Læreruddannelsen i Århus

Transkript

1 Undervisningsmiljøvurdering 2010 Undersøgelse gennemført i studieåret 2009/2010 VIA University College Læreruddannelsen i Århus gennemførte en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende i efteråret Undersøgelsen var en del af en total elektronisk spørgeskema undersøgelse i hele organisationen under VIA University College. Ud af 1450 mulige besvarede 348 studerende undersøgelsen, svarende til 24%. Ved udarbejdelsen af undervisningsmiljøvurderingen er der taget udgangspunkt i fire centrale områder det æstetiske miljø det psykiske miljø det fysiske miljø Organisering af uddannelsen og undervisning Ud over disse områder er der en beskrivelse af overordnede emner, der berører uddannelsen. Der er spurgt ind til 6 indsatsområder i arbejdsmiljøundersøgelsen: organisering af uddannelsen, undervisning, socialt miljø, fysisk miljø, udstyr/materialer og praktik. Sammenfatningen af de enkelte kategorier fremgår af nedenstående beskrivelse. I mange sammenhænge har det været nødvendigt at tage kommentarerne til indtægt for meninger og holdninger, der fremgår af flere besvarelser, for at få mere konkrete svar på løsningsmodeller. I det videre arbejde med undervisningsmiljøvurderingen, herunder handleplaner, tages der udgangspunkt i de studerendes udtrykte meninger om enkeltsager og mulige tiltag. Handleplanerne fremgår af undervisningsmiljøvurderingens sammenfatning. 1

2 Tilfredshedsundersøgelsens resultater Svarprocenten på 24% må ud fra en statistisk vurdering anses for at give et rimeligt billede af forholdene på uddannelsen set fra de studerendes vinkel. Det indgår ikke i undersøgelsen hvilken årgang respondenterne tilhører. Generelt I en opstilling mellem studieglæde og loyalitet er der stor loyalitet hos de studerende på læreruddannelsen og 96% forventer at færdiggøre uddannelsen. Udbyttet af undervisningen og det faglige niveau vurderes generelt højt, idet omkring 60% giver udtryk for tilfredshed på dette område. Med hensyn til en nøjere analyse af undervisningen henvises til afsnittet overordnet om uddannelsen. Det æstetiske miljø Det æstetiske miljø vurderes generelt lavt i undersøgelsen. Under 50% af de studerende giver udtryk for, at fællesarealer og undervisningslokaler virker inspirerende. Indeklimaet beskrives af 65% som godt at trives i, og de fysiske rammer understøtter relevante undervisningsformer. Fællesarealer Ved fællesarealerne forstås i denne sammenhæng såvel gang- og opholdsarealer indvendigt i bygningerne som arealerne omkring bygningerne. Udsmykningen af bygningerne vurderes af 51% som spændende. Der gives i kommentarerne udtryk for, at der mangler miljøer, hvor de studerende kan finde sig til rette i mere hyggelige omgivelser med planter og møbler, der er komfortable. For lokaler og bygninger vurderes vedligeholdelsesgraden som god, og de fremtræder altid rent. Undervisningslokaler I undersøgelsen spørges ikke direkte til undervisningslokalernes æstetiske miljø, men i kommentarerne mener 39%, at lokalerne er indrettede, så de er inspirerende. I kommentarerne bliver der også givet udtryk for, at der er mange studerende i lokalerne. Der er i sommerperioden problemer med indeklimaet i bygning E, hvor der bliver meget varmt. 2

3 Det psykiske miljø De studerende giver med 78% udtryk for, at oplever glæde ved deres studie, og føler sig motiverede i uddannelsen. Omtrent samme procentsats udtrykker tilfredshed med det faglige niveau på uddannelsen, samt deres eget faglige udbytte af undervisningen. I forhold til at højne studieglæden og udbyttet af uddannelsen peger de studerende på en bedre organisering af uddannelsen. 36% oplever, at uddannelsen er velstruktureret. De studerende oplever generelt en høj tilfredshed i forhold til det sociale miljø på hele uddannelsesstedet. Således oplever 76% at der er en god stemning på studiestedet, og at de føler sig godt tilpasse på holdet samt som en del af et fællesskab. Det opfattes af de studerende som let at engagere sig i planlægningen af sociale arrangementer, og 71 % finder, at de studerende udviser et socialt medansvar overfor andre studerende. Det fysiske miljø Det fysiske miljø omfatter vurdering af bygningernes tilstand, udsmykning, renholdelse, farver og møblering. Fællesarealerne De studerende betragter fællesarealerne som en del af det samlede studiemiljø, 41% mener ikke, at de er tilstrækkeligt inspirerende at opholde sig i. Der mangler områder, der lægger op til mere rolige studiemiljøer. Flere peger på ønsket om en læsesal hvor der er gode muligheder for at arbejde selvstændigt. Der udtrykkes også behov for flere grupperum, hvor de studerende kan arbejde. Kantineforholdene vurderes af 57% som værende tilfredsstillende, men det fremgår ikke af undersøgelsen, hvad denne tilfredshed dækker over. I kommentarerne til undersøgelsen peger flere på, at der kan være koldt i kantinen, og at der er store temperaturforskelle på de to niveauer. Flere giver udtryk for, at det afsnit, der benævnes glaskantinen, har et lavere støjniveauet end kantinens øverste niveau. Det kommenteres, at der er meget trangt med plads i kantinen. I kommentarerne er der yderligere ønsker om nye og lettere møbler, samt en analyse af kantinens udsmykning og farvevalg. Undervisningslokaler Undervisningslokalerne er generelt gode, men der er for mange studerende i lokalerne i forhold til arealet. Det kan være vanskeligt at lufte ud, da det giver støjgener udefra. Der er et udtrykt behov for flere stikkontakter til de studerendes bærbare computere. I forbindelse 3

4 med undervisningen i lokalerne efterlyses muligheden for at kunne opdele lokalerne og fordele holdet i flere grupperum. Organisering af uddannelsen og undervisning Overordnet om uddannelsen De seks indsatsområder har betydning for de studerendes studieglæde og loyalitet overfor uddannelsen. 44% mener at undervisningen har størst betydning, herefter følger organisering af uddannelsen 28% - socialt miljø 16% - praktik 10% - fysisk miljø 2 % - udstyr og materialer 1%. De indsatsområder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området har stor betydning for studieglæden og loyaliteten er Uddannelsens organisering Under halvdelen 42% mener, de får rettidig information om skemaændringer, og 47% mener, at arbejdsmængden er godt fordelt på uddannelsen. Lidt over halvdelen 53% mener, de har nem adgang til information, der er relevant for uddannelsen. Undervisning Undervisernes engagement opleves af 76% som tilfredsstillende, og 73% tilkendegiver at de tilbydes den tilstrækkelige støtte i studiet. I forhold til de elementer som har betydning for opfattelsen af undervisningen vurderer 53%, at underviserne er gode til at se sammenhænge med andre fag i uddannelsen. 52% mener, at der er god kobling mellem teori og praksis. 50% oplever, at der skabes god sammenhæng mellem de forskellige fag inden for uddannelsen. Det opleves af 65%, at undervisningen er baseret på den nyeste viden indenfor uddannelsesområdet. 4

5 Med hensyn til inddragelse af it i undervisningen, mener 38 %, at uddannelsen klæder den studerende på til at anvende IT som en del af professionen. I forbindelse med undervisningen bør det nævnes, at inden for praktikken er 84% af de studerende generelt tilfredse. Med hensyn til forberedelsen til praktikken tilkendegiver 57%, at de bliver forberedt tilstrækkeligt. I kommentarerne gøres der dog opmærksom på, at uddannelsen bør blive bedre til at inddrage erfaringer fra praktikken i undervisningen. Sammenfatning Læreruddannelsen i Århus har studerende, der er engagerede og forventer at færdiggøre deres studie. Overordnet er der tilfredshed med uddannelsen og de studerende giver udtrykker stolthed ved at være studerende på Læreruddannelsen i Århus. Der er en god stemning og et godt studiemiljø. Det faglige niveau, hvor der også tilkendegives sammenhæng mellem teori og praksis, samt at den nyeste viden indenfor fagene udnyttes i uddannelsen. Praktikken har en central placering i de studerendes bevidsthed, og der er et godt fokus på den i uddannelsen. Uddannelsens struktur er et område, der opleves som værende et problemfelt. I forhold til it-kompetencer gives udtryk for at udstyret er til stede, men der er et ønske om mere indsigt i forhold til dets anvendelse i professionen. Det fysiske miljø opleves overordnet som godt, men fællesarealerne fremtræder mindre inspirerende og der er behov for grupperum og læsesal. Der er mange kommentarer vedrørende kantinens fysiske miljø. 5

6 Handleplaner Problem Udviklingsønske Socialt miljø De studerendes engagement Målsætning Fastholde den store tilfredshed Fastholde den store tilfredsheds procent Handling Løsning Ledelsen understøtter det studiesociale og studiepolitiske miljø Ansvar Termin Opfølgning Undervisernes engagement Fastholde den store tilfredsheds procent Fysisk miljø Fællesarealer: Indendørs Fællesarealer: Udendørs Cykelstativer Kantine: Møbler Skabe et inspirerende og nutidigt miljø med planter. Bænke og borde Markering af cykelparkeringsområd er og eventuelt cykelstativer Udskiftet år 2012 Undersøge muligheder og foreslå tiltag Økonomisk overslag, evt. indkøbe foråret 2011 Skiltning evt. ved påmaling af stensætningen. Trinvis udskiftning LSK November 2010 Juni 2011 LSK April 2011 April 2011 LSK / MAH Maj 2011 Juni 2011 LSK/MAH 2012 Kantine: Temperatur Kantine: Støj Grupperum Læsesal Grupperum Orgaisation og struktur Forholdene undersøges Forholdene undersøges Undersøge muligheden for egnede lokaliteter Der ønskes et overblik over ledige lokaler på WebUntis Initiativer i forhold til undersøgelsen s resultat Initiativer i forhold til undersøgelsens resultat Læsesal under etablering Undersøge muligheden Bygningsafd elingen Bygningsafd elingen Dec Juni 2011 Juni 2011 LSK Okt Dec LSK Nov Juni 2011 Organisering Ledergruppen Arbejdsmængdens fordeling At uddannelsen fremtræder velorganiseret At underviserne er opmærksomme på, at opgave-afleveringer Teamlederne drøfter forholdene i de Ledergruppen Juni 2011 Juni

7 Fællesarrangementer Skemaændringer Undervisning ikke samles på samme tid At 70% af de studerende oplever dem som udbytterige At studerende får besked 3 uger før. enkelte årganges team Planlægning BL/RC Jan Juni 2011 It-kompetencer studerende It-kompetencer Undervisere Sammenhæng mellem fag og profession At højne it-kompetencen i forhold til professionen Udstyret er til stede. At de studerende oplever underviserne benytte it som et integreret element i undervisningen At den studerende oplever at praktikken i højere grad inddrages i undervisningen. Partnerskabsaftalen udnyttes bedre også af de studerende. Kurser for de studerende Underviserne benytter it i undervisningen Studerende og undervisere har fokus på området i forhold til studieplaner m.v. It-afdelingen, Superbrugerne Ledergruppen Praktikkontoret, undervisere og studerende Okt