Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012. Styrelsen for Forskning og Innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012. Styrelsen for Forskning og Innovation"

Transkript

1 Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

2 Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi Konklusionsrapport Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Tlf: fi@fi.dk Rapporten er udarbejdet af evalueringspanelet i samarbejde med Deloitte Business Consulting for Styrelsen for Forskning og Innovation Publikationen kan hentes på ISBN nr Layout: Grefta Tryk

3 Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi Konklusionsrapport

4 Indhold > Forord 5 1. Baggrund og formål 6 Formål og fokus 6 Empirisk grundlag 6 Struktur 7 2. Samlet vurdering 8 Vurdering af DFM som GTS-institut 8 Vurdering af videnniveau 8 Vurdering af videnspredning 9 Vurdering af arbejdet med resultatkontrakterne 9 Vurdering af, hvilke gevinster det danske samfund opnår ved et nationalt GTS-institut inden for metrologi 9 Vurdering af DFM s direkte kontakt med dansk erhvervsliv 10 Vurdering af instituttets organisatoriske styrke i forhold til at løfte GTS-opgaven ) 10 Centrale anbefalinger Instituttets videnniveau 12 DFM s dobbeltrolle: GTS-institut og NMI 12 Udvikling og fokusering af kompetencer 15 Øget samarbejde kan bidrage til at sikre kritisk masse Videnspredning til dansk erhvervsliv 17 DFM har begrænset kontakt til dansk erhvervsliv og har behov for at øge instituttets synlighed 17 Styrke kommercialiseringen af instituttets viden 18 Udvikling af instituttets faciliteter kan øge videnspredningen til dansk erhvervsliv ) 19 Et nationalt metrologisk institut er givtigt og nødvendigt for Danmark ) Arbejdet med resultatkontrakterne 21 Øget anvendelsesorientering vil styrke forsknings- og udviklingsindsatsen 21 Potentiale for strategisk positionering i forhold til bioscience-industrien 21 Publikationer fra Styrelsen for Forskning- og Innovation i serien Innovation: Analyse og evaluering 23 4

5 Forord > På vegne af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har Styrelsen for Forsk-ning og Innovation gennemført en evaluering af hvert af de ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter). Evalueringerne har til formål at styrke det eksisterende videngrundlag i forhold til institutternes styrker, udfordringer og udviklingspotentiale. Denne evaluering omhandler DFM (Dansk Fundamental Metrologi), der er Danmarks nationale måleinstitut. Instituttet besidder målekompetencer og tilbyder kalibreringsydelser inden for flere forskellige centrale målestørrelser. I 2010 havde instituttet 20 årsværk ansat og en omsætning på 19,2 mio. kr. Evalueringen er gennemført af et ekspertpanel bestående af: > Rektor Conni Simonsen (formand), Ingeniørhøjskolen i Købehavn > Udviklingsdirektør Ole Mørk Lauridsen, Terma A/S > Laboratoriechef Bjarne Fjeldsted, R&T Laboratory, Grundfos Management A/S > Administrerende direktør Jan Wrang, Trescal A/S. I løbet af evalueringsprocessen er ekspertpanelet mødtes flere gange. Den ene gang i forbindelse med et todages besøg hos DFM. Sammen med et betydeligt dokumentarisk materiale udgør besøget hos DFM evalueringens væsentligste bestanddel og dermed grundlaget for panelets endelige vurde-ringer og anbefalinger. 5

6 1. Baggrund og formål > Evalueringen af DFM har fokus på instituttets funktion som GTS-institut Formål og fokus Denne evaluering har til formål at tilvejebringe et videngrundlag, der kan medvirke til at fremme det samfundsmæssige udbytte af de resultatkontrakter, der indgås mellem RTI og DFM. Følgende overordnede forhold vurderes i evalueringen: > Instituttets videnniveau, der vedrører opbygning og hjemtagning af ny viden, nye kompetencer, ny infrastruktur og nye serviceydelser. > Instituttets videnspredning til dansk erhvervsliv, for eksempel via salg af teknologiske serviceydelser. > Instituttets arbejde med udvikling af teknologiske serviceydelser via resultatkontraktmidlerne og resultaterne af dette arbejde. I forbindelse med evalueringen af DFM har RTI bedt om, at ekspertpanelet har særligt fokus på følgende områder: > Hvilke særlige gevinster opnår det danske samfund og erhvervsliv ved et nationalt GTS-institut inden for det metrologiske område frem for eksempelvis et fælles nordisk eller europæisk institut? > Har DFM s direkte kontakt med dansk erhvervsliv et hensigtsmæssigt niveau i forhold til muligheder og begrænsninger inden for DFM s forretningsområde? > Instituttets organisatoriske styrke i forhold til at løfte instituttets GTS-opgave. Empirisk grundlag Evalueringen og ekspertpanelets vurderinger og anbefalinger er baseret på følgende empiriske grundlag: > Dokumentarisk materiale, der blandt andet omfatter selvevaluering, brugerundersøgelse, strategiplaner, resultatkontrakter, årsopgørelser, årsrapporter samt informationer fra instituttets hjemmeside. > Fem interview med et udvalg af instituttets brugere. Tre interview blev gennemført med små og mellemstore virksomheder, ét med en stor virksomhed og ét med en offentlig institution. > Besøg hos DFM, hvor ekspertpanelet blev vist rundt på instituttet og interviewede medarbejdere og ledere. 6

7 Disse empiriske kilder udgør et forsvarligt og relevant grundlag for ekspertpanelets vurderinger og anbefalinger. Struktur Denne rapport samler de vigtigste konklusioner fra ekspertpanelets evalueringsrapport og er struktureret omkring evalueringens tre hovedformål (jf. beskrivelsen ovenfor). Nedenfor følger først en samlet vurdering af DFM som GTS-institut med ekspertpanelets vigtigste anbefalinger. Dernæst fremstilles ekspertpanelets anbefalinger i relation til hvert af evalueringens tre hovedformål. I kapitel 3 findes ekspertpanelets vurderinger og anbefalinger til instituttets videnniveau. Kapitel 4 omhandler instituttets videnspredning til gavn for dansk erhvervsliv, mens konklusionsrapportens sidste kapitel (kapitel 5) omhandler instituttets arbejde med resultatkontrakterne og resultaterne heraf. 7

8 2. Samlet vurdering > DFM er qua instituttets NMI-rolle en anden type GTS-institut end resten af GTS-nettet med særlige udfordringer og potentialer I dette kapitel findes ekspertpanelets samlede vurdering af DFM som GTS-institut og en sammenfatning af panelets centrale anbefalinger til, hvordan instituttet kan forbedre indsatsen. Vurdering af DFM som GTS-institut DFM er det eneste GTS-institut i Danmark, der udelukkende er fokuseret på metrologi, og DFM er samtidig udnævnt af Sikkerhedsstyrelsen til nationalt metrologisk institut (NMI), hvor instituttet varetager en række koordinerende opgaver og repræsenterer Danmark i det internationale metrologiske samarbejde både i EURA- MET og Meterkonventionen. Det er panelets vurdering, at DFM udgør en kritisk infrastruktur, der bidrager væsentligt til dansk industri og erhvervsliv ved at tilbyde sporbarhed på højeste internationale niveau og varetage Danmarks internationale forpligtelser. Ekspertpanelet anser DFM som en grundlæggende anden type GTS-institut end resten af GTS-nettet, idet det primære forskningsmæssige udgangspunkt og fokus på metrologi gør DFM mindre kommercielt funderet end de andre GTS-institutter. Det er dog ekspertpanelets vurdering, at rollen som NMI og rollen som GTS-institut supplerer hinanden godt og balanceres fornuftigt i det daglige, hvor særligt NMI-rollen styrkes gennem GTS-rollens forpligtelser. DFM har således potentiale til at skabe yderligere synergieffekter mellem instituttets meget specialiserede NMI-ekspertise og GTS-rollens krav til videnspredning gennem projektsamarbejder og kommerciel omsætning. Det er samtidig panelets vurdering, at der i udviklingen af DFM som GTS-institut fremadrettet med fordel kan tages yderligere højde for instituttets dobbelte rolle og hermed understøtte udviklingen i at bringe NMI-rollen mere aktivt ind i GTS-rollen. Vurdering af videnniveau Ud over GTS-rollens krav til forskning og udvikling er DFM som NMI underlagt forskningsforpligtelser forankret i de spydspidsområder, der følger af strategien for danske metrologi og en resultatkontrakt med Sikkerhedsstyrelsen. Det betyder, at DFM s forsknings- og udviklingsaktivitet er todelt, hvor en del af resultatkontraktmidlerne går til instituttets NMI-rolle, og en anden del går til de mere innovationsrettede aktiviteter. Det gør, at DFM s forskningsindsats alt andet lige er mindre markedsdrevet, end hvad der er normalt for et GTS-institut. Det er ekspertpanelets vurdering, at DFM har kompetencer til at varetage og udvikle de spydspidsområder, som instituttet har valgt at fokusere på. I forlængelse heraf er det panelets opfattelse, at DFM er begavet med dybt engagerede medarbejdere og ledere, der brænder for deres faglige områder. Instituttet er udfordret af, at det er en lille organisation med højt specialiserede medarbejdere kombineret med høj anciennitet og aldersgennemsnit. 8

9 Vurdering af videnspredning DFM s status som NMI gør, at instituttets produkter og ydelser på nuværende tidspunkt oftest først bliver kommercielt bæredygtige i næste led af værdikæden, hvor instituttets kunder via DFM s produkter og ydelser kan sælge eksempelvis kalibreringsydelser til en bredere skare af virksomheder. DFM har fokus på at udvikle produkter og ydelser med et større kommercielt marked, men uden at konkurrere med instituttets nuværende kunder. Ekspertpanelet anerkender dette og vurderer, at instituttet kan skabe synergieffekter mellem instituttets NMI- og GTS-rolle, ved at den meget specialiserede NMI-viden aktiveres i højt specialiserede produkter og ydelser til dansk erhvervsliv, hvorved instituttets GTS-rolle styrkes. Ekspertpanelet anerkender DFM s arbejde for at øge indsatsen over for kunderne gennem ansættelsen af en keyaccountmanager. Det er samtidig panelets klare opfattelse, at DFM skal have fokus på målgrupper ud over de primære kunder i form af kalibreringslaboratorierne og skal arbejde for at øge samfundets viden om instituttets virke gennem flere kanaler for at sikre sig fremtidige kunder, ansatte og samarbejdspartnere. Vurdering af arbejdet med resultatkontrakterne DFM arbejder fokuseret og professionelt med forsknings- og udviklingsindsatsen og har en for instituttets størrelse passende styringsmodel. DFM tilstræber at inddrage væsentlige aktører i udviklingen af aktivitetsplaner. DFM kan dog med fordel opnå yderligere synergieffekter mellem instituttets NMI-rolle og GTS-rolle ved at tænke forsknings- og udviklingsindsatsen mere anvendelsesorienteret. Ekspertpanelet opfordrer instituttet til at styrke samarbejdet med andre GTS-institutter i instituttets innovative aktivitetsplaner. DFM vil kunne tilføre resten af GTS-nettet et løft i forhold til de metrologiske kompetencer, og samtidig vil DFM kunne få inspiration fra de andre GTS-institutter til tydeligere kommercielle tiltag. Endelig er det ekspertpanelets vurdering, at DFM bør overveje at deltage i udviklingen af en metrologisk infrastruktur omkring bioscience, der vurderes at være et væsentligt udviklingsområde for dansk industri fremadrettet. Vurdering af, hvilke gevinster det danske samfund opnår ved et nationalt GTS-institut inden for metrologi Det er helt afgørende for Danmark at være repræsenteret i de internationale metrologifora, og det er DFM, der blandt de øvrige NMI er i Danmark varetager et særligt ansvar for at varetage dette nationale engagement. Gennem samarbejdet med udenlandske NMI er bidrager DFM til en global bytteøkonomi, der kendetegner det internationale metrologiske samarbejde på højeste niveau. Dermed sikres dansk industri adgang til primærnormaler inden for områder, som de danske NMI er ikke tilbyder. 9

10 Derudover sikrer DFM, at Danmark lever op til de forpligtelser, som landet er underlagt i Meterkonventionen, og så længe Danmark er en del af det internationale metrologiske samarbejde, er det nødvendigt med et nationalt metrologisk institut. Det er således ekspertpanelets vurdering, at DFM som NMI ved at være placeret i GTS-nettet skaber muligheder for øget videnspredning til dansk industri. Samtidig finder panelet, at netop placeringen i GTS-nettet er med til kontinuerligt at sikre og styrke instituttets anvendelsesfokus. Vurdering af DFM s direkte kontakt med dansk erhvervsliv DFM s direkte kontakt til dansk erhvervsliv er begrænset, og dette er i GTS-henseende en udfordring for instituttet. Det er ekspertpanelets klare opfattelse, at instituttet gennem dets kunder skaber betydelig værdi for dansk erhvervsliv, og DFM bør i forhold til instituttets GTS-rolle formidle denne multiplikatoreffekt yderligere og dermed synliggøre instituttets værdi. Ekspertpanelet finder det positivt, at DFM i nogen grad låner faciliteterne til kommercielle kunder for at skabe et tæt samarbejde med dansk erhvervsliv. Panelet vurderer, at udlån af faciliteter og herigennem tæt interaktion med dansk erhvervsliv er en god måde at styrke instituttets GTS-rolle på. Vurdering af instituttets organisatoriske styrke i forhold til at løfte GTSopgaven Det er ekspertpanelets vurdering, at DFM gennem tilknytningen til DTU har fundet en naturlig ejermæssig og faglig tilknytning, hvor der opstår betydelige synergieffekter mellem ejer og datterselskab. Videre finder ekspertpanelet, at DFM har det rette kompetenceniveau til at varetage og udvikle de spydspidsområder, som instituttet har valgt at fokusere på. Men instituttet har organisatoriske og kompetencemæssige udfordringer med at sikre kritisk masse nok til også at kunne udvikle nye områder for dansk metrologi. Efter panelets vurdering er instituttet dog inde i en positiv udvikling, hvor der arbejdes ihærdigt og overbevisende med at sikre et økonomisk bæredygtigt fundament for yderligere vækst. Denne vækst vil kunne bidrage til at afhjælpe udfordringer med kritisk masse og samtidig skabe udgangspunkt for et eller flere nye indsatsområder på instituttet. Samarbejdsrelationer og egentlige partnerskaber kan samtidig være med til at løse instituttets udfordring med kritisk masse. 10

11 Centrale anbefalinger Nedenfor fremgår ekspertpanelets vigtigste anbefalinger til DFM. Samtlige anbefalinger beskrives nærmere i de efterfølgende kapitler. > Anbefaling 2. Styrkelse af instituttets GTS-indsats gennem instituttets NMI-ekspertise. > Anbefaling 4. Udvikling af strategi for generationsskifte for at styrke instituttets politik om kompetenceoverlap. > Anbefaling 6. Synliggør multiplikatoreffekten. > Anbefaling 8. Anvendelse af NMI-viden i kommercielle produkter og ydelser på højeste niveau i sporbarhedskæden. > Anbefaling 11. Tydeligere anvendelsesorientering i kommende resultatkontraktansøgninger. > Anbefaling 12. Deltagelse i opbygning af en metrologisk infrastruktur omkring bioscience med fokus på lægemiddelkemi. Ekspertpanelet har herudover følgende anbefalinger til RTI og Styrelsen for Forskning og Innovation, som omhandler rammerne for DFM s virke: > Anbefaling 1. Sikkerhedsstyrelsen og Styrelsen for Forskning og Innovation bør bidrage til at styrke dansk metrologi. > Anbefaling 3. Styrelsen for Forskning og Innovation bør være opmærksom på NMI-rollen i fremtidige resultatkontrakter. 11

12 3. Instituttets videnniveau > DFM har et passende kompetenceniveau til at varetage og udvikle instituttets hovedopgaver, men er i risiko for at mangle kritisk masse. Nedenfor findes de anbefalinger, der vedrører det første formål med denne evaluering, nemlig at vurdere instituttets videnniveau i forhold til dets opbygning og hjemtagning af ny viden, nye kompetencer, ny infrastruktur og nye serviceydelser. DFM s dobbeltrolle: GTS-institut og NMI DFM er det eneste GTS-institut i Danmark, der udelukkende er fokuseret på metrologi, og er samtidig udnævnt af Sikkerhedsstyrelsen til NMI inden for seks områder. Dertil varetager instituttet en række koordinerende opgaver for det samlede danske metrologiske system og repræsenterer Danmark i det internationale metrologiske samarbejde både i EURAMET og Meterkonventionen. Det er ekspertpanelets vurdering, at DFM udgør en kritisk infrastruktur, der bidrager væsentligt til dansk industri og erhvervsliv ved at tilbyde sporbarhed til højeste internationale niveau og varetage Danmarks internationale forpligtelser. Panelet finder det positivt, at instituttet varetager sine forpligtelser og derudover tager ansvar for at deltage i koordineringen og udviklingen af den samlede danske metrologiske infrastruktur. Anbefaling 1. Sikkerhedsstyrelsen og Styrelsen for Forskning og Innovation bør bidrage til at styrke dansk metrologi Ekspertpanelet anbefaler, at Sikkerhedsstyrelsen og Styrelsen for Forskning og Innovation bidrager til, at DFM formelt og reelt kan udfylde og varetage en central og koordinerende rolle i det danske metrologisystem. Det anbefales således, at Sikkerhedsstyrelsen sikrer, at det formelle grundlag for DFM s rolle som både GTS-institut og NMI med et særligt koordinerende ansvar etableres. Sikkerhedsstyrelsen har indgået en kontrakt med DFM omhandlende instituttets forpligtelser inden for de udvalgte metrologiske områder, som DFM har ansvar for. Det anbefales, at Sikkerhedsstyrelsen og DFM udarbejder et addendum til denne kontrakt. Et sådan addendum skal omhandle DFM s særlige forpligtelser og rolle som dansk NMI i internationale fora og som koordinerende aktør i den danske metrologiske struktur. Videre anbefales det, at Styrelsen for Forskning og Innovation i tildelingen af resultatkontraktmidler fortsat anerkender, at forvaltningen af Meterkonventionen pålægger Danmark forpligtelser, og at disse udgør en kritisk infrastruktur, der har betydelig omend upåagtet værdi for danske virksomheder. DFM forvalter sammen med andre NMI er disse forpligtelser, og panelet opfordrer til, at RTI i tildelingen af resultatkontraktmidler sikrer stabilitet om denne metrologiske infrastruktur ud over de treårige resultatkontraktperioder. 12

13 Ekspertpanelet anser DFM som en grundlæggende anden type GTS-institut end resten af GTS-nettet. DFM s primære forskningsmæssige udgangspunkt og fokus på metrologi gør DFM mindre kommercielt funderet end de andre GTS-institutter. Det er dog panelets vurdering, at rollen som NMI og rollen som GTS-institut supplerer hinanden godt og balanceres fornuftigt i det daglige, hvor særligt NMI-rollen styrkes gennem GTS-rollens forpligtelser. Det er samtidig panelets vurdering, at DFM har potentiale til at skabe yderligere synergieffekter mellem instituttets meget specialiserede NMIekspertise og GTS-rollens krav til videnspredning gennem projektsamarbejder og kommerciel omsætning. Dette er illustreret i nedenstående figur. Figur 1. Samhørighed mellem instituttets rolle som NMI og som GTS DFM som NMI Lavere niveauer af sporbarhed DFM som GTS Videnspredning DFM Sporbarhedshierarki Innovationshierarki Ved at skabe endnu større sammenhæng mellem instituttets to funktioner vil DFM potentielt kunne udbyde højt specialiserede metrologiske ydelser, der vil højne kvalitetsniveauet på markedet og sikre en kvalitetsmæssig udvikling af dansk industri og erhvervsliv. DFM skal som NMI ikke bevæge sig ned på lavere niveauer i sporbarhedshierarkiet, men anvende NMI-ekspertisen som GTS-institut og skabe nye typer ydelser på alle niveauer af innovationshierarkiet. Det vil sikre en øget grad af videnspredning og skabe et kommercielt fundament for investeringer i vækst og kvalitet. 12

14 Anbefaling 2. Styrkelse af instituttets GTS-indsats gennem instituttets NMI-ekspertise Ekspertpanelet anbefaler, at DFM styrker instituttets GTS-indsats ved at udvikle højt specialiserede produkter og ydelser, som kan støtte de voksende industrielle områder i Danmark såsom bioscience og vedvarende energi. Dette kan styrke instituttets kommercielle fundament og generere kapital til investeringer i vækst og kvalitet, der samtidig sikrer øget videnspredning. Det er dog afgørende, at instituttet ikke går på kompromis med det høje faglige niveau, som DFM har grundet instituttets placering som det øverste niveau i sporbarhedskæden og de rammebetingelser, instituttet er underlagt i dag. Det kommercielle grundlag skal altså ikke styrkes gennem klassiske kalibreringsydelser, men ved at udnytte DFM s unikke kompetencer til i højere grad at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter med dansk industri. Se Anbefaling 8. Det er ekspertpanelets opfattelse, at DFM balancerer fint mellem at være NMI og GTS-institut. Begge roller tages alvorligt, og instituttet udarbejder strategier, der understøtter både strategien for GTS-nettet og handlingsplanen for Metrologiudvalget. Samtidig er det panelets vurdering, at der i den fremtidige udvikling af DFM kan tages yderligere højde for instituttets dobbeltrolle, så NMI-rollen forenes mere aktivt med GTS-rollen. Anbefaling 3. Styrelsen for Forskning og Innovation bør være opmærksom på NMIrollen i fremtidige resultatkontrakter Ekspertpanelet anbefaler, at Styrelsen for Forskning og Innovation og RTI i den fremtidige udvikling af GTS-nettet tager højde for DFM s de facto-status som nationalt koordinerende NMI med særlige forpligtelser. Det kan gøres ved at: > Fastholde og styrke metrologi som en del af GTS-nettets strategi. > Overveje en mere fast finansiering af de NMI-rettede aktivitetsplaner i de kommende resultatkontrakter. Se Anbefaling 1. > Evaluere DFM over for internationale NMI er ved en fremtidig evaluering af DFM som GTS-institut. 14

15 Som nævnt er det en udfordring for instituttet, at finansieringen af NMI-rollen er opdelt i treårige perioder. Det er dog ekspertpanelets vurdering, at finansieringen af denne del af instituttets aktiviteter har ligget relativt stabilt i instituttets seneste resultatkontrakter, hvilket panelet finder hensigtsmæssigt. Det er lykkedes instituttet at skabe et positivt økonomisk resultat af instituttets aktiviteter, blandt andet ved at afvikle ulønsomme udenlandske aktiviteter. Panelets bakker op om ledelsens hensigt om at investere overskuddet i den videre udvikling af instituttets forsknings- og udviklingsindsats, hvilket er i tråd med den overordnede ramme for GTS-rollen. Udvikling og fokusering af kompetencer Ud over GTS-rollens krav til forskning og udvikling er DFM som NMI underlagt forskningsforpligtelser forankret i instituttets spydspidsområder, der følger strategien for dansk metrologi. Det betyder, at DFM s forsknings- og udviklingsaktivitet er todelt, hvor en del af resultatkontraktmidlerne går til instituttets NMI-rolle, og en anden del går til de mere innovationsrettede aktiviteter. Det gør, at DFM s forskningsindsats alt andet lige er mindre markedsdrevet, end hvad der er normalt for et GTS-institut. Det er ekspertpanelets vurdering, at DFM har de kompetencer til at varetage og udvikle de spydspidsområder, som instituttet har valgt at fokusere på. I forlængelse heraf er det panelets opfattelse, at DFM er begavet med dybt engagerede medarbejdere og ledere, der i brænder for deres faglige områder. Udfordringen ligger i, at det er en lille organisation med højt specialiserede medarbejdere kombineret med høj anciennitet og højt aldersgennemsnit. Panelet finder det positivt, at DFM s ledelse arbejder aktivt for at sikre generationsskifte, blandt andet gennem en strategi om kompetenceoverlap samt fokus på generel videndeling. Panelet finder det afgørende, at politikken om kompetenceoverlap implementeres hurtigst muligt. Det er derfor panelets vurdering, at instituttet har organisatoriske og kompetencemæssige udfordringer med at sikre kritisk masse for at kunne udvikle nye områder for dansk metrologi. Anbefaling 4. Udvikling af strategi for generationsskifte for at styrke instituttets politik om kompetenceoverlap Ekspertpanelet anbefaler, at DFM som supplement til instituttets politik om kompetenceoverlap udarbejder en strategi for generationsskifte på instituttet. Strategien bør udformes, så den tager udgangspunkt i det organisatoriske niveau, det vil sige i håndtering og prioritering af fagområder og ikke kun i scenarier for udskiftning af de eksisterende medarbejdere på instituttet. 15

16 Det er dog samtidig ekspertpanelets vurdering, at instituttet er inde i en positiv udvikling, hvor der arbejdes ihærdigt og overbevisende med at sikre et økonomisk bæredygtigt fundament for yderligere vækst. Denne vækst vil kunne bidrage til at afhjælpe udfordringer med kritisk masse og vil samtidig fremadrettet skabe udgangspunkt for et eller flere nye indsatsområder på instituttet. Det er panelets vurdering, at DFM med tilknytningen til DTU har fundet en naturlig ejermæssig og faglig tilknytning, hvor der opstår betydelige synergieffekter mellem ejer og datterselskab. Panelets opfattelse er, at DFM formår at få stort udbytte ud af tilknytningen til DTU, herunder qua den fysiske placering, der styrker instituttet særligt set i forhold til instituttets begrænsede størrelse. Øget samarbejde kan bidrage til at sikre kritisk masse Det er ekspertpanelets vurdering, at DFM i høj grad aktivt opsøger internationale videnmiljøer i form af de internationale fora for metrologi og herigennem sikrer sig viden inden for instituttets kernekompetencer samt adgang til viden, som instituttet ikke besidder. Det er panelets opfattelse, at DFM samtidig opsøger og udvikler samarbejdsrelationer med danske videnmiljøer, der både kan supplere og komplementere instituttets metrologiske kompetencer. Panelet støtter op om instituttets opsøgende arbejde i forhold til videnmiljøer uden for det metrologiske miljø som eksempelvis KU. Anbefaling 5. Styrket samarbejde med danske og udenlandske videnmiljøer uden for metrologfeltet Ekspertpanelet anbefaler, at DFM i endnu højere grad udvikler samarbejdsrelationer med danske og udenlandske videnmiljøer uden for metrologifeltet for at styrke anvendelsen og udviklingen af instituttets kompetencer. Samarbejdsrelationer og egentlige partnerskaber kan samtidig være med til at løse instituttets udfordring med kritisk masse. 16

17 4. Videnspredning til dansk erhvervsliv > DFM har behov for at synliggøre instituttets viden og de positive effekter af instituttets arbejde Nedenfor findes de anbefalinger, der vedrører det andet formål med denne evaluering, nemlig at vurdere instituttets videnspredning til dansk erhvervsliv, for eksempel via salg af teknologiske serviceydelser. DFM har begrænset kontakt til dansk erhvervsliv og har behov for at øge instituttets synlighed DFM s omsætning består hovedsageligt af resultatkontraktmidler og i begrænset omfang af forsknings- og udviklingsmidler fra andre kilder og kommerciel omsætning. Ekspertpanelet bemærker, at DFM s direkte kontakt til dansk erhvervsliv er begrænset, og at dette i GTS-henseende er en udfordring, som instituttet skal håndtere. DFM s status som NMI gør, at instituttets produkter og ydelser på nuværende tidspunkt oftest først bliver kommercielt bæredygtige i næste led af værdikæden, hvor instituttets kunder via DFM s produkter og ydelser kan sælge eksempelvis kalibreringsydelser til en bredere skare af virksomheder. Det er samtidig panelets klare opfattelse, at instituttets effekt i andet led, det vil sige den såkaldte multiplikatoreffekt af kunders kunder, er betydelig og af stor værdi for dansk erhvervsliv, men at det i forhold til instituttets GTSrolle kan være værdifuldt at synliggøre denne værdi.. Anbefaling 6. Synliggør multiplikatoreffekten Ekspertpanelet anbefaler, at DFM arbejder systematiseret med at formidle multiplikatoreffekten for at synliggøre instituttets værdi. Det kan i særdeleshed gøres i forhold til ydelserne: måling og sporbarhed inden for masse, længde og elektricitet. Se yderligere Anbefaling 11. Ekspertpanelet anerkender DFM s arbejde for at øge indsatsen over for kunderne gennem ansættelse af en keyaccountmanager. Det er samtidig panelets klare opfattelse, at DFM skal have yderligere fokus på målgrupper ud over de primære kunder i form af kalibreringslaboratorierne. Det er således panelets vurdering, at DFM gennem flere kanaler skal øge erhvervslivets viden om instituttet for at sikre sig fremtidige kunder, ansatte og samarbejdspartnere. Anbefaling 7. Styrket marketing- og kommunikationsstrategi Ekspertpanelet anbefaler, at DFM styrker sin marketing- og kommunikationsindsats for at synliggøre instituttet i markedet ikke kun på nye områder, men også på områder, hvor instituttet allerede opererer. Det kan blandt andet gøres ved: 17

18 > Gennemførelse af en markedsanalyse med fokus på relevante brancher og virksomheder for at afdække det kommercielle grundlag for instituttet. > Systematisering af kursusaktivitet og foredragsvirksomhed for at sikre opmærksomhed omkring metrologi i relevante aftagermiljøer, det vil sige fremtidige ansatte, kunder og samarbejdspartnere. Styrke kommercialiseringen af instituttets viden Det er ekspertpanelets vurdering, at der er begrænset kommerciel omsætning knyttet til de internationale spydspidskompetencer, som DFM arbejder inden for, og at NMIrollen i sig selv ikke har et væsentligt kommercielt grundlag, som instituttet ikke allerede har udnyttet. Det er panelets vurdering, at DFM arbejder på at udvikle produkter og ydelser med et større kommercielt marked uden at konkurrere med instituttets nuværende kunder. Alligevel er der efter panelets vurdering grundlag og behov for en større kommerciel omsætning, der ikke er baseret på rene NMI-ydelser, men på synergieffekter mellem NMI-ydelser og GTS-rollen. Det er panelets vurdering, at instituttet er inde i en god udvikling, og at der kan skabes betydelige synergieffekter mellem instituttets NMI- og GTS-rolle, ved at den meget specialiserede NMI-viden anvendes i højt specialiserede produkter og ydelser til dansk erhvervsliv, hvorved instituttets GTS-rolle styrkes. Herigennem følger DFM sin egen strategi om at undgå at bevæge sig ned i NMI-pyramiden til klassiske kalibreringsydelser, der allerede eksisterer i markedet, og i stedet fokusere på specialiseret rådgivning til industrielle kunder. Anbefaling 8. Anvendelse af NMI-viden i kommercielle produkter og ydelser på højeste niveau i sporbarhedskæden Ekspertpanelet anbefaler, at DFM i højere grad styrker den kommercielle forretning ved at fokusere på anvendelse af højt specialiseret NMI-viden til at udbyde produkter og ydelser med højt videnniveau og høj kvalitet. Det kan for eksempel være ved at rådgive inden for: > Anvendelse af målinger i produktions- og udviklingsmiljøer særligt i forhold til instituttets systematiske tilgang og matematiske viden. > Udarbejdelse af nye målemetoder eksempelvis indenfor Nano-området. > Anvendelse af forskellige kalibreringshierarkier, herunder usikkerhedsberegninger ved forskellige målemetoder, og hvordan de forskellige målemetoder kan kombineres. > Uvildig rådgivning i forbindelse med opstilling og kvalitetssikring af målesystemer. 18

19 Panelet anbefaler, at instituttet i udviklingen af denne type ydelser samarbejder med relevante virksomheder for at styrke instituttets viden om behovet og muligheder hos instituttets potentielle kundebase. Herudover bør instituttet overveje mulighederne for at indgå i kommercielle satsninger med andre GTS-institutter inden for udvalgte områder som for eksempel bioscience. Udvikling af instituttets faciliteter kan øge videnspredningen til dansk erhvervsliv Ekspertpanelet finder det positivt, at DFM i nogen grad udlåner faciliteterne til kommercielle kunder for at skabe et tæt samarbejde med dansk erhvervsliv. Panelet vurderer, at udlån af faciliteter og tæt interaktion med dansk erhvervsliv er en god måde at styrke instituttets GTS-rolle på. I den forbindelse er det panelets opfattelse, at instituttets fysiske rammer og særligt laboratoriernes størrelse og ryddelighed kan vise sig at være en barriere for en større GTS-satsning. Anbefaling 9. Bedre laboratoriefaciliteter Et forbedret laboratoriemiljø vil skabe grundlag for at øge instituttets arbejde med at stille laboratorier og faciliteter til rådighed for dansk erhvervsliv og vil herved øge instituttets videnspredning og kommercielle omsætning. Ekspertpanelet anbefaler derfor, at DFM igangsætter en proces for at få ensartet og forbedret laboratorierne for at skabe en effektiv og indbydende arbejdsplads. Panelet opfordrer til, at instituttet fremadrettet arbejder for at sikre et professionelt laboratoriemiljø i større omgivelser. Et nationalt metrologisk institut er givtigt og nødvendigt for Danmark Det er ekspertpanelets klare vurdering, at det er helt afgørende for Danmark at have et eget nationalt NMI, der er repræsenteret i de internationale fora for metrologi. Gennem samarbejdet med udenlandske NMI er bidrager DFM til den velfungerende bytteøkonomi, der kendetegner det internationale samarbejde for metrologi på højeste niveau. Herigennem sikres dansk industri adgang til primære normaler inden for områder, som det danske metrologiske netværk ikke dækker, hvorfor det nuværende internationale samarbejde bevirker, at der i dag er et fælles internationalt institut for metrologi. Derudover sikrer DFM, at Danmark overholder sine forpligtelser i forhold til Meterkonventionen, og så længe Danmark er medlem af Meterkonventionen i sin nuværende form, er det nødvendigt med et nationalt metrologisk institut, der repræsenterer den decentrale danske metrologiinfrastruktur. 19

20 Det er ekspertpanelets vurdering, at DFM har positioneret sig fornuftigt i den danske metrologistruktur i forhold til sine kompetencer og fokuserer på at være på øverste niveau i sporbarhedskæden og herigennem servicere dansk industri. I den forbindelse er det panelets vurdering, at DFM i endnu højere grad kan tydeliggøre dansk industris adgang til internationale NMI er. Anbefaling 10. Vejledning af danske virksomheder i forhold til udenlandske NMI ers kompetencer Ekspertpanelet anbefaler, at DFM styrker sin rådgivende rolle til dansk industri i forhold til adgangen til udenlandske NMI er også på de områder, hvordanske NMI er ikke kan efterkomme industriens behov. Det kan gøres ved at udarbejde og vedligeholde en oversigt over udenlandske NMI er, så dansk erhvervsliv lettere får direkte har adgang til viden om de metrologiske ydelser på højeste niveau af sporbarhed, som de danske NMI er ikke besidder. Oversigten kan formidles på DFM s hjemmeside. 20

21 5. Arbejdet med resultatkontrakterne > Fremtidige resultatkontrakter bør være tydeligere anvendelsesorienteret og understøtte opbygning af et nyt metrologisk område. Nedenfor findes de anbefalinger, der vedrører det tredje formål med denne evaluering, nemlig at vurdere instituttets arbejde med udvikling af teknologisk service via resultatkontraktmidlerne og resultaterne af dette arbejde. Øget anvendelsesorientering vil styrke forsknings- og udviklingsindsatsen Det er ekspertpanelets vurdering, at DFM arbejder fokuseret og professionelt med instituttets forsknings- og udviklingsindsats, og at den eksisterende styringsmodel for instituttet er passende for dets størrelse. Ud over GTS-rollens krav til forskning og udvikling er DFM som NMI underlagt forskningsforpligtelser forankret i instituttets spydspidsområder og dermed strategien for dansk metrologi. Det betyder, at DFM s forsknings- og udviklingsaktivitet er todelt, hvor en del af resultatkontraktmidlerne går til instituttets NMI-rolle, og en anden del går til de mere innovationsrettede aktiviteter. Det gør, at DFM s forskningsindsats alt andet lige er mindre markedsdrevet, end hvad der er normalt for et GTS-institut. Det er ekspertpanelets opfattelse, at DFM tilstræber at inddrage væsentlige aktørers hensyn i udviklingen af begge typer aktivitetsplaner. Panelet finder, at DFM fremadrettet kan skabe yderligere synergieffekter mellem instituttets NMI-rolle og GTS-rolle ved at tænke mere anvendelsesorienteret i instituttets forsknings- og udviklingsindsats i forhold til særligt de innovationsrettede aktiviteter. Det er panelets vurdering, at den forsknings- og udviklingsindsats, der udføres hos DFM, er afgørende for dansk erhvervsliv nu og fremadrettet og skal understøtte de sektorer og brancher, som Danmark vil satse på i fremtiden. Anbefaling 11. Tydeligere anvendelsesorientering i kommende resultatkontraktansøgninger Ekspertpanelet anbefaler, at DFM i de kommende resultatkontraktansøgninger søger at skabe tydeligere sammenhæng mellem instituttets NMI-rolle, de innovationsrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter og anvendelsen i dansk erhvervsliv. Det kan gøres ved at tydeliggøre applikationen af instituttets styrkeposition i forhold til væsentlige erhvervs- og udviklingsmæssige fokusområder, for eksempel domæner som greentech og bioscience, i de innovationsrettede aktivitetsplaner. Derudover kan DFM opstille effektmål i forhold til samfundsnytten af begge typer aktivitetsplaner, hvor multiplikatoreffekten vil være et oplagt mål for at synliggøre samfundsnytten af instituttets aktiviteter. 21

22 Ekspertpanelet vil samtidig opfordre instituttet til at styrke instituttets samarbejde med andre GTS-institutter i instituttets mere innovative aktivitetsplaner. Det er panelets opfattelse, at DFM vil kunne tilføre GTS-nettet et løft i forhold til de metrologiske kompetencer, og samtidig vil DFM kunne få inspiration fra de andre GTS-institutters tydeligere kommercielle tilgang til GTS-rollen. Potentiale for strategisk positionering i forhold til bioscience-industrien Det er ekspertpanelets opfattelse, at der kan mangle et metrologisk infrastruktur omkring bioscience, der vurderes at være et væsentligt udviklingsområde for dansk industri. Et sådant miljø ville kunne være med til at højne kvaliteten af dansk erhvervslivs kompetencer inden for området. Det er panelets vurdering, at DFM bør overveje at deltage i udviklingen af en metrologisk infrastruktur omkring bioscience i samarbejde med eksempelvis DTU og KU. Herved vil mindre virksomheder kunne få adgang til infrastruktur, der vil støtte industriens udvikling og skabe en kommerciel platform ud af DFM s NMI-rolle, der vil styrke instituttets GTS-indsats. Panelet er klar over, at DFM på nuværende tidspunkt har begrænsede ressourcer til at opstarte et nyt indsatsområde, men panelet finder det væsentligt, at DFM igangsætter overvejelser og på strategisk niveau påbegynder de indledende initiativer til på sigt at etablere et nyt indsatsområde. Anbefaling 12. Deltagelse i opbygning af en metrologisk infrastruktur omkring bioscience med fokus på lægemiddelkemi Ekspertpanelet anbefaler, at DFM igangsætter en afdækning af muligheden for at opbygge et nyt metrologisk spydspidsområde i Danmark inden for det metrologiske felt bioscience med fokus på lægemiddelkemi i forbindelse med den kommende resultatkontraktproces. Det kan gøres ved at: > Udarbejde en markedsanalyse af behovet for infrastrukturen for at sikre en kommerciel vinkel i en ny metrologisatsning. > Udarbejde en partnerskabsanalyse i forhold til at skabe den nødvendige kritiske masse til at løfte et sådant område. Det kan for eksempel være universiteter, andre NMI er, andre GTS er og større pharmavirksomheder. > Inddrage midlertidige konsulenter, der kan undersøge DFM s muligheder inden for området. > Indhente internationale erfaringer på området fra andre NMI er for at sikre et udgangspunkt for at skabe et særlig dansk miljø. Når instituttet får ressourcer til at igangsætte et egentligt indsatsområde, bør instituttet indarbejde det nye indsatsområde i kommende resultatkontraktforhandlinger. 22

23 Publikationer > Publikationer fra Styrelsen for Forskning og Innovation i serien Innovation: Analyse og evaluering /2009 Effektmåling af innovationsmiljøernes støtte til danske iværksættere 02/2009 Rammer for innovativ IKT-anvendelse erfaringer fra Den Regionale IKTsatsning 03/2009 Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner 04/2009 International Evaluation of the Danish GTS-system A step beyond 05/2009 Proof of concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering 06/2009 Mapping of the Danish knowledge system with focus on the role and function of the GTS-net 07/2009 International Comparison of Five Institute Systems 08/2009 Review of science and technology foresight studies and comparison with GTS /2009 Analyse af små og mellemstore virksomheders internationale FoU-samarbejde 10/2009 Ikt-anvendelse og innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder 11/2009 Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning, udvikling og innovation 12/2009 Rådet for Teknologi og Innovation måler sin indsats inden for metrologi i perioden /2009 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik /2009 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 Den økonomiske krises betydning 15/2009 Finanskrisens påvirkning på IT-startups 16/2009 Universiteternes Iværksætterbarometer /2009 Kortlægning af iværksætter- og entreprenørskabsfag ved de 8 danske universiteter /2009 The Gazelle Growth Programme Mid Term Evaluation 19/2009 Nye former for samarbejde om privat forskning, udvikling og innovation - midtvejsevaluering af åbne midler 20/2009 Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder. Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter 21/2009 Forskning, udvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder - erfaringer fra midtvejsevaluering af videnkuponer 22/2009 Dansk innovationspolitik 2009 Den økonomiske krises betydning for fremme af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 23/2009 Serviceinnovation og innovationsfremmesystemet 24/2009 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsnetværk /2009 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne /2010 Produktivitetseffekter af erhver vslivets forskning, udvikling og innovation 02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark /2010 An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme 04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder 05/2010 InnovationDanmark resultater og evalueringsstrategi 06/2010 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2010 Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter /2010 Brugerundersøgelse af GTS-institutterne

24 /2011 Analysis of Danish innovation policy - The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme 02/2011 Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner 03/2011 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i /2011 Evaluering af GTS-instituttet DHI 05/2011 Evaluering af GTS-instituttet Bioneer 06/2011 Evaluering af GTS-instituttet FORCE Technology 07/2011 Erhver vslivets Outsourcing af FoU 08/2011 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2011 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2010 ) 12/2011 Evaluering af GTS-instituttet DELTA 13/2011 Evaluering af GTS-instituttet DBI 14/2011 Evaluering af GTS-instituttet Teknologisk Institut 15/2011 Impact Study of Eureka Projects 16/ ways to cluster excellence successful case stories from clusters in Germany, Poland and the Nordic countries 17/2011 Clusters are Individuals: Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 18/2011 Impact Study: The Innovation Network Programme 19/2011 Universiteternes Iværksætterbarometer /2011 Access to Research and Technical Information in Denmark /2012 Evaluering af innovationsmiljøerne 02/2012 Erhver vslivets forskning, udvikling og innovation i /2012 Produktivitetseffekter i Norden af erhver vslivets forskning og udvikling 04/2012 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2012 Performanceregnskab for Innovationsmiljøer /2012 Performanceregnskab for GTS-net /2012 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2011 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2011) 08/2012 The impacts of Danish and Bavarian Cluster Services results from the Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 09/2012 The Perfect Cluster Programme - Nordic-German-Polish-Baltic project 10/2012 Impact Study: The Innovation Network Programme 11/2012 An Analysis of Danish Innovation Policy The Knowledge Pilot Scheme (The Innovation Assistant Scheme) 12/2012 Evaluering af GTS-instituttet Agrotech 13/2012 Evaluering af GTS-instituttet Alexandra 14/2012 Evaluering af GTS-instituttet DFM 24

25

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Evaluering af GTS-instituttet DELTA. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 12/2011. Styrelsen for Forskning og Innovation

Evaluering af GTS-instituttet DELTA. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 12/2011. Styrelsen for Forskning og Innovation Evaluering af GTS-instituttet DELTA Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 12/2011 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Evaluering af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2011

Evaluering af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2011 Evaluering af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2011 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Evaluering af DHI. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 04/2011. Styrelsen for Forskning og Innovation

Evaluering af DHI. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 04/2011. Styrelsen for Forskning og Innovation Evaluering af DHI Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 04/2011 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Evaluering af DHI

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Evaluering af Alexandra Instituttet. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2012. Styrelsen for Forskning og Innovation

Evaluering af Alexandra Instituttet. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2012. Styrelsen for Forskning og Innovation Evaluering af Alexandra Instituttet Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2012 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

POINT OF CARE / TEMADAG

POINT OF CARE / TEMADAG POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00

Læs mere

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4928 Projektnavn Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Ansøger Offshoreenergy.dk Adresse Dokvej

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning.

Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning. Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning. Oktober 2010 Indhold 1 Resume... 2 2 Forord... 3 3 GTS-nettets internationalisering... 4 4 Rationale... 5 5 GTS-nettets rolle som international

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation

Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Innovation: Analyse og evaluering 1/2010 < Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Udarbejdet

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 Statistik 00 Innovation: Analyse og evaluering /0 Statistik 00 Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 60 København K Telefon: 544 600 Fax: 544 60 E-mail: fi@fi.dk Juli 0 Publikationen

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk 12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Evaluering af FORCE Technology. Innovation: Analyse og evaluering 06/2011. Styrelsen for Forskning og Innovation

Evaluering af FORCE Technology. Innovation: Analyse og evaluering 06/2011. Styrelsen for Forskning og Innovation Evaluering af FORCE Technology Innovation: Analyse og evaluering 06/2011 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Evaluering af FORCE Technology

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger Teknologisk Partnerskab Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger RK 2007-2009: Technology Transfer Excellence (TTE) En metode for koblingen mellem Markeds/virksomheds behov - og Global F&U-drevet teknologisk

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DBDHS VISION GO-TO-PLATFORMEN FOR FJERNVARME! DBDH STRATEGI Netværk Eksport Kommunikation Politik

DBDHS VISION GO-TO-PLATFORMEN FOR FJERNVARME! DBDH STRATEGI Netværk Eksport Kommunikation Politik DBDHS VISION GO-TO-PLATFORMEN FOR FJERNVARME! DBDH STRATEGI 2019-2022 Netværk Eksport Kommunikation Politik DBDH STRATEGI 2019-2022 STRATEGIEN 2019-2022 DBDH arbejder med en 4-årig strategiperiode. I denne

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 213 Innovation: Analyse og evaluering 6/13 Performanceregnskab for GTS-net 213 33 Indhold GTS-nettet og centrale nøgletal s. 4 GTS-institutterne havde i 212 generelt set

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017 Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS Forsknings- & Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dok.nr: 46252 Ref.:PB/PB E-mail:pb@frinet.dk Att.: Søren Jensen, Chefkonsulent 20. april 2009 Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations

Læs mere

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere