BilagARU_130813_pkt_04.03 EVALUERINGSRAPPORT: PROJEKT MIKROLÅN 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BilagARU_130813_pkt_04.03 EVALUERINGSRAPPORT: PROJEKT MIKROLÅN 2.0"

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT: PROJEKT MIKROLÅN 2.0 Socialt Udviklingscenter SUS, oktober 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 Formålet med Mikrolån Evaluering af projektets resultater Baggrund for projektet Mikrolånerne hvordan er det gået?... 6 Forløbet i hovedtræk... 6 Rekruttering og godkendelse af virksomhedsidéer... 6 Etablering af virksomheder mod selvforsørgelse... 7 Status på projektets smarte mål på brugerniveau Et blik på metoden hvad gør forskellen? Forskellen set fra en kommunal vinkel Forskellen deltagernes oplevelse Implementering af mikrolån i Aarhus Kommune Udfordringer i forbindelse med udbetaling af lån Overvejelser til fremtidige mikrolånsforløb Kan det betale sig? Formidling af projektets resultater til andre kommuner Implementering I Aarhus Kommune Konklusion mikrolån et blivende værktøj i beskæftigelsesindsatsen for socialt udsatte mennesker?

3 1. INDLEDNING I juni 2010 iværksatte Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Aarhus Kommune projekt Mikrolån 2.0. Projektet er afsluttet i juni I det følgende gives en status på gennemførelsen af projektet og projektets resultater samt en evaluering af, hvordan det er gået de personer, der har fået mulighed for at etablere egen virksomhed gennem projektet. Projektet er finansieret via midler fra Socialministeriet. FORMÅLET MED MIKROLÅN 2.0 Det overordnede formål med projektet har været at skabe sociale og økonomiske rammer for, at udsatte mennesker, der under normale omstændigheder ikke vurderes som kreditværdige og derfor ikke har mulighed for at optage lån til at starte egen virksomhed, får mulighed for at etablere sig i selvstændig beskæftigelse via mikrolån, coaching, forretningsrådgivning samt opbygning af social kapital. Med andre ord har projektets formål på den lange bane været at skabe mulighed for, at mikrolån bliver et reelt og blivende værktøj i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere. Projektets målgruppe har været personer med andre problemer end ledighed, der modtager kontanthjælp, førtidspension, revalidering eller sygedagpenge og som er bosiddende i Aarhus. Målgruppen kan med andre ord beskrives som socialt udsatte mennesker. Med socialt udsatte menes mennesker med sammensatte og komplekse problemstillinger, der fx lever i isolation eller generelt befinder sig i en svær livssituation, herunder mennesker med sindslidelse. De projektnære mål har været: At give et antal udsatte mennesker mulighed for at starte deres egen selvstændige, erhvervsvirksomhed og samtidig medvirke til at øge deltagernes sociale kapital. At sikre erhvervs- og socialfaglig sparring og coaching i forhold til at udsatte borgere kan etablere sig som iværksættere. At videreudvikle og implementere erfaringerne fra det første mikrolånsprojekt i Aarhus Kommune. Projektet sigtede på at inddrage minimum 20 personer i målgruppen direkte i projektaktiviteterne. Målet var at alle 20 projektdeltagere gennem deltagelse skulle opnå: Øget individuel empowerment og inklusion Forbedrede faglige kompetencer Forbedrede sociale kompetencer Øget social kapital Øget mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse Derudover har projektet haft følgende resultatmål: Mikrolån til udsatte implementeres som en del af beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune. Mindst 10 udsatte bliver optaget i mikrolånsprogrammet. Mindst 4 mikrolåntagere er delvist selvforsørgende ved projektophør. 3

4 Mindst 2 mikrolåntagere er selvforsørgende ved projektophør. EVALUERING AF PROJEKTETS RESULTATER Som et led i gennemførelsen af projektet har Socialt Udviklingscenter SUS løbende indsamlet dokumentation af projektforløbet med henblik på evaluering af projektets resultater. Der har været to fokusområder for evalueringen. For det første er evalueringen gennemført med henblik at afdække effekten for den enkelte borger i projektet i relation til projektets SMARTE mål på brugerniveau. For det andet har formålet være at beskrive mikrolånsmodellen, hvilke udfordringer der har været, samt hvordan modellen er tilpasset undervejs. Dette med henblik på at sikre, at der ved projektets afslutning var en velbeskrevet model klar til implementering. Ved projektstart blev der udarbejdet personprofiler på de 19 personer, der blev rekrutteret til projektet. Der er løbende gennemført samtaler med projektets erhvervs- og socialfaglige medarbejder om status og fremdrift for den enkelte deltager, herunder årsager til frafald, samt om strukturelle og forvaltningsmæssige udfordringer ved gennemførelsen af projektet. Derudover er der gennemført interview og samtaler med projektdeltagere mikrolånerne - ved projektets begyndelse, midtvejs og ved afslutning af projektet. 10 ud af de 12 personer, der har gennemført hele forløbet er interviewet, nogle flere gange i forløbet. Ved projektstart blev der oprettet en arbejdsgruppe bestående af projektleder fra SUS samt relevante fagpersoner i Aarhus Kommune. Arbejdsgruppen har bidraget væsentligt til at finde løsninger på de strukturelle og forvaltningsmæssige udfordringer projektet er løbet ind i undervejs. Afslutningsvis har SUS bedt CASA Analyse om at foretage en analyse af de kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte mikrolån for kontanthjælpemodtagere og førtidspensionister. 4

5 2. BAGGRUND FOR PROJEKTET Projekt mikrolån 2.0. er en videreudvikling af projekt Mikrolån 1.0. som Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte i ligeledes i samarbejde med Aarhus Kommune. Der viste sig at være mange udfordringer forbundet med gennemførelsen af projekt 1.0. Udfordringerne kan opsummeres i følgende fire punkter: Forsørgelsesgrundlag. Hvordan sikres, at den enkelte mikrolåner er i stand til at opretholde sin overførselsindkomst, samtidig med, at han eller hun etablerer sig som selvstændig. Finansiering og lånemodel: Udvikling af en holdbar model for sikring af mikrokreditter, samt udvikle en model der sikrer, at eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i virksomheden. Sagsbehandling. Hvordan nedbringes sagsbehandlingstiden i kommunen, således at lang sagsbehandlingstid og for ringe kendskab til projektet ikke bliver en barriere. I projektet kom flere af deltagerne til at vente så længe på at kunne komme i gang (fx bevilling til kørekort), at motivationen for fortsat at deltage i projektet var faldet betydeligt. Målgruppe: Målgruppen for projektet var personer, der i det gamle matchgruppesystem kunne karakteriseres som matchgruppe 5, det vil sige personer med komplekse sociale problemer udover ledighed. Flere var aktive misbrugere, og mange var langt fra at være arbejdsmarkedsparate. Det betød at etablering og drift af egen virksomhed i realiteten ikke var mulig for mange af deltagerne. I projekt Mikrolån 2.0. blev der taget højde for ovennævnte problematikker ved at udvikle en model, som i høj grad baserer sig på revalideringsbestemelserne i Aktivlovens giver kommunen mulighed for at give revalidender rentefrit lån til etablering af egen virksomhed. Samtidig får revalidenderne forsørgelsesydelse i en etableringsperiode på 6 måneder med mulighed for forlængelse i en kortere periode. Forsørgelsesydelsen svarer til revalideringsydelsen. På den måde blev mikrolånernes forsørgelsesgrundlag sikret i etableringsperioden. Og der er udviklet en lånefinansieringsmodel, som ikke er baseret udelukkende på en banks velvillighed. Udfordringer i forbindelse med trægheden i den offentlige forvaltning blev forsøgt løst ved, at al sagsbehandling (myndighedsudøvelse) blev samlet på én virksomhedskonsulent i jobcenteret, der har indgående kendskab til projektet og som kunne sidde klar, når handling var påkrævet. Samtidig blev der i jobcenteret ansat en social- og erhvervsfaglig coach, som løbende har givet vejleding og støtte til mikrolånerne, og som også har haft et tæt samarbejde med den myndighedsudøvende virksomhedskonsulent. Udfordringer omkring deltagernes kompetencer til at realisere en virksomhedssidé blev forsøgt løst ved i Mikrolån 2.0 at målrette projektet til personer, der i højere grad vurderedes at være i stand til at håndtere de personlige problemer eller lidelser de har (ud over ledighed), og som derfor måtte formodes at have en større parathed i forhold til at starte selvstændig virksomhed. Projektet blev derfor målrettet matchgruppe 2 i nuværende matchgruppesystem. 5

6 3. MIKROLÅNERNE HVORDAN ER DET GÅET? FORLØBET I HOVEDTRÆK Projekt Mikrolån 2.0 har stort set fulgt tids- og aktivitetsplan som beskrevet i projektansøgning. Fra 1. juni 2010 til 31. maj 2012 blev der således gennemført følgende borgerrettede aktiviteter i projektet: Rekruttering af Mikrolånere herunder grundig udvælgelsesproces fra 60 ansøgere til 19 deltagere i undervisningsforløb Udarbejdelse af personprofiler Regnskabskursus for potentielle mikrolånere Udarbejdelse af forretningsplaner Etablering af banksamarbejde med Merkur Bank Undervisning i markedsføring Iværksætterkursus fire dages internat Indstilling til og udbetaling af mikrolån til 10 projektdeltagere Udvidelse af gruppen med yderligere 2 virksomheder Informationsmøde om forsikring for erhverv Kursus i SKAT for mikrolånere Momskursus for mikrolånere Etablering af samarbejde med systemet e-moms et brugervenligt og billigt onlinebaseret regnskabssystem Informationsmøde om revision Produktion af hjemmesider og visitkort til alle virksomheder Netværksdage for mikrolånere med fokus på erfaringsudveksling og gensidig sparring REKRUTTERING OG GODKENDELSE AF VIRKSOMHEDSIDÉER I efteråret 2010 gennemførtes et rekrutteringsforløb, hvor 60 borgere i målgruppen blev interviewet om deres forudsætninger, idéer, ønsker og eventuelle udfordringer i forbindelse med at etablere egen virksomhed. 19 borgere ud af de 60 interviewede blev udvalgt til at deltage i mikrolånsprogrammet. Udvælgelseskriterierne har gennem hele rekrutteringsprocessen været: Ansøgerens forretningsplan/idé Ansøgerens faglige forudsætninger for at realisere forretningsplanen/idéen Ansøgerens personlige forudsætninger, herunder motivation, for at realisere forretningsplanen/idéen Ud af de 19 deltagere, har 13 gennemført hele uddannelsesforløbet, der indbefatter regnskabsførelse, markedsføring, moms- og skatteregler samt et 4-dages iværsætterkursus, hvor mikrolånerne støttes i at sætte ambitiøse mål og lave en klar plan for virksomheden. De seks, der ikke gennemførte uddannelsesforløbet faldt fra af følgende årsager: 6

7 Deltagerens ønske om udelukkende at ville købe og drive en pølsevogn kunne ikke indfris Deltageren skulle gennemgå en større operation mens kurset blev afholdt Deltageren fik gennem projektets medarbejder tilbudt fast chaufførjob Deltageren udeblev fra projektaktiviteter og var ikke færdigbehandlet for alkoholproblematik Deltageren meldte selv fra før regnskabskurset, da et ønske om at få en et-årig uddannelse forud for deltagelse i projektet ikke kunne imødekommes. Af de 13 borgere, der gennemførte uddannelsesforløbet, fik 10 godkendt indstillingen om at kunne optage et lån jf. Aktivlovens 65 og dermed fortsætte i mikrolånsforløbet. I forhold til de resterende 3 deltagere blev det vurderet, at tiden ikke var moden - pga. af utilstrækkelige kompetencer og uklar forretningsidé - til at starte som selvstændig. ETABLERING AF VIRKSOMHEDER MOD SELVFORSØRGELSE Som nævnt ovenfor fik 10 personer mulighed for at optage lån i kommunen. Etableringen af virksomhederne påbegyndtes i løbet af maj Udover de 10 personer blev én person overført til projektet fra det første mikrolånsprojekt, hvor vedkommende var påbegyndt etablering egen virksomhed, men stadig havde behov for faglig og social støtte. Og én person blev optaget i projektet i november Der er således 12 personer, som i perioden har optaget lån og løbende fået social- og virksomhedsfaglig støtte. Forsørgelsesgrundlaget for de 12 personer var ved virksomhedsstart i maj 2011 således: 5 personer fik førtidspension, 6 personer fik kontanthjælp og overgik i forbindelse med virksomhedsstart til 65 og fik dermed tilskud til forsørgelse, én person fik sygedagpenge og overgik til 65 og fik tilskud til forsørgelse. Perioden fra juni 2011 til maj 2012 har været afgørende for mikrolånerne, da det var i denne periode, at virksomhedsidéen skulle stå sin prøve, det egentlige produkt skulle udvikles og salget påbegyndes. 8 ud af de 12 mikrolånere har gennemført hele projektforløbet, mens 4 personer stoppede i løbet af efteråret De 8 personer, der fortsatte i projektet, har alle etableret deres egne virksomheder, produktet er udviklet og salget er påbegyndt. 3 personer er ved projektets afslutning selvforsørgende via indtjening i deres virksomheder. De øvrige 5, alle førtidspensionister, har alle haft indtjening i deres virksomhed, men ikke i det omfang, at det har påvirket førtidspensionen. De 8 mikrolånsvirksomheder er: 1. Serviceringer.dk Rengøring 2. RollingerDelux.dk Unika børnetøj og tasker og punge til mødre 3. Micakids. Fri bevægelse for aktive børn Sportstøj til overvægtige børn 7

