ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008"

Transkript

1 ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008 REVIDERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INSTRUKTION TIL ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN 4 SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA RESPONDENTERNE 6 STATUSKODER 8 ARBEJDSMARKEDSSTATUS 10 HOVEDJOB 13 HEL/DELTID OG HOVEDJOB 20 ARBEJDSTID-1-AFTALT 22 ARBEJDSTID-2- NORMALT 24 ARBEJDSTID-3-FAKTISK 25 EKSEMPLER PÅ AFTALT / NORMAL OG FAKTISK ARBEJDSTID 25 FRAVÆR 26 ARBEJDSTIDSORDNINGER 28 JOBSTART 31 REKRUTTERINGSMETODE 32 BIJOB 34 SØGNING FOR PERSONER MED ARBEJDE + UNDERBESKÆFTIGELSE 37 SØGNING FOR PERSONER UDEN ARBEJDE 43 HOVEDBESKÆFTIGELSE 50 SITUATIONEN ET ÅR TIDLIGERE 51 2

3 IKKE-BESKÆFTIGEDES TIDLIGERE ARBEJDE 54 AFSLUTTET UDDANNELSE 58 UDDANNELSE < 4 UGER 60 KURSER, FRITID < 4 UGER 62 AFSLUTNING 64 BESKÆFTIGELSESORDNINGER 71 STILLING OG BRANCHE 72 3

4 Instruktion til Arbejdskraftundersøgelsen Formål og indhold En vigtig forudsætning for, at et moderne samfund kan fungere er, at der til stadighed er ny eller ajourført viden til stede. Denne viden kan ofte kun tilvejebringes ved direkte henvendelse til befolkningen. Derfor gennemfører Danmarks Statistik løbende en interviewundersøgelse om beskæftigelsesforhold. Undersøgelsen omfatter både personer på og uden for arbejdsmarkedet og formålet med statistikken er først og fremmest at give en belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor mange er beskæftigede, arbejdsløse, under uddannelse, på pension osv.? Hvilken uddannelse har befolkningen og hvilke kurser deltager de i? Hvor lang er vores arbejdsuge og hvor mange har skæve arbejdstider? Der indsamles oplysninger om følgende områder: Arbejdsmarkedsstatus (beskæftiget, ledig, uden for arbejdsstyrken) Karakteristika vedr. hovedbeskæftigelsen (branche, stilling mv.) Arbejdstid Atypisk arbejde (aften, nat, lørdag, søndag) Bijob Underbeskæftigelse (hvorvidt man arbejder så meget, som man gerne vil) Jobsøgning / metoder til jobsøgning Tidligere erhvervserfaring for personer, der ikke er i arbejde Hovedbeskæftigelse (studerende, pensionist, værnepligtig mv.) Situation ét år før undersøgelsen Uddannelse, gennemført og igangværende Husstandssammensætning Forpligtelse Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) gennemføres i alle EU-lande efter de samme retningslinier og anvendes derfor til internationale sammenligninger. Danmark er forpligtet til at gennemføre undersøgelsen og undersøgelsen er således den danske del af de fælles europæiske Labour Force Surveys der gennemføres på baggrund af Rådsforordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts Hvor længe har undersøgelsen eksisteret? Undersøgelsen er blevet gennemført siden I 1994 blev undersøgelsen omlagt til en kontinuerlig undersøgelse. 4

5 Nationale offentliggørelser Hovedresultaterne fra AKU offentliggøres hvert kvartal i Nyt Fra Danmarks Statistik og årligt i publikationsserien Statistiske Efterretninger og er desuden tilgængelige på til aku13. Beskrivelse af statistikken findes også på Derudover er der tal i både Konjunkturstatistik og Statistisk Årbog. I øvrigt har vi udgivet flere temapublikationer, hhv. Køn og arbejdsliv, De ældre og arbejdsmarkedet og Helbredsproblemer og arbejdsliv. Andre offentliggørelser Kvartalstal er også tilgængelige i Øresundsdatabanken og via Eurostat, OECD og ILO. Metode og stikprøve Stikprøveudvælgelsen omfatter personer i alderen år. På grund af panelstrukturen er personerne i alderen år på det tidspunkt, interviewet skal gennemføres. Stikprøven er tilrettelagt sådan, at arbejdsløse har en større sandsynlighed for at blive udtrukket, fordi vi vil sikre os et tilstrækkeligt antal besvarelser fra arbejdsløse. Ved opregningen af resultaterne tages der højde for dette, så tallene afspejler den reelle sammensætning af befolkningen. AKU er en roterende panelundersøgelse med fire paneler. Med panelundersøgelse menes, at en interviewperson deltager i undersøgelsen flere gange. Designet med de fire paneler betyder, at en fjerdedel af stikprøven udskiftes hver kvartal. Interviewpersoner deltager i to på hinanden følgende kvartaler, udelades af stikprøven i de næste to kvartaler, og interviewes derefter igen i to på hinanden følgende kvartaler. Dette design er vigtigt for at kunne beregne kvartalsvise og årlige ændringer i fx arbejdsløshed og beskæftigelse. Det er derfor meget vigtigt at undgå nægtere, da hårde nægtere helt udgår af undersøgelsen og derfor ikke kan interviewes i de efterfølgende perioder! Referenceugen I hver uge gennemføres et ca. lige stort antal interview, hvor interview-personerne mellem år udspørges om deres beskæftigelsesforhold i en ganske bestemt uge, som vi kalder referenceugen. Det er derfor meget vigtigt, at man stiller spørgsmålene om netop denne uge. For at være helt sikker på, at interviewpersonen også er klar over, hvilken uge man taler om, skal datoerne for referenceugens start og slutning nævnes i interviewet. Interviewet gennemføres så vidt muligt ugen efter referenceugen, hvor interview-personen formodes endnu at kunne huske, hvad han/hun foretog sig. Regelmæssige særundersøgelser Udover den faste del af AKU kobles regelmæssigt forskellige særundersøgelser på som tillæg. Hvert år gennemføres der en særundersøgelse på foranledning af EU et såkaldt ad hoc modul i forbindelse med AKU. 5

6 Svar på spørgsmål fra respondenterne Hvad viser undersøgelsen? For at overtale respondenten til at deltage i undersøgelsen, kan man fremhæve nogle af følgende aspekter (alt efter respondentens situation): Formålet med undersøgelsen er først og fremmest at belyse hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse, under uddannelse, på pension osv. Herudover giver undersøgelsen oplysninger om de uddannelser befolkningen har gennemført og om aktuel deltagelse i uddannelse og kurser Undersøgelsen skal også give svar på vigtige spørgsmål om vilkårene på arbejdsmarkedet, fx om arbejdstid og forekomsten af skifteholdsarbejde. Hvem bruger undersøgelsen? AKU bliver lavet i alle EU-lande, og Danmark er forpligtet til at gennemføre undersøgelsen Internationalt bruges den bl.a. af EU, OECD, ILO. Herhjemme bruges den af bl.a. forskere, politikere, ministerier, interesseorganisationer og andre med interesse for arbejdsmarkedet. Hvor har vi navn og adresse fra? Oplysningen om navn og adresse får vi fra CPR-kontoret. Danmark Statistik har lov til at få disse oplysninger, fordi vi er en offentlig myndighed. Datatilsynet skal godkende vores behandling af data og fører løbende tilsyn med det. Hvad med adresse-hemmelighed? Har man bedt om have hemmelig adresse i folkeregistret gælder det kun for udlevering til private. Offentlige myndigheder har lov til at få oplysningerne. Hvorfor kan vi ikke bare tage en anden i stedet for? Interviewpersonen er udtrukket tilfældigt og skal sammen med de øvrige i stikprøven udgøre et billede af hele befolkningen. Erstatter vi interview-personen med en anden, indføres der en skævhed i materialet, fordi stikprøven så ikke længere er tilfældig. Deltagelsen er frivillig, men billedet bliver skævt, hvis der er nogen der ikke svarer og derfor er det vigtigt, at interviewpersonen deltager. Det er ikke relevant for mig Det forekommer, at en interviewperson siger, at det ikke er relevant, fordi personen er gået på pension eller ikke er på arbejdsmarkedet eller lign. Nævn her nogle af de andre aspekter som undersøgelsen dækker, som kan forekomme relevant for interviewpersonen. Hvorfor interviewer vi flere gange? Vi vil gerne interviewe 4 gange i alt og ved at interviewe de samme mennesker flere gange, får man den bedste måling af ændringer over tid, fx at folk arbejder flere timer end de gjorde sidst de blev interviewet. 6

7 Hvordan sikres respondenternes anonymitet? I offentliggørelser kan enkeltpersoner ikke genkendes. I det daglige arbejde med produktion af statistikken søger vi at sikre anonymiteten mest muligt. Vi har selvfølgelig navn og telefonnummer oplyst under interviewet, men når interviewet er afsluttet og statistikken skal laves ud fra svarene, så skiller vi de indhentede svar fra oplysningerne om navn og telefonnummer. De medarbejdere der arbejder videre med de afgivne oplysninger har ikke oplysningerne om personens navn og telefonnummer. I må ikke sige, at vi stryger oplysningerne fra sidste interview for at sikre anonymitet, for det er ikke rigtigt. Alle ansatte har tavshedspligt. 7

8 STATUSKODER 00= Gennemført interview 01= Interviewpersonen nægter at deltage nu (Blød nægter) 02= Interviewpersonen nægter at deltage overhovedet (Hård nægter) 03= Interview delvist gennemført 04= Sygdom/handicap 05= Interviewpersonen er død 06= Hjemmefra i denne interviewperiode 07= Hjemmefra i undersøgelsesperioden 08= Flyttet uden ny adresse/nyt telefonnummer 09= Fremmedsproget 10= Bortfald i øvrigt 99= Ingen kontakt Kode 00 angiver, at der er tale om et gennemført interview, koderne angiver typer af bortfald, mens kode 99 angiver, at der er tale om ingen kontakt med interviewpersonen. Kode 01 og kode 02 angiver i begge tilfælde, at interviewpersonen nægter at deltage i undersøgelsen. Kode 02 anvendes kun i de sjældne tilfælde, hvor interviewpersonen kommer med direkte trusler eller lignende. Vi betegner dette som en Hård nægter. Kode 01 anvendes i øvrige tilfælde, hvor interviewpersonen nægter at deltage i undersøgelsen. Vi betegner dette som en Blød nægter. BEMÆRK: I skal skelne mellem disse to typer af nægtere, idet Hårde nægtere udelades i senere paneler, mens Bløde nægtere vil indgå igen. Kode 03 angiver, at der er tale om et delvist gennemført interview, dvs. at interviewet er blevet afbrudt, inden man er kommet igennem hele interviewet, og at det ikke har været muligt at fuldføre interviewet senere. Kode 04 afgrænser personer, der er syge eller handicappede i så høj grad, at det ikke er muligt at gennemføre interview. BEMÆRK: I skal være bevidst om at de personer man placerer her vil udgå af efterfølgende paneler. De der her er tale om kan ikke nu, eller senere aktivt deltage i et interview. Kode 05 angiver, at interviewpersonen er død. Dette kan forekomme i sjældne tilfælde, idet der går noget tid fra tidspunktet for opdatering af stikprøven hos CPR-kontoret til interviewtidspunktet. 8

9 Kode 06 betyder, at interviewpersonen ikke kan træffes i det indeværende panel, mens kode 07 betyder, at udvalgspersonen ikke kan træffes i hverken indeværende panel eller i efterfølgende paneler. Dette kan fx skyldes, at personen er bortrejst. Kode 08 angiver, at interviewpersonen ikke bor på den oplyste adresse og at der hverken kan lokaliseres ny adresse eller nyt telefonnummer Kode 09 anvendes når der er sprogproblemer i så høj grad, at det ikke er muligt at kommunikere med interviewpersonen eller dennes familie. Kode 10 anvendes i tilfælde af øvrige former for bortfald i undersøgelsen, dvs. tilfælde som ikke er indeholdt i koderne

10 Arbejdsmarkedsstatus 1. Havde du arbejde i ugen fra mandag den 31. december til og med søndag den 6. januar? Vi er interesseret i alt arbejde, både som selvstændig og som lønmodtager, også selv om det bare drejer sig om nogle ganske få timer. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt eller er i arbejde som militærnægter skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... 1 Nej... 2 Vi er ikke kun interesseret i arbejde, der foretages i Danmark, men også i udlandet. Hvis en IP bor i Danmark, men arbejder i udlandet, skal vedkommende også betragtes som beskæftiget og svare på spørgsmål om sit job i udlandet. Nogle interviewpersoner opfatter det at have 1 eller 2 timers arbejde som ikke at have et arbejde. Husk at selvom IP midlertidigt er væk fra arbejde i referenceugen betragtes IP alligevel som at have arbejde. Følgende former for arbejde medtages: 1. Alt arbejde som lønmodtager 2. Arbejde som selvstændig 3. Ulønnet arbejde i familiens virksomhed (dette er den eneste form for ulønnet arbejde, der skal medtages) Kode 1 Bemærk at: 1. Hvis IP har "sort arbejde", er IP også beskæftiget 2. Hvis IP er opsagt og stadig modtager løn, (fritstillet) skal kode 1 benyttes, selvom IP ikke længere møder på arbejdspladsen. 3. Generelt gælder, at elever/studerende i praktik, som modtager løn, vederlag eller lignende i referenceugen, betragtes som beskæftigede og kodes 1. Sygeplejeelever modtager for det meste SU og skal derfor normalt kodes som ikke beskæftigede (de kan selvfølgelig have arbejde ved siden af - fx som vikar). I så fald skal de naturligvis betragtes som beskæftigede). Hvad angår Ph.d. studerende vil hovedreglen være, at de er beskæftigede og kodes Selv om du ikke arbejdede i netop den uge, havde du så et arbejde som du midlertidig var væk fra pga. sygdom, orlov eller lignende, og som du vil vende tilbage til? Ja... 1 Nej

11 3. Hjælper du til ulønnet i et familiemedlems virksomhed eller landbrug? Ja... 1 Nej... 2 Bemærk: Dette er den eneste form for ulønnet beskæftigelse, der tages med. Ulønnet arbejde i velgørenhedsorganisationer, græsrodsbevægelser og politisk arbejde skal ikke med. 4. Var du på arbejde i den nævnte uge? Ja, arbejdede mindst en time... 1 Nej, var midlertidig fraværende... 2 Hvis IP bare har en times arbejde i referenceugen, markeres Hvorfor var du ikke på arbejde? (Hvis der var flere årsager, angiv da kun den, der var årsag til det meste fravær) Stille periode, midlertidigt hjemsendt... 1 Dårligt vejr... 2 Strejke, lockout... 3 Uddannelse, kursus udenfor arbejdspladsen... 4 Sygdom, ulykke... 5 Barselsorlov... 6 Forældreorlov/børnepasningsorlov... 7 Ferie... 8 Afspadsering, flekstid... 9 Andre grunde:(fx plejeorlov, fritstillet) Kode 1 "Stille periode, midlertidigt hjemsendt". Det betyder typisk Mangel på arbejde af teknisk eller økonomiske årsager, bl.a. materialemangel. Ved kode 1 er der tale om hjemsendelse i en periode, og man møder ikke på arbejdet, før det skal genoptages i fuldt omfang. Her stilles to kontrolspørgsmål. Kun hvis IP har fået et tilsagn om at kunne vende tilbage til jobbet og i alt vil være væk fra jobbet i mindre end 3 måneder, betragtes IP som beskæftiget. Hvis ikke begge betingelser er opfyldt, skal IP ikke betragtes som beskæftiget og der skal svares nej til de første spørgsmål (1, 2 og 3). 11

12 Kode 2 "Dårligt vejr" betegnes også "vejrlig". Kode 3 "Strejke, lockout" bruges kun, hvis IP direkte er involveret i arbejdskonflikten. Har IP ikke arbejdet pga. fx materialemangel kodes "stille perioder" dvs. kode 1. Kode 4 Er der tale om et kursus på arbejdspladsen anses IP for at være på arbejde i spm 4 - gå tilbage og ret. Kode 6 Bruges kun til barselsorlov. Fravær på grund af børns sygdom kodes under "Andre grunde" dvs. kode 12 Kode 9 Hvis IP normalt er beskæftiget, men ikke på arbejde i referenceugen, fordi IP har skiftende arbejdstid eller fri pga. afspadsering/fleks skal IP placeres her. Kode 10 Bruges kun hvis IP ikke passer ind i nogen af de andre kategorier. Har IP i spm. 1 angivet, at han/hun havde et arbejde og det viser sig her, at han/hun ikke var på arbejde, fordi han/hun er arbejdsløs, gå tilbage til spm. 1 og ret svaret Hvis IP er sagt op og ikke længere møder på arbejde, men stadig får løn (= er fritstillet) bruges denne kategori. Hvis IP er i fængsel. 6. Har du fået tilsagn om at kunne vende tilbage til jobbet? Ja... 1 Nej Hvor længe har du været væk fra dit arbejde? Op til 3 måneder... 1 Mere end 3 måneder

13 Hovedjob Hovedjob: Hovedjobbet er altid det job, hvor IP har flest timer 8. (121,133) Hvad er din stilling mere præcist (din titel)? (Nøjagtig angivelse, fx rengøringsassistent og ikke blot assistent, salgskonsulent og ikke blot konsulent, malermester og ikke blot selvstændig. Skriv eventuelt hvad arbejdet består i ) Det I skriver her, er det vi vil kode på, så det skal være en titel og ikke en stillingsbeskrivelse. 9. Fortsat stillingsbeskrivelse (beskrivelse af konkrete arbejdsopgaver) (fx passer telefon, indtaster skemaer, salg pr. telefon, maler vægge) Hjælpetekst til manuel kodning, hvis det ikke er muligt at kode automatisk. Der må ikke bruges forkortelser i stillingsbetegnelsen. Hvis IP fx svarer arbejdsmand, specialarbejder, fabriksarbejder skal der spørges om IP s arbejdsfunktion. Hvis svaret er konsulent, skal der spørges hvilken slags konsulent - er det edbkonsulent/virksomhedskonsulent eller noget helt andet? Det samme gælder for en lærer. Her skal vi have oplyst om det er en folkeskolelærer/aftenskolelærer/seminarielærer/universitetslærer. Vikar er ikke en stillingsbetegnelse. Skriv i stedet titlen på den stilling, IP er ansat i. Passer eget handicappet barn Hvis en person går hjemme og passer sit handicappede barn på fx tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen, skal personen placeres som beskæftiget, stilling er Handicaphjælper og virksomheden er Kommunal Hjemmehjælp Familieplejer Virksomheden er Familiepleje og virksomhedsadressen er Kommunen, som IP bliver aflønnet af. Personer ansat som familieplejere får et dagligt vederlag, og skal hermed betragtes som lønmodtagere. 13

14 10. (57, 123 og 135) Hvad er det for en virksomhed, du arbejder i? (Hvad er det for en type/slags virksomhed) (Konkret: Ikke industrivirksomhed medicinalvirksomhed, Ikke fabrik fiskefabrik, Ikke forretning dametøjforretning) Det I skriver her, er det vi vil kode på, så det skal være et ord der siger hvad virksomheden laver, se nedenstående eksempler. Her er det den detaljerede branche, der er interessant, derfor må nedenstående eksempler ikke forekomme. Ikke maskinfabrik, men landbrugsmaskinfabrik Ikke detailhandel, men supermarked, dametøj, herretøj, børnetøj Ikke kommune, men kommunekontor eller børnehave, folkeskole, vandværk, plejehjem Ikke staten, men ministerium, politiet, byretten, rigsarkivet, universitetet osv. Ikke vognmand, men taxivognmand, fragtvognmand osv. Ikke konsulentvirksomhed, men rådgivende ingeniør, edb-konsulent osv. Vær meget omhyggelig med at få en præcis virksomhedsangivelse BEMÆRK: Vikarer skal placeres i den virksomhed, de er sendt ud til og ikke i vikarbureauet. De eneste der skal have vikarbureauet som virksomhed er dem, der faktisk er ansat i vikarbureauet og fx administrerer løn el. lign. For de vikarer, der er sendt ud 11. Hvad laver man på virksomheden? (hvilke konkrete produkter eller ydelser fremstilles eller tilbydes) (Fx fremstiller haveredskaber af metal, engroshandel med strikvarer mv.) Hjælpetekst til at kode manuelt, hvis ikke spm. 10 kan kodes automatisk Her skal der suppleres med oplysninger om, hvilke slags ydelser eller varer, der arbejdes med på den lokale arbejdsplads, og om der produceres eller kun forhandles, fx: Fremstilling af el-vandvarmere og radiatorer Fremstilling af træmøbler eller plastmøbler Engroshandel med frugt og grøntsager Forhandling og reparation af biler Se flere eksempler i bilag 14

15 12. I hvilken kommune ligger din arbejdsplads? Arbejdsstedets kommune er den kommune, hvor IP s lokale arbejdsplads ligger altså hvor IP møder og får sine instruktioner. Senere i instruktionen til spm generelt er det nærmere beskrevet, hvad der skal betragtes som IP s arbejdsplads, hvis IP har skiftende arbejdssteder. 13. (59, 125 og 137) Hvad er virksomhedens navn og adresse Navn Gadenavn Husnummer Postnummer Postdistrikt Her spørger vi om navn og adresse på den virksomhed som IP er ansat i. HUSK det er det lokale arbejdssted vi skal have. Hvis IP er udstationeret i udlandet gennem et dansk firma, skal vi have adressen på det sted i udlandet, hvor vedkommende arbejder. Grunden til vi spørger om navn og adresse på virksomhed er, at vi så har større mulighed for at branchekode virksomheden korrekt. Vi koder alle virksomheder efter bogen Dansk Branchekode 2003 (DB03). 14. Hvor mange beskæftigede er der på din arbejdsplads i alt? Beskæftigede indehaver(e) og evt. medarbejdende familiemedlem(mer) medtages og derover... 4 Ved ikke, men under Ved ikke, men over Skriv antal Her er det også den lokale arbejdsplads (filial) der refereres til. Hvis IP ikke kender det præcise antal, spørg om det er over 10. Hvis IP er selvstændig, skal han selv være medregnet i antal ansatte. Er IP udsendt af et vikarbureau til et firma er det dette og ikke vikarbureauet, der er IP`s arbejdsplads. 15

16 Spm generelt Nedenfor er gennemgået nogle forskellige typer, som afviger fra det normale. Type 1: Her er der tale om personer, der arbejder helt eller delvis i deres hjem. Eksempler: assurandører, sælgere (dog kun såfremt de arbejder ud fra deres hjemmeadresse) dagplejemødre, familieplejere IP s hjem udgør her arbejdsstedet og omfatter således kun en person. Type 2: Også her er der tale om personer, der aldrig kommer på hovedkontoret, men de arbejder ikke i deres hjem. IP arbejder ofte ikke et fast sted. Eksempler: rengøringsassistenter i rengøringsfirmaer, avisbude (er de ansat af avisen, bliver de en del af denne og får avis som branche ) dyrlæger ved slagterier/dyrskuer, SFI's interviewere, Meteorologisk instituts observatører, tilsynsførende (fængselsvæsenet), lods- og fyrtjenesten I nogle tilfælde kan man få oplysning om det lokale arbejdssted fx antallet af dyrlæger på slagteriet, antal rengøringsassistenter på den virksomhed, hvor de gør rent. Er dette ikke muligt fx fordi IP gør rent flere steder så brug det samlede antal ansatte på distriktskontoret (helst) eller hovedfirmaet. Type 3: Her er der tale om en række kommunale funktioner, organiseret fra rådhuset. Eksempler: hjemmehjælper, sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske, kommunalarbejder, arbejdsmand, gartner, I nogle tilfælde har de et lokalkontor, de er tilknyttet fx et hjemmehjælps- kontor eller en materialegård. Hvis de siger, at de er tilknyttet rådhuset, få så uddybet hvad de laver: vedligeholdelse af veje, af parker, sundhedspleje osv. og mht. antal ansatte på arbejdsstedet få at vide, hvor mange der i kommunen er ansat i et lignende job. Type 4: I nogle tilfælde eksisterer arbejdsstedet fysisk kun midlertidigt eller er meget mobilt. Eksempler: bygge- og anlægsarbejdere, langturschauffører, fiskere, tivoliansatte Få så vidt muligt oplysning om antallet af ansatte på det lokale arbejdssted - en byggeplads, en kutter, et tivoli osv. 16

17 16. (54, 118 og 130) Arbejdede du som: Lønmodtager... 1 Selvstændig... 2 Medarbejdende ægtefælle. 3 Ulønnet medarbejder i et familiemedlems virksomhed eller landbrug 4 Hvis IP er selvstændig, kan han/hun godt være ansat som lønmodtager i sit eget firma. IP vurderer så selv hvad han/hun primært er. 17. Har du en kontrakt med et vikarbureau, hvor vikarbureauet betaler din løn, men du arbejder for en tredje part? Ja... 1 Nej (55, 119 og 131) Har du en lønaftale? Ja... 1 Nej... 2 Dette spørgsmål stilles kun til Medhjælpende ægtefæller og skal belyse hvor mange af de, der kalder sig medhjælpende ægtefæller, der teknisk er ansat i virksomheden som lønmodtager. 19. Har du ansatte i din virksomhed, ud over evt. hjælp fra familiemedlemmer? Ja... 1 Nej... 2 Medhjælpende ægtefæller og ulønnede familiemedhjælpere regnes ikke med som ansatte. Dvs. Hvis der i virksomheden kun arbejder ulønnet familiehjælp markeres Nej BEMÆRK: at dette er anderledes end i spm 14 her skulle alle der arbejdede på virksomheden medregnes også ejeren og familiemedhjælpere. 17

18 20. Har du midlertidig eller fast ansættelse? (Med midlertidig ansættelse menes, at den er tidsbegrænset) Midlertidig... 1 Fast... 2 Normalt er man ikke ansat tidsbegrænset. Dette gælder selvom man ved eller frygter, at man bliver sagt op. Selvom IP sidder i opsagt stilling, gør det ikke ansættelsen tidsbegrænset. Personer, der som nyansatte er ansat på prøve, skal normalt ikke betragtes som værende i et tidsbegrænset job kun i de sjældne tilfælde, hvor IP i prøveperioden har en specialkontrakt. Pas på at IP er klar over, at det drejer sig om, at selve ansættelsen er tidsbegrænset ifølge aftale ikke, at IP fx har tænkt sig snart at holde op for at tage ud at rejse eller på højskole. Studerende med job, som de kun regner med at have så længe, de læser, er således ikke i tidsbegrænset job. Ansættelsen er kun tidsbegrænset, hvis IP udtrykkeligt er ansat for en bestemt periode eller til en bestemt opgave er løst. Det er fx: Lærlinge og elever som er ansat på lærekontrakt samt praktikanter (fx pædagogpraktikant) Jobtræning og andre aktiveringsprojekter Vikariater, fx barselsvikariat Håndværkere, arbejdsmænd der kun er ansat til et bestemt byggeri Konstabler i forsvaret Langtidsledige, der er midlertidigt ansat i forskellige beskæftigelsesordninger Stipendiater og andre, der er ansat på kontrakt for et bestemt antal år Åremålsansættelse 21. Hvad er grunden til, at jobbet er midlertidigt? Var ansat som lærling, elev, forskningsassistent (Ph.d.stud) mv Kunne ikke få fast beskæftigelse... 2 Har selv ønsket det... 3 Ansat på prøve*. 4 18

19 22. Hvor lang er den samlede ansættelsesperiode? Under 1 måned måneder måneder måneder måneder måneder måneder... 7 Mere end 3 år Har du personaleledelse som en af dine arbejdsopgaver? (Til int. Der er tale om formel ledelse. Det skal ikke tælles med, hvis man fx tages med på råd af chefen eller er med til at planlægge arbejdet. Derudover skal det være personaleledelse. Fagligt eller økonomisk ansvar har ikke nødvendigvis noget med personaleledelse at gøre) Ja... 1 Nej... 2 Tidligere analyser har vist, at der er en tendens til at overvurdere personaleledelse. Der er mange, der af deres chef involveres i organiseringen af arbejdet og dermed har indflydelse på deres kollegers arbejdsliv. Det er dog kun personer med egentligt ledelsesansvar, der skal fanges med dette spørgsmål. Hvis I er i tvivl om hvorvidt IP har personaleledelse, kan I eventuelt spørge ind til om det fx er IP, der beslutter hvem der skal ansættes eller afskediges, holder medarbejderudviklingssamtaler og afgør hvad folk skal have i løn. Der er kun tale om personaleledelse i hovedbeskæftigelsen, ikke eventuelle bijob eller fritidssysler. Hvis IP har mange forskellige arbejdsopgaver og personaleledelse kun er én af disse, skal det stadig tælles med. Hvis de kun har ansvar for lærlinge/elever tæller det ikke som personaleledelse. Hvis de kun har fagligt ansvar fx projektledelse skal det heller ikke tælles med. Der skal heller ikke svares Ja, hvis de kun midlertidigt har denne personaleledelsesfunktion (fx er konstitueret kontorchef, når den rigtige kontorchef er væk). 19

20 Hel/deltid og hovedjob 24. Er du beskæftiget på: Heltid... 1 Deltid... 2 Her markeres hvad IP selv mener, han/hun er ansat som. Vi har ikke en fast grænse på x antal timer, der definerer hhv. hel- og deltid. 25. Hvorfor arbejder du på deltid? Kombinerer arbejde med uddannelse... 1 Passer børn eller andre familiemedlemmer... 2 Sygdom, invaliditet... 3 Andre personlige eller familiemæssige grunde (fx ønsker ikke at arbejde fuld tid)... Kan ikke få job på fuld tid... 5 Andre grunde Ville bedre eller billigere pasningsmuligheder for børn, handicappede eller ældre kunne få dig til at arbejde mere? Ja... 1 Nej Mangler du primært pasningsmuligheder for børn, ældre/handicappede eller begge dele? Mangler børnepasningsmuligheder... 1 Mangler pasningsmuligheder for ældre/handicappede... 2 Mangler både pasningsmuligheder for børn og ældre/handicappede

21 28. (116 og 117) Hvad betragter du hovedsagelig dig selv som (fx beskæftiget, studerende, pensionist mv.)? Erhvervsarbejde (selvstændig, medarbejdende ægtefælle, løn- 1 modtager, elev/elev, medhjælper i familievirksomhed). Værnepligt... 2 Arbejdsløs... 3 Hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde... 4 Pensionist (pga. alder)... 5 Førtidspensionist... 6 Efterløn, fleksydelse... 7 Langtidssyg... 8 Skoleelev, studerende, kursist... 9 Ude af erhverv i øvrigt Militærnægter placeres under kode 2 Alle ovenstående kategorier er udelukkende hvad IP selv betragter sin hovedbeskæftigelse som. Interviewer må ikke selv vurdere hvor IP skal placeres Efterlønsmodtager/fleksydelsesmodtager: Efterløn betragtes som det samme som fleksydelse, og ydes alt efter om man kommer fra alm. job eller fleksjob. Førtidspension/Invaliderente Invaliderente betragtes som det samme som førtidspension. 21

22 Arbejdstid-1-aftalt 29. (60) Vi vil nu stille dig nogle spørgsmål om din arbejdstid. Mange mennesker arbejder ikke lige præcis det antal timer, der står på deres kontrakt, men først vil vi høre: Hvordan er din aftalte arbejdstid? Aftale om det samme timetal hver uge (herunder flekstid)... 1 Aftale om varierende timetal fra uge til uge... 2 Ingen aftale om fast arbejdstid... 3 Havde bare et tilfældigt løst arbejdsforhold i denne uge... 4 BEMÆRK: Hvis IP arbejder fx 32,5 time rundes altid op. Altså 1/2 time rundes op til 1 time Kode 1 Personer med samme arbejdstid hver uge her skulle det ikke være svært at få oplyst antal timer Kode 2 Arbejdstiderne varierer hver uge fx pga. vagtskemaer men også her skulle det være muligt at få en aftalt tid Kode 3 Ingen fast aftale om arbejdstid fx personer i chefstillinger Kode 4 Havde et tilfældigt løst arbejdsforhold i den uge fx freelance arbejde (meget få tilfælde) Generelt: Eksempelvis Familieplejer: Hvis de selv oplyser, at de står til rådighed 24 timer i døgnet, så skal der svares på følgende måde: 1)Aftalt ugentlig arbejdstid=97 2)Normal ugentlig arbejdstid=97 3)Faktisk ugentlig arbejdstid=(her skal spørges hvor mange timer IP faktisk har arbejdet som familieplejer i referenceugen, hvilket IP selv skal vurdere) Lærere, gymnasielærere spørges om de har normalt timetal, i så fald sættes antal timer til 37. Hvis de har nedsat timetal spørges hvor mange timer de får løn for. 30a. Angiv antal timer pr. uge 30b. Angiv et gennemsnitligt antal timer pr. uge 22

23 31. (34) De timer, er det med eller uden spisepauser? Får du betalt frokostpause? Spisepauser medregnet... 1 Uden spisepauser... 2 Vi er interesserede i om det er en formel del af ansættelsen, at arbejdsgiveren betaler frokostpauserne. Hvorvidt medarbejderen faktisk holder spisepausen er i denne henseende ligegyldigt. 23

24 Arbejdstid-2- normalt 32a. (62) Hvor mange timer om ugen arbejder du normalt i dette job? 32b. (62) Hvor mange timer om ugen arbejder du normalt i dette job inkl. spisepauser? 32c. (62) Hvor mange timer om ugen arbejder du normalt i dette job uden spisepauser? Normal timer kan angives... 1 Varierer meget... 2 Umuligt at opgøre... 3 Havde bare et tilfældigt løst arbejdsforhold i denne uge... 4 BEMÆRK: Hvis IP arbejder fx 32,5 time rundes altid op. Altså 1/2 time rundes op til 1 time Det er IP s normale ugentlige arbejdstid, vi ønsker oplyst her. Dvs. hvis IP s aftalte (kontrakt) arbejdstid er 37 timer, men han/hun normalt arbejder 45 timer, er det 45 timer, der skal registreres Hvis IP har varierende arbejdstid spørges efter gennemsnit pr. uge. Synes IP det er umuligt at give et gennemsnit fordi det varierer så utroligt meget så bed IP om at se på hvor meget de rent faktisk har arbejdet i de sidste 4 uger og beregn et ugentligt gennemsnit. Lad kun 4 egentlige arbejdsuger indgå fx skal IP lade uger med sommerferie udgå. Løst ansatte (fx kontorvikarer og efterlønsmodtagere) skal ikke i spm. 32 udregne et skønnet gennemsnit for hele året, men hvor mange timer, de har arbejdet i nuværende ansættelsesperiode. 33a. Angiv antal timer pr. uge 33b. Angiv et gennemsnitligt antal timer pr. uge 33c. Beregn gennemsnittet af hvad IP rent faktisk har arbejdet i de sidste 4 arbejdsuger Antal timer 34. (Se forklaring i spm. 31) De timer, er det med eller uden spisepauser? Spisepauser medregnet... 1 Uden spisepauser

Arbejdsmarkedsstatus

Arbejdsmarkedsstatus Arbejdsmarkedsstatus 1. Havde du arbejde i ugen fra mandag den 31. december til og med søndag den 6. januar? Vi er interesseret i alt arbejde, både som selvstændig og som lønmodtager, også selv om det

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus

Arbejdsmarkedsstatus Arbejdsmarkedsstatus 1. Havde du arbejde i ugen fra mandag den 31. december til og med søndag den 6. januar? Vi er interesseret i alt arbejde, både som selvstændig og som lønmodtager, også selv om det

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus

Arbejdsmarkedsstatus Arbejdsmarkedsstatus B1S1. Havde du arbejde i ugen fra mandag den 31. december til og med søndag den 6. januar? Vi er interesseret i alt arbejde, både som selvstændig og som lønmodtager, også selv om det

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej...

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej... Skema vedr. reference uge, 4. januar 00 til 0. januar 00 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN 4. JANUAR

Læs mere

ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2007

ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2007 ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2007 REVIDERET 25.06.2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INSTRUKTION TIL ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN 4 SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA RESPONDENTERNE 6 STATUSKODER 8 ARBEJDSMARKEDSSTATUS

Læs mere

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Skema 2 Til studerende, arbejdsløse, pensionister og øvrige uden beskæftigelse eller bibeskæftigelse Udfyld venligst Skemaet tilhører 1-Mand Fødselsår 19 2-Kvinde

Læs mere

Skema vedr. reference uge 1, 29. december 2008 til 4. januar 2009

Skema vedr. reference uge 1, 29. december 2008 til 4. januar 2009 Skema vedr. reference uge, 9. december 008 til 4. januar 009 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN 9.

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej...

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej... Skema vedr. referenceuge 7,. juli til 8. juli 007 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN. JULI TIL SØNDAG

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej...

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej... Skema vedr. reference uge 4,. marts 008 til 6. april 008 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN. MARTS

Læs mere

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Skema 1 Til lønmodtagere, selvstændige og øvrige med beskæftigelse eller bibeskæftigelse Udfyld venligst Skemaet tilhører 1-Mand Fødselsår 19 2-Kvinde HvilkendatoharDeudfyldt

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej...

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej... Skema vedr. reference uge XX, XX 2010 til XX 2010 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN XX 2010 TIL

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus Blok1

Arbejdsmarkedsstatus Blok1 Skema vedr. reference uge - 0 til - 0 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN XX 0 TIL SØNDAG DEN XX 0

Læs mere

Rettet august 2006. Arbejdsmarkedsstatus

Rettet august 2006. Arbejdsmarkedsstatus Rettet august 006 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille Dem nogle spørgsmål om Deres situation i ugen fra MANDAG DEN X. JUNI TIL SØNDAG DEN X. JUNI (SIDSTE UGE)

Læs mere

Eurostat ad hoc modul

Eurostat ad hoc modul Eurostat ad hoc modul BXPARHAT_. Har en af dine forældre en videregående uddannelse? Fx universitet, handelshøjskole, folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog eller andre kortere videregående uddannelser:

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus Blok1

Arbejdsmarkedsstatus Blok1 Skema vedr. reference uge - 0 til - 0 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN XX 0 TIL SØNDAG DEN XX 0

Læs mere

Bilag 4A: Ydelsesbeskrivelse vedr. interview i kerneaku

Bilag 4A: Ydelsesbeskrivelse vedr. interview i kerneaku Bilag 4A: Ydelsesbeskrivelse vedr. interview i kerneaku A. Dataindsamlingsmetoder 1. Tjenesteyderen forventes at gennemføre 89.000 CATI-interview pr. år. 2. Et gennemført interview er defineret ved, at

Læs mere

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Hvorfor skal jeg svare på så mange spørgsmål? Hvorfor hænger A-kassen sig i detaljer? Hvorfor spørger A-kassen om noget, der virker

Læs mere

Bilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen

Bilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen Bilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen A. Dataindsamlingsmetoder Tjenesteyder forventes i husstandsakuen at gennemføre interview med 13.000 husstande (husstande med mindst en husstandsip i alderen

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2012. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person

Levevilkårsundersøgelse 2012. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Levevilkårsundersøgelse 22 Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Sådan udfylder du skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå

Læs mere

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version)

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Copenhagen, Februar 2006 Statistics Denmark, Labour Force Survey TMN Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Regarding

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2005

Levevilkårsundersøgelse 2005 Nr. Levevilkårsundersøgelse 2005 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet De fleste spørgsmål besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ved nogle spørgsmål er der skrevet

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2011. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person

Levevilkårsundersøgelse 2011. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Levevilkårsundersøgelse 21 Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Sådan udfylder du skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2007

Levevilkårsundersøgelse 2007 Nr. Levevilkårsundersøgelse 2007 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå til

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

ESS Den europæiske samfundsundersøgelse

ESS Den europæiske samfundsundersøgelse September 2004 Kære Interviewere på denne undersøgelse ESS Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5599) Nu er vi klar til at sætte 2. runde af denne undersøgelse i værk. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000 Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Februar 1 2000 Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriepenge Alle lønmodtagere i Danmark optjener ret til ferie og feriepenge. Hvor meget

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Arbejds- familie- og fritidsliv

Arbejds- familie- og fritidsliv Arbejds- familie- og fritidsliv Introduktion Velkommen til medlemsundersøgelse om balancen mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. I undersøgelsen refereres ofte til familien. I dag kan familier tage

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Chefer svigter sygemeldte

Chefer svigter sygemeldte Chefer Flertal efterlyser svigter brud med blokpolitik sygemeldte Hver tredje lønmodtager ramt af længevarende sygdom kritiserer virksomheden for at gøre et dårligt stykke arbejde, for at få dem tilbage

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 203 USA Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

10. Spørgeskema til personer visiteret til fleksjob

10. Spørgeskema til personer visiteret til fleksjob IP.nr: Int.nr.: 10. Spørgeskema til personer visiteret til fleksjob FORTROLIGT SFI Us. 4711 Maj 2014 1 Tekst 0: Allerførst vil jeg spørge om din tilknytning til arbejdsmarkedet Sp. 0 Hvad er din aktuelle

Læs mere

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265 Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265-2011 - v01 Denne erklæring skal udfyldes når: - Du er optaget i en a-kasse efter, at du har afsluttet en uddannelse. - Du er optaget

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Schweiz. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Schweiz. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 03 Schweiz Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +5 3 8 8 8 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

ZA5909. Flash Eurobarometer 398 (Working Conditions) Country Questionnaire Denmark

ZA5909. Flash Eurobarometer 398 (Working Conditions) Country Questionnaire Denmark ZA909 Flash Eurobarometer 98 (Working Conditions) Country Questionnaire Denmark FL 98 - Working Conditions - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

IP har ingen adgang til computer... Tekniske problemer Problemer med password/brugernavn... 3 Har ikke modtaget brev Fremmedsprog...

IP har ingen adgang til computer... Tekniske problemer Problemer med password/brugernavn... 3 Har ikke modtaget brev Fremmedsprog... Bilag 7: Spørgeskema i husstandsaku Husstandsskema kvt. 00 Skema vedr. reference uge xx, x. xx 0xx til x. xx 0xx H0HVORFCATI (STILLES KUN I TELEFONSKEMA!!!!!) DER MÅ IKKE SVARES Don t Know/Refusal 0. Hvorfor

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver.

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

Militærnægteradministrationen Januar 2012

Militærnægteradministrationen Januar 2012 Militærnægteradministrationen Januar 2012 AFTALE Militærnægteradministrationen og udstationeringsstedets aftale om betingelserne for udstationering af en militærnægter Postadresse Jonstrupvej 240 2750

Læs mere

Familieliv i Danmark. Spørgeskema

Familieliv i Danmark. Spørgeskema IP. nr.: Intv. nr.: Familieliv i Danmark Spørgeskema Socialforskningsinstituttet Institut for økonomi, politik og forvaltning Aalborg Universitet Us. nr. 5592-1 November 2002 1 2 1. Vi vil gerne starte

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer) (herefter kaldet medarbejderen) ANSÆTTELSESKONTRAKT

(herefter kaldet virksomheden) (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer) (herefter kaldet medarbejderen) ANSÆTTELSESKONTRAKT Mellem undertegnede (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer (indsæt CVR-nummer) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer)

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Færøerne. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Færøerne. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport Færøerne Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +45 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet for

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Sverige. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Sverige. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport Sverige Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +5 8 8 8 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet for at

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Tyskland. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Tyskland. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 20 Tyskland Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

AFTALE MELLEM MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN OG UDSTATIONERINGSSTEDET OM BETINGELSERNE FOR UDSTATIONERING AF EN MILITÆRNÆGTER

AFTALE MELLEM MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN OG UDSTATIONERINGSSTEDET OM BETINGELSERNE FOR UDSTATIONERING AF EN MILITÆRNÆGTER Februar 2010 AFTALE MELLEM MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN OG UDSTATIONERINGSSTEDET OM BETINGELSERNE FOR UDSTATIONERING AF EN MILITÆRNÆGTER MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN Adresse: Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Frankrig. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Frankrig. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 0 Frankrig Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global + 8 8 8 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Her kan du læse om de aktiviteter, du skal huske at registrere på ydelseskortet samt andre vigtige pointer.

Her kan du læse om de aktiviteter, du skal huske at registrere på ydelseskortet samt andre vigtige pointer. Juridisk vejledning Her kan du læse om de aktiviteter, du skal huske at registrere på ydelseskortet samt andre vigtige pointer. Nogle aktiviteter kan være udfyldt på forhånd, fordi vi allerede har oplysningerne.

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Qatar. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Qatar. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 03 Qatar Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +5 3 8 8 8 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Grønland

IDA LANDEGUIDE 2011 Grønland IDA LANDEGUIDE 2011 Grønland 1. LANDET 1. Opholdsland Grønland 68 100,0% I alt 68 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller

Læs mere

IDA Landerapport 2013

IDA Landerapport 2013 IDA Landerapport 0 UAE - Forenede Arabiske Emirater Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Februar for dig over 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Februar for dig over 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2011 AKTIVERING for dig over 30 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 3 Virksomhedspraktik side 4 Kurser eller uddannelse

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Island

IDA LANDEGUIDE 2011 Island IDA LANDEGUIDE 2011 Island 1. LANDET 1. Opholdsland Island 7 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller Tyskland og arbejder

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere