- PDF Gratis download

Transkript

1 F17 SV: Kursus 2: Social risici, frygt og tryghed Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Socialvidenskab, B1 Fagmodulskursus Tilmelding via STADS selvbetjening fra den 28. oktober til den 15. november 2015: Link til STADS selvbetjening Spørgsmål vedrørende tilmelding kan rettes til, Kursus- og studieadministratorer i hus 21.2, Telefon: / Sam-kursusadmin@ruc.dk Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Torsdage fra Ændringer kan forekomme. Undervisningssted Forudsætninger Store auditorium i 01 Anbefalede faglige forudsætninger Inden påbegyndelse af dette fagmodul forudsættes den studerende at have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer svarende til: Basiskursus 2: Grundkursus i sociologi, som er obligatorisk for studerende indskrevet på Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse. Andre studerende kan tilegne sig tilsvarende via deltagelse i valgkurset: Grundkursus i sociologi. Kursets litteratur kan være på engelsk og nordiske sprog, hvorfor den studerende forudsættes at have læsefærdighed på disse sprog Formål 1. Formålet med fagmodulet SV-B1 i socialvidenskab er, at: sætte den studerende i stand til at anvende centrale og teorier og metoder indenfor Socialvidenskab selvstændigt og tværvidenskabeligt. give den studerende en forståelse af en tværvidenskabelig tilgang, herunder politologiske, økonomiske, juridiske og sociologiske aspekter af det socialvidenskabelige felt. udvikle den studerendes færdigheder knyttet til projektarbejdsformen, herunder samarbejdsevne og evne til projektledelse, evne til at overskue komplekse problemstillinger, indsamle og bearbejde relevante informationer og udfærdige præcise konklusioner og analyser indenfor socialvidenskab. Fagmodulet i Socialvidenskab har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Socialvidenskab eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ECTS-point. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kurset omhandler betydningen af nye sociale risici i det senmoderne samfund, og måden hvorpå disse risici bliver reguleret gennem statslige politikker. Kurset præsenterer nyere teorier om sociale risici samt aktuelle empiriske analyser. Endvidere præsenterer kurset nye teorier om frygt og risiko for katastrofer, terrorisme og nye sygdomme som konsekvens af forurening, kulturelle brydninger og nye teknologier. Forelæsninger og Workshops med paneldiskussioner. Målet med kurset er, at den studerende opnår:

2 Viden: Viden om og indsigt i teorier om sociale risici og frygt i det senmoderne samfund. Færdigheder: Færdigheder til at analysere og forklare konsekvenserne af ændringer på arbejdsmarkedet i form af beskæftigelsesusikkerhed, ulighed, migration, eksklusion og ubalance mellem familie og arbejde. Kompetencer: Kompetence til at analysere nye frygt- og risiko- mønstre såsom katastrofer, terrorisme, kriminalitet og nye sygdomme. Kompetence til at identificere forandringer i hvordan staten håndterer sociale risici og skaber tryghed og social sikkerhed for borgerne. Eksamensform Individuel skriftlig 48-timers bunden hjemmeopgave. Underviser definerer op til 3 eksaminationsemner, og til hvert emne kan være op til 3 eksamensspørgsmål. Den studerende vælger, hvilket ét af de 3 eksaminationsemner, og dertilhørende eksamensspørgsmål, der besvares i opgaven. Omfanget af besvarelsen må maksimalt være på anslag alt inklusive, svarende til 6 normalsider af 2400 anslag pr. side. Overstiger opgavebesvarelsen ovenstående anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Bedømmelse: 7-trins-skalaen Censur: Ingen Reeksamensform Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Reeksamen august 2017 kl Eksamenstidspunkt Undervisningsmaterialer 48-timers individuel hjemmeopgave, mandag den 1. maj 2017, kl til onsdag den 3. maj 2017, kl Pensumomfang: Maksimalt 700 sider Undervisningsansvarlig Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) Moodlesekretær Lene Rahbek Lübcke ( lera@ruc.dk ) Birgitte Hansen ( bis@ruc.dk ) Anette Dysted Rasmussen ( andyra@ruc.dk ) Heidi Thomsen ( heidith@ruc.dk ) Kursussekretær ISE Studieadministration ( ise-studieadministration@ruc.dk ) Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) Troels Schultz Larsen ( tschultz@ruc.dk ) Silas Fehmerling Harrebye ( silas@ruc.dk ) kursusgange Kursusgang 01: Nye sociale risici en teoretisk oversigt og introduktion Tidspunkt 16/ kl. 10:15-12: biograf Denne indledende forelæsning giver et overblik over de samfundsmæssige konsekvenser af den øgede flexibilitet og mobilitet i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det centrale spørgsmål er, hvilke sociale risici, der er opstået som følge af forandringer i familie og arbejde, samt hvordan velfærdsstaten reagere på disse forandringer

3 Ejrnæs, Anders og Rasborg, Klaus (2015): Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici, i: Bent Greve (red.): Grundbog i Socialvidenskab 5 perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2. Udgave, Kap. 12, p (23 s.). Bonoli, G. (2007): Time Matters: Postindustalisation, New Social Risks, and Welfare State Adaptions in Advanced Industrial Democracies, i: Comparative Political Studies Vol. 40, No. 5, p (25 s.). Boje, Thomas P. og Ejrnæs, Anders (2013): Uligevægt Arbejde og familie i Europa. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Kap. 2. Kursusgang 02: Risikosamfundet, nye risici, ny velfærd Tidspunkt 23/ kl. 10:15-12: teori (98) I en risikooptik kan velfærdsstaten ses som en kollektiv forsikring, der handler om udligning af den individuelle risiko i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom, fattigdom m.v. Denne kursusgang vil se på velfærdsstatens transformation i risikosamfundet, dvs. hvilke nye typer af sociale risici, der opstår i det nutidige velfærdssamfund, samt hvilke muligheder velfærdsstaten har for at agere i forhold til disse. Rasborg, Klaus (2014): Risiko- og frygtsamfund, i: Jørgen Elm Larsen, Bent Greve og Anja Jørgensen (red.): Det danske samfund. København: Hans Reitzels Forlag, p (25 s.). Kemshall, Hazel (2002): Risk in contemporary society, i: do.: Risk, social policy and welfare. Buckingham/Philadelphia: Open University Press: 3-23 (20 s.). Taylor-Gooby, Peter, 2004: New Risks and Social Change, i: do. (Ed.): New Risks, New Welfare: The Transformation of the European Welfare State. Oxford: Oxford University Press: 1-29 (28 s.). ISBN Supplerende litteratur: Kemshall, Hazel 2002: Key organizing priciples of social welfare: from need to risk, i: do.: Risk, social policy and welfare. Buckingham/Philadelphia: Open University Press: (17 s.). ISBN Kursusgang 03: Fra socialt medborgerskab til social investeringsstat Tidspunkt 02/ kl. 10:15-12:00 Denne forelæsning tager udgangspunkt i de ændringer som er foregået i de europæiske velfærdssamfund med kraftigt stigende velfærdsudgifter, øget differentiering mellem befolkningsgrupperne og en voksende marginaliseringer de udsatte sociale grupper. Dette har ført til en ændring i velfærdspolitikken fra fokus på social forsørgelse til sociale investeringer i form af uddannelse og aktivering Jenson J. & Saint-Martin D. (2003): New Routes to Social Cohesion? Citizenship and the Social Investment State. Canadian Journal of Sociology, Vol. 28, Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs (2013) Uligevægt Arbejde og familie I Europa. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne kapitel 3 Bundesen, P. (2008). Fra velfærdsstat til social investeringsstat. Nordisk socialt arbeid, No. 2.

4 Kursusgang 04: Frygtsamfundet hvordan påvirker frygt velfærd, politik og lovgivning? Tidspunkt 09/ kl. 10:15-12:00 Denne kursusgang vil se på, hvad der ligger i en række sociologers (Bauman, Furedi, Glassner m.fl.) påstand om, at vi lever i et frygtsamfund præget af kronisk frygt for miljøtrusler, kriminalitet, terrorrisiko, finanskriser og arbejdsløshed. Hvordan påvirker frygt mediernes dagsorden, borgernes tryghed samt politik og lovgivning? Er der empirisk belæg for at betegne det danske velfærdssamfund som et frygtsamfund, eller må vi snarere tale om et tillidssamfund? Furedi, Frank 2006: Culture of Fear Revisited. London: Continuum. 2. Edition: 1-52 (51 s.). ISBN Høilund, Peter 2010: Frygtens ret. København: Hans Reitzels Forlag: (40 s.). ISBN Rasborg, Klaus 2013: Terrorisme. erne er ikke bekymrede, Analyse, Politiken, 2. Sektion, d. 24/ Rasborg, Klaus 2014: Frygt i en ebolatid, Kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 3/ Supplerende litteratur: Furedi, Frank 2006: Culture of Fear Revisited. London: Continuum. 2. Edition: (25 s.). ISBN Kursusgang 05: Precariatet den nye farlige Klasse Tidspunkt 16/ kl. 10:15-12:00 Globalisering, økonomisk krise, øget fleksibilitet og deregulering af arbejdsmarkedet har ifølge den engelske arbejdsmarkedsforsker skabt en ny klasse precariatet. Precariat er kendetegnet ved at leve i en konstant tilstand beskæftigelses og indkomstusikkerhed. Forelæsningen vil belyse hvorfor precariatet er voksende, hvilke grupper der kan karakteriseres precariat samt de sociale og politiske konsekvenser af precariatet. Boje, Thomas P. og Ejrnæs, Anders (2013): Uligevægt: Arbejde og familie i Europa. 1. udgave, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Frederiksberg. Kapitel 5 Standing, Guy (2011): The Precariat: The New Dangerous Class. Bloomsbury. Kapitel 1 og 2 (kan lånes som E-bog). Kursusgang 06: Nye sociale risici og ubalance mellem familie og arbejde Tidspunkt 23/ kl. 10:15-12:00

5 Forholdet mellem familie og arbejde er karakteriseret ved en række uligevægte. Disse uligevægte kommer til udtryk i manglende tid til omsorg, manglende pasningsmuligheder, ulighed mellem kønnene i arbejdet og i hjemmet samt økonomisk usikkerhed blandt børnefamilier. Forelæsningen vil belyse, hvordan familiepolitik og reguleringen på arbejdsmarkedet påvirker kvinder og mænds beskæftigelse, arbejdstid samt fordelingen arbejdet i hjemmet. Boje, Thomas P. og Ejrnæs, Anders (2013): Uligevægt: Arbejde og familie i Europa. 1. udgave udg, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Frederiksberg, Kap. 4, 6 og 7. Kursusgang 07: Migration, sociale risici og sammenhængskraft Tidspunkt 30/ kl. 10:15-12:00 Denne forelæsning vil gennemgå centrale dele af litteraturen om social sammenhængskraft og sociale risici i forhold til etniske minoriteter. En central tese har været at den sociale sammenhængskraft bliver reduceret med øget forskellighed i samfundets sociale sammensætning. En tese som dog fra flere sider er blevet udfordret og modbevidst. Forelæsningen vil diskutere den påvirkning som etnisk forskellighed og multikulturalisme har på den sociale sammenhængskraft. Putnam, Robert D. 2007: E Pluribus Unum: Diversity and Community in the Twenty-first Century. Scandinavian Political Studies 30(2): (38 s). Lolle, Henrik og Torpe, Lars 2011: Growing ethnic diversity and social trust in European societies, in: Comparative European Politics, Vol. 9(2): (25 s). Dinesen, Peter Thisted og Sønderskov, Kim Mannemar 2015: "Ethnic Diversity and Social Trust: Evidence from the Micro-Context". American Sociological Review, Vol. 80(3): (23 s). Kursusgang 08: Forsømmelse, utryghed og frygt i de forsømte boligområder Tidspunkt 06/ kl. 10:15-12:00 Underviser Troels Schultz Larsen ( tschultz@ruc.dk ) Denne forelæsning ser på de nye sociale risici, frygt og tryghed i byen og de forsømte boligområder ved at fokusere på det sociale liv og beboerne i disse områder. Der fokuseres i særdeleshed på hvorledes for skellige sociale gruppers mobilitet og immobilitet udfordrer medborgerskabet i bunden af samfundet og samtidig medvirker til at skabe frygt og utryghed. Schultz Larsen, Troels (2009): Beboernes sociale differentieringer i de forsømte boligområder, p i: De Forsømte, Ph.d. afhandling forsvaret ved ISG (21 s.). Wacquant, Loic (1993): Urban Outcasts: Stigma and Division in the Black American Ghetto and the French Urban Periphery. International Journal of Urban and Regional Research, 17(3): (19 s.). IJURR.pdf Wacquant, Loic (2005): The Return of the Repressed Riots, Race and Dualization in three advanced societies,

6 Kursusgang 9:Globale risici og nye sociale bevægelser Tidspunkt 20/ kl. 10:15-12:00 Underviser Silas Fehmerling Harrebye ( silas@ruc.dk ) I denne forelæsning ser vi på hvordan vore dages risici i stigende grad mødes a globale sociale sammenslutninger og bevægelser på tværs af diverse grænser - både i kritikken af strukturelle forhold og i forsøget på at finde nye løsninger på de udfordringer vi som civilisation står overfor. Da kriserne i stigende grad er integrerede, klimakrise, finanskrise, terrortrussel, etc., Vi vil med udgangspunkt i de opgivede tekster og relevante teorier se nærmere på aktuelle eksempler på hvornår og hvordan det giver mening for sociale bevægelser at mobilisere sig i forhold til social risici. Buechler, Steven M. (1995) New Social Movement Theories, Sociological Quarterly, Vol. 36 (3), p (23 s.). Conway, Janet and Singh, Jakeet (2009) Is the World Social Forum a Transformational Public Sphere? Nancy Fraser, Critical Theory and the Containment of Radical Possibility, Theory, Culture & Society, Vol. 26, No. 5, p (23 s.) Harrebye, Silas (2013) The Ambivalence of creative activism as a Reorganization of Critique, Culture and Organization #.UnjUl79TsRk Kursusgang 10: Institutionelle forholds betydning for sociale risici, tillid og sammenhængskraft i samfundet Tidspunkt 27/ kl. 10:15-12:00 Alt tyder på, at der er en sammenhæng mellem udformningen af velfærdssamfundet og udviklingen og opfattelsen af sociale risici. De sociale risici er tydeligt forskellige afhængigt af udformning af samfundets velfærds-, arbejdsmarkeds- og familiepolitik. Der er som tidligere gennemgået i kurset sket en forandring i den samfundsmæssige diskurs fra social beskyttelse til social aktivering investeringer i human kapital og individuel risikoforvaltning. I denne afsluttende kursusgang ser vi på, hvilke konsekvenser dette har for tilliden og den sociale sammenhængskraft, herunder tilliden til det sociale velfærdssystem og vilkårene for deltagelse i samfundets politiske aktiviteter. Taylor-Gooby, Peter 2008: "The New Welfare Settlement in Europe". European Societies, Vol. 10, No 1: 3-24 (21 s.). Olsen, Lars, Ploug, Niels, Andersen, Lars m.fl. 2014: Klassekamp fra oven. Den danske samfundsmodel under pres. København: Gyldendal, kap. 1 og 2, p (44 s.). Tryg Fondens Tryghedsmåling 2015 (alle tryghedsmålingerne kan downloades på: Supplerende litteratur: Harrebye, Silas og Ejrnæs, Anders 2013: "European patterns of participation How dissatisfaction motivates extra-parliamentary activities given the right institutional conditions". Comparative European Politics: 1-24 (23 s.). STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25170 Prøveform : Hjemmeopgave (ut) Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : ingen censur