Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Transkript

1 Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen Klaus Retoft Mikkel Stenbæk 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv er enig med Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre en mere ressourceeffektiv og cirkulær tankegang i forhold til, hvordan europæiske producenter fremstiller produkter og forbrugere agerer. En væsentlig udfordring bliver, hvordan målet om mere bæredygtighed sikres uden at reducere eller hæmme Europas samlede konkurrenceevne; men tværtom sikrer flere jobs og vækst. Ønsket om mere cirkulær økonomi bør derfor ikke gennemføres alene ud fra miljøidealistiske hensyn, men i samarbejde med erhvervslivet og respekt for markedstilpasning og konkurrenceevne. EU-Kommissionen lægger op til, at omstilling bør sikres gennem etablering af et stærkt og konkurrencedygtigt marked for genanvendelse af affaldsmaterialer og anvendelse af disse i nye produkter. Det skal sikre, at de barrierer, der hindrer udvikling af en sammenhængende infrastruktur for affaldsgenanvendelse, fjernes. Denne tilgang og målsætning bakker Dansk Erhverv kraftigt op omkring. Kommissionen ønsker at kortlægge rollefordelingen i værdikæderne for at sikre initiativer, der kan optimere produktdesign, produktion, teknologi og forbrug med henblik på mere ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Det mener Dansk Erhverv er en fin og intelligent tilgang. I forbindelse med prioriteringen af indsatsen, bør Kommissionen i samarbejde med de relevante erhvervssektorer etablere en metode til at vurdere, hvor indsatsen giver størst mening i forhold til miljøeffekt og hensyn til markedet, f.eks. øget ressourceeffektivitet, reelle miljøgevinster, styrket JLZ jlz@danskerhverv.dk Side 1/6 - Vores ref.: SAG

2 konkurrenceevne og flere jobs. Indsatsen bør stimulere innovationen, fordi nytænkning bl.a. skaber nye typer mere bæredygtige produkter og nye forbrugsmønstre. En grundlæggende vigtigt opgave for Kommissionen bliver den omfattende revision af en række affalds- og produktrelaterede direktiver og forordninger, så de kommer i overensstemmelse med en cirkulær tankegang frem for en lineær. Det er grundlæggende vigtigt og helt afgørende for omstillingen, at de relevante retsakter harmoniseres og håndhæves ensartet i samtlige 28 medlemslande. Ønskes et styrket Europa og en omstilling bygget af nye regler og principper bør disse først indføres når grundlaget og udgangspunktet fundamentet er styrket. Det er samtidig vigtigt, at EU og de enkelte medlemslande afholder sig fra detailstyring og formulering af produktspecifikke krav uden omtanke for miljø-, markedspotentialer og det globale marked. Ønskes produktspecifikke regler, f.eks. for at fremme bedre og mere reparation af elektronikprodukter, bør regler aftales internationalt. Udvikler EU egne produktregler på områder for et globalt marked, kan innovation og konkurrenceevne blive forringet for de europæiske virksomheder. Det er vigtigt at inddrage SMV er. Meget af EU s innovationskraft ligger hos små og mindre virksomheder, og stimulering og inddragelse af deres innovationspotentiale kan give væsentlig konkurrencekraft tilbage til EU. Omvendt kan små virksomheder være mere sårbare over for de forkerte tiltag, f.eks. når der er brug for større investeringer. Dansk Erhvervs Specifikke bemærkninger gives til høringens forskellige afsnit tildelt værdikædens forskellige aktører. Specifikke bemærkninger Afsnit 3: Produktionsfase 3.1 Dansk Erhverv kan ikke udpege konkrete indsatsområder for produktdesign. Grundlæggende bør man afholde sig fra at indføre produktspecifikke krav, som bør aftales internationalt, så de understøtter et globalt marked. Markedsøkonomiske aspekter bør inddrages, når man ønsker at udpege prioriterede indsatsområder. Krav og indsats bør udvikles og gennemføres i dialog og samarbejde med den prioriterede sektors interessenter. Indsatsen bør sikre lige konkurrenceforhold for både store og små virksomheder. Handel med genbrug medfører recirkulering af gamle produkter med skadelige stoffer og andre risici for forbrugerne. Alene i Danmark handler private med genbrug for over 100 milliarder om året og uden sikkerhedsmæssige garantier. Det bør drøftes, hvordan og hvornår man kan placere et ansvar, når private handler genbrug. Side 2/6

3 3.2 Dansk Erhverv kan ikke udpege konkrete indsatsområder for produktegenskaber, da disse er betinget af det konkrete produkt og markedet. Der bør som udgangspunkt være fokus på at reducere relevante miljø- og ressourcebelastning i samarbejde med de prioriterede sektorer, og der bør være fokus på innovation. Markedsøkonomiske aspekter bør inddrages, når man ønsker at udpege prioriterede indsatsområder. 3.3 Fremstilling af sekundære råstoffer af høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris bør være i centrum for initiativerne, for at virksomhederne kan sikre sine investeringer og produktionsomkostninger. Gennemførsel af teknologisk udvikling inden for udvalgte markedssektorer bør ske sektorneutralt. Det skal overvejes om produkters funktionalitet og forbrugernes adfærd påvirkes. Påvirker ønsket om forbedrede reparationsmuligheder produktets funktionalitet på en måde, så produkterne bliver dyrere eller påfører virksomhederne øgede omkostninger? Produktdele, der lettere kan afmonteres for reparation kan måske komme til at udgøre en risiko for sikkerhed og medføre høje reparationsomkostninger, som igen betyder at forbruger fravælger reparation og i stedet for at købe nyt. Fravælger forbrugerne en for virksomheden lovpligtig reparationsservice påføres virksomheden en unødvendig høj økonomisk og administrativ byrde. Det skader konkurrenceevnen. EU er en del af den globale økonomi og specifikke produktkrav kan hæmme europæisk konkurrencekraft og innovation. 3.4 Dansk Erhverv kan ikke udpege konkrete indsatsområder for bestemte produktkategorier grundet de årsager, der er nævnt under pkt. 3.1 og 3.2. Mange forskellige nationale regler og forskellig implementering af EU retsakter i 28 medlemslande er en væsentlig barriere for gennemførsel af cirkulær økonomi. Forskellige nationale affaldssystemer hindrer et velfungerende indre europæisk marked for affaldshåndtering. Disse barrierer bør fjernes forud for indførsel af nye regler for produktkategorier. I stedet for detailstyring ved at udpege bestemte produktkategorier, bør Kommissionen antage et mere langsigtet perspektiv ved at stimulere gennem initiativer, der giver markedsmæssige fordele for europæiske virksomheder. Der bør være fokus på sektorneutralitet og på at skabe ens markedsbetingelser for alle typer virksomheder, f.eks. samme krav og håndhævelse til e-handelsvirksomheder og fysiske virksomheder. Side 3/6

4 Regler skal håndhæves for at nedbringe udfordringen med freeriders. Freeriders er virksomheder, som ikke tilmelder sig de lovpligtig affaldsordninger for de produkter de markedsfører og dermed får en økonomisk konkurrencefordel. 3.5 Kommissionen bør etablere en sammenhæng mellem REACH- og affaldslovgivningen for at få udskilt de materialer og produkter, der ikke egner sig til genanvendelse. Farlige kemikalier i gamle produkter skal tages ud til affaldsbehandling hurtigst muligt for at sikre tillid til genanvendte materialer i nye produkter. Uden tillid er det vanskeligt at skabe den fornødne efterspørgsel hos virksomheder og forbrugere. EPR ordninger bør være transparente med klare roller og ansvarsfordeling for alle økonomiske aktører. Danmark har dog ikke egentlige EPR ordninger, men bør overveje at få det i forbindelse med en liberalisering af affaldsmarkedet. Den manglende harmonisering og forskellige nationale regler i 28 medlemslande er en væsentligt barriere og bør indledningsvis kortlægges. Håndhævelse bør være ensartet i alle medlemslande for at skabe lige konkurrenceforhold. Dette gælder især for konkurrencen mellem e-handel og fysiske detailbutikker. Stimulering af mere offentligt grønt indkøb er en vigtig driver for transmission mod mere cirkulær økonomi. 3.6 Der er allerede mange cirkulære forretningsinitiativer i gang og politiske og offentlige initiativer bør understøtte den allerede igangværende udvikling og initiativer. 3.7 Etablering af bæredygtighedskriterier bør fokusere globalt og bør fremme mere bæredygtige produkter igennem innovation fremfor at forbyde mindre gode produkter. Afsnit 4: Forbrugsfase 4.1 Det er vigtigt at kortlægge og beskrive roller og ansvar for de forskellige økonomiske aktører i værdikæden. Der er særligt behov for at beskrive forbrugernes rolle og ansvar i forbindelse med at skabe et mere bæredygtigt forbrug og derigennem øget efterspørgsel. Det er vigtigere at styrke eksisterende standarder/mærker snarere end at udvikle nye. Mærker skal give mening for et europæisk og gerne et globalt marked og medføre reelle miljøforbedringer. Side 4/6

5 Deleøkonomiske serviceydelser bør som udgangspunkt gavne miljøet, hvis de markedsføres som grønne og bør ikke medføre sekundære miljøbelastninger. Med deleøkonomiens fremmarch er der en risiko for grønvask og vildledning, som bør imødekommes med værktøjer og information til de erhvervslivet, samt forbrugerne. Privat handel med genbrug vokser eksplosivt, og forbrugerne bør informeres om, hvordan de kan bidrage til at tage farlige produkter ud som affald i stedet for at forlænge levetiden ved genbrug. Et stort genbrugsmarked kan medvirke til at bremse grøn omstilling, f.eks. ved at farlige materialer recirkulerer og overlever i længere tid på markedet. Grøn omstilling kan stimuleres ved tidligt at sikre høj tillid til, at genanvendte materialer ikke indeholder farlige kemiske stoffer og er trygge at bruge. 4.3 Bliver reparationsomkostninger for høje fravælges reparation og forbrugerne indkøber nyt i stedet. Hvis forbrugerne skal have interesse i en reparationsservice, skal der være økonomisk rationale til at vælge den frem for at købe nyt. Afsnit 5: Marked for sekundære råmaterialer 5.2 Der mangler tekniske specifikationer for genanvendelse af materialer på internationalt niveau. Der kan være store forskelle i miljøafgifter og administrative byrder mellem medlemslande og på lokalt niveau, som gør at affald transporteres uhensigtsmæssigt langt og mindre miljøforsvarligt. 5.4 Det skal være attraktivt at vælge fremstilling med genanvendte sekundære materialer frem for primære materialer både på pris og kvalitet. Det er helt afgørende, at der er høj tillid til, at genanvendte materialer ikke medfører kvalitets- og sikkerhedsmæssige risici. Det er mindre vigtigt at fokusere på mængden af indsamlet affald i forhold til, hvor meget affald, der genanvendes og anvendes i nye produkter. Kortlægning af barrierer og gennemførsel af ensartet implementering er nødvendig, før der foreslås ny lovregler. Offentlige midler skal ikke bruges til at drive forretning af genanvendelse af materialer og handel af genbrug. Afsnit 6: Sektormålsætninger Side 5/6

6 6.1 Dansk Erhverv kan ikke udpege nogle specifikke sektorer. Kommissionen bør diskutere, opstille og prioritere miljø- og markedsøkonomiske faktorer og kriterier med sektorernes interessenter. 6.2 Dansk Erhverv kan ikke udpege nogle specifikke sektorer. Kommissionen bør diskutere, opstille og prioritere miljø- og markedsøkonomiske faktorer og kriterier med sektorernes interessenter. Afsnit 7: Andre faktorer til cirkulær økonomi 7.2 Udviklingen af deleøkonomi skal ske på markedsvilkår. Regulering bør være sektorneutral og ikke fremme særskilte teknologier. Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder tages i betragtning, når der udvikles initiativer og foreslås ny lovgivning. Dansk Erhverv uddyber naturligvis gerne ovenstående. Med venlig hilsen Jakob Zeuthen Miljøpolitisk chef Side 6/6