Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin)

Transkript

1 1 Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin) Formålet med 1. semester er at bibringe den medicinstuderende grundlæggende kliniske færdigheder og viden, så den medicinstuderende i princip vil kunne fungere som læge på det mest basale niveau på en bred medicinsk afdeling. På 1. semester ligger vægten derfor på de almindeligste, hyppigste osv. tilstande og sygdomme eller tilstande, som trods sjældenhed er vigtige at kende f.eks. pga. behov for hurtig indgriben. Ligeledes indgår oplæring i en række praktiske færdigheder, som en læge i forvagtslaget på en medicinsk afdeling hyppigt har brug for. På 2. semester udvides dette til almindelige, hyppige osv. tilstande og sygdomme (altså i hovedtræk alt, som omtales i de to Basisbøger ). Der sker således en udvidelse af pensum, hvor pensum fra 1. semester også indgår i eksamen til 2. semester. Undervisningen på 1. semester betragtes derfor også en del af forberedelsen til eksamen efter 2. semester. I den kliniske verden sker der konstant en udvikling, så et forslag om en konkret lærebog, som præcist afgrænser pensum, bør tages med forbehold. Valg af litteratur er op til den enkelte student. Men som en vejledning til et forventet minimumsniveau kan på 1. og 2. semester benyttes Basisbog i Medicin og Kirurgi og Basisbog i Diagnostiske Fag. Til dette kan der komme tillæg af supplerende noter, udleveret af underviserne, hvor disse er udleveret med konkret anmærkning om, at de indgår i pensum. I de senere dele af studiet forventes et niveau svarende til omfanget af Medicinsk Kompendium, så nogle vil måske vælge allerede på de første semestre at f.eks. benytte denne eller en andre større lærebøger til udvalgte emner.

2 2 Pensum 1. semester medicin og almen medicin Obligatorisk klinikophold, øvelser m.m. Klinikophold og flere øvelser er obligatoriske og skal være gennemført før tilmelding til eksamen. Klinikophold Ophold på de kliniske afdelinger er obligatorisk og skal være gennemført før eksamen. For hver enkelt afdelingsplacering må fraværet ikke overstige 20% for godkendelse. Praktiske procedurer En række praktiske procedurer skal læres. Nogle ved et indledende kursus i Færdighedslaboratoriet med efterfølgende praktisk udførelse ude på afdelingerne. Andre færdigheder øves kun ude i afdelingerne, i Skadestuen, almen praksis osv. Da der er et vist overlap mellem medicin og kirurgi på dette punkt, nævnes samtlige procedurer, som skal kunnes efter begge kurser: Akut-procedurer Vurdering af bevidstløs patient (inkl. GCS) Primær vurdering og behandling af shock Primær vurdering og behandling af svær allergi Samling af ilt, sug, masker Hjertestop (basal), inkl.: Ventilation på maske Hjertemassage DC-stød Primær hæmostase ved en traumatisk ekstremitetsblødning Blodprøver og karpunktur Venepunktur, inkl. bloddyrkning Arteriepunktur Kapillær blodprøve (B-glucose-apparat, CRP, Hb) Venflon-anlæggelse Opsætning af væske/blod Operationsrelateret Kirurgisk håndvask Kirurgisk hånddesinfektion Pakke handsker op Steril påklædning Instrumentlære/håndtering Infiltrationsanalgesi Knudeteknik Suturteknik og suturering af hud Luftveje og oesophagus Håndtering af næseblødning Test af lungefunktion Halspodning

3 3 Gastrisk sonde Kardielt/vaskulært BT-måling, stetoskopisk og palpatorisk EKG-optagelse Basal EKG-tolkning Urinveje Anlæggelse og fjernelse af blærekateter, mænd/kvinder og engangs Urinundersøgelse (stix) Ekstremiteter Gipsning/bandagering (Skadestue) Knæpunktur (efter 2. semester) Sårbehandling, herunder sårskift f.eks. med VAC-svamp Reposition af simpel fraktur (Colles, finger) Undersøgelse af knæled Undersøgelse af ankelled Diverse Fjernelse af fremmedlegeme fra hud og konjunctiva Vurdering af commotio Medicinsk undersøgelsestræning Deltagelse i medicinsk undersøgelsestræning er obligatorisk og skal være godkendt før eksamen. Ved eksamen vil studenten blive bedt om at forklare og demonstrere mindst et element af den generelle objektive undersøgelse (f.eks. hjertestetoskopi eller palpation af abdomen). Tilstande og sygdomme, som indgår i pensum til 1. semester I listen herunder er en række medicinske symptomkomplekser/problemstillinger angivet, som indgår i pensum til 1. semester. For samtlige gælder, at studenten skal kunne: Optage en god anamnese med vægt på relevante symptomer og baggrundshistorie, som er nødvendig for at klarlægge de almindeligeste årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Udføre en generel medicinsk objektiv undersøgelse og i fornødent omfang supplere denne med undersøgelse for særlige fund, som kan være af relevans for at klarlægge de almindeligeste årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Foreslå den eller de mest sandsynlige diagnoser, som kan være årsag til patientens symptomer og fund. Foreslå og redegøre for et basalt udredningsprogram omfattende de almindeligste analyser inden for følgende: klinisk biokemiske analyser, biopsier til patologi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi. Redegøre for de mest grundlæggende patologiske processer (såsom neoplasi, inflammation) og deres anvendelse i kliniske situationer.

4 4 Redegøre for indikation og tolkning af de almindeligste klinisk biokemiske analyser. Beskrive indikation for og tolke de almindeligste klinisk mikrobiologiske analyser. Beskrive indikationen for almindeligste billeddiagnostiske procedurer og tolke disse. Præcisere patientens diagnose, når resultater af indledende parakliniske undersøgelser foreligger. Alternativt, hvis undersøgelserne ikke taler for en almindelig sygdom, kunne afgøre, hvornår hjælp af mere erfaren kollega/andet speciale bør overvejes. Udarbejde og begrunde forslag til relevant behandling af de almindeligste sygdomme. Beskrive væsentlige farmakologiske virkninger og bivirkninger Informere patienten om ovenstående i et for patienten forståeligt sprog. Medicinske symptomkomplekser/problemstillinger Der vil i semestret blive undervist i 17 medicinske problemstillinger, som en yngre læge hyppigt møder på en medicinsk afdeling. De fleste er symptomer eller symptomkomplekser, som kræver en målrettet anamnese, objektiv undersøgelse osv. for at nå frem til diagnose og behandling. Der er dog også medtaget et par patientkategorier, som hyppigt ses i sundhedsvæsenet, og som ofte kræver særlige overvejelser, selvom de evt. indlægges af helt andre grunde (diabetes, KOL). Listen er ikke udtømmende mht. de symptomkomplekser en yngre læge kan blive præsenteret for, men omfatter to af de almindeligste problemstillinger fra hver af de otte medicinske specialer. Formålet er, at lære den medicinstuderende en praktisk arbejdsmetode i mødet med patienten. Eksamen vil da også tage udgangspunkt i en journaloptagelse baseret på en af nedenstående problemstillinger. Ascites Kronisk diaré Højt BT Akut nyresvigt Hævede, ømme led Rygsmerter Feber Diabetikeren Akut endokrinologi Akut åndenød KOL-patienten Brystsmerte Forstyrret hjerterytme Anæmi Det hævede ben (DVT, ødem m.m.) Lipotymi Den forvirrede ældre Almen medicin Ud over de nævnte symptomkomplekser og problemstillinger indgår specielt for almen medicin følgende emner: Den uvisiterede patient Patientcentreret klinisk metode

5 5 Konsultationsprocessen Den diagnostiske proces Den kroniske patient Vedvarende helbredsproblemer Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Samarbejde i og uden for almen praksis Liste over tilstande og sygdomme, som indgår i pensum til medicin 1. semester For at kunne håndtere ovenstående problemstillinger er et basalt kendskab til mulige bagvedliggende sygdomme nødvendigt. Vejledende er her følgender kapitler eller underkapitler i Basisbog i Medicin og Kirurgi: Journalen Den grundlæggende medicinske og kirurgiske journal Journalnotater Epikrise Den akutte patient Visitation og triage Livstruende tilstande (ABCDE) Respirationsinsufficiens Shock (alle former) Forgiftninger Akutte tilstande ikke nævnt herover, som skal kunnes: Hjertestop Svære akutte allergiske reaktioner Kramper Gastroenterologi Tyndtarmssygdomme Infektiøse tarmsygdomme (fælles område infektionsmedicin) Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Leversygdomme Galdevejssygdomme (fælles med kirurgi) Nyresygdomme Akut nyreinsufficiens Pyelonephritis acuta og urinvejsinfektioner (fælles med kirurgi) Hypertensio arterialis (essentiel og sekundær) Reumatiske sygdomme Ikkeinflammatoriske cervikale og torakale smertetilstande Ikkeinflammatoriske lænderygslidelser Inflammatoriske ledsygdomme

6 6 Infektionsrelaterede artritter Krystalaflejringssygdomme Infektionssygdomme Sepsis Infektioner i centralnervesystemet Luftvejsinfektioner (øvre og nedre) Hudinfektioner og eksantematøse infektioner Endocarditis Hepatitis (fælles område gastroenterologi og hepatologi) Gastroenteritis (fælles område med gastroeneterologi og hepatologi) Urogenitale infektioner (fælles område nefrologi) Endokrine sygdomme Diabetes mellitus Thyroideasygdomme Binyresygdomme Sygdomme i thorax Lungesygdomme Interstitielle lungesygdomme (cancer fælles med kirurgi) Hjertesygdomme Iskæmisk hjertesygdom Arytmier Hjerteklaplidelser Hjerteinsufficiens Blodsygdomme Anæmier Leukæmi Eksamen Eksamen er fælles med kirurgi og tager udgangspunkt i journaloptagelse (portefølje). Der er ingen ekstern censor, men to eksaminatorer, en kirurg og en mediciner, som indbyrdes voterer om resultatet. Der gives karakteren bestået eller ikke bestået.

7 7 Pensum 2. semester medicin og almen medicin Obligatorisk klinikophold, øvelser m.m. Klinikophold og øvelser er obligatoriske og skal være gennemført før tilmelding til eksamen. Klinikophold Ophold på de kliniske afdelinger er obligatorisk og skal være gennemført før eksamen. For hver enkelt afdelingsplacering må fraværet ikke overstige 20% for godkendelse. Samtidigt skal det dog fremhæves, at klinikopholdet på 2. semester har en anden karakter end på 1. semester. På 1. semester ligger vægten på at lære at fungere som læge, både hvad gælder praktiske færdigheder og måden at løse problemer på. På 2. semester er målet indlæring af større baggrundsviden om de intern medicinske sygdomme. Derfor har klinikopholdet på 2. semester mere karakter af tilknytninger til forskellige afdelinger, hvor de lægestuderende med udgangspunkt i afdelingens patienter har mulighed for og tid til at fordybe sig teoretisk. Gerne med udgangspunkt i pålagte opgaver, og gerne i samarbejde med en eller flere medstuderende. Medicinske klinikøvelser Der er obligatorisk deltagelse i en ugentlig klinikøvelse, hvor studenterne på en afdeling med udgangspunkt i en patient fremlægger denne for medstuderende fra en parallel afdeling og besvarer spørgsmål om udredning, behandling osv. Tilstande og sygdomme, som indgår i pensum til 2. semester I pensum til 2. semester indgår en række almindelige eller vigtige medicinske symptomkomplekser/problemstillinger/sygdomme som omtales i kapitlerne i Basisbog i Medicin og Kirurgi. For samtlige gælder, at studenten ved en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en konkret patient skal kunne: Optage en god anamnese med vægt på relevante symptomer og baggrundshistorie, som er nødvendig for at klarlægge almindelige årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Udføre en generel medicinsk objektiv undersøgelse og i fornødent omfang supplere denne med undersøgelse for særlige fund, som kan være af relevans for at klarlægge de almindelige årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Foreslå sandsynlige diagnoser, som kan være årsag til patientens symptomer og fund. Foreslå og redegøre for et basalt udredningsprogram omfattende almindelige analyser inden for følgende: klinisk biokemiske analyser, biopsier til patologi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi. Hvor relevant foreslå og redegøre for fortsat udredningsprogram, når svar på det indledende basale udredningsprogram foreligger. Dette omfatter almindelige analyser inden for følgende: klinisk biokemiske analyser, biopsier til patologi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi. Redegøre for grundlæggende patologiske processer (såsom neoplasi, inflammation) og deres anvendelse i kliniske situationer.

8 8 Redegøre for indikation og tolkning af almindelige klinisk biokemiske analyser. Beskrive indikation for og tolke almindelige klinisk mikrobiologiske analyser. Beskrive indikationen for almindelige billeddiagnostiske procedurer og tolke disse. Præcisere patientens diagnose, når resultater af indledende parakliniske undersøgelser foreligger. Alternativt, hvis undersøgelserne ikke taler for en almindelig sygdom, kunne afgøre, hvornår hjælp af mere erfaren kollega/andet speciale bør overvejes. Udarbejde og begrunde forslag til relevant behandling af almindelige sygdomme. Beskrive væsentlige farmakologiske virkninger og bivirkninger. Informere patienten om ovenstående i et for patienten forståeligt sprog. Når ordene almindelige og vigtige anvendes i ovenstående punkter menes sygdomme, tilstande eller problemstillinger, som er omtalt i Basisbøgerne. For parakliniske undersøgelser gælder det samme princip. Eller at undersøgelserne foretages nogenlunde rutinemæssigt på de diagnostiske afdelinger i Nordjylland. Som anført i indledningen vil et forslag om en konkret lærebog, som præcist afgrænser pensum, ikke afspejle den foranderlige virkelighed, læger arbejder i. Som vejledende udtryk for omfanget af pensum i medicin gælder nedenstående kapitler i Basisbog i Medicin og Kirurgi suppleret med Basisbog i Diagnostiske Fag. Derudover kan pensum være udvidet med noter fra underviserne, som da bør være påtegnet med en bemærkning om pensumtillæg/ændring og registreret som sådan hos semesterkoordinator. Liste over tilstande og sygdomme, som indgår i pensum til medicin 2. semester Bemærk, at tilstande og sygdomme nævnt i pensum fra 1. semester også indgår som en delmængde af pensum til 2. semester. Følgende hele kapitler indgår i vejledende pensum, medmindre andet er anført: Journalen Væske- og elektrolytbehandling Ernæring og Adipositas Den akutte patient Gastroenterologi Der er et stort overlap mellem medicin/kirurgi her. Lever- og galdevejssygdomme Urologi Urinvejsfektion indgår også i intern medicin Nyresygdomme og hypertension

9 9 Immunologi, transplantation og blodtransfusion Reumatiske sygdomme Infektionssygdomme Endokrine sygdomme Sygdomme i thorax Det meste af kapitlet er relevant i intern medicin. Karsygdomme Det meste af kapitlet er også relevant i intern medicin. Hjertesygdomme Neurologi og neurokirurgi Afsnit om rygsygdomme er relevant i reumatologi. Resten hører til i et senere semester. Blodsygdomme Geriatri Eksamen Eksamen tager udgangspunkt i en journaloptagelse. Der er ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trins skalaen.