Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på. Hjertemedicinsk afdeling har specialfunktion i kardiologi og består af hjertemedicinsk afsnit og hjertemedicinsk ambulatorium. Den daglige sygeplejefaglige ledelse i hjertemedicinsk afsnit varetages af en afdelingssygeplejerske. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. De overordnede organisatoriske rammer er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Hjertemedicinsk afdeling og Hjertemedicinsk sengeafsnit. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sekretærer, portør og rengøringsassistenter/køkkenpersonale. Sygepleje- og lægestuderende samt sosu-elever. Elever og behandlere fra Falck. Hjertemedicinsk afsnit samarbejder med hjertemedicinsk ambulatorium på 6. etage, hvor der foregår en række undersøgelser og behandlinger. Desuden samarbejder afsnittet med biokemisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, henvisende afdelinger andre steder i regionen, samt hjertemedicinsk og thoraxkirurgiske afdelinger på Skejby og Ålborg sygehus. For yderligere oplysninger Se hjemmesiden: Tværfagligt samarbejde og Samarbejdspartnere. Udredning, behandling og pleje af hjertepatienter kræver samarbejde mellem faggrupper og afdelinger/afsnit. I afsnittet kan opleves tværfagligt samarbejde omkring: Sundheds og sygepleje som udføres af plejepersonalet: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent elever og sygeplejestuderende. Mobilisering samarbejde mellem patient, fysioterapeut, ergoterapeut, portør og plejepersonale. Udredning og behandling sker i samarbejde mellem patient, læge og plejepersonale ved samling af kliniske observationer og symptomer. Patienten henvises eventuelt til videre undersøgelse og behandling, der varetages eksempelvis på hjertemedicinsk ambulatorium, klinisk fysiologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling og klinisk biokemisk afdeling. Sekretærerne varetager journal skrivning og booking. Ved udskrivelse til eget hjem samarbejder plejepersonalet og patienten med sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter fra primær sektor. I plejeforløb kan der være behov for specialistviden fra eksempelvis sårsygeplejerske, diætist, farmakonomer etc. til vejledning af pleje eller behandling Side 1 af 11

2 Patientkategorier/borgerkategorier 90% af patienterne indlægges akut til observation, udredning og behandling for hjertesygdom. Desuden modtages indkaldte patienter til observation, pleje og behandling af kronisk hjertesygdom. Hovedkategorierne er: Patienter med Akut Koronart Syndrom (AMI akut myocardie infarkt og angina pectoris), der indlægges direkte på afsnittet med brystsmerter og behov for akut behandling og evt. overflytning til Skejby med henblik på PCI (ballonudvidelse). Patienter med arytmier (atrieflimren/flagren, syg sinusknude, AV-blok, bradycardi, takykardi) indlægges både akut og planlagt til medicinsk behandling, anlæggelse af pacemaker eller DC-konvertering. Patienter med akut/kronisk hjerteinsufficiens, til afvanding og medicinjustering. Patienter før og efter By-pass operation (CABG), klapoperation eller ballonudvidelse fra Skejby. Patienter til Koronar Arteriografi (KAG - undersøgelse af kranspulsårerne), som led i udredning af akut koronar syndrom af indlagte patienter. Patienter med pericardit, endocardit og myocardit smertebehandling og antibiotisk behandling. Patienter med lungeemboli til udredning og behandling. Patienter med alment medicinske sygdomme. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Afsnittets kliniske problemstillinger er bl.a.: at skabe optimale forhold for patientens fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, kredsløb, mobilisering/immobilitet, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, smerter, kvalme, søvn og hvile at identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til de fysiske behov ved patienten at yde omsorgsfuld pleje for den enkelte patient, herunder patienter med anden etnisk baggrund at forberede patienten til diagnosticerende undersøgelser at støtte, informere og vejlede patienter og pårørende, i forhold til at leve med en hjertesygdom og forebygge evt. forværring eller ny indlæggelse at informere og vejlede patienter og pårørende, i forhold til livsstilsændringer, rygeophør, kostomlægning, motionsvaner m.m. at tage stilling til og argumentere sygeplejefagligt i forhold til etiske spørgsmål, der opstår under pleje eller behandling af patienten at give patienten og pårørende støtte ved til- eller fravalg af evt. behandling, ved ønske om omlægning af livsstil, ved erkendelse af at skulle leve med en hjertesygdom eller ved angst i forbindelse med livstruende sygdom at yde omsorgsfuld pleje til den terminalt syge og døende patient samt de pårørende, og sikre patienten en værdig afslutning på livet Side 2 af 11

3 at forholde sig til etiske dilemmaer f.eks. genoplivningsproblematikker Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: 1) Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner og muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. I kontakten med patienten indsamler den studerende informationer om patienten således at sygeplejen kan tilpasses alder, køn, ressourcer mm. En forudsætning for at kunne tilpasse sin sygepleje er at den studerende er i stand til at reflektere i/over situationen. 2) Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinjer mm. 3) Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne. Indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne. Udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed. Gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring inkontinens, begyndende decubitus. Vurdere behov for sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette. Medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning. Bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje. Side 3 af 11

4 Undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne. Skabe et rent og behageligt miljø på stuen, ved hjælp af sengeredning og udluftning. Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen. Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration. Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration. Kan vurdere respirationen ud fra frekvens, mønster, lyde, dyspnø, hoste, ekspektorat, hudens farve og iltsaturation. Vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op. Kan opsamle og forsende diverse ekspektoratprøver. Forebygge smittespredning. Korrekt rengøring af inhalationsmasker. Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnø, for herved at yde psykisk pleje til patienten. Kendskab til faktorer, der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og rygning. Kredsløbet: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet. Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet eksempelvis brystsmerter, åndenød, svimmelhed og besvimelse. Måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur. Klinisk vurdering af hydreringstilstand, herunder føring af væskeskema, vægtkontrol, identifikation af ødemer, vurdering af hudturgor, urinkoncentration/mængde. Indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi. Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper. Ernæring: Kan observere, identificere og handle på om patientens ernæringstilstand og kostform er sufficient. Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand. Har viden om kosttilbud især til småtspisende og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost. Har viden om patientens normale ernæringsbehov, måle vægt og højde herudfra udregne BMI og udføre ernæringsscreening. Kan føre kost- og væskeskema og dermed medvirke til et sufficient kostindtag. Observerer patientens mundstatus, tygge-/synkefunktion mhp at lindre eventuelle mundgener, som mundtørhed, svamp og herpes. Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer bl.a. ved at sikre patienten en god spisestilling Sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt. Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationen for eksempel ved behov for hjælp til at spise/at blive madet. Har kendskab til hjertesygdom og ernæringsmæssige sammenhænge. For eksempel Side 4 af 11

5 kost til AMI patienter, thoraxopererede patienter og kolesterolfattig kost. Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation. Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra. Kan observere urin/afføringsmængde, lugt og udseende. Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper. Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom. Vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed. Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation. Kan administrere forskellige former for laksantia Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre. Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette. Kan anvende bækkenkoger. Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter. Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter. Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte. kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient. Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand. For eksempel handle på at en patient har brystsmerter. Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning. Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning. Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende. Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning. Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten. Kan varetage de hygiejniske principper. Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand. Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning. Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile. Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau. Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed gennem mobilisering/aktivitet. Side 5 af 11

6 Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp. Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau. Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje. Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære og forebygger komplikationer. Kan anvende relevante principper for lejring. Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut. Kan observere og vurdere tegn og symptomer som følge af immobilitet. Kan forebygge følger af immobilitet, så som decubitus, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer. Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose. Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering. Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier. Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster. Hjælpe patienten til søvn/hvile under hensyntagen til individuelle behov. Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte og størst mulig velvære. Kan hjælpe patienten til en god søvn/ hvile stilling. Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen. Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur. At patienten føler mest mulig velvære, sørge for ro og hvile. Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning. Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur. Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur. Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper. Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer. Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på. Sanseindtryk: Har viden om patienternes sanseindtryk Har viden om hvordan omgivelserne påvirker patienten Har viden om hvordan patienten f.eks. skærmes mod støj, lugte, dufte, medpatienter og lignende Seksualitet: Har viden om, hvordan sygdom og behandling kan påvirke patientens seksualitet Har viden om de ændringer der kan opstå i patientens kropsopfattelse efter kritisk sygdom, herunder evt. betydning for patientens seksualitet Har viden om hvilke overvejelser der er forbundet med samtaler med patienten og eventuel ægtefælle omkring seksuelle problemstillinger 4) Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Side 6 af 11

7 Øve sygeplejefagligt skøn Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejemetoder 5) Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens sociale forhold, levevilkår, livsstil, vaner, sygeanamnese og kulturelle baggrunde. Data kan komme fra: patienten pårørende/ bekendte papirjournal EPJ primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) 6) Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikken: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle 7) Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, tp, BMI og For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. På baggrund af de observerede og identificerede fænomener planlægges og udføres relevante sygeplejehandlinger. 8) Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj Side 7 af 11

8 o o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Typiske patientforløb/borgerforløb Akutte patientforløb: Patienter indlægges akut via Falck/Praktiserende læge/vagtlæge med f.eks. pludselig indsættende brystsmerter til observation for Akut Koronar Syndrom. I tilfælde af AMI inkluderes patienten i et pakkeforløb, hvor patienten tilbydes KAG. Herefter stillingtagen til enten behandling med CABG(bypass) / PCI ballonudvidelse i Skejby eller behandling med antitrombotisk medicin i afsnittet. En akut indlæggelse opleves ofte voldsomt for patienten og de pårørende på grund af mistanke om en livstruende tilstand. Under indlæggelsen drøftes muligheder for evt. livsstilsændringer og dette følges op i efterfølgende ambulante forløb i hjertemedicinsk amb. Kroniske patientforløb: Kroniske hjertepatienter indlægges på grund af forværring af deres tilstand eller til optimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, forebyggende og rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvor patientens mestring af sin sygdom vægtes højt, hvor information, medicinering og selvbehandling er vigtige faktorer. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering, VAS score, Bradenskala. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Udviklingstiltag: Udvikling af informationsmateriale til patienter og pårørende, for at sikre et informations- og vidensniveau for patienten at handle ud fra Implementering af kontaktsygepleje, for at sikre kontinuitet for patienten i behandlings- og plejeforløb Der foregår jævnligt undervisning i afsnittet af både sygeplejefaglige og lægefaglige emner Side 8 af 11

9 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Det tilstræbes at de studerende møder til vagtens start. Der vil være mulighed for at den studerende, kan følge patienten på anden afsnit. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Side 9 af 11

10 Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder. Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til 450- Side 10 af 11

11 750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på Hjertemedicinsk sengeafsnit Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Anne Mona Lundsgaard Januar 2014 Godkendt af: Marts 2014 Side 11 af 11