8 4. Heart of the old west Udstilling og foredrag 5. Sofiegraversen.dk Malerier og unika smykker 6. Frisør 7. Regnsskabsrådgivning 8. Rare Bird Unika tøjdesign til piger De 4 personer, som stoppede i projektet i efteråret 2011, var alle kontanthjælpsmodtagere, da de begyndte i projektet. Tre personer valgte at stoppe på baggrund af en erkendelse af, at de selv med støtte ikke har været i stand til at sætte handling bag deres ideer. Alle giver dog udtryk for, at de gennem projektet fået viden og indsigt, de kan gøre brug af fremover. Der blev givet rådgivning i forbindelse med at træffe valget, men beslutningen var deltagernes egen. Den sidste person er gået i gang med uddannelse indenfor den branche (transport) vedkommende forsøgte at etablere virksomhed indenfor. Personen modtager løn i forbindelse med uddannelsen, og betragtes derfor som selvforsørgende. STATUS PÅ PROJEKTETS SMARTE MÅL PÅ BRUGERNIVEAU I projektansøgningen er der opstillet en række SMARTE-mål kortsigtede såvel som langsigtede for hvilken effekt og hvilke resultater mikrolånsprogrammet har for deltagerne. Med udgangspunkt i dataindsamlingen følger her en kort gennemgang af status på de enkelte målsætninger rettet mod deltagerne. Oversigt over målsætninger og status i projektet Målsætning projektet skal Status 31. august 2012 på kort sigt give et antal udsatte mennesker mulighed for at starte deres egen selvstændige erhvervsvirksomhed og samtidig medvirke til at øge deltagerens sociale kapital. give deltagerne øget individuel empowerment og inklusion. give deltagerne forbedrede faglige kompetencer give deltagerne forbedrede sociale kompetencer 12 projektdeltagere har startet egen virksomhed og fået udbetalt mikrolån på DKK. Deltagerne har blandt andet gennem iværksætterkurset oplevet at overskride egne grænser og derigennem styrket selvtillid og tro på sig selv og egen virksomhed Deltagerne tager generelt mere initiativ og ansvar for egen situation fx for at få deres virksomheder godt fra start trods en langsommelig proces omkring udbetaling af mikrolån En deltager har på eget initiativ taget kontakt til en coach, som hjælper med sparring og udvikling i forbindelse med salg og virksomhedsdrift Deltagerne har gennemført otte ugers kursusforløb i regnskab og deltaget i informationsmøder om SKAT, moms og markedsføring samt deltaget i fire dages iværksætterkursus - og derigennem styrket deres faglige kompetencer De deltagere, der ikke er indstillet til mikrolån har også deltaget i faglige kurser og informationsmøder - og enkelte har opnået praktik eller ansættelse i andre virksomheder Mikrolånerne har deltaget i iværksætterkursus blandt andet med fokus på teamsamarbejde Mikrolånerne har desuden deltaget i netværksdannende aktiviteter og 8

9 give deltagerne øget social kapital give deltagerne øget mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse flere deltagere mødes løbende uafhængigt af projektets planlagte aktiviteter Flere deltagere mødes løbende og giver gensidig sparring og støtte. Der er etableret et socialt netværk mellem mikrolånerne Mikrolånernes status er ændret fra passive kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister til mennesker på vej til at realisere deres drømme om at blive selvstændige erhvervsdrivende 3 mikrolånere er selvforsørgende i egen virksomhed Én person er selvforsørgende gennem uddannelse De øvrige 5 virksomheder har alle indtjening Opsummerende kan det fremhæves, at 4 deltagere ud af 12 er selvforsørgende ved projektets ophør. 3 af disse personer i egen virksomhed etableret i forbindelse med projektet og én gennem løn ifm. uddannelse. Det skal i den forbindelse påpeges, at de fleste deltagere med førtidspension kæmper med en række udfordringer udover etablering og driften af virksomheden. Det betyder, at delvis eller fuld selvforsørgelse kun er realistisk på lang sigt. Af samtaler med førtidspensionister (se næste afsnit) fremgår dog meget tydeligt, at det at have startet egen virksomhed har meget stor betydning for selvværdet og identitetsfølelsen. Der er således ingen tvivl om, at projektets mere bløde mål indfries for denne gruppe. Den samfundsmæssige og samfundsøkonomiske gevinst ved at have førtidspensionister i gang med egen virksomhed frem for uvirksomhed bør også anerkendes i denne sammenhæng. 9

10 4. ET BLIK PÅ METODEN HVAD GØR FORSKELLEN? Mikrolån er et nyt tiltag i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det interessant at stille spørgsmålene: Hvad er det nye og anderledes i mikrolånsmodellen? Og hvad gør en forskel for projektdeltagerne? FORSKELLEN SET FRA EN KOMMUNAL VINKEL Den lokale projektmedarbejder har en række bud. For det første peger han på, at tilgangen til borgeren er særlig. Der er fokus på muligheder, drømme og selvansvar. En ofte brugt sætning er: du behøver ikke komme, hvis du ikke har lyst så er der bare mere tid til de andre. Men deltagerne er meget bevidste om, at hvis de ikke deltager, vil de ikke kunne modtage hjælp og støtte fra projektets side. På den måde kommer den enkeltes motivation i højsædet. Den enkelte deltager behandles med accept og respekt. Der stilles krav om deltagelse og om at møde op gentagne gange, for at få mulighed for at få mikrolån og ikke mindst hjælp og støtte fra en medarbejder, der tror på, at drømmen om selvstændig virksomhed kan blive en realitet. Desuden rummer alle projektets aktiviteter både et fagligt og et socialt aspekt, derfor vil der altid være noget at hente for deltagerne. Projektmedarbejderen fremhæver også hans ret til at sige nej til en deltager og sortere de uegnede fra tidligt i processen. Her skal det understreges, at den lokale projektmedarbejder har fokus på, at deltagerne selv siger fra. Ved at stille en række spørgsmål til deltagernes tanker omkring fremtiden og deltagelsen i projektet, kan deltagerne selv træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt projektet og mikrolån i virkeligheden er noget for dem om deres drømme er realiserbare. Frasorteringen sker således primært gennem deltagernes egne beslutninger. Derigennem tilstræbes, at de ikke lider nederlag ved at deltage i projektet. Muligheden for at vælge borgere fra, har den almindelige virksomhedskonsulent i Jobcenteret ikke nødvendigvis i samme grad. Mikrolån er ikke for alle det er den gængse beskæftigelsesindsats derimod. Derfor bliver både projektmedarbejderen og deltagerne i mikrolånsforløbet sat i en privilegeret situation - det danner grundlag for en ny relation mellem borger og system. Desuden styrkes deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer gennem deltagelse i særligt tilrettelagte kursusforløb og informationsmøder med anerkendte og dygtige undervisere. FORSKELLEN DELTAGERNES OPLEVELSE Som en del af erfaringsopsamlingen er der foretaget interview med mikrolånere på forskellige tidspunkter i projektforløbet både med deltagere, der har haft succes med virksomheden, og deltagere, som ikke har. Interviewene er foretaget i forbindelse med fire dages iværksætterkursus i februar 2011, midtvejsevaluering juni 2011, og i december-februar ud af 12 mikrolånere er interviewet undervejs i forløbet enkelte i flere omgange. I forbindelse med det intensive fire dages iværksætterkursus i februar 2011, fortalte nogle af mikrolånerne følgende om det særlige ved at deltage i projekt Mikrolån 2.0 og hvad de hver især havde fået - eller forventede at få - ud af forløbet: 10

11 Jeg har lært at se mine svage side på dette her kursus [iværksætterkurset]. Før havde jeg det med at svæve helt heroppe og kun se de gode ting og ikke se de dårlige ting. Så det har været rigtig positivt for mig. Den opbakning, der har været i at være med i dette her projekt, det er alfa omega for mig. Jeg er førtidspensionist. Det er min store drøm at slippe det. Jeg har været førtidspensionist i år. Om et år har jeg en indtægt, der gør at jeg ikke har samme stressniveau, som jeg har i dag. Jeg synes at det at være økonomisk presset giver stress. Der vil jeg gerne have en mere sikker økonomi Ved projektopstart ser mikrolånerne således projektet som en mulighed for at realisere deres drømme om at blive selvforsørgende og om at komme ud af det offentlige system, de i mange år har været afhængige af. Drømmen og muligheden bliver realiserbar, fordi de oplever at få opbakning og vejledning fra projektets side og fordi de arbejder med deres egne kompetencer på nye måder. På denne måde bekræfter interviewene projektmedarbejderens antagelser om, at projektet møder borgerne på en anderledes måde. I forbindelse med udarbejdelse af midtvejsrapport juni 2011 blev de to mikrolånere, der på det tidspunkt var kommet længst med deres virksomheder interviewet for at få en forståelse af, hvad der havde gjort, at netop de var kommet så langt. Den ene mikrolåner fortæller, at han havde gået med tanken om at blive selvstændig længe og at han derfor ringede til Jobcenteret i Aarhus Kommune, for at høre om der var mulighed for at få økonomisk støtte til at starte sin egen virksomhed. Derigennem kom han med i projektet. Han mener, at projektet er unikt, fordi det giver ham: Adgang til kapital et mikrolån som er en afgørende forudsætning for, at han kunne starte sin egen virksomhed. Hjælp til at starte virksomheden op fx støtte til at få et kørekort og mulighed for at få løbende rådgivning, sparring og faglig opkvalificering gennem fx regnskabskurset. Den anden mikrolåner havde ikke i samme omfang behov for lån, men det at kunne fastholde forsørgelsen i etableringsperioden har været en væsentlig faktor. Han supplerer med, at projektet har: Givet ham mod på at komme i gang. Fx har det haft stor betydning at få viden om regnskab, skat og moms. Det har skabt overblik og en god fornemmelse af hvad der skal til, når man har en virksomhed. Gjort ham mere aktiv og opsøgende. Både I forhold til at få nye og flere opgaver, og i forhold til at få mere viden om den branche han arbejder i - transportbranchen. Fx har mikrolåneren været meget god til at bruge sit netværk målrettet ift at få nye opgaver. På et personligt plan oplever mikrolåneren, at det at være med i projektet og starte egen virksomhed har gjort ham mere stabil som person. Han oplever, at han allerede har fået mange erfaringer, han kan trække på, og som han selv udtrykker det, man bliver mere voksen med tingene. 11

12 Begge mikrolånere peger på, at den lokale projektmedarbejder har et kæmpe netværk, som kan hjælpe mikrolånerne godt i gang og at det letter det pres, der i forvejen ligger på deres skuldre i forbindelse med virksomhedsopstart. Fx har projektmedarbejderens netværk givet mikrolånerne adgang til viden om og fordelagtige aftaler med forsikringsselskaber og revisionsselskaber. Med hensyn til iværksætterkurset der udgør et væsentligt element i mikrolånsmodellen fortæller den ene mikrolåner, at kurset har fået ham til at tænke over, hvordan han er som person. Han er fx blevet opmærksom på at være mere aktiv og udfarende i stedet for afventende. Mikrolåneren afslutter med, der er ikke noget, der kan blive stort, hvis ikke man knokler for det i et år eller to. Den anden mikrolåner fortæller om iværksætterkurset, at han umiddelbart efter kurset tænkte meget over de nye tilgange han var blevet introduceret til. Her understreger han især forståelsen af, hvad der sker, når der sker forandringer og hvordan man skaber nye muligheder for sig selv. Mikrolåneren fremhæver også sin egen indstilling og personlighed som en væsentlig årsag til, at han har formået at udnytte den hjælp, han har fået fra projekt Mikrolån til at komme hurtigt i gang med sin virksomhedsetablering. Han karakteriserer sig selv som typen, der handler. Derfor kastede han sig også ud i at finde kunder umiddelbart efter iværksætterkurset og det har givet pote. Her pointerer han dog også, at hans forretningsidé har været let at gå til: der skulle ikke så meget til at starte op for mit vedkommende. Bare nogle produkter, en støvsuger, nogle klude og viskestykker. Og så fik jeg nogle venner og bekendte til at køre for mig til at starte med Fra december til februar 2012 blev 5 mikrolånere interviewet, derudover blev der i forbindelse med netværksdag for mikrolånerne i februar 2012 sat fokus på udfordringer i forbindelse med at drive egen virksomhed og fastholdelse motivation og gåpåmod. I det følgende gives et sammendrag af 3 af interviewene med fokus på, hvordan mikrolånerne oplever, at det har gjort en forskel at være med i projektet. Hanne Hanne har været på førtidspension i flere år. Siden 2007 har hun arbejdet med børn fra et indianerreservat i USA. Det er der kommet en foto- og kulturformidlende udstilling ud af. Men for at kunne sætte udstillingen i produktion, var det nødvendigt med startkapital. Derfor blev hun en del af projekt Mikrolån. I 2011 har Hannes projekt fået en forrygende start. Hun har haft udstillinger i hhv. Norge, København og Aarhus. Hun har holdt oplæg for adskillige skoleklasser om udstillingen. Hun har haft en god omsætning og masser af medieomtale. Og der er mange flere opgaver i støbeskeen. Så fremtiden tegner lys og Hanne er fuld af energi og selvtillid efter den succesfulde start. Ifølge Hanne bygger succesen først og fremmest på, at hun har et godt produkt en flot produceret fotokunstudstilling, der sammen med hendes foredrag om indianernes liv og kultur er en oplagt måde at gøre historie- og geografibøgerne levende for skolebørn. Så fremover satser Hanne på flere oplæg for skoleklasser og udstillinger på biblioteker, børnekulturhuse mv. Hannes projekt har været undervejs før hun kom ind i projekt Mikrolån men mikrolånet og den tilknyttede sparring 12

13 og rådgivning undervejs har været kickstarteren. Lånet har givet hende mulighed for at producere udstillingen og rådgivningsaktiviteterne undervejs har rustet hende til at drive virksomheden. Særligt det 4 dages iværksætterkursus har været en stor hjælp ift. at arbejde med motivation, troen på succes og værktøjer til at lægge en strategi for virksomheden. Nu er målene, som Hanne satte på internatet, imidlertid indfriet (langt hurtigere end forventet) - så Hanne har skrevet endnu et coachingforløb med på sin ønskeseddel, for at få sparring til at lave en ny langsigtet strategi for virksomheden. Men hvordan kan en kvinde, der i flere år har været på førtidspension, knokle og have stor succes med egen virksomhed? Ifølge Hanne skyldes det først og fremmest, at hun gennem Mikrolån har fået mulighed for at arbejde med det hun brænder for og er god til og at hun selv kan tilrettelægge sin arbejdsdag. Om hun kommer helt ud af sin førtidspension er endnu uvist og under alle omstændigheder har det længere udsigter. Men det at drive egen virksomhed har stor betydning for hendes livskvalitet: Hun er i færd med at udleve sin drøm og har et meningsfyldt arbejde Et lån i trygge rammer betyder, at hun ikke har en sort sky af bekymringer omkring store afdrag på banklån hængende over hovedet Hendes netværk af sociale kontakter er udvidet, fordi hun driver virksomhed og hun har noget at byde ind med i sociale sammenhænge, fordi hendes liv har fået nyt indhold Hun definerer sig ikke som førtidspensionist - men har en identitet som selvstændig erhvervsdrivende Som Hanne siger: Det betyder noget, at man ikke bare er placeret på førtidspension, men at man har en rolle i samfundet. Julie Julie har gennem flere år været på førtidspension - men sideløbende designet, produceret og solgt smykker samt billedkunst gennem sin hjemmeside. Julie så projekt Mikrolån som chancen for at udvikle sit design og kunst fra hobby til egentlig levevej. Gennem de seneste par måneder har udviklingen af virksomheden taget fart. Hendes hjemmeside får flere og flere besøgende, den får mere og mere opmærksomhed og hun har haft lidt julesalg af sine smykker. Hun har også udstillet et udvalg af sine billeder på to gallerier dog har udstillingerne endnu ikke givet salg. I forbindelse med den anden udstilling har hun oplevet en vis modstand. Hun har udstillet en lille serie erotiske billeder, som udstillerne efterfølgende fandt stødende og valgte at tage ned uden at orientere Julie om det. Julie er selv overrasket over sin egen reaktion i den forbindelse. Hendes typiske reaktion ville være at gå ned og miste modet men i stedet har det givet hende ekstra blod på tanden, og hun ser det som et positivt tegn, at hendes billeder kan vække opsigt. Hun har mere mod på at eksponere sig selv og oplever stor opbakning fra alle omkring hende. Selvtilliden er i top og hun har stor tro på virksomhedens fremtid. Så der er uden tvivl sket en udvikling hos Julie gennem det sidste års tid. Dels har hun arbejdet meget med sig selv og med at tage udfordringer knyttet til sit privatliv op og det har givet hende fornyet energi, som hun kan bruge på sin virksomhed. Hun er optaget af at lægge offer-rollen fra sig og i stedet fokusere på det, der giver hende konstruktiv energi. Desuden bruger hun sin kæreste der selv er succesfuld selvstændig erhvervsdrivende som sparringspartner. Samtidig har hun gennem projekt Mikrolån fået: Muligheden for at tage sin virksomhed til et nyt niveau og er blevet klar over, hvor meget virksomheden betyder for hende at det er det vigtigste i hendes liv. En hjælp til at afklare med sig selv, hvad hun egentlig vil. Redskaber, som har hjulpet hende med at udvikle virksomheden særligt regnskabskurser, kurser i 13

14 forsikring, moms, skat mv. Og ikke mindst internatet med Peter Møhring (coach) som gav hende redskaber til at arbejde med motivation, ressourcer og kompetencer i udfordrende situationer alt sammen redskaber hun stadig bruger. En ifølge Julie uundværlig del af mikrolånsforløbet. Julie fortæller også, at: Når man er på førtidspension føles det tit som om man er opgivet af alle. Men pludselig får man følelsen at folk gerne vil en det godt og tror på en. Så får man også en ansvarsfølelse over for en selv og andre. Det er da også en vigtig ting hun tager med fra mikrolån: at hvis man vil være selvstændig og have succes er det op til en selv. Det næste stykke tid fokuserer Julie fokus på at hendes hjemmeside, design og kunst bliver synlig. Hun er optaget af synlighed og salg, for at komme et skridt videre og få en større omsætning. Desuden overvejer hun at søge ind på Kunstakademiet, for at blive dygtigere og få den anerkendelse, der følger med. Det har hun gennem den seneste tid fået mod på selvom hun er i tvivl om, hvorvidt hun kan gennemføre en uddannelse. Men siger samtidig: hvis jeg nogensinde skal gennemføre en uddannelse, så skal det være der for det er det jeg brænder for!. Det betyder dog ikke at hun vil opgive sin virksomhed den skal leve videre ved siden af studierne, for Julie vil være selvstændig erhvervsdrivende og klare sig selv uden overførselsindkomst fra det offentlige! Anders Anders har været på kontanthjælp og uden for arbejdsmarkedet gennem flere år. Han søgte i sin tid mikrolån til at starte op som selvstændig tekstforfatter og konceptudvikler til web og reklame. Efter seks måneder på forhøjet revalideringsydelse blev ydelsen forlænget med yderligere en måned med henblik på at konsolidere virksomheden. I dag er Anders dog uafklaret omkring sin situation. Af forskellige årsager fx manglende salg, finanskrise og sort uheld er det ifølge Anders ikke lykkedes at skaffe tilstrækkeligt mange kunder til at konsolidere virksomheden. Lige nu er spørgsmålet derfor, om Anders skal tilbage på kontanthjælp eller om han får mulighed for at leve en-to måneder af et tilgodehavende fra SU-styrelsen og geninvestere i sin virksomhed. Uanset hvad der sker, har Anders ikke opgivet tanken om at drive selvstændig virksomhed som tekstforfatter. Selvom han måske er nødsaget til at lukke sin virksomhed i nogle måneder har han et mål om at starte virksomheden op igen. Han er gennem de sidste måneder blevet en del erfaringer rigere: Væsentligst er, at det kræver systematik og masser af salg og opsøgende arbejde, hvis man skal skaffe kunder til sin virksomhed. Anders har fra start set projektet som alle tiders chance og hans deltagelse i projektet har udvidet hans netværk og gjort ham klogere på, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Desuden har han lært mere om sig selv og sine egne reaktioner i en ny og uvant situation som virksomhedsejer han har set hvad det kræver og hvor svært det kan være at sælge sig selv og sin virksomhed. Ifølge Anders kommer alle mikrolånerne ind i projektet med en historie og en bagage, hvor de har været en del af det kommunale system gennem længere tid. Men i Mikrolånsprojektet fokuseres der i stedet på mikrolånerne som virksomhedsejere og man bliver mødt med en stor velvilje, som sjældent opleves i et system, hvor man tit føler sig som et nummer i systemet som Anders siger. At være en del af mikrolånsprojektet har med andre ord betydet: Tro på en fremtid for Anderss virksomhed Udvikling af faglige kompetencer og erfaringer med, hvad det vil sige at drive selvstændig virksomhed En ny identitet som virksomhedsejer snarere end kontanthjælpsmodtager Styrket ønske om og tro på at komme ud af kontanthjælpssystemet på sigt Anders peger dog også på enkelte forslag til, hvordan projektets støtte og rådgivningsindsats kan forbedres. Fx mener han, at kommunen med fordel kan være opmærksom på at seks måneder er relativt kort tid til at opbygge en virksomhed særligt når de seks måneder også inkluderer en sommerferieperiode, hvor mange potentielle kunder 14

15 arbejder på lavt blus. Desuden kan kommunen og projektmedarbejderne forberede mikrolånerne bedre på at det kan tage tid at bringe alt papirarbejde i orden i forbindelse med lånetablering i en stor kommune med mange involverede så er skuffelsen mindre fra mikrolånernes side, når lånetableringen trækker ud. Anders fremtidsplaner er, at han gerne vil ud af systemet og kontanthjælpen, hvor han oplever at handlemulighederne er meget begrænsede. Tanken er at søge et job evt. et der ikke ligger i tråd med hans akademiske kompetencer - så han får en fast indkomst og mulighed for at drive sin virksomhed på deltidsbasis. Denne gang rustet af erfaringer og viden fra projektet. Fra interviewene kan generelt fremhæves, at projektet har givet: Netværk af sociale kontakter er udvidet, via virksomhedsdrift og man har noget at byde ind med i sociale sammenhænge, fordi livet har fået nyt indhold Tilegnelse af en række værktøjer, som kan bruges til at tackle udfordringer og uvante situationer i forskellige sammenhænge private såvel som arbejdsrelaterede. Redskaber, som har hjulpet med at udvikle virksomheden særligt regnskabskurser, kurser i forsikring, moms, skat mv. Og ikke mindst iværksætterinternatet, som gav redskaber til at arbejde med motivation, ressourcer og kompetencer i udfordrende situationer. Udvikling af faglige kompetencer og erfaringer med, hvad det vil sige at drive selvstændig virksomhed Et lån i trygge rammer betyder, at man ikke har en sort sky af bekymringer omkring store afdrag på banklån hængende over hovedet I interviewene peger deltagerne både på et stort personligt og et stort arbejdsmæssigt udbytte af deltagelse i projektet. Et helt gennemgående træk i interviewene er deltagernes oplevelse af at få en ny identitet som selvstændig erhvervsdrivende. Som en udtrykker det: Det betyder noget, at man ikke bare er placeret på førtidspension, men at man har en rolle i samfundet På det tidspunkt interviewene er foretaget havde mikrolånerne arbejdet omkring et halvt år med deres virksomheder og projektet nærmede sig sin afslutning. I løbet af efteråret var 4 personer faldet fra og igennem interviewene og samtalerne var det samtidig tydeligt, at der er en række udfordringer forbundet med at etablere egen virksomhed. Det handler især om: Salg og markedsføring Opskalering af produktion Fastholdelse af egen motivation og drive Arbejde alene og hjemme Det er derfor vigtigt at understrege, at mikrolånsmodellen ikke i sig selv sikrer mikrolånsvirksomhederne når det gælder produktion og salg agerer mikrolånsvirksomhederne på lige vilkår med andre virksomheder. Derfor er en god og let tilgængelig forretningsidé afgørende for virksomhedernes succes. 15

16 5. IMPLEMENTERING AF MIKROLÅN Sideløbende med de konkrete aktiviteter målrettet deltagerne i projektet blev der arbejdet med at videreudvikle og implementere en egentlig model for mikrolån, således at tiltaget efter projektophør kunne fortsætte i Aarhus Kommune som en del af kommunens beskæftigelsesindsats. I det første mikrolånsprojekt forløberen for nærværende Mikrolån blev det, som nævnt i indledningen, tydeligt at der var en række strukturelle problematikker, der udfordrede modellen og mikrolånernes mulighed for at etablere sig som selvstændige. Selvom Projekt Mikrolån 2.0 indledningsvist tog hånd om de strukturelle barrierer, der viste sig i første mikrolånsforløb, har der også i dette projektforløb vist sig en række udfordringer. Det gælder særligt udfordringer i forbindelse med Jobcenterets decentrale organisationsstruktur, der blandt andet har vanskeliggjort processen omkring udbetaling af lån til mikrolånerne. Sagbehandlingen har i den forbindelse trukket ud og vist sig at rumme flere barrierer end forventet. UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED SAGSBEHANDLING I forbindelse med midtvejsevalueringen i juni 2011 fremgik det tydeligt, at den største udfordring i forbindelse med udbetaling af mikrolånet har været, at sagsbehandlingen er en tidskrævende proces. Intentionen var, at sagsbehandlingen skulle være overstået og mikrolånene udbetalt senest en måned efter iværksætterkurset, for at udnytte at mikrolånernes motivation og selvtillid var i top, da de vendte hjem fra kurset. Men sådan gik det ikke. For det første var den oprindelige tanke, at sagsbehandlingstiden blev lettet ved at samle al sagsbehandling herunder udbetaling af mikrolån - hos én virksomhedskonsulent med grundig viden om projektet. I Aarhus Kommune er Jobcenteret imidlertid bygget op omkring en decentral struktur, der betyder at lånet skal udbetales af deltagernes individuelle ydelsessagsbehandler som er tilknyttet lokale centre. Her opstod en væsentlig udfordring, da informationen til de decentrale ydelsessagsbehandlere viste sig ikke at have været tilstrækkelig. Det betød, at projektet blev mødt med en vis usikkerhed og modstand fra de enkelte centre og sagsbehandlere og at udbetalingsprocessen derfor blev forsinket. Usikkerheden kom primært til udtryk gennem spørgsmål som: Er det lovligt at udbetale mikrolån? Jeg har brug for grundig information om modellen, inden jeg udbetaler mikrolån. Hvem har udgiften? Projektet eller lokale centre i Jobcenteret? Hvordan håndterer jeg rent teknisk udbetalingen af lånet? Der var på forhånd taget en ledelsesmæssig beslutning om at inddrage førtidspensionister i projektet, da de er en særdeles relevant målgruppe for mikrolån. Førtidspensionister bevarer førtidspensionen som forsørgelsesgrundlag ved opstart med mikrolån efter Aktivlovens 65. Selvom førtidspensionisterne allerede er sikret deres forsørgelsesgrundlag, er de omfattet af revalideringsbestemmelserne. Det, at de beholder deres pension, betyder, at de har bedre rammer for at etablere deres virksomhed. Eksempelvis 16

17 mister de ikke, ligesom revalidenderne, en forsørgelsesydelse efter seks-ni måneders virksomhedsetablering. De har således bedre tid til at konsolidere deres virksomheder og afbetale deres lån. Med andre ord var udfordringerne knyttet til udbetaling af mikrolån hovedsageligt et udslag af en decentral struktur i kommunen, som førte til: usikkerhed omkring mikrolånsmodellen og dens juridiske grundlag manglende information om model og procedurer manglende kendskab og ejerskab fra decentrale lederes side og usikkerhed omkring ressourcespørgsmål i forbindelse med udbetaling af mikrolån Udfordringerne blev håndteret med grundig information til decentrale ledere og ydelsessagsbehandlere en informationsproces, der forsinkede sagsbehandlingen væsentligt. Sagsbehandlingstiden blev yderligere forlænget, da informationen omkring de tekniske procedurer i forbindelse med udbetaling af lånet tilsyneladende var utilstrækkelig. Det betød, at flere lån blev udbetalt forkert som tilskud og at flere mikrolånere derfor modtog rykkerbreve for tilbagebetaling af lånet samme dag, som lånet var blevet udbetalt. Rykkerbrevene skabte stor frustration hos flere mikrolånere, der i forvejen var påvirkede af, at lånet ikke var blevet udbetalt pr. 1. april som lovet. OVERVEJELSER TIL FREMTIDIGE MIKROLÅNSFORLØB I forbindelse med håndtering af ovennævnte udfordringer er to løsningsmodeller blevet drøftet: 1) At der arbejdes med en model, hvor selvstændig virksomhed (herunder mikrolån) samles i én gruppe i Jobcentret. Gruppen tilknyttes en ydelsessagsbehandler. Gruppen/ydelsessagsbehandleren får kompetence til at bevilge mikrolånene. I denne model sikres et højt vidensniveau om selvstændig virksomhed, da det er de samme personer, der sidder med alle (eller mange) sager på dette område. Samtidig spares de decentrale enheder for at skulle udføre en opgave, der for den enkelte ydelsessagsbehandler vil være så sporadisk, at det er svært at sikre og fastholde tilstrækkelige viden. 2) At sikre grundig information til ydelsessagsbehandlere, der skal behandle mikrolånernes sager. Informationsgangen kan fx være: De decentrale ydelsessagsbehandlere modtager et brev, der tydeligt beskriver projektet og hvad det betyder for den enkelte ydelsessagsbehandler. Brevet indeholder desuden en invitation til at deltage i et møde om mikrolån. Der afholdes et møde med ydelsessagsbehandlere, hvor der gives grundig information om projektet og procedurer for udbetaling af mikrolån. Herunder ressourcespørgsmål og juridiske spørgsmål. I al information til ydelsessagsbehandlere, tydeliggøres ledelsesmæssig opbakning til at anvende mikrolånsmodellen. 17

18 Desuden understreges betydningen af en alliance mellem en virksomhedskonsulent/sagsbehandler og social- og erhvervsfaglig coach endnu en gang. Sagsbehandleren er fagligt bedre rustet til at håndtere de spørgsmål, der opstår i forbindelse med konkrete ydelser, fx udbetaling af mikrolån. Her er det desuden væsentligt, at sagsbehandleren er fortaler for projektet og har en vis pondus i systemet og dermed den nødvendige gennemslagskraft over for sine kollegaer. En anden overvejelse går på, hvordan mikrolånernes motivation og selvtillid bevares i ventetiden fra iværksætterkurset til sagsbehandlingen er overstået og mikrolånet udbetalt. For det første er det vigtigt, at såvel projektgruppen som mikrolånerne har realistiske forventninger til, hvornår mikrolånet vil blive udbetalt. Både i Mikrolån 1.0 og Mikrolån 2.0 har sagsbehandlingstiden været to måneder og det er tilsyneladende urealistisk at sagsbehandlingen kan ske hurtigere. Derfor vil det være en fordel at melde det klart ud til mikrolånerne, så de ikke skuffes over, at processen trækker ud. Det er også en overvejelse værd at styrke opmærksomheden på at bevare mikrolånernes motivation i mellemtiden fx gennem opfølgende møder eller sociale aktiviteter kort efter iværksætterkurset. De mange strukturelle og forvaltningmæssige udfordringer, som er opstået undervejs i projektperioden er blevet drøftet og langt hen af vejen løst af projektgruppen. Igennem projektperioden er der således fundet holdbare og implementerbare løsninger på en lang række juridiske og strukturelle barrierer for mikrolån, og der er udviklet en række redskaber, som kan bruges fremadrettet. Redskaberne kan downloades på KAN DET BETALE SIG? Ved afslutningen af projektet bad Socialt Udviklingscenter SUS CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, om at foretage beregninger af de økonomiske fordele og ulemper ved mikrolån. Med udgangspunkt i de omkostninger indsatsen har haft i Aarhus kommune viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst, hvis blot 6 % af deltagerne bliver selvforsørgende i en 5-årig periode. Det vil sige, at hvis 1,2 person ud af et hold på 20 borgere efterfølgende er selvforsørgende i 5 år, har investeringen tjent sig hjem. Notat med økonomiske beregninger kan downloades på FORMIDLING AF PROJEKTETS RESULTATER TIL ANDRE KOMMUNER Med henblik på projektets langsigtede mål - at skabe mulighed for, at mikrolån kan blive et blivende værktøj i indsatsen for socialt udsatte mennesker har der undervejs i projektperioden været opmærksomhed på at genere viden og redskaber, der også kan anvendes i andre kommuner. Der har samtidig undervejs i projektperioden været stor interesse omkring projektet både fra medier og andre kommuner. Projektet har således flere gange været omtalt i landsdækkende såvel som lokale nyhedsmedier, fx DR, TV2, Aarhus Stifttidende, Radio24syv. Socialt udviklingscenter SUS fik derfor en særlig bevilling fra Socialministeriet til at udbrede kendskabet til mikrolån. I denne forbindelse er der udarbejdet en håndbog for mikrolån, der beskriver modellen og giver en step by sted guide til, hvordan man som kommune kan komme i gang med mikrolån. Håndbogen samt redskaber udviklet i forbindelse med Mikrolån 2.0 kan downloades på 18

19 IMPLEMENTERING I AARHUS KOMMUNE I Aarhus kommune har man på baggrund af projektets gode erfaringer valgt at gøre mikrolån til et permanent tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Den social- og erhvervsfaglige medarbejder, som var ansat i projektet, er fra projektophør fastansat i kommunen til at videreføre tilbuddet. Der er blevet udpeget en tovholder for iværksættervirksomhed i hver afdeling, således at tilbuddet bredes ud i jobcenteret. Tovholdergruppen skal fungere som en samarbejdende enhed i jobcenteret på tværs af de eksisterende afdelinger. 19

20 6. KONKLUSION MIKROLÅN ET BLIVENDE VÆRKTØJ I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR SOCIALT UDSATTE MENNESKER? Evalueringen af projekt Mirkolån 2.0 viser, at mikrolån betaler sig som en del af beskæftigelsesindsatsen både for den enkelte borger og for kommunen. Evalueringen viser samtidig, at mikrolån ikke er for alle. Motivation, viljestyrke, kompetencer og ikke mindst en god forretningsidé er alle nødvendige ingredienser for, at det kan lade sig gøre at realisere drømmen om egen virksomhed. Vi har i projektet set, at mange udsatte borgere, mod gængs forventning, har eller kan udvikle disse egenskaber. Det skal dog også påpeges, at mikrolån er ikke en nem løsning. Det er vigtig at understrege, at mikrolånsindsatsen ikke alene har handlet om udlån af penge. Selve mikrolånet er blot en af mange komponenter, som indsatsen består af. Erfaringsopsamlingen fra projektet viser, at udover selve muligheden for at låne penge er der en række elementer, som er mindst lige så vigtige: At deltagerne for mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer fx moms, skat, markedsføring, mv At deltagerne har adgang til løbende og kvalificeret støtte og sparring både erhvervsmæssig og socialt At deltagerne motiveres og får redskaber til at gennemgå en personlig udvikling, hvor de i højere grad tager ansvar for eget liv og udvikling (personer der over en længere periode har været på kontanthjælp eller førtidspension vil ofte have behov for støtte til at komme ud af klientrollen) At deltagerne deltager i et fælles forløb hvor der er mulighed for sparring med ligesindede, at finde fælles løsninger og indgå i netværk med hinanden Formålet med Mikrolån 2.0 var på lang sigt at skabe mulighed for, at mikrolån kan blive et blivende værktøj i indsatsen for socialt udsatte mennesker også i andre kommuner. Evalueringen af projektet viser, at for nogle socialt udsatte borgere er det at etablere egen virksomhed en virksom vej ud af ledighed og en vej til øget livskvalitet. Mikrolån giver disse borgere denne mulighed. 20

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Forslag om forsøg med mikrolån i Aalborg.

Forslag om forsøg med mikrolån i Aalborg. Punkt 4. Forslag om forsøg med mikrolån i Aalborg. 2014-4855. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets drøftelse en model for, hvordan mikrolån kan etableres i Aalborg

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Ved Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen.

Ved Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Handleplan for øget brug af mikrolånsordningen Borgerrepræsentationen besluttede den

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats.

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. 22. maj 2014/CSTE Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. Projektbeskrivelse Projektets hovedformål er At forbedre uddannelsesgraden i Vordingborg Kommune At opkvalificere arbejdskraft til virksomhedernes

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

K^Si H Nørtoft Trivsel

K^Si H Nørtoft Trivsel K^Si H Nørtoft Trivsel,^'S en personlig relation W Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Faaborg-Midtfyn: "Proaktive Unge" Rette valg af uddannelse Ansøgeroplysninger: Nørtoft Trivsel Sdr. Højrupvejen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

VELKOMMEN - SPRING UD SOM SELVSTÆNDIG SOM SELVSTÆNDIG

VELKOMMEN - SPRING UD SOM SELVSTÆNDIG SOM SELVSTÆNDIG VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE Velkomst, Lene Lundquist og Birgitte Feldborg Modul 1 Iværksætteri i praksis - forretningsplanen Modul 2 Salgstræning for iværksættere Øvrige elementer Projekt og eksamen Udtalelser

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt? Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Forslag til ny opgave (driftsønske), budget

Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Budgetområde Titel Jobformidler til a-dagpengeområdet Nr.: ø 826-01 Helsingør Kommune har haft et fald i antal langtidsledige på a-dagpenge i 2015 på 21 % svarende til 47 personer. Sammenlignelige kommuner

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Projekt Ny start Evaluering december 2012

Projekt Ny start Evaluering december 2012 Projekt Ny start Evaluering december 2012 Baggrund Projektet blev etableret på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier i Rebild Kommune.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ANSØGNINGSSKEMA Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige Ansøgningen sendes til: Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Next step Projektperiode: 1.11.2011 31.12.2012 Målgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere