ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE"

Transkript

1 ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

2 Omslagsfotos: Jørgen Schytte

3 ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

4 INDHOLD Forord 4 1. Indledning 6 erhvervslivets rammebetingelser 2. De fattige landes integration i den globale økonomi Den private sektor skaber vækst, beskæftigelse og udvikling 14 sektorprogrammer 4. Erhvervssektorprogrammer i udvalgte samarbejdslande 19 Mere effektiv offentlig regulering 19 Bæredygtigt arbejdsmarked 21 Udvikling af et konkurrencedygtigt erhvervsliv 21 Bedre adgang til finansiering, herunder mikrofinansiering 22 De videre perspektiver Erhvervsdimensionen i andre sektorprogrammer 25 dansk erhvervslivs rolle 6. Inddragelse af dansk erhvervsliv 29 2

5 konkrete erhvervsinstrumenter 7. Sammentænkning af erhvervsinstrumenterne Virksomhedspartnerskaber PS-Programmet Revision af Blandede Kreditter Virksomhedernes etiske, sociale og miljømæssige ansvar Mål- og indikatorskema 40 Anneks

6 FORORD En livskraftig erhvervsudvikling er en afgørende forudsætning for vækst. Hovedudfordringen for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene er at bidrage til en socialt og miljømæssigt afbalanceret økonomisk vækst for at bekæmpe fattigdom i verdens fattigste lande. Den danske bistand ydes som hjælp til selvhjælp. Forudsætningerne for at drive privat virksomhed skal forbedres, så fattige mænd og kvinder får mulighed for beskæftigelse og bedre levevilkår. Hvert enkelt udviklingsland står over for egne udfordringer. En effektiv bistand for erhvervsudvikling bør tage udgangspunkt i de hindringer eller flaskehalse, som det enkelte land står overfor samt i dets egne muligheder for at overvinde dem. De nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse bør give en højere prioritet til erhvervsudvikling, end tilfældet er i dag. Der bør formuleres konkrete politikker for erhvervsudvikling og afsættes flere midler dertil i de enkelte landes nationale budgetter. I vore programsamarbejdslande er Danmark en vigtig donor inden for de sektorer, vi har valgt, og denne position skal anvendes til at gøre en forskel også for udviklingen af den private sektor. Regeringen har en målsætning om at øge antallet af erhvervssektorprogrammer i den bilaterale bistand. Samtidig skal erhvervsudvikling fremmes i velegnede sektorprogrammer som f.eks. programmer for landbrug, fiskeri, energi og transport. De danske erhvervsinstrumenter programmer som sigter på at drage nytte af det danske erhvervslivs kompetencer i udviklingsbistanden er veludviklede, men kan styrkes yderligere. Det lægger denne handlingsplan op til, og den fastslår som et bærende princip, at erhvervsinstrumenterne og sektorprogrammerne skal sammentænkes, dvs. arbejde for hinanden inden for en samlet strategisk ramme for den danske støtte til erhvervsudvikling i det enkelte programsamarbejdsland. 4

7 Der skal også skabes mere fleksibilitet i anvendelsen af de enkelte erhvervsinstrumenter som Blandede Kreditter, Privat Sektor Programmet og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene. Endelig lægger regeringen op til en styrkelse af det nye program for Offentlige Private Partnerskaber, som sigter på at støtte dansk erhvervslivs sociale ansvarlighed i udviklingslandene. Øget vækst skabes ikke ved enkeltstående indsatser, men over tid og ved sammenhængende politikker på såvel lokalt, regionalt og internationalt plan. Støtten til erhvervsudvikling skal ses i tæt sammenhæng med den nye strategi for handel, vækst og udvikling. På det internationale niveau vil Danmark arbejde for regelbaserede, gennemskuelige og liberale handelsregimer, der imødekommer udviklingslandenes interesser. Og gennem støtte på landeniveau vil vi i de danske programsamarbejdslande søge at fremme udviklingslandenes muligheder for at udnytte en øget markedsadgang. Men den ene indsats kan ikke føre til succes uden den anden. Handel og erhvervsudvikling er to sider af samme sag. Ulla Tørnæs Udviklingsminister 5

8 INDLEDNING Der er mere end en milliard mennesker i verden, som lever for under seks kroner om dagen. De mangler håb om en bedre økonomisk fremtid. I ikke mindst i Afrika ser det vanskeligt ud. Høj økonomisk vækst, der kommer fattige mennesker til gavn, er en afgørende forudsætning for at komme den globale fattigdom til livs. Den økonomiske vækst i Kina og Indien har bragt millioner ud af fattigdom. I Afrika er der behov for en tilsvarende kraftig økonomisk vækst på mindst 7 pct., hvis 2015 Målet om at halvere fattigdommen skal blive til virkelighed. Erfaringen fra Asien viser, at en sådan vækst må baseres på en livskraftig erhvervsudvikling. Hovedudfordringen for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene er at bidrage til en socialt og miljømæssigt afbalanceret økonomisk vækst for at bekæmpe fattigdom i verdens fattigste lande. Målet er derfor at forbedre forudsætningerne for at drive privat virksomhed i udviklingslandene og derved åbne mulighed for, at disse tiltag kan fungere som drivkraft for en økonomisk vækst, der kommer de fattigste befolkningsgrupper til gode. Kernen i den danske indsats er at bidrage til et positivt erhvervsklima i udviklingslandene, der kan øge den private sektors foretagsomhed og herunder tiltrække og fastholde et højt niveau for indenlandske og udenlandske investeringer i bæredygtig udvikling. Den danske bistand ydes som hjælp til selvhjælp. Bistand vil medvirke til at skabe gode rammer for privat initiativ, som kan give fattige mænd og kvinder mulighed for beskæftigelse og forbedrede levevilkår. Danmark vil støtte erhvervsudviklingen i de fattigste lande på alle niveauer. Internationalt ved at støtte et resultat i Doha-runden, der imødekommer udviklingslandenes behov. Nationalt i de enkelte lande i den overordnede politik, herunder fattigdomsstrategierne. På sektorniveau og i konkrete virksomhedsinitiativer. 6

9 Hvert enkelt udviklingsland står over for egne udfordringer. Udgangspunktet for en effektiv bistand bør altid være at identificere de hindringer, der er afgørende for det enkelte land, og de muligheder, som landet har. I mange udviklingslande er der behov for at overvinde en lang række problemer for erhvervsudviklingen: mangel på kreditmuligheder og infrastruktur, ringe uddannelsesniveau, et dårligt fungerende arbejdsmarked, ineffektive bureaukratiske sagsgange etc. Dertil kommer en række faktorer af kulturel, social, økonomisk, politisk eller juridisk art, der hindrer udnyttelsen af kvinders fulde potentiale i økonomiske aktiviteter. Verdensbankens såkaldte doing business -indikatorer vil blive brugt til at identificere konkrete hindringer for et positivt erhvervsklima i de enkelte programsamarbejdslande. Med udgangspunkt i de enkelte landes behov og fattigdomsstrategi skal identificeres, hvor det er muligt at udnytte danske erfaringer. Danmark deltager aktivt i samarbejdet om donorharmonisering og vil fokusere støtten på områder, hvor Danmark har en komparativ fordel, og som supplerer og ikke overlapper hvad andre donorer gør. Den danske politik vil blive tilrettelagt, så det bliver lettere for private i udviklingslandene at drive virksomhed og udnytte nye markedsåbninger. Bistanden skal medvirke til at fremme gennemskuelige og udviklingsvenlige regler for erhvervslivet og hjælpe enkelte virksomheder med at overvinde hindringer og barrierer, så de kan komme i gang med en effektiv produktion. Støtten til erhvervsudvikling skal ses i tæt sammenhæng med den danske strategi for bistand til handel og udvikling. Regeringen vil arbejde aktivt for, at udviklingslandene gives bedre muligheder for at deltage på lige fod i verdenshandelen. Gevinsterne ved handelsreformer opstår dog ikke per automatik. Der er behov for målrettet bistand, så udviklingslandene kan blive sat bedre i stand til at anvende eksisterende og nye markedsåbninger. På globalt plan vil Danmark arbejde for at forbedre udviklingslandenes muligheder for at få et positivt udbytte af globaliseringsprocessen. Danmark vil konsekvent virke aktivt til fordel for de fattigste udviklingslande. Det vil også i sidste ende give markedsmuligheder for danske virksomheder. Udfordringen er uden tvivl størst i Afrika. Trods nogenlunde tilsvarende udgangspunkt er Afrika sakket langt bagud i forhold til Asien. I Afrika har den svage industri længe været beskyttet af toldmure og andre 7

10 handelshindringer. Arbejdskraftens uddannelsesniveau, infrastrukturen, udenlandske investeringer osv. er alle svagere, end hvad man ser i det store flertal af asiatiske lande. De afrikanske landes erhvervsliv trænger til en særlig støtte, før de kaster sig ud i den globale konkurrence. De fleste asiatiske lande har et langt bedre udgangspunkt for at komme i gang med en erhvervsudvikling og derfor også bedre muligheder for at drage nytte af den danske bistand. Her vil det være muligt at opnå en større og hurtigere effekt. Sammensætningen af bistanden til erhvervsudvikling i de enkelte lande vil være præget af denne forskel. Der er mange eksempler fra udviklingslandene på, at kvinder er dygtige iværksættere og virksomhedsledere. I overensstemmelse med strategien for ligestilling i dansk udviklingsbistand vil der i gennemførelsen af handlingsplanen blive fokuseret på lige rettigheder, lige adgang til ressourcer og lige mulighed for indflydelse for mænd og kvinder. Der vil blive lagt vægt på at eliminere hindringer for kvinders lige deltagelse i erhvervsaktiviteter såvel som på at gennemføre særlige indsatser rettet mod at øge kvinders deltagelse i erhvervsaktiviteter. Danske virksomheders deltagelse i udviklingsbistanden bidrager til god udviklingsbistand, bl.a. ved at sikre overførsel af forretningserfaring, ledelseskompetence, teknologi mv. til lokale samarbejdspartnere. Deltagelsen bidrager samtidig til at styrke de danske virksomheder i deres internationalisering. Den seneste handlingsplan for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene daterer sig tilbage til september Med den foreliggende handlingsplan vil regeringen tage udgangspunkt i de danske ambassaders erfaringer med erhvervsudvikling siden 2001 og gennemføre en række tiltag til yderligere målretning af den danske indsats på området. Tiltagene ligger inden for følgende områder: De internationale og nationale rammebetingelser for erhvervsudvikling (kap. 2 og 3) Arbejdet med erhvervssektorprogrammer (kap. 4) Erhvervsdimensionen i andre sektorprogrammer (kap. 5) Sammentænkning og videreudvikling af erhvervsinstrumenterne, ikke mindst i relation til sektorprogrammerne (kap. 7-10) 8

11 Handlingsplanens initiativer kan opsummeres som følger: Fra dansk side vil der blive arbejdet målrettet for, at erhvervsudvikling får høj prioritet i de nationale fattigdomsstrategier. Nyt erhvervssektorprogram igangsættes i Kenya, og tilsvarende programmer overvejes i andre programsamarbejdslande. De fire erhvervssektorprogrammer vil, afstemt efter lokale behov, støtte en række erhvervsstøtteydelser inklusiv lederuddannelse og tilpasning af erhvervsuddannelser til virksomhedernes behov. Erhvervsudvikling tænkes ind i danske sektorprogrammer. Styrket og mere effektiv støtte til mikrofinansiering, som giver fattige mulighed for øget indkomst, i både erhvervssektor programmer og andre sektorprogrammer. Udvikling af en strategisk tilgang for erhvervsindsatsen på landeniveau ved sammentænkning af sektorprogrammerne og erhvervsinstrumenterne, hvortil kommer et fælles forundersøgelseskoncept for PS, IFU og Blandede Kreditter. PS-Programmet revideres i overensstemmelse med resultatet af analysen af programmet. Formålet er at styrke udviklingseffekten. Administrativ forenkling og tilpasning af kravene til Blandede Kreditter, herunder fjernelse af betingelsen om 50 pct. dansk indhold af leverancer. Privat kapitalfond til socialt ansvarlige investeringer i udviklingslandene støttes. Bedre monitorering af fremskridt i erhvervsudvikling i programsamarbejdslandene. 9

12 erhvervslivets rammebetingelser 2. DE FATTIGE LANDES INTEGRATION I DEN GLOBALE ØKONOMI Handel er en nøgle til vækst. Også for verdens fattigste lande. For at international handel for alvor kan blive en vækstmotor, kræver det, at udviklingslandene integreres i det globale marked. Den danske regering har nyligt udarbejdet en ambitiøs strategi for Handel, Vækst og Udvikling. Heraf fremgår det, at Danmark vil forstærke bestræbelserne på at fremme udviklingslandenes integration i den globale markedsøkonomi. Øget liberalisering af verdenshandelen baseret på gennemskuelige regler vil have positive virkninger for alle lande. I de internationale handelsforhandlinger vil Danmark arbejde for indrømmelser over for udviklingslandene, især de fattigste i Afrika syd for Sahara. Danmark vil gennem EU arbejde for øget markedsadgang og afskaffelse af handelsforvridende støtteordninger også inden for landbrugsområdet. Regeringen har identificeret en lang række konkrete forhandlingspositioner i relation til verdenshandelsorganisationen WTO s udviklingsdagsorden med henblik på at forbedre udviklingslandenes markedsadgang. Men det står også klart, at ikke alle lande umiddelbart vil kunne drage nytte af en liberalisering af verdenshandelen. Mange fattige lande vil have behov for overgangsordninger. I den nuværende Doha-forhandlingsrunde i WTO støtter Danmark, at der vedtages særlige overgangsordninger for de fattigste udviklingslande. Udviklingslandene skal have en årrække til at tilpasse deres økonomiske strukturer til en øget konkurrence på et globalt verdensmarked. Danmark vil f.eks. støtte en videreudvikling af WTO s bestemmelser om særlig og differentieret behandling af udviklingslandene og EU-kommissionens udmelding om, at de fleste 10

13 udviklingslande helt vil kunne undgå at påtage sig nye WTO-forpligtelser i forbindelse med resultatet af Doha-forhandlingerne. EU er de afrikanske landes vigtigste handelspartner. EU må sammentænke handelspolitik og udviklingsbistand. Ud over øget markedsadgang bør liberaliseringen omfatte støtte til regional integration og teknisk bistand for at leve op til kvalitetskrav i forbindelse med import af produkter. Over EU s fællesskabsbistand anvendes ca. 700 millioner euro årligt på handelsrelateret bistand til udviklingslandene. I forhold til EU s alt undtagen våben -initiativ over for de mindst udviklede lande arbejder Danmark for, at det udbredes til at omfatte en større gruppe af de fattigste lande, og at initiativets oprindelsesregler forbedres til fordel for de pågældende udviklingslande. Der arbejdes ligeledes for at sikre rimelige, lange overgangsordninger for de involverede grupper af udviklingslande, når de eventuelt skal påtage sig gensidige forpligtelser som følge af en øget adgang til EU s marked i henhold til de Økonomiske Partnerskabsaftaler, der for tiden er under forhandling. Danmark støtter aktivt udviklingslandenes styrkede indflydelse i de internationale handelsforhandlinger både i WTO-regi og i forhandlingerne om EU s samarbejdsaftaler. Teknisk kapacitetsudbygning vil bidrage til at sætte landene i stand til at varetage egne interesser i de teknisk meget komplicerede forhandlinger. De nordiske lande har på dansk foranledning taget skridt til at etablere en tæt dialog med afrikanske lande under Det Nordiske Afrika-initiativ, NAI, for at medvirke til et godt resultat for Afrika i WTO s Doha-runde. I januar 2005 afholdt de nordiske lande således en ministerkonference med 19 afrikanske lande i Dar es Salaam i Tanzania. Dialogen under NAI bidrog til en betydelig bedre forståelse parterne imellem, og opfølgningen heraf påregnes at indgå som et vigtigt led i forberedelsen af de videre forhandlinger vedrørende Doha-udviklingsdagsordenen. 11

14 Sammenfattende vil Danmark inden for handel og udvikling: Arbejde for at industrilande/eu viser størst mulig imødekommenhed over for udviklingslandene i de internationale handelsforhandlinger; Støtte u-landenes kapacitet i WTO-forhandlingerne; Støtte vedtagelse af særlige overgangsordninger for de fattigste lande; Arbejde for øget markedsadgang og hurtigst mulig udfasning af handelsforvridende støtteordninger i EU. Erfaringerne har vist, at den private sektor generelt udvikles bedst i en åben, markedsorienteret økonomi. Mange afrikanske lande, der satsede på en statsstyret selvforsyningsøkonomi, har lagt deres politik om, men mere må gøres for at fremme handelsvenlige, liberale regimer, også i udviklingslandene. Det er vigtigt, at udviklingslandenes handelspolitik inkluderer betydningen af den regionale handel og den regionale økonomiske integration. I Ghana har Danmark som led i erhvervssektorprogrammet støttet formuleringen af en national handelspolitik, der blev lanceret i februar Handelspolitikken reflekterer, hvor stor en indflydelse international handel har for Ghanas udvikling, og hvordan Ghana bedst kan udnytte mulighederne i handelsreglerne. Handelspolitikken har ligeledes en klar målsætning om at arbejde for større sub-regional integration, så handelen med andre ECOWAS-lande kan øges. Virksomheder i mange af de fattigste lande vil have behov for en overgangsfase, inden de udsættes for åben konkurrence, men denne overgangsfase må ikke være en sovepude. Den skal udnyttes til målrettet opbygning af virksomhedernes konkurrenceevne. Gevinsterne ved liberalisering kommer ikke af sig selv. 12

15 Det er nødvendigt at støtte erhvervslivets udnyttelse af mulighederne gennem forbedring af dets muligheder på landeniveau. Dette vil handlingsplanen se nærmere på i de kommende afsnit. 13

16 3. DEN PRIVATE SEKTOR SKABER VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG UDVIKLING Økonomisk vækst er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for at komme fattigdom til livs. Stort behov for vækst i Afrika. Uden stærkere økonomisk vækst vil 2015 Målet om også at halvere fattigdommen i Afrika ikke blive virkelighed. Målet med dansk støtte til erhvervsudvikling er at fremme økonomisk vækst, så fattigdommen reduceres. Udfordringen er at forbedre betingelserne for erhvervslivet i udviklingslandene, så det bliver lettere at drive virksomhed og skabe jobs. Den nedenstående figur 1 giver et indtryk af betydningen af økonomisk vækst for at bekæmpe fattigdom. Decline in share of population below US$1 a day, Figur 1: Bekæmpelse af fattigdom tæt sammenhæng med økonomisk vækst (kilde: Verdensbanken, 2005) East Asia other than China China 20 South Asia other than India Uganda India 10 Middle East & North Africa 0 Latin America & the Caribbean Eastern Europe & Central Asia Sub-Saharan Africa Average per capita growth rate,

17 Kina oplevede i løbet af 1980 erne og 1990 erne en årlig gennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 8 pct. Gennem denne vækst fik Kina næsten halveret den del af landets befolkning, som lever for under seks kroner om dagen. Til sammenligning oplevede Afrika syd for Sahara i samme periode en negativ økonomisk vækst, hvilket førte til en stigning i den del af befolkningen, som lever for under seks kroner om dagen. Det samme billede findes, hvis man betragter sammenhængen mellem økonomisk vækst og beskæftigelse. Økonomisk vækst hænger positivt sammen med beskæftigelse, og sammenhængen er ikke mindst stærk i udviklingslande, hvor beskæftigelse typisk er den bedste vej ud af fattigdom. Den private sektor har en helt afgørende betydning i forbindelse med skabelse af beskæftigelse. Ifølge Verdensbanken skønnes den private sektor i udviklingslande at stå for hen ved 90 pct. af alle job. Desuden spiller den private sektor gennem sit bidrag til landets velstand og de skatteindtægter, den bidrager med en afgørende rolle i finansieringen af social udvikling, herunder forbedrede undervisnings- og sundhedsydelser. Der er i dag en generel accept af, at økonomisk vækst er en nødvendighed for at komme fattigdom til livs. Bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for at hjælpe de fattige i Afrika, og lokomotivet kan alene være den private sektor. Udgangspunktet for dansk udviklingssamarbejde er opnåelse af 2015 Målene gennem støtte til gennemførelse af udviklingslandenes fattigdomsstrategier. Det er internationalt anerkendt, at 2015 Målene først og fremmest fokuserer på den sociale udvikling og i betydeligt omfang ignorerer behovet for økonomisk vækst. Derfor har de fleste nationale fattigdomsstrategier også hidtil primært været orienteret mod forbedring af den sociale udvikling. Strategierne har således fokuseret på forbedret adgang til sociale serviceydelser, såsom grunduddannelse og sundhedsydelser. Strategierne har ikke systematisk omfattet et samlet billede af de konkrete politikker, der er nødvendige for at styrke den økonomiske vækst i det enkelte land. Dette gælder i høj grad erhvervslivets rolle i udviklingsprocessen og de betingelser, der skal opfyldes for, at erhvervslivet kan bidrage mest muligt til skabelse af varig økonomisk vækst. Danmark vil naturligvis arbejde for at styrke denne vinkel i den fremtidige dialog om gennemførelse og opdatering af fattigdomsstrategierne, men man vil også arbejde for, at erhvervslivet i højere grad får kapacitet til og mulighed for at deltage i formuleringsprocessen. 15

18 Danida vil støtte opbygning af kapacitet hos erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer og hjælpe med at udrede de vanskeligheder som erhvervsudviklingen møder. Når der tages stilling til budgetstøtte på makro- eller sektorniveau, vil det indgå i den samlede vurdering, om mulighederne for en tilfredsstillende erhvervsudvikling er taget i betragtning i budgettet og i den politik, der ligger til grund for det. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvordan væksten er sammensat. For at opnå den størst mulige fattigdomsreduktion må væksten være bredt fordelt og bl.a. sikre en øget beskæftigelse. Udvikling af den private sektor er kernen til vækst. Omtrent tre fjerdedele af Afrikas fattige bor på landet og lever af landbrug. Deres muligheder for at overvinde fattigdommen er derfor tæt forbundet med udviklingen i landbrugssektoren. Af samme grund indtager sektoren naturligt en fremtrædende plads i landenes nationale udviklings- og fattigdomsstrategier, men som nævnt ofte uden tilstrækkelig konkretisering af den politik, der skal skabe vækst inden for sektoren. I mange udviklingslande er en statsstyret landbrugsstrategi slået fejl. Der er behov for at give private initiativer bedre muligheder, og derfor er en liberalisering af handelen på landbrugsområdet så vigtig. Virksomheder og producentsammenslutninger skal inddrages i både afsætning af varer og støtte til producenterne (rådgivning, leverancer etc.) Små og mellemstore virksomheder beskæftiger en meget stor del af arbejdsstyrken uden for landbruget og står naturligt i centrum for en fattigdomsreducerende vækst. OECD har samtidig påvist, at store virksomheder kan bidrage tilsvarende til beskæftigelse og fattigdomsreduktion, hvis landets erhvervsstrategi er fornuftigt tilrettelagt. Svage grupper har ofte vanskeligt ved at etablere sig i erhvervslivet. Det gælder ikke mindst kvinder, som især i landbruget udgør en meget stor del af arbejdsstyrken. Hvis kvinder får mulighed for at udnytte deres indsats bedre f.eks. ved at opnå lån og rettigheder til jord eller gennem etablering af egen virksomhed, har de et stort potentiale for at bidrage til vækst. Og det er veldokumenteret, at målrettede indsatser til fordel for at øge kvinders indtjening kommer hele familien til gode. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bliver lettere at drive virksomhed, især i Afrika, og ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Det påhviler hvert enkelt land at føre en sund og ansvarlig økonomisk politik, men udviklingsbistanden spiller en vigtig understøttende rolle i de fattigste lande. Der er brug for en bred vifte af indsatser. 16

19 En væsentlig forudsætning for øget økonomisk vækst er generel politisk og makroøkonomisk stabilitet. Politisk usikkerhed afskrækker både indenlandske og internationale investorer og tvinger dem til at følge finansielle strategier, der er baseret på kortsigtet maksimering og hurtigt afkast (f.eks. kortsigtede handelsavancer og spekulationsgevinster) eller risikominimering (f.eks. gennem investering i fast ejendom) snarere end en optimal, langsigtet vækststrategi baseret på produktion. Manglende makroøkonomisk stabilitet fører gerne til inflation, høj realrente og generelt høje finansielle omkostninger. Selv i lande, hvor erhvervslivet synes at fungere ganske godt, kan renten være så høj, at blot mellemlange lån er uacceptabelt dyre for virksomhederne. Det er f.eks. tilfældet i Kenya. Hvis alle investeringer skal finansieres af virksomhedens egen opsparing, falder investeringsniveauet markant. Adgang til markeder er ligeledes afgørende for erhvervslivets udviklingsmuligheder. For de helt små virksomheder, især i landområderne, kan det være et problem at få adgang til det nærmeste lokale marked. Når produkterne skal bæres i adskillige timer til et marked, der ofte er overfyldt med det samme produkt (f.eks. tomater i sæsonen), bliver afkastet af anstrengelserne ganske lavt. Manglende kendskab til prisniveauet kan betyde lavere indtjening. I Bangladesh har mobiltelefoner været med til at gøre markedet mere gennemskueligt. I mange lande er der begrænsninger for handel mellem forskellige dele af landet. Når der er tale om mere formelle markeder, er ukendskab til kvalitetskrav og transaktionsformer ofte en hindring. For nogle produkter vil eksport til regionale markeder være et naturligt skridt mod deltagelse i den internationale økonomi. Det er derfor vigtigt, at alle hindringer for udvikling af regionale markeder fjernes. Eksport til de købedygtige markeder i f.eks. Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Japan kræver ofte en betydelig organisering. Den enkelte bonde kan ikke selv sælge sine mangoer til et dansk supermarked. De købedygtige markeders krav til certificering, kvalitet og sanitære standarder udgør ofte en alvorlig hindring for udviklingslandenes eksportører. Spørgsmålet om markedsadgang må derfor vurderes konkret, og bistanden til at fremme den baseres på analyser af flaskehalse på alle niveauer internationalt, regionalt og nationalt. 17

20 Verdensmarkedsprisen på kaffebønner er faldet drastisk i de seneste mange år på trods af et stadigt stigende forbrug. Der drikkes i dag kaffe for over 70 mia dollars, hvilket er syv gange højere end i begyndelsen af 1990 erne. Dette er dog ikke kommet kaffebønderne til gode, idet deres indtjening i samme periode er blevet halveret på grund af de historisk lave råvare-priser. Kaffebønderne modtager gennemsnitligt kun 1 pct. af prisen på den forarbejdede kaffe. Et af de lande, der lider hårdest under udviklingen på kaffemarkedet, er Uganda, der er Afrikas største leverandør af kaffebønner. Kaffen eksporteres ubehandlet fra landet til en lav pris for at blive forarbejdet i bl.a. vestlige lande. Hvis den i stedet blev forarbejdet i Uganda, kunne en del af de tabte indtægter genvindes. CCL Products Ltd. (Uganda) er et joint venture med minimum 30 pct. ugandisk ejerskab, der vil udnytte Ugandas favorable placering i det centrale Afrika til at bygge og drive en pulverkaffe-fabrik. Et indisk firma vil levere den nødvendige driftserfaring, mens en kapitalstærk engelsk kaffehandler skal stå for eksporten af det færdige kaffeprodukt. På nuværende tidspunkt findes der kun fire producenter af pulverkaffe i Afrika, deraf ingen i Uganda. Mulighederne for at støtte projektet under Ordningen for Blandede Kreditter undersøges. Samtidig vil ambassaderne i Uganda og Kenya sammen med lokale samarbejdspartnere gennemføre et studie af de vanskeligheder, som den lokale produktion står overfor. 18

21 sektorprogrammer 4. ERHVERVSSEKTORPROGRAMMER I UDVALGTE SAMARBEJDSLANDE Arbejdet med erhvervssektorprogrammer skal fortsættes og udbygges. Formålet er at mindske centrale flaskehalse for erhvervsudvikling. Størst effekt, hvis der sker en samtidig indsats på forskellige niveauer. Danmark vil udbygge samarbejdet med programsamarbejdslandene for at fremme erhvervsudvikling. Erhvervsudviklingsstøtte er allerede iværksat i Tanzania, Vietnam og Ghana, og samarbejdet vil blive konsolideret og udbygget i de kommende år. Der vil som en yderligere forstærkning blive iværksat støtte til erhvervsudvikling i Kenya i løbet af det næste år. Mulighederne for at igangsætte yderligere erhvervssektorprogrammer vil blive vurderet. De foreløbige erfaringer fra støtten til Tanzania, Ghana og Vietnam peger i retning af, at de bedste resultater opnås, når erhvervslivet støttes bredt ud fra en programmatisk tankegang. De konkrete indsatsområder for dansk bistand tager udgangspunkt i en analyse af de enkelte landes behov og prioriteter (som de f.eks. kommer til udtryk i landenes udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier), danske styrkepositioner og andre partneres bistandsindsatser. På den måde søges det sikret, at den danske støtte giver de bedst mulige resultater. Der samarbejdes både med offentlige myndigheder og med private organisationer og aktører. Mere effektiv offentlig regulering Støtte til offentlige myndigheder vil mindske vigtige flaskehalse ved at støtte etablering af en moderne erhvervslovgivning, mere effektiv toldbehandling, mere effektiv virksomhedsregistrering, hurtigere sagsbehandling for handelsretslige konflikter og mere gennemskuelig virksomheds- 19

22 beskatning. Et mere effektivt og mindre bureaukratisk regelsæt på disse områder vil også give bedre muligheder for at få formaliseret rettigheder og pligter for de mange, ofte meget dynamiske virksomheder og næringsdrivende i den uformelle sektor. Dermed kan man også få forbedret beskatningsgrundlaget i det enkelte land. Den omfattende korruption, der eksisterer i mange udviklingslande, er en alvorlig hæmsko for nye investeringer. Både inden- og udenlandske investorer vil ofte være tilbageholdende i lande, hvor korruptionen opfattes som særligt omfattende eller problematisk. Transparency Internationals korruptionsindeks er netop baseret på internationale virksomheders opfattelse af korruptionen i de forskellige lande, og de danske samarbejdslande ligger ganske som de øvrige fattige udviklingslande gennemgående i den nederste halvdel af indekset. Korruption opstår ofte, når private virksomheder betaler embedsmænd eller politikere for at få de nødvendige tilladelser, dispensationer eller ydelser. Indførelsen af klare og gennemskuelige regler reducerer mulighederne for eller nødvendigheden af at anvende korruption for at drive virksomhed. Arbejdet med den danske handlingsplan for bekæmpelse af korruption fra 2003 er derfor et godt udgangspunkt. Som det beskrives nedenfor under mikrofinansiering, er en retlig sikring af de fattiges ejendomsret til den jord, de er i besiddelse af, afgørende for deres mulighed for at skaffe finansiering til produktive investeringer. Fra dansk side lægger man derfor vægt på at støtte opbygningen af et velfungerende matrikelsystem med retsgyldig registrering af ejere, synlig overdragelse af ejendomsret etc. Det er specielt vigtigt at få sikret kvinders rettigheder til at arve og eje jord, da der ofte kønsdiskrimineres på disse vigtige områder. Tiltag til at styrke kvinders rettigheder til jord vil blive tænkt ind i den generelle bi- og multilaterale bistand i overensstemmelse med strategien for ligestilling i dansk bistand. Samtidig støttes erhvervsorganisationerne, så de får opbygget deres kapacitet til at fremme medlemmernes interesser og bidrage konstruktivt til formulering af en effektiv fattigdomsstrategi. For fagforeningernes vedkommende kan det f.eks. omfatte medlemmernes muligheder for at få en ordentlig erhvervsuddannelse. På den måde bliver der en bedre dialog om reformerne mellem det offentlige og erhvervslivet, og mulighederne for at skabe fastere rammer for den uformelle sektors bidrag til samfundsøkonomien styrkes. 20

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

HANDEL VÆKST OG UDVIKLING

HANDEL VÆKST OG UDVIKLING HANDEL VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING I VERDENS FATTIGSTE LANDE HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL,

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI PÅ ARBEJDE FOR DANSK ERHVERVSLIV Med 40 nye initiativer stiller alle ministre sig bag eksporten. Regeringen giver danske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere