Arbejdsprogram for indvandring og hjemsendelser. Global mangfoldighed og et dansk Danmark. Danskernes Parti

Transkript

1 Arbejdsprogram for indvandring og hjemsendelser Global mangfoldighed og et dansk Danmark Danskernes Parti

2 Udgivet af Danskernes Parti 1. oplag, juni ISBN:

3 Arbejdsprogram for indvandring og hjemsendelser Global mangfoldighed og et dansk Danmark Fortale Vi lover at kæmpe for opretholdelsen af den globale mangfoldighed med udgangspunkt i det danske folks eksistensog odelsret. Vi hævder, at ethvert folk har en ligestillet ret til deres eget land, der ikke kan fratages dem som følge af bosætteres påberåbelse af ret til ophold. Vi modsætter os enhver form for kolonialisme, herunder imperialistisk stormagtspolitik samt systematiseret folkevandring. Vi kræver, at enhver nation eller international sammenslutning af nationer respekterer og anerkender enhver anden nations ret til påberåbelse af suverænitet og hævdelse af etnisk selvstændighed, når dette ikke er i konflikt med andre folks rettigheder. Daniel Carlsen, Morten Berg, Peter Neerup Buhl, Rune Lauritzen Danskernes Partis styrelse Indledning En befolkningsfremskrivning foretaget af en lektor i demografi ved Københavns Universitet har beregnet, at danskerne vil blive en minoritet i Danmark inden udgangen af dette århundrede 1. Formentlig vil danskerne allerede blive en minoritet i Danmark meget tidligere end den nævnte befolkningsfremskrivning anslår, da forskningen bag er baseret på tal fra Danmarks Statistik, der regner nogle ikke-vestlige som danskere 2. Med andre ord: En befolkningsudskiftning af danskerne er undervejs! At rette op på denne fuldstændigt uacceptable udvikling er nødvendig, såfremt global mangfoldighed med fortsat eksistens af forskellige folkeslag og kulturer ønskes opretholdt, samt hvis det danske folks fortsatte eksistens og danskernes odelsret 3 til Danmark skal sikres. Rettigheder, som i vid udstrækning respekteres af den politiske elite, når talen falder på ikke-vestlige folk. Forskellige politiske fraktioner forsvarer forskellige ikke-vestlige folks rettigheder; nogle forsvarer israelernes ret til Israel, andre forsvarer palæstinensernes ret til Palæstina, de fleste forsvarer tibetanernes ret til Tibet, men fælles for dem alle er, at ingen forsvarer danskernes ret til Danmark. FN forsvarer sågar oprindelige folks rettigheder, hvilket Danskernes Parti bakker op om, og samtidig hævder, at danskerne også er et oprindeligt folk, der fortjener rettigheder på lige fod med andre folkeslag. Ethvert folk har ret til eget land, og Danskernes Parti tilslutter sig derfor følgende uddrag af De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (udgivet på dansk af Grønlands Hjemmestyre): Generalforsamlingen, bekræfter, at oprindelige folk er ligeværdige med alle andre folk og anerkender samtidig alle folks ret til at være forskellige, at betragte sig som forskellige og at blive respekteret som sådan,... bekræfter også, at alle folk bidrager til civilisationers og kulturers mangfoldighed og righoldighed, der udgør menneskehedens fælles arv, er foruroliget over, at oprindelige folk har lidt under historiske uretfærdigheder bl.a. som resultat af deres kolonisering og berøvelse af deres landområder, territorier og ressourcer og på den måde især har været frataget muligheden for at udøve deres ret til udvikling i overensstemmelse med deres egne behov og interesser. 3

4 I modsætning til den i tiden herskende politiske korrekthed modsætter Danskernes Parti sig også koloniseringen af Vesten, herunder Danmark. Koloniseringen og erobringen af Vesten foregår i dag ikke med kampvogne, men med barnevogne, som den nu afdøde oberst Gaddafi fra Libyen angiveligt skulle have udtrykt det. Dette er ikke blot et plausibelt scenarie, men de faktiske omstændigheder, hvilket al demografistatistik fra Vesten vidner om. Danskernes Parti erkender, at problematikken med befolkningsudskiftningen skyldes to forskellige hovedårsager. Den ene årsag er danskernes genfødselsrate, der ikke er tilstrækkelig, hvis det danske folk skal reproducere sig selv. Dette vil Danskernes Parti løse ved at øge danske familiers frihed til selv at strukturere deres hverdag og være sammen med deres børn i stedet for, at de af økonomiske og strukturelle årsager tvinges ud i at sætte deres børn i institutioner i en væsentlig del af børnenes barndom. Dette emne er behandlet i Danskernes Partis principprogram samt i partiets kampagner. Den anden årsag til befolkningsudskiftningen er masseindvandringen af ikke-vestlige personer, som er danskerne kulturelt og etnisk fremmede i en grad, der gør det umuligt for et lille land som Danmark at absorbere det enorme antal af fremmede, der kommer hertil. Det er netop dette emne, som nærværende arbejdsprogram behandler. For Danskernes Parti er den ultimativt største trussel ved masseindvandringen netop massen. Forestiller man sig et kulturelt og etnisk homogent Danmark, ville indvandring og sågar permanent bosættelse af et mindre antal venligtsindede kulturelt og etnisk fremmede ikke udgøre et samfundsproblem, der svækker tilliden 4, øger kriminaliteten 5, forværrer økonomien 6 og desuden vil resultere i en befolkningsudskiftning af den oprindelige danske befolkning. Imidlertid befinder Danmark sig i en situation i dag, hvor det ikke længere kan komme på tale blot at indføre en begrænset indvandring. Ej heller vil det være tilstrækkeligt at stoppe indvandringen, da samfundet allerede balancerer på stabilitetens kant, ligesom intet tyder på, at indvandringen, som satte nye rekorder i 2013 såvel som i , vil blive stoppet inden for den nærmeste fremtid. Derved vil den eksisterende fremmedbyrde vokse frem mod et eventuelt indvandringsstop, hvilket i sig selv er et argument for hjemsendelser. Danmarks velstand, velfærd og tryghed er et resultat af generationers samarbejde, gensidige tillid og respekt for aftaler, normer og love. Det danske velfærdssamfund hviler på en gensidig identifikation mellem danskerne og det, de fælles midler bruges på. Denne identifikation går tabt i det multietniske og multikulturelle samfund, hvor mange modsatrettede etniske og kulturelle interesser vil dele Danmark og reducere landet til et beboet område frem for et fædreland for det danske folk. Derfor er det nødvendigt at tilbagerulle den indvandring, der har fundet sted og finder sted netop nu. Ligeledes må statsborgerskaber, der er tildelt uden hensyntagen til danskernes odelsret og fremtid, trækkes tilbage. Alt andet ville være at acceptere et fortsat angreb på danskernes rettigheder, da statsborgerskaber og opholdstilladelser uddeles med lynets hast også under borgerlige regeringer. Alene mellem 2001 og 2011, hvor Danmark havde en borgerlig regering udgjort af Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti, blev der uddelt statsborgerskaber til ikke-vestlige personer 8. Den politik, som føres nu, har Danskernes Parti ikke tænkt sig at acceptere, og vil derfor ikke sige gjort er gjort om den ulykkelige situation. Danskernes Parti vil derimod tilbyde et egentligt alternativ til befolkningsudskiftningen og give danskerne en reel mulighed for at omgøre den politik, som skiftende regeringer i flere årtier har ført til skade for det danske folk, der aldrig er blevet spurgt om indvandringen 9. I nærværende arbejdsprogram præsenterer Danskernes Parti et løsningsforslag, der på en skånsom og human måde skal gøre op med den politik, der fremmer befolkningsudskiftningen af danskerne og frarøver danskerne retten til eget land. Danmark er skabt af danskere, og Danskernes Parti hævder, at det danske folk har en medfødt odelsret til landet. At enkelte generationer ikke har formået at stå fast på denne odelsret er ikke ensbetydende med, at de nye generationer bør opgive den. Tværtimod bør de nye generationer se det som deres opgave at rydde op i det samfund, som retmæssigt er deres. Med et langsigtet parlamentarisk sigte vil Danskernes Parti arbejde pragmatisk, dels for løbende at forbedre situationen og dels for at opnå delmål. Dette vil betyde, at Danskernes Parti efter at have opnået valg til Folketinget vil stemme for tiltag, der vurderes som overvejende positive, selvom de ikke er 100 % overensstemmende med politikken, der redegøres for her. Indvandringspolitikken har højeste prioritet for Danskernes Parti, da al politik kan omgøres, men udskiftningen af det danske folk vil være endegyldig, når den først har fundet sted. Derfor vil der være mulighed for at indgå kompromiser på andre politikområder under forudsætning af, at der gives væsentlige indrømmelser til Danskernes Parti på indvandrings-, integrations- og hjemsendelsesområdet. Med en sådan pragmatisk indstilling vil Danskernes Parti gå ind i forhandlinger, hvor de overordnede principper i den øvrige politik dog vil blive fastholdt, særligt når det kommer til spørgsmål om Danmarks suverænitet. 4

5 1. Umiddelbart indvandringsstop For at sikre stabile rammer for genoprettelsen af et dansk Danmark skal der indføres et øjeblikkeligt og konsekvent stop for al yderligere indvandring af ikke-vestlige 10. Der vil ikke blive skelnet mellem forskellige typer af ikke-vestlig indvandring, da Danmark er i en situation, der ikke tillader yderligere indvandring, inden der er ryddet op, og den eksisterende katastrofekurs er ændret. Indvandring af vestlige tillades i det omfang, at disse har et lovligt ærinde i Danmark. Når det på et tidspunkt skønnes, at der er en stabil situation i Danmark, kan ikke-vestlig arbejdskraftsindvandring, turisme og lignende accepteres efter særlige regler, se punkt 7 om fremtidig indvandring. For fremadrettet at kunne have fuld kontrol over, hvem der indvandrer til Danmark, skal Danmark øjeblikkeligt udtræde af Schengensamarbejdet og genetablere en grænsekontrol, hvor alle indrejsendes pas bliver kontrolleret. 2. Straksudvisninger For at kunne realisere en skånsom og retfærdig hjemsendelsesproces er det nødvendigt, at ikke-selvforsørgende, danskfjendtlige, kriminelle og illegale indvandrere samt efterkommere uanset herkomst udvises straks. Ligeledes straksudvises afviste asylansøgere. Dette vil gøre det muligt at skelne mellem forskellige grupper af indvandrere og behandle den enkelte efter fortjeneste. Lovlydige og ordentlige mennesker, der forsørger sig selv og deres familie, skal naturligvis behandles som sådanne, og derfor er det vigtigt, at de ikke sættes i bås med samfundsbelastende personer, blot fordi de har samme ophav. Det første skridt efter et indvandringsstop bliver derfor iværksættelse af straksudvisninger. En straksudvisning er en udvisning, der effektueres straks efter at en person er vurderet at leve op til kriterierne for straksudvisninger. Udvisningen skal finde sted hurtigst muligt, og fremtidig indrejse i Danmark vil blive forbudt for den straksudviste. Såfremt det er muligt, vil den straksudviste blive hjemsendt til oprindelseslandet, men er det ikke muligt, vil udvisningen i tilfælde af, at den straksudviste er ikke-vestlig, ske til et land uden for Europa, da Danmark skal påtage sig et ansvar for, at ingen europæiske lande bebyrdes med ikke-vestlige. 2.1 Kriminelle Der skal ske straksudvisning af indvandrere, efterkommere og asylansøgere, der har begået lovbrud uanset lovbruddets karakter. Hvis der idømmes fængselsstraf, skal de dømte optimalt set afsone deres straf i hjemlandet, men er hjemsendelse mulig straks, skal Danmark ikke blande sig i den udvistes videre skæbne 2.2 Særlov mod danskfjendtlighed Uafhængigt af ytringsfrihed for danskere skal gæster i dette land udvise loyalitet og respekt over for Danmark og danskerne, så længe de opholder sig her. Derfor skal der indføres en særlov mod danskfjendtlighed, som skal gælde indtil det multietniske samfund er afviklet, og national harmoni er genoprettet. Særloven skal lyde således: Den indvandrer eller efterkommer, der taler nedsættende eller forhånende om Danmark og danskerne, billiger terroranslag mod Danmark eller som erklærer sig loyal over for en fremmed magt, skal straks herefter udvises af Danmark og nægtes fremtidig indrejse. 2.3 Illegale indvandrere Ligeledes straksudvises udlændinge, der opholder sig illegalt i Danmark, herunder de som har fået afslag på ansøgning om asyl. Hvis en indvandrer eller efterkommer ikke selv eller ved familiemedlemmers hjælp kan forsørge sig, vil vedkommende også blive straksudvist, da det danske samfund ikke skal forsørge fremmede. 3. Statsborgerskab Tildelingen af danske statsborgerskaber til personer af ikkevestlig herkomst skal ophøre øjeblikkeligt. Desuden skal proceduren, hvor Folketinget godkender flere ansøgninger om statsborgerskab ad gangen, ændres. Fremover skal hver enkelt ansøger vurderes individuelt af Folketinget, hvilket Danskernes Parti fortolker som den oprindelige mening med Grundlovens 44 stk. 1, der siger: Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Danskernes Parti er desuden tilhænger af en tilføjelse til Grundlovens 44 stk. 1, som skal fastslå, at for at opnå statsborgerskab skal man bekende utvetydig loyalitet til landet og desuden have overvejende europæisk oprindelse. Dob- 5

6 Vi lover at kæmpe for opretholdelsen af den globale mangfoldighed med udgangspunkt i det danske folks eksistens- og odelsret.

7 belt statsborgerskab skal derfor af hensyn til statsborgerens påkrævede loyalitet ikke tillades. Med udgangspunkt i den ønskede grundlovstilføjelse skal statsborgerskaber, der rundhåndet er blevet tildelt af gammelpartierne, revurderes. Statsborgerskaber fratages med samme systematik, som de er blevet tildelt, med det formål, at ingen ikke-vestlige skal være danske statsborgere, uanset om de er indvandrere eller efterkommere. Denne proces skal være så kort som mulig og skal påbegyndes umiddelbart efter, der er flertal for at gennemføre den. Ved fremtidig tildeling af statsborgerskaber skal den enkelte ansøger som noget naturligt opfylde krav om sprogkvalifikationer, tilknytning til Danmark og danskvenligt sindelag. Som udgangspunkt bør førstegenerationsindvandrere ikke kunne få dansk statsborgerskab, medmindre helt særlige forhold taler for det, f.eks. at vedkommende har opholdt sig i Danmark i mange år, er danskgift, har danske børn og er en agtet og bidragende medborger i Danmark. Vestlige indvandreres efterkommere, der er vokset op i Danmark og har gået på dansk skole, skal kunne få dansk statsborgerskab. 4. Integration og hjemsendelse Danmark er danskernes land, ikke hele verdens socialkontor. Dette skal afspejles i integrations- og hjemsendelsespolitikken. Danskernes Parti betragter integration som en legitimering og fremme af indvandreres tilstedeværelse i danskernes land, da formålet er, at indvandrere, der er danskerne fremmede såvel etnisk som kulturelt, skal passe ind i det danske samfund. Danskernes Parti mener ikke, at de ikke-vestlige skal integreres, men repatrieres, da den systematiske integration af disse på længere sigt vil føre til, at danskerne mister odelsretten til Danmark og bliver en minoritet i eget land. Derfor ønsker Danskernes Parti at nedlægge samtlige integrationstiltag og påbegynde hjemsendelser af ikke-vestlige udlændinge. Danskernes Parti vil foruden straksudvisningerne, som blev beskrevet i punkt 2, iværksætte et ordinært hjemsendelsesprogram til afvikling af det multietniske samfund. De ordinære hjemsendelser vil blive organiseret som en langsigtet og human hjemsendelsesproces for de personer, der aldrig har haft dansk statsborgerskab, eller som får det frataget, og ikke har noget lovligt ærinde i Danmark efter de skitserede retningslinjer i punkt 7 om fremtidig indvandring. Til det formål skal der oprettes et repatrieringsministerium, som skal træde i stedet for Integrationsministeriet 11, der herefter nedlægges. I samme ombæring indstilles alle integrationstiltag, som erstattes af hjemsendelsesfremmende tiltag. Overførselsindkomster af enhver art indstilles til alle herboende ikke-vestlige, da disse fratages deres statsborgerskab, og Danmark ikke skal forsørge fremmede. Generelt vil det i modsætning til i dag 12 kun være danske statsborgere, der vil have ret til overførselsindkomster. Dette er årsagen til, at ikke-statsborgere straksudvises såfremt de ikke selv eller ved familiemedlemmers mellemkomst kan forsørge sig. 4.1 Repatrieringsministeriet og dets opgaver Formålet med Repatrieringsministeriet vil være at planlægge, organisere og iværksætte hjemsendelser af personer uden dansk statsborgerskab, der ikke har et lovligt ærinde i Danmark. Ministeriet skal desuden udarbejde finansielle beregninger for omkostningerne ved den løbende hjemsendelsesproces, ligesom det skal budgettere med forventede omkostninger til straksudvisninger, da alle disse udgifter skal afholdes af den danske stat. Det er samtidig Repatrieringsministeriet, der som sin første opgave skal revurdere tildelte statsborgerskaber, ligesom det bliver den myndighed, der med hjemmel i en fremtidig hjemsendelseslov skal fratage statsborgerskaber med samme systematik, som de er blevet uddelt. I forbindelse med hjemsendelse af personer, der fratages statsborgerskab og/eller opholdstilladelse, vil den hjemsendte blive kompenseret for den ejendom, som vedkommende ikke kan tage med sig eller sælge selv. Staten står for kompensationen, der skal svare til rimelige markedspriser. Herefter ejer staten den givne ejendom. Det er Repatrieringsministeriets opgave at sørge for afsættelsen af sådanne ejendomme. Repatrieringsministeriet skal sikre, at hjemsendelserne kommer til at foregå så skånsomt som muligt efter de skitserede retningslinjer i de følgende afsnit. 4.2 Mindst hjemsendelser om året Ideelt set vil hjemsendelsesprocessen strække sig over en periode, der svarer til den tid, det har taget at indføre det multietniske samfund. Den systematiske masseindvandring med familiesammenføringer har fundet sted siden 1983, hvilket vil sige, at hjemsendelsesprocessen kan strække sig over omtrent 30 år, svarende til en hel generation. Dette findes såvel humant som rimeligt, henset til, at de ansvarlige for masseindvandringen ikke er indvandrerne eller deres efterkommere selv, men derimod de politikere, der ansvarsløst har ført en politik til skade for Danmark. Selvom hjemsendelsesprocessen først kan iværksættes på et senere tidspunkt, hvor der desværre vil være flere at hjemsende, fastholdes de 30 år som tidshorisont, ligesom det skal anføres, at også indvandrere samt efterkommere, som har fået ophold i Danmark før 1983 er omfattet af hjemsendelsesprocessen ud fra de skitserede kriterier. Ifølge Danmarks Statistik befinder der sig ikke-vestlige i Danmark per første kvartal Bruges dette tal, skal 7

8 der hjemsendes omkring ikke-vestlige årligt, foruden de der straksudvises eller vender hjem ad frivillighedens vej. Ved frivillig hjemrejse eller straksudvisning fremrykkes den øvrige hjemsendelsesproces, så det årlige antal ordinære hjemsendelser stadig vil være det samme. Ved mange straksudvisninger eller frivillige hjemrejser vil afviklingen af det multietniske samfund derfor forløbe over mindre end 30 år. De, der er omfattet af den ordinære hjemsendelsesproces, vil løbende blive varslet om deres placering i hjemsendelseskøen, ligesom de i den forbindelse vil modtage tilbud om frivillig hjemrejse på et tidligere tidspunkt mod økonomisk kompensation. Danmarks Statistiks tal er dog ikke fyldestgørende, da mange ikke-vestlige er blevet naturaliseret i statistikken. Det estimerede antal årlige hjemsendelser skal derfor opjusteres på baggrund af en senere kortlægning af det faktiske antal ikke-vestlige i Danmark. Det må forventes, at der foreligger tilstrækkelig data om, hvem der er indvandret til Danmark, og hvem disses efterkommere er. Derfor vil det ikke være et særligt problem at lave en nøjagtig kortlægning over, hvor mange ikke-vestlige, der er i Danmark, og hvem de er. 4.3 Hvem skal hjemsendes og hvornår? De ordinære hjemsendelser vil blive effektueret efter princippet sidst ind, først ud, regnet i forhold til den tid, man har levet i Danmark uanset hvilken generation, man tilhører. Alle mindreåriges levetid i landet regnes indtil de er voksne, som svarende til den tid, deres forældre har været i landet. Hjemsendelsesprocessen vil konsekvent blive fulgt med et fast antal planlagte hjemsendelser årligt, der svarer til antallet af ikke-vestlige delt med 30 år. Afvigelser fra minimumsantallet af hjemsendelser vil ikke finde sted, hvorimod sidst ind, først ud -princippet vil blive fulgt under hensyntagen til forhold omkring den enkeltes tilknytning. Ikke-danskere, der har stærk tilknytning til Danmark, tilbydes at leve resten af deres liv i Danmark, såfremt de er ustraffede, kan forsørge sig selv og ikke har optrådt danskfjendtligt. Med stærk tilknytning menes, at man er danskgift, har overvejende danske børn eller er blevet adopteret af danske forældre. Tilknytningen er med andre ord primært familiært betinget, hvorfor en ikke-vestlig efterkommer, der er vokset op i Danmark, men hverken har dansk ægtefælle eller overvejende danske børn, vurderes til at have mindre tilknytning til Danmark end en indvandret ikke-vestlig, der har et barn med en dansker. Derfor hjemsendes førstnævnte samtidig med vedkommendes familie, mens sidstnævnte får lov at blive, for derved at tage vare på den familiære tilknytning. De ikke-vestlige flygtninge, der opholder sig i Danmark nu, skal Danmark fortsat tage ansvaret for. Det skal ske efter den australske model, hvor flygtningelejre, som skal drives og finansieres af Danmark, placeres i sikre områder i udlandet. Det skal tilstræbes, at flygtningelejrene placeres i nærheden af de respektive flygtninges oprindelseslande, såfremt dette er muligt. De nye ordninger forsøges etableret hurtigst muligt, og flygtningene skal derfor ikke være omfattet af det ordinære hjemsendelsesprogram, medmindre de har fået opholdstilladelse, og der er fred i hjemlandet. Flygtninge, der har fået opholdstilladelse, men ikke kan vende hjem på grund af krig, vil være omfattet af flygtningeprogrammet, og opholdstilladelsen vil blive annulleret. Asylansøgere, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, straksudvises derimod, som det fremgår af punkt 2 om straksudvisninger. 4.4 Godtgørelse for frivillig hjemrejse Samtlige ikke-vestlige udlændinge, som ikke straksudvises, får tilbud om en repatrieringsgodtgørelse, der gennem bl.a. økonomisk bistand skal lette reetableringen i hjemlandet ved en eventuel frivillig hjemrejse. For at forøge herboende udlændinges incitament for at vende hjem, bør den økonomiske kompensation ved frivillig hjemrejse være generøs. Tilbuddet om frivillig hjemrejse er bindende, og der er ingen fortrydelsesret. Personer fra mindre udviklede lande udgør ifølge en beregning foretaget for Finansministeriet i gennemsnit en nettoomkostning på 2,6 millioner kroner per person over et livsforløb 14. Derfor vil det ikke være et finansielt problem at tilbyde i omegnen af kroner til en person, der tager imod et tilbud om frivillig hjemrejse. Godtgørelsen skal være mindre jo kortere tid, der er til den enkeltes estimerede hjemrejse, og der bør være en ekstraordinær godtgørelse til de ikke-vestlige, som ikke er omfattet af det ordinære hjemsendelsesprogram, men som alligevel vælger en frivillig hjemrejse. 4.5 Praktiske foranstaltninger Hjemsendelser og udvisninger skal finde sted næsten som det sker i dag. Politiet står for at hente og bringe den hjemsendte eller udviste til flyet, hvor de sikrer sig, at alt foregår som planlagt. Den eneste ændring i forhold til dagens praksis omkring hjemsendelser og udvisninger vil være, at Repatrieringsministeriet vil råde over egne fly, som den hjemsendte eller udviste transporteres i. Dette vil mindske risikoen for, at velmenende danskere kan sabotere hjemsendelser og udvisninger, som der har været forsøg på tidligere. 5. Danmarks internationale forpligtelser Først og fremmest vedrører Danmarks forpligtelser danske forhold. Denne erkendelse skal være tydelig i Danmarks flygtninge- og ulandspolitik, som derfor skal tage afsæt i og aldrig må undergrave danske interesser. I det følgende behandles flygtninge- og ulandspolitikken i forhold til danske interesser på udlændingeområdet. 8

9 5.1 Ulandshjælp og den tredje verdens befolkningsekspansion Danmark skal fraskrives enhver formel og moralsk forpligtelse over for fattigdom i den tredje verden. Danskernes Parti mener, at den nuværende nødhjælpsindsats forværrer situationen yderligere i fattige lande, da befolkningsekspansionen i den tredje verden, og særligt i de afrikanske lande syd for Sahara, løbende er taget til de seneste årtier. En prognose fra FN estimerer således, at befolkningen i Afrika vil blive fordoblet inden år 2050 og næsten firdoblet inden 2100 med den klart største befolkningstilvækst i landene syd for Sahara 15. Desuden viser 80 % af alle omhyggelige studier, at ulandsbistand ikke har nogen som helst effekt på den langsigtede, økonomiske udvikling i modtagerlandende 16. Den eksisterende ulandshjælp bør derfor indstilles med øjeblikkelig virkning, og engagementet i den tredje verden skal omlægges. Skal Danmark i fremtiden yde humanitær hjælp til den tredje verden, skal det være med ensidigt fokus på at bremse befolkningsekspansionen, hvilket vil være til gavn for såvel den tredje verden som for Europa. For den tredje verden fordi der vil blive færre munde at mætte og dermed mere velstand for den enkelte. For Europa, fordi presset på de ydre grænser vil blive mindsket. Desuden er skiftende regeringer med deres tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft delagtig i et igangværende brain drain fra den tredje verden. Når vi forsøger at tiltrække den tredje verdens kloge hoveder til f.eks. at tage job eller forske i Danmark og Europa, fjerner vi samtidig vigtige menneskelige og vidensmæssige ressourcer fra de lande, der har allermest brug for udvikling. Dette vil vi standse. Man kan dermed sige, at den politik, som Danskernes Parti vil indføre, er positiv for den tredje verden, men Danskernes Parti har ikke i sinde at forpligte Danmark til at føre en bestemt politik for at tilfredsstille andre, da dansk politik altid skal baseres på, hvad der er bedst for Danmark og danskerne. 5.2 Europæisk solidaritet mod flygtningestrømmen Danmark skal ikke være formelt forpligtet af overnationale påbud om at tage imod flygtninge fra den tredje verden. Danskernes Parti forfægter nabolandsprincippet i flygtningespørgsmål, der betyder, at det altid er det nærmeste land, der skal huse flygtninge. Danskernes Parti ønsker Danmarks øjeblikkelige udtrædelse af tidligere tiltrådte love eller konventioner, der måtte være i konflikt med nærværende arbejdsprogram. Imidlertid lader det ikke til at være tilfældet, at nærværende politiske program skulle være i modstrid med FN s flygtningekonvention 17. I stedet for den nuværende flygtningemodtagelsespraksis ønsker Danskernes Parti, at der i Europa indgås en fælles alliance for at afværge tilstrømningen af indvandrere, herunder de såkaldte bådflygtninge. Alliancen skal afhjælpe de lande, f.eks. Spanien, Italien og Grækenland, der har et enormt pres på deres grænser. Grænserne er Europas ydre grænser, og alle europæiske lande bør derfor bidrage til at afværge dette pres, så enkelte lande ikke skal stå alene med udfordringer, der må betragtes som et fælleseuropæisk anliggende. Formålet skal være at forhindre menneskesmuglere i at fragte indvandrere til Europa via de europæiske farvande, hvilket må forventes at have den positive sidegevinst, at folk afskrækkes fra at forsøge at komme ind i Europa ad sådanne veje. Skulle nogle alligevel komme forbi, vil de blive straksudvist, når de pågribes. Dansk Flygtningehjælp oplyser, at det rygtes meget hurtigt, når asylpolitikken i et land ændrer sig. Derfor er det ikke så mærkeligt, at somaliere på flugt også kommer til Danmark, hvis de ved, at de kan få asyl 18. Denne rygtespredning vil komme Danmark og Europa til gavn, når der strammes op på udlændingepolitikken, da presset på grænserne må forventes at falde, når det ikke længere er muligt at få permanent ophold og offentlig forsørgelse i lige netop det land, som flygtningene ser som mest attraktivt. Dette må forventes at kunne redde mange menneskeliv, da den farefulde færd over Middelhavet ikke længere vil være forbundet med samme muligheder, hvorfor det alt andet lige vil føre til, at færre tager turen. 6. Internationale alliancer for global mangfoldighed Som allerede anført i foregående afsnit har internationalt samarbejde en central betydning for den praktiske gennemførsel af en fremtidig afvikling af det multietniske samfund. I al væsentlighed skal Danmark derfor på det yderste bestræbe sig på at få allierede såvel i som uden for Vesten med det formål at forstærke sin egen forhandlingsstyrke over for modtagerlande og dermed forbedre mulighederne for, at afviklingen af det multietniske samfund kan ske på egne præmisser. 6.1 Forhandling med modtagerlande Danskernes Parti ønsker af rent humanitære årsager at optage forhandlinger med ikke-vestlige udlændinges oprindelseslande om genhusning, inden vi iværksætter hjemsendelser. Vi regner med og håber naturligvis på, at disse forhandlinger fører til aftaler, men bryder forhandlingerne sammen eller bliver de af modtagerlandene trukket i uacceptabelt langdrag, vil der blive iværksat et øget pres mod oprindelseslandet, ligesom alternative modtagerlande vil blive fundet. 6.2 Fort Europa Det er tænkeligt, at nogle indvandrere og efterkommeres oprindelseslande vil nægte modtagelsen af nogle, eksempelvis kriminelle, eller alle, som Danmark i fremtiden vil hjemsende. For at mindske fremmede interessers indfly- 9

10 delse på dansk udlændingepolitik skal Danmark gennem diplomatisk insisteren, eventuelt handelsblokader eller andre former for sanktioner, forsøge at få sådanne lande til at ændre mening. Det er åbenbart, at sådanne tiltag vil have størst mulig effekt, såfremt flere lande står bag. Derfor skal Danmark som noget helt naturligt søge at indgå i et samarbejde med andre europæiske lande med lignende interesser, hvilket er i overensstemmelse med Danskernes Partis udenrigspolitiske visioner om et fædrelandenes Europa. Endvidere skal samarbejdet ses som en forlængelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder solidariteten mod flygtningestrømmen til Europa, som omtalt i afsnit 5.2. Denne markante forstærkelse af Danmarks forhandlingsevne gennem europæisk enighed og samarbejde vil formentlig være en helt afgørende faktor for en skånsom og ideel afvikling af det multietniske samfund. Blandt andet derfor ser Danskernes Parti det som sin opgave at bakke op om nationalistiske strømninger i andre europæiske lande, og det skal påhvile en fremtidig nationalistisk regering at gøre det samme med størst mulig kraft. 6.3 Ikke-vestlige alliancer En anden omstændighed, der vil forstærke Danmarks forhandlingsevne over for modtagerlande, vil være, hvis der er anvendelige alternativer, der vil gøre det muligt at udvise ikke-vestlige fra Danmark og Europa, selvom disses oprindelseslande nægter modtagelse. Danmark skal forpligtes til altid at udvise ikke-vestlige fra Europa, og alternative modtagerlande skal derfor findes uden for Europa, hvorfor der skal søges alliancer med ikke-vestlige lande om modtagelse af udviste fra Danmark. Danmark skal bestræbe sig på, at den udviste sendes tilbage til sit eget kontinent, hvorfor der ideelt set indgås aftaler med lande fra hvert kontinent. For at gøre sådanne alliancer attraktive for de alternative modtagerlande, skal disse tilgodeses gennem eksempelvis lempelige handelsaftaler eller økonomisk kompensation, baseret på antallet af personer uden herkomst i det givne land, der tages imod. 7. Fremtidig indvandring En fremtidig indvandring kan først blive aktuel i det øjeblik, der er kontrol over situationen i Danmark. Når det er tilfældet, skal der etableres en udlændingepolitik, som skelner mellem vestlig og ikke-vestlig indvandring. Danskernes Parti betragter det som uansvarligt at tillade en indvandring af kulturelt og etnisk fremmede, der kan resultere i en befolkningsudskiftning. Derfor skal fremtidens indvandringspolitik som udgangspunkt ikke tillade, at der gives permanent opholdstilladelse til personer med ikke-vestlig herkomst. Under visse omstændigheder, der vil blive redegjort for i følgende underpunkter, kan ikke-vestlige opnå midlertidig opholdstilladelse, når blot der tages hensyn til danskernes interesser ud fra en langsigtet helhedsbetragtning. Allerede herboende udlændinge, der er omfattet af det ordinære hjemsendelsesprogram, vil kunne få opholdstilladelse på samme betingelser. 7.1 Arbejdskraftsindvandring I dag arbejder det offentlige aktivt for, at udlændinge kommer i arbejde, hvilket Danskernes Parti ser som problematisk, al den stund vi har arbejdsløshed blandt danskere. Et eksempel er, at transportbranchen i samarbejde med Foreningen Nydansker i september 2010 henvendte sig til jobcentrene for at finde arbejdsløse nydanskere, som skulle tilbydes lastbilkørekort og job, alene fordi de er nydanskere 19. Dette selvom bruttoledigheden på dette tidspunkt var på 5,7 % 20. Et andet eksempel er, at politiet i 2008 begyndte at give kroner til ansatte, der formåede at påvirke en person med ikke-vestlig baggrund til at søge ind til politiet, såfremt ansøgeren rent faktisk kom ind på politiuddannelsen 21. Der var ingen belønning for at rekruttere danskere til politiet. Videre giver nogle kommuner integrationspriser til de virksomheder, der ansætter flest indvandrere. Alle er disse eksempler forhold, der, hvis ikke de ligefrem overskrider, så er på kant med loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Danskernes Parti vender sig stærkt imod, at det offentlige tilgodeser ikke-danskere på arbejdsmarkedet. I stedet skal danskere tilgodeses og til enhver tid stå forrest i køen til de job, de er kvalificerede til at bestride. Kræver dette en ændring af forskelsbehandlingsloven, vil en sådan blive gennemført. Alle udlændinge uanset herkomst skal kunne få arbejdstilladelse, hvis de kan varetage en jobfunktion, som ingen dansker kan varetage, eller hvor der er en reel mangel på dansk arbejdskraft. I praksis vil det sige, at indvandring af ufaglært arbejdskraft vil ophøre for at hjælpe de svagest stillede danskere på arbejdsmarkedet. Specialiseret arbejdskraft kan i perioder være påkrævet på forskellige arbejdsområder, og her bør der naturligvis være mulighed for en balanceret arbejdskraftsindvandring, der tager hensyn til danske arbejdstageres interesser. I sådanne tilfælde kan arbejdstilladelser gives til en arbejdstager, hvis nærmeste familie kan få opholdstilladelse, såfremt arbejdstageren ønsker det og under forudsætning af, at vedkommende kan forsørge familien selv uden hjælp fra den danske stat. Enhver arbejdstilladelse er tidsbegrænset og skal løbende fornyes dog uden dette skal være forbundet med unødigt bureaukratisk besvær. Hjemrejse ved endt arbejdsophold er en bindende forudsætning for tildeling af en arbejdstilladelse. 7.2 Udenlandske studerende Danskernes Parti accepterer læreranstalters optag af udenlandske studerende uanset disses herkomst. Af hensyn til 10

11 En befolkningsfremskrivning foretaget af en lektor i demografi ved Københavns Universitet har beregnet, at danskerne vil blive en minoritet i Danmark inden udgangen af dette århundrede.

12

13 optagelsesmulighederne på studier i Danmark er det dog vigtigt, at antallet af studerende vi får ind højest svarer til antallet af de danske studerende, som studerer i udlandet. 7.3 Øvrige midlertidige opholdstilladelser Udenlandske forretningsrejsende uanset disses herkomst skal let og enkelt kunne søge om og få midlertidig opholdstilladelse. Det skal ligeledes være muligt for udlændinge uanset herkomst at besøge Danmark. 7.4 Permanente opholdstilladelser Permanent opholdstilladelse kan gives til vestlige personer, der har væsentlig tilknytning til Danmark, f.eks. hvis de har stiftet familie i Danmark, eller hvis de har været i landet i tilstrækkeligt mange år, f.eks. i forbindelse med et længerevarende arbejdsforløb. I særlige situationer kan permanent opholdstilladelse gives til vestlige personer i andre tilfælde, hvor det ses som en fordel fra et dansk synspunkt. 7.5 Adoption Danskernes Parti ser med skepsis på industrialiseringen af adoptioner fra den ikke-vestlige verden. Danskernes Parti tager afstand fra udnyttelsen af visse ikke-vestlige familiers fattigdom og nød, hvilket kan få dem til ufrivilligt at bortadoptere deres børn for at få penge. Desuden er Danskernes Parti af den overbevisning, at det er usundt for ethvert barn at blive revet op med rode og placeret i en helt anden kultur og civilisation end den, barnet er født ind i. Af disse årsager samt af hensynet til Danmarks kulturelle og etniske homogenitet vil Danskernes Parti reformere adoptionsmulighederne. Al fremtidig adoption skal være fra vestlige lande, hvor Danmark kan kontrollere forholdene for de involverede familier og børn. Ønskemålet er, at adoptioner primært sker indenrigs, så uønskede eller tvangsfjernede børn kan få sig et godt hjem, men sekundært kan der adopteres fra nabolande og tertiært fra øvrige vestlige lande. til at give permanent opholdstilladelse til det givne familiemedlem. Familiesammenføring af ikke-vestlige vil ikke være mulig henset til de overordnede retningslinjer for ikke-vestlig indvandring. Staten skal ikke blande sig i, om en dansker eksempelvis tager til Thailand og vil gifte sig med en thai. Den udenlandske ægtefælle vil efterfølgende kunne få midlertidigt ophold på besøgsbasis, så længe forholdet tilsiger det, hvilket kan ske på sammenlignelige vilkår med øvrige midlertidige opholdstilladelser, dog mere lempeligt for ægtefæller. Men eventuel familiesammenføring må ske i den udenlandske ægtefælles hjemland, såfremt det er tilladt der. 7.7 Flygtninge Danskernes Parti forfægter nabolandsprincippet i flygtningespørgsmålet, hvorfor al fremtidig flygtningehjælp til ikke-vestlige skal ske efter den australske model, hvor der betales penge for driften af flygtningelejre i udlandet, så ikke-vestlige flygtninge aldrig behøver at komme ind i Danmark, som er langt fra deres hjemland og kulturkreds, ligesom de dybest set intet har at gøre her. Danmark bør bidrage med flygtningehjælp i et rimeligt omfang, når blot det sikres, at Danmark gennem en eventuel flygtningehjælp ikke understøtter opblomstringen af islamisme eller andre ideologier, der er Europa fjendtligt stemt. Retten til at afgøre, om Danmark skal yde flygtningehjælp, skal altid påhvile Folketinget og skal derfor ikke på forhånd være afgjort af overnationale påbud. Denne hjælp bør ses som komplementær til den aktuelle flygtningehjælp, som finder sted i Danmark, og som primært må betragtes som et nationalt og ikke et økonomisk problem, men som hjælper få i forvejen relativt ressourcestærke flygtninge på bekostning af mange virkeligt trængende. 7.6 Familiesammenføring Danskeres familiesammenføring af vestlige skal være mulig, og den familiære tilknytning vil være en forstærkende årsag FN forsvarer oprindelige folks rettigheder, hvilket Danskernes Parti bakker op om, og samtidig hævder, at danskerne også er et oprindeligt folk, der fortjener rettigheder på lige fod med alle andre folkeslag. 13

14 Danskernes Partis indvandrings- og hjemsendelsespolitik i punktform Danskernes Parti vil arbejde for: Et umiddelbart indvandringsstop. En revurdering af samtlige statsborgerskabstildelinger og fratagelse af statsborgerskaber fra ikke-vestlige. En ændring i praksissen omkring tildelingen af statsborgerskaber. Fremover skal alle ansøgninger om statsborgerskab behandles individuelt af Folketinget, og tildeling skal være betinget af, at ansøgeren har europæisk oprindelse. Straksudvisning af afviste asylansøgere, illegale indvandrere, kriminelle, ikke-selvforsørgende og danskfjendtlige udlændinge. Iværksættelsen af en langsigtet hjemsendelsesproces med hjemsendelse af omtrent ikke-vestlige årligt fordelt over en 30-årig periode. Hjemsendelserne skal ske efter princippet sidst ind først ud under hensyntagen til den enkeltes familiære tilknytning til Danmark. Tilbud om frivillig hjemrejse mod generøs økonomisk kompensation til alle herboende ikke-vestlige udlændinge. At permanente opholdstilladelser skal være forbeholdt vestlige personer. At arbejdstilladelser kan gives til udlændinge uanset herkomst, der kan varetage en jobfunktion, som ingen dansker kan bestride, på den betingelse, at hjemrejse sker umiddelbart efter endt arbejdsophold. At udlændinge uanset herkomst kan studere i Danmark under forudsætning af, at optaget af udenlandske studerende på danske uddannelser som minimum svarer til optaget af danske studerende på udenlandske uddannelser. At turister, besøgende og handelsrejsende kan uanset herkomst få tildelt midlertidig opholds- og indrejsetilladelse. At nabolandsprincippet indføres i flygtninge- og asylpolitikken, hvilket vil betyde, at det altid er flygtningens nabolande, der skal huse vedkommende. At enhver familiesammenføring af ikke-vestlige til Danmark bringes til ophør. Fokusering af ulandshjælp på befolkningsbegrænsning og positivt samarbejde med lande, der vil modtage udviste. Definitioner Overvejende dansk Person med mindst én forælder, der er etnisk dansker. Indvandrer Person, der, uanset årsag, er indvandret til Danmark. Efterkommer Person, der har forældre, som enten er indvandret til Danmark eller som er efterkommere af indvandrere til Danmark. Er man overvejende dansk, regnes man ikke længere som efterkommer. Flygtning En person, der efter sagsbehandling som asylansøger ved en stats suveræne beslutning er blevet anerkendt som personlig forfulgt i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Udlænding En indvandrer eller efterkommer. Vestlig Person med europæisk herkomst uanset, hvilket land eller kontinent personen er vokset op i. Noter 1»Danskere«bliver en minoritet i Danmark, Berlingske, 20. august 2005 (bemærk brugen af anførselstegn i artiklens overskrift, der kun kan tolkes som en danskfjendtlig antydning af, at danskerne ikke er et særegent folk). 2 Danmarks Statistik definerer en indvandrer som en person, der er født i udlandet af udenlandske forældre (med udenlandske forstås personer uden dansk statsborgerskab). En efterkommer er en person, der er født i Danmark af udenlandske forældre. Har en person blot én dansk forælder 14

15 (altså en dansk statsborger uanset dennes etniske og kulturelle ophav) og er født i Danmark, regnes personen som en dansker. Til forståelse af problematikken med disse definitioner kan det oplyses, at tal fra netop Danmarks Statistik viser, at personer med statsborgerskab fra et ikke-vestligt land har skiftet til dansk statsborgerskab i perioden Alle deres børn er derfor at regne som danskere i statistikken. 3 Odelsretten til Danmark beskrives i bogen Odelsret til Danmark (D. Carlsen; 2013) således: Som den vigtigste nationale rettighed står danskernes odelsret til Danmark. En slags ejendomsret, der er bestemt af arv. Egentlig betyder odel arvegods, og odelsretten er bedst kendt fra Norge, hvor forskellige slægter har vundet retten til bestemt jord, der sidenhen er gået i arv som følge af denne odelsret. Odelsretten til Danmark skal forstås på den måde, at det danske folk har ejendomsretten til Danmark. En ret, der allerede er hævdvunden og derfor ikke skal kunne fravristes os som følge af indenrigspolitiske prioriteringer eller overnationale påbud på eksempelvis udlændingeområdet. 4 Mange indvandrere kan svække danskernes tillid, Kristeligt Dagblad, 22. februar Danmarks Statistiks udgivelse Indvandrere i Danmark 2014 viser, at mandlige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 230 mod 95 for danske mænd. Ikke-vestlige mandlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 153. Selv når der korrigeres efter socioøkonomisk status, har de nævnte grupper et betydeligt højere kriminalitetsindeks end danskere. Se tabel 5.4 på side Velfærdskommissionen foretog i 2005 en analyse for Finansministeriet, der viste, at indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit modtager 2,6 millioner kr. mere over et livsforløb, end de betaler til den offentlige sektor. En analyse fra Cepos (2011) viste desuden, at der var et negativt nettobidrag på 16 milliarder kr. på de offentlige finanser fra indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. 7 Indvandringen sætter igen rekord Nyt fra Danmarks Statistik, 10. februar Danmarks Statistik (Personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab efter tidligere statsborgerskab og tid) 9 Folkeafstemning om indvandringen?, Jyllands-Posten, 31. juli Med vestlig forstås personer med europæisk ophav, hvad enten de er bosat i Europa, Amerika eller andre steder i verden. og det er derfor kun Integrationsministeriet i sig selv, som Danskernes Parti vil nedlægge. 12 Offentlige forsørgerydelser, jobcenter.workindenmark.dk, set 29. april Direkte URL: 13 Tallet er fra 1. kvartal 2015 og er fundet via Danmarks Statistiks Statistikbanken under FOLK1: Folketallet den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab 14 Velfærdskommissionen foretog i 2005 en analyse for Finansministeriet, der viste, at indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit modtager 2,6 millioner kr. mere over et livsforløb, end de betaler til den offentlige sektor. 15 United Nations, Department of Economic and Social Affairs; World Population Prospects: The 2012 Revision 16 Det påvises i videnskabelige artikler af Chris Doucouliagos (Deakin University) og Martin Paldam (Aarhus Universitet). 17 Peter Neerup Buhl slår i sin bog Menneskerettigheder i konflikt: Ytringsfrihed og national selvbestemmelse i en folkevandringstid (Forlaget Kontrast; 2001) i afsnittet om Flygtningebegrebet følgende fast: Det er udelukkende op til de enkelte lande at fx give permanent opholdstilladelse. Desuden er det anerkendt, at stater har ret til at kræve visum o.lign., hvorved selv velbegrundede flygtninge helt kan forhindres i at søge asyl. Alt afhænger af, om flugten er fuldført: Er flygtningen først i det ønskede asylland, kan ikke-udleveringsretten påberåbes, men standses vedkommende ved grænsen, er der ingen ret til at komme ind (hvilket antyder fordelen ved grænsevagt fremfor baglandspatruljer). Dette stemmer også overens med den praksis, Australien i skrivende stund anvender, når de pågriber bådflygtninge, inden de kommer i land og sejler dem til fjerntliggende egne, hvor den australske stat driver flygtningelejre. På den måde undgås det, at nogle kan påberåbe sig ret til asyl og varigt ophold efter gældende konventioner. 18 Somaliere strømmer til Danmark, Politiken, 21. juni Nydanskere skal bag det store rat, Dr.dk, 17. september Danmarks Statistik (Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (foreløbige) efter område, alder og køn) kroner for at skaffe en nydansker til politiet, Jydske Vestkysten, 20. september I skrivende stund er Integrationsministeriet sammenlagt med Socialministeriet. Disse to adskilles af åbenlyse årsager 15

16 Danskernes Parti