Lærervejledning. Tropisk træ i din hverdag. bæredygtig handel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. Tropisk træ i din hverdag. bæredygtig handel"

Transkript

1 Lærervejledning Tropisk træ i din hverdag bæredygtig handel

2 SKOLEKONTAKTEN Udgivet af FDB Skolekontakten 2011, 2. oplag. Forfattere og redaktionsgruppe: Bente Svane Nielsen, Brian Skov Sundstrup, Mikkel Søltoft og Jesper Tolstrup Pædagogisk konsulent: Mikkel Søltoft Produktion: Turbine forlaget Layout: Jørn Rasmussen Materialet er udgivet i samarbejde med Nepenthes ved André Mildam med støtte fra DANIDA Tryk: Stibo Hæftet er trykt på FSC-certificeret og svanemærket papir ISBN: Tryksag SW-COC-625 (www.fsc-info.org) - ansvarlig indsats for verdens skove

3 Præsentation Elevhæftet Tropisk træ i din hverdag er et undervisningsmateriale om bæredygtig skovdrift i den tropiske verden, forbrugerbevidsthed og fair trade. Det er lavet til klasse i faget samfundsfag, men kan også bruges tværfagligt i historie, geografi og biologi. Det egner sig også til undervisningen på de gymnasiale uddannelser. Materialet lægger op til relevante diskussioner af bl.a. regnskovsfældning, kooperativ udvikling, træ i Danmark og bæredygtig handel i Danmark. Materialet giver en bred indføring i de sociale og miljømæssige problemer og løsninger. Med materialet følger også en 10 minutters dvd, der følger produktionen af et skærebræt fra kooperativet COATLAHL i Honduras og slutter med en lille monolog, der er et godt udgangspunkt til debat og diskussion. Formålet med Tropisk træ i din hverdag Unge mennesker i Danmark i alderen mellem 13 og 17 år er storforbrugere af en lang række forbrugsgoder. De har aldrig haft så mange penge til forbrug som nu. De fleste unge mennesker tænker ikke over, hvor de mange varer kommer fra, og hvilket fodaftryk de efterlader i verden. Et emne som tropisk træ har de sandsynligvis slet ikke tænkt over, selvom de måske ved, at den tropiske regnskov bliver fældet i en foruroligende hast. Vi har valgt et emne om tropisk skov og bæredygtighed, da det er et godt eksempel på, at verden i dag er globaliseret, og at vores køb påvirker mennesker langt væk. Vi har taget udgangspunkt i Honduras, da FDB i samarbejde med Coop og Nepenthes har et projekt i kooperativet COATLAHL. Her sker både træfældningen og produktionen bæredygtigt. COATLAHL er et eksempel på, at der findes alternativer til den uhæmmede tømmerhugst i troperne. Sådan findes der også en lang række andre bæredygtige alternativer, når man kigger på andre produktgrupper. Det vil vi gerne give eleverne et indblik i. Indblikket skal give eleverne en mulighed for at forholde sig til, at varer har en historie, og det ikke er ligegyldigt, hvordan vi vælger hverken som individer eller sammen. Valget er dog elevernes eget. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde undersøgende og udforskende. Det er også vigtigt, at eleverne oplever, de arbejder med virkelige problemstillinger. Eleverne skal have mulighed for at besøge deres lokale butikker og interviewe butikker og andre forbrugere om emnet. Elevernes engagement stiger, når de oplever, at de arbejder med virkelige problemstillinger. På denne måde opstår der en naturlig sammenhæng mellem skolens undervisning, elevernes hverdag og det omgivende samfund. 3

4 Indhold 5 Fire fluer med ét smæk En oversigt over materialets anvendelighed i forhold til Fælles Mål i fagene samfundsfag, geografi, biologi og historie Hvordan anvender jeg materialet? Den lille samfundsfagspakke 7 Den store samfundsfagspakke 8 Den tværfaglige pakke 9 Den færdigpakkede projektopgave 10 Hvad er FSC? 11 Hvis du vil vide lidt mere om FSC-ordningen, end hvad der står i elevhæftet, og gerne vil have yderligere idéer til debat- og diskussionsoplæg Nyttige links og idébank 13 Spørgeskema 14 (til kopiering, kendskab til mærkeordninger) Dvd 15 De samarbejdende organisationer bag materialet SKOLEKONTAKTEN FDB Skolekontakten FDB Skolekontakten laver undervisningsmaterialer om emnerne forbrug, sundhed og miljø til brug i grundskolen. Materialerne er præget af FDB s holdninger til miljø, etik, forbrugeroplysning og forbrugertryghed. FDB Skolekontakten udspringer af FDB s forpligtigelse til at oplyse børn og unge om forbrug med udgangspunkt i foreningens nøgleværdier om indflydelse, omtanke, ærlighed og nytænkning. Skolekontakten har mere end 25 års erfaring med produktion af skolematerialer og har i dag et landsdækkende netværk af kontaktlærere, der formidler om og benytter skolekontaktens materialer. Nepenthes - ansvarlig indsats for verdens skove Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove. Arbejdet sker gennem konkret projektarbejde i lokalområderne og gennem politisk lobbyisme. Målet er at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker, og Nepenthes udfører derfor altid projektarbejdet i tæt samarbejde med indfødte folk, lokalbefolkning og andre miljøorganisationer. Samtidig forsøges at påvirke den miljøpolitiske debat herhjemme. De primære indsatser tæller: bevarelse af regnskov, nationalparker og naturskov, miljømærkning, udviklingsprojekter, formidling, foredrag og debat. Læs mere på hvor du også kan købe dette materiale.

5 Fire fluer med ét smæk - en oversigt over materialets anvendelighed i forhold til Fælles Mål Som anført er materialet først og fremmest målrettet undervisningen i samfundsfag, men det er værd at bemærke, at et emne som dette nærmest er skræddersyet til tværfaglighed. Således vil en almindelig gennemgang af materialet dække meget præcist ind på centrale emner i Fælles Mål for såvel historie, geografi og biologi som altså for samfundsfag. Nedenstående er en oversigt over, hvilke konkrete formuleringer fra Fælles Mål der svares på i de enkelte fag. Samfundsfag Den samfundsfaglige vinkel i materialet centrerer sig om fagsøjlen Menneske og natur, men overordnet set passer hele emnet godt med fagets Signalement. Fra Signalement ( eleverne får mulighed for at): forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke. placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder. Fra Slutmål ( eleverne skal kunne:) Menneske og kultur: kende til og forholde sig til globalisering. Menneske og natur: forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource. diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt. diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen. Biologi Også den biologiske vinkel, der omhandler regnskoven, dens betydning, dens brug, opdyrkning og udpining af jorden lægger sig lige op af signalementet for faget. Endvidere dækkes flere af slutmålene i to af fagsøjlerne, nemlig Miljø og sundhed samt Arbejdsmåder og tankegange. Fra Signalement ( eleverne får mulighed for at): bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi. erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter. forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede. engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle. Fra Slutmål ( eleverne skal kunne): Miljø og sundhed: beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling. forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. Arbejdsmåder og tankegange: genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger. forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold. 5

6 Geografi Materialet er velegnet til geografiundervisningen, både som en indgangsvinkel til Honduras, Mellemamerika og det tropiske klimabælte, men også overlappende med samfundsfag med henblik på forståelse af andre kulturer, udbytningsforhold mellem mennesker og udnyttelse af naturgrundlaget. Historie Den historiske vinkel i materialet er ganske specifik, idet det først og fremmest er afsnittet om andelsmejerier og andre kooperativer i danmarkshistorien (side 12-13), der for alvor peger ind i faget. Herunder vil læreren til gengæld finde en oplagt indgangsvinkel til følgende slutmål: Fra Signalement ( eleverne får mulighed for at:) forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold. forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed. Fra Slutmål ( eleverne skal kunne:) Globale mønstre: give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening. Kultur og levevilkår: beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund. vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget. Fra Slutmål ( eleverne skal kunne:) Historie i fortid og nutid: gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie. sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie. kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald. forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv. forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. Tid og rum: relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden. Arbejdsmåder og tankegange: anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse. 6

7 Hvordan anvender jeg materialet? Inden materialet udleveres til eleverne, er det værd at overveje, i hvilket omfang læreren/lærerne ønsker at arbejde med det. Har du afsat 20 sammenhængende samfundsfagstimer, har du aftalt et samarbejde med nogle af klassens andre faglærere, eller er der kun de sædvanlige 1½ time om ugen til rådighed? Eller overvejer du at inddrage Tropisk træ i din hverdag som materiale i en projektopgave? Nedenfor er angivet en række forslag til, hvordan materialet kan opdeles og inddrages, alt afhængigt af forløbets omfang og karakter. Forslagene er for overskuelighedens skyld delt op i moduler Som en indledende opgave til alle moduler kan fair trade-idéen og varens sporbarhed illustreres ved at lave en søgning på og indtaste FSC-certificeringsnummeret fra elevhæftets kolofon. Med søgemaskinen får man blandt andet oplyst, hvor papiret stammer fra (Dalum Papir A/S), hvilken type papir der er tale om, og at certificeringsnummeret stadig gælder. Så sikrer man sig indledende elevernes forståelse af, at det især handler om at vide og kunne spore, hvor en vare stammer fra, når man taler fair trade. Endvidere er det en sjov måde at indlede brugen af materialet på. MODUL 1: Den LILLE samfundsfagspakke (2-6 timer) Har du kun ganske få timer, og vil du kun anvende materialet i samfundsfag, vil følgende sider være et velegnet udpluk: s. 1-5 og s (+dvd-filmen) Hermed vil hæftets og filmens hovedproblem om mærkeordninger (FSC), fairtrade og forbrugerbevidsthed være præsenteret, såvel som rammehistorien om de fire 10. klasseselever og deres FSC-jagt. Banen er dermed kridtet op til en diskussion på klassen om vores muligheder for, som politisk bevidste forbrugere, at være med til at ændre verden, hvis vi ønsker det. Eksempler på spørgsmål til både tekst og film: Hvilken forskel gør det for de lokale i Honduras, at de arbejder i et FSC-kooperativ? (Bl.a. fra dvd en) Hvilken forskel gør det for skoven, at der arbejdes med bæredygtig skovhugst? (Bl.a. fra dvd en) Kender I begrebet Den politisk bevidste forbruger? Tænker I over mærkning, når I handler ind eller shopper? Tror I på, at f.eks. FSC-mærket kan gøre en forskel? Er det rigtigt, at DU kan gøre en forskel? Hvorfor tror I, det var så svært for Kristian, Julie, Signe og Rasmus at finde FSC-produkter? Er skolens egne møbler og kopipapir FSC-mærkede? (Vi kan jo spørge på kontoret ) Kender I andre eksempler på, at vi forbrugere skal træffe moralske valg? (piratdownload ) Kender I eksempler på, at store multinationale firmaer udnytter små lokalsamfund? Hvis tiden herudover tillader det, kan en statistisk undersøgelse af klassens kendskab til de forskellige mærker være en mulighed. Det er nok vigtigt at lægge denne ind først i forløbet, hvis du ønsker det reelle billede af en klasse, der endnu ikke er blevet undervist i mærkeordninger. (Spørgeskema i A4-format på side 14). Genkendt? Genkendt? Genkendt? Genkendt? Godkendt? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Hvad står det for? Hvad står det for? Hvad står det for? Hvad står det for? Hvad står det for? 7

8 MODUL 2: Den STORE samfundsfagspakke (6-14 timer) Har du sat flere samfundsfagstimer af, eller ligefrem reddet dig en mere sammenhængende klynge timer, er der masser af muligheder. Her vil en læsning af hele hæftet komme til sin ret, fordi de forskellige afsnit tilsammen giver eleverne mere uddybende indsigt i emnet. Undervejs kan du overveje følgende muligheder: Grundideerne fra MODUL 1: (Se forrige side). En rekonstruktion af FSC-jagt, hvor klassens elever går på opdagelse i den nærmeste gågade. Jagten kan sagtens starte på skolen: Er skolens egne møbler og kopipapir FSC-mærkede? (Vi kan jo spørge på kontoret ) Evt. en spørgeskemaundersøgelse af forældres kendskab til mærker (skema s. 14). En undersøgelse af, hvordan skolens, kommunens og statens holdning er til fair trade. Findes der formulerede indkøbspolitikker, som tilgodeser de mærkede produkter? Her må klassen være opsøgende, både på skolens kontor, men også uden for skolens område. Kan man f.eks. ikke sagtens tillade sig at ringe til kommunekontoret og spørge sig frem? Og hvad med f.eks. Miljøministeriet? (Se i øvrigt telefonnummer, adresse og hjemmeside under Nyttige links og yderligere inspiration på side 12 og 13). Eksempel: Gruppe 1: I skal undersøge Ø-mærket! Gå på jagt på internettet, bl.a. på og forbered følgende punkter til fremlæggelse på klassen: 8 Et mere omfattende arbejde med filmen: Hvordan forsvinder regnskoven? (Både ved voldsom skovhugst og afbrænding til landbrug). Hvilken forskel gør det for de lokale, at de arbejder i et FSC-kooperativ? (De får brugsretten til skoven og en uddannelse i skovbrug. En firedoblet indtægt ved salg af træet gør, at de nu kan leve af bæredygtig skovdrift). Hvordan er denne form for skovbrug bedre end andre former? (Skoven består! Selv i hugstzonerne fældes kun spredte træer). Hvor længe skal disse skovarbejdere vandre for at fælde lovligt? (To en halv time). Hvordan planlægger COATLAHL en ny ordre? (Ordren kommer først, og dernæst indkøbes træet fra skovgrupperne). Hvor mange ordrer kan COATLAHL mon håndtere ad gangen? (Tilsyneladende er værkstedet kun gearet til én ordre ad gangen). Hvorfor VIL Peter Hallum sælge FSC-certificeret regnskovstræ? (Fordi det beskytter regnskoven og tilgodeser de lokale arbejdere). Hvordan kan vi ifølge Peter Hallum påvirke udbuddet i butikkerne? (Efterspørgselen i de enkelte butikker videreformidles til indkøberne, som på sigt kan ændre sortimentet. Oplagt til diskussionsoplæg: Hvad vil du købe?) Gruppearbejde, hvor hver gruppe undersøger ét af mærkerne: Ø-mærket Svanemærket EU s økologilogo Fairtrade-mærket FSC-mærket Hvad står mærket for? Hvilke kendte produkter bærer dette mærke? Hvem eller hvad har gavn af mærket? Hvordan adskiller mærket sig fra mindst ét af de andre mærker? I fremlæggelsen skal I inddrage en PowerPoint-præsentation med illustrationer o.l.

9 MODUL 3: Den TVÆRFAGLIGE pakke Den åbenlyse mulighed for tværfagligt arbejde kan hjælpes på vej, hvis du på forhånd vælger at øremærke de forskellige afsnit til de forskellige fag. Dette kan f.eks. gøres på følgende måde: Rammehistorien* s. 4-5 og s Samfundsfag Geografi Biologi Historie s , og s. 6-9 s. 8-9 s * Rammehistorien er præsentationen af de fire elever, der lærer mærkeordninger og idéen bag at kende (s. 4-5) og efterfølgende tager på FSC-jagt (s ). (I forhold til Fælles Mål henvises i øvrigt til fire fluer med ét smæk, side 5-6 i nærværende lærervejledning). Fordelen ved et sådant tværfagligt arbejde vil naturligvis være, at eleverne når at fordybe sig i emnet, samt at de oplever en klarere sammenhæng mellem de enkelte fagtimer, hvad enten forløbet gennemføres som formel tværfaglighed med de sædvanlige, navngivne fagmoduler, eller som reel tværfaglighed, hvor skemaet mere eller mindre er suspenderet. Det er vigtigt at bemærke, at ovennævnte fagkolleger naturligvis kan supplere materialet med andre, mere fagspecifikke materialer. Historielæreren f.eks. har formentlig andre, mere uddybende tekster om andelsbevægelsen liggende, som han kan inddrage i arbejdet, men Tropisk træ i din hverdag udgør et glimrende fundament, som kan fungere som det samlende omdrejningspunktet for forløbet. Til dine kolleger, som har ansvaret for: Geografi: Historie: Her har du en mulighed for at koble nutidige, globale samfundsproblemer med vores egen nationale udviklingshistorie. Fra Andelsmejerierne anno 1882 til tropiske Regnskovskooperativer anno Her har du en mulighed for at få dækket noget Mellemamerika generelt og Honduras specifikt, samt noget om regnskoven, dens drift og klimabælter. Biologi: Her har du en mulighed for at tage fat på regnskovens biologiske funktioner og menneskets (mis)brug af regnskoven. 9

10 MODUL 4: Den færdigpakkede projektopgave Når eleverne i 9. klasse skal i gang med at finde et emne for deres projektopgave, kan du som lærer godt have Tropisk træ i din hverdag i baghånden. Ganske vist er elevernes eget engagement afgørende i en projektopgave, men ofte oplever man projektgrupper, som af den ene eller anden grund er på bar bund, og som derfor risikerer at gå glip af en god arbejdsproces. Her vil nærværende materiale indeholde tilpas meget stof og tilpas mange problemstillinger til at udgøre et velanvendeligt og færdigpakket projektmateriale. Nedenfor er et eksempel på, hvordan en projektformulering med afsæt i Tropisk træ kunne se ud: (Forklaring/forståelse) Hvordan ændres bøndernes hverdag via kooperativer? Hvordan kan bæredygtig skovbrug redde regnskoven? (Holdning/vurdering) Hvordan bør Danmark forholde sig til handel med tropisk træ? Findes der ulemper ved at købe FSC-produkter? Hvor politisk bevidste er vi som forbrugere? (Handling/perspektivering) Hvad kan vi selv gøre for at udbrede kendskabet til FSC-mærket? Hvad kan skolen, kommunen og staten gøre? PROJEKTFORMULERING Navne i gruppen: Rip, Rap, Kylle og Pylle Overemne: På den anden side Delemne: Tropisk træ og bæredygtig handel Sammenhæng mellem overemne og delemne: Det tropiske træ stammer fra den anden side af jorden, men det er os, der køber det Indhold (hvad): Hovedspørgsmål/problemstilling(er): Danskerne køber masser af tropisk træ hvert år, men tænker vi nogensinde over, hvordan træet er blevet fældet og produceret? Har den politisk bevidste forbruger mulighed for at ændre andre menneskers liv på den anden side af kloden? Og vil vi i så fald benytte os af den mulighed? Arbejdsspørgsmål: (Viden/data) Hvor stammer det tropiske træ fra? Hvor meget regnskov fælder vi om året? Hvordan produceres hhv. FSC-mærket og ikke-fsc-mærket træ? 10 Hvor udbredt er kendskabet til FSC-mærket herhjemme? Form (hvordan): Arbejdsmetoder: Læsning af Tropisk træ i din hverdag bæredygtig handel Bearbejdning af interviews og statistisk materiale Produkt: Rapport + PowerPoint-show (bl.a. med statistik) Fremlæggelsesform: Vi vil fremføre en tv-dokumentarudsendelse, som sætter spot på emnet. Råstof (hvorfra): Hæftet Tropisk træ i din hverdag bæredygtig handel fra FDB. Spørgeskemaer om kendskabet til FSC. Interviews med vores skoleleder og kommunens indkøbsansvarlige. Formål (hvorfor): Vi synes, det er vigtigt at udbrede kendskabet til FSCmærket og andre fair trade-mærker, fordi vi lever i en tid, hvor vi tænker mere på selv at spare penge, end på, hvordan klodens klima og andre mennesker er afhængige af vores valg.

11 Hvad er FSC? FSC står for Forest Stewardship Council og er en international non-profit mærkningsordning. FSC-mærket er en garanti for, at træ og papir stammer fra skovbrug, der er forvaltet bæredygtigt. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Det sidste motiverer arbejderne til at drive skovbruget skånsomt. FSC er desuden den eneste globale mærkningsordning for bæredygtig træproduktion, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Nepenthes. Derfor er certificeringen troværdig Al FSC-certificering foregår gennem uafhængige 3. parts konsulenter, der foretager vurderinger af et skovområde, og kommer med anbefalinger til de ændringer, der er nødvendige for at opnå certificering. Troværdigheden i FSC-certificeringen ligger i tredelingen. Én instans fastsætter retningslinjerne, andre konsulenter foretager vurderingen i skoven, og skovejerne/brugerne får FSC-certificeringen. Det kaldes for FSC s Chain-of-Custody (CoC) og gør FSC til en meget troværdig og anerkendt mærkningsordning. Certificeringen handler ikke kun om miljø hvor meget træ der hives ud af skoven etc. Der indarbejdes mange forskellige parametre i forhold til miljø, arbejderne og lokalsamfund mv. Skovens miljø Der fældes ikke mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Truede arter og udsatte områder beskyttes mod fældning. Drikkevand og vandløb bevares og sikres mod forurening. Der fastsættes et antal træer per hektar, der aldrig må fældes heller ikke når de er døde. Dette skaber bedre vilkår for dyre- og planteliv. Planter og dyreliv får bedre levevilkår, fordi skovdriften bliver spredt over større områder. Arbejderne og lokalsamfundet Arbejderne uddannes til deres job og får sikkerhedsudstyr i arbejdet. Arbejderne er sikret en ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold. Arbejderne har ret til at organisere sig i fagforeninger m.m. Lokalsamfundet er sikret en vis procentdel af overskuddet fra salget til opbygning af skoler, klinikker og lignende. Indfødte folk Indfødte folkeslag sikres deres traditionelle ret til adgang og brug af skoven. Områder af kulturel, religiøs eller anden betydning kortlægges og beskyttes. Oprindelige folkeslag skal inddrages i skovforvaltningen og modtage økonomisk kompensation, hvis deres viden og ressourcer bruges. Ofte stillede spørgsmål Hvilke typer af produkter kan være FSC-certificerede? Alle produkter i træ og papir kan være FSC-certificerede. Eksempelvis grillkul, printerpapir, gulve, havemøbler etc. Hvordan ved jeg, at FSC-mærket er sikkert? Træet skal altid kunne spores tilbage til det sted i skoven, hvor det stammer fra uanset hvor mange led der er mellem skoven og butikken. Hvert led i kæden mellem skov og forbruger skal have sin egen certificering og sit eget certificeringsnummer. Sidder FSC-mærket på et produkt, sidder der en certificeringskode. Eksempelvis SW-COC Du kan altid slå alle certificeringsnumre op på den internationale FSC-database: 11

12 Hvem skal være FSC-certificerede? Alle, som forhandler eller producerer FSC-certificerede produkter, skal FSC-certificeres dog med undtagelse af den virksomhed, som blot videresælger produkter direkte til slutbrugeren og dermed udgør det sidste led i kæden. Eksempelvis skal butikskæder ikke certificeres, fordi de er det sidste led i sporbarhedskæden inden forbrugerne. Da de ikke er certificeret, må de heller ikke ændre på produkterne. Det vil sige, at de ikke må sætte nye labels, ompakke eller på andre måder forandre produktet. Hvilke typer skove kan være certificerede? Alle typer skove kan certificeres både tropiske og tempererede. Det er med andre ord ikke kun havemøbler fra troperne, der er certificeret. Det er også produkter af de sorter, vi kender her fra Europa som eg, bøg og ask. Diskuter, hvilken rolle staten har. Burde staten have en anden rolle end i dag? Og hvad er udfordringerne? Ulandsbistand eller fair handel? Danmark har i 2000 tilsluttet sig de internationale målsætninger om at bekæmpe fattigdom i tredje verdens lande inden år Diskuter eventuelt forskellen på at styrke den sociale og økonomiske udvikling i et land som Honduras gennem ulandsbistand eller gennem handel fx via FSC eller andre fair trade-ordninger. Hjælp eller handel eller begge dele? Hjælp eller handel, eller begge dele? Hvornår er ulandshjælp en god ide? Hvornår er handel en god/bedre ide? Kan de supplere hinanden? (Bemærk Danida-støtten som generator for FSC i Honduras). Centrale diskussioner omkring FSC Hvilken rolle har den danske stat? I Honduras sker udvikling af certificerede skovområder ved, at Danida gennem danske skattekroner støtter udviklingsprojekter. Udviklingsprojekter, der eksempelvis forvaltes af miljøorganisationen Nepenthes. Siden 2003 har Danida støttet konkrete projekter i Honduras med op mod 14 mio. kr. De er anvendt til at understøtte processer, organisering af skovarbejdere, uddannelse, rådgivning, løn og drift til de udstationerede mv. Resultatet er bl.a. FSC-certificeret træ. Men der findes ingen retningslinjer i det offentlige indkøb omkring certificeret træ, ingen målsætninger eller forpligtelser til at købe certificeret træ. I dag er det offentlige Danmark stat, kommuner og regioner storindkøber af ulovligt træ og papirprodukter. 12

13 Nyttige links og idébank Nedenstående er tænkt som en ekstra idébank samt adresseliste på nyttige kontakter. Her er både links, der er målrettet lærerens egen forberedelse, men også til elevernes forskellige opgaver undervejs. n Om EU-blomsten og Svanemærket. n Om EU s økologilogo og Ø-mærket. n Engelsksproget hjemmeside om FSC-mærkets vedtægter og med mulighed for at søge på oprindelsen af et FSC-produkt. n Dansk hjemmeside med masser af oplysninger om FSC-certifikatet. Regelsæt, kampagner og download af materialer. n Fairtrade-mærkets hjemmeside. Fairtrade-mærkede produkter tager ikke kun hensyn til, at dyrene og naturen har det godt, men sikrer også anstændige forhold for mennesker. Hjemmesiden indeholder de seneste nyheder om forhold, der vedrører fairtrademærket. n Hjemmeside med rådgivning om miljø, sundhed og forbrug. Informationscenter Miljø og Sundhed er forbrugernes uafhængige informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centerets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed samt at fremme en bred dialog om de risici, der knytter sig til forbrug. n Her finder du yderligere information om de forskellige miljømærker. n Mest en ordbog til læreren, hvor der kan hentes en definition el. lign. n Miljøministeriet, Højbro Plads 4, 1200 København K, Tlf n Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside, hvor der er masser af læsestof om miljø, mennesker og forbrug. Her er også undervisningsforløb og ideer samt gode muligheder for at låne materialer via ms-biblioteket. n På Nepenthes hjemmeside kan du læse mere om alt, hvad der har med regnskoven at gøre. n Rich in paradise (www.materialeplatformen.dk) Provokerende computerspil for flere spillere med en strategidel og fire delspil, hvor man kæmper om landområder. Spillet lægger op til diskussion om forvaltning af jordens ressourcer. Spillerne får afløb for deres mest forbudte lyster til at udnytte alt og alle: Man presser børnearbejderne i Asien til at arbejde præcis så hårdt, at de ikke dør af det, udrydder regnskoven kun på vagt for mediernes onde øje, og man får forbrugere i Vesten til at eksplodere i forbrugsekstase. På hjemmesiden Materialeplatformen.dk kan man finde spillet, som kan købes på en cd-rom. n På FDB Skolekontaktens hjemmeside finder du materialer om sundhed, miljø, klima og etisk handel. n Dvd: Blood Diamond (instr. Edward Zwick), Warner Bros Filmen problematiserer udnyttelsen af lokale folk, der lever i nærheden af eftertragtede råvarer, idet den omhandler den ulovlige globale diamanthandels voldelige konsekvenser for lokale arbejdere i 1990 ernes Sierra Leone. FSC og regnskoven er langt væk, men filmens pointe om vestlige markedskræfters 13 ulovlige og skamløse udbytning af arbejdere i fattige lande kan fungere som et diskussionsoplæg.

14 Ø-mærket Svanemærket EU s økologilogo Faitrade-mærket FSC-mærket Genkendt? Genkendt? Genkendt? Genkendt? Genkendt? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Hvad står det for? Hvad står det for? Hvad står det for? Hvad står det for? Hvad står det for?

15

16 ISBN: ISBN > SKOLEKONTAKTEN

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger FSC Danmark Danskerne og miljømærkningsordninger Kommenteret rapport Dalgaard Consult og Epinion A/S 18. august 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 1.1 Indledning...3 2 Danskernes og miljøet...4

Læs mere

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag?

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? De næste 45 minutter. Hvad er Coop og Coop Skolekontakten? 10:30 1. Global handel Hvad er det for en verden, vi handler i? Hvad betyder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Tropisk træ i din hverdag. bæredygtig handel

Tropisk træ i din hverdag. bæredygtig handel Tropisk træ i din hverdag bæredygtig handel Her er et skærebræt. Og? - vil du nok sige. Det er jo bare et skærebræt! Både ja og nej. På den ene side er det et helt almindeligt skærebræt, som vi bruger

Læs mere

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN OMTANKE FOR MILJØET med døre fra JELD-WEN Menneske & natur "I dag er vi ansvarlige for i morgen" Jens Bach Mortensen, CEO JELD-WEN Europe Omhu for det vigtigste Vores liv: Vores nærmeste, vores hjem og

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Off-product mærkning for certificerede virksomheder

Off-product mærkning for certificerede virksomheder Off-product mærkning for certificerede virksomheder Hvad er off-product mærkning? I FSC skelnes der mellem on-product mærkning og off-product mærkning for CoC-certificerede virksomheder. Off-product mærker

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri Bæredygtigt træ i den Bæredygtigt træ i offentlige indkøb danske byggebranche og byggeri og offentlige indkøb Non-profit-organisation, der styrker FSC s brand og position Arbejder direkte med virksomheder,

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende konkurrenceoplæg FSC Design Award 2007 Skaber dine designs andet end glæde f.eks. øgede klimaproblemer og fattigdom?

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Agenda Center Albertslund

Agenda Center Albertslund Er dit træ certificeret, miljømærket eller bare fyldt med kobber? -En guide til indkøb og brug af træ, trævarer og papir Agenda Center Albertslund For et bæredygtigt Albertslund! Indledning 3 Bæredygtigt

Læs mere

Guide til brug af FSC s logo og labels

Guide til brug af FSC s logo og labels Guide til brug af FSC s logo og labels GUIDE TIL BRUG AF FSC S LOGO OG LABELS...1 FSC-LOGOET...2 BESKYTTEDE VAREMÆRKER...2 HUSK ALTID LICENSKODEN!...4 NYE REGLER FRA JANUAR 2010...4 FSC-MÆRKNING PÅ TO

Læs mere

Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet. Adresser

Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet. Adresser Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet Adresser Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet Som en større produktionsvirksomhed, er det vores pligt og ansvar at forholde os til miljøet. Vi arbejder derfor i Damgaard-Jensen

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Tree Hugger? FSC design award 2009

Tree Hugger? FSC design award 2009 Tree Hugger? FSC design award 2009 Vinder af FSC Design Award 2008 Jonas Pedersen arbejder på sin protype på værkstedet i Nicaragua konkurrenceoplæg FSC design award 2009 Har du tænkt over, at dine designs

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

www.tropetrae.dk butiksundersøgelse - holder de hvad de lover?

www.tropetrae.dk butiksundersøgelse - holder de hvad de lover? www.tropetrae.dk butiksundersøgelse - holder de hvad de lover? Undersøgelse af udbuddet af FSC-certificerede tropiske havemøbler på det danske marked forår og sommer 2002 NEPENTHES Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Færdigheds- og vidensmål DANSK Danskfagets iden3tet og rolle indeholder en dannelsesdimension forstået i en na

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere