniveau. En passende tidshorisont for den makroøkonomiske udvikling baseret på porteføljens tidshorisont. Kun 12 måneders PD'er Baseret på long run default average Kan være point-in-time (PIT) eller through-the-cycle (TTC) En klar default-definition fra Finanstilsynet. LGD er kun baseret på EAD på rapporteringsdatoen Downturn add-on. Kun information om eksponering på rapporteringsdatoen. Ingen tilsvarende krav Maturity i A-IRB er ikke det samme som livstid. Ingen tilsvarende kriterier Skal baseres på livstids- PD'en. Ingen tilsvarende kriterier Kan allerede være inkluderet i modellen via makrovariable som inputparameter eller via TTCtransformation. Marginale PD'er for fremtidig periode. Kan findes fra forward/ betingede PD-kurver PD skal være mere pointin-time (PIT). Genberegning for fremtidige perioder Strukturmodeller inkl. forventede ændringer i eksponering og kollateral værdi Modellér korrelationen mellem LGD og PD. Cashflow, eksponering og downturn add-on for fremtidig periode Tag hensyn til inkluderede muligheder og forlængede rettigheder etc. Livstid findes implicit vha. Lt-EAD Kreditlån er baseret på behaviour data. Historiske data på lån med Livstids-PD Ved manglende data er approksimationer nødvendige vha. en transformationsmodel livstid/12 måneders. En tilstrækkelig udvidelse af modeller til at forudsige økonomiske forhold inden for de næste par år. Preberegninger/ prisfastsættelse Fair value-beregninger (IFRS 13) Migrationsrisiko m. CPM/CVaR. Metoder til at håndtere kollaterale ændringer og nedskrivninger Udvidelse af LGDmodeller Prisfastsættelse/Fair value/cpm. Likviditetsrisikomodellerin g Prisfastsættelse/Fair value/cpm. Likviditetsrisikomodellerin g Prisfastsættelse/Fair value/cpm. Datahistorik på rating og prisfastsættelse. Stress test baseret på forskellige scenarier Research fra økonomisk afdeling. Figur 4: Forskellene i kravene For yderligere information, kontakt: Lars Maagaard Partner, Head of Banking M: E: lmaagaard@kpmg.com Mogens Johansen Manager, Financial Risk Management M: E: mojohansen@kpmg.com Finans Perspektiv l Maj 2015 l 13

14 ANTI-MONEY LAUNDERING De globale banker intensiverer kampen mod hvidvask Interessen for AML (Anti-Money Laundering) er igen stigende blandt de største globale banker. Dette fremgår af en nylig spørgeskema-undersøgelse foretaget af KPMG, hvor man har interviewet mere end 300 ansatte med AML-baggrund, fordelt på globale banker i mere end 40 lande. AAf KPMG s spørgeskemaundersøgelse fremgår blandt andet, at arbejdet med at forhindre hvidvask har fået en højere prioritet i den internationale bankog finanssektor, bl.a. som følge af den ustabile økonomi samt de hastige forandringer i erhvervslivet. Eksempelvis gav 88% af respondenterne udtryk for, at AML var en prioritet for ledelsen, hvilket svarer til en stigning på 26% i forhold til KPMG s AMLundersøgelse fra Manglende overholdelse af reglerne på området udgør en alvorlig trussel mod retten til at drive virksomhed, og bøderne herfor beløber sig samlet set til flere milliarder dollars på verdensplan. Af undersøgelsen fremgår desuden, at tilsynsmyndighederne i særdeleshed har haft fokus på bankernes identifikation og undersøgelse af kunderne (KYC - Know Your Customer) idet 70% af respondenterne har oplevet et besøg fra tilsynsmyndighederne, hvor KYC har stået øverst på agendaen. Den globale trend med tilsynsmyndighedernes mere aktive tilgang mærkes også i Danmark, hvor bødernes størrelse er øget væsentligt i forhold til tidligere, og hvor disse primært er udstedt grundet manglende registreringer hos Finanstilsynet, samt mangelfuld varetagelse af hvidvaskreglernes identifikations- og undersøgelseskrav. En yderligere bekymring hos Finanstilsynet er de mindre og mellemstore pengeinstitutters utilstrækkelige indsats hvad angår risikovurdering, risikostyring samt overvågning af transaktioner, set ud fra den lave grad af indberetninger til SØIK i forhold til antallet af kunder og transaktioner. De omfattende foranstaltninger som Finanstilsynet gennemfører, er en reaktion på de langt mere omfattende globale hvidvaskningsregler, heriblandt EU s kommende 4. hvidvaskningsdirektiv og de amerikanske bestemmelser; Foreign Account Tax Compliance Act (FACTA). Som følge af de strammere krav, samt det faktum at mange virksomheder tilsyneladende har svært ved at leve op til disse, fremkommer det naturlige spørgsmål: Er det overhovedet muligt for globale virksomheder at have et AML-program der opfylder alle de krav og forventninger der stilles til de finansielle virksomheder? Af KPMG s undersøgelse fremgår ydermere, at bankernes omkostninger ved at efterleve disse krav og regler er steget med gennemsnitligt 53%, hvilket er en mærkbar stigning set i forhold til de 40% i prognoserne for Disse omkostninger forventes at stige yderligere de kommende år. For at bankerne kan efterleve de gældende krav og regler på området, handler det frem for alt om at have et funktionelt system til overvågning af transaktioner såvel som tilstrækkelige procedurer for gennemgang, opdatering og vedligeholdelse af kundefiler samt rekruttering af personale med de rette kompetencer. Blandt de medvirkende banker, viser undersøgelsen at hele 95% af disse har indført en global strategi og politik for at håndtere sådanne udfordringer. Dog har kun 32% af bankerne haft succes med at opretholde en global ensartethed i anvendelse af disse strategier og politikker på datterselskaber og filialer. Undersøgelsen viser endvidere, at politiske udsatte personer (PEP Politically Exposed Persons) fortsat er et øget fokusområde for virksomhedsledelserne. Af de adspurgte angav 82% at deres ledelse var deltagende i godkendelsesprocessen af kunder, der klassificeres som værende PEP s. 14 l Finans Perspektiv l Maj 2015

15 ANTI-MONEY LAUNDERING Bestyrelsens og ledelsens fokus på hvidvask er som andre forretningskritiske forhold, en afgørende succesfaktor. Nedenfor er listet tre gode råd til hvordan man som virksomhed kan håndtere arbejdet med hvidvask: Udpeg en person i bestyrelsen der er ansvarlig for alle spørgsmål omkring hvidvask. Sørg for at hele virksomheden har adgang til nedskrevne procedurer og forretningsgange for hvordan regler og krav til bekæmpelse af hvidvask skal efterleves. Vær åben for alternative tekniske løsninger og automatiseringsprocedurer der kan bidrage til effektiv overvågning og kontrol. Hvordan kan KPMG hjælpe jeres virksomhed? Er jeres virksomhed klar til EU s kommende 4. hvidvaskdirektiv? Vores service KPMG AML Health check hjælper med at identificere eventuelle brister og med at forberede jer på de kommende lovgivningsmæssige ændringer. Sidder du i bestyrelsen for en finansiel virksomhed der er underlagt reglerne for hvidvask? KPMG tilbyder virksomhedstilpasset uddannelse og træning inden for hvidvask og anti-korruption. Hvordan klarer virksomheden sig på hvidvaskområdet i forhold til andre finansielle virksomheder? Med KPMG AML Benchmarking tool kan vi sammenholde jeres AML Compliance-program med andre banker rundt om i verden og optimere jeres procedurer for risikostyring, overvågning og kontrol. Læs KPMG s Global AML Survey Christina Leder Manager, Forensic M: E: christinaleder@kpmg.com Finans Perspektiv l Maj 2015 l 15

16 CYBER-RISICI Cyber-risici kan være gode Der er potentiale for at opnå betydelige forretningsmæssige fordele for de virksomheder, der er indstillet på at foretage grundlæggende ændringer i deres håndtering af cyber-risici. De seneste ti år har vist en hastig fremkomst og modning af ny teknologi, tættere og hurtigere opkobling for organisationer såvel som enkeltpersoner, og handel på globalt plan døgnet rundt. Dette har dog medført, at mange organisationer er sakket bagud og nu kæmper for at opnå deres forretningsambitioner samtidig med at holde cyber-risici for døren. Vi hører dagligt om nye sikkerhedshuller, angreb og hændelser. Et anerkendt institut antyder i en ny rapport, at cyber-kriminalitet, herunder svindel og spionage, kan være ansvarlig for tab af op til 20% af den globale økonomiske værdi, der generes af internettet. Det faktum, at trusselslandskabet konstant udvikler sig, medfører, at langt de fleste virksomheder bliver nødt til at prioritere håndteringen af cyber-risici. Det store mediepres med alvorlige hændelser giver uden tvivl en følelse af sårbarhed, som af dygtige folk er blevet udnyttet til at øge budgetter og sælge sikkerhedsprodukter. Vi har ofte oplevet, at dette har resulteret i betydelige investeringer i ineffektive programmer, der er alt for dårligt afstemt til forretningens strategi, risici og behov. Cyber-sikkerhed er ikke en rent teknisk løsning, og det er heller ikke et problem, der i forhold til at forstå og definere problemstillingen eller finde optimal håndtering heraf, bør være begrænset til it-afdelingen. Her i KPMG ser vi alt for ofte, at en sådan tilgang resulterer i en ledelse, der er uafklarede omkring, hvordan de bør tackle udfordringen, hvor meget det egentlig er nødvendigt at gøre, og hvem der egentlig kan hjælpe dem med at løse problemet. Vi mener, at ved at vende den traditionelle tankegang på hovedet, kan en positiv tilgang til at håndtere cyber-risici få organisationer til at opnå fordele, som eksempelvis: Tilsikring af, at både myndigheder, kunder og andre interessenter har tillid til selskabet Positiv håndtering i medierne ved hændelser, der alternativt kunne have været brand-mæssige katastrofer Mulighed for at tiltrække kunder og forretning, som konkurrenter ikke får tilbudt på grund af negativ omtale og manglende tillid Reducerede omkostninger ved nedbrud eller indbrud Skræmmescenarier er simpel og effektiv markedsføringsteknik, men ved at opretholde overblik over udviklingen i trusselsbilledet og dets konsekvenser, kan du fjerne frygt, usikkerhed og tvivl. At skabe det rigtige fundament for styring, risiko og compliance er et godt sted at starte. Derved opnås en balance mellem teknisk sikkerhed, intern kompetence og hensigtsmæssig brug af teknologi og outsourcede ydelser. Vi oplever, at succesfulde organisationer er dem, der integrerer cyberrisikostyring i alle deres aktiviteter. Organisationer, der benytter sig af fornuftige og langsigtede transformationsprincipper frem for at falde for (tekniske) refleksløsninger, kan opnå en helhedstilgang med fokus på, hvilke risici der er fornuftige at løbe og hvordan man optimalt håndterer de øvrige. Kontakt os, hvis du vil vide, hvordan dette kan gøres i din organisation. Kasper Carøe Partner, IT Advisory M: E: kcaroee@kpmg.com 16 l Finans Perspektiv l Maj 2015

17 KONTAKTINFORMATION Kontaktinformation Audit Henrik O. Larsen Partner, Head of Audit M: E: Mark Palmberg Partner M: E: Lars Maagaard Partner, Head of Banking M: E: Jan Per Jensen Partner M: E: Anja Bjørnholt Lüthcke Partner, Head of Insurance M: E: Poul P. Petersen Director M: E: Advisory Hans Jørgen Andresen Actuary, Partner M: E: Morten Klitgaard Friis Partner, CIO Advisory M: E: Kasper Carøe Partner, IT Advisory M: E: Kristoffer Bork Actuary, Director M: E: Morten W. Christensen Partner, Financial Risk Management M: E: Dale Treloggen Partner, Transaction Services M: E: Christian Boserup Partner, Financial Risk Management M: E: Trine Damgaard Director, Financial Management M: E: Bo Johansen Partner, Financial Management M: E: Kim Harpøth Jespersen Partner, Corporate Finance M: E: Tormod Tingstad Partner, Forensic Advisory M: E: Mads Fink-Jensen Director, Sourcing Advisory M: E: KPMG ACOR TAX Ria Falk Partner, M&A M: E: Jacob Lie Partner, Banking M: E: Peter Rose Bjare Partner, Insurance M: E: Martin Reng Director, Pension Funds M: E: Claus Bohn Jespersen Partner, VAT M: E: Finans Perspektiv l Maj 2015 l 17

18 Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans Perspektiv Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder og relevante artikler fra KPMG direkte til din . Nyhedsbrevet Finans Perspektiv udkommer fire gange om året. Du tilmelder dig ved at skrive til: KPMG P/S Amerika Plads København Ø Seminarer og konferencer hos KPMG CFO Seminar: Finance Function of the Future May 27, 2015 Join us for this morning seminar focusing on the positioning of the finance function as an increasingly more value-creating partner for the business. Read more and register here. SPPS Launch Event 2015 May 28, 2015 We have the pleasure of inviting to the launch of our annual Service Provider Performance & Satisfaction Study 2015 (SPPS), focusing on IT Outsourcing suppliers. For more information, click here. FS Insurance Seminar 2015 October 1, 2015 The seminar will focus on challenges and opportunities, and highlight the biggest themes in the insurance and pension sector. As last year, we are expecting a high level of interest for the seminar and look forward to welcoming you. For more information and to sign up, click here KPMG P/S, et dansk partnerselskab, der er medlemsfirma af KPMG-netværket af uafhængige medlemsfirmaer tilknyttet KPMG International Cooperative ( KPMG International ), en schweizisk enhed. Alle rettigheder forbeholdes. Printet i Danmark. Information indeholdt heri er af en generel beskaffenhed og har ikke til formål at behandle forhold hos en enkeltperson eller en specifik enhed. Selvom at vi tilstræber at give nøjagtig og rettidig information, garanterer vi ikke for, at den anførte information er korrekt på datoen, hvor den modtages, eller at den forbliver korrekt fremover. Der skal ikke disponeres på grundlag af sådan information uden behørig professionel rådgivning og en grundig analyse af den givne situation. Produced by Create Graphics CRT038821A