ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE"

Transkript

1 ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

2 Omslagsfotos: Jørgen Schytte

3 ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

4 INDHOLD Forord 4 1. Indledning 6 erhvervslivets rammebetingelser 2. De fattige landes integration i den globale økonomi Den private sektor skaber vækst, beskæftigelse og udvikling 14 sektorprogrammer 4. Erhvervssektorprogrammer i udvalgte samarbejdslande 19 Mere effektiv offentlig regulering 19 Bæredygtigt arbejdsmarked 21 Udvikling af et konkurrencedygtigt erhvervsliv 21 Bedre adgang til finansiering, herunder mikrofinansiering 22 De videre perspektiver Erhvervsdimensionen i andre sektorprogrammer 25 dansk erhvervslivs rolle 6. Inddragelse af dansk erhvervsliv 29 2

5 konkrete erhvervsinstrumenter 7. Sammentænkning af erhvervsinstrumenterne Virksomhedspartnerskaber PS-Programmet Revision af Blandede Kreditter Virksomhedernes etiske, sociale og miljømæssige ansvar Mål- og indikatorskema 40 Anneks

6 FORORD En livskraftig erhvervsudvikling er en afgørende forudsætning for vækst. Hovedudfordringen for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene er at bidrage til en socialt og miljømæssigt afbalanceret økonomisk vækst for at bekæmpe fattigdom i verdens fattigste lande. Den danske bistand ydes som hjælp til selvhjælp. Forudsætningerne for at drive privat virksomhed skal forbedres, så fattige mænd og kvinder får mulighed for beskæftigelse og bedre levevilkår. Hvert enkelt udviklingsland står over for egne udfordringer. En effektiv bistand for erhvervsudvikling bør tage udgangspunkt i de hindringer eller flaskehalse, som det enkelte land står overfor samt i dets egne muligheder for at overvinde dem. De nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse bør give en højere prioritet til erhvervsudvikling, end tilfældet er i dag. Der bør formuleres konkrete politikker for erhvervsudvikling og afsættes flere midler dertil i de enkelte landes nationale budgetter. I vore programsamarbejdslande er Danmark en vigtig donor inden for de sektorer, vi har valgt, og denne position skal anvendes til at gøre en forskel også for udviklingen af den private sektor. Regeringen har en målsætning om at øge antallet af erhvervssektorprogrammer i den bilaterale bistand. Samtidig skal erhvervsudvikling fremmes i velegnede sektorprogrammer som f.eks. programmer for landbrug, fiskeri, energi og transport. De danske erhvervsinstrumenter programmer som sigter på at drage nytte af det danske erhvervslivs kompetencer i udviklingsbistanden er veludviklede, men kan styrkes yderligere. Det lægger denne handlingsplan op til, og den fastslår som et bærende princip, at erhvervsinstrumenterne og sektorprogrammerne skal sammentænkes, dvs. arbejde for hinanden inden for en samlet strategisk ramme for den danske støtte til erhvervsudvikling i det enkelte programsamarbejdsland. 4

7 Der skal også skabes mere fleksibilitet i anvendelsen af de enkelte erhvervsinstrumenter som Blandede Kreditter, Privat Sektor Programmet og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene. Endelig lægger regeringen op til en styrkelse af det nye program for Offentlige Private Partnerskaber, som sigter på at støtte dansk erhvervslivs sociale ansvarlighed i udviklingslandene. Øget vækst skabes ikke ved enkeltstående indsatser, men over tid og ved sammenhængende politikker på såvel lokalt, regionalt og internationalt plan. Støtten til erhvervsudvikling skal ses i tæt sammenhæng med den nye strategi for handel, vækst og udvikling. På det internationale niveau vil Danmark arbejde for regelbaserede, gennemskuelige og liberale handelsregimer, der imødekommer udviklingslandenes interesser. Og gennem støtte på landeniveau vil vi i de danske programsamarbejdslande søge at fremme udviklingslandenes muligheder for at udnytte en øget markedsadgang. Men den ene indsats kan ikke føre til succes uden den anden. Handel og erhvervsudvikling er to sider af samme sag. Ulla Tørnæs Udviklingsminister 5

8 INDLEDNING Der er mere end en milliard mennesker i verden, som lever for under seks kroner om dagen. De mangler håb om en bedre økonomisk fremtid. I ikke mindst i Afrika ser det vanskeligt ud. Høj økonomisk vækst, der kommer fattige mennesker til gavn, er en afgørende forudsætning for at komme den globale fattigdom til livs. Den økonomiske vækst i Kina og Indien har bragt millioner ud af fattigdom. I Afrika er der behov for en tilsvarende kraftig økonomisk vækst på mindst 7 pct., hvis 2015 Målet om at halvere fattigdommen skal blive til virkelighed. Erfaringen fra Asien viser, at en sådan vækst må baseres på en livskraftig erhvervsudvikling. Hovedudfordringen for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene er at bidrage til en socialt og miljømæssigt afbalanceret økonomisk vækst for at bekæmpe fattigdom i verdens fattigste lande. Målet er derfor at forbedre forudsætningerne for at drive privat virksomhed i udviklingslandene og derved åbne mulighed for, at disse tiltag kan fungere som drivkraft for en økonomisk vækst, der kommer de fattigste befolkningsgrupper til gode. Kernen i den danske indsats er at bidrage til et positivt erhvervsklima i udviklingslandene, der kan øge den private sektors foretagsomhed og herunder tiltrække og fastholde et højt niveau for indenlandske og udenlandske investeringer i bæredygtig udvikling. Den danske bistand ydes som hjælp til selvhjælp. Bistand vil medvirke til at skabe gode rammer for privat initiativ, som kan give fattige mænd og kvinder mulighed for beskæftigelse og forbedrede levevilkår. Danmark vil støtte erhvervsudviklingen i de fattigste lande på alle niveauer. Internationalt ved at støtte et resultat i Doha-runden, der imødekommer udviklingslandenes behov. Nationalt i de enkelte lande i den overordnede politik, herunder fattigdomsstrategierne. På sektorniveau og i konkrete virksomhedsinitiativer. 6

9 Hvert enkelt udviklingsland står over for egne udfordringer. Udgangspunktet for en effektiv bistand bør altid være at identificere de hindringer, der er afgørende for det enkelte land, og de muligheder, som landet har. I mange udviklingslande er der behov for at overvinde en lang række problemer for erhvervsudviklingen: mangel på kreditmuligheder og infrastruktur, ringe uddannelsesniveau, et dårligt fungerende arbejdsmarked, ineffektive bureaukratiske sagsgange etc. Dertil kommer en række faktorer af kulturel, social, økonomisk, politisk eller juridisk art, der hindrer udnyttelsen af kvinders fulde potentiale i økonomiske aktiviteter. Verdensbankens såkaldte doing business -indikatorer vil blive brugt til at identificere konkrete hindringer for et positivt erhvervsklima i de enkelte programsamarbejdslande. Med udgangspunkt i de enkelte landes behov og fattigdomsstrategi skal identificeres, hvor det er muligt at udnytte danske erfaringer. Danmark deltager aktivt i samarbejdet om donorharmonisering og vil fokusere støtten på områder, hvor Danmark har en komparativ fordel, og som supplerer og ikke overlapper hvad andre donorer gør. Den danske politik vil blive tilrettelagt, så det bliver lettere for private i udviklingslandene at drive virksomhed og udnytte nye markedsåbninger. Bistanden skal medvirke til at fremme gennemskuelige og udviklingsvenlige regler for erhvervslivet og hjælpe enkelte virksomheder med at overvinde hindringer og barrierer, så de kan komme i gang med en effektiv produktion. Støtten til erhvervsudvikling skal ses i tæt sammenhæng med den danske strategi for bistand til handel og udvikling. Regeringen vil arbejde aktivt for, at udviklingslandene gives bedre muligheder for at deltage på lige fod i verdenshandelen. Gevinsterne ved handelsreformer opstår dog ikke per automatik. Der er behov for målrettet bistand, så udviklingslandene kan blive sat bedre i stand til at anvende eksisterende og nye markedsåbninger. På globalt plan vil Danmark arbejde for at forbedre udviklingslandenes muligheder for at få et positivt udbytte af globaliseringsprocessen. Danmark vil konsekvent virke aktivt til fordel for de fattigste udviklingslande. Det vil også i sidste ende give markedsmuligheder for danske virksomheder. Udfordringen er uden tvivl størst i Afrika. Trods nogenlunde tilsvarende udgangspunkt er Afrika sakket langt bagud i forhold til Asien. I Afrika har den svage industri længe været beskyttet af toldmure og andre 7

10 handelshindringer. Arbejdskraftens uddannelsesniveau, infrastrukturen, udenlandske investeringer osv. er alle svagere, end hvad man ser i det store flertal af asiatiske lande. De afrikanske landes erhvervsliv trænger til en særlig støtte, før de kaster sig ud i den globale konkurrence. De fleste asiatiske lande har et langt bedre udgangspunkt for at komme i gang med en erhvervsudvikling og derfor også bedre muligheder for at drage nytte af den danske bistand. Her vil det være muligt at opnå en større og hurtigere effekt. Sammensætningen af bistanden til erhvervsudvikling i de enkelte lande vil være præget af denne forskel. Der er mange eksempler fra udviklingslandene på, at kvinder er dygtige iværksættere og virksomhedsledere. I overensstemmelse med strategien for ligestilling i dansk udviklingsbistand vil der i gennemførelsen af handlingsplanen blive fokuseret på lige rettigheder, lige adgang til ressourcer og lige mulighed for indflydelse for mænd og kvinder. Der vil blive lagt vægt på at eliminere hindringer for kvinders lige deltagelse i erhvervsaktiviteter såvel som på at gennemføre særlige indsatser rettet mod at øge kvinders deltagelse i erhvervsaktiviteter. Danske virksomheders deltagelse i udviklingsbistanden bidrager til god udviklingsbistand, bl.a. ved at sikre overførsel af forretningserfaring, ledelseskompetence, teknologi mv. til lokale samarbejdspartnere. Deltagelsen bidrager samtidig til at styrke de danske virksomheder i deres internationalisering. Den seneste handlingsplan for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene daterer sig tilbage til september Med den foreliggende handlingsplan vil regeringen tage udgangspunkt i de danske ambassaders erfaringer med erhvervsudvikling siden 2001 og gennemføre en række tiltag til yderligere målretning af den danske indsats på området. Tiltagene ligger inden for følgende områder: De internationale og nationale rammebetingelser for erhvervsudvikling (kap. 2 og 3) Arbejdet med erhvervssektorprogrammer (kap. 4) Erhvervsdimensionen i andre sektorprogrammer (kap. 5) Sammentænkning og videreudvikling af erhvervsinstrumenterne, ikke mindst i relation til sektorprogrammerne (kap. 7-10) 8

11 Handlingsplanens initiativer kan opsummeres som følger: Fra dansk side vil der blive arbejdet målrettet for, at erhvervsudvikling får høj prioritet i de nationale fattigdomsstrategier. Nyt erhvervssektorprogram igangsættes i Kenya, og tilsvarende programmer overvejes i andre programsamarbejdslande. De fire erhvervssektorprogrammer vil, afstemt efter lokale behov, støtte en række erhvervsstøtteydelser inklusiv lederuddannelse og tilpasning af erhvervsuddannelser til virksomhedernes behov. Erhvervsudvikling tænkes ind i danske sektorprogrammer. Styrket og mere effektiv støtte til mikrofinansiering, som giver fattige mulighed for øget indkomst, i både erhvervssektor programmer og andre sektorprogrammer. Udvikling af en strategisk tilgang for erhvervsindsatsen på landeniveau ved sammentænkning af sektorprogrammerne og erhvervsinstrumenterne, hvortil kommer et fælles forundersøgelseskoncept for PS, IFU og Blandede Kreditter. PS-Programmet revideres i overensstemmelse med resultatet af analysen af programmet. Formålet er at styrke udviklingseffekten. Administrativ forenkling og tilpasning af kravene til Blandede Kreditter, herunder fjernelse af betingelsen om 50 pct. dansk indhold af leverancer. Privat kapitalfond til socialt ansvarlige investeringer i udviklingslandene støttes. Bedre monitorering af fremskridt i erhvervsudvikling i programsamarbejdslandene. 9

12 erhvervslivets rammebetingelser 2. DE FATTIGE LANDES INTEGRATION I DEN GLOBALE ØKONOMI Handel er en nøgle til vækst. Også for verdens fattigste lande. For at international handel for alvor kan blive en vækstmotor, kræver det, at udviklingslandene integreres i det globale marked. Den danske regering har nyligt udarbejdet en ambitiøs strategi for Handel, Vækst og Udvikling. Heraf fremgår det, at Danmark vil forstærke bestræbelserne på at fremme udviklingslandenes integration i den globale markedsøkonomi. Øget liberalisering af verdenshandelen baseret på gennemskuelige regler vil have positive virkninger for alle lande. I de internationale handelsforhandlinger vil Danmark arbejde for indrømmelser over for udviklingslandene, især de fattigste i Afrika syd for Sahara. Danmark vil gennem EU arbejde for øget markedsadgang og afskaffelse af handelsforvridende støtteordninger også inden for landbrugsområdet. Regeringen har identificeret en lang række konkrete forhandlingspositioner i relation til verdenshandelsorganisationen WTO s udviklingsdagsorden med henblik på at forbedre udviklingslandenes markedsadgang. Men det står også klart, at ikke alle lande umiddelbart vil kunne drage nytte af en liberalisering af verdenshandelen. Mange fattige lande vil have behov for overgangsordninger. I den nuværende Doha-forhandlingsrunde i WTO støtter Danmark, at der vedtages særlige overgangsordninger for de fattigste udviklingslande. Udviklingslandene skal have en årrække til at tilpasse deres økonomiske strukturer til en øget konkurrence på et globalt verdensmarked. Danmark vil f.eks. støtte en videreudvikling af WTO s bestemmelser om særlig og differentieret behandling af udviklingslandene og EU-kommissionens udmelding om, at de fleste 10

13 udviklingslande helt vil kunne undgå at påtage sig nye WTO-forpligtelser i forbindelse med resultatet af Doha-forhandlingerne. EU er de afrikanske landes vigtigste handelspartner. EU må sammentænke handelspolitik og udviklingsbistand. Ud over øget markedsadgang bør liberaliseringen omfatte støtte til regional integration og teknisk bistand for at leve op til kvalitetskrav i forbindelse med import af produkter. Over EU s fællesskabsbistand anvendes ca. 700 millioner euro årligt på handelsrelateret bistand til udviklingslandene. I forhold til EU s alt undtagen våben -initiativ over for de mindst udviklede lande arbejder Danmark for, at det udbredes til at omfatte en større gruppe af de fattigste lande, og at initiativets oprindelsesregler forbedres til fordel for de pågældende udviklingslande. Der arbejdes ligeledes for at sikre rimelige, lange overgangsordninger for de involverede grupper af udviklingslande, når de eventuelt skal påtage sig gensidige forpligtelser som følge af en øget adgang til EU s marked i henhold til de Økonomiske Partnerskabsaftaler, der for tiden er under forhandling. Danmark støtter aktivt udviklingslandenes styrkede indflydelse i de internationale handelsforhandlinger både i WTO-regi og i forhandlingerne om EU s samarbejdsaftaler. Teknisk kapacitetsudbygning vil bidrage til at sætte landene i stand til at varetage egne interesser i de teknisk meget komplicerede forhandlinger. De nordiske lande har på dansk foranledning taget skridt til at etablere en tæt dialog med afrikanske lande under Det Nordiske Afrika-initiativ, NAI, for at medvirke til et godt resultat for Afrika i WTO s Doha-runde. I januar 2005 afholdt de nordiske lande således en ministerkonference med 19 afrikanske lande i Dar es Salaam i Tanzania. Dialogen under NAI bidrog til en betydelig bedre forståelse parterne imellem, og opfølgningen heraf påregnes at indgå som et vigtigt led i forberedelsen af de videre forhandlinger vedrørende Doha-udviklingsdagsordenen. 11

14 Sammenfattende vil Danmark inden for handel og udvikling: Arbejde for at industrilande/eu viser størst mulig imødekommenhed over for udviklingslandene i de internationale handelsforhandlinger; Støtte u-landenes kapacitet i WTO-forhandlingerne; Støtte vedtagelse af særlige overgangsordninger for de fattigste lande; Arbejde for øget markedsadgang og hurtigst mulig udfasning af handelsforvridende støtteordninger i EU. Erfaringerne har vist, at den private sektor generelt udvikles bedst i en åben, markedsorienteret økonomi. Mange afrikanske lande, der satsede på en statsstyret selvforsyningsøkonomi, har lagt deres politik om, men mere må gøres for at fremme handelsvenlige, liberale regimer, også i udviklingslandene. Det er vigtigt, at udviklingslandenes handelspolitik inkluderer betydningen af den regionale handel og den regionale økonomiske integration. I Ghana har Danmark som led i erhvervssektorprogrammet støttet formuleringen af en national handelspolitik, der blev lanceret i februar Handelspolitikken reflekterer, hvor stor en indflydelse international handel har for Ghanas udvikling, og hvordan Ghana bedst kan udnytte mulighederne i handelsreglerne. Handelspolitikken har ligeledes en klar målsætning om at arbejde for større sub-regional integration, så handelen med andre ECOWAS-lande kan øges. Virksomheder i mange af de fattigste lande vil have behov for en overgangsfase, inden de udsættes for åben konkurrence, men denne overgangsfase må ikke være en sovepude. Den skal udnyttes til målrettet opbygning af virksomhedernes konkurrenceevne. Gevinsterne ved liberalisering kommer ikke af sig selv. 12

15 Det er nødvendigt at støtte erhvervslivets udnyttelse af mulighederne gennem forbedring af dets muligheder på landeniveau. Dette vil handlingsplanen se nærmere på i de kommende afsnit. 13

16 3. DEN PRIVATE SEKTOR SKABER VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG UDVIKLING Økonomisk vækst er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for at komme fattigdom til livs. Stort behov for vækst i Afrika. Uden stærkere økonomisk vækst vil 2015 Målet om også at halvere fattigdommen i Afrika ikke blive virkelighed. Målet med dansk støtte til erhvervsudvikling er at fremme økonomisk vækst, så fattigdommen reduceres. Udfordringen er at forbedre betingelserne for erhvervslivet i udviklingslandene, så det bliver lettere at drive virksomhed og skabe jobs. Den nedenstående figur 1 giver et indtryk af betydningen af økonomisk vækst for at bekæmpe fattigdom. Decline in share of population below US$1 a day, Figur 1: Bekæmpelse af fattigdom tæt sammenhæng med økonomisk vækst (kilde: Verdensbanken, 2005) East Asia other than China China 20 South Asia other than India Uganda India 10 Middle East & North Africa 0 Latin America & the Caribbean Eastern Europe & Central Asia Sub-Saharan Africa Average per capita growth rate,

17 Kina oplevede i løbet af 1980 erne og 1990 erne en årlig gennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 8 pct. Gennem denne vækst fik Kina næsten halveret den del af landets befolkning, som lever for under seks kroner om dagen. Til sammenligning oplevede Afrika syd for Sahara i samme periode en negativ økonomisk vækst, hvilket førte til en stigning i den del af befolkningen, som lever for under seks kroner om dagen. Det samme billede findes, hvis man betragter sammenhængen mellem økonomisk vækst og beskæftigelse. Økonomisk vækst hænger positivt sammen med beskæftigelse, og sammenhængen er ikke mindst stærk i udviklingslande, hvor beskæftigelse typisk er den bedste vej ud af fattigdom. Den private sektor har en helt afgørende betydning i forbindelse med skabelse af beskæftigelse. Ifølge Verdensbanken skønnes den private sektor i udviklingslande at stå for hen ved 90 pct. af alle job. Desuden spiller den private sektor gennem sit bidrag til landets velstand og de skatteindtægter, den bidrager med en afgørende rolle i finansieringen af social udvikling, herunder forbedrede undervisnings- og sundhedsydelser. Der er i dag en generel accept af, at økonomisk vækst er en nødvendighed for at komme fattigdom til livs. Bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for at hjælpe de fattige i Afrika, og lokomotivet kan alene være den private sektor. Udgangspunktet for dansk udviklingssamarbejde er opnåelse af 2015 Målene gennem støtte til gennemførelse af udviklingslandenes fattigdomsstrategier. Det er internationalt anerkendt, at 2015 Målene først og fremmest fokuserer på den sociale udvikling og i betydeligt omfang ignorerer behovet for økonomisk vækst. Derfor har de fleste nationale fattigdomsstrategier også hidtil primært været orienteret mod forbedring af den sociale udvikling. Strategierne har således fokuseret på forbedret adgang til sociale serviceydelser, såsom grunduddannelse og sundhedsydelser. Strategierne har ikke systematisk omfattet et samlet billede af de konkrete politikker, der er nødvendige for at styrke den økonomiske vækst i det enkelte land. Dette gælder i høj grad erhvervslivets rolle i udviklingsprocessen og de betingelser, der skal opfyldes for, at erhvervslivet kan bidrage mest muligt til skabelse af varig økonomisk vækst. Danmark vil naturligvis arbejde for at styrke denne vinkel i den fremtidige dialog om gennemførelse og opdatering af fattigdomsstrategierne, men man vil også arbejde for, at erhvervslivet i højere grad får kapacitet til og mulighed for at deltage i formuleringsprocessen. 15

18 Danida vil støtte opbygning af kapacitet hos erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer og hjælpe med at udrede de vanskeligheder som erhvervsudviklingen møder. Når der tages stilling til budgetstøtte på makro- eller sektorniveau, vil det indgå i den samlede vurdering, om mulighederne for en tilfredsstillende erhvervsudvikling er taget i betragtning i budgettet og i den politik, der ligger til grund for det. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvordan væksten er sammensat. For at opnå den størst mulige fattigdomsreduktion må væksten være bredt fordelt og bl.a. sikre en øget beskæftigelse. Udvikling af den private sektor er kernen til vækst. Omtrent tre fjerdedele af Afrikas fattige bor på landet og lever af landbrug. Deres muligheder for at overvinde fattigdommen er derfor tæt forbundet med udviklingen i landbrugssektoren. Af samme grund indtager sektoren naturligt en fremtrædende plads i landenes nationale udviklings- og fattigdomsstrategier, men som nævnt ofte uden tilstrækkelig konkretisering af den politik, der skal skabe vækst inden for sektoren. I mange udviklingslande er en statsstyret landbrugsstrategi slået fejl. Der er behov for at give private initiativer bedre muligheder, og derfor er en liberalisering af handelen på landbrugsområdet så vigtig. Virksomheder og producentsammenslutninger skal inddrages i både afsætning af varer og støtte til producenterne (rådgivning, leverancer etc.) Små og mellemstore virksomheder beskæftiger en meget stor del af arbejdsstyrken uden for landbruget og står naturligt i centrum for en fattigdomsreducerende vækst. OECD har samtidig påvist, at store virksomheder kan bidrage tilsvarende til beskæftigelse og fattigdomsreduktion, hvis landets erhvervsstrategi er fornuftigt tilrettelagt. Svage grupper har ofte vanskeligt ved at etablere sig i erhvervslivet. Det gælder ikke mindst kvinder, som især i landbruget udgør en meget stor del af arbejdsstyrken. Hvis kvinder får mulighed for at udnytte deres indsats bedre f.eks. ved at opnå lån og rettigheder til jord eller gennem etablering af egen virksomhed, har de et stort potentiale for at bidrage til vækst. Og det er veldokumenteret, at målrettede indsatser til fordel for at øge kvinders indtjening kommer hele familien til gode. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bliver lettere at drive virksomhed, især i Afrika, og ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Det påhviler hvert enkelt land at føre en sund og ansvarlig økonomisk politik, men udviklingsbistanden spiller en vigtig understøttende rolle i de fattigste lande. Der er brug for en bred vifte af indsatser. 16

19 En væsentlig forudsætning for øget økonomisk vækst er generel politisk og makroøkonomisk stabilitet. Politisk usikkerhed afskrækker både indenlandske og internationale investorer og tvinger dem til at følge finansielle strategier, der er baseret på kortsigtet maksimering og hurtigt afkast (f.eks. kortsigtede handelsavancer og spekulationsgevinster) eller risikominimering (f.eks. gennem investering i fast ejendom) snarere end en optimal, langsigtet vækststrategi baseret på produktion. Manglende makroøkonomisk stabilitet fører gerne til inflation, høj realrente og generelt høje finansielle omkostninger. Selv i lande, hvor erhvervslivet synes at fungere ganske godt, kan renten være så høj, at blot mellemlange lån er uacceptabelt dyre for virksomhederne. Det er f.eks. tilfældet i Kenya. Hvis alle investeringer skal finansieres af virksomhedens egen opsparing, falder investeringsniveauet markant. Adgang til markeder er ligeledes afgørende for erhvervslivets udviklingsmuligheder. For de helt små virksomheder, især i landområderne, kan det være et problem at få adgang til det nærmeste lokale marked. Når produkterne skal bæres i adskillige timer til et marked, der ofte er overfyldt med det samme produkt (f.eks. tomater i sæsonen), bliver afkastet af anstrengelserne ganske lavt. Manglende kendskab til prisniveauet kan betyde lavere indtjening. I Bangladesh har mobiltelefoner været med til at gøre markedet mere gennemskueligt. I mange lande er der begrænsninger for handel mellem forskellige dele af landet. Når der er tale om mere formelle markeder, er ukendskab til kvalitetskrav og transaktionsformer ofte en hindring. For nogle produkter vil eksport til regionale markeder være et naturligt skridt mod deltagelse i den internationale økonomi. Det er derfor vigtigt, at alle hindringer for udvikling af regionale markeder fjernes. Eksport til de købedygtige markeder i f.eks. Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Japan kræver ofte en betydelig organisering. Den enkelte bonde kan ikke selv sælge sine mangoer til et dansk supermarked. De købedygtige markeders krav til certificering, kvalitet og sanitære standarder udgør ofte en alvorlig hindring for udviklingslandenes eksportører. Spørgsmålet om markedsadgang må derfor vurderes konkret, og bistanden til at fremme den baseres på analyser af flaskehalse på alle niveauer internationalt, regionalt og nationalt. 17

20 Verdensmarkedsprisen på kaffebønner er faldet drastisk i de seneste mange år på trods af et stadigt stigende forbrug. Der drikkes i dag kaffe for over 70 mia dollars, hvilket er syv gange højere end i begyndelsen af 1990 erne. Dette er dog ikke kommet kaffebønderne til gode, idet deres indtjening i samme periode er blevet halveret på grund af de historisk lave råvare-priser. Kaffebønderne modtager gennemsnitligt kun 1 pct. af prisen på den forarbejdede kaffe. Et af de lande, der lider hårdest under udviklingen på kaffemarkedet, er Uganda, der er Afrikas største leverandør af kaffebønner. Kaffen eksporteres ubehandlet fra landet til en lav pris for at blive forarbejdet i bl.a. vestlige lande. Hvis den i stedet blev forarbejdet i Uganda, kunne en del af de tabte indtægter genvindes. CCL Products Ltd. (Uganda) er et joint venture med minimum 30 pct. ugandisk ejerskab, der vil udnytte Ugandas favorable placering i det centrale Afrika til at bygge og drive en pulverkaffe-fabrik. Et indisk firma vil levere den nødvendige driftserfaring, mens en kapitalstærk engelsk kaffehandler skal stå for eksporten af det færdige kaffeprodukt. På nuværende tidspunkt findes der kun fire producenter af pulverkaffe i Afrika, deraf ingen i Uganda. Mulighederne for at støtte projektet under Ordningen for Blandede Kreditter undersøges. Samtidig vil ambassaderne i Uganda og Kenya sammen med lokale samarbejdspartnere gennemføre et studie af de vanskeligheder, som den lokale produktion står overfor. 18

21 sektorprogrammer 4. ERHVERVSSEKTORPROGRAMMER I UDVALGTE SAMARBEJDSLANDE Arbejdet med erhvervssektorprogrammer skal fortsættes og udbygges. Formålet er at mindske centrale flaskehalse for erhvervsudvikling. Størst effekt, hvis der sker en samtidig indsats på forskellige niveauer. Danmark vil udbygge samarbejdet med programsamarbejdslandene for at fremme erhvervsudvikling. Erhvervsudviklingsstøtte er allerede iværksat i Tanzania, Vietnam og Ghana, og samarbejdet vil blive konsolideret og udbygget i de kommende år. Der vil som en yderligere forstærkning blive iværksat støtte til erhvervsudvikling i Kenya i løbet af det næste år. Mulighederne for at igangsætte yderligere erhvervssektorprogrammer vil blive vurderet. De foreløbige erfaringer fra støtten til Tanzania, Ghana og Vietnam peger i retning af, at de bedste resultater opnås, når erhvervslivet støttes bredt ud fra en programmatisk tankegang. De konkrete indsatsområder for dansk bistand tager udgangspunkt i en analyse af de enkelte landes behov og prioriteter (som de f.eks. kommer til udtryk i landenes udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier), danske styrkepositioner og andre partneres bistandsindsatser. På den måde søges det sikret, at den danske støtte giver de bedst mulige resultater. Der samarbejdes både med offentlige myndigheder og med private organisationer og aktører. Mere effektiv offentlig regulering Støtte til offentlige myndigheder vil mindske vigtige flaskehalse ved at støtte etablering af en moderne erhvervslovgivning, mere effektiv toldbehandling, mere effektiv virksomhedsregistrering, hurtigere sagsbehandling for handelsretslige konflikter og mere gennemskuelig virksomheds- 19

22 beskatning. Et mere effektivt og mindre bureaukratisk regelsæt på disse områder vil også give bedre muligheder for at få formaliseret rettigheder og pligter for de mange, ofte meget dynamiske virksomheder og næringsdrivende i den uformelle sektor. Dermed kan man også få forbedret beskatningsgrundlaget i det enkelte land. Den omfattende korruption, der eksisterer i mange udviklingslande, er en alvorlig hæmsko for nye investeringer. Både inden- og udenlandske investorer vil ofte være tilbageholdende i lande, hvor korruptionen opfattes som særligt omfattende eller problematisk. Transparency Internationals korruptionsindeks er netop baseret på internationale virksomheders opfattelse af korruptionen i de forskellige lande, og de danske samarbejdslande ligger ganske som de øvrige fattige udviklingslande gennemgående i den nederste halvdel af indekset. Korruption opstår ofte, når private virksomheder betaler embedsmænd eller politikere for at få de nødvendige tilladelser, dispensationer eller ydelser. Indførelsen af klare og gennemskuelige regler reducerer mulighederne for eller nødvendigheden af at anvende korruption for at drive virksomhed. Arbejdet med den danske handlingsplan for bekæmpelse af korruption fra 2003 er derfor et godt udgangspunkt. Som det beskrives nedenfor under mikrofinansiering, er en retlig sikring af de fattiges ejendomsret til den jord, de er i besiddelse af, afgørende for deres mulighed for at skaffe finansiering til produktive investeringer. Fra dansk side lægger man derfor vægt på at støtte opbygningen af et velfungerende matrikelsystem med retsgyldig registrering af ejere, synlig overdragelse af ejendomsret etc. Det er specielt vigtigt at få sikret kvinders rettigheder til at arve og eje jord, da der ofte kønsdiskrimineres på disse vigtige områder. Tiltag til at styrke kvinders rettigheder til jord vil blive tænkt ind i den generelle bi- og multilaterale bistand i overensstemmelse med strategien for ligestilling i dansk bistand. Samtidig støttes erhvervsorganisationerne, så de får opbygget deres kapacitet til at fremme medlemmernes interesser og bidrage konstruktivt til formulering af en effektiv fattigdomsstrategi. For fagforeningernes vedkommende kan det f.eks. omfatte medlemmernes muligheder for at få en ordentlig erhvervsuddannelse. På den måde bliver der en bedre dialog om reformerne mellem det offentlige og erhvervslivet, og mulighederne for at skabe fastere rammer for den uformelle sektors bidrag til samfundsøkonomien styrkes. 20

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Danske virksomheders bidrag til økonomisk vækst i fattige lande

Danske virksomheders bidrag til økonomisk vækst i fattige lande bidrag til økonomisk - Thomas Bustrup, Agenda 1.Kort om DI 2.Hvorfor erhvervssektorudvikling? 3.Eksempler 4.Et dilemma 2 DI og udviklingslandene DI repræsenterer mere end 11.000 danske virksomheder - mange

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

HANDEL VÆKST OG UDVIKLING

HANDEL VÆKST OG UDVIKLING HANDEL VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING I VERDENS FATTIGSTE LANDE HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL,

Læs mere

privatsektor programmer i udviklingslande

privatsektor programmer i udviklingslande Beretning til statsrevisorerne om privatsektor programmer i udviklingslande Marts 2003 RB A202/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode...

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere