Kvalitetsrapporten, skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapporten, skoleåret 2011-12"

Transkript

1 2012 Kvalitetsrapporten, skoleåret Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune

2 2 Indhold Beskrivelse af skolen... 3 Præsentation af skolen... 3 Skolens styrkeområder... 3 Andet om skolen... 3 Kommunale... 3 Lokale indsatsområder... 4 Pædagogiske processer/principper... 7 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem og elevplaner... 8 Den specialpædagogiske bistand og holddannelse... 9 Undervisning i dansk som andetsprog Evaluering af - og Indholdsbeskrivelse i SFO... 9 Kommende indsatsområde for alle skoler i Frederikshavn Kommune Kompetenceudvikling Inden for hvilke områder valgte skolen at kompetenceudvikle/efteruddanne/videreuddanne i skoleåret ?... 15

3 3 Beskrivelse af skolen Præsentation af skolen Skolens styrkeområder Styrker Hvordan opleves det i skolens dagligdag? Der er bred enighed i bestyrelse samt medarbejdergruppen om, at Stensnæsskolen har sin styrke i fællesskabet, flydende kommunikation og fokus på trivsel. FÆLLESSKABET: Da skolen er en mindre organisatorisk enhed er der ikke langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at inddrage forældre, eksterne samarbejdspartnere og relevante konsulenter i det daglige arbejde. Dette har blandt andet ført til samdrift med Voerså Børnehave. Personaler, forældre og børn kender som udgangspunkt hinanden gennem barnets vej fra 3 16 års alderen. Derfor rummer Stensnæsskolen allerede flere elever, der med baggrund i diagnose kunne udskilles til specialpædagogiske tilbud. KOMMUNIKATION: Stensnæsskolen har altid haft fokus på IT i dagligdagen og brugt denne platform både internt samt eksternt. Medarbejderne kender systemerne, da disse anvendes i praksis af alle, og forældregruppen har hurtigt taget området til sig. Der udgives flere informationsskrivelser målrettet til forældre, så de altid er underrettede om institutionernes hverdag. I skolens kommunikationspolitik beskrives det tætte samarbejde mellem institutionerne og hjemmene, både ved det personlige som det elektronisk bårne møde. TRIVSEL: Fællesbestyrelsen har haft dette fokusområde gennem flere år, og dette har afstedkommet en lang række af trivselstiltag for både børn, forældre og medarbejdere. Specielt samdriften har givet større tryghed ved overgang fra børnehave til skole, som både børn og forældre oplever i praksis. Der ud over har skolen flere tiltag, hvor eleverne og forældre oplever trivselstiltag, der beskrives under lokale indsatsområder. Andet om skolen Skolens placering midt i naturens muligheder ved skov, strand, å og eng giver mange muligheder for at inddrage disse i den daglige undervisning og ved Stensnæsskolens tværfaglige perioder, hvor det traditionelle skema er erstattet af fælles aktiviteter. Kommunale Under dette punkt skal I beskrive jeres indsatsområder indenfor digitalisering Der skal udarbejdes et skema pr. indsatsområde Status Kommunikation, internt og med forældre Der er udarbejdet lokale politiker på området. 7 computere udelukkende til lærerne, 2 til SFO-medarbejderne samt 1 til børnehavens personale. Det er en økonomisk udfordring at få børnehaven til at blive en del af

4 4 Tiltag administrationen og forældrekommunikationen. Hvis der ikke foretrækkes mundtlig kommunikation, skal al forældrekommunikation være elektronisk. Tilmeldinger ved arrangementer skal være elektroniske. Al intern kommunikation skal være via PersonaleIntra. Alle aktive dokumenter skal være elektroniske. Elevplaner bør i fremtiden være åbne for redigering, også fra forældre. Børnehaven skal være en del af skoleporten og Tea s elevadministration. Kommunikationspolitikken tages jævnligt op i medarbejdergruppen. Forældre er blevet undervist i brug af ForældreIntra. Mange positive tilbagemeldinger fra forældre om glidende kommunikation. Ros for stor åbenhed og højt informationsniveau. Den aktive kommunikation drøftes jævnligt i Fællesbestyrelsen og ved medarbejdermøder. Fællesbestyrelsen følger området. SFO-leder er aktiv i forbindelse med at implementere IT i børnehaven. Status Tiltag Inddragelse af IT-båret undervisning. 7 computere udelukkende til lærerne samt 2 til SFO-medarbejderne. 2 lokaler med stationære computere samt 2 klassesæt af bærbare computere. 2 smartboards i klasselokaler, 2 smartboards i faglokaler, 2 projektorer i klasselokaler og 2 projektorer i IT-lokaler. Det kortsigtede mål, at samtlige medarbejdere kan formidle elektronisk over for elev-/børnegruppe i ethvert lokale. Understøttende IT-materiale til elever med svage læseforudsætninger. Medarbejderne bliver fortrolige med den teknologiske udvikling, samt får efteruddannelse i takt med hard-/software opgradering. Det langsigtede mål er elevernes mulighed for at blive undervist via den til enhver tid valgte elektroniske løsning. Der foregår en aktiv vidensdeling blandt personalet. Køb af digitale læremidler. Søgning af kommunale puljer til at udbygge hardware. Stor søgning på at reservere de fire klassesæt af computere. Der inddrages flere IT-baserede læringsprogrammer. Udvidet brug af CD-ord til støtte for læsesvage elever. Viceskoleleder og skolens IT-vejleder følger løbende op på brug af skolens programmer og brug af materiel. Fællesbestyrelsen følger området. Lokale indsatsområder Der skal udarbejdes et skema pr. indsatsområde

5 5 Status Tiltag Trivsel På Stensnæsskolen er følgende indsatser beskrevet: Et grundlæggende værdigrundlag for alle tre institutioner, der er aktivt ud fra de tre primære områder: Anerkendelse, fællesskab og udvikling. Principper for Samvær. Lokale principper for overlevering fra børnehaven. Her fokuseres på at kommende skolestartere deltager i skolen i nogle dage med morgensang, ved musikundervisning, ved specielle tværfaglige arrangementer med skolen, besøg i kommende børnehaveklasse og besøg af kommende venskabsklasse. Organiserede legegrupper i de mindste klasser. Venskabsklasser. Legepatrulje. AKT-indsats i både klasser og ved enkeltelever i samarbejde med hjemmene. Elevmæglere, der bliver uddannet i samarbejde mellem skole og SFO. Konflikthåndteringskursus for 6. årgang. Trivselsarrangementer for både forældre og elever. Trivselsdag første fredag i marts, hvor venskabsklasser arbejder sammen. Elevrådet drøfter mindst én gang årligt undervisningsmiljøet. Der ud over er følgende indsatser en del af kulturen og derfor ikke nedfældet i principper eller handleplaner: Omfattende gård- og gangvagtsordninger, der sikrer tæt kontakt til en voksen. Flydende orientering mellem skolens personaler (primært gård- og gangvagter der orienterer den lærer/pædagog der skal have eleverne efter frikvarter), så konflikter mellem elever bliver løst straks, eller der aftales en orientering af hjemmet. Tæt kontakt til hjem, hvor der opfordres til den direkte kontakt mellem elever (åbenhed), der har manglende trivsel. ForældreIntra er en god praktisk foranstaltning i dette samarbejde. At børn og unge oplever størst mulig glæde og opnår størst mulig personlig udvikling gennem deres tid i børnehave, SFO og skole. Fællesbestyrelsens fokus udløser hele tiden nye fokusområder ved begrebet Trivsel. Der er stor fokus fra forældre på deres børns velbefindende. AKT-området får løbende tilført flere ressourcer. Regellege mellem børn med forskellig alder er erstattet mere individuelle oplevelser baseret på IT. Her er det sociale område præget af manglende fysisk tilstedeværelse, hvorfor der er mere brug for primære oplevelser i institutionerne.

6 6 Der er færre voldsomme konflikter i skolegården. Yngre elever er trygge ved ældre. Trivsel er på Fællesbestyrelsens møder løbende. Handleplaner og principper, der indeholder elementer henhørende til trivsel er under revidering eller lige revideret. Trivsel er fast punkt på forældremødre. Status Tiltag Samdrift Samdriften kører på 3. år. En permanent samdrift, hvor fremtidige ansættelser ved SFO og børnehave er fælles. Udvidet samarbejde mellem SFO og Børnehave. Uvikling af pædagogiske læringsmiljøer for skole, SFO og børnehave. En bæredygtig organisation for fremtiden. Fælles fysisk enhed, hvor man ikke skal ud for at komme rundt i lokalerne. Udarbejdelse af fælles værdigrundlag, principper og handleplaner. Ved fremtidige redigering af principper og handleplaner vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om disse kan skrives for alle tre institutioner. Børnehaven anvender skolens lokaler og område. Fælles morgen- og, i perioder, ferieåbning for at optimere personaleressourcer. Stor forældretilfredshed med den lokale løsning. Kvalitative overgange, hvor den Røde pædagogiske Tråd er synlig for forældre og børn. Der er færre konflikter i skolegården. Løbende på Fællesbestyrelsesmøder og i teamledelsen. Status Tiltag Læringsstile Udpræget brug af læringsstilsundervisning. Indkøb af forskellige værksteder. Egen produktion af værksteder og inspirationsmateriale. En højere grad af implementering af læringsstilsundervisning. Fælles Produktionsdag for samtlige personaler, hvor der produceres læringsstilsundervisningsmaterialer. Inspiration mellem de tre institutioner. Motivation hos elever, der arbejder med værksteder. Bedre forståelse, når ny viden bearbejdes via elevernes primære læringsstil og lagres kognitivt ved at anvende den sekundære læringsstil. Værksteder og materialer er punkter på teammøder. Mad Motions tids politik (MMM) Status Politikken blev vedtaget maj 2012.

7 7 Tiltag Formålet med mad- måltids- og motionspolitikken er at fremme trivsel og indlæring ved bl.a. at implementere sundhedsstyrelsens 8 kostråd som en naturlig del af børnenes hverdag. Implementeringen sker gennem undervisning, dialog og samarbejde mellem personalet i institutionerne, forældre og børn omkring mad, måltider og motion. Alle børn, der møder tidligt i SFO eller børnehave, bliver tilbudt et sundt morgenmåltid jf. de 8 kostråd. Børnehavebørnene samles til medbragt frugt om formiddagen samt om eftermiddagen. Børnene i SFO skal gives mulighed for at spise et medbragt eftermiddagsmåltid. Der er i forbindelse med måltider en opmærksomhed på de 8 kostråd samt ved behov herfor en dialog mellem personale og forældre. Børnene skal præsenteres for og så vidt muligt være en del af tilberedningen af forskelligt mad. Den voksne i skole, SFO og børnehave er ansvarlig for samværet og stemningen omkring måltiderne. Der afholdes årligt 2 temadage om MMM, hvor der er mulighed for at arbejde på tværs af institutionerne Det er en målsætning, at motion og bevægelse integreres i dagligdagen i alle 3 institutioner. Derfor medtænkes børnenes behov for motion og bevægelse, når der planlægges aktiviteter og undervisning. I Stensnæsskolens Nyhedsbrev er en fast artikel med inspiration til sund kost. Generel fokus på sund livsstil. MMM-politikken evalueres hvert år i Fællesbestyrelsen og ved medarbejder møder. MMM-politikken er fast punkt en gang om året på forældremøder i skolen og ved forældremøde i børnehaven. Pædagogiske processer/principper Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Princippet er sammensat af en formålsformulering, hvor kommunikation, forældremøder, skole-/hjemsamtaler, åbent hus arrangement, standpunktskarakterer samt elevplaner indeholdes. Stensnæsskolen evaluerer derfor aktivt på alle disse niveauer samtidig med, at faglærere afholder elevevalueringssamtaler med eleverne. Disse baserer sig i vidt omfang på før og efter test. Der er på Stensnæsskolen et formaliseret teamsamarbejde, hvor både fase- og klasseteam drøfter elevernes udbytte på klasse og elevniveau. Elevevalueringssamtaler afholdes efter behov, og den enkelte elev vil i nogle tilfælde opleve stor differentiering i forhold til andre elever. Konkret testes eleverne både ud fra standardiserede test, fagbogsrelaterede test, nationale test samt selvkomponerede test. Der ud over oplever eleverne på Stensnæsskolen forskellige

8 8 Hvornår blev princippet vedtaget? Februar Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? tilbagemeldinger på elevernes alsidige udvikling. Stensnæsskolens fokus på forskellige fagområder kommer bl.a. til udtryk ved forskellige faglæreres deltagelse ved skole-hjemsamtaler. Her er der i principperne nedfældet hvilke faglærere, der deltager. Alle Stensnæsskolens principper vurderes som minimum hvert 4. år. Dette princip revideres efter tiltrædelse af ny Fællesbestyrelse i skoleåret Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? September 2012 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? I takt med elevernes alder og modenhed inddrages de i planlægningen af indhold. Aktuelle situationer i politik og samfund bringes naturligt ind i samarbejdet. Ved faglige fokusområder er eleverne i et vist omfang selv med til at vælge hvilke områder, de skal arbejde med. Dette gør sig gældende på samme måde, hvis der er flere faglige værksteder i forbindelse med læringsstilsundervisning. Elevrådet er en naturlig platform for elevinddragelse. Her er specielt undervisningsmiljøet en god platform for aktiviteter. Alle Stensnæsskolens principper vurderes som minimum hvert 4. år. Samarbejdet mellem skole og hjem og elevplaner Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? Februar 2010 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Der er en lang række formelle møder mellem skole og hjem. Her figurerer almindelige forældremøder og skole-/hjemsamtaler. Der ud over afholdes der hvert 3. år et åbent hus arrangement, hvor forældre kan besøge skolens lærere i de mindre fag og hvor elevudstillinger understøtter forældrenes oplevelse af faget i blandt andet faglokalerne. Elevplanerne danner baggrund for de personlige møder mellem forældre og lærere. Her er hensigten at formulere helt specifikke mål som afslutning på hvert fag i elevplanen. I løbet af skoleåret vurderes målene, om disse er opnåede eller igen kræver speciel fokus. Alle Stensnæsskolens principper vurderes som minimum hvert 4. år. Lærerne på Stensnæsskolen vil i skoleåret drøfte alternativer til den anvendte elevplan. Dette vil i bekræftende tilfælde afføde en revidering af principperne.

9 9 Den specialpædagogiske bistand og holddannelse Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? Marts 2012 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Skemaet på Stensnæsskolen er lagt på sådan en måde at nogle lektioner i dansk og matematik er lagt parallelt i årgang. På den måde kan lærerne i dagligdagen dele elever hensigtsmæssigt i udvalgte perioder og ud fra konkrete læringsmål for perioden eller for eleverne. Der ud over gives der nogle lektioner målrettet enkelte klasser, hvor der er brug for specialpædagogisk indsats. Stensnæsskolens specialpædagogiske tilbud er samlet i GPS en. Her deler to lærere en sum af lektioner, der ud fra skoleårets planlægning fordeles til enkeltelever fra skoleårets begyndelse. Der er også en sum af lektioner, der gives løbende til elever eller klasser, ud fra konkret vurdering. På Stensnæsskolen afholdes klassekonferencer for 0. og 1. klasse. Der ud over afholdes specialcentermøder, hvor fremtidig støtte vurderes. Gives en elev specialpædagogisk støtte følges denne altid med en handleplan og evalueringstest. Alle Stensnæsskolens principper vurderes som minimum hvert 4. år. Dette princip tages op til revidering hvert år i takt med inklusionsbegrebets implementering. Undervisning i dansk som andetsprog. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? September 2012 Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Når der ankommer elever med udenlandsk baggrund til Stensnæsskolen bliver der spurgt ind til deres færdigheder. Hvis dansklæreren er i tvivl om elevernes faglige standpunkt bliver de screenet for eventuelt at kunne tilbydes ekstra dansk. Alle Stensnæsskolens principper vurderes som minimum hvert 4. år. Evaluering af - og Indholdsbeskrivelse i SFO I 2008 blev det lovgivningsmæssigt 1 besluttet, at der skulle udarbejdes - og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune godkendte på møde marts 2010 en skabelon til udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelse på SFO-området. Heraf fremgår det, at SFO erne ved folkeskolerne i Frederikshavn Kommune skal beskæftige sig med flg. emner: 1 LOV nr. 369 af 26. maj 2008 og BEK 550 af 18. juni 2009.

10 10 Det musisk-kreative område, Energi og miljø, Lektiecafé, Krop, bevægelse og sundhed, demokratiforståelse og medborgerskab, Overgange, Børn med særlige behov. Det er ligeledes besluttet, at planerne skal evalueres hvert andet år, første gang i Vi har besluttet, at evalueringen af - og indholdsbeskrivelse i SFO skal være en del af kvalitetsrapporten. Fokusområde Handleplan Slutevaluering Det musisk-kreative område At lære børn at turde skabe nyt, at give selvtillid til at udforske og undersøge, afprøve forskellige processer Der opstartes forskellige aktiviteter primært i værksted med skabende processer, herunder produktion af gaver etc., men også projekter, der skal føre til udstillinger og opvisninger. Der er minimum 2 forløb om året, hvor der arbejdes intensivt ift. at skabe/øve til udstilling/opvisning Løbende evaluering, for at skabe et dynamisk skabende og udviklende miljø En hektisk aktivitet omkring værksted, hvor mange muligheder skal afprøves. Samarbejde på tværs af aldersgrupper. Et kreativt miljø med plads til forsøg. Vi søger at bringe mest muligt i spil. Fokusområde Handleplan Slutevaluering Energi og miljø At støtte op om skolens indsats omkring forståelse for miljøbeskyttelse, og lære om udnyttelse af energi, samt styring af energiressourcer. Affaldshåndtering, samt forsøg i værksted med vind, sol og vand som energiressource. Grøn guide i Frederikshavn er meget inspirerende for mange tiltag, som prøves af. Løbende over året. Børn bruger den viden til leg og ideer, som de har fået gennem undervisning. Vi vil fortsætte med det eksisterende og lave plads til ny udvikling. Handleplan Slutevaluering Lektiecafé/lektiestøtte At yde lektiehjælp på forældreniveau til de børn, der er tilmeldt. Der er lektiecafé 2 gange 1 time om ugen. Eleverne tilmeldes fra hjemmet for ½ år af gangen. Det er fortrinsvis den samme medarbejder, der varetager henholdsvis den ene og den anden dag. Tilbuddet evalueres løbende med input fra børn og forældre med henblik på at give det, der er behov for indenfor rammen. Da det er forældrenes vurdering, om børnene skal have tilbuddet, kan vi ikke opstille tegn på, om målet er opnået. Evalueres løbende i personalegruppen, med forældrene og i fællesbestyrelsen.

11 11 Handleplan Slutevaluering Krop, bevægelse og sundhed At hjælpe til at skabe gode vaner gennem aktiviteter og information. Vi gennemfører aktiviteter, hvor kroppen er i spil, og hvor forskellige former for motion prøves både holdsport og individuelle aktiviteter. Fokus på aktiviteter, hvor samværet spiller en rolle, jf. samdriftens værdiord om fællesskab, anerkendelse og udvikling. Fokus på anderledes og spændende mad, der er sundt. Fokus på nærvær i måltidet. Vi støtter os op af Mad, tids- og Motionspolitikken, som er vedtaget af fællesbestyrelsen. Aktiviteterne evalueres løbende, og der tages stilling til, om nye og andre aktiviteter skal inddrages. Årlig evaluering af MMM-politikken sammen med fællesbestyrelsen. At børnene er aktive og deltager i aktiviteter, der bringer kroppen i spil. At børnene er bevidste om, hvilken rolle den mad, vi spiser har, og hvordan vi kan skabe en god ramme om måltidet. Vi fortsætter med at udvikle MMM-politikken, og bruger mulighederne for at arbejde på tværs med skole og børnehave. Handleplan Slutevaluering Demokratiforståelse og medborgerskab At skabe et grundlag for en hensigtsmæssig dannelsesproces. At skabe en forståelse for at den enkelte er en del af en gruppe og har et ansvar for først sig selv, og derefter gruppens trivsel. At deltage i fællesskaber, både små og store. At lære at leve med forskelligheder og at anerkende hinanden som enkelte individer. Løbende. Vi oplever en børnegruppe, hvor der leges på tværs af klasserne, og hvor der fra de ældres side tages hensyn til og drages omsorg for de yngre særligt også for de børnehavebørn, der er inde i huset i forbindelse med morgenåbning, ferier og fælles aktiviteter. Vi vil fortsætte med den pædagogiske indsats vi er kendt for, og udvikle når der opstår muligheder for det. Handleplan Overgange fra børnehave til SFO, fra SFO til andre fritidstilbud At skabe en sikker og tryg overgang fra børnehave til SFO og skole. Der er udarbejdet en præcis handleplan, som kan ses på Stensnæsskolens hjemmeside. Evalueres årligt. Børnene føler sig trygge ved opstart, kender og er trygge ved personale og omgivelser. Personalet kender børnene og har en relation til dem, inden de

12 12 Slutevaluering starter. Vi fortsætter med at udvikle overgangen fra børnehave til skole, og starter med at udvikle overgangen fra dagpleje til børnehave i samdriften. Handleplan Slutevaluering Børn med særlige behov At børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet i SFOen på deres præmisser. Der arbejdes tæt sammen med forældre og relevante fagpersoner, herunder AKT-lærer og inklusionsperson, for at skabe en fælles viden om og forståelse for de udfordringer, barnet har. Ved den daglige kontakt med klassens lærere i forbindelse med indkrydsning overleveres eventuelle udfordringer for den enkelte dag. Der evalueres individuelt for hvert enkelt barn efter behov. Børn med særlige behov rummes i SFOen på lige fod med andre børn. Der er ikke børn, der skilles ud eller udelukkes i fællesskaberne. Vi fortsætter med løbende at evaluere indsatsen for børn med særlige behov. Eventuelle bemærkninger: Kommende indsatsområde for alle skoler i Frederikshavn Kommune På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den besluttede udvalget indholdet for Kvalitetsrapporten I den forbindelse ønskede udvalget, at der kom fokus på indholdsdelen vedrørende idrætsundervisningen. I skal derfor i denne rapport redegøre for forhold vedr. idrætsundervisningen på skolen. På skoleledermøde i juni blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal være med til at formulere indholdet i indsatsområdet. Formålet for faget idræt: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden,

13 13 de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Med henblik på at få overblik over den eksisterende undervisning og for senere at kunne definere relevante og vedkommende indsatsområder ønsker vi nedenstående forhold afdækket: Spørgsmål Minimumstimetal/vejledende timetal. Hvor mange idrætstimer, ekskl. svømning, har eleverne på de forskellige klassetrin? Der er 60 idrætstimer på hvert klassetrin. Hvor mange svømmetimer har eleverne sammenlagt på de årgange, hvor undervisningen tilbydes. (ekskl. transport.) 4. og 5. årgang har 30 timers svømning om året. Enkelt timer/moduler Er undervisningen organiseret som Undervisningens organisering Valgfag Temauger Idrætsundervisningen er på Stensnæsskolen organiseret som moduler af 2 lektioner. Er idræt en del af tilbudsviften på - 6. og 7. årgang - 8. og 9. årgang Hvis ja, hvordan organiseres undervisningen? Der organiseres valgfag af 5 ugers moduler på Stensnæsskolen årgang er alle inkluderede i muligheden for at vælge. Der er et bredt tilbud af fag, hvor idræt spænder og flere forskellige indgange fra mountainbike over multibaneidræt til motionsidræt. Er der på skolen temauger hvor fokus er på idrætsundervisningen/bevægelse/sundhed? Idræt har altid sit eget fokus i tværfaglige perioder. Disse er valgte til de enkelte aktiviteter, og de er derfor forskellige hen over årene.

14 14 MMM-politiken har sine egne dage, hvor der over to dage i forbindelse med skolernes motionsdag arrangeres indhold vedrørende kost og motion. I den sammenhæng er Voerså Børnehave en del af planlægningen. Andre aktiviteter der kan relateres til faget? Har skolen andre aktiviteter der har motion/bevægelse som mål, ex. morgenløb, pausegymnastik, bevægelse som en del af faget (jf. forskellige læringsstile), m.m. Med Stensnæsskolens fokus på læringsstile er der et righoldigt udbud af aktiviteter i andre fag end idræt. Disse anvendes, når den enkelte lærer vurderer, at det passer ind i fagets undervisning. Her kan nævnes: Hentediktater, sang og dansk i engelsk, opgaveløb i historie, Quick Play i matematik og inddragelse af MMMpolitikken. Der er mange klasser tilmeldt Aktiv Rundt i Danmark kampagnen samt Dåserydderen. GPS-løb har været en stor succes med elever på flere alderstrin. Dette vil blive en fremtidig aktivitet, hvor der både er fokus på bevægelse, faglighed og sociale kompetencer. 0. klasse har 2 ugentlige lektioner med forberedende idræt og motoriske aktiviteter. Årsplaner Kan man ud fra årsplanen se, at fagets centrale kundskabs og færdighedsområder er: A. Kroppen og dens muligheder B. Idrættens værdier Faglighed C. Idrættens kultur Ja, se vedhæftet årsplan for drenge og piger i 2.og 3. årgang. Fagudvalg Er der etableret fagudvalg for faget? Stensnæsskolen har lærerantallet taget i betragtning ikke formaliserede fagudvalg. PersonaleIntra anvendes til gensidig information, inspiration og ved aktuelle indsatser omkring faget.

15 15 Elevplaner Hvordan figurerer idræt i elevplanerne? Evaluering Fremtid Udtalelser Den løbende evaluering af undervisningen Er der på skolen på nuværende tidspunkt planer om særlige indsatser indenfor faget/fagområdet? Der er et felt til idræt på Stensnæsskolens elevplaner hvor faget figurer ligeværdigt med alle andre fag. Fra 4. klasse gives en standpunktsbedømmelse i faget på lige fod med andre fag. Hvor ofte modtager eleverne på årgang udtalelse i idræt? 3 gange årligt for 8. klasses vedkommende. 2 gange årligt for 9. klasses vedkommende. Hvilke evalueringsredskaber anvender I i den løbende evaluering af idrætsundervisningen? For 8. og 9. årgang er der formaliserede evalueringsredskaber, ellers er årsplan med standpunktsbedømmelse, idrætslæreres deltagelse ved forældremøder og løbende samtaler med elever de anvendte modeller. Mad Motions tidspolitikken har givet afledte effekter på undervisningen med bl.a. 2 tværfaglige dage. Lærernes uddannelse Hvor stor en andel af de planlagte idrætstimer varetages af Lærere med linjefagsuddannelse? Lærere med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 89% 11% Kompetenceudvikling Inden for hvilke områder valgte skolen at kompetenceudvikle/efteruddanne/videreuddanne i skoleåret ? Fælles for alle lærere og personale fra SFO: Klasseledelse og relationskompetence Individuelle lærerkurser: Kurser i Cooperative Learning og faglige kurser. Arbejdsmiljørepræsentanten: Arbejdsmiljøuddannelse

16 16 Derudover har en SFO-medarbejder påbegyndt et års fuldtids videreuddannelse (PAU) som del i et kommunalt jobrotationsprojekt. Da omkostningerne hertil ikke afholdes af SFO, er hverken timer eller kr. medtaget i nedenstående opgørelse. Hvor mange timer blev der anvendt? - I alt 240 timer - I gennemsnit pr. medarbejder 12 timer Hvor mange kr. blev der anvendt til kursusudgift, oplægsholdere, forplejning, kørsel m.m. i forbindelse med deltagelse/gennemførelse af kompetenceudvikle/efteruddanne/videreuddanne? - I alt kr. - I gennemsnit pr. medarbejder kr. Sammenfattende vurderinger Stensnæsskolen er præget af stort engagement hos personalet og fællesbestyrelsen. Den mindre enhed sikrer et godt grundlæggende kendskab til hinanden og gør det lettere at implementere pædagogiske og faglige tiltag, der er i overensstemmelse med både den faglige og neuropsykologiske udvikling. Det giver en moderne organisation, der for Stensnæsskolens vedkommende er i stand til at trække faglige og pædagogiske tråde i arbejdet med børn fra 3 års alderen til 16 års alderen. Det sikrer en helhed i børnenes liv og undervisning. Medarbejderne ved Stensnæsskolen udtrykker i Trivselsundersøgelsen stor tilfredshed og glæde over deres daglige arbejdsplads. Dette er et udslag i det lokalt forankrede fællesskab, der gennem samdriften giver bedre mulighed for at lykkes. Der kommer fremtidige udfordringer ved indkøb af undervisningsmateriel. Mindre enheder mangler midler til at finansiere almindelige apparater, i forhold til større skoler.

Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret 2011-12

Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret 2011-12 2012 Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret 2011-12 2 Indhold Beskrivelse af skolen... 3 Præsentation af skolen... 3 Skolens styrkeområder... 3 Andet om skolen... 3 Kommunale... 4 Øget integration

Læs mere

Kvalitetsrapporten, skoleåret 2012-13

Kvalitetsrapporten, skoleåret 2012-13 2013 Kvalitetsrapporten, skoleåret 2012-13 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune 2 Indhold Indhold... 2 Beskrivelse af skolen... 3 Præsentation af skolen(kort tekst)...

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolestart på BillundSkolen

Skolestart på BillundSkolen Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009-10

Kvalitetsrapporten 2009-10 Kvalitetsrapporten 2009-10 FREDERIKSHAVN KOMMUNE PÆDAGOGISKE PROCESSER 2009-10 STENSNÆSSKOLEN 2 Stensnæsskolen Indhold Præsentation af skolen.... 3 Pædagogiske processer.... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Center for Dagtilbud og Kultur. for Kirkeskovens børnehave Sputnik

Center for Dagtilbud og Kultur. for Kirkeskovens børnehave Sputnik Virksomhedens navn Virksomhedsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Virksomhedsaftale for Kirkeskovens børnehave Sputnik 2014-2015 1 Side 2 / 5 Indledning Denne virksomhedsaftale er indgået mellem

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Hjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup Skole Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Hjallerup udgør sammen med Klokkerholm og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011 Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning 1 Om Musvitten 2 Pædagogens rolle 2 Børn med særlige behov Musvittens spændende hverdag...

Læs mere

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt

Læs mere

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016. Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

0. årgang på Auning Skole

0. årgang på Auning Skole Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål-

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Borris SFO Krudthuset Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

At lege er at lære..at lære er at lege

At lege er at lære..at lære er at lege At lege er at lære..at lære er at lege Vi tilstræber i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, at skabe en

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere