Det Lokale Beskæftigelsesråd

Transkript

1 Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Tirsdag den 28. oktober 2014 Mødetidspunkt: 15:15 Sluttidspunkt: 17:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M5 på rådhuset Søren Gytz Olesen, Mogens Lindhard, Anni Hartung, Ryan Poulsen, Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Ghita Tougaard, Henning Laursen, Niels Jørgen Moeslund, Seynab Handulle, Mette Selchau, Jeanette Winther, Svend Aage Møller Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Seynab Handulle, Jeanette Winther, Svend Aage Møller

2 Det Lokale Beskæftigelsesråd Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Økonomisk oversigt pr. 2. oktober Ansøgning om støtte til Skills Orientering om den kommende beskæftigelsesreform Fremtidigt partssamarbejde om beskæftigelsesindsatsen Status på ministermål oktober Meddelelser og gensidig orientering...9 Underskriftsside

3 Det Lokale Beskæftigelsesråd Økonomisk oversigt pr. 2. oktober 2014 Sagsnr.: 14/28944 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Som det fremgår af vedlagte bilag 1, er der en samlet bevilling på kr inklusive overførslen fra tidligere år. I alt er der disponeret kr i 2014, hvorefter der fortsat er kr til disposition resten af året. Pr. 2. oktober 2014 er der udbetalt kr BILAG 1 Åben Økonomisk oversigt LBR-midler oktober /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD DEN Fraværende: Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Niels Jørgen Moeslund, Seynab Handulle, Jeanette Winther, Svend Aage Møller Det Lokale Beskæftigelsesråd tager orienteringen til efterretning. 2

4 Det Lokale Beskæftigelsesråd Ansøgning om støtte til Skills Sagsnr.: 14/64860 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Mercantec søger Det Lokale Beskæftigelsesråd om støtte til finaledeltagelse for lokale folkeskoleklasser i Skills , der afvikles 9. januar 2015 i Bella Center. Der søges om tilskud på i alt kr. Finaledeltagerne findes gennem lokale kvalifikationsarrangementer, der afvikles i efteråret Vinderne herfra får muligheden for at deltage i finalearrangementet i Bella Center. Baggrund: Gennem flere år er der hvert år afholdt en landsdækkende konkurrence for erhvervsskoleelever, hvor der dystes i faglige færdigheder indenfor de enkelte fag. Konkurrencen har den overordnede titel Skills. I 2013 udviklede man et supplement til Skills, kaldet Skills-stafetten, hvor elever fra folkeskolerne fik mulighed for at prøve fagene på erhvervsskolerne af i en lignende konkurrence. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Viborg støttede dengang den lokale udvikling af dette koncept. Målet er at udbrede kendskabet til indholdet i erhvervsuddannelserne og dermed også inspirere flere til at vælge disse. Skills-stafetten afholdes i år for 8. klassetrin. Finalen afvikles sammen med erhvervsskolernes finale i Skills den 9. januar Budgettet for ansøgningen Det samlede budget for ansøgningen udgør kr, der dækker transport, forplejning, lærerdeltagelse samt forberedelse for op til 55 personer (to klasser). BILAG 1 Åben Ansøgning om støtte til Skills /14 INDSTILLING Formandskabet for Det Lokale Beskæftigelsesråd indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd tager stilling til det ansøgte. BESLUTNING I DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD DEN Fraværende: Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Seynab Handulle, Jeanette Winther, Svend Aage Møller Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilger tilskud til DM i Skills for skoleelever med det ansøgte beløb. Mette Selchau deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet. 3

5 Det Lokale Beskæftigelsesråd Orientering om den kommende beskæftigelsesreform Sagsnr.: 14/64948 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i juni 2014 et forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere. Reformen bygger til dels på det arbejde, som blev gennemført i det såkaldte Carsten Koch-udvalg i 2013 og begyndelsen af Reformen består af tre hovedelementer: justeringer i organiseringen af understøtning og opfølgning på indsatsen ændringer i selve indsatsen ændringer i refusions- og kompensationssystemet (incitamentsstrukturen) Som en del af regeringens lovprogram for folketingsåret 2014/2015 er der udarbejdet lovforslag om de 2 første elementer, som har været i høring i første halvdel af oktober, mens ændringerne i refusionsog kompensationssystemet først er planlagt som lovforslag i januar Der er dog også elementer i forliget, der ikke indgår i lovprogrammet, men som kan gennemføres administrativt, blot de nødvendige finanslovsbevillinger er til stede, f.eks. centralt udbudte efteruddannelsesforløb for jobkonsulenter og a-kassemedarbejdere. Justering i organiseringen af understøtning og opfølgning på indsatsen Lovforslaget, der vedrører organiseringen og understøtningen af indsatsen indeholder følgende hovedpunkter fra forliget: nyt servicekoncept for virksomheder og koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner, oprettelse af nationalt kontaktpunkt for virksomheder, ændret organisering og partsinddragelse, afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske bindinger, afskaffelse af muligheden for at pålægge et jobcenter at bruge anden aktør, pligten for kommunen til at offentliggøre enhedsomkostninger og statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser. Den mest synlige ændring er afskaffelsen af de nuværende lokale og regionale beskæftigelsesråd. Denne ændring sker sideløbende med en administrativ ændring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor de nuværende 4 beskæftigelsesregioner erstattes af 3 decentralt placerede afdelinger af styrelsen. Beskæftigelsesrådene erstattes af en række regionale arbejdsmarkedsråd sammensat efter nogenlunde samme principper som de hidtidige regionale beskæftigelsesråd. Opgaverne bliver især at understøtte indsatsen på tværs af kommunerne, men også sikre samarbejdet og koordinationen med a-kasser, VEU-centre og regionale Vækstfora. Herudover skal rådene udmønte varslingsindsatsen ved større afskedigelser samt andre opgaver, der indtil nu har været varetaget af de regionale eller lokale beskæftigelsesråd (f.eks. dispensation fra rimelighedskravet i forbindelse med virksomhedspraktik og nytteindsats). 4

6 Det Lokale Beskæftigelsesråd Som noget nyt inddrages de regionale kommunekontaktråd (KKR), der fremover skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. En anden ændring er de årlige beskæftigelsesplaner, hvor de udmeldte ministermål fremover vil være vejledende og ikke obligatoriske for kommunerne at forholde sig til i beskæftigelsesplanerne. Endvidere formaliseres det, at beskæftigelsesplanerne fremover kan have et flerårigt sigte og ikke som hidtil, hvor alle mål skulle følge kalenderåret. Ændringer i selve indsatsen Lovforslaget, der vedrører ændringerne i selve indsatsen, indeholder følgende hovedpunkter fra forliget: En individuel og tidlig indsats Mulighed for et reelt uddannelsesløft Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed Virksomhedsservice og jobformidling for så vidt angår et styrket fokus herpå i jobcentrene Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud En særlig indsats for langtidsledige Afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår, at strafrefusion ophæves, den ledige skal fremover kun have en plan, afbureaukratisering af offentligt løntilskud En enkel og mere effektiv administration via digitalisering Afskaffelse af G-dage Den mest markante ændring er afskaffelsen af pligten til aktivering senest hver 6. måned. Til gengæld fremrykkes det første aktiveringstilbud i forhold til hidtil, således at ledige under 30 år og over 50 år skal påbegynde aktiveringen seneste efter 3 måneders ledighed, mens øvrige skal påbegynde aktiveringen senest efter 6 måneders ledighed. Efter første tilbud kan iværksættes yderligere tilbud, hvis og når jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Den ledige har dog ikke længere en ret til mere end det første tilbud. Samtidig indføres et mere intensiveret kontaktforløb, med hyppigere samtaler. Til gengæld vil en del af samtalerne være fælles mellem jobcenter og a-kasse. BILAG 1 Åben Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen /14 2 Åben Beskrivelser af de enkelte punkter i aftale om beskæftigelsesreform /14 INDSTILLING Formandskabet for Det Lokale Beskæftigelsesråd indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD DEN Fraværende: Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Niels Jørgen Moeslund, Seynab Handulle, Jeanette Winther, Svend Aage Møller Det Lokale Beskæftigelsesråd tager orienteringen til efterretning. 5

7 Det Lokale Beskæftigelsesråd Fremtidigt partssamarbejde om beskæftigelsesindsatsen Sagsnr.: 14/49185 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Det Lokale Beskæftigelsesråd berørte på møde 8. maj 2014 kort problematikken omkring det lokale partssamarbejde. Umiddelbart opfordrede man til at overveje i hvilken form det lokale arbejde kunne fortsættes og udbygges i samarbejde med byrådspolitikerne, hvis nedlæggelsen af de lokale beskæftigelsesråd skulle blive en realitet. På rådets møde 19. august 2014 havde rådet en drøftelse af de muligheder, rådets medlemmer ser for det fremtidige lokale partssamarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune. Det blev foreslået, at Det Lokale Beskæftigelsesråd udformer et samlet dokument til byrådets medlemmer omkring Rådets virksomhed siden kommunalreformen for at vise værdien af partssamarbejdet for den kommunale indsats. Det blev ligeledes foreslået, at der i et fremtidigt partssamarbejde skulle skelnes mellem den direkte beskæftigelsesrettede indsats, og den mere socialt rettede indsats, som tidligere var de sociale koordinationsudvalgs kompetenceområde. Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at parternes input skal give værdi for indsatsen, og at etableringen af faste råd eller nævn skal give værdi. Måske kunne den samme værdi opnås med andre samarbejdsformer. BILAG 1 Åben Udkast til henvendelse til Byrådet vedrørende det fremtidige partssamarbejde /14 om beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune 2 Åben LBR Projektoversigt /14 INDSTILLING Formandskabet for Det Lokale Beskæftigelsesråd indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd drøfter det fremtidige lokale partssamarbejde. BESLUTNING I DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD DEN Fraværende: Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Seynab Handulle, Jeanette Winther, Svend Aage Møller Det Lokale Beskæftigelsesråd drøftede det fremtidige partssamarbejde. Rådet besluttede at fremsende en henvendelse til Byrådet gennem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Rådet opfordrer i henvendelsen til et fortsat lokalt partssamarbejde under en eller anden form, herunder at der afsættes midler til partssamarbejdets udvikling og supplering af den kommunale beskæftigelsesindsats i lighed med den pulje, som Det Lokale Beskæftigelsesråd har haft til rådighed fra en særlig finanslovsbevilling. Det tilrettede udkast til henvendelsen, samt oversigt over de LBR-finansierede aktiviteter i perioden vedlægges som bilag. 6

8 Det Lokale Beskæftigelsesråd Status på ministermål oktober 2014 Sagsnr.: 14/64920 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen har opgjort aktuel status på Viborg Kommunes udmøntning af målene for Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder for Opgørelserne er lavet på baggrund af tal fra Jobindsats.dk, der samler data fra en række statslige og kommunale registre med oplysninger om overførselsindkomster, ledighed og beskæftigelsesforhold. Data opgøres månedligt og seneste opgørelse omfatter perioden frem til august/september 2014 dog er målingen for ministermål 1 (uddannelsesgrad for unge) pt. suspenderet i Jobindsats.dk og målingen for ministermål 4 (samarbejdsgrad med virksomhederne) ikke opdateret for Der er i materialet lavet en sammenligning med kommuner med sammenlignelige rammevilkår ( klyngen ), der også anvendes som reference i bl.a. den årlige Resultatrevision. Klyngen udgøres fra 2014 af kommunerne Albertslund, Billund, Faxe, Frederikssund, Herlev, Herning, Hvidovre, Ikast- Brande, Kolding, Køge, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Silkeborg, Sorø, Stevns, Syddjurs, Tårnby/Dragør, Vallensbæk/Ishøj, Vejle og Aarhus. Uddannelsesgrad for unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør ikke længere dette ministermål, da de tekniske vanskeligheder ved at sammenkøre data fra uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet har vist sig at være en udfordring, som man ikke kan løse tilfredsstillende. En indikation på, at indsatsen peger den rigtige vej er, at der i 1. halvår 2014 totalt er sket et fald på ca. 6 % i antallet af unge under 30 år på offentlige ydelser i Viborg Kommune. For A- dagpengemodtagerne i aldersgruppen er faldet på mere end 21 % og for sygedagpengemodtagerne på 9 %. Også antallet af kontanthjælps-/uddannelseshjælpsmodtagere i aldersgruppen er mindre end i Tilgang til førtidspension Målingen opgøres som antallet af ny tilkendte førtidspensioner i opgørelsesmåneden samt de foregående 11 måneder lagt sammen. Efter det drastiske fald i målingen gennem 2013 er situationen nu normaliseret, og der ses i 2014 en lille stigning i antallet af ny tilkendelser. Det var også forventet i forbindelse med målfastsættelsen, idet måltallet for 2014 er fastsat højere end for Årsagen til dette er, at de første ressourceforløb vil blive afsluttet i 2014, og en del af disse vil have førtidspension som konklusion på den indsats, der er foretaget i ressourceforløbet. Også i de sammenlignelige kommuner er der sket en stabilisering der er en vis variation kommunerne imellem, hvor nogle har en lille stigning som i Viborg, mens andre fortsat udviser et fald. Langtidsledigheden Langtidsledigheden opgøres som det antal ledige dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere (herunder de unge under 30 år med kompetencegivende uddannelse), som har været ledige mindst 80 % af tiden indenfor de foregående 52 uger fra opgørelsestidspunktet. 7

9 Det Lokale Beskæftigelsesråd Det ses, at langtidsledigheden de seneste år har været faldende, og nu er et stykke under det niveau, der er målet for december Ligeledes ses det, at udviklingen noget gunstigere i Viborg end i klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Samarbejdsgraden opgøres som andelen af virksomheder i kommunen med mindst 2 beskæftigede (f.eks. ejer og en ansat), som indenfor kalenderåret har samarbejdet med jobcentret om beskæftigelsesordninger som løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge med forudgående ledighed fleksjob osv. Der måles både på virksomheder, der samarbejder med jobcenter i samme kommune, og virksomheder der samarbejder med jobcentre i flere kommuner. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke foretaget opdateringer af målingerne i 2014, og de seneste data er derfor de, der blev anvendt til Resultatrevision 2013, som Det Lokale Beskæftigelsesråd behandlede på mødet 8. maj. BILAG 1 Åben Tilgang til førtidspension - opgjort oktober /14 2 Åben Langtidsledigheden - opgjort oktober /14 INDSTILLING Formandskabet for Det Lokale Beskæftigelsesråd indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd tager indstillingen til efterretning. BESLUTNING I DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD DEN Fraværende: Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Seynab Handulle, Jeanette Winther, Svend Aage Møller Det Lokale Beskæftigelsesråd tager orienteringen til efterretning. 8

10 Det Lokale Beskæftigelsesråd Meddelelser og gensidig orientering Sagsnr.: 14/9276 Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Se vedlagte bilag. BILAG 1 Åben Mødekalender 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd /14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD DEN Fraværende: Karsten Christiansen, Anders Kristian Kristensen, Seynab Handulle, Jeanette Winther, Svend Aage Møller Mødetidspunktet for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 11. december rykkes til kl Sekretariatet finder en egnet lokalitet til mødet og efterfølgende spisning. 9

11 Det Lokale Beskæftigelsesråd Underskriftsside Søren Gytz Olesen Mogens Lindhard Anni Hartung Ryan Poulsen Karsten Christiansen Anders Kristian Kristensen Ghita Tougaard Henning Laursen Niels Jørgen Moeslund Seynab Handulle Mette Selchau Jeanette Winther Svend Aage Møller 10

12 Bilag: 1.1. Økonomisk oversigt LBR-midler oktober 2014 Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 28. oktober Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

13 Nye ansøgninger Ansøger Ansøgt 2014 Skills for folkeskoleelever Mercantec Bevilliget på dette møde Ansøgt 2015 Ansøgt 2016 Ansøgt 2017 I alt Projekter, der er godkendte Ansøger Forventet Forbrug Forbrugt pr. 2.okt. Reserveret 2015 Reserveret 2016 Bevilling i Vores Købmand Skelhøje Skelhøje Købmandsgaard Samarbejdskonference LO og FTF Industriens uddannelser - Fremtidens uddannelser DS Håndværk og Industri Fletflader mellem lønnede og frivillige mentorer SINDs Pårørenderådgivning Jobrotation version 2.0 Jobcenter Viborg Mestring - en vej til uddannelseshåndtering Mercantec Skolen på Job Børn & Unge Reserveret 2017 I alt , , , Total , Bevilling 0 0, Supplerende bevilling ,00 Overført fra tidligere år , I alt til disposition , Forventet restbeløb , Max. overførsel til næste år 0 0, /- i forhold til 25% overførsel ,

14 Bilag: 2.1. Ansøgning om støtte til Skills Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 28. oktober Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

15 SKILLS - en vej til flere faglærte Indledning: Mercantec har gennem de seneste år haft stor succes med at gennemføre SKILLSarrangementer for folkeskoleelever fra Viborg kommune. De vindende klasser går videre til DM i SKILLS og i år skal dette foregå i Bella Center i København. Både det lokale og det nationale arrangement har stor betydning for elevernes oplevelse af erhvervsskolerne og af job- og uddannelsesmulighederne indenfor erhvervsuddannelserne. Der ansøges om støtte til rejse og forplejning til de vindende skoleklasser samt lærerudgifter. Ansøgte beløb Kr Baggrund: SKILLS er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor folkeskoleelever inviteres til at besøge en erhvervsskole og deltage i forskellige konkurrencer. I år afholdes SKILLS d. 21. oktober. SKILLS 2013: Der blev dystet på både teknik, motorik, præcision og samarbejde, da Mercantec i 2013 afholdt skolemesterskaber i SKILLS for alle 9. klasser i Viborg kommune Mere end klasseelever fra otte forskellige skoler i Viborg Kommune fik mulighed for at stifte bekendtskab med de mange forskellige fag og erhvervsuddannelser på Mercantec. På dagen var Mercantecs kantine for en stund omdannet til en stor konkurrencehal, fyldt med hujende og heppende folkeelever som forsøgte at heppe deres klassekammerater til sejr. Konkurrencen blev afholdt som en stafet, hvor tre hold á tre elever på tid konkurrerede på deres færdigheder i en række små faglige opgaver, der hver især relatererede til Mercantecs erhvervsuddannelser. Eleverne skulle forbinde et elektronisk kredsløb til et bilhorn (AutoTeknisk Center), gætte virksomhedslogoer (Handelsskolen Viborg), samle en træknude (Byggetek), sammenføje en vandlås (MetalCraft) og til sidst piske æggehvider stive ved håndkraft (Hotel- og Restaurantskolen). I finalen kom alle færdigheder i spil, da de fire tilbageværende hold skulle samle en IKEA-reol på tid - under kyndig supervision af Mercantecs elever og undervisere, der dagen igennem fungerede som dommere. Til sidst endte 9.b. på Nordre Skole og 9.b. på Frederiks Skole med at løbe af med sejren. 1

16 De to vindende klasser fra SKILLS i 2013 kunne fortsætte til den store landsdækkende finale i Aalborg januar 2014, hvor både æren og mange flotte præmier var på spil. DM i SKILLS: Skolemesterskaberne i SKILLS er en del af DM i SKILLS, som er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 260 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes der en stafet for en række 8. klasser. Skills Stafetten som er i fuld gang over hele landet. Over elever kommer igennem konkurrencen i løbet af efteråret Finalen finder sted under DM i SKILLS i Bella Center d. 9. januar Begrundelse: Skolemesterskaberne i SKILLS er en anderledes form for vejledning for eleverne, en praktisk måde for dem at stifte bekendtskab med, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse på en erhvervsskole. Eleverne får bragt deres egne færdigheder i spil i forhold til nogle konkrete og håndgribelige opgaver, som på den ene eller anden måde afspejler de fag som eleverne på erhvervsskolerne møder i deres dagligdag. Der er stor brug for at vejlede elever fra folkeskolen om mulighederne indenfor erhvervsuddannelserne. Vi kan se frem til en fremtid med stor mangel på faglært arbejdskraft, hvis det ikke lykkedes os at få vendt tendensen til at unge vælger gymnasiet og fravælger erhvervsuddannelserne. Ud over problematikken omkring praktikpladser er den største forhindring manglende kendskab til job- og uddannelsesmuligheder indenfor erhvervsuddannelserne. Et arrangement som SKILLS kan sammen med andre vejledningsaktiviteter bidrage til at flere unge vælger de tekniske uddannelser. I Viborg kommune vælger 14 % af en skoleårgang en erhvervsuddannelse. Regeringens mål er at mindst 30 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i Udsigten til at kunne deltage i DM i SKILLS er en vigtig del af de lokale SKILLS aktiviteter og er med til at skabe spænding og engagementet blandt de deltagende elever. De deltagende folkeskoler eller Mercantec har ikke muligheder for at afholde udgifterne til denne deltagelse og en eventuel deltagelse er afhængig af ekstern medfinansiering. Elevernes oplevelser på turen formidles videre, således at ikke kun de vindende klasser oplever finalen, men at alle deltagende skoler følger med og er engageret. Der oprettes en Facebook-side omkring DM i SKILLS og med live transmission fra konkurrencerne i København bliver der mulighed for, at alle lokale skoler kan heppe med. Siden vil endvidere lægge op til en række aktiviteter på skolerne før og efter arrangementet i København 2

17 Af hensyn til budgettet og skolernes øvrige planlægning kalkuleres der kun med deltagelse en dag i arrangementet (Fredag). Det betyder at det er ud og hjem samme dag.. Deltagere: To skoleklasser og lærere. Max. 55 personer. Budget Transport Bus, broafgift o.a Forplejning, frokost og aften for 55 personer Medarbejder Mercantec Før/under/efter timer a 299,-kr PR- materialer til skoler Dækning af løn til ledsagende lærere fra Folkeskolen 2 x 15 timer x 299,-kr Administration Afrapportering 20 timer á 299,-kr I alt

18 Bilag: 3.1. Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 28. oktober Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

19 18. juni 2014 Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en reform af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere. Beskæftigelsesindsatsen skal til enhver tid understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Aftalepartierne er enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og a-kasserne fortsat afholder den indledende CV samtale samt løbende rådighedsvurdering. Reformen har som mål, at: Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. En individuel og tidlig indsats Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have en individuel og meningsfuld indsats med et klart jobsigte, og at indsatsen igangsættes tidligere end i dag særligt med henblik på at forebygge langtidsledighed. Lediges kontakt med beskæftigelsessystemet skal samtidig være koordineret og sammenhængende.

20 Et fælles og intensiveret kontaktforløb Ledige skal inden for de første to uger til en samtale i a-kassen, hvor deres CV skal godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder en personlig plan for den ledige blandt andet med beskrivelse af den lediges situation, herunder for eksempel ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, uformelle kompetencer mv. Alle ledige deltager inden tre til seks ugers ledighed i en fælles samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger. Herefter skal alle ledige i de første seks måneder have et intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i jobcentret. A-kassen deltager i en fælles samtale, der afholdes i jobcentret i 5. eller 6. ledighedsmåned, og afholder som i dag to rådighedssamtaler inden for de første seks måneders ledighed. Samarbejdet mellem jobcenter og a-kassen omkring det intensiverede kontaktforløb understøttes blandt andet ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan, og ved at der afholdes fælles samtaler. Ligeledes vil jobloggen understøtte et tæt samarbejde mellem jobcenter og a-kasse. Samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for den enkelte ledige med mere kontakt de første måneder. Samtidig lempes kravene om frister, så samtalerne kan udskydes med op til to uger. Efter de første seks måneders ledighed er der samtaler i jobcentret ca. hver tredje måned og rådighedssamtaler i a-kassen efter behov. Alle ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Jobcentrene beslutter iværksættelse af aktive tilbud. For at målrette indsatsen får alle ledige fremover ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed skal ledige ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned. Ledige på år får ret og pligt tilbuddet senest efter seks måneders sammenlagt ledighed. For denne aldersgruppe betyder det, at det aktive tilbud fremrykkes, idet tilbuddet i dag først gives efter senest ni måneders sammenlagt ledighed. Ledige under 30 år skal som i dag have påbegyndt ret og pligt tilbuddet efter tre måneders sammenlagt ledighed. Ledige på 50 år og derover skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed have et aktivt tilbud. For denne gruppe skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på direkte jobformidling og virksomhedskontakt. Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud tidligere, hvis de vurderer, at det kan være relevant for den ledige. 2

21 Individuel indsats fokus på virksomhedsrettede tilbud I dialog med den enkelte ledige vurderer jobcentret, hvilket indhold der er relevant i forhold til ret og pligt tilbuddet, der som i dag skal have en varighed af minimum to uger. Jobcentret kan frit anvende alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, men skal have særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud. Ledige får mulighed for selv at finde et virksomhedsrettet tilbud og får ret til tilbuddet, hvis det lykkes, og reglerne ellers er overholdt. Jobcentret og den ledige kan aftale yderligere aktive tilbud samt supplerende jobsøgningsaktiviteter, og derudover kan jobcentret altid igangsætte et ekstra tilbud efter behov, som den ledige har pligt til at deltage i. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra de nuværende 50 til 0 procent for dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver op til 50 procent lige som i dag. En fjernelse af driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job. I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes en pulje på 20 mio. kr. årligt til at understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer. Mulighed for et reelt uddannelsesløft Aftalepartierne er enige om, at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest kompetencer. Samtidig skal der være større fokus på reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den hidtidige ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten til seks ugers jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og ledige kan kun deltage i ét samlet kursusforløb. Såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige anmoder om det. Her kan jobcentret rådgive og vejlede om valg af uddannelse fra positivlisten. 3

22 For at sikre reelt jobrettede tilbud udarbejdes der en landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse, der fastsætter, hvilke kurser det er muligt at få i ordningen. Positivlisten fastlægges med afsæt i de nuværende AMU-kurser samt relevante uddannelsestilbud til KVU ere i form af udvalgte kurser på akademiniveau. Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. Regional uddannelsespulje Der afsættes en regional uddannelsespulje på samlet 100 mio. kr. årligt, så flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Kommunerne kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste. Der udarbejdes regionale positivlister for puljen blandt andet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og i samarbejde med fx VEU-centrene og andre uddannelsesudbydere, jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. Derudover skal de regionale positivlister drøftes og godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Der skal være mulighed for, at den regionale positivliste kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Pulje til uddannelsesløft Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. årligt, så ledige med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Puljen giver mulighed for, at ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden. Puljen omfatter ledige, der tilstrækkelig erhvervserfaring til at påbegynde et uddannelsesforløb i spor 1 og spor 2 med skolepraktik på den nye erhvervsuddannelse for voksne. Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 procent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats, og den ledige fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet Det er jobcentret, der i dialog med den ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal igangsættes, og hvad indholdet skal være. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Ledige, der deltager i et uddannelsesforløb, skal efter 16 måneders ledighed have en samtale i jobcenteret med henblik på at komme i job efter endt uddannelse. 4

23 Målrettet og styrket voksenlærlingeordning Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede, da de har størst uddannelsesbehov. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. For ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse forudsætter det 12 måneders forudgående ledighed, hvis arbejdspladsen skal have tilskuddet. Tilskuddet til virksomheder, som ansætter en ledig som voksenlærling, forhøjes fra 30 kr. til 40 kr. i timen. Tilskudsperioden udvides samtidig for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, så virksomhederne kan få tilskud under hele uddannelsesforløbet. Samtidig får alle virksomheder uanset branche mulighed for at modtage tilskud for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Det betyder, at ordningen for ledige afkobles arbejdsmarkedsbalancen. Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på 25 år, hvilket er i overensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regnekurser af jobcentret, hvis den ledige selv efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det. Kurset kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU). Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes altid for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen påpeger problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering med henblik på uddannelse og job, hvor de kan få vurderet og få papir på deres uformelle kvalifikationer opnået via erhvervsdeltagelse. Realkompetencevurderingen finansieres af jobcentret og foretages af en ordinær uddannelsesinstitution under enten voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelses- ( EUD) eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Evaluering af effekten af uddannelsesløftet Det er afgørende, at uddannelsesinitiativerne i reformen har den tilsigtede virkning og således styrker lediges langsigtede tilknytning til arbejdsmarkedet. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal foretages en omfattende effektevaluering af alle uddannelsesinitiativerne, som blandt andet skal belyse beskæftigelses- og løneffekter. Nogle af initiativerne er længerevarende forløb, og beskæftigelsesvirkningerne vil derfor først slå igennem på længere sigt. Fx forventes et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært at have en varighed på mellem ½ og 1½ år, mens voksenlærlingeforløbene forventes at have en varighed på 2 år. 5

24 Der afsættes 10 mio. kr. i perioden fra til en effektevaluering af hvert af uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte resultaterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at komme i arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte ledige følger et behov for styrket opfølgning på rådighed. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog Ledige skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, der giver den ledige overblik over egen jobsøgning. Jobloggen skal også bruges til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning, og til at vurdere om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning. Ledige har selv ansvaret for at registrere egne jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. A-kassen og jobcentret får adgang til oplysningerne, så de kan følge med i den lediges jobsøgning og bedst muligt kan målrette vejledningen til den enkelte. A-kassen skal samtidig bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte ledige søger tilstrækkeligt til at leve op til rådighedskravene, og a-kassen skal på den baggrund følge målrettet op over for de ledige, som enten ikke bruger jobloggen eller søger job, som de skal. Ledige booker samtalerne Ledige får selv ansvaret for at booke samtaler med jobcentret og a-kassen og melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter via jobnet.dk. Jobcentret og a-kassen skal give relevant vejledning til ledige om selvbookingsystemet, og de kan fratage ledige retten til selv at booke samtaler, hvis det vurderes, at den enkelte ikke kan administrere det. Samtaler, hvor både jobcentret og a-kassen skal deltage, skal indkaldes af jobcentret. Styrkede muligheder for opfølgning på rådighed Med jobloggen og det intensive kontaktforløb bliver der styrkede muligheder for, at jobcentre og a-kasser løbende kan følge med i den lediges jobsøgning Jobcentrene får samtidig mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at den ledige ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats. 6

25 Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet. Virksomhedsservice og jobformidling Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen i langt højere grad skal have fokus på landets virksomheder. Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Jobcentrene skal fremadrettet have jobformidling som en del af deres kerneopgaver. Det kan dreje sig om hjælp til at rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe virksomhederne med at oprette relevante uddannelses- og opkvalificeringsforløb til nyansatte medarbejdere herunder opkvalificeringsjob. Derudover skal jobcentrene tilbyde virksomhederne hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejdere. Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten, så virksomheder hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere arbejdskraft. Samarbejdet på tværs af kommunegrænser skal understøtte, at hvert jobcenter hurtigt følger op, når en virksomhed henvender sig med et konkret behov for arbejdskraft. Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet. Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med store landsdækkende virksomheder om de overordnede rammer for service og sikre, at virksomhedernes ønsker til beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentre. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud Aftalepartierne er enige om, at de virksomhedsrettede tilbud skal bruges bedre, så flere ledige får styrket deres erhvervserfaringer, netværk og relationer på arbejdsmarkedet. Målretning af lønstilskud Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes, og reglerne for offentligt og privat løntilskud skal i højere grad harmoniseres. 7

26 Det indebærer, at kvote- og sanktionssystemet for offentligt løntilskud afskaffes, løntilskudssatsen til det offentlige reduceres fra de nuværende 141,02 kr. pr. time til 105,96 kr. pr. time, og at løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud forenkles. Samtidig indføres der en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag gælder for private løntilskud. Derudover ændres varigheden af et privat løntilskud fra de nuværende maksimalt 12 måneder til maksimalt seks måneder. Herudover ændres varigheden for offentlige løntilskud fra de nuværende maksimale seks måneder til fire måneder for dagpengemodtagere. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter De to eksisterende jobrotationsordninger målrettes, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Varigheden af et jobrotationsvikariat for ledige bliver afkortet fra 12 måneder til maksimalt seks måneder, kravet til forudgående ledighed hæves fra tre til seks måneder, og statsrefusionen til kommunerne reduceres fra de nuværende 100 procent til 60 procent. Samtidig bliver muligheden for at kombinere elev- og lærlingeforløb med ansættelse af jobrotationsvikar i jobrotationsforløb afskaffet permane nt. Endelig hæves rammebevillingen på den særlige jobrotationsordning, der er målrettet ledige med en videregående uddannelse, med 200 mio. kr. årligt. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender Ledige dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for fire uger, for dermed at få mere erhvervserfaring at søge videre på. Samtidig forlænges trainee-indsatsen for nyuddannede inden for AC-området og FTF-området i en toårig periode. En særlig indsats for langtidsledige Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en effektiv og målrettet indsats for ledige sidst i dagpengeperioden. Styrket indsats sidst i dagpengeperioden Jobcentret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats og jobsøgningsstøtte i den sidste del af dagpengeperioden. Den styrkede indsats sættes i værk efter 16 måneders ledighed, hvor der afholdes en supplerende samtale i jobcentret med det formål at revurdere indsatsen til den ledige. A-kassen deltager i samtalen. Indsatsen kan fx være tilbud om en personlig jobformidler samt et kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, hvor den ledige samtidig kan få tilknyttet en jobkontaktperson i virksomheden. 8

27 Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i risiko for langtidsledighed Der gennemføres et udviklingsarbejde i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne med fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for ledige i risiko for langtidsledighed. Gennem erfaringsopsamling kortlægges blandt andet det udbytterige samtaleforløb, de gode jobstøtteaktiviteter og håndtering af ledige, der mangler motivation. Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år, herunder forsøg med særlig fokus på jobformidling. Kompetenceudvikling for jobkonsulenter Aftalepartierne er enige om, at ledige skal mødes af et professionelt beskæftigelsessystem, og at der afsættes betydelige ressourcer til at give jobkonsulenterne mere efteruddannelse og kompetenceudvikling, så de kan løfte de nye opgaver, der følger med reformen. Der afsættes i alt 150 mio. kr. i perioden til kompetenceudvikling og videreuddannelse af jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre. Kommunerne og a-kasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen og inddrages i kortlægningen af behovet. Der udvikles samtidig et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte og guide tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og a-kasserne, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkeltes forudsætninger. Flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler Aftalepartierne er enige om, kommunerne skal have styrkede incitamenter og større frihedsgrader til at tilrettelægge en meningsfuld indsats for den enkelte ledige. Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres Beskæftigelsesindsatsen afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne bliver forenklet, og der sikres mere effektive arbejdsgange. Det drejer sig blandt andet om, at de centrale love på beskæftigelsesområdet gennemskrives, og at offentligt løntilskud afbureaukratiseres. Enkel og mere effektiv administration via digitalisering Bedre brug af digitale værktøjer skal sikre mere enkle arbejdsprocesser i kommunerne og forbedre mulighederne for mere effektiv styring af indsatsen. Administrationen af voksenlærlingeordningen digitaliseres, formkravene i forhold til befordringsgodtgørelsen afskaffes, og ledige skal selv booke deres samtaler digitalt. 9

28 Bedre organisering og styrket partsinddragelse Aftalepartierne er enige om at styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænserne, forenkle partsinddragelsen, og at arbejdsmarkedets parter inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Samtidig er der enighed om, at der er behov for, at staten i højere grad understøtter kommunerne med implementering af reformer på beskæftigelsesområdet. Styrket og forenklet partsinddragelse Arbejdsmarkedets parter skal være med til at sikre, at der sker en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner og a-kasser med fx VEU-centre og de regionale vækstfora. Der oprettes nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hvert sit arbejdskraftopland. Aftalepartierne er enige om, at antallet af regionale arbejdsmarkedsråd og den præcise geografiske opdeling af de nye råd drøftes med arbejdsmarkedets parter og forligskredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det. Et stærkere tværkommunalt samarbejde Kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem Kommunekontaktråd (KKR) for at styrke det tværkommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. En mere entydig og effektiv organisering Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og tre decentrale arbejdsmarkedskontorer, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde. De decentrale arbejdsmarkedskontorer skal ligeledes sekretariatsbetjene de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd. Afskaffelse af G-dage Forligspartierne er enige om gradvist at afskaffe arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (de såkaldte G-dage) for personer med mindre end 3 måneders ansættelse. En afskaffelse vil betyde, at der udbetales arbejdsløshedsdagpenge for de dage, hvor der tidligere blev udbetalt G-dage fra en arbejdsgiver. Der er enighed om at afskaffe en G-dag fra 2015 og yderligere en i 2017 og den sidste i 2018, således at G-dage for personer med mindre end 3 måneders ansættelse er afskaffet fra Forslaget indebærer fuldt indfaset merudgifter på 60 mio. kr. årligt. Reform af refusionssystemet Som led i den samlede beskæftigelsesreform gennemføres med virkning fra 2016 den af regeringen foreslåede refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Provenuet fra effekterne af refusionsomlægningen udgør i alt 2,1 mia. kr. i perioden , jf. skitse til Vækstpakke Det vil være op til regeringen i næste valgperiode at tage stilling til den konkrete anvendelse. 10

29 Forligskredsen er enig om, at omlægningen skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imødegår de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen, og som tager hensyn til kommunernes forskellige befolkningssammensætning. Tilpasningerne forudsættes at omfatte tre elementer, således som det er fremlagt. For det første en initial tilpasning af udligningssystemet fra 2016, der øger udligningsniveauet, hæver overudligningsgrænsen og forstærker udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud indenfor rammerne af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. For det andet en midlertidig kompensationsordning. Og for det tredje en yderligere tilpasning af tilskuds- og udligningssystemet, som håndterer de langsigtede byrdemæssige ændringer fra Ændringerne sker på baggrund af et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægning og udligningsændringer i august 2014 med henblik på fremsættelse af lovforslag i samlingen Ikrafttrædelse Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen sker i efteråret 2014 med henblik på vedtagelse inden 1. januar Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft den 1. juli 2015 med følgende undtagelser, der træder i kraft den 1. januar 2015: Afskaffelse af gentagen aktivering Omlægning af driftsrefusion Regional pulje Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Målrettet voksenlærlingeordning Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Målretning af offentligt og privat løntilskud Jobrotation Virksomhedspraktik og trainee-indsats Styrket indsats sidst i ledighedsperioden Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed En mere entydig og effektiv organisering Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser Den nuværende suspension af strafrefusionen udløber den 29. december 2014, hvorfor afskaffelsen heraf skal træde i kraft samme dato. Desuden er der følgende undtagelser: Joblog implementeres trinvis med fuld indfasning primo Selvbooking træder fuldt i kraft primo Digitalisering af voksenlærlingeordningen træder i kraft medio Afklaringsværktøjet bliver trinvis implementeret, hvor første version vil være klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar Økonomi Aftalen om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en omprioritering af ressourcerne på beskæftigelsesområdet for at understøtte en mere effektiv 